Frsluflokkur: Bloggar

Brf fr svrtum sau

s-l1600aa.jpg

etta er strmerkilegt brf sem er til slu. Furulegt er hins vegar a a hafi hafna slandi. Upplsingar sem seljandinn veitir er einnig nokku btavant. Brfi er fr manni sem kallar sig ri 1824 Jorgen Jorgenson (upp enskan mta). a er sent brur hans, Fritz Jrgensen. Fritz var glunafn yngri brir sspatans og loddarans sem ritai brfi og sem vi slendingar ekkjum sem Hundadagakonunginn.

Fritz ht raun og veru Frederik og var rsmiur, lkt og fair eirra brra og afi eirra murtt Sviss. Fritz sem fkk brfi ri 1824, var fair danska rsmisins ogskopmyndateiknarans Georg Urban Jean Frederik Jrgensen, sem oftast var kallaur Fritz lkt og fair hans og nafni.

1798-uj-travels-to-paris-to-study-with-breguet.jpg

Eldri brir Jrundar Hundadagakonungs, Urban J. Jrgensen.

Ekki vissi g til ess a afkomendur rsmisins Jrgensen hefu sest a slandi, og tel a vitaskuld nsta lklegt. Einkasonur Fritz, ess sem fkk brfi ri 1824, d barnslaus og hefur lklega erft brfasafn fur sns og nafna, mt brf fr svrtum sau fjlskyldunnar sem sat steininum London og bei ess a vera sendur down under. En hvernig brfi hefur svo enda hj slumanni lgu nesi vi Faxafla uppi sland og loks eins merkilegum sta og eBay ykir mr furu sta.

n ess a draga efa heiarlegan uppruna brfsins leiddi essi frtt strax hugann a strfelldum jfnuum sem hafa tt sr sta, bi Konunglega Bkasafninu og Rkisskjalasafninu/Landsarkivet for Sjlland sustu rum.

Vona g a nverandi eigandi hafi ruggaeigendasgu fyrir brfi ef g tki upp v a kaupa a.

Vi lestur brfsins tti mr merkilegt a sj a skurlknirinn, efnafringurinn, lkjfurinn, lgmaurinn og vintramaurinn John Pocock Holmes, sem einnig var frgur ri 1845 fyrir a hafa fyrstur manna tbi pemmican Bretlandseyjum fyrir leiangra um ekkt svi Kanada, hafi teki a sr a taka mti og senda brf Jrundar ri 1824.

1745-jurgen-jurgensen-arrives-in-le-locle-and-works-with-hourie.jpg

Afi Jrundar Hundadagakonungs, JF Houriet, og dttir hans Sophie Henriette, sem giftist Jrgen Jrgensen rsmi, fur Jrundar Hundadagakonungs og Fritz (Frederiks) rsmis, sem fkk brfi fr brur snum ri 1824.


mbl.is Brf fr Jrundi til slu eBay
Tilkynna um vieigandi tengingu vi frtt

Skkulai-Sigga - Fyrsta fornplakat Fornleifs

tinni_og_kolbeinn.jpg

Heilaga hmeri! Tinni og Kolbeinn kafteinn hafa enn einu sinni leyst eitt erfiasta vandaml slensku jarinnar. Ekki hafa eir mynda rkisstjrn hinu stjrnlausa landi, tt ragir su. eir hafa hins vegar fundi bestu jlagjfina r sem eir telja a muni seljast betur en verstu Arnaldsreifarar Indriasonar. eir flagar sl einnig tvr flugur einu hggi, v etta er lklegast besta tkifrisgjfin ri 2017.

Tinni og Kolbeinn hafa hjlpa Fornleifi vi a tba bestu jlagjfina r: Skkulai-Siggu me sitt dularfulla bros sem neitanlega minnir lokkandi glott Mnu Lsu ar sem hn hangir lngum Louvre-safninu Pars.

chokoblog_fornleifur.jpg

MONA LISA slands neanveru Bankastrti 1932; etta er fyrsta fornplakat Fornleifs, og vonandi ekki a sasta. Chokolat Pupier, var nafn verksmiju eigu fjlskyldunnar Pupier Saint tienne (sjhr og hr) sem lt tba essar smmyndir sem fylgdu skkulainu sem eir framleiddu.

escoffiersept.jpgPupier-verksmian i Saint-tienne velmektardgum hennar, egar "Skkulai-Sigga" var sett pakkana eirra.

Skkulai Sigga kom upphaflega heiminn skkulaipkkum Frakklandi snemma 4. ratug sustu aldar.

Fyrirtki Chokolat Pupier, var stofna ri 1860 bnum Saint-tienne suvestur af Lyon Loire hrai i Rhne-Alpes Suaustur-Frakklandi. Pupier var selt ru fyrirtki, CMOI, ri 1981. CMOI er n fyrir nokkrum rum alveg htt a nota nafni Pupier. Chokolat Pupier framleiddi um langt skeiskkulaipakka sem var stungi kortum me uppfrandi efni, mannbtandi og jafnvel trarlegu. Slk kort pakkavru tkuust va og einnig var msu frlegu og uppbyggilegu gauka tbakspakka sem framleiddir voru Evrpu lok 19. og byrjun 20. aldar. Seinna komu leikararnir, sem vi verandi gamalmennin ekkjum manna best, einnig rykkmyndirnar a gleymdum stimplatyggjmyndunum.

tre_kort_2.jpg

langan tma var efni smkortunum sem finna mtti pkkum Chokolat Pupier frsla um lnd og jir heimsins. Venjulega voru kortin rj fyrir hvert land. Kortin voru framleidd tmabilinu 1920-39. annig var Skkulai-Sigga og tv nnur kort, ar sem slandi voru ger skil, til ri 1932. Kortin rj voru alls ekki str, ea aeins 5,1 x 6,9 sm a str.

img_5972_b_1295906.jpgFyrir utan Siggu upphlutnum, (sem er n ekki alveg rttur ar sem vesti er rautt lkt og norskum bningum), var framleitt kort me landakorti af slandi og anna sem sndi slenska fnann (reyndar rngum litum) og skjaldamerki. Dekru frnsk brn gtu egar au hfu safna 6 ea 9 kortum fari me au t nstu nstu b og afhent og fengi njan skkulaipakka. var goti gata svo ekki vri hgt a nota a aftur. Franskir tbakssalar seldu venjulega einnig skkulai og eftir nokkur r voru dekruu brnin orin tbaksfklar. G brn og g ltu sr hinsvegar ngja a safna kortunum og og setja au albm sem hgt var a kaupa til a halda safni snu til haga. a hafa sumir gert af mikilli natni

Plakati

Skkulaikorti me upphlutsfegurardsinni Siggu, sem Fornleifur keypti eBay, er n til slu 50 x 70 sm. stru plakati sem Fornleifur gefur t. a passar t.d. vel standardramma, sem mis fyrirtki selja, t.d. strverslun ein sem rlega bur brennuvrgum a kveikja risvxnum, snskum geithafri. Vi segjum ekki meira, missj. En myndinni hr fyrir ofan er Fornleifur einmitt binn a setja Siggu ramma fr snska geithafrafyrirtkinu.setningin er auveld maur hafi 12 umla eins og Fornleifur.

Hgt er a panta etta fyrsta Fornplakat Fornleifs, sem er skemmtilegum retro-stl og fallegum, sterkum litum, me v a senda lnu til Fornleifs fornleifur@mailme.dk me fullu nafni ykkar, heimilisfangi og sma. Leibeininga um greislu vera sendar eins fljtt og aui er. egar greisla berst verur plakati sent me A-psti fr Danaveldi plakatpoka og plakatrri uppgefi heimilisfang - og voil - Fornleifur kemur veg fyrir a i fari jlakttinn ef greisla berst mr fyrir 15. desember 2016. Athugi: upplagi er takmarka svo fyrstur kemur fyrstur fr. En a eru ekki bara jl framundan. Afmli, fermingar og arar tillur er hgt a finna sr til a taka tt essu sauasaklausa mansali Fornleifs.

Veri mesendingarkostnai fr Danmrku til slands er 240 danskar krnur, en drara ea 3300 slenskar krnur (um 200 DKK), ef menn yfirfra greisluna r slenskum netbanka slenskan bankareikning Fornleifs (.e. fjrhaldsmanns hans Vilhjlms Arnar Vilhjlmssonar). i skrifi Fornleifi fornleifur@mailme.dk


Odin med sin solhat p Fyn

web2-odin-with-horns-and-birds-museum-east-fyn.jpg

Af og til tager Fornleifur skeen i den anden hnd og skriver dansk p gadeniveau. Et fantastisk fund som danske amatrarkologer gjorde i august i r p Fyn har gjort denne danske epistel ddndvendig.

web-odin-with-horns-and-birds-museum-east-fyn-500x333.jpg

Ved Mesinge p Hindsholm fandt man p en bar mark en yderst interessant Odin-figur. Lignende genstande har man tidligere fundet i Sverige (i Levide og Uppkra), samt i Rusland (Staraja Ladoga).

oden-levida-full-figure-214x300_1293677.jpg

Odin fra Levide

odin_uppakra_skane.jpg

Odin fra Uppkra

De fynske arkologer mener, at det som figuren brer p hovedet og visse mennesker ville tolke som horn p en hjelm, er stiliserede ravne, d.v.s Huginn og Muninn. Selvom der her ikke skal afvises at der er tale om stiliserede ravne, er der dog intet tydeligt ved udformningen af "hovedprydet" som minder om ravne - og som bekendt kunne man i vikingetiden sagtens stilisere ravne bedre end med de buer som man ved frste jekast tolker som ravne.

Her skal der ikke rokkes ved den antagelse at det drejer sig om en gengivelse af selveste Odin den verste af Aserne. Ej heller vil der her forsges at overbevise nogen om, at Odin havde horn monteret p en ussel hjelm.

Tror man derimod p skriftlige overleveringer fra Island, ved vi at Odin bar mere end 200 forskellige navne, hvoraf man skulle kende nogle da man gik i gymnasiet p Island i min ungdom.

Den lrdom som blev banket ind i ens hoved p Island dengang fr mig til at overveje, at man i stedet for at se to ravne p Odins hoved, nr de normalt satte sig p hans skuldre og hviskede ham i rerne, skulle forestille sig en hat. Jeg vil faktisk vove min arkologpels ved at fremlgge den alternative hypotese, at Oden brer en hat p den nyfundne figur fra Mesinge.

Ikke hvilken som helst hat, men guden Hermea' hat - en gte grsk solhat for vandrere.

k11_7hermes.jpg

Jeg er ikke den frste til at ppege et slgtskab mellem Hermes og Odin. En af de frste til at gre det var den hollandske germanistiker Jan de Vries (1890-1964). De Vries ppegede i sin Altgermanische Religionsgeschichte visse ligheder mellem Odin og Hermes samt Hermes og hinduismens gud Rudra.

Her skal de Vries hypotese underbygges ved prsentationen af tre af Odins navne for at at understtte slgtskabet med Hermes:

Httr (Hat)

Shttur (Bredhat/langhat)

Gangari, Ganglari eller Gangleri (Vandrer, vandrermand)

Hermes bar gerne en stor hat for vandrere, med store skygger som beskyttede dem for solens strler. Hans hat havde en ganske lille puld. Den slags hatte som Hermes brer i antikkens kunst kendetegnes p grsk som πέτασος (Petasos). Hermes var sendebud og vandrede meget. Det havde han til flles med Odin.

k12_14dionysos.jpg

Desuden var et andet af Hermes' attributter en vandrestav eller et spyd. Spyddet var ogs et attribut som var fastankret til flere af Odins mange navne. Nogle af de navne han bar, som har tilknytning til spyddet, er:

Geirlnir (Spyddets bud)

Geirlni (Spyd angriber)

Geirtr (Spydgud)

Geirvaldr (Spydmester)

Biflindi (Spydryster - som m vel overstters som Shakespeare p engelsk)

Darraur (Spydmand)

euphronios_krater_side_a_met_l_2006_10.jpg

lekythos_of_hermes.jpg

image005.jpg

Jagtguden Hermes med alle sine spyd og en bue. Lg mrke til hatten.

Eftersom jeg savner dyb viden om guden Rudra, tr jeg ikke uddybe noget om Rudras lighed med Odin. Men blot dette: Rudra bliver ganske vist kendetegnet som den mgtigste af alle guder som fint korresponderer med definitionen af Odin: stur sa. Desuden var Rudras attribut ikke et spyd, men en drabelig trefork, og i stedet for at vre spydgud var han frst og fremmest en bueskytte i lighed med Hermes.

hermes_warrior_louvre_g515_b.jpg

Hermes holdt gerne et lille scepter som med tiden er dog blevet bedre kendt som Mercurs slangestav. Men kigger man p tidlige fremstillinger af Hermes med sin stav p grske lerkar, kan man klart se, at der oprindeligt ikke var tale om s tydelige slanger p staven som i den romersk gudekunst.

Der er derimod store ligheder mellem formen af den Hermes stiliserede scepter og de meget senere skandinaviske Odin-fremstillinger, f.eks. den som er fundet ved Mesinge. Der kunne naturligvis vre tale om tilfldigheder. Men det som Odin brer p hovedet ligner dog mere en hat end to hviskende ravne. Sammen med mytologiens navneregister for Odin som bar store hatte og spyd lige som hans kollega Hermes, s er jeg i hvert fald tilbjelig til at tro, at Odin snarere har grske aner, end at han var gay (bsse), sdan som visse forskere indenfor det fortrffelige fag arkologiske gender-studier (bl.a. Brit Solli, Oslo) hare fantaseret over. Mske var han det ogs - i hvert fald en smule bi. Hvad genstanden fra Mesinge var, m man nu diskutere. Den var dog ikke en fragmentarisk loplukker.


Kaupmaurinn horninu - hlaut 10 r

hjartarbu_1967_1292091.jpg

Margir eldri Reykjavkingar sem lifa hafa af heilsusamlega tbaksneyslu muna kannski eftir Hjartarb Lkjargtu 2. ar var seltmiki af alls kyns tbaki, ppum og kveikjurum, en einnig slgti, konfekt og jafnvel pylsur og reyndar einnig einhverjir vextir til a vega upp mti allri hollustunni.

Um 1965 flutti essi verslun inn Suurlandsbraut 10 (myndin efst er tekin ar ri 1967 af l. K. Magnssyni ljsmyndara morgunblasins), og ar var lngum verslun og "sluturn" me essu nafni, svo a eigandinn seinni rum, ea san 1996, hafi engan htt tengst eim Hirti sem upphaflega rak verslunina Lkjargtu.

8. ratug sustu aldar, er g var Landsprfsdeild rmlaskla, komum vi ar oft vi nokkrir bekkjaflagar a lokinni leikfimi sem vi sttum Laugadalshllina hj kennara sem sar var strtflytjandi saltfiski. Hjartarb fengum vi strkarnir okkur iulega pylsu og kk, og jafnvel Prins Pl eftirrtt. var hlfbrir Hjartar ar bak vi barbori. Annar hlfbrir hans, og elstur hlfsystkyna Hjartar, var sonur hlfsystur afa mns. Hjrtur Fjeldsted rnason sameiginlegur fair essa frnda mns, Hjartar Hafsteins Hjartarsonar (f. 1908), og Hjartar Fjeldsted Hjartarsonar kaupmanns (f. 1919) hafi rum ratugi sustu aldar veri annlaur charmeur (les kvennamaur) Reykjavk og eignast fjlda barna me mismunandi konum. Sannur slendingur a.

En n er hn Hjartarb stekkur, v lkast til er n, egar etta er rita, bi a rfa hsi Suurlandsbraut 10. ar ugglaust a byggja nja og enn strri hll ea htel me sprnugrnar rur sem Esjan getur spegla sig .

a er hins vegar Hjrtur Hjartarb sem er hetja essarar greinar. Hn fjallar reyndar um ara tma lfi hans en verslunarstrf hans Reykjavk, og aan af sur tbak ea vexti.

svo a Hjrtur Fjeldsted Hjartarson (1919-1969) yri ekki gamall tti hann sr nokku litrkan feril sem ekki var tlistaur minningagreinum eins og oft gerist um litrka menn.

Fkk tu r fyrir a hafa jnusta jverja

hjortur_fjeldsted_hjartarson.jpgHjrtur Hjartarb var einn s slendinga sem fkk hve lengstanfangelsisdm fyrir a hafa unni fyrir jverja sara stri.

Hr skal strax teki fram, og undirstrika me ykkum blanti, a Hjrtur Fjelsted fkk venjustrangan dm fyrir dmstlum Danmrku - mia vi r yfirsjnir sem dnsk yfirvld hfu vissu um a hann hafa frami. Var dmnum reyndar sar breytt fjgurra ra dm, lkt og oft gerist me samreiamenn jverja Danmrku strrunum.

Lklegast hefur Hjrtur ekki veri mikill nasisti. Hann var greinilega tkifrissinni og dultill vintramaur eins og gerist me unga menn. En ar var fyrst og fremst atvinnuleysi sem neyddi hann eins og marga ara unga og ftka menn Danmrku til a f sr miur kjsanlegar verkamannavinnur hj jverjum og skalandi strsrunum.

Mr hefur svo sem lti mr detta hug a jerni hans hafi tt kvein hlut a mli egar Danir dmdu hann eins ungt og eir geru. Algjrlega sannaur grunur um a hann hafi veri "verri" nasisti en sannaist hann, t.d. flagi Waffen-SS, hafi einnig eitthva a segja viuppkvaningu hins unga dms. a hafi smuleiis hrif a hann viurkenndi ahann hefi veri svokallari E.T. sveit (Efterretningstjenesten undir Schalburgkorpset) annig var liti a hann hefi haft tengsl vi hina alrmdu HIPO lgreglu Kaupmannahfn. Hjrtur stti einnig um upptku Waffen-SS ma ri 1944. Finnst nafn hans einum lista yfir slka upptku, en ekki verur s a hann hafi nokkru sinni jna SS og aan a sur veri kallaur "sessn, til a fa fyrir vgstvarnar. Hefur honum greinilega stainn veri thlutavaktmannsstarf hj Sommerkorpset (sj near) sta ess a jnusta vgstvunum.

Svo segir um dvl hans Danmrku strrunum minningargrein Morgunblainu ri 1969:

Enda tt seinni heimsstyrjldin vri skollin lt Hjrtur a ekki aftra sr fr a fara t tilDanmerkur og kom hann til Kaupmannahafnar marz 1940 rtt ur en jverjar hernmu Danmrk. Hernm Danmerkur var ess valdandi a Hjrtur og margir arir slendingar uruinnlyksa ar og annars staar meginlandi Evrpu. Hjrtur var alla t duglegur og rragur. Hann stundaimis strf Danmrku og zkalandi ar til strinu lauk en kom hann heim aftur og rtt fyrir hin erfiu strsr var kjarkurinn bilandi og hann hfststrax handa um a fstarf vi sitt hfi hr heima gamla Frni.

hr s sagt hreinskilnislega fr, sem ekki er hgt a segja a sst hafi oft minningargreinum um ara slendinga jnustu 3. rkisins, er vitaskuld sneitt framhj msu, sem greinarritari hefur kannski ekkert vita um.

lgregluskrslum sem teknar voru af Hirti eftir a hann var tekinn hndum Danmrku ri 1945, kemur ljs tarlegri saga:

Eftir komuna til Danmerkur mars 1940 og eftir a hann var innlyksa Danmrku, starfai hann fyrst semastoarmaur hj sltrara Holte, ea fram til febrar 1941 a hann tk fggur snar og skri sig vinnujnustu skalandi. dvaldi hann hlft r Hamborg. ar vann hann fyrir fyrirtki sem ht Hker & Hne. Vinnan flst jarvegsframkvmdum vi Elben og san vi hreinsun eftir loftrsir inni Hamborg.

levysohn.jpgSneri hann san aftur til Kaupmannahafnar, ar sem hann starfai sem einkajnnfyrir aldraan generalmajor, Grut a nafni, og sar hj gmlum gyingi, heildsalanum "Levisohn Klampenborg". Hr er ugglaust tt vi William Levysohn (d. 1943; Sj mynd hr til hgri). Hj Levysohn starfai hann fram til febrar 1942. Um stund var hann atvinnulaus en jn 1942 fkk hann starf sem jnn og uppvaskari hinum fna veitingasta Els miborg Kaupmannahafnar. En 2. september 1942 hlt hann aftur til skalands til a stunda verkamannavinnu. Hann starfai etta sinn vi votta sporvgnum Berln. ar var hann hlft r ea fram mars 1943.

͠annarri skrslu lgreglunnar upplsti Hjrtur a hann hefi Berln starfa me rum slendingi, Hjalta Bjrnssyni og a eir hefu yfirgefi vinnusta sinn leyfisleysi og haldi til Flensborgar og veri handteknir egar eir reyndu a komast yfir landamrin. Hjalti essi tk seinna tt njsnaleiangri til slands aprl 1944 og var handtekinn samt rum og dmdur fyrir njsnir slandi. Danska lgreglan grunai mislegt, m.a. vegna ekkingar mlum Hjalta og samskipta hans vi danskan lgreglumann og furlandssvikara, Andreas Hager Pelving, sem starfai um tma vi a safna saman slendingum til njsnaleiangra. Pelving var miklu betur ekktur fyrir hrottaskap og tttku sna afr a gyingum Danmrku og sar kommnistum.

side_15_edgar_abrahamson.gifKominn aftur til Kaupmannahafnagegndi Hjrtur msum strfum sem jnn, meal annar hj rum ldnum gyingi, heildsalanum "Abrahamsen Rungsted" (hann ht Reyndar Edgar Abrahamson; Sj myndi hr til vinstri) og sar hj ru gamalmenni, ekkju Nielsens framkvmdastjra Strandvejen 130 Hellerup. Sar vann hann vi lagerafgreislu hj Burmeister og Wain fram til desember 1943. 2. febrar 1944 hlt hann n til skalands og vann ar verkamannastrf Leipzig fram til ma 1944, ar sem hann var mlari verksmijuhsni Agfa.

n ess a ljka vinnusamningi snum skalandi sneri hann ekki aftur anga a loknu orlofi Kaupmannahfn en meldai sig ess sta inn a sem daglegu tali var kalla Sommerkorpset (Wachkorps der Luftwaffe in Dnemark) og starfai n um tma sem vaktmaur flugvllum Jtlandi og verksmiju Kaupmannahfn. Verksmijur sem unnu fyrir jverja voru vaktaar til a koma veg fyrir rsir andspyrnumanna.

Fjlskyldanfylgdist me honum og treysti honum ekki

Hjrtur gekk hjnaband nvember 1944 og ht dnsk kona hans Ella Annina N(afni leynt, fdd 1917). Hn var ttu fr Borgundarhlmi. au ttu saman barn sem var ori riggja mnaa gamalt er Hjrtur var hnepptur fangelsi 1945. Ekki er gefi upp kyn barnsins skrslum danskra yfirvalda.

Eftir a Hjrtur var hnepptur fangelsi ri 1945 var fjlskylda Ellu Anninu Kaupmannhfn kllu stina til a gefa skrslu um Hjrt og sumir voru viljugri til ess en arir. Ella Annina var sninn me barn sitt til Borgundarhlms og gaf v ekki skrslu.

Greinilegt var a fjlskyldan grunai hann um grsku og hlt t.d. mgur hans a hann starfai fyrir sku ryggislgregluna ea HIPO (hinar alrmdu dnsku hjlparlgreglu sem voru eintmir bfar, hrottar og illmenni). Fjlskylda konu hans s hann aldrei neinum einkennisbningi og mgur Hjartar og murbrur konu Hjartar kktu tskur hans en fundu ekkert sem undirbyggt gti ann grun. A sgn ttingja mun kona hans hafa veri mjg dpur egar Shell hsi, ar sem Gestapo hafist vi, egar hsi var fyrir sprengjursum orustuflugvla Breta. Hn hlt a sgn, a hann vinni ar fyrir jverjana. a geri hann alls ekki.

Dnsk yfirvld einblndu smuleiis tengsl Hjarta vi slenskan njsnara (Hjalta Bjrnsson) og veru hans Sommerkorpset sem leyst var upp febrar 1945. Margir flagar Sommerkorpset fru strf fyrir E.T. (Efterregningstjenesten) , Hipo-korpset og arar vafasamari deildir danskra samverkamanna jverja Danmrku strrunum. a sannaist Hjrt af launaskrm E.T. a hann hafi starfa fyrir E.T. sem var hluti af Schalburgkorpset. Konur tvr sem bent hfu andspyrnumnnum Hjrt gtu ti rtt eftir strslok, og uru til ess a hann var hnepptur fangelsi, upplstu hins vegar a r vissu a hann hefi veri einkennisbningi Sommerkorspet. Starfi Hjartar hj E.T. var a fara t gtur og strti, einkenniklddur, og njsna um samtl Dana gtum ti og ljstra upp um flk ef hann yri ess vs a illa vri veri tala um setulii ea Hitler. Hann sagist aldrei hafa framselt nokkurn mann hendur eirra sem su um barsmarnar flki sem sagi skoun sna torgum ti. Ekkert slkt kom fram vi yfirheyrslur rum starfsmnnum E.T. og HIPO. Tvr slenskar konur af fnum ttum, bsettar Kaupmannahfn, stu sig hins vegar miklu betur slkum slur- og uppljstrunarstum og hlutu einnig fyrir a verskulaa dma.

rtt fyrir a ekki vru frar neinar snnur a anna hvort hrottaskap eaalvarlega glpi Hjartar Fjeldsted Hjartarson gu jverja, hlaut hann 10 ra fangelsisdm, sem verur eins og fyrr segir a teljast efri kantinum mia vi fbreytilega "afrekaskrna".

Fyrir utan a jerni hans gti hafa auki rum fangelsisdminn, voru margir Danir og einnig dmarar eirri skoun a starfsmenn E.T. vru allir fyrrverandi og aflga Waffen-SS liar. Njustu rannsknir danskra sagnfringa sna hins vegar augljslega a svo var alls ekki. Aeins rm 10% eirra komu r eim Waffen-SS sveitum sem Danir tilheyru (Skv. Andreas Monrad Petersen (2000): Schalburgkorpset: historien om korpset og dets medlemmer 1943-45. Odense Universitetsforlag, s. 179).

Grtbroslegt er t.d. a sj a Waffen-SS maurinn sem g hef unni a heimildavinnu um fyrir Simon Wiesenthal Center i Jersalem, sem skar eftir v a hann veri dmdur fyrir glpi sem hann tk tt fangabu Hvta Rsslandi ri 1941-42, fkk minni dm en Hjrtur Fjeldsted. Dnsk yfirvld hfu afar takmarkaan huga hugsanlegum morum mannsins Bobruisk Hvta Rsslandi. Rttarkerfi Dana var mjg furulegt eftir sari heimsstyrjld.

Mig grunar, og leyfi mr a halda fram eftir a hafa lesi hundrui dma Kbenhavns Byret fr essum rum, a Hjrtur Fjeldsted hafi veri dmdur allt of ungum dmi. Sekt hans var ekki eins alvarleg og fjlda annarra sem dmdir voru svipuum dmum, og a fyrir miklu verri afbrot. Nasistasleikjan Gunnar Gunnarsson framdi verri afbrot me blindir adun sinni nasismanum. Afbrot forsetasonarins Sveins Bjrns Sveinssonar, sem dmdi mann til daua og ofstti konu kynferislega (sj hr) var mikill. Meleikur Gumunds Kambans mori (sj hr) og gyingahatur flokksbundins krata slandi (hr) voru a mnu mati miklu verri glpir en gjrir ungs manns sem fkk sr vinnu Berln og Hamborg til eiga til hnfs og skeiar - og a voru svo sem til nasistar me vafasamari fort sem versluu annars staar Lkjargtunni - en a er svo nnur saga.

a var v a mnum dmi enginn moringi ea harvtugur nasisti sem seldi tbak Hjartarb. slensku moringjarnir stu hins vegar gum embttum, rherrastl ea runeytunum. a voru fyrirmenn sem t.d. vsuugyingum dyr og dauann me v a hafna flki landvist. ntmanum sitja kollegar eirra smu slum og tma ekki a bja einum eirra sem vsa var r landi. a var Felix Rottberger, fyrsti gyingurinn sem fddist slandi. Yfirvld tma ekki og vilja ekki bja honum til slands tilefni af 80 ra afmli hans. Felix var vsa r landi me foreldrum snum og systkinum ri 1938. slenskir mektarmenn sendu fjlskylduna dauann.

a var ekki, og er ekki, sama hver maurinn er.


Felix hefur alls ekki gleymt slandi

felix_der_islander.jpg

.. en hefur sland gleymt honum?

Sla dags gr k g suur hina fallegu eyju Mn samt konu minni. a var reyndar fyrsta sinn sem vi heimsttum fgru eyju og kom hn okkur bum vart. Erindi var a hitta gamlan og gan vin, Felix Rottberger, fyrsta gyinginn sem fddist slandi.

Foreldrar Felix komu til slands ri 1935 en var vsa r landi ri 1938. Margir hafa rita um afdrif fjlskyldunnar slandi, mest hafi veri frt skldlegan bning, fyrst og fremst af Einari heitnum Heimissyni. g sagi hins vegar alla sguna eirra, sem var betur skjalfest Danmrku en slandi. Einnig greindi g fr afdrifum fjlskyldunnar Danmrku eftir a eim hafi veri vsa fr slandi. Um a m allt lesa bk minni Medaljens Bagside (2005) sem hgt er a f a lni nokkrum gum slenskum bkasfnum.

Liin voru nu r gr san g s Felix og konu hans Heidi sast, er au gistu hj okkur ri 2006 (sj hr). gr (1.9. 2016) hlt hann fyrirlestur safnaarheimili Magleby Mn, ar sem hann gistir sumarleyfinu hj gum vinum. Fjlmenni var og var fyrirlestur Felix afar hugaverur og skemmtilegur v karlinn er fyndinn og gur sgumaur.

visad_ur_landi.jpg

Hann greindi stoltur fr v a hann hefi fst slandi ri 1936, en smuleiis fr eirri dapurlegu stareynd a honum og fjlskyldu hans var vsa r landi. Sji hr hva skrifa var Morgunblainu ann 28. aprl 1938 - Og i sem hamist mest t af flttamnnum ntmans: Geri a n fyrir mig og skammist ykkar rlti, svo a g geri mr fulla grein fyrir v a a er bi heiarlegt og mgulegt a lkja essum tveimur tmum og flttamannahpum eins og gyingum og mslmum saman, a minnsta kosti mean a meirihluti mslma heimsins hatast t gyinga.

felix_og_faninn.jpgFelix, sem brtt verur 80 ra, greindi einnig fr heimskn sinni til slands ri 1993. Hann hefur mikla reynslu af v skalandi a mila af lfsreynslu sinni og sgu fjlskyldu sinnar.

Er hann heldurfyrirlestra hefur hann vallt me sr skjalatsku fulla af minningum, blum og bkum, ar sem um hann hefur veri skrifa. Hann hefur einnig rj fna me sr tskunni. ann danska, ann slenska og ann sraelska. Danmrk, sland og srael eru rki sem eru honum afar hugleikin, svo a hann lti sig sem jverja. Enda hefur fjlskylda hans bi skalandi san a foreldra hans fluttu anga ri 1955 eftir langa rautargngu Danmrku, ar sem oft var ltil sla a vera flttamaur af gyingattum ef maur hafi komi til landsins fyrir str. Fordmarnir og smmunasemin lifi ar fram og vilja margir Danir sem minnst um tma heyra.

See you in Iceland, Felix smile

img_3223b.jpg

Ljsmynd af ljsriti af ritari ljsmynd af rnu r Jnsdttur: Arna r hefur fengi srstaka undangu til a birtast hr essu forngripa og steingervingabloggi Fornleifs. Ljsmyndarinn, Vilhjlmur rn Vilhjlmsson, og fegurardrottningin eiga a sameiginlegt a au hafa stokki stng; Hn sem frjlsrttarkona, en Vilhjlmur Stng jrsrdal.

Felix var trtt um sland fyrirlestrinum gr, lkast til vegna ess a g hafi slegist me fr. Fagnai hann rangrinverandi landslis sns (v slenska) og sagi san fr nlegum kynnum snum af slenskri fegurards, sem hann rakst sumar skemmtigarinum Europa Park, nrri Freiburg skalandi ar sem hann br hsi umsjnamanns grafreits gyinga bnum.

Felix hafi hitt rnu r Jnsdttir,Ungfr sland sem einnig hreppti titilinn Miss EM 2016 arna garinum. Felix var arna staddur me barnabrnum snum og gerisr lti fyrir og gaf sig tal vi rnu r, essa brhuggulega konu fr slandi, sem hann sjarmai rugglega alveg upp r hhluum sknum - og sagi san me glettni auga eins og honum einum er lagi, a hann vri slendingur alveg eins og hn og spuri hana, hvort hn si a ekki. Arna hvi, og sndi hann henni vegabrf sitt ar sem stendur a hann hafi fst Reykjavk. egar hann upplsti hana a hann yri ttrur hr september lt hn au or falla a hn myndi reyna a sem hennar valdi sti til a lta bja honum til slands! Hn ritai fyrir hann mynd af sr fullum skra.

Hvort fegurardrottningunni fr slandi hefur fengi einhverju framgengt v, sem g vona a hn hafi, ver g n a upplsa, en vona um lei a allir haldi v leyndu svo afmlisbarni frtti ekkert um sinn, a egar hann bau mr jl sl. afmli sitt kva g egar a fara veisluna. En um lei hf g skn til ess a essum Heiursslendingi yri boi til landsins meira en 78 rum eftir a honum var vsa r landi vegna uppruna sns, trar og nafns, sem ekki hentai sumum slendingum.

Guni Th. Jhannesson ltur ekki sr standa

Ekki st Forseta slands, Guna Th. Jhannessyni, sem egar hefur sagt sig viljugan til a bja Felix til veislu Bessastum ef stjrnvld geta borga fyrir formleg bo til Felix ognokkurra dag heimskn hans og konu hans Reykjavk. Felix sr t.d. sk heitasta a geta heimstt grf mmu sinnar sem d slandi og murbrur sns, Hans Mann Jakobssonar, sem hann heimstti ri 1993.

B g n eftir svrum Lilju Daggar Alfresdttur utanrkisrherra og rkisstjrnarinnar.

Vona g svo sannarlega a stjrnvld sji sr frt a bja essum sjarmerandi og sunga slendingi heimskn. Hann hfar bi til the beauty and the beast, .e.a.s. fegurardsarinnar fr slandi og karlpungsins, brur Fornleifs, sem er a sgn me ljtari mnnum, egar hann skrifar essar lnur.

felix_og_heidi_rottberger.jpg

Felix og eiginkona hans Heidi, sem sk og upprunalega fr Berln. Hn starfai lengst af sem hjkrunarkona. Hn sneri til gyingdms. Hr heldur hn forsumynd af DV fr 1993 egar au hjnin og yngstu brn eirra, Thorsten og Anja, heimsttu sland. Felix gantast a gmlum vana. Ljsm. eins og arar vi etta blogg: Vilhjlmur rn Vilhjlmsson.

slendingar hefu mjg gott af v a kynnast Felix Rottberger aftur. Viss er g um, a slkt bo fr slandi vri besta gjfin sem hgt vri a gefa slendingnum Felix Rottberger 80 ra afmli hans, og felur jafnframt sr tkifri til uppgjrs vi dapurlega atburi slandssgunni.

Snum a vi hfum ekki gleymt honum og heldur ekki eirri smmunasemi og fordmum sem uru til brottvsunar hans og fjlskyldu hans ri 1938. Bjum honum n sem jhfingja og tkum mti honum sem eim slendingi sem hann er, rtt fyrir ann fjandskap sem mttifjlskyldu hans 4. tug sustu aldar.

Tmarnir breytast og mennirnir me


etta er ekki negri

jpegnegerhoved_1033232y.jpg

anda hemjulegrar yfirborsmennsku og hrasoinnar ffri ntmans, ar sem flk me srleyfi frelsi og einkartt rttarskoanir vill lta banna rum skoanir og hugsanir, eru a vitaskuld ekki mikil tindi egar Rkislitasafn Dana, Statens Museum for Kunst (SMK), Kaupmannahfn breytir titlum verkum listasafni dnsku jarinnar.

ll verk sem sna blkkumenn og negra, sem mjg lengi hafa dnsku veri kallair negre (neger eintlu) f nafnabreytingu. Neger er or sem lkt og negri slensku ervitaskuld upphaflega leitt aflsingaorinu niger latnu sem ir einfaldlega svartur). Han fr vera negrar kallair Afrkumenn Statens Museum for Kunst (sj hr).

N er essi gullfallega smmynd af negrastlku eftir hollenska meistarann Karel van Mander hinn rija, sem varveitt er SMK, ekki lengur af negra og banna er a notast vi upphaflegan titil verksins Negerhoved. N vera menn a kalla verki "Et afrikansk hoved". a kalla svart flk sem kannski er ftt og uppali Danmrku ea slandi fyrir Afrkumenn? Hvar endar vitleysan?

Norurlndum uru Normenn fyrstir til a hoppa essabandarsku yfirborsmennskuog banna negraor oghottintotta barnabkum. Vart er nokkur negri sjanlegur lengur prenti Svj. Tvskinnunginn rfst Skandinavu ekki sur en BNA. Negrar sjlfir mega t.d. kalla sig nigga, en vi bleika flki verum a kalla Afrkumenn. Jafnvel tt a Afrkumennirnir s ekki fddir Afrku.

Vitaskuld eru margir Danir sem efast um etta tiltki Statens Museum for Kunst, enda er etta ekkert anna en dmadagsrugl. Afrkumenn geta veri a mjg mismunandi uppruna. Afrku bjuggu negrar, en einnig flk af msum rum uppruna, svo sem Berbar, Arabar og gyingar. Vi eigum sameiginlega formur og fur meal eirra sem n a kalla Afrkumenn. ll erum vi, misjafnlega sapiens, upphaflega komin fr Afrku, en hfum lsts og aflitast leiinni norur. Ea anga til a sumir, eins og slendingar, eru ornir svo litlausir a eir htta rkhugsun egar eim er skipa a af flki lndum ar sem rkhugsun og skynsemi virast vera bannor.

Mlverki hr fyrir nean er af manni, ljsum yfirlitum me rauar kinnar, sem fddist Marokk, en bj Lundnum 19. ld. Hann var gyingur - sem fddist ...., j .. Afrku. Forfeur hans urftu a flja fr Spni ea Portgal vegna ess a eir voru gyingar, og a var lklega einnig stan fyrirv a tt hans leitai til Niurlanda, Bretlandseyja og Marokk. Sjlfur skilgreindi hann sig sem gying, en hann bar lklega spnskt ea portgalskt nafn og ef til vill hollenskt, ef ekki nafn fyrir ll tkifri, svona til vonar og vara ef ofsknir hfust aftur morgun - en hann var samt sem ur Afrkumaur. Hann fddist Afrku. Flk sem ekki vissi betur gti liti a hann vri Skoti, og ef myndin hngi Statens Museum for Kunst, yri vst a breyta titlinum myndinni af gyingnum sem hangir safni New York Afrkumann til a fylgja jafnrttisreglu.

ump_show_public_image.jpg

Hottintottar

v m bta vi, a eitt myndverk Statens Museum for Kunst innihlt hi "heppilega" or Hottentot (sl. hottintotti). a or var bi til af Hollendingum og fyrst og fremst nota yfir flk sem bj svum Suur-Afrku og Namibu ntmans, ar sem Hollendingar voru nlenduherrar. Vsai heiti til "klikk-" ea "smell-hlja" sem heyrast tungumli sumra ja essu svi, t.d. zulu, xhosa, siswati, hjuthi, ndebele, sesotho, fanakalo, yeyi, mbukushu, kwangli og diriku. Hollendingum tti hin smellandi hlj hljma eins og og hot og tot, sem gti leitt lkum a v a Hollendingar fyrrum hafi veri me of mikinneyrnamerg eyrunum. Sar var heiti hottintotti nota nirandi htt um flk sem stamai og um flk sem liti var mennta og frumsttt.

En eim tma sem ori hottintotti var nota, var liti niur anna flk vegna uppruna, litarhttar og trarbraga. Ef vi fum ekki a vita a og upplsingar um fordma gmlum titlum listaverkum eru fjarlgir, vegna plitskrar rtthugsunar, er vissan htt veri a falsa sguna.

Forn titill verki listasafni er ekki rasismi. En skoanalgreglutilburir sums "ntmaflks" geta hins vegar hglega veri a. annig fjarlgir UNESCO seinni rum menningartengsl ja vi kvena stai sem er helgir jum og sgu eirra. etta er hins vegar gert undan rstingi og yfirgangi annarra ja sem vart ekkja anna r menningu sinni en einri og mannrttindabrot og sem eiga sr trarbrg sem opinsktt ala fordmum gegn rum trarbrgum og kynttum og hvetja til heilags strs gegn eim og jafnvel til trmingar. UNESCO hefur annig fjarlgt tengsl gyinga vi Musterish og Grtmrinn og gefi Grtmrnum ntt nafn sem frigir sem trma vilja gyingum Miausturlndum. Flk sem getur ekki sagt negri, er oft sama flki sem andlegri blindni styur hryjuverkasamtk og mannrttindabrot, svo ekki s tala um kgun kvenna ar sem hn er verst. Sjlfsngjan yfir v a telja sig besta og rttltasta byrgir oft bestu mnnum sn.


Fornleifur fjaraleit

39_fornleifur_1282073.jpg

P.s. Leitinni er loki - Myndin er tekin Trkyllisvk:

HaukurJhannesson jarfringur, sem er manna frastur um Strandir, leit til a byrja me a myndin vri tekin Inglfsfiri (sj hr). Hann hafi samband vi Gumund Jnsson fyrrv. hreppstjra Munaarnesi, sem ekkir einnig vel til essum slum, srstaklega fr sj, hann s n fluttur Grundarfjr. Gumundur, taldi vst a myndin vri tekin Trkyllisvk og tekur Haukur Jhannesson heils hugar undir a. Haukur ritai mr eftir a essi grein hafi birst: "g er binn a bera myndina undir Gumund Munaarnesi. Hann segir a myndin s tekin Trkyllisvk og a er rtt egar betur er a g. Skipi hefur veri undir bkkunum innan vi Krossnes og a sst yfir Melavkina og upp Eyrarhls. Haugsfjall er snum sta og Eyrarfjall en hgra megin sst Uranesi undan Urartindi milli Melavkur og Norurfjarar. etta er alveg rugg greining."

Fornleifur tekur einnig undir etta og akkar hr me Hauki og Gumundi fyrir alla hjlpina leit a hinu sanna um myndina af Camoens.

Sannast sagna hefur Fornleifur ekki minnstu hugmynd um hvar essi mynd (sem er skuggamynd/glerskyggna) er tekin. Fornleifur verur n a viurkenna vanmtt sinn og bija um hjlp lesenda sinna.

Um 1885-87, egar essari mynd, einni af elstu myndaskyggnum fr slandi, er lst slulista fyrir skuggamyndasyrpu sem kllu var England to Iceland, ht skipi Camoens. Skrifa stendur a skipi s vi Akureyri. Myndin er ugglaust tekin af tveimur Bretum, Burnett og Trevelyan, sem feruust saman til slands til a stunda stangaveiar og til a ljsmynda land og j.

g kannast ekki vi essi fjll r sjndeildarhring Akureyrar. g hef haft samband vi frtt flk Seyisfiri sem ekki telur myndina tekna ar. gt hjn, sjmaur og bkavrur Seyisfiri, telja myndina ekki vera tekna Austfjrum. au ltu sr detta lafsfjr hug. sundjalasmiur Siglufiri telur myndina ekki vera fr Siglufiri og heldur ekki fr safiri, svo a hann telji meira en mgulegt a hn geti veri fr Austfjrum ea Patreksfiri. g hef ekki siglt ng fjrum landsins til a ekkja fjll. Mr finnstfjllin fjrum alltaf breytast, eftir v hva klukkan er og lka eftir rstmum. essi mynd er lklegast tekin byrjun sumars.

Myndirnar syrpunni England to Iceland, af ekktum stum sna rtt egar miinn me titlinum England to Iceland og nmeri snr a manni.Hugsanlegt er , a essari mynd hafi veri sni rangt mia vi miana. g set hana hr einnig fyrir nean rngunni ef vera skyldi a a s rttan.

Vnt tti mr ef fjarafringar, sjmenn, bndur, prestar, mar Ragnarsson, magar og jafnvel ingmenn segu mr, hvar eir telji a myndin s tekin. Allir sem ykjast vita meira en Fornleifur mega skrifa athugasemdasvi hans dag.

93_rufielnorf.jpg


Sagnafrilegt mat tveimur forsetaefnum

dreamland_965260.jpg

a er skrti hvernig nasisminn loir vi suma forseta og forsetaframbjendur slandi. Allir ekkja rugglega rlti til sonar Sveins Bjrnssonar, fyrsta forseta lveldisins. Sgurnar eru margar upp lognar, arar rttar.

g leyfi mr nlega a skrifa sm vibtur vi sgu (sj hr) sem ekki voru ur ekktar. g uppgtvai fyrr rinu, a Bjrn gerist SS-dmari lok strsins og dmdi mann til daua fyrir lihlaup. etta hafi sonur forsetans tma til a gera egar hann var ekki a leggja litla, sta danska skrifstofukonu hj SS einelti, bi vegna ess a hann hafi kynferislegan huga henni en einnig vegna ess ljs kom a hn hafi veri kunningi dansks gyings sem tkst um tma a plata Gestapo annig a eir hldu a hann vri Dani sem vildi njsna gu jverja.

a notai Bjrn gegn konunni, egar hn hafnai tilburum hans vi a snga me henni. Bjrn hafi meira a segja skaffa b handa skrifstofupunni og samverkakonu hennar, og hlt greinilega a hann me lyklavldin hefi takmarkaan agang a konu essari. Hitnar n yfir 1000 grur. Gyingurinn, sem hn hafi ekkt, og sem einnig hafi falli fyrir fegur hennar, hafi lita sr hri, gult og sar rautt. Me v furulega upptki var hann fyrst og fremst a reyna a bjarga ttingjum snum fanga og trmingabum Evrpu.

essi maur, Jacob Thalmay a nafni, tlai me gagnnjsnum a freista ess a komast til skalands undir flsku flaggi. Hann missti hins vegar lfi fyrir bragi, ar sem slenska hetjan Gumundur Kamban bar kennsl hann og sagi jverjum hver hann var. Gyingurinn hafi bi sama hsi og Kamban sterbro. etta hefur vitanlega ekki komi fram visgum um Bjrn Sv. Bjrnsson ea Kamban, frekar en s vitneskja a Kamban hafi st veri srlegur srfringur nasista kalknum Evrpu fyrri hluta mialda. Meira um a sar Fornleifi. anga til geta menn frst hr og hr.

toepfer_hess.jpg

Rudolf Hess me Tpfer

Andra Sn langar a stra Draumalandinu

tt langt s um lii fr lokum sar strs, flkist a hinn furulegasta htt fyrir forsetaframbjendum ntmans. Fyrst er a nttrudrengurinn Andri Snr - Tarzan slands, sem n er binn a taka allan vafa af tlunum snum. Hann nennir ekki a skrifa lengur, nema undir lg. J, hann er einnig lka rlti nasfseraur. Fyrir nokkrum rum tk hann mti strf fr skum sji sem stofnaur var af gmlum nasista - en ekki hvaa nasista sem er. a flmenni ht Alfred Tpfer(1894-1993) og var flagi SS. Hann var m.a. foringi gagnnjsnadeild Pars. Hann komst lnir vegna starfa sinna fyrir SS. Starf hans var a rna f af frnarlmbum nasismans. Hann strgrddi strinu. Seldi meal annars kalk til Lodz ghettsins, sem nota var til a hella yfir lkhrgurnar. Eftir str hafi hann jnustu sinni strsglpamenn eins og Edmund Veesenmayer sem hafi unni me Adolf Eichmann vi mor 400.000 ungverskum gyingum. Hj honum starfai einnig Hans-Joachim Riecke, sem var viriinn trmingu rssneskum fngum. Allt fram til 1970 studdi Tpfer nasistann Thies Christoffersen fjrhagslega, (Christoffersen bj um tma Danmrku), Christoffersen gaf sar t riti "Lygarnar Um Auschwitz" (Die Auschwitzlge).

Af sjum essa Tpfers hefur nttrubarni Andri Snr einnig veri alinn og noti gs af illa fengnu f lkt og einn helsti helfararafneitari Dana. a finnst mr lka silegt og a fela f sitt aflandseyjum. En Andri Snr sr ekkert athugavert vi a hafa veri styrktur fyrir f sem grddist v a heygja gyinga undir kalki og stefnir beint virulegasta embtti slands. Spurningin er bara, hvort umheimurinn muni ekki spyrja Andra forseta, hva hann hugsai, ef nokkur, er hann tk vi morf fr SS-Tpfer? J, ein rttmt spurning til vibtar. Gaf Andri f sitt r fjldagrfunum upp til skatts?

arctic_a_skotlandi_1942.jpg
Frystiskipi Arctic sem kyrrsett var um tma ytri hfninni vi binn Gourock vestursstrnd Skotlands sumari 1942. Afa Guna Th. og nafna var fali a a halda hfninni um bor, en Bretar fengu einn slending hfninni til a ljstra upp um hfnina. S ht Hallgrmur Dalberg og var sar starfsmaur slenskum runeytum.

Guni Th. og nafni hans frystiskipinu Arctic

Hinn gti sagnfringur Guni Thorlacius Jhannesson, sem alltaf er til frttaskringar og tilfallandi barning lafi Ragnari Grmssyni besta tsendingartma, og sama hva rtt er um, er n enginn heia-Tarzan. g hef gaman af Guna og gti vel hugsa mr a kjsa hann eftir svona 8-12 r, egar hann hefur ngan roska til. ur en a gerist gti g vel hugsa mr a spyrja Guna, af hverju hann setti eftirfarandi athugasemd sna vi su sem li nokkur Ragg heldur ti og sem kallast Fragtskipaskr la Ragg:

"Krar akkir fyrir essa frlegu Arctic-frsgn." (15.2.2015).

arna akkai Guni la Ragga fyrir frsgn af skipinu Arctic sem afi Guna og nafni sigldi um tma sem 1sti strimaur. v miur er frsgn la Ragg sem Guni glest yfir langt fr sannleikanum og heilu kaflana vantar sjfer Arctic hj la Ragg farskipafringi. ru safarkara er btt vi.

a undrar mig a Guni, sem n hugsar sinn gang varandi Bessastaavist, akki fyrir slkt - ljsi ess a hann er sagnfringur og veit hvernig maur a nlgast heimildir ruvsi en a vitna aeins "eina hli" mlsins. Arctic-mli er n flknara en sem svo. Njsnari s sem var um bor skipinu og sem sendi t veurskeyti fyrir jverjana var nnu sambandi vi Helga Jnsson nasista og kaupmann Keflavk. Afi Guna forsetaefnis var hins vegar "bara strimaur", og kom svo vita s ekkert nlgt jverjum eirri fr Arctic til Vigo Spni, sem var svo afdrifark fyrir hann, a hann var a sgn barinn plokkfisk af Bretum Kirkjusandi eftir heimkomuna fr Bretlandseyjum. En var a n a sem gerist? Vart hefur Guni forsetaefni aldur til a muna afa sinn vel, og lklegt tel g a afinn hafi sagt nafna snum sgur af Arctic, ur en hann d egar Guni yngri var 8. ri. Kannski segir Guni okkur alla sguna egar hann er orinn forseti, ef hann ekkir hana. Ef ekki gti hann boi mr menningarkaffi Bessastai, jafnvel Candle light dinner, ar sem g gti sagt honum sgur af hinu ga, en hripleka skipi, Arctic. Sagan sem hinga til hefur veri sg er greinilega lka tt og dallurinn, en virist ekki valda Guna neinum tluverum hyggjum sem sagnfringi.

etta voru n bara minnispunktar um tvo af eim mnnum sem vilja hugsanlega njta tsnisins fr Bessastum nstu fjgur rin. g ver a viurkenna a g veit ekkert hvor nasistadraugar og sjferarsgur sveimi kringum hina frambjendurna, en mr ykir vitaskuld tkt a maur eins og Andri Snr, sem hefur egi f sem safnaist vi jarmor, s kosinn forseti - nema a hann skili v aftur. Nttra slands gti fljtt ori a nttru og Draumalandi a helvti.

Sterkustu rk stuningsflks Andra Sns sast egar g benti sileika hans, er hann i f r illa fengnum sjum Tpfers, voru au a g hlyti sjlfur a hafa drukki Fanta. jverjar ruu Fanta egar eir gtu ekki lengur fengi Coca Cola til a svala sr vi gyingamorin. Vrumerki Fanta var sar nota af Coca Cola Company. Nei, g drekk ekki nema til neyddur Fanta, en appelsnur eru vitaskuld alsaklausar og hollar ef r eru ekki bragbttar me nasistasykri. g b mig heldur ekki fram til Bessastaa eins og s sem i morf fr skalandi - Enda hef g engin "lk lestinni" og er ekki haldinn fanta-orsta eftir peningum sem grddir voru jarmori.


jin okkar

musiskiai.png

Lithskir lesendur Fornleifs eru rfir, veit g, en g er viss um a eir hafi heyrt af nrri bk sem komin er t Lithen. Hfundur hennar er Ruta Vanagaite. Hn uppgtvai a ttingjar hennar hfu teki tt morum breyttra borgara Lithen gyingum sari heimsstyrjld. sta ess a leyna v, andmla og afneita, lkt og margir Lithar gera og .m.t. rkisstjrn landsins, hefur Ruta Vanagaite rita merka bk, sem ber titilinn Musiskiai, (jin okkar). Segir bkin fr morunum t fr sjnarhorni ttingja eirra seku. Ruta Vanagaite brtur me essu bla sgu Lithaugalands og btir vonandi sguskoun Litha.

Bkin er unnin samvinnu vi vinnuveitanda minn sasta ri, Efraim Zuroff, forstumann skrifstofu Simon Wiesenthal stofnunarinnar Jersalem, sem slendingum er vel kunnur fr v a eir, og sr lagi msir blaamenn og silausir stjrnmlamenn, tuu honum sem eins konar glpamanni er hann benti slendingum a eir hefu hst strsglpamanninn Evald Mikson og ba um a rannsaka ml hans. i muni hva gerist.

Bkin mun brlega koma t ensku og kallast: Our People; Journey With An Enemy.

rutos-vanagaites-knygos-musiskiai-pristatymas-56a734cb6ded6.jpgBkin er remur hlutum. fyrsta hlutanum, eins konar formla, ar sem Ruta Vanagaite skrir af hverju hn kva a rita essa bk. Annar hlutinn er sagnfrileg yfirfer v hvernig lithskir stjrnmlamenn veittu jverjum li og um morsveitir Litha sem frmdu glpi Lithen og Hvtarsslandi. Sasti hlutinn fjallar um hvernig hfundurinn hitti Efraim Zuroff og hvernig a kom til a au kvu a heimskja 35 stai, ar sem Lithar myrtu gyinga, og virur eirra tveggja um a.

g les ekki lithsku og hlakka v til a kaupa bkina ensku. Merkari bk hefur vart komi t sari rum Lithen og seldist 1. upplag upp nokkrum dgum.

Til skringar mefylgjandi Youtube-mynd fr bkarkynningunni: Prestarnir tveir eru annars vegar Richardas Doveika sem er langvinslasti kalski presturinn Lithen, og hins vegar Tomas Shernas (s hjlastlnum) sem var jhetja er hann einn manna lifi af rs sovskra hermanna tollst Lithen ri 1991 og hefur san gerst prestur mtmlendasfnui. Ruta segir fr virum snum vi ba bk sinni og eir styja af heilu hjarta nausyn ess a Lithar horfist augu vi sgu sna og glpi sem margir Lithar frmdu helfrinni. Annars kemst maur ekki fram.


Heiursnasistar Morgunblainu

445848_1_l_1275604.jpgGrein Morgunblasins um Dietrich von Sauchen og Heinz Guderian er fyrirleitin smekkleysa og blaamanninum til mikils vansa.

a "hetjan" Diedrich von Sauchen herhfingi hafi slegi bori hj Hitler vegna ess a honum tti vegi a ru sinni sem herhfingja egar Hitler tlai a skipa honum a fara eftir tilskipunum merkilegs umdmis- stjra (Gauleiter) nasistaflokksins, sem var tndur glpamaur, var von Sauchen engin hetja. Allir vita, a brjlai eineistlingurinn Hitler snobbai fyrir gamla heralinum skalandi og Hitler ahafist heldur ekkert gangvart von Sauchen fyrir a berja bori og taka ekkieinglyrni af.

Heinz Guderian, sem blaamaur Morgunblasins telur einnig til "hetja" var svsinn gyinghatari og lok strsins ur en Berln fll lt hann au or falla a hann hefi sjlfur barist Sovtrkjunum, en aldrei s neina djflaofna, gasklefa ea vumlka framleislu sjkrar myndunar.. etta sagi hann 6. mars 1945 fyrir framan ska og erlenda blaamenn er hann geri athugasemdir um frttir af trmingarbum nasista. stri vri tapa var hann enn til a verja smann.

Bi von Sauchen og Guderian brust fyrir nasismann og fyrir a eli sem hann var. eir tku hvorugur tt formum um a setja Hitler af ea drepa hann. eir iruust aldri gera sinna og egar Guderian var leystur r haldi bandamanna ri 1948 gerist hann melimur Bruderschaft, samtkum gamalla nasista undir stjrn Karl Kaufmanns fyrrv. umdmisstjra i Hamborg. ri 1941 stakk Kaufmann fyrstur umdmisstjra nasistaflokksins upp v vi Hitler at senda gyinga fr Hamborg austur bginn, svo hgt vri a nota hs eirra og bir til a hsa jverja sem misst hfu heimili sn loftrsum borgina.

Skmm s Morgunblainu a mra nasista og glpamenn - ENN EINA FERINA. Ef blaamaurinn sem skrifai essa meinloku er sammla mr, m hann gjarna stga fram opinberlega og verja skrif sn hr fyrir nean athugasemdakerfinu.

guderian_og_himmler_1944.jpg

Guderian stendur hr lengst til vinstri og hlustar af andagt hinn mikla "leitoga" og jarmoringja Heinrich Himmler


mbl.is Hellti sr yfir Hitler
Tilkynna um vieigandi tengingu vi frtt

Nsta sa

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband