En dansk historikers dĺrlige hukommelse

bundgaard_deadline_2.jpg

Den 21. juli 2015 afleverede Dr. Efraim Zuroff direktřr for Simon Wiesenthal Centers (SWC) afdeling i Jerusalem en anmodning til dansk Politi om en undersřgelse af Helmuth Leif Rasmussens aktiviteter i Hviderusland. Under 2. verdenskrig gjorde Rasmussen, som en meget ung mand i Waffen-SS, blandt andet tjeneste i en lejr nćr Bobruisk, hvor hundreder af jřder blev mishandlet og myrdet (se mere om sagen her).

Nu gĺr Rasmussen under navnet Helmuth Rasbřl og bor pĺ Frederiksberg i bedste velgĺende og ved fantastisk helbred for en 90-ĺrig. Han pĺstĺr dog i et interview med Berlingske Tidende i juli 2015, at han ikke lćngere kan skelne dagene fra hinanden. Det kan han dog godt nĺr han hver onsdag gĺr lange ture i Frederiksbergs have og Sřndermarken med andre ćldre borgere. Til trods for at vćre gĺholdets nestor med sin 90 ĺr, er Rasbřl atleten i gruppen.

rasboel.jpg

Lejrvagten fra Bobruisk i 2015. Foto Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson.

station_1_21_july_2015_ezuroff.jpg

Efraim Zuroff ved Station 1 pĺ Halmtorvet. Foto Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson 2015.

Det er pĺ grundlag af oplysninger i bogen En skole i Vold af Dennis Larsen og Terkel Strćde, at SWC har afleveret sin anmodning om en undersřgelse af Rasmussens aktiviteter i lejren ved Bobruisk til de danske politimyndigheder. Dr. Efraim Zuroffs besřg i Danmark vakte naturligvis stor opmćrksomhed i Danmark sĺvel som internationalt. Omverdenen er naturligvis forundret. De kender stadig kun til redningen af jřderne i 1943, som er nu senest er blevet romantiseret ud over aller grćnser af Bo Lidegaard (se her).

Statsadvokaten for Sćrlig Řkonomisk og International Kriminalitet er tilsyneladende allerede begyndt at undersřge sagen, og det til trods for at lilleput-partiet Venstre, som leder den mindretalsregering som nu er ved magten i Danmark, har meldt ud at den mangler viljen og tilsyneladende ogsĺ menneskelig og intelligent integritet til at bidrage til at undersřgelsen skal gennemfřres pĺ en ordentlig og ansvarlig mĺde.

zuroff_deadline_1.jpg

Claus Bundgĺrd Christensen pĺstĺr danske myndigheder levede i total uvidenhed.

Dr. Efram Zuroff blev inviteret til at gřre rede for sin mission i Danmark i programmet Deadline, (se her). Deadlines ansvarlige havde ogsĺ inviteret en dansk lektor for at kommentere. Claus Bundgĺrd Christensen fremsatte blandt andet denne "forklaring":

"... De danske myndigheder pĺ det her tidspunkt, altsĺ politiet, de har slet ikke ressourcerne til at efterforske det her. Man anede det faktisk heller faktisk ikke - man, man, man kender knapt nok til holocaust pĺ det her tidspunkt. Man vidste godt, at jřder var blevet behandlet dĺrligt. Men, at der var foregĺet et systematisk, instrualiseret [sic] massemord pĺ de europćiske jřder. Det var man faktisk ikke helt klar over. Altsĺ sĺ, sĺ, sĺ omfanget - det, det havde man simpelthen ikke indblik i - og Europa var faktisk et stort kaos i, i den tidlige efterkrigstiden, sĺ det var faktisk umuligt at efterforske."

Dette svar, foruden at vćre det rene vrřvl, er efter min mening intet mindre end en falliterklćring fra en af de tre historikere som i 1997 udgav bogen Under Dannebrog og Hagekors. I den bog, som blev prćsenteret som en třmmende behandling af de danske mćnd som meldte sig ind i Waffen-SS, gav de tre unge kandidater meget fĺ og uklare oplysninger om danske SS-soldaters deltagelse i krigsforbryder. Det var dem mere magtpĺliggende at beskrive dem som ofre for arbejdslřsheden i Danmark og for tidsĺnden i Europa, eller som ganske "almindelige mćnd". Men ganske almindelige mćnd kan begĺ massedrab og krigsforbrydelser - ogsĺ danske mćnd.

En huskeliste for Bundgĺrd Christensen

Naturligvis vidste de danske myndigheder ret hurtigt efter krigen meget godt hvad der var sket under nazisternes terrorstyre. Her er en lille huskeliste.

1) Man modtog bl.a. spřrgsmĺl om, hvad der var hćndt for de jřder som danske myndigheder udviste 1940-1943. Myndighederne kendte i de fleste tilfćlde godt til svaret, som man dog systematisk lod vćre med at oplyse forespřrgerne om. Oplysningerne kom gradvist, og i 1947 stod det politiet helt klart, hvad der var sket, samt hvad Nazis-Tyskland som Danmark sĺ flot samarbejdede med, havde begĺet af forbrydelser. Men de danske myndigheder forsřgt systematisk at skjule dette samarbejdes vćrste udfald. Udvisningen af jřder 1940-43 og danske storkrigforbrydelser forsřgte man pĺ alle mulige mĺder at holde hemmeligt.

2) De allierede styrker i Europa kontaktede i 1945-49 konstant danske myndigheder med henblik pĺ retsforfřlgelse af danske krigsforbrydere, samt andre ikke danske forbrydere. Dansk politi, udenrigsministeriet og justitsministeriet modtog hele tiden eftersřgninger efter krigsforbrydere. Dansk politi tog sig med andre myndigheder af flere krigsforbrydere som sad i danske lejre. Man hjalp dem da ogsĺ til friheden i stedet for at sřrge for at fĺ dem retsforfulgt. Man hjalp mordere fra KZ- og udryddelseslejre som var interneret pĺ Mosede fortet til friheden, mens man ogsĺ i Mosede indespćrrede en jřde, Kurt Bolz, sĺ han ikke kunne rřbe detaljer om hans umenneskelige udvisning fra Danmark i 1942 - som politimyndighederne deltog i.

3) Dansk presse bragte i efterkrigstiden mĺske ikke sĺ mange oplysninger fra KZ-lejre og udryddelseslejre som mange andre lande, men mere end nok til at oplysninger om hvad der skete der har trćngt ind, endda hos de mest tykskallede politifolk i Danmark.zaijtman.jpg

Da en dansk-jřdisk familie efter krigen forhřrte sig om Szymon Zajtmans skćbne, sĺ lřj de danske politimyndigheder om hans skćbne overfor den jřdiske familie. Han blev myrdet i Tyskland efter en udvisning fra Danmark i 1941 foranlediget af danske myndigheder.bolz.jpg

Jřden Kurt Bolz blev fćngslet sammen med tyske krigsforbrydere pĺ Mosede-fortet syd for Křbenhavn, for man frygtede at han ville gĺ til pressen med historien om hans udvisning i 1943. Han flygtede fra et tog pĺ vej til Auschwitz i 1943 efter at han var blevet udvist fra Danmark af danske myndigheder. Senere flygtede han ogsĺ fra Mosede - til Sverige.

platzko_1267217.jpgErnst Platzkos (billede) sřn, Karel Platzko, blev i 1945 inviteret i audiens hos kronprins Frederik, men myndighederne fortalte aldrig sřnnen, om deres brutale udvisning af hans far Danmark. En udvisning som Danmark men ikke Nazi-Tyskland foranledigede. Det var en udvisning som endte med at han blev myrdet. Disse og andre skćbner som det officielle Danmark ignorerede efter at Danmark udviste dem til Nazi-tyskland kan man lćse om i bogen Medaljens Bagside (2005).

ss-jepsen_1267218.jpg

Gustav Alfred Jepsen fange hos de allierede.

Da denne danske krigsforbryder, Gustav Alfred Jepsen, blev hćngt i Tyskland i 1947, bad myndighederne som holdt begivenheden vćk fra medierne med alle mulige midler, hans kone og sřn om at lade vćre med at rejse til Tyskland for at vćre tilstede ved henrettelsen, for derved at forhindre at skabe opmćrksomhed om sagen. Det lykkedes de danske myndigheder at holde Jepsens forbrydelser hemmelige indtil 2005. Men man kendte da udmćrket alt til dem. Englćnderne sendte alle detaljer og undrede sig over Danmarks manglende vilje til at tage pĺ sagen.

8927312-de-hvide-busser-slingrer---2.jpg

Tror Claus Bundgĺrd Christensen, at det danske politi slet ikke sĺ kvinderne fra Ravensbrück som blev křrt gennem Danmark til Sverige i de Hvide Busser i forĺret 1945? Her ses de kaste sig over mad i Padborg. Politiet i Křbenhavn var til stede ved den Svenske kirke i Křbenhavn, da busserne gjorde et kort stop der. Formĺlet med politiets tilstedevćrelse var at forhindre at nogen slap vćk. Det gjorde Kurt Bolz, som var med i en af busserne. Han blev fanget da han gik til myndighederne for at oplyse at han havde overlevet udvisningen, men blev omgĺende fćngslet i Mosede sammen med tyske krigsforbrydere. Tror Claus Bundgĺrd Christensen, at danske politimćnd som sad i Neuengamme og andre KZ-lejre ikke vidste hvad der foregik i nazismens helvede? Hvem har egentlig vćret Claus Bundgĺrd Christensen professor pĺ universitetet?

Bundgĺrd Christensen og kollegaer ignorerede oplysninger  i 1997.
Jeg tog allerede d. 1. august 1997, skriftligt kontakt (se mine breve her) med en af forfatterne til Under Hagekors og Dannebrog, inden bogen udkom i 1997, hvor jeg bl.a. gjorde venligst opmćrksom pĺ krigsforbrydelser begĺet af danske SS-soldater. Dem kan  hřre om i "live" optagelser sendt til Danmark af den islandske SS-reporter, Björn Sv. Björnsson. De findes i DRs arkiv. Jeg sendte forfatterne eksempler pĺ kilder som de kunne have brugt, men nĺr bogen udkom i 1998 glimrede den ved en fuldstćndig mangel af gennemgang af danske krigsforbrydelser begĺet af danske Waffen-SS medlemmer. Niels Bo Poulsen umagede sig ikke ved at svare pĺ mine oplysninger.

I 2003 udkom der i publikationen Denmark and the Holocaust, som jeg ogsĺ bidrog til (se her) en artikel af de tre forfattere (se her), hvori de gjorde sig mere umage ved at gennemgĺ krigsforbrydelser begĺet af danskere i SS-uniform. Men det var blot en overfladeafskrabning.

Bundgĺrd Christensens vattede forklaring

Claus Bundgĺrd Christensen prćsentere Danmarks befolkning med en usandhed i Deadline. Danmark fik nemlig lige som andre vestlige lande efterhĺnden meget detaljerede oplysninger og viden om den nazistiske mordmaskine, som de danske myndigheders samarbejdseksport var med til at smřre. 

Udover det ahistoriske svar som Bundgaĺrd Christensen gav i Deadline d. 21. 7. 2015, er det yderst grinagtigt at vćre vidne til, at da den udmćrkede bog af Dennis Larsen og Terkel Strćde, En skole i Vold udkom i 2014, sĺ for han som en af forfatterne til bogen Under Dannebrog og Hagekors op som anmelder i Weekendavisen og kritiserede Larsen og Strćde for at publicere oplysninger som han pĺstod allerede var blevet publiceret. I sĺ fald var det ikke i nogen af hans egne vćrker om danske Waffen-SS medlemmer.

Nogle danskere har det ganske svćrt ved at indrřmme det faktum, at danskere deltog i krigsforbrydelser. Da jeg i 2005 som den fřrste skrev om den mest blodige danske krigsforbryder Alfred Jepsen i Weekendavisen, kom der lćserbreve hvori afsenderne proklamerede, at Jepsen som medlem af det tyske "mindretal" ikke var nogen rigtig dansker, selvom han rejste rundt pĺ dansk pas og ansĺ sig selv som dansk borger, og andre hćvdede, at danskere ikke havde det engagement og den sammensćtning for at blive krigsforbryders sĺdan som rigtige tyskere og mindretalsdanskere blev det! Stĺr vi overfor en kollektiv dansk eskapisme?

Mange danskere kan stadig ikke se i řjnene, at de udvisninger af jřder og andre som danske politikere og myndigheder foranledigede 1940-43, som jeg beskrev som den fřrste i bog Medaljens Bagside (2005) var statslige mord. Det gjorde Anders Fogh Rasmussen dog, efter at have lćst min bog som han havde bad sćrskilt om inden den formelt udkom. I Mindelunden gav han d. 4. maj 2005 en undskyldning til det jřdiske folk. Det var noget andet end de vattede udmeldinger som hans partifćller i Danmarks mindste mindretalsregering nu ytrer i forbindelse med undersřgelse af Waffen-SS mćnds forbrydelser. Venstres retspolitiske ordfřrer har udmeldt, at der i sagen om Helmut Leif Rasmussen/Rasbřl ingen hjćlp er at vente fra fra regeringen.

Det er sĺ spřrgsmĺlet, om Venstres nye holdning kommer til at prćge Statsadvokaten for Sćrlig Řkonomisk og International Kriminalitets arbejde med sagen. Venstre er, som sagt, til trods for Anders Fogh Rasmussens udmeldinger i 2005, ikke villigt til at belyse de forbrydelser som samarbejdspolitikken med nazisterne medfřrte. Venstre gĺr tilsyneladende endnu en gang besćttelsesmagtens ćrinde og beskytter danske krigsforbrydere. Socialdemokratiet og de Radikale fřlger tilsyneladende med i den dans. De var jo ogsĺ besćttelsesmagtens samarbejdspartier for 70 ĺr siden. Historikere med Radikal tilhřrsforhold har nu i snart 15 ĺr forsřgt at fortćlle os i en agitationsagtig kampagne, at samarbejdspolitikken som de Radikale bidrog aktivt til, og som danske břdler var en del af, var en velsignelse og redning for danske jřder. Sĺ absurd har historiefremstillingen udviklet sig i dagens Danmark, mens historikere som skriver om ofrene for den politik og kritiserer den bliver udrĺbt som "moralister".

Da Helmuth Leif Rasmussen stod anklaget for at skyde en dansker pĺ Frederiksberg og endda figurerede som vidne mod andre danskere som arbejdede sammen med ham i mordlejren ved Bobruisk, blev der givet oplysninger om systematisk mord af jřder. Problemet var, at de danske myndigheder ikke var interesseret i oplysninger om drćbte jřder, og mindst af alt danske mord og mordere af jřder. Hřjtstĺende danske embedsmćnd vidste, at de selv havde bidraget til drab pĺ jřder ved udvisning af 23 af dem i perioden 1940-43. Det var de ikke interesseret i at offentliggřre. Derfor var danske SS-mćnds forbrydelser ikke den fřrste prioritet for de danske justitsmyndigheder. De danske myndigheder, samarbejdsregeringens medlemmer, havde jo opfordret til deres deltagelse i Waffen-SS, ved at anbefale unge mćnd at melde sig under fanerne.

Kampen for Danmarks image

Der er ingen konspirationsteori i gang, sĺdan som lektor Claus Bundgĺrd Christensen lod forstĺ i interviewet i Deadline. Danske embedsmćnd tyssede forbrydelserne systematisk ned, bĺde sine egne og andres. Kampen for Danmarks image forĺrsagede tavshed om jřders lidelser. I stedet nĺede lovsangen om redningen af jřder i 1943 et religiřst niveau med tilhřrende myter og skrřner.

Men ret skal vćre ret. Claus Bundgaard sagde faktisk ogsĺ i interviewet pĺ Deadline, at han havde sympati for de řnsker som er kommet om at man retsforfřlger danske krigsforbrydere. Han siger, at de sagtens kan vćre flere en 20 af dem i live. Han vil dog ikke og har aldrig hjulpet til for at det kunne ske. Det er nemlig sĺdan, at hvis man har nogle tendenser i den retning, sĺ bliver man anklaget for moralisme og det der er vćrre. Tak for střtten, Claus Bundgaard Christensen!

Benćgtelsen

Sĺ sent som i 2006, da jeg publiceret oplysningerne om krigsforbryderen Jepsen (se her), tog jeg en af justitsministeriets jurister i at lyve om ministeriets kendskab til kilderne om danske krigsforbrydere. Ministeriet skal give samtykke for adgang til disse kilder som opbevares i Rigsarkivet, og har derfor et fuldstćndigt overblik over dem med assistance fra Rigsarkivets fřrende eksperter. Kilderne til Jepsens forbrydelse og rettergang havde jeg allerede fĺet kendskab og adgang til i britiske og amerikanske arkiver. De danske jurister meddelte derimod mod bedre vidende, eller vildledt af Rigsarkivets arkivarer, at de intet kendte til sagen om Jepsen eller hans navn. Sĺ enkelt er det. Man fortiede sagen helt indtil man ikke lćngere kunne holde facaden og blev angste for en pinlig presseomtale. Fřrst da jeg afslřrede min viden overfor justitsministeriet og pĺpegede at det ikke gav korrekte oplysninger, var ministeriet villigt til at give mig adgang til sagsakterne, som de tidligere pĺstod de ikke havde kendt til. 

Men nĺr det ikke kun er embedsmćnd i ansvarlige danske ministerier som har forsřgt at holde danske krigsforbrydelser skjulte, men ogsĺ historikere som vćgter historien sĺledes at forbrydelserne mod den mest udsatte gruppe i Europa under Hitler-styrets vanvid ikke for prioritet i deres vćrker, sĺ har vi et problem i Danmark. Romantiseringen af samarbejdspolitikken som man har set hos en gruppe danske historikere er et politisk maskespil, fřrst og fremmest egnet til at hvidvaske politiske partier som i samarbejdet med nazismen deltog i 2. verdenskrigs forbrydelser.

Den plet pĺ Danmarkshistorien kan dog ikke vaskes hvid. Nu indhenter historien en af biprodukterne til den "smukke" danske samarbejde under besćttelsen, nemlig lejrvagten i jřdelejren, Helmut Leif Rasmussen, ogsĺ kendt som hr. Rasbřl fra det pćne Frederiksberg. Endda dagbladet Politiken, som styres af hvidvaskningsguruen Bo Lidegaard, bliver nřdt til at behandle sagen, selvom avisen har glimret ved sit fravćr her i juli 2015, da avisen slet ikke rapporterede fra Dr. Efraim Zuroffs besřg i Křbenhavn.


Ť Síđasta fćrsla | Nćsta fćrsla ť

Bćta viđ athugasemd

Ekki er lengur hćgt ađ skrifa athugasemdir viđ fćrsluna, ţar sem tímamörk á athugasemdir eru liđin.

Innskráning

Ath. Vinsamlegast kveikiđ á Javascript til ađ hefja innskráningu.

Hafđu samband