Odin med sin solhat pĺ Fyn

web2-odin-with-horns-and-birds-museum-east-fyn.jpg

Af og til tager Fornleifur skeen i den anden hĺnd og skriver dansk pĺ gadeniveau. Et fantastisk fund som danske amatřrarkćologer gjorde i august i ĺr pĺ Fyn har gjort denne danske epistel dřdnřdvendig.

web-odin-with-horns-and-birds-museum-east-fyn-500x333.jpg

Ved Mesinge pĺ Hindsholm fandt man pĺ en bar mark en yderst interessant Odin-figur. Lignende genstande har man tidligere fundet i Sverige (i Levide og Uppĺkra), samt i Rusland (Staraja Ladoga).

oden-levida-full-figure-214x300_1293677.jpg

Odin fra Levide

odin_uppakra_skane.jpg

Odin fra Uppĺkra

De fynske arkćologer mener, at det som figuren bćrer pĺ hovedet og visse mennesker ville tolke som horn pĺ en hjelm, er stiliserede ravne, d.v.s Huginn og Muninn. Selvom der her ikke skal afvises at der er tale om stiliserede ravne, er der dog intet tydeligt ved udformningen af "hovedprydet" som minder om ravne - og som bekendt kunne man i vikingetiden sagtens stilisere ravne bedre end med de buer som man ved fřrste řjekast tolker som ravne.

Her skal der ikke rokkes ved den antagelse at det drejer sig om en gengivelse af selveste Odin den řverste af Aserne. Ej heller vil der her forsřges at overbevise nogen om, at Odin havde horn monteret pĺ en ussel hjelm.

Tror man derimod pĺ skriftlige overleveringer fra Island, ved vi at Odin bar mere end 200 forskellige navne, hvoraf man skulle kende nogle da man gik i gymnasiet pĺ Island i min ungdom.  

Den lćrdom som blev banket ind i ens hoved pĺ Island dengang fĺr mig til at overveje, at man i stedet for at se to ravne pĺ Odins hoved, nĺr de normalt satte sig pĺ hans skuldre og hviskede ham i řrerne, skulle forestille sig en hat. Jeg vil faktisk vove min arkćologpels ved at fremlćgge den alternative hypotese, at Oden bćrer en hat pĺ den nyfundne figur fra Mesinge.

Ikke hvilken som helst hat, men guden Hermea' hat - en ćgte grćsk solhat for vandrere.

k11_7hermes.jpg

Jeg er ikke den fřrste til at pĺpege et slćgtskab mellem Hermes og Odin. En af de fřrste til at gřre det var den hollandske germanistiker Jan de Vries (1890-1964). De Vries pĺpegede i sin Altgermanische Religionsgeschichte visse ligheder mellem Odin og Hermes samt Hermes og hinduismens gud Rudra.

Her skal de Vries hypotese underbygges ved prćsentationen af tre af Odins navne for at at understřtte slćgtskabet med Hermes:

Höttr (Hat)

Síđhöttur (Bredhat/langhat)

Gangari, Ganglari eller Gangleri  (Vandrer, vandrermand)

Hermes bar gerne en stor hat for vandrere, med store skygger som beskyttede dem for solens strĺler. Hans hat havde en ganske lille puld. Den slags hatte som Hermes bćrer i antikkens kunst kendetegnes pĺ grćsk som πέτασος (Petasos). Hermes var sendebud og vandrede meget. Det havde han til fćlles med Odin.

k12_14dionysos.jpg

Desuden var et andet af Hermes' attributter en vandrestav eller et spyd. Spyddet var ogsĺ et attribut som var fastankret til flere af Odins mange navne. Nogle af de navne han bar, som har tilknytning til spyddet, er:

Geirlöđnir (Spyddets bud)

Geirölni (Spyd angriber)

Geirtýr (Spydgud)

Geirvaldr (Spydmester)

Biflindi  (Spydryster - som mĺ vel oversćtters som Shakespeare pĺ engelsk)

Darrađur (Spydmand)

euphronios_krater_side_a_met_l_2006_10.jpg

lekythos_of_hermes.jpg

image005.jpg

Jagtguden Hermes med alle sine spyd og en bue. Lćg mćrke til hatten.

Eftersom jeg savner dyb viden om guden Rudra, třr jeg ikke uddybe noget om Rudras lighed med Odin. Men blot dette:  Rudra bliver ganske vist kendetegnet som den mćgtigste af alle guder som fint korresponderer med definitionen af Odin:  Ćđstur Ása. Desuden var Rudras attribut ikke et spyd, men en drabelig trefork, og i stedet for at vćre spydgud var han fřrst og fremmest en bueskytte i lighed med Hermes.

hermes_warrior_louvre_g515_b.jpg

Hermes holdt gerne et lille scepter som med tiden er dog blevet bedre kendt som Mercurs slangestav. Men kigger man pĺ tidlige fremstillinger af Hermes med sin stav pĺ grćske lerkar, kan man klart se, at der oprindeligt ikke var tale om sĺ tydelige slanger pĺ staven som i den romersk gudekunst.

Der er derimod store ligheder mellem formen af den Hermes stiliserede scepter og de meget senere skandinaviske Odin-fremstillinger, f.eks. den som er fundet ved Mesinge. Der kunne naturligvis vćre tale om tilfćldigheder. Men det som Odin bćrer pĺ hovedet ligner dog mere en hat end to hviskende ravne. Sammen med mytologiens navneregister for Odin som bar store hatte og spyd lige som hans kollega Hermes, sĺ er jeg i hvert fald tilbřjelig til at tro, at Odin snarere har grćske aner, end at han var gay (břsse), sĺdan som visse forskere indenfor det fortrćffelige fag arkćologiske gender-studier (bl.a. Brit Solli, Oslo) hare fantaseret over. Mĺske var han det ogsĺ - i hvert fald en smule bi. Hvad genstanden fra Mesinge var, mĺ man nu diskutere. Den var dog ikke en fragmentarisk řloplukker.


« Síđasta fćrsla | Nćsta fćrsla »

Athugasemdir

1 identicon

Áhugaverđ stytta af hyrndum Óđni (?), ćtti ţó varla ađ koma "víkingasinnuđum" frćđingum á óvart útfrá hyrndum víkinga ímynd flestra. En saknađi meiri tilvísana í umfjölluninni frá mythologiu Grikkja og reyndar egypta einnig, eins og Minotaur minóísku menningartímabils grísku eyjanna, Anubis og Isis egyptanna, Menkaure etc. Svo er spurningin, merking ţess hyrnda og hvađ ţađ stendur fyrir ;-)

Guđmundur Karl Snćbjörnsson (IP-tala skráđ) 14.10.2016 kl. 11:05

2 Smámynd: FORNLEIFUR

 Reyndar er hann víst ekki hyrndur og telja danskir fornleifafrćđingar ţađ af og frá, eins og ţú sér viđ lestur danska pistilsins. "Víkingar" voru ađ ţví er viđ best vitum ekki međ allt á hornum sér. Jan de Vries og ađrir vildu meina ađ ţađ vćru einnig tengsl milli Óđins - Hermes og Toths í Egyptalandi. Ţađ hef ég ekkert skođađ. En áhrif frá Grikkjum og Rómverjum tel ég vel hugsanleg í trú manna á járnöld í Norđur-Evrópu. Ef málsifjafrćđingar hafa á réttu á standa varđandi tengsl Hermes og Óđins, finnst mér liggja beint viđ ađ hann sé sýndur međ breiđan hatt (síđhött). Óđinn var kallađur Höttr.

FORNLEIFUR, 14.10.2016 kl. 13:45

Bćta viđ athugasemd

Ekki er lengur hćgt ađ skrifa athugasemdir viđ fćrsluna, ţar sem tímamörk á athugasemdir eru liđin.

Innskráning

Ath. Vinsamlegast kveikiđ á Javascript til ađ hefja innskráningu.

Hafđu samband