BloggfŠrslur mßna­arins, nˇvember 2014

Danske SS-mŠnd var ogsň deres mordere

gesia_122.jpg

Dette billede, og andre fotografier af forarmede j°der i denne artikel, viser fanger som i slutningen af maj 1942 blev deporteret til en koncentrationslejr i Hvide-rusland, hvor danske Waffen-SS mŠnd fra Frikorps Danmark gjorde tjeneste i 1942-43. Danske SS-frivillige var ogsň deres mordere.

For nylig udkom bogen En skole i vold af to fredelige historikere, Dennis Larsen og Therkel StrŠde. Det er en yderst vigtig bog om danske Waffen-SS frivilliges medvirken til forbrydelser i Hviderusland i 1942-1943. Bogens fokuserer f°rst og fremmest pň SS-folkenes ugerninger, men billederne af fangerne fra Warszawa som danske SS-soldater muligvis har vŠret med til at slň ihjel var ikke kendte af forfatterne.

gesia_32.jpg

I 1998 udkom en anden vigtig bog om danske Waffen-SS frivillige som bar titlen Under Dannebrog og Hagekors. Den havde derimod en vŠsentlig mangel. Bogens tre forfattere, der havde skrevet deres bog som speciale i historie pň RUC under vejleding af professor Claus Bryld, vŠrgede sig ved at behandle sp°rgsmňlet om danske Waffen SS-soldaters deltagelse i krigsforbrydelser. De forsikrede sine lŠsere om, at de danske Waffen-SS soldater var "almindelige mŠnd" og "gode soldater".

Da deres bog udkom i 1998, skrev jeg til dem og spurgte, hvorfor de ikke ber°rte de krigsforbrydelser som vi trods alt kendte til at danske Waffen-SS mŠnd deltog i. Jeg fik ikke noget svar, men da jeg fors°gte at ringe til en af forfatterne blev jeg nŠrmes overfuset af en arrogant holdning til hvad jeg som udlŠnding blandede mig i dansk historieskrivning. Senere skrev forfatterne en artikel i bogen Denmark and the Holocaust, hvor de ganske overfladisk behandlede danske SS-mŠnds krigsforbrydelser (se her).

en_skole_i_vold.jpg

Turde, hvor andre tav

Dennis Larsen og Therkel StrŠde har nu turdet hvor andre tav. De modtog ironisk nok kritik af deres nye vŠrk af en i forfatterteamet bag den mangelfulde mursten Under Dannebrog og Hagekors. I Weekendavisen pňstod en af forfatterne, at man allerede kendte til alt det som Larsen og StrŠde fremsatte i sin bog, og at der intet nyt var at lŠse i den. De gamle nyhederne var i hvert fald ikke at finde i deres bog om danske Waffen-SS frivillige fra 1998.

d_billeder_uffe_ellemann_jensen_in_estonia_411519_1250357.jpgAntageligt inspireret af bogen Under Dennebrog og Hagekors ytrede Uffe Ellemann Jensen Dan- marks forhenvŠrende udenrigsminister sin respekt for danske frivillige SS-mŠnd i et dansk tv-program om Baltikum. Han betegnede dem som gode soldater.

á

á

á

SS-manden pň HollŠndervej

Larsen og StrŠde fortŠller i deres nye bog bl.a. historien om medlemmer af Frikorps Danmark som blev udstationeret i uddannelseslejren Waldlager udenfor byen Bobruisk i Hviderusland fra 1942 til 1943. Tilknyttet denne lejr var ogsň en "J°delejr". Ud fra det foreliggende kildemateriale er der desvŠrre ingen hňndfaste beviser for enkelte danskeres direkte deltagelse i myrderier pň j°derne. Det er dog hŠvet over al tvivl, at danske Frikorps Danmark mŠnd deltog i tjenesten i "J°delejren", som inkluderede myrderier af j°der.

To af de danske Frikorps-Danmark mŠnd som befandt sig i Waldlager ved Bobruisk er stadig i live. En af dem bor pň HollŠndervej pň Frederiksberg. Manden pň HollŠndervej som hed Helmuth Leif Rasmussen (hans rigtige navn er mig bekendt) har ikke fortalt noget som forbinder ham direkte med nakkeskud af j°der eller andre ugerninger i "J°delejren". Han sň blot til, efter eget udsagn, mens andre myrdede. Og lad os nu huske, han er uskyldig indtil andet er bevist.

hollaendervej.jpg

Pň et lille billede som blev taget af manden pň HollŠndervej pň Frederiksberg, den gang han som ung dansker gjorde tjeneste for Hitler-Tyskland, bŠrer han en sort knippel. Knippelen er det vŠrkt°j som vagtmŠnd brugte i nazisternes i KZ-lejre, hvis de da ikke myrdede j°der med nakkeskud eller andre metoder. Men if°lge BT gňr manden pň HollŠndervej efter eget udsagn meget i kirke, sň han har nŠppe brugt dette redskab da han gik vagt med knippelen udenfor "J°delejren", hvor han befandt sig mens andre SS-folk begik forbrydelserne. Foto BT.

gesia_62_1250375.jpggesia_52_1250376.jpg

gesia_32_1250377.jpggesia_82_1250378.jpg

Her kan i man se nogle de j°der som blandt andre deporteredes den 28. eller 29. maj 1942 fra fŠngslet iáGesia gade (Gňsegade) i Warszawa i 1942. Billederne stammer fra en film som tyskerne lod lave i Warszawa ghettoen i begyndelsen af maj 1942. De forarmede j°der som kan ses pň billederne fra arresten i ghettoen i Warszawa, (se her, samt herher og her ; Flere oplysninger om filmen, den sňkaldte "Ufuldendte Film" se her og her) var danskere i Frikorps Danmark meget sandsynligt med til at drŠbe i 1942-43, for disse fanger blev bragt til "J°delejren" i Bobruisk. Nňr de ikke lŠngere kunne anvendes til slavearbejdet, bl.a. gr°ftegravning og vejarbejde, eller blev for syge og udhungrede, blev de beordret til at ligge pň maven i store grav ved SS-lejren, hvor SS-folkene myrdede dem med et nakkeskud.

homoriemer.jpg

Nogle af de unge drenge blandt fangerne i "j°delejren" ved Bobruisk i Hviderusland fik "sŠrlig behandling" hos den homoseksuelle, tyske SS-Blokf°rer Adold Riemer (billedet til venstre). Han udvalgte unge fanger til sit seksuelle misbrug i lejren. Han blev aldrig straffet for sine forbrydelser. Riemer sparkede, slog og piskede fangerne, hŠngte flere og begik et ukendt antal drab. (Denne forfatter kan ikke fň sig til at beskrive den sadisme som Riemer ud°vede (lŠs i stedet bogen En skole i Vold s. 272-275). Foto fra bogen En skole i vold.

Danske myndigheder har systematisk siden 1996 forsinket eller forhindret forskere i at fň adgang til oplysninger om f.eks. danske udvisninger af statsl°se j°der eller oplysninger om Waffen-SS folk som begik forbrydelser. Oplysninger om statsl°se j°ders udvisninger kendte man naturligvis til i ministerierne, men pň et eller andet tidspunkt har man for Danmarks ve og vel besluttet at den del af Danmarks- historien skulle skjules. Min Kamp med ministerierne og til dels Rigsarkivet beskrives i et epilog i min bog Medaljens Bagside (2005), som handler om danske myndigheders udvisning af j°der og andre i perioden 1940-1943. Fra centralt sted havde man besluttet at den historie ikke skulle ud.

Simon Wiesenthal Center har anmodet om en unders°gelse af Helmuth Leif Rasmussens virke i Hviderusland

Det ville ikke undre mig, at nu nňr dr. Efraim Zuroff ved Simon Wiesenthal Centret i Jerusalem har anmodet de danske myndigheder om at unders°ge den tidligere SS-mand H.R. pň Frederiksberg (se her), at de danske myndigheder gentager en af deres gamle forhalingstaktikker overfor dem som °nsker at klarlŠgge forbrydelser mod j°der og andre begňet af danskere, vŠre det sig den danske statsmagt eller Waffen-SS soldater.

Justitsminister Mette Frederiksen har, efter sigende, ikke tid pň grund af embedsmŠssig travlhed. Hun har, uden at svare Dr. Efraim Zuroff sendt Simon Wiesenthal Centers anmodning videre til socialdemokratiets retsordf°rer Trine Bramsen, som oplyser at det er den relevante politimyndighed, hvor manden pň Frederiksberg bor, der skal kontaktes hvis nogen °nsker at en hans fŠrden i Hviderusland skal unders°ges. I retssager over manden pň HollŠndervej viste myndighederne i 1945 og 1947 ikke sŠrlig interesse i hans fŠrden i Bobruisk. Han blev i 1947 d°mt for at have sňret en person med skud pň Frederiksberg, da han sk°d mod en folkemŠngde som han f°lte sig truet af. Han havde gňet i biografen sin SS-uniform. Den slags arrogance lagde almindelige danskere trods alt mŠrke til i 1944.

Sňdan som de danske myndigheder agerede i sagen om S°ren Kam, hvor Simon Wiesenthal Center blev spist af med en 3 siders rapport, henkogt af statsadvokaten for K°benhavn fra en langt st°rre og vigtigere rapport som en dansk kriminalbetjent havde udarbejdet, ville det ikke undre, at manden pň HollŠndervej pň Frederiksberg m°der sin skaber f°r han nogen sinde bliver afh°rt om sit kendskab til Frikorps Danmarks aktiviteter i Hviderusland.

Den st°rste b°ddel holdt Danmark hemmelig

Det var svŠrt i 2004 for de danske myndigheder ňbent at erkende, at en dansker havde fungeret som en af naziterrorens b°dler i 1945-47. I 2004, da jeg med stort besvŠr fors°gte at fň adgang til Justitsministeriets akter om den st°rste danske krigsforbryder, Gustav Alfred Jepsen, opstod der ogsň vanskeligheder, inden der blev givet aktindsigt i Jepsens sag (LŠs mere om sagen her). Justitsministeriet pňstod, at sagen ikke fandtes i deres arkiv. Ministeriet skrev: ╗For sň vidt angňr Deres anmodning om oplysninger vedr°rende en dansker ved navn Jeppsen/Jepsen eller Jeppesen skal Justitsministeriet meddele, at ministeriet efter at have foretaget en gennemgang af sagskartoteket ikke ses at vŠre i besiddelse af akter vedr°rende ovennŠvnte person.ź Grunden til, at man i 2001 pňstod,

ss-jepsen.jpg

Danske myndigheder forhindrede offentlighedens kendskab til Gustav Alfred Jepsens forbrydelser helt frem til 2005, da Vilhjßlmur Írn Vilhjßlmsson fortalte hans historie i Weekendavisen. Fotos PRO, Kew.

jepsen_i_uniform2_1250363.jpgat sagen ikke lŠngere fandtes i ministeriets sagskartotek over °mtňlelige sager fra Anden Verdenskrig er lidt af et mysterium, og ministeriet har heller ikke valgt at kommentere det yderligere trods en henvendelse derom. Men mens ministeriet benŠgtede og "intet kendte", vidste jeg at embedsmŠndene sagde usandt. Jeg kendte allerede til Jepsens sag fra Public Record Office i Kew (Det engelske Rigsarkiv) og vidste at der fandtes mere udf°rligt materiale om ham i Rigsarkivet og at Justitsministeriet havde holdt et kartotek over sager om bl.a. Waffen-SS mŠnd. Man var endnu ikke klar til at danskeres krigsforbrydelser skulle belyses ordentligt. Man er endnu ikke klar nu nňr sp°rgsmňl bliver rette om manden pň Frederiksberg. Sagen om Jepsen viste ogsň meget tydeligt, hvorledes de danske myndigheder fors°gte at skjule disse forbrydelser for offentligheden.

Da Jepsen skulle hŠnges i 1947 bad man hans kone og s°n ikke at vŠre til stede i Minden i Tyskland, hvor henrettelsen fandt sted, for ikke at lede den danske presses opmŠrksomhed mod manden og hans krigsforbrydersag. Det var derfor f°rst i 2005 at den almindelige dansker fik oplysninger om den st°rste krigsforbryder fra Danmark under 2. verdenskrig. Det ophidsede ikke sň fň, som mente at Jepsen slet ikke skulle tŠlle i statistikken over danske krigsforbrydelser, eftersom han tilh°rte det tyske mindretal i S°nderjylland, som efter sigende var mere tilb°jeligt til vold en danskerne, i hvert fald if°lge nogle af de mest nationalistiske lŠserbrevskriverne i Weekendavisen.

Vilhjßlmur Írn Vilhjßlmsson 26/11 2014


Tˇti Royal

kattarsogur_1249730.jpg

١rarinn Eldjßrn HallmŠlisskßldáhefur n˙ flutt drßpur gˇ­ar Ý h÷llum M÷ggu, Halla og Kalla. HvenŠr fŠr Ëli ═slandskˇngur drßpu frß HallarmŠri ■essum? Ëska Úg ˙tgßfu ═slendingasagnanna velgengi, ■ˇtt řmislegt mŠtti setja ˙t ß Ý ■ř­ingunum.

En ˇsk÷p er ■a­ ney­arlegt, a­ ■essum ˙tgßfum sÚ pakka­ inn Ý kassa me­ mynd af kattarhaus ˙r norskri konungagr÷f, sem var tekin l÷ngu ß­ur en ═sland var numi­ ßri­ 872 give and take. Var virkilega ekki hŠgt a­ fß ˇdřra mynd ß Ůjˇ­minja- safninu til a­ prř­a ■essa norrŠnu ˙tgßfu? ١rarinn Royal hef­i n˙ geta­ redda­ ■vÝ for old time's sake.

═tarefni:

FyrraánÝ­ mitt um d÷nsku drßpuna til M÷ggu Tˇtu og kattarfjandann ˙r Osebergskipinu.


MannfrŠ­in er fur­uleg grein, enda er ma­urinn fur­uskepna

hond_bjorns.jpg

═ dag, 15. nˇvember 2014,opna­i Ý Kaupmannah÷fn, nßnar tilteki­ ß Nordatlantens Brygge, hin frßbŠra ljˇsmynda- og konceptlistsřning MuseÚ Islandique, sem einnig var haldin fyrir fßeinum ßrum Ý ReykjavÝk, lÝkt og hinn framandi titill gŠti ef til vill gefi­ til kynna.

Sřndar eru ljˇsmyndir, sem Ël÷f Nordal listakona lÚt taka, af safni afsteypna sem ger­ar voru af ═slendingum ßri­ 1856. Ël÷f uppg÷tva­i a­ ■Šr vŠru til ß El Museo Canario Ý Las Palmas ß Gran KanarÝeyju, ■anga­ sem ■Šr h÷f­u Ý eina tÝ­ veri­ keyptar af MusÚe de l'Homme Ý ParÝs.á

800px-bjorn_gunnlaugsson_by_sigur_ur_malari_1249575.jpg

Dannebrogma­urinn og stŠr­frŠ­ingurinn me­ barnshjarta­, Bj÷rn Gunnlaugsson, eins og Sigur­ur Gu­mundsson mßlari sß hann ßri­ 1959, og eins hann leit ˙t er afsteypa var ger­ af fasi hans ßri­ 1856. Stˇr og ■unglamaleg h÷nd Bj÷rns sÚst efst.

x400x400_olofnordal_bjorngunlassen_282_29_jpg_pagespeed_ic_rfkpazlga2_1249537.jpg

Bj÷rn Gunnlaugsson (1788-1876) Ý sˇlba­i Ý Las Palmas. Ljˇsmynd Gunnar Karlsson.

Afsteypurnar, sem voru ger­ar ßri­ 1856, voru teknar af m÷nnum Ý lei­angri JÚr˘mes prins Napoleons, sem sˇtti landi­ heim. JÚr˘me var brˇ­ursonur Naflajˇns keisara. Afsteypa af a­ minnsta kosti einum ═slendingi haf­i einnig veri­ ger­ fyrir 1856, e­a ßri­ 1839, af lei­angri Gaimards til ═slands ßri­ 1839. H˙n er var­veitt ß MannfrŠ­isafninu Ý ParÝs.

olofnordal_bjarnijonsson.jpg

Bjarni Jˇnsson (Johnsen) rektor LŠr­a skˇlans (1809-1868). Ekki er laust vi­ a­ ■a­ásÚ einhver Framsˇknarsvipur ß Bjarna, ■vÝ fyrir utan rau­a hßri­ er Bjarni ekki ˇsvipa­ur Gu­na ┴g˙stssyniástjˇrnmßlamanni me­ hausverk Ý bland vi­ Halldˇr Jˇnatansson fyrrverandi forstjˇra Landsvirkjunar. E­a kannski eru ═slendingar bara einsleitur massi?

┴ sřningunni eru einnig ljˇsmyndir af uppstillingum Ëlafar af řmsu rannsˇknarefni sem Jensáheitinn Ë.P. Pßlsson (1926-2002) lÝkamsmannfrŠ­ingur lÚt eftir sig er hann lÚst i Ůřskalandi ßri­ 2002, og sem n˙ er var­veitt er Ý Hßskˇla ═slands. ╔g missti af sřningunni Ý ReykjavÝk, og sß hana Ý fyrsta sinn Ý gŠr, ■ar sem mÚr haf­i veri­ bo­i­ til opinberrar opnunar sřningarinnar fyrir sÚrstaklega mikilvŠga gesti.

Ůetta er frßbŠr sřning, sem Úg mŠli me­ a­ allir sjßi, ef ■eir eru staddir Ý Kaupmannah÷fn e­a nßgrenni, e­a Štla a­ skella sÚr Ý jˇlainnkaupin til Kaupmannahafnar.

Ljˇsmyndirnar eru lÝklegast ßhrifameiri og dramatÝskari en efáfrummyndirnar hef­u veri­ til sřnis Ý sřningaskßpum. "Touch" listamannsins Ý ljˇsmyndunum fŠriráßhorfandann nŠr vi­fangsefninu en glerkassi safnamannsins og hinn upphaflegi gripur inni Ý honum.

┴ sřningunni Ý Kaupmannah÷fn, eru umfram sřninguna Ý ReykjavÝk, 3áljˇsmyndir af 5 GrŠnlendingum semáa­sto­armenn Napˇleons prins ger­u eftir a­ ■eir h÷f­u yfirgefi­ ═sland og komu vi­ ß GrŠnlandi. MÚr ■ykja ■Šr "myndir" fallegri en ═slendingamyndirnar, lÝkast til vegna ■ess a­ frumafsteypurnar eru lita­ar og a­ GrŠnlendingarnir eru kannski fallegra fˇlk Ý mÝnum augum en ═slendingarnir sem afsteyptir voru.

Sřningunni ÝáReykjavÝk, og n˙ Kaupmannah÷fn, fylgir ßhugavert hefti, ■ar sem Ăsa Sigurjˇnsdˇttir listfrŠ­ingur skrifar mj÷g gˇ­a grein ■ar sem teki­ er ß vi­fangsefninu ˙t frß listfrŠ­ilegu sjˇnarhorni.

Grein GÝsla Pßlssonar um lÝkamsmannfrŠ­i

S÷mulei­is er Ý sřningarskrßnni grein eftir GÝsla Pßlsson mannfrŠ­iprˇfessor vi­ Hßskˇla ═slands, sem einnig birtist Ý lengri ger­ Ý lÝmariti Mßls og Menningar ßri­ 2012. H˙n er frekar lauslegt yfirlit yfir lÝkamsmannfrŠ­i ß ═slandi.

═ grein GÝsla erá■vÝ gert skˇna, a­ Ýslensk lÝkamsmannfrŠ­i hafi haft tengsl vi­ Ůřskalands nasismans og eru Ý ■vÝ sambandi nefndir til s÷gunnar Jens Pßlsson og Ei­ur Kvaran.

Ei­ur Kvaran, sem Úg hef rita­ um hÚr ß Fornleifi (sjß hÚr), og sem Úg veit ef til vill meira um men flestir a­rir sem hafa veri­ a­ skrifa um hann, var vissulega nasisti, en hann var ekki lÝkamsmannfrŠ­ingur (hvorki ■a­ sem sumir kalla physical anthropolgist e­a antropometrÝker), jafnvel ■ˇtt hann hef­i sˇtt einhverja k˙rsa hjß dularfullum "vÝsindam÷nnum" vi­ ■řska hßskˇla. Doktorsritger­ Kvarans var einnig afar lÚleg sagnfrŠ­ileg ˙ttekt ß Ýslenskum mi­aldaritum, lÝklega meira Ý stÝl vi­ vangaveltur sem ma­ur sÚr oft Ý n˙tÝma menningarmannfrŠ­i, ef nokku­ skal segja.

Jens Pßlsson vann vissulega me­ fˇlki sem haf­i ß yngri ßrum starfa­i vi­ hßskˇla Ý Ůri­ja rÝkinu og stunda­i kyn■ßttarannsˇknir a­ hŠtti nasista, kynbˇtafrŠ­i, kyn■ßttafrŠ­i (Rassenkunde) og jafnvel rannsˇknir ß lÝkamsleifum fˇrnarlamba nasista ˙r fanga- og ˙trřmingarb˙­um. Ůar me­ sagt er ekki hŠgt a­ tengja Jens vi­ nasisma. Margir a­rir en nasistar stundu­u sams konar rannsˇknir og Jens Ë.P. Pßlsson. AntropometrÝa,(mŠlingar ß lifandi fˇlki) Jens Pßlssonar voru frŠ­i sem voru samt miklu eldri en nasisminn Ý Ůřskalandi, og engan ■arf a fur­a a­ nasistar hafi heillast af henni. Me­ flokkun ß fˇlki var komi­ tilvali­ verkfŠri til a­ lřsa ■eim "ˇŠ­ri kynstofnum" semánasistar kenndu um ˇfarir Ůjˇ­verja og hinna svo k÷llu­u "arÝa". En ekki er mÚr kunnugt um a­ Jens Ë.P. Pßlsson hafi stunda­ neitt slÝkt.

visindastofnun_islands.jpg

Brot ˙r Švistarfi Jens Ë.P. Pßlssonar. NŠrmynd af einni ljˇsmyndanna ß sřningu Ëlafar Nordal.

Greinin sem gleymdist

MÚr til mikillar fur­u sß Úg strax, a­ prˇfessor GÝsli Pßlsson hefur Ý mj÷g g÷tˇttri yfirrei­ sinni yfir Ýslenska lÝkamsmannfrŠ­i, sem hann gefur mest lÝti­ fyrir og stimplar allar rannsˇknir ß svi­i antrˇpˇmetrÝu, sem eins konar nasisma og ■jˇ­ernisrembing, misst af riti, sem ■annig er skrß­ ß Gegni: Populations of the Nordic countries Human population biology from the present to the Mesolithic : proceedings of the Second Seminar of Nordic Physical Anthropology Lund 1990 / editors Elisabeth Iregren, Rune Liljekvist ; scientific advisors Jesper L. Boldsen, Elisabeth Iregren, Berit J. Sellevold ; [front drawing by Vilhjßlmur Írn Vilhjßlmsson]. Lund : University of Lund, Institute of Archaeology and the Historical Museum, [1993].

╔g gaf Ůjˇ­arbˇkhl÷­u ■etta rit og Ůjˇ­minjasafni ═slands, ■ar sem Úg starfa­i ß tÝmabili. En n˙ vir­ist sem ■a­ sÚ n˙ a­eins til ß Ůjˇ­minjasafninu en sÚ tr÷llum gefi­ Ý Ůjˇ­arbˇkhl÷­unni. LÝklega var ■a­ svo miki­ lesi­ af st˙dentum a­ ■a­ eyddist upp a­ kili. Fyrir utanágamanmynd eftir mig ß forsÝ­u bˇkarinnar, er reyndarálŠr­ grein eftir mig Ý bˇkinni, sem haf­i ßhrif ß feril Jens Ë.P. Pßlssonar. Ůessa grein mÝna hefur GÝsli Pßlsson ■vÝ mi­ur ekki ■ekkt.

Fyrsta opinbera gagnrřnin ß Ýslenska lÝkamsmannfrŠ­i

╔g var fyrsti Ýslendingurinn semáopinberlega gagnrřndi Jens Ëlaf Pßl Pßlsson (sjß hÚr). Ůß sjaldan a­ hann hÚlt fyrirlestur komu fßir og hlustu­u, en Ý Lundi ßri­ 1990 var 200 manna hˇpur. Okkur, tveimur ═slendingunum, haf­i bß­um vei­ bo­i­ ß rß­stefnuna Ý Lundi en hvorugur vissi a­ hinn myndi mŠta. ╔g var me­ gagnrřninn fyrirlestur, sem m.a. fjalla­i um rannsˇknir Jens, en Jens var me­ s÷mu tugguna sem hann haf­i oft flutt ß ■řsku, en n˙ hÚlt hann fyrirlesturinn ß eins konar ensku.

┴­ur en Jens hÚlt fyrirlestur sinn tala­i Úg vi­ hann Ý fyrsta skipti. ╔g ■ekkti hann a­eins af umtali fornleifafrŠ­ings sem Úg vann fyrir. H˙n lřsti Jens me­ glettnum s÷gum sem afarásÚrstŠ­um manni. Vissulega var hann ■a­. En a­ mÝnu mati en Ýslensku ■jˇ­fÚlagi og akademÝsku umhverfi fyrri tÝma til hrˇss a­ ■a­ haf­i "bßs" fyrir menn eins og Jens, ■ˇ svo a­ fŠstir vissu hva­ hann vŠri a­ bauka, ■vÝ ekki gaf Jens miki­ ˙t af greinum e­a bˇkakyns. Ůa­ kom ■ˇ verulega ß ˇvart a­ hann fÚkk prˇfessorsnafnbˇt ßri­ 1995.

Jens fluttiáfyrirlestur sinn Ý Lundi og ■a­ var Ý einu or­i sagt, slys.

Allt sem ˙r lagi gat fari­, fˇr ˙r lagi. Myndaskyggnur, sem hann haf­i me­ sÚr Ý Lundi, snÚru rangt, komu Ý rangri r÷­ ellegar voru svo ˇgreinilegar a­ enginn haf­i ßnŠgju af. Ůar a­ auki ßtti fˇlk erfitt me­ a­ skilja allt sem Jens sag­i vegna me­fŠdds mßlgalla hans. Til a­ kˇrˇna allt, mismŠlti hann sig miki­ Ý enskunni og rugla­ist ß sÝ­um og haf­i třnt bla­sÝ­um i fyrirlestri sÝnum. Hann fˇr einnig fram yfir tÝma sinn og ba­ um a­ fß a­ halda lokaor­ sÝ­ar um daginn. ═ salnum Ý Lundi voru menn farnir a­ flissa og ganga ˙t.

Svo kom kaffihlÚ og Úg fˇr til Jens og tala­i vi­ hann og a­rir komu ■ar a­ og spur­u nokku­ efins um ■essa "kynstofna" Ý Noregi sem Jens heimfŠr­i yfir ß "třpur" ß ═slandi. Jens taldi engan vafa ß ■essu og benti ß, a­ hann hef­i fundi­ allar "fenˇtřpur" ß ═slandi Ý Noregi og ß Bretlandseyjum. Svo benti hann ß mig og tjß­i sig um a­ hann gŠti bent ß hva­an Úg vŠri Štta­ur Ý Noregi. Ůß hlˇgu menn. Og Úg spur­u hß­skur:"getur ■˙ sagt mÚr hvar gˇssi­ mitt Ý Noregi er, ■vÝ Úg mun gera tilkall til ■ess vi­ norsku kr˙nuna?" en bŠtti vi­ spurningunni um hvort allir sem vŠru af s÷mu "třpu" og Úgá Ý Noregi Šttu f÷­ur frß Hollandi, sem Štti vÝ­a Šttir a­ rekja eins og fa­ir minn. Ůeir sem stˇ­u og t÷lu­u ■arna vi­ okkur hlˇgu dßtt. Hvort Jens var­ lei­ur yfir ■essu "frŠ­ilega" afhro­i Ý kaffihlÚinu, e­a a­ hann hafi drabbast ni­ur eftir a­ a­ hafaáhlusta­ ß fyrirlestur minn sem Úg flutti sÝ­ar um morguninn, veit Úg ekki.

╔g kom inn ß tilgangsleysi rannsˇkna eins og ■eirra sem Jens stunda­i, ßn ■ess a­ tengja ■a­ beint vi­ nasisma og Ůřskaland eins og a­rir hafa gert ß mj÷g ˇmaklegan hßtt. Jens lÚt sig hverfa af rß­stefnunni. SÝ­ar um kv÷ldi­ tjß­i Elisabet Iregren mannfrŠ­ingur, einn af umsjˇnam÷nnum rß­stefnunnar, mÚr a­ Jens hef­i fari­ ß hˇtel sitt og hef­i drukki­. Haf­i hann hringt i hana og veri­ Ý ÷ngum sÝnum yfir fyrirlestri mÝnum, sem hann vildi svara Ý rß­stefnuritinu. H˙n taldi ■a­ af og frß og ba­ hann um a­ senda sinn fyrirlestur. ╔g var­ lei­ur yfir ■vÝ a­ heyra ■etta og bau­st til a­ tala vi­ Jens, en Iregren sag­i mÚr ekki a­ hafa neinar ßhyggjur. Jens sßst ekki meira ß rß­stefnunni, kom ekki ß galla-kv÷ldver­inn Ý forngripasafninu Kulturen og sendi aldrei ritstjˇrum fyrirlestur sinn e­a grein.

Jens, sß Úg tvisvar sinnum Ý ReykjavÝk eftir ■etta. Eitt sinn gengum vi­ bß­ir ß gangbraut vi­ Su­urg÷tuna. ╔g var a­ fara heim til mÝn ß Neshagann. Ůegar Úg sÚ Jens, bř Úg mig undir a­ kasta kve­ju ß hann. Ůß snřr hann skyndilega af lei­ svona 5 metrum ß­ur en vi­ mŠtumst og nßnast hleypur rakleitt ■vert yfir g÷tuna. ╔g sß greinilega a­ Jens vildi ekkert af mÚr vita, og taldi best a­ lßta hann ■ß l÷nd og lei­. Anna­ skipti sneri hann upp ß s˙luna ÝáBj÷rnsbakarÝi ß Hringbrautinni er Úg reyndi a­ heilsa honum. Hann mundi greinilega eftir minni "třpu".

En ß gagnrřni GÝsla Pßlssonar rÚtt ß sÚr?

to_be_or_not_to_be.jpg

Ůa­ lei­ist mÚr, ■egar stˇrlax ÝásamfÚlagsmannfrŠ­inni Ý H═ eins og GÝsli Pßlsson er, setur Jens Ë.P. Pßlsson Ý sama bßt og gamla nasista og skrifar:

"Mestalla tuttugustu ÷ld, frß fyrstu rannsˇknum Gu­mundar Hannessonar og Ei­s S. Kvarans til loka ferilsáJens Ë. P. Pßlssonar, h÷f­uátengslin vi­ Ůřskaland sterk ßhrif ß lÝkamsmannfrŠ­i ═slendinga".

Ůetta er of dj˙pt Ý ßrina teki­. Ůa­ rÚtta er, a­ Jens var a­ vinna vi­ "rannsˇknir" sem voru af svipu­um mei­i og ■Šr rannsˇknir sem stunda­ar voru Ý Ůřskalandi nasismans. Jens er alls ekki hŠgt a­ spyr­a vi­ nasisma,á■ˇtt hann hafi unni­ me­ Ilse Schwidetzky (1906-1997) sem haf­i veri­ Ý hir­ Egon Freiherr von Eickstedt sem var einn af ■ekktari kyn■ßttaspek˙l÷ntum Hitler-Ůřskalands. Hann gaf ˙t tÝmariti­ Zeitschrift fŘr Rassenkunde. ŮvÝ apparati kom Jens ekkert nßlŠgt og ekkert ˙r mannvalskjaftŠ­i ■eirra frŠ­a birtist Ý ■vÝ litla sem Jens gaf ˙t um Švina.

Ma­ur fŠr ß tilfinninguna a­ ■jˇ­fÚlagsmannfrŠ­ingurinn GÝsli Pßlsson sÚ ekki alveg ß ■vi hva­ lÝkamsmannfrŠ­i sÚ. Enn er stundu­ lÝkamsmannfrŠ­i, sÚr Ý lagi mŠlingar ß beinum, sem eru mun ÷ruggari heimild um uppruna ■jˇ­a og ■jˇ­flokkadreifingu en DNA-rannsˇknir. GÝsli heldur ■essu fram Ý enskri ger­ greinar sinnar:

"With the emergence of genetics in the 1940s, and the new genetics from the 1960s (GÝsli Pßlsson 2007), bones and and texts are more or less obsolete as a subject of study, doomed to give way to DNA (Sommer 2008). Only DNA, som say will permit researchers to grapple in any useful way with the history of humans. However, while the methods and theories of genetics and biological anthropology have proved productive and opened new perspectives, it is probable that, like older methods, they too will undergo change - not least in view of growing criticism of gene-centered discourse."

١ sÝ­asta vangaveltan Ý ■essari setningu sÚ rÚttmŠt, spyr ma­ur sig hva­ GÝsli Pßlsson hafi veri­? MŠlingar ß fornum beinum (OstemetrÝa) hafa veri­, og eru enn stunda­ar, og veita miklar upplřsingar. DNA-ni­urst÷­um er hins vegar andmŠlt fßeinum ßrum eftir a­ "stˇrtÝ­indi" eru tilkynnt. Ma­ur hefur ekki vi­ a­ fylgjast me­ DNA-kenningum sem reynast rugl og misskilningur ■egar upp er sta­i­.

GÝsli afgrei­ir mŠlingar ß beinum sem li­na tÝ­. Hann minnir mig ß bandarÝska konu sem bandarÝskir kollegarámÝnir s÷g­u mÚr frß, sem alltaf stˇ­ upp ß rß­stefnum beinasÚrfrŠ­inga og hrˇpa­i "racist !", er h˙náheyr­i a­ menn mŠldu bein, sama hvort ■a­ voru bein manna e­a dřra. LÝklega er GÝsli bara of einangra­ur Ý menntaumhverfi sÝnu ß ═slandi, ■ar sem enginn hefur stunda­ neitt ß milli ■eirrar "DŘrkheimsku", "socialstr˙k˙ralÝstÝsku" mannfrŠ­i sem hann vinnur me­, og ■vÝ litla sem Jens Pßlsson ßorka­i Ý ˙reldum og ˇnothŠfum frŠ­um sÝnum.

gisli_palsson_madurinn_sem_stal_sjalfum_ser.jpg

A­ halda ■vÝ fram, sem GÝsli Pßlsson gerir, a­ fyrir hef­i veri­ einhver sÚrstakur ßhugi allra lÝkamsmannfrŠ­inga ß hreinleika ═slendinga og a­ halda a­ ÷ll ■essi mannbˇtastefna i lÝkamsmannfrŠ­inni hafi ßtt rŠtur a­ rekja tiláŮřskalands er hreinn kjßnaskapur, fßfrŠ­i og fordˇmar.

Kristian Emil Schreiner i Noregi, og sÝ­ar lŠknirinn Tage Kemp Ý Danm÷rku, e­a Anders Retzius Ý SvÝ■jˇ­, voru allt vÝsindamenn sem h÷f­u s÷mu ßhugamßlin, sem var etnˇsentrÝsk mannfrŠ­i og "rassenkunde!. Ůetta ßhugamßl,áoftast me­ innbygg­an rasisma, var tÝmans tßkn. Inn Ý ■etta blanda­ist gjarna mannhreinsunarstefna/mannkynbŠtur (eugenik). ═ dag, ■egar menn mŠla ˙tlimbein og bera ■au saman vi­ bein annarra manna, eru ■eir ekki a­ reyna a­ sřna fram ß gŠ­i ßkve­inna ■jˇ­a fram yfir a­rar. Ůetta veit GÝsli vonandi.

Ef menn hafa ßhuga ß a­ sjß hve helteki­ samfÚlag menntamanna gat or­i­ af ■eim ˇf÷gnu­i get menn lesi­ stutt yfirlit yfir stofnun ■ßásem k÷llu­ varáStatens Institut f÷r Rasbiologi Ý SvÝ■jˇ­.

Var Jens Pßlsson gy­ingahatari?

Ůa­ tel Úg ˇlÝklegt, en hann var haldinn s÷mu fordˇmum og margir ═slendingar eru enn Ý gar­ gy­inga. ═ vi­tali vi­ Vikuna ßri­ 1966, segir hann:

Einhvern veginn fannst mÚr Arabar og Gy­ingar lei­inlegir ■arna [KalifornÝu]. Ůeir gßtu aldrei ß sßrs h÷f­i seti­ hvar sem ■eir komu saman. Ůa­ var eins og ■eir sŠju aldrei ÷nnur vandamßl Ý heiminum en ■eirra eigin. ╔g minnti ■ß stundum ß sameiginlegan uppruna en ■eir ur­u kindarlegir vi­. Um Gy­inga eina vil Úg annars segja ■a­ a­ flestir ■eirra sem Úg hef kynnzt hafa veri­ ljˇngßfa­ir menn og lifandi Ý andanum en me­ vissri tortryggni og vi­kvŠmni skapa ■eir vegg Ý kringum sig eins og řmsir menn.

Jß, margur heldur mig sig. ═slendingar eru t.d. heimsmeistarar Ý sjßlfsme­aumkvun og hafa ß sÝ­ari tÝmum ˇspart lÝkt ˇf÷rum sÝnum vi­ Auschwitz og a­ra ßlÝka sta­i. Muni­ ■i­ 2008? ╔g man lÝka heg­an Jens gangvart mÚr.áHvekktur var hann, en gy­ingahatari og nasisti? Varla. Hann var kynlegur kvistur Ý hinum akademÝska heimi.

DNA-rannsˇknir og The Brave new World?

Hins vegar leyfiáÚg mÚr a­ halda ■vÝ fram, a­ vissar yfirlřsingar ˙r DNA rannsˇknum n˙tÝmans ß ═slandi og hin staurblinda umrŠ­a um hvort ═slendingar voru frß Bretlandseyjum e­a SkandÝnavÝu, sÚ ßlÝka ˙t Ý h÷tt og nasÝsk misnotkun lÝkamsmannfrŠ­innar, ■ˇ svo a­ menn sÚu ekki a­ fegra "stofninn" nema Ý ■vÝ auglřsingasjˇnarmi­i ■ar sem bßs˙na­ er a­ Ýslendingar henti vel til rannsˇkna sem leyst gŠti allan vanda sem herjar ß ■jˇ­ir heims.

═slendingurinn er or­inn a­ "gu­inum" sem lokar ÷skju Pandˇru. DNA ß lÝka samkvŠmt nřlegum Ýslenskum rannsˇknum a­ sřna, a­ákven■jˇ­in ß ═slandi Ý ÷ndver­u hafi fyrst og fremst komi­ frß Bretlandseyjum og karlar frß SkandinavÝu. Ůa­ eru vafasamar ni­urst÷­ur og vart tel Úg a­ ■Šr munu standast me­ ßframhaldandi rannsˇknum. DNA-heimurinn mj÷g hverfull, ef menn hafa ekki enn teki­ eftir ■vÝ.

A­ rannsaka erf­amengi N˙tÝmaÝslendinga til a­ tjß sig um uppruna ■eirra er langtum langsˇttari lei­ en a­ mŠla hlutf÷ll Ý t.d. lengd ˙tlimabeina elstu ═slendinganna sem var­veitt eru Ý Ůjˇ­minjasafninu.

Dr. Hans Christian Petersen (f. 1959) mŠldi Ý samstarfi vi­ mig elstu bein ß Ůjˇ­minjasafni ßri­ 1993. Hans, sem er virtur lÝffrŠ­ingur ogálÝffrŠ­it÷lfrŠ­ingur (biostatistiker) Ý Danm÷rku. Hann er prˇfessor vi­ Syddansk Universitet (SDU) Ý Ë­insvÚum. ═ rannsˇkn sinni ß ═slandi ß var­veittum beinum elstu ═slendinganna Ýákumlum og grafreitum, sřndi hann fram ß a­ flestir einstaklingarnir Šttu Šttir a­ rekja til SkandinavÝu/Noregs (sjß hÚr).

Hans Christian Petersen sß me­ samanbur­armŠlingum sÝnum ßkve­na prˇsentu fˇlks sem hlaut a­ koma frß Bretlandseyjum, bŠ­i ß me­al karla og kvenna. Hann fŠr­i einnig a­ ■vÝ gild r÷k, a­ ═slendingar Ý ÷ndver­u hafi veri­ blanda­ir frumbyggjum SkandinavÝu, S÷mum. MÝtˇkondrÝi­ (hvatberar??) Ý ═slendingum Ý dag sannar ß engan hßtt uppruna formŠ­ra ■eirra ß Bretlandseyjum. MŠlingar ß ˙tlimabeinum formŠ­ra ■eirra sřna hins vegar gl÷gglega a­ ca. 15. % ■eirra mŠlast lÝkt og konur ß Bretlandseyjum ß sama tÝma. Ůetta hlusta ■eir DNA-sÚrfrŠ­ingar sem fˇru ß spenann hjß deCode/═slenskri Erf­argreiningu ekki ßr, eftir a­ hafa Ý upphafi "DNA-byltingarinnar" ß ═slandi fyrst gagnrřnt fyrirtŠki­ og framsetningu ■ess Ý DNA-s÷lumennskunni.

Enginn vafi leikur ß a­ Samar, e­a fˇlk blanda­ ■eim, settust a­ ß ═slandi, en samt hefur engum af frŠ­im÷nnunum fyrir og eftir hinn meinta "■řska tÝma" Ý Ýslenskri lÝkamsmannfrŠ­i, dotti­ Ý hug a­ Samar vŠru me­al ß ■eirra. Ůeir sem unnu me­ rita­a arfinn ˙tiloku­ ■ˇ ekkert um slÝkt, enda er greint frß s÷mum og afkomendum ■eira Ý ═slendingas÷gum.

Ůjˇ­flutningamannfrŠ­in Ý auglřsingaefni DNA-s÷lumannsins Kßra Stefßnssonar hefur heldur ekki gert rß­ fyrir S÷mum. Hverju veldur? A­fer­afrŠ­ileg skekkja, e­a s˙ ˇni­urbrjˇtanlega sko­un margra kynslˇ­a Ýslenskra frŠ­imanna a­ anna­ hvort sÚu ■eir og ■jˇ­in komnir af konungum Ý Noregi, e­a konungum ß ═rlandi?

Samar, sem SvÝinn Retzius ni­urlŠg­i, ur­u fˇrnarl÷mb ■essarar ■jˇ­rembumannfrŠ­i Ý Noregi og SvÝ­■jˇ­. Me­ hjßlp "lÝffrŠ­ilegra raka" svo sem a­ Samar vŠru ekki langh÷f­ar, voru ■eir taldir ˇŠ­ri StˇrsvÝum. Skyldu tilgßtur Retziusar enn gerjast ß me­al Ýslenskra frŠ­imanna, sem geta greinilega ekki hugsa­ sÚr a­ frumbyggjar SkandinavÝu hafi veri­ ß me­al landnßmsmanna? Ůeir finna ekkert DNA sem bendir til ■ess, en hafa ■eir leita a­ ■vÝ?á Eins og allir sem hafa flett s÷gubˇkum vita, ■ß er DNA-i­ ß landnßms÷ld ekki ■a­ sama og Ý dag. Vi­koma annarra en ■eirra sem nßmu land,áhlřtur a­ vera t÷luver­. Til ■ess eins a­ ■jˇ­in ˙rkynjist ekki ■arf meira en 3% "nřtt blˇ­" Ý einangra­n stofn manna. ┴ vondum degi dettur manni Ý hug a­ ■a­ hafi ekki alveg tekist, en Úg tel ■ˇ svo vera.

Vi­ vitum af ÷llum ■eim hˇpum ˙tlendinga sem h÷f­u samband vi­ ═slendinga Ý gegnum aldirnar, og kannski sÚr Ý lagi vi­ Ýslenskar konur. ŮŠr bŠttu kynstofninn Ý frÝstundum sÝnum og hjßverkum, ■vÝ ■Šr sßu kannski hvert stefndi me­ afdalahßtt og skyldleikarŠktina.

LENGI LIFI ═SLENSKA KONAN,

■ˇtt menn hafi misskili­ hvatberana Ý henni.


Altaristaflan Ý Miklaholti

miklaholt2_1249368.jpg

Flestir ═slendingar kannast vi­ Vor Frelsers Kirke, Kirkju Frelsara Vors ß Kristjßnsh÷fn Ý Kaupmannah÷fn. Sumir hafa jafnvel gengi­ upp Ý turnspÝruna ß henni, eins og Úg ger­i me­ f÷­ur mÝnu sumari­ 1971. Ma­ur gengur upp tr÷ppur utan ß turnspÝrunni. SÝ­an ■ß hef Úg ■jß­st af mikilli og ˇlŠknandi lofthrŠ­slu og dreymir stundum enn um ■a­ ■egar Úg ■urfti a­ setjast ni­ur ß kopar■repin ■egar einhverjir plßssfrekir ■řskir t˙ristar og sŠnskar fyllibyttur gengu framhjß okkur utan ß helv... spÝrunni.

Kirkja Frelsara Vors var reist ß ßrunum 1682-1696 eftir teikningum norsks byggingarmeistara af hollenskum Šttum. Hann hÚt Lamberts van Haven. Kirkjan var ekkiáupphaflega hugsu­ me­ ■ann turn og turnspÝru sem vi­ ■ekkjum Ý dag. SpÝran var fyrst vÝg­ ßri­ 1752 og var ger­ eftir teikningum danska arkitektsins Lauritz de Thurah.

kbh-300705-159-001-600x387.jpg

Vor Frelsers Kirke ß 18. ÷ld.

6754180-26magdetgamlekbenhavnjpg.jpg

Kirkjan Ý lok 19. aldar.

Ůegar skrifa­ var um kirkjuna Ý stˇrverkinu Danmarks Kirker Ý byrjun 7. ßratugar sÝ­ustu aldar, kanna­ist listfrŠ­ingurinn Jan Steensberg (1901-1971), sem um kirkjuna fjalla­i, vitaskuld ekki vi­ altarist÷fluna Ý Miklaholtskirkju i Fßskr˙­abakkasˇkn ß SnŠfellsnesi. Hef­i hann gert ■a­, hef­i l÷ng greinarger­ hans um kirkjuna or­i­ ÷­ruvÝsi en s˙ sem mß lesa (sjß hÚr). N˙ vitum vi­, hvernig turn kirkjunnar var, ß­ur en hann var hŠkka­ur tilá muna um 1740 og ß­ur en spÝran sem n˙ er kirkjunni var loks reist. Ůetta var dŠmiger­ hollensk kirkja, lÝkust Nřju kirkju (Nieuwe Kerk) Ý den Haag Ý Hollandi, enda bygg­ af hinum hollenskŠtta­a Nor­manni van Haven.

lambert_van_haven.jpg

Lambert van Haven, byggingarmeistarinn.

vor_frelsers_kirke_copenhagen_portal_west_2_1249371.jpg

Prestur gefur ljˇsmynd

Af einhverjum ßstŠ­um mÚr ˇkunnugum kom sÚra Jˇnas GÝslason (1926-1998) me­ ljˇsmynd af altarist÷flunni ß Ůjˇ­minjasafns Dana ßri­ 1967 og gaf safninu. Jˇnas var ■ß prestur ═slendinga Ý Kaupmannah÷fn, en sÝ­ar var hann ˙tnefndur prˇfessor Ýátr˙arbrag­as÷gu vi­ gu­frŠ­ideild Hßskˇla ═slands, og enn sÝ­ar vÝgslubiskup Ý Skßlholti. Engar upplřsingar hafa Danir umá■essa ljˇsmynd sem ■eir fengu. Myndin var­ hins vegar til ■ess a­ Úg hˇf dau­aleit af t÷flunni. Leitin stˇ­ yfir Ý um ■a­ bil sˇlarhring. ╔g fullvissa­i mig um a­ taflan, sem ekki er nefnd Ý Kirkjum ═slands, vŠri heldur ekki ßáŮjˇ­minjasafni ═slands. Loks kom Ý ljˇs a­ h˙n haf­i lengst af veri­ Ý kirkjunni eftir a­ h˙n fÚkk andlitslyftingu hjß Frank heitnum Ponzi listfrŠ­ingi fyrir m÷rgum ßrum sÝ­an.

M÷nnum ■ˇttiákirkjan Ý Miklaholti or­in mj÷g hr÷rleg ß seinni hluta 20. aldar og var ßkve­i­ a­ endurbyggja hana og enn var bŠtt vi­ ßri­ 1961. Fßskr˙­abakkakirkja var s÷mulei­is ger­ a­ sˇknarkirkju Ý sta­ Miklaholtskirkju. Ůa­ var gert ■egar ßri­ 1936. Ţmir gripir Ý g÷mlu kirkjunni fˇru Ý a­rar kirkjur t.d. Ý nřju sˇknarkirkjuna. Fßskr˙­arbakkakirkju. En ekkert hefur fari­ ßáŮjˇ­minjasafn ═slands. Kurt Zier, Ůjˇ­verji sem haf­i veri­ Ý ˙tleg­ ß ═slandi ß strÝ­sßrunum, og sem sÝ­ar haf­i sn˙i­ aftur frß Ůřskalandi til ═slands ßri­ 1961 til a­ střra Myndlista- og HandÝ­askˇlanum ReykjavÝk, var fenginn til a­ mßla nřja altarist÷flu fyrir Miklaholtskirkju.

Gamla altaristaflan var hins vegar send til vi­ger­ar hjß Frank Ponzi og kosta­i Gu­rÝ­ur heitin Magn˙sdˇttir, dˇttir Magn˙sar Sigur­ssonar Ý Miklaholti ■a­, en Magn˙s bjˇ Ý Miklaholti fram til 1939. Vi­ j÷r­inni tˇkáValgeir ElÝasson og kona hans Gu­laug Jˇnsdˇttir. N˙verandi ßb˙andi Ý Miklaholti, Gy­a Valgeirsdˇttir, sem sÚra Pßll ┴g˙st Ëlafsson benti mÚr ß a­ hafa samband vi­, sag­i mÚr hvar altaristaflan vŠri ni­ur komin. Taflan kom aftur ˙r vi­ger­inni og hefur sÝ­an ■ß hangi­ yfir kirkjudyrum, ■ar sem fßir veita henni athygli, ■vÝ a­eins er messa­ Ý kirkjunni einu sinnu ß ßri, ß Nřßrsdag.

Afkßraleg altaritafla?

Myndin ß altarist÷flunni ˙r Miklaholti er lÝklega ger­ ßri­ 1728 lÝkt og fram kemur ß t÷flunni, H˙n er kannski ekki miki­ listaverk, en Ý einfaldleika sÝnum er h˙n a­ mÝnu viti bŠ­i falleg og einlŠg.á

engill_1249373.jpgengill.jpg

═ kirknaskrß sinni skrifa­i MatthÝas ١r­arson ■etta ßri­ 1911 er hann heimsˇtti kirkjuna: 7.VII.1911.ááááááááááááá Kirkjan or­in gamalleg og f˙in, fremur lÝtilfj÷rlegt h˙s. Altaristafla afkßraleg, ofantekin, stendur frammi Ý horni. Umgj÷r­in me­ allmiklu verki, mßlu­ me­ řmsum litum. Myndin sjßlf sřnir kirkju, fyrir framan er Kristur me­ flokk postula, Jˇhannes skÝrari og řmislegt fˇlk, sem flest ba­ar h÷ndunum ˙t Ý lopti­. Fyrir ofan er letra­: äJohannes og Johannis BabtistŠ Kirkia epter honum so k°llud.ô Fyrir ne­an myndina stendur ß sjerst÷kum fleti: Hr. Peder Einersen: M.[:] Christin Siverdsda[a]tter. Ao 1728. "

Altarist÷flunaág÷mlu Ý Miklaholti gaf sÚra PÚtur Einarsson (1694-1778) sem alla tÝ­ var prestur Ý Miklaholti. Hann fˇr utan eftir nßm Ý Hˇlaskˇla 1720. ┴ri­ eftir fÚkk hann brau­ Ý Miklaholti og hefurálÝklega panta­ ■essa ■essa t÷flu af Vor Frelsers Kirke og be­i­ um a­ nafn sitt og konu sinnar yr­i sett ß hana. Myndin er ■ˇ ■ess leg a­ ekki ver­ur ˙tiloka­ a­ Ýslenskur ma­ur hafi gert hana, einhver nßkvŠmur naÝvisti, en ■ar ver­a ■ˇ a­eins vangaveltur.

Ůegar efst ß myndina er rita­ a­ kirkjan fßi nafn sitt eftir Jˇhannesi og Jˇhannesi skřrara er vitanlega ßtt vi­ kirkjuna Ý Miklaholti sem taflan var gefin. Ůar var kirkja allt frß ■vÝ ß mi­÷ldum helgu­ Jˇhannesi skÝrara.

MatthÝas ١r­arson greinir myndmßl myndarinnar rangt. Ůarna er margt a­ gerast. Skegglausi engillinn me­ geislabauginn er enginn annar en GabrÝel, og fˇlk ba­ar ˙t h÷ndum ■vÝ BiblÝan greinir frß ■vÝ a­ allir menn, t.d. MarÝa mey og ZakarÝas hrŠddust GabrÝel er ■au sßu hann. Jes˙s og lŠrisveinarnir horfa ß. GabrÝel var bo­unarengill ■egar Ý Gy­ingdˇmi. Einnig mß greina ß mßlverkinu mann me­ hjßlm, sem snřr baki Ý okkur, en ■a­ er hundra­sh÷f­inginn KornelÝus. Honum birtist engillinn GabrÝel lÝka.

Ef einhver frˇ­ur ma­ur getur skřrt ˙t fyrir mÚr, hvernig stˇ­ ß ■vÝ a­ sÚra Jˇnas GÝslason fˇr me­ ljˇsmynd af altarist÷flu frß ═slandi ß Ůjˇ­minjasafn Dana, vŠri mÚr mikil akkur Ý a­ fß upplřsingar um ■a­. ╔g held a­ hann hafi kannski leita­ upplřsinga fyrir Frank Ponzi og a­ Frank hafi teki­ myndina. Hef Úg ■vÝ haft samband vi­ Tˇmas, sonáFranks Ponzi, sem var nokkurn veginn samtÝma mÚr Ý Menntaskˇlanum vi­ HamrahlÝ­.

Taflan sem haf­i sta­i­ Ý fri­i og spekt yfir altari Ý Miklaholti sÝ­an um 1728, var reyndar or­in hornkerling ßri­ 1911. H˙n er ■ˇ sannarlega ■ess vir­i a­ minnst sÚ ß hana ■vÝ h˙n leysir rß­gßtu um byggingas÷gu einnar merkilegustu kirkju Kaupmannahafnar, borgar sem Ý eina tÝ­ var h÷fu­borg ═slands. ═ Vor Frelsers Kirke hangir til dŠmis ljˇsahjßlmur semá═slandskaupma­urinn Jacob Nielsen gaf ßri­ 1695.

Riti­ Fornleifi ß fornleifur@mailme.dk ef ■i­ hafi­áfrekari upplřsingar um altarist÷fluna Ý Miklaholtskirkju.

frelser_spir.jpg


Ondskab - ren ondskab

jurbarkas.jpg

Et dansk forlag, Ordenes by, som pň forlagetsáhjemmeside prŠsenterer sig selv uden en eneste person eller ansvarshavende redakt°r, har udgivet bogen Ondskab af EirÝkur Írn Nor­dahl. Ondskab var desvŠrre det bedste Island havde at byde pň til nomineringen af Nordisk Rňds Litteraturpris i 2014. Forlaget oplyser dog, at "det indtil videre har fokuseret pň at udgive mesterlig, international litteratur."

Nňr Sofie Oksanen ikke engang kan have en s°mmelig omgang med de lig som mange af hendes estiske slŠgtninge f°jede til holocaustpuljen i Baltikum, uden at fordreje og forfalske historien, hvorfor skulle sň en islandsk forfatter, som er barnebarn af mand som meldte sig ind i Waffen-SS som knapt 17 ňr, kunne levere et bedre produkt om grusomhederne i Litauen?

icebowlers_1249066.jpg

Hattedamer og hattemŠnd: Oksanen if°rer sig ofte lidt "goth" gevandter, men Nor­dahls hovedbeklŠdning og varemŠrke, Bowlerhatten http://norddahl.org/dansk,á batter slet ikke. HallgrÝmur Helgason, som brŠndte en kvinde af i Tyskland ved 1000 grader poserer ogsň med den slags og hans lille hoved egner sig meget bedre til den hattemode end Nor­dahls kŠmpeknold. Jeg tvivler pň, at nogen hat kan sidde godt pň Nor­dahls begavede pande.

á

Persongalleriet i EirÝkur Írn Noddahls bog er lige sň utroligt som den islandske "virkelighed" som nogle yngre islandske forfattere, der ikke er kriminalromanforfattere, fremstiller i deres b°ger. At finde alle de grumme forbrydelser i Arnaldur Indri­asons mesterlige b°ger, er dog mere sandsynligt end at genkende personerne i Nor­dahls Ondskab. Litauerne, Islands nye under-under arbejderklasse som desvŠrre begňr sig godt i kriminalitetsstatistikken, har ikke produceret akademikere og forskere i holocausts som hovedpersonen i Ondskab. Lige sň usandsynligt er det, at en person med j°disk baggrund ville forelske sig i en nynazist. Men det er jo fiktion, sňdan som TV-serien om 1864.

Island har heldigvis ikke noget Nynazistisk parti, selvom der nok findes en flora af tatoverede galninge som onanerer i kor i et eller andet baglokale i ReykjavÝk eller ═safj÷r­ur, hvor bogens "intellektuelle nynazist" kommer fra. Sňdanne typer fandtes der en gang i 1960erne ReykjavÝk. Nogle blev til fine mŠnd. Endnu finere blev medlemmer af Islands naziparti i 1930erne. ╔n blev politimester, en anden direkt°r for flyvedirektoratet og en tredje bankdirekt°r i Nationalbanken, uden at have en afgangseksamen i °konomi fra et af de tysk universiteter som han marcherede pň i anden halvdel af 1930erne.

omar.jpg

Stakkels Omar, if°lge Smagsdommeruniverset.

Sň har vi stakkels Ëmar Arnarson, en af akt°rerne i Ondskabens lidt uappetitlige trekant, som er islŠndingens nationalsport. Ëmar er pure-islandsk, selvom researcherne pň DR-smagsdommerne, fremstilledeáham billedligt som indvandreren Omar. For kulturl°se smagsdommere, som nok ikke har lŠst denne bog, kan oplyses at det hebraiske mandsnavn Ëmar/Omer forekommer i Biblen og blev brugt som mandsnavn i Norge og pň Island allerede i middelalderen. Man bor n°dvendigvis ikke i en forstadsghetto i Island, hvis man hedder Ëmar og det er mere sandsynligt at en islandsk nynazist hedder Omar end at et pizzabud i ReykjavÝk med r°dder i PalŠstina g°r det.

sa-fuhrerin_1249062.jpg

Sň bliver Pia lille Pia , som ikke er med i Ondskabens trekantseventyr, gjort til en moderne Oberste SA- FŘhrerin i EirÝkur Írn Nordahls univers. Her kunne man have tŠnkt sig at det danske forlag friserede teksten en lille smule, sňdan som forlaget Klett-Cotta i Tyskland fjernede alle Nazi-ubehageligheder fra HallgrÝmur Helgasons roman Kvinde ved 1000 grader. Nej, man b°r ikke censurere noget i det 21. ňrhundrede. Man b°r ogsň erindre sig, at ňrtier med Europas strengeste indvandrerpolitik, som g°r "SA-FŘhrerin KjŠrsgňrd" til skamme, har medf°rt at pizzabuddene i ReykjavÝk ikke hedder Omar eller Mohammed. Den islandske flygtningepolitik ud°vet af alle partier i Altinget mň da vŠre SA-Pias vňde dr°m og store forbillede.

Hvorfor skrive romaner om nazister Island, nňr virkeligheden er mere l°jerlig? Antisemitismen i Island bliver i disse ňr f°rst og fremmest ud°vet af venstreorienterede mennesker. Island har ogsň set en omskŠrelsesdebat (omskŠrelse af drenge). I den deltager de ventreorienteret meget ivrigt. De hilser moskeer og muslimer velkomne,sňdan som forfatteren til denne artikel ogsň g°r det (han var den f°rste til at foreslň en moske i Island), men j°der og muslimer M┼ ikke omskŠre if°lge de nyhellige IslŠndinge. Hvem er Islands gimpenazister?

Jeg forstňr faktisk godt, at menneskene som udgiver Ondskab i Danmark vŠlger at vŠre helt anonyme.

---

* For fremtidige generationer af islandske forfattere med tysk baggrund, som vil spege deres trekantsdramaer med lidt holocaust i Baltikum, anbefaler jeg dem at undgň de statslige historieforfalskninger, men i stedet for orientere sig om den rigtige historie i disse lande pň www.defendinghistory.comHer er en artikel om hvad der kan ske med folk som mig og Nor­dahl, hvis man er sň dum at bŠre hat i nutidens Litauen.

Hvis nogen vil vide, hvorledes det virkelig var i Jurbarkas, byen i Lithauen som er gjort til scene i Ondskab, sň kan de fň mere viden om dem som overlevede her: http://kehilalinks.jewishgen.org/yurburg/bathesis.html Antallet af myrdede der lň mellem 1222 j°der (som blev myrdet 3. juli 1941 og 2000 j°der, De sidste tal prŠcenteres i Joel Alpersábog som Nor­dahl anvender som kilde.

LŠs her omáSaulius Berzhinis fantastiske film om Shoah i Jurbarkas, hvor vi m°der Rita Mazeikaite Ś, en vaskeŠgte litauer som mindes j°derne som blev myrdet i hendes land med dyb respekt. Berzhinisáblev i 2014 forfulgt af myndihgederne i sit hjemland for sine afsl°ringer af litauisk initiativ i slagtningen af j°der i Jurbarkas i 1941.

ěverst ser man den smukke synagoge i Jurbarkas bygget i ca 1790. Den blev °delagt da byens j°der blev f°rt til en massegrav som andre af byens beboere havde gravet pň den j°diske begravelsesplads. Her blev j°derne henrettet.


═slensk stein÷ld

icelandic_stone_age_1248936.jpg

1. mars ßri­ 2008 vara­i ma­urinn ß bak vi­ Fornleif vi­ hruninu - ß sinn hßtt. Hann sˇtti varna­aror­in Ý s÷guna. Enginn las svo semáblogg hans ■ß, enda hefur ■essi fa­ir Fornleifs ekki hundsvit ß fjßrmßlum e­a ˇhˇflegri ey­slu. Greinin hef­i vart geta komi­ Ý veg fyrir hruni­. HÚr eru nokkrar glettur ˙r greininni:

"═ mars ßri­ 1924 tˇku ═slendingar ß ■a­ rß­ a­ setja ß innflutningsbann og h÷mlur ß řmsar "ˇ■arfar" v÷rutegundir. Menn h÷f­u ß Al■ingi lengi veri­ ˇsßttir vi­ hve ˇst÷­ugt gengi krˇnunnar haf­i veri­ Ý b÷nkum landsins. Eitthva­ var­ a­ gerast. Gengi krˇnunnar var meira a­ segja hŠkka­!

╔g kannast ekki vi­ ßhrif ■essa innflutningsbanns og eins ßrs gengishŠkkunar, enda kom ■essi "kreppa"áekki ni­ur ß mÚr. Hins vegar bßrustáfrÚttir um allan heim af ■essum rß­st÷funum ═slendinga.

Bla­ nokku­ Ý New York, The Knickerbocker Press Ý Albany, ■ˇtti ■essi ßkv÷r­un Al■ingis mj÷g merkilegt og skrifu­u menn ■ar ß bŠ heila opnu um hana og ═slendinga undir yfirskriftinniáBack to Primitive Caveman Life, og undirfyrirs÷gnin var:

"Isolated People of Iceland Decide to Prohibit Importation of Effete Modern Luxuries, to Scramble, Robinson Crusoe Fashion, for Existence the Next Two Years as Did Their Eearly Ancestors".

Upphafsor­ greinarinnar voru t.d. ■essi:

"A hardy, resourceful race, the Icelanders believe their rocky, ice crusted island will produce everything they need in the way of clothing, food, shelter, warmth and even amusement. - ICELAND, with her hundred thousand population, her telepohones and telegraph wires, and all the other trappings of modern civilzation, is about to go back to the primitive life."

primitive_icelanders.jpg

Ůetta var hin undarlegasta grein og myndirnar og teikningarnar, sem voru me­ágreininni, voru sÚr Ý lagi merkilegar. DŠmi um ■a­ sÚst hÚr a­ ofan.

Íll ■au ßr sem Úg hef komi­ Ý mÝnar heimsˇknir til ═slands,áog ■au r˙m ■rj˙ ßr sem Úg bjˇ ß ═slandi. 1993-96, hefur mÚr bl÷skra­ kaupŠ­i ═slendinga og hir­uleysi um eigur sÝnar og ey­slu■÷rf ■eirra og flottrŠfilshßtt. MÚr hefur alltaf veri­ ljˇst, a­ ■essar kenndir koma til af minnimßttarkennd.

Eitt sinn kom Úg ß bˇndabŠ Ý Borgarfir­i. Ůar ßtti bˇndinn risastˇra skemmu, fulla af ˇnyts÷mum "leikf÷ngum" sÝnum mˇtordrifnum,áog ■vÝumlÝku. Helmingurinn var reyndar Ý lamasessi og haf­i lÝkast til ■ess vegna veri­ hent ˙t Ý ■essa risastˇru skemmu. Inni hjßábˇnda Ý eldh˙sinu, ■ar sem mÚr var bo­i­ Ý kaffi me­ samstarfsmanni mÝnum, var hins vegar allt frekar hr÷rlegt.

╔g hef ekkert ß mˇti kapÝtalisma, enda tel Úg a­ ofey­sla og ofneysla sÚu ekki samfer­ar"konur" kapÝtalismans. Hins vegar er ˇheft ofurneysla og loftkastalabygging eins og sÚst ß ═slandi dŠmi um a­ menn geta or­i­ fˇrnarl÷mb kapÝtalismans.

Er ekki kominn tÝmi til a­ rifa seglin? Annars er Úg hrŠddur um a­ ßstandi­ ß ═slandi ver­i eins og ß teikningunni af ═slendingum Ý Knickerbockers Press ßri­ 1924, nema a­ ■vÝ leyti a­ enginn ver­ur bßturinn sem siglir a­ landi me­ varning."

SÝ­ar ßri­ 2008, ■egar bankahruni­ var sta­reynd, skrifa­i Úg annan pistil, svona til a­ minna ß a­ Úg, engu sÝ­ur en Jˇn Baldvin Hannibalsson, vissi a­ ■etta myndi gerast. Sjß hÚr

N˙, ■egar fjßrmßlagati­ er fari­ a­ minnka mi­a­ vi­ ■a­ heljarhol sem opna­ist vegna ˇhˇflegrar ey­slu ═slendinga og glŠpastarfsemi Ýslenskra bankamanna og sumra stjˇrnmßlamanna fram til 2008, eru hin har­ger­a ■jˇ­ farin a­ heimta a­ peningarnir sÚu nota­ir hÚr og n˙. Ein best stŠ­a stÚttin Ý landinu heimtar meira en allar a­rir, ■vÝ h˙n telur sig vera hina ˙tv÷ldu stÚtt, me­an borgarstjˇrinn Ý ReykjavÝk sem er ˇvirkur lŠknir, segir nokkrum hrŠ­um Ý tˇnmenntakennarastÚtt a­ ■eir setji fjßrmßl borgarinnar ß hausinn me­ ■vÝ a­ bi­ja um mannsŠmandi laun. Heyrt hef Úg skßrri feilnˇtur.

Og svo er greinilegt, a­ meira en 1% ■jˇ­arinnar enn Ý annarlegu ßstandi eftir hruni­. Sumt fˇlk vill ey­a ÷llu, og ■a­ strax! Ůa­ er au­vita­ hinn sanni Ýslenski hugsunarhßttur sem hentar Ý ■jˇ­fÚl÷gum ß steinaldarstigi. Ma­ur nokkur sem ÷rugglega kemst Ý annßlana fyrir or­brag­ sitt, lÝkti Ý frÚttum Sjˇnvarps n˙verandi rÝkisstjˇrn vi­ "gest sem kŠmi Ý partÝ og skiti ß gˇlfi­" (sem var vÝst samlÝking vi­ kosningasvik, ■ˇtt langsˇtt megi teljast). Ůegar gestinum vŠri bent ß, a­ ■a­ vŠri ekki vi­ hŠfi, "Šldi hann yfir skÝtinn og pissa­i bara lÝka". Hvernig yr­i samlÝkingin ■egar kosningasvikum fyrri rÝkisstjˇrnar vŠri lřst ˙r fjßrmßlagatinu ß andlitinu ß manninum sem RÝkissjˇnvarpi­ lÚt lřsa landsmßlunum og ˇskum ■eirra ■jˇ­fÚlags■egna sem hamast ß gir­ingum fyrir framan Al■ingi me­an fyrrverandi Kani og Al■ingisma­ur glottir vi­ t÷nn?

saaaaari.jpg

Spurningin er, hvort sumir ═slendingar sÚu yfirleitt komnir af steinaldarsiginu? A­hald hjß ■jˇ­, sem lÝti­ ß, er fyrri ÷llu. Ey­slan sem ═slendingar vilja ˙t Ý, er ekki ■a­ sem menn vildu setja bann vi­ ßri­ 1924. Innflutningsbanni­ ßri­ 1924 var fyrst og fremst hugsa­ til a­ Šrslast ß jafnrÚttiskafla Sambandslaganna, sem ger­i D÷num m÷gulegt a­ versla ß ═slandi jafnfŠtis ═slendingum. - Nei, hinnánři hugsunarhßttur ofurey­slu og ofurneyslu sendir menn ß fumstŠ­ara stig grŠ­gi og gerir sumt fˇlk a­ k˙nnum hjß rÝkinu me­ andlegt atgervi ß k˙k-og-piss stigi.

Ůa­ er a­ mÝnu mati ekki langt Ý a­ Ýslenskir sßlfrŠ­ingar og ge­lŠknar fari lÝka a­ heimta sÚr hŠrri laun - og jafnvel rß­herrar og borgastjˇrinn Ý ReykjavÝk. Ůa­ er ekki a­ spyrja af steinaldarm÷nnum. Ůeir vonast lÝklega enn eftir ■vÝ a­ ESB borgi br˙sann, en vakna ß hverjum morgni upp vi­ vondan draum. Og ■egar ■eir athuga, hvort evran er komin Ý veski­, finna ■eir a­eins Ýslenskar k˙kakrˇnur og skÝtaaura, sem ■eir vilja ey­a sem fyrst Ý velling e­a flatskerm, allt eftir efnum, en sumir um efni fram.

eurocat.jpg

Fornleifur er n˙ ekki mikill listaverkasafnari. Hann keypti ■essar 100 evrur ßánokkrar evrur hÚr um ßri­ Ý BerlÝn. LÝklegast erámßlverki­ falsa­ a­ mati Ëla forvar­ar. Er ekkiáÝslenskur svipur yfir ■essum ketti? Svipur ■ess sem keypt hefur allt of dřru ver­i.


Fur­ufrÚttavertÝ­inni bjarga­

herjolfsbaer_vefur.jpg

á

╔g var a­ ver­a alveg vonlaus eftir fur­ufrÚttum ˙r fornleifafrŠ­inni ßri­ 2014. Sigmundur DavÝ­ hefur vÝst svelt allar fornleifarannsˇknir eftir a­ hann ger­ist yfirfornv÷r­ur landsins me­ hjßlp einhverjar framsˇknarpÝu af Ůjˇ­minjasafninu.

En Ý haustbyrjun var skemmtanari­na­inum bjarga­. Steinunn Kristjßnsdˇttir, sem hefur skemmt okkur miki­ gegnum ßrin me­ "eskimˇum" og "fÝlam÷nnum" sem h˙n hÚlt um tÝma fram a­ hef­u veri­ sj˙klingar ß Skri­uklaustri, sag­i nřlega frß "hßlfger­um ■orpum" vi­ klaustur ß ═slandi. Ůar hafa lÝklega b˙i­ hßlfger­ir ■orparar, eins og oft sÝ­ar ß ═slandi.

50_thorp.jpg


N˙ bŠtir Bjarni Einarsson um betur, ■egar hann heldur ■vÝ fram a­ hann hafni ni­urst÷­u MargrÚtar Hermanns-Au­ardˇttur um a­ bygg­ hafi hafist Ý Vestmannaheyjum ß sj÷undu ÷ld. Hann er reyndar ekki sß fyrsti sem ■a­ gerir.

Bjarni segir. " ┴­ur hafa veri­ leiddar a­ ■vÝ lÝkur a­ fˇlk hafi b˙i­ Ý Vestmannaeyjum ß tÝmabilinu 600-800, me­al annars svokalla­ir papar, sem voru Ýrskir og skoskir munkar." Ůetta er ekki alveg rÚtt eftir MargrÚti Hermanns-Au­ardˇttur haft.

Bjarni segist hins vegar sjßlfur me­ a­sto­ jar­sjßr og ┴rmanns H÷skuldssonar eldfjallafrŠ­ings geta sagt a­ bygg­ hafi hafist ÷rlÝti­ fyrr Ý Herjˇlfsdal en um 871.á

Ůa­ ■arf ekki ve­urbarinn jar­frŠ­ing me­ sandpappÝrsbarka og jar­sjß til a­ sjß ■a­. Um ■a­ hefur ■egar veri­ rita­. Sjß t.d. áhÚr. áEn gaman er a­ fleiri r˙stir hafi fundist umhverfis tŠtturnar sem MargrÚt rannsaka­i Ý Herjˇlfsdal (sjß efst) ß sÝnum tÝma. H˙n hef­i ÷rugglega lÝka fundi­ ■Šr hef­i h˙n haft a­gang a­ jar­sjß og yfirlřsingagl÷­um sargbarka ˙r jar­frŠ­ingastÚtt.

AfŠtuhßttur Ýslenskra fornleifafrŠ­inga er or­inn afar lei­gjarn. Geta menn ekki gert neitt frumlegt?


Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband