Bloggfrslur mnaarins, mars 2014

Mikilvg vermti

handritin_heim_1971.jpg

Fornleifur er sammla Gurnu Nordal. egar handritin byrjuu a koma heim snum tma, hafi flti veri reist frekar lleg bygging, sem er dag er lti meira vari en flekablokk Grafarvogi. eir sem biu eftir handritunum bjuggust vi meiru.

g heyri um daginn, a feramannainaurinn hefi nlega fari fram r fiskveium og -vinnslu hva varar vermtaskpun. Flk verur a gera sr grein fyrir v, a egar rkisstjrnin telur sig hjlpa flki me lnabyrarnar, heggur hn lfvnlega undirstu eirrar menningar sem margir feralangar koma til a sj. Peningarnir eru teknir fr menningararfleifinni og settir dalla flks sem sumt var grgikasti er a setti sig skuldir. Handriti og annar menningararfur eru mikilvgar grunnstoir "feramannainaarins" sem hefur eina mestu vermtaskpun landinu.

Skammtmavermir fyrir flk, sem flest mun hvort sem ekki er kjsa rkistjrnina aftur, veldur v a stra menningarholan hennar Gurnar Nordal vi Htel Sgu (sj hr) verur ekki fyllt me menningarmist fyrir ritaan menningararf jarinnar. En ef slendingar geta ekki snt a glsilega sem eir eru frgastir fyrir utan bankahruns og Bjarkar, og byggt upp ntmalegar sningar hinum ritaa arfi sem og fornminjum, eykst ekki essi blmlega vermtaskpun sem n keppir vi fiskinn. Gestirnir sem fra peninga bi urfa stainn a horfa niur stra gryfju vi Htel Sgu, holu ar sem tti a rsa Hs slenskra Fra. ar er n str menningarhylur.

Forstisrherra hefur eins og kunnugt er herteki menningararfinn og tlar a liggja honum eins og Migarsormurinn. En hann gerir ekkert a ri fyrir arfinn. Fornleifafringar rvnta. Rherrann hefur lti smskildinga af hendi rakna sem runni hafa framkvmdir gmlum hsum kjrdmi hans. Greinilegt er a hann tlar sr sparna menningararfinum, sem nota til ess a fjrmagna kosningarloforin. etta m einnig sj vali hans embttismanni, Margrti Hallgrmsdttur, sem var jminjavrur fram til 1. febrar. Menning er bara munninum Sigmundi.

Hvergi lndum sem vi lkjum okkur vi, myndi kona me eins litla grunnmenntun og Margrt f stu jminjavarar. Hn hefur hins vegar snt frbra takta a spara, skera niur, reka flk og loka rum sfnum. Margrt situr eins og Ner vi hli Migarsormsins til ess a stjrna niurrifi, og mikilvg vermti "fura upp" vissunni og "gtu ori a engu" eins og Gurn Nordal orar a.

Reyndar er ljtt a lkja Ner vi Margrti, v n vita menn a orspor Ners hefur veri svert af samtmamnnum hans og sagnfringum um aldarair. Hann var ekki einu sinni Rm egar borgin brann. En flestir muna ef til vill eftir v, a Gurn Nordal stti handrit jmenningarhsi, vegna ess a essi byrgi jminjaner vildi ekki hafa nturvaktmann hsinu (sj hr). Frri vita a akomu hennar lokun Nttrminjasafns slands og er a hin ljtasta saga.

simmi_et_nero.jpg
Ner og Sigmundur

Ef taka Sigmund Dav alvarlega og ennan rmaa "menningarhuga" hans, verur a efla a hugvit og r stofnanir sem margir feramenn hafa huga . Margrti Hallgrmsdttur hefur ekki tekist a, tt hn hafi fengi ntt safn upp hendurnar eftir a r Magnsson var ltinn fara fyrir ratuga skussahtt og reiu. jminjasafni er enn statsk stofnun me storknaa sningu, og er starfslki frilega hlutanum ftt og ekki eins vel mennta og a tti a vera. jminjasafni er me mgulega safnastefnu. Gsluflk ekki a vera meirihluta starfsmanna safni og kkubakstur anddyrinu ekki a vera helsti reksturinn, tt kaka s vissulega lka mikil menning. En a snir vel forgangsrunina a skrifstofustjri safnsins gengur starf Margrtar mean hn er srverkefnum fyrir Sigmund.

Sigmundur verur n a sna hinn mikla huga sinn fyrir llu fornu og fallegu sem fyrst. Annars er ljst a hann er bara hugamaur um gerviantik eins og sem hgt er a kaupa of drum skranbum. a er ekki ng a segja tristunum fr handritunum rtunni, og mia vi stanaa menningarmilun jminjasafnsins og svusri hj Bndahllinni, er Sigmundur ekki vermtaskpun. Hann er bara a borga fyrir gmul kosningarlofor og gerir a kostna menningararfsins landinu.


mbl.is Mikilvg vermti gtu ori a engu
Tilkynna um vieigandi tengingu vi frtt

Mnir brur, var er ftktin en slandi

ferdinand_medici_mauri_livornese.jpg

Sra lafur Egilsson prestur a Ofanleiti Vestmannaeyjum (1564-1639) var einn eirra slendinga sem mannrningjar nmu brott hinn hrottalegasta htt ri 1627. Mannrn sjrningja fr Alsrsborg var ekki aeins afer til a n rla og ambttir. Leikurinn var einnig gerur til ess a reyna a krefjast lausnargjalds. etta var ekkert anna en fjrkgun flki sem tti vnna um mannslf en mnnum tti Norur-Afrku. Sumir sjrningjanna voru Norurevrpumenn, t.d. Hollendingar sem sjlfum hafi veri rnt og sem hfu snist/ea veri beygir til slam. ess vegna var sra lafur settur skipsfjl Sal, ri eftir a hann kom Barabari. Skipi sigldi til hafnarborgarinnar Livorno Toscana Norur-talu. lafur var talin vnlegastur slendinganna til a koma skilaboum um lausnargjaldskrfu til rttra aila.

jan_luykens_slaves.jpg
Hluti af ristu eftir Jan Luykens bk Pierre Dans Pierre. Historie van Barbaryen, en des zelfs zee-roovers, 2 delen. Amsterdam: Jan Claesz ten Hoorn, 1684. Hgt er a stkka myndina miki me v a klikka hana, og sj hana alla hr boi Fornleifs.

Reisubk Sra lafs var gefin var t danskri ingu ri 1741 og sar slensku Hfn. Hn er til fjlmrgum afritum og er frbr heimild um mannrnin slandi, dvl slendinganna Barabarinu, en smuleiis vitnisburur af fer lafs fr Sal til slands, sem og af gfurlega glggu auga prestsins. g hef margoft lesi bkina gtri tgfu Sverris Kristjnssonar sem kom t hj AB ri 1969, smuleiis sum handritin, og dnsku tgfuna fr 1651. Sumar lsingar sra lafs eru mr eftirminnilegri en arar. tt Reisubkin s stutt finnst mr g alltaf vera a uppgtva nja hluti hvert sinn sem g les frsgnina.

Livorno

g held miki upp lsingunni fer hans fr Sal (n Marokk), sem tk lengri tma en tla var ar sem sjrningjar eltu skipi og skipstjrnai hrfai allt austur til Mltu. hfn og faregar uru vatnslausir og uru a leita lands til a finna sr vatn.lafur lsir feraflgum snum annig:

Fyrst voru ar eir Italiani vij, Gyingar iiij, hverjir mr gfu nokkra braumola stundum, item iiij Engelskir, iiij Spanskir, v Franskir, og ttaist eg, v eir su jafnan srt upp mig, item v skir me mnum frunaut.

a btti enn hrsluna og hremmingar sra lafs, svo a srir Frakkar vru alveg ng. Skipi var einnig sett sttkv og er lsing lafs s fyrsta sem til er af eirri ager sgu Evrpu. slendingar eru alltaf stanum. Loks komst lafur land frfninni Livorno, sem hann kallai Legor (.e. Leghorn sem var anna nafn borgarinnar sem Norurevrpumenn klluu hana). Honum tti miki til borgarinnar koma, og fkk glorsoltinn vn epli og ost egar hann komst land eftir 6 daga ytri hfninni Livorno. Hann lsir borginni vel, m.a. miklu "meistaraverki" sem fyrir augun bar:

essu framar s eg ar a meistaraverk, sem eg s hvergi slkt, hva a voru iiij mannsmyndir steyptar af eiri, sem a svo stu vi einn stlpa af hvtum marmarasteini. r myndir voru fjtrum af eyri. Stlpinn var ferskeyttur og sat einn vi hvern flt, og su v nr t sem lifandi menn, eftirmynd eins Tyrkja og riggja hans sona, hverir e kristninni hfu stran skaa gert, eir e voru a vexti sem risar, en s hertogi sem ann sta byggi, vann stri, og lt svo steypa eirra myndir til minningar, og hans mynd stendur upp yfir eim me stru sveri hendi, og ar mrnum eru settir Tyrkja hausar kring, og svo rekinn str gaddur gegnum au ofan mrinn. N hljar ritningin, a lukkan s kom i yfir gulegu, sem eir fyrirba eim.livorno_lille.jpg

Stytta essi stendur enn dag Livorno. Hn var ger af Giovanni Bandini og Pietro Tacca runum 1617-1626 og snir Ferdinand I Medici greifa sem geri Livorno af frhfn ri 1595. Gyingar borgarinnar sem voru fjlmargir kkuu fyrir borgararttindi sn me v a borga fyrir etta mikla verk. Koparristan er eftir Stefano della Bella og er fr 1655.


Marseille

lafur feraist fr Livorno til Marsaille og aftur var lafur vanda:

Um kvldi ess sama daga fkk eg hvergi hs eim sta allt til dagseturs. En eg ba me grtandi trum vel 20 stum. mti sjlfu dagsetri kom a mr ein kvinna, sem til mn talai rttri slensku, ar eg sat me harmi hugar, s sem sagir: "Hva ert fyrir einn?". Eg ansai og sagi: "Einn aumur slendur" Ertu slendur?" sagi hn, "svo kom me mr. g skal lj r hs ntt. Eg er og svo slend kvinna og svo herleidd." En g kom hennar hs, voru ar bir skir menn og engelskir, hverir a undirstu mn or, og einn af eim engelsku ekkti mig, s e var einn brillumakari. essi sagi, eg vri einn prestur af slandi. skipai hn mr strax t f hsinu. v bili, hn tk til mn og vildi hrinda mr t af hsinu, uppvakti gu minn gur einn skan kaupmann. S gekk strax fram og upp fr drykkjuborinu - v a var vndrykkjarhs - og lofai a btala fyrir mig mat og drykk, hs og sng svo lengi sem g vri eim sta."

g hef oft velt v fyrir mr hvort krarmttan slenska hafi ekki raun veri tknml hj sra lafi fyrir sjlfan djfulinn, sem reyndi a lokka hann. Lklegast hefur hann veruleikanum lti lokkast af portkonu og lent porthsi ar sem hann var ekki borgunarmaur fyrir neinu.

m furu sta a lafur hafi tekist a n til slands, auralaus og allslaus, en einhvern yfirnttrulegan htt hitti hann vallt gott flk og gjafmilt sem hjlpai honum nau og fram fram fer sinni. T.d. hinn hollenski kapteinn Caritas Hardspenner sem tk hann upp arma sna Marseille og sigldi me hann til Hollands afangadag jla 1628. Ferin tk rman mnu. lafur segir fr:

11 dgum fyrir Plsdag missti g um nttina mna nrpeysu, hverja g hafi vegi og upp togin fest, hverja btsflki niur st um nttina, viljandi, svo eg ekki hefi eftir mnum kropp, nema skyrtu gamla og lfstykki gamalt, hverju g var me fyrstu fangaur. Og strax ar eftir missti eg af hattinn af veri. gaf mr aftur annan hatt ltinn og gamlan minn frmi Caritas, og einn strimaur hlfa peysu gamla, en eg keypti hlfa sjlfur.

Kaupmannahfn vildi Kristjn 4. engu spandera herleidda egna fr slandi, sem n voru fangar Barbarinu. Hann urfti a nota hvern dkat og eyri hallir snar og str. Hann fyrirskipai v sfnun kirkjum Sjlandi og henni lauk ekki fyrr en 1635. F a sem ar safnaist, sem og gjafir af slandi, voru sendar til mannrningjanna, sem a llum lkindum hafa veri me vafasama umbosmenn Hollandi og Livorno sem tku sr rflega prsentu. slendingar voru leystir r haldi fyrir um 4000 krver ea 16.687 dali. Hinir tleystu voru aeins 37 a tlu, en tali er a 300 slendingar hafi ekki sni heim r nauinni. Sumir vildu reyndar ekki sna aftur, voru lklega af v kyni sem ykir allt betra annars staar, sumir voru of drir, enn arir dauir og snnir til slam.

Fyrir hina 300 slendinga voru aldrei manngjld greidd. eir lgu bttir hj gari. Lkt og eir rauhru kynlfrlar sem hnepptar voru rldm og fluttar til slands af norskum hldum, ef tra skal DNA-fringum (sem g geri aeins mtulega). Konu sna, stu orsteinsdttur, prests Mosfelli, fkk lafur aftur r Barbarinu ri 1637, en rj brn eirra uru eftir. Sra lafur hefur rugglega andast mikilli sorg. sta lifi mann sinn fram ha elli. Ekki hefur sorgin veri henni minni.

Fleygust athugasemda sra lafs ykir mr: Mnir brur, var er ftktin en slandi, sem hann lt flakka um lfi Marseille. etta er eru or sem enn eiga vi og sem margir hlrir prfessorar og herrar landsins hafa ekki skili.

luykens_detail.jpg

Flogi htt

Grein essi birtist ri 2008 v gta riti Saganll me titlinum "Flogi htt loti lgt".

litli belgur

Fimmtu r voru liin sastlii sumar fr v a nokku srsttt loftfar sst sveimi yfir slandi. etta var mannaur loftbelgur og flug hans var hi fyrsta sem fari var slku fari yfir slandi. Flugferin tti sr sta sunnudaginn 23. jn 1957 tengslum vi Flugdag sem Flugmlaflag slands hlt. Flugmlayfirvld hfu fengi tilbo um sningu loftbelgsflugi fr hollenskum hjnum, Jo og Nini Boesman, sem voru orin heimsfrg fyrir lofbelgjaflug snva um lnd. kvei var a bja hjnunum hinga og komu au me lofbelginn Jules Verne, sem var nkominn r sinni fyrstu fr. Lofbelgir essa tma voru gasbelgir, frbrugnir eim belgjum sem mest eru notair dag, ar sem notast er vi heitt loft sem er blsi inn belginn me gasblsara. Reyndar var lka notast vi heitt loft fyrstu lofbelgina 18. og 19. ld en oft tkst illa til og belgir ttu a til a hrapa til jarar.

Lent vi Korplfsstai

Gasbelgur eins og Jules Verne var eins og str blara fyllt me vetni. Vetni belginn fkkst slandi burarverksmijunni Gufunesi. Gasbelgir essa tma voru umvafir sterku, strmskva neti sem tengdist burarlnunum sem karfan hkk . egar landfestar voru leystar og sandpokar tmdir, steig belgurinn fullur af vetni til himins eins og lgml gera r fyrir. Ef belgfarar vildu til jarar tppuu eir hins vegar smm saman vetni af belgnum.

Flugbelgnum Jules Verne var flogi fr Reykjavkurflugvelli og lent var tninu vi Korplfsstai. Ekki var v um langa fer a ra. Mikilvgur ttur vi etta flug var pstur s sem mnnum baust a senda me belgnum. hugaflki um frmerki, sem var fleira en n, baust a senda brfkort ea byrgarbrf me belgnum. Brfin og kortin voru stimplu me srstkum stimplum, sem sar skal viki a. egar srstku psthsi ballnflugsins Reykjavkurflugvelli var loka klukkan rj eftir hdegi og umslg og kort hfu veri stimplu, var eim vandlega komi fyrir 10 kg pstpoka sem var loka og hann innsiglaur. honum voru 2.480 brf samkvmt frtt Morgunblasins tveimur dgum sar.

Belgurinn flaug svo af sta gu veri og sveif austur fyrir borgina me Boesman-hjnin prbin undir flugsamfestingnum. egar loftbelgurinn lenti vi Korplfsstai var ar margmenni sem tk mti belgnum og reyndi a hemja hann egar hann lenti. Allt gekk vel essari fyrstu belgfr slandi. Pstritari fr Psti og sma fr me pstsekkinn a psthsinu a Brarlandi Mosfellssveit og voru kort og brf, sem hollensku hjnin hfu haft milli fta sinna mjg ltilli krfu belgsins, stimplu mttkustimpli, og aftur Reykjavk ur en brfin voru send mttakanda.

Hollendingarnir fljgandi

Boesmann hjnin, Jo (1914-1976), sem einnig kallai sig Jan, John og Johan og Nini (fdd Visscher, 1918), hfu bi flogi san fjra ratugnum. Reyndar flaug Jo ekki miki strsrunum. Hann var gyingur og urfti v a fara felur. Hann hafi fyrst flogi loftbelg ri 1934 og hn ri 1937. Eftir str giftust Jo og Nini og fru hjnin va og flugu mismunandi flugbelgjum fjlda landa. Oft var flug eirra fyrsta flugbelgsflug sem

belgur 1

Mynd 1. Loftbelgurinn Jules Verne tilbinn til brottfarar Reykjavkurflugvelli. Sjklagerin og Belgjagerin hfu greinilega keypt sr ga auglsingu belgnum. Ljsm. Erla Vilhelmsdttir.

belgur 2

Mynd 2. Loftbelgurinn Jules Verne, me einkennisstafina OO-BGX, stgur til himins fr Reykjavkurflugvelli. Belgurinn var binn til Belgu hj lofbelgjager Albert van den Bembdens og var fyrst skrur 31. ma 1957. krfunni standa Boesman hjnin prbin a v virist [etta er reyndar fair minn heitinn sem boi var prufufer me fr Nini Boesman. Ljsm. Erla Vilhelmsdttir.

flogi var essum lndum. annig voru au fyrst til a fljga lofbelg yfir Grikklandi ri 1952, Jamaku 1953, Srnam 1955, Suur-Afrku 1958, srael og rak ri 1959, Mal 1963, Pakistan 1964, Jgslavu 1967 og Marokk 1968. ferli snum sem kapteinar belgjum, fru au v va og gaf Jo Boesman t rjr bkur um vintri sn og flugbelgjaflug t.d. Wij waren en de Wolken (Vi vorum skjunum) og seinni tgfa eirrar bkar Luchtic Avontuur (vintri loftinu). Lngu eftir daua hans var gefin t bkin Gedragen door de Wind ( valdi vindsins) (1990) sem fjallar um 50 ra feril Nini Boesman, sem enn er lfi. Bi hjnin teljast til fremstu belgfara 20. aldarinnar.

Kaffibo var munaur

Mr sem er hfundur essarar greinarog fddur remur rum eftir a etta fyrsta ballnflug tti sr sta, tti vallt gaman a heyra um og skoa myndir fr ballnfluginu ri 1957 myndaalbmi foreldra minna. Fair minn hafi, skum ess a hann var ttaurfr Hollandi, komist samband vi ballnfarana og lenti v a greia gtu eirra og uppvarta msan htt og var r v nokku amstur, enda vintraflk oft fyrirferarmiki. Myndir r sem fylgja essari grein voru allar teknar af mur minni og fur. Eins og fram kemur var ballnfrunum boi slenskt kaffibo me tertum, smkkum og llu tilheyrandi. Hollandi ekktust ekki slk kaffibo og -bor essum tma. Allt var enn skammta og Hollendingar voru lengi of ftkir eftir Sari heimsstyrjld til a leyfa sr slkan muna. Kkurnar fllu greinilega flugbelgsfrum ge og var ein rjmaterta mur minnar skreytt me mynd af lofbelgnum.

ballon 3

Mynd 3. Fr vinstri sitja Jacques Deminent vinur og samstarfsmaur Boesman hjnanna Haag, Jo Boesman, standandi er mir hfundar sem bur kaffi og kkur og til hgri vi hana situr Nini Boesman. Ein hnallran var skreytt me mynd af loftbelgnum Jules Verne. Ljsm. Vilhjlmur Vilhjlmsson.

ltill belgur lentur

Grunsamlegur Ballnpstur

Hinn 8. febrar 1958 skrifai Jnas Hallgrmsson (1910-1975) forstumaur Manntalsskrifstofunnar Reykjavk og frmerkjafringur einn af snum mrgu frmerkjapistlum Morgunblai. Fyrirsgn greinarinnar etta sinn var hins vegar aeins frbrugin v sem menn ttu a venjast fguum frmerkjapistlum Jnasar: slenzkur balln-pstur' falsaur" st ar: ess hefur ori vart hj bresku fyrirtki, sem srstaklega er ekkt vegna slu alls konar flugfrmerkja og umslags sem send hafa veri me srstkum flugferum, a a hefur haft bostlum pstkort sem er stimpla, a au hafi veri send me loftbelg eim, er hf sig til flugs Reykjavkurflugvelli 23. jn 1953 og tk me sr takmarka magn af psti ... Ver essara pstkorti hj fyrirtki essu er aeins 15 shillings, en vita er a ver eirra brfa, sem send voru me loftbelgnum fr rt hkkandi skmmu eftir a flugi tti sr sta og hafa umslg essi komist allhtt ver og a undanfrnu veri seld 350 kr. stykki. - neitanlega vakti a athygli manna, a komast a v hvernig essu var htta og skrifai v safnari hr bnum fyrirtki essu og ba um a senda sr eitt balln" umslag, en fkk a svar, a umslg au sem send voru me loftbelgnum vru ekki fanleg, en sta ess var honum sent pstkort a er hr birtist mynd af, en a sem a sem strax vakti athygli, var a a fyrsta lagi var korti stimpla me venjulegum Reykjavkur stimpli og dagsetningin honum - 26.6.1957 - en eins og ur segir var haldinn flugdagur Flugmlaflagsins 23. jn 1957."

Skrtin pstkort

Ekki var nema von a Jnas frmerkjafringur hafi klra sr hfinu egar hann s essi skrtnu pstkort. Til a f stimplu byrgarbrf og pstkort Reykjavkurflugvelli ann 23. jn 1957 uru menn a setja minnst 25 krnur byrgabrfi og 90 aura pstkortin sn. Brfin voru stimplu me pststimpli Flugdags Reykjavkurflugvelli framhli en bakhli me pststimpli psthsanna Brarlandi og Reykjavk.

framhli brfanna var einnig srstakur sporskjulaga stimpill lofbelgsfaranna, sem st The Hague Balloon-Club Holland, on board of the freeballon Jules Verne", Ballooncomm[ander]. John Boesman." kortinu sem hgt var a kaupa Lundnum, var aeins pststimpill psthssins Reykjavk me dagssetningunni 27.6. 1958, en engir stimplar bakhli eins og brfunum fr 23.jn. pstkortunum sem voru til slu 15 shillinga voru hvorki 25 kr. ea 90 aurar frmerkjum. En au bru hins vegar stimpil Jo Bosesmans, sem hafi veri notaur ann 23. jn, en ar fyrir utan var stimpill, sem stendur: FLUG MALAFELAG ISLANDS: FIRST FLIGHT BY DUTCH BALLOON: Pilots: John & Nini Boesman, REYKJAVIK - 1957.

belgur 4

Mynd 4. Stimplar ballnflugsins. Hinn opinberi (nest) og stimpill sem notaur var flsu umslg sem seld voru London. Ba stimplana stimpluu Boesman-hjnin gestabk Reykjavk 26. jn 1957

Ef essi grunsamlegu kort, sem Jnas Hallgrmsson bar rttilega brigur eru skou nnar, er augljst a einhverjir hafa reynt a gera sr belgflugi a ffu me vafasmum htti. Vafalaust voru a Boesmann hjnin sjlf. Pstkortin bera stimpil eirra, sem au ein hfu undir hndum, og slenskan einum stimplanna bendir ekki til ess a slendingur hafi stai a ger essara korta.

Alvarlegt ml

essi pstkort, sem enn eru markanum, og sem valda v a menn erlendis og veraldarvefnum telja ranglega a fyrsta flug loftbelgs slandi hafi tt sr sta 26. jn 1957, en ekki ann 23. jn, bera oft myndir af eim hjnum. Slk kort hafa vart veri til miklum mli slandi og er v afar lklegt a arir en Boesman hjnin sjlf hafi veri a reyna a drgja tekjurnar me minjagripaslu essari.

Jnas Hallgrmsson hvatti ri 1958 yfirvld til a rannsaka essi dularfullu umslg og hann orai skorun sna annig: a gefur v auga lei, a um alvarleg vrusvik er a ra ea jafnvel flsun vermtum og vil g eindregi vara safnara vi a kaupa ekki essi pstkort tt eir hafi tkifri til ...Vegna essa atburar, ttu eir ailar sem a essu balln" flugi stu, t.d. Flugmlaflag slands og pststjrnin, a taka etta ml til rkilegrar rannsknar og f r v skori hvaan essi pstkort hafa borizt frmerkjamarka erlendis".

Ekki mun a hafa gerst svo kunnugt s. etta ml var reyndar smml mia vi frmerkjamisferlismli sem kom upp ri 1960. Nokkrir starfsmenn Psts og Sma uru uppvsir a v a taka gmul frmerki strum stl r geymslum Pstsins. a ml var, tt alvarlegt vri, ekki aalskandallinn slandi ri 1960. SS mli svokallaa var algleymingi og var a meira a vxtum en rauur loftbelgur og nokkur umslg.

belgur 5

Mynd 5. Tveir menn halda pstpokanum sem flogi var me lofbelgnum. Pokinn innihlt umslg heivirra psthugamanna og -safnara, sem su fram skjtan gra af umslgum snum sem send voru me loftbelgnum. essum tma tti frmerkjasfnum hollt og gagnlegt tmstundargaman, sem menn brostu ekki a eins og oft er gert er dag. Sumir geru sr grillu a frmerki ttu eftir a vera g fjrfesting, srstaklega rf umslg sem hfu veri send fyrstu fer lofbelgs slandi. Ljsm. Erla Vilhelmsdttir.

postritari_lille2.jpg

Mynd 6. Starfsmaur Psts og Sma heldur innsigluum poka me brfum og kortum sem send voru me lofbelgnum. ri 1960 var essi og arir starfsmenn Psts og stanir a misferli me frmerki r safni Pstsjnustunnar. Hinir seku voru dmdir fangelsi og har fjrsektir fyrir a hafa stungi gmlum og fgtum frmerkjum, sem geymd voru lstum skp, eigin frmerkjasfn ea selt au. Ljsm Erla Vilhelmsdttir.

belg_haldi_a_vi_korpulfssta_i_b.jpgMynd 7. Loftbelgurinn nlentur Korplfsstaatni. Nini Boesman situr i krfunni og til vinstri vi hana standa Jacques Deminent og Jo Boesman. Maurinn me hattinn er starfsmaur Pst og Sma. Ljosmynd Erla Vilhelmsdttir.

Minnisst fr

Hva sem lur misferli me umslg og frmerki flugdaginn ri 1957, var fer Boesman-hjnanna eim minnisst. Nini Boesman gefur litrka lsingu af v sem gerist slandi endurminningum snum sem gefnar voru t. Hn greinir ar fr flugi belgsins flugdeginum og segist hafa veri lofbelgnum Marco Polo, sem er misminni. Hn lsir adragandanum og ferinni ogvandamlum vi a fylla belginn me vetni fr Gufunesi, v ekki voru til ngilega mrg gashylki Gufunesi til a fylla hann einni umfer.

Hn minnist ess a Agnar Kofoed Hansen flugmlastjri hafi boieim belgflugshjnum flugfer Cessnunni sinni til a sna eim landslagi fyrir flugferina. Hn lsir Reykjavk r lofti sem strri litrkri blikkds, ar sem sum kin voru mlu ljsbl, nnur rau, gul ea grn. Flk vinkai til hennar fr svlum snum og hskum og hrpai eitthva sem Nini Boesman tlkai sem ga fer".

Flskeggjaur villimaur

En eitthva hafa minningar hennar veri komnar loft 32 rum eftir flugi. Hn lsir lendingunni og segi a a hafi fyrstur komi vettvang maur, me langt og miki skegg. Hn hlt a hr vri kominn einhver villimaur og vissi ekki hva sig st veri. Svo tk s skeggjai til mls og tilkynnti henni fnni ensku, a hn vri lent landi ingvalla, ar sem Alingi hefi veri stofna ri 930. S skeggjai hafi veri Kna rarair en var n sestur helgan stein sem bndi og umsjnamaur ltillar kirkju.

S skeggjai gti hafa veri sr. Jhann Hannesson sar prfessor vi gufrideild Hskla slands (1910-1976), sem var jgarsvrur essum tma. Hann hafi veri trboi Kna og var me snyrtilegt skegg, en var langt fr v a geta talist villimannlegur. tlunin hafi veri a reyna a komast til ingvalla, en belgurinn komst ekki lengra en til Korplfsstaa, ar sem hann lenti heilu og hldnu eftir tveggja og hlfs tma flug. ar var egar saman komi margmenni er belgurinn lenti. Nini Boeseman lsir v svo hvernig hinn skeggjai maur ltti henni biina anga til a blar komu avfandi. Fyrstur stainn var pstmeistarinn" sem spuri: hvar er psturinn"? og fr NiniBoesman segist hafa hafi pstpokannsigursllega loft og fengi rembingskoss fyrir af pstmeistaranum, sem spuri hvor a ekki vri allt lagi um bor. Hann ku svo hafa dregi fram flsku af kavti og hellt mannskapinn sem sklai fyrir ferinni. Svona er sagan auvita skemmtilegri, tt margt af v sem fr Boesman man s greinilega misminni ea hreinar kjur.

Hva var svo um belginn Jules Verne? Hann breytti um nafn eftir hentugleikum en gekk einatt undir glunafninu Le Tomate, ea tmaturinn. Hann var tekinn af skr ri 1973 og var kallaur Pirelli ar sem hann flaug fyrir samnefnt dekkjafyrirtki.

belgur 7

Mynd 8. Loftbelgurinn nlentur Korplfsstaatni og margmenni tekur mti honum. Ljsm. Erla Vilhelmsdttir.

TF-HOT

Lngu sar, ea 1972, var mnnuum lofbelg aftur flogi slandi. a geri ungur maur sem menntasklarum snum Hamrahl hafi gert tilraunir me lofbelgi og geimflaug. Geimflaugin fr reyndar hvergi, ar sem geimflugasmiirnir hfu ruglast tommum og sentmetrum breidd eldsneytistanks flaugarinnar. Holberg Msson, einn geimskotsmanna, sem flaug loftbelg Sandskeii ri 1972 keypti sar almennilegan flugbelg fr Bretlandseyjum ri 1976 og flaug miki me farega sumari 1976. Meal annars gafst mnnum mguleiki v a fara loftferir me loftbelgnum TF-HOT tiht vi lfljtsvatn. Belgurinn var heitaloftsbelgur og v mjg frbruginn belgnum Jules Verne sem flogi var hr sumari 1957. Reyndar var breskur belgfari, Dunnington a nafni, um tma binn a rna heirinum af Holberg Mssyni, en ttist hann vera fyrsti maur sem flaug heitalofts loftbelg slandi ri 1988.

Hassismygla meloftbelg

En ekki var nnur kynsl loftbelgja slandi laus vi skandal frekar en s fyrsta, en a ml var miklu alvarlegra en nokkur frmerki og flsu fyrstadagsumslg. Eigandi belgsins TF-HOT, Holberg Msson, sem einnig reyndi vi heimsmet i lofbelgsflugi Bandarkjunum, smyglai hassi me lofbelg sem hann flutti inn fr Bandarkjunum til slands. Sar, egar essi loftbelgsfari var binn a afplna dm sinn, var hann fyrsti maurinn slandi til a tengjast tlvuneti og var reyndar lka frumkvull papprslausum viskiptum fyrirtkja slandi. Slkar agerir hafa san hafi sig lsanlegar hir. Kannski eru miklu fleiri slendingar komnir hrku belgflug n ess vita a. En ef menn eru vmu hloftunum er a vonandi frekar t af fegur landsins en vegna kynlegra efna.

Sastlii sumar var flogi me lofbelg noranveru landinu, til dmis vi hvalaskoun, og ykir etta greinilega ekkert nmli lengur. Sumari 2002 var hr landi svissneskur hpur fr verkfristofu me grnan belg sem eir flugu um allt land (hgt er a skoa myndir eirra veraldarvefnum: http://www.inserto.ch/ballon/20022006/index.html# [Hlekkurinn er ekki lengur virkur], ar sem lka er hgt a lesa greinager eirra um ferina).


Torfhs Hollandi

plaggenhut_nederlands-openlucht-museum.jpg

Margir slendingar skmmuust sn mjg fyrir a hafa bi torfhsum. Sumir menn, sem fddust fyrri hluta 20. aldar og fyrr, hafa reyndar haft draumsn a sklar a fornu hafi veri miklu merkilegri hs en sari tma gangna- og burstabir, ea kotin sem eir fddust sumir sjlfir og lust upp , stugir fasi. a er jernisrmantk, sem hefur ali af sr sguflsun og afskrmi eins og jveldisbinn jrsrdal, sem ekkert skylt vi sasta sklann Stng jrsrdal, sem eftirlkingin a sna.

Ekki var "torfkofinn" fyrr yfirgefinn slandi, en a einhver ruddist yfir hann me jartu sem fengin var a lni r vegavinnunni. g hef tala vi gamlan mann sem ruddi niur rstum og torfbjum sveit egar hann vann vi vegavinnu. a var kvldvinna hj honum. Hann fkk kaffi, stundum eitthva sterkara, og gott bakkelsi fyrir greiann. Karl Marx nefndi essi hbli slendinga og geri lti r eim einhverju verka sinna. slenskir marxistar, sem hafa lesi Marx eins vel og Hannes Hlmsteinn Gissurarson hefur, hafa v alltaf veri miklir hugamenn um steinsteypu. Danska hugtaki "Beton-kommunist" er v nafn me rttu, a hafi ori til a ru tilefni.

Fornleifafringar telja vitaskuld enga skmm af torfhsum enda rum vi flest komin af flki sem byggi sr slk hs. slendingar byggu me v efni sem eir hfu agang a. En skum skammar og annarra tta eru au fu torfhs sem enn standa slandi sfn ea hluti af sfnum. Hitt var tmans tnn a br ea jartunum.

plaggenhut2.jpg

Torfhs Hollandi

Eftir etta formlasteyputorf er best a koma sr a efninu.

a kemur kannski vart a torfhs voru einnig ekkt, og bi eim fram 20. ldina ru Evrpulandi en slandi og a landi sem er eitt rtgrnasta ESB-landi Evrpu. Fstir Hollendingar vita reyndar, a landi eirra bj flk frekar hrrlegum torfhsum sem Hollendingar klluu plaggenhut (plaggenhuten fleirtlu). Flk sem bj slkum hsum var ftkt flk til sveita, og a tti skmm af ba r slkum hreysum, lklega svipa og a ba Hfaborginni Reykjavk. essi hs var a finna nyrstu hruum Hollands, Drendthe, Frslandi og Overijssel.

oude_peel001.jpg

msar aferir voru vi byggingar essara hollensku torfhsa. Stundum voru veggir r eins konar torfhnauss, en torfi var ekki skori af smu list og slandi. etta voru oftast kofar reistir ney og engin strbli. Stundum var gafl r mrsteini ea timbri. Oftast var ekjan torfi lg en brenndir aksteinar voru undir a str-/reyrmottur. a var enginn stll yfir essu eins og stundum slandi, enda torfi kannski eins gott alls staar Hollandi og a var slandi. Langhs r torfi voru lka reist jrnld Frslandi og Jtlandi og menn telja a torfhsi hafi einnig veri til Hollandi mildum og sar.

15372.jpg
dag eru Hollendingar farnir, nostalgu og nttrui, a byggja eitthva lkingu vi plaggenhuten fyrri tma. eir koma vst ekki nr nttrunni en a, landi ar sem hver fermetri hefur veri umturnaur af mnnum. essar eftirlkingar er ekki eins hrjlegar og hs ftklinganna sem bjuggu hollensku torfhsunum forum. dag m einnig finna essi torfhs endurger byggasfnum og sumir hafa bi sr til sumarhs essum ftklega byggingarstl Hollendinga, sem vart getur talist til gullaldar eirra.

Hr fylgja nokkrar myndir af hollenskum torfhsum, stkki lka myndina efst, hn er gri upplausn:

veen5.jpg
westerhaar-villa_bruggink.jpg
etta hs hfu eigendur kalla Westerhaar Villa. Ekki skorti kmnigfuna rtt fyrir ftktina.
binnenkant_harkema_spitkeet.jpg
spitkeet_harkema.jpg
plaggenhut_van_j_van_dijk_pb_middendorp.jpg
resolve.jpg

essi mynd snir rvinglu hjn Suur-Hollandi sem hfu a byggja sr torfhsi ri 1937, egar eim hafi veri varpa gtuna. Hollenskir lgreglujnar koma a. Enn arir reistu sr essi hs eir vru komnir gar lnir og aallega til a minnast skuranna. Fjlskyldan sem tti hsi ht Vis (sem ir fiskur).

minne-vis-plaggenhut.jpg

Skyr p dansk

skyrlifi.jpg

Danskerne pstr gerne, tynget af deres verdenskendte selvironi, at deres sprog er en afart af en halssygdom. Nr det kommer til stykket, s vil de ikke altid indrmme det, sdan som s meget andet.

Dansk accent gennemsyrer ogs danskernes udtalelse af andre sprog. Danskere synes derimod selv, at svenskere og nordmnd ikke kan tale engelsk. Svensken og nordmnd er dog helt klart bedre til at ytre sig p engelsk en danskerne - siger jeg som islnding, for vi er naturligvis bedst til engelsk og amerikansk, bortset fra dem der bor i Oxford og Harvard.

Engelsksprogede nationer undrer sig over nr danskere siger, at de har "many possibilitiiiddds", eller da danske hippier sagde "Piiiids meehn" (Peace man). Nogle islndinge gr ogs en dyd ud af at udtale "udenlandsk" med hrd islandsk accent. Blot for at vise sit vikingetrods, s ruller de ekstra hrdt p alle r og hvser alle s, s det lyder som en boremaskine som er krt fast i en betonvg.

Man har som islnding vnnet sig til forskellige danske forvanskninger af islandske ord. Ordet Geysir lyder i dansk mishandling som en tysker der forsger at sige gs (gsir) p islandsk. Ey, i geysir, udtales som a-et i det engelske orde late, og i-et lyder som et kort, dansk e eller i i det engelske ord is.

Velhavende* og velmenende danskerne har nu taget det oldgamle islandske produkt skyr til sig. De tror det er en slags yoghurt, men det er faktisk ens slags ost. Produktet blev i det tidlige 20. rhundrede eksporteret fra Island til Danmark og endda forsgt produceret i Danmark til nogle af datidens brns skrk og vmmelse. For den gang var det ikke det fldeblandede eller frugtberigede skyr som vi kender det i dag. Jeg er holdt op med at mundhugges med danskere som udtaler ordet som om det er noget i slgt med skyer p himlen. Uanset om folk fr at vide, eller hrer, at jeg er islnding, s ngter de at tro mig med hensyn til ordet skyr. De kan jo lse hvad der str p dosen. Jeg afskyr nr danskere er s stdige.

Hvis man, derimod, vil vre lidt finkulturel og forstende overfor et stakkels, fintflende mindretal i Nordatlanten, og ikke spise "skyer" p doser, s skal y i ordet skyr udtales som et kort e p dansk uden std og r-et skal ikke sluges eller rulles, men dannes blidt bag fortnderne med svagt blselyd forrest i munden. Hvis det gres helt rigtigt, s lyder det endda sexet p islandsk.

Hvis man ikke kan udtale skyr rigtigt, virker den diabetesnedsttende effekt, produktet har iflge forskerne, slet ikke.

Helt rligt, s kan danskerne for min skyld forvanske alle ord og navne p islandsk, men skyr er et mere end 1000 r gammelt produkt, som omtales i Sagaerne som glidekrem og underarmshrbalsam, og hvis indtagelse bl.a. har medfrt at gennemsnitslevealderen i min mors familie siden 980 har vret 77 r, og det til trds for vulkanudbrud, hungersnd og megen druknedd p havet. Sdant et kulturelt ladet ord skal danskere og andre "vrsgu" kunne udtale bedre end jeg udtaler rdgrd med flde.

FORSTET Putte!

Fra debatten om skyr i Danmark:

"P bare 3 r er den islandske yoghurt tidoblet i popularitet og srligt folk med lange uddannelser har kastet sig over produktet.De spiser 3 gange s meget skyr som dem med kort uddannelse"

"Skyr er get hen og blevet populrt, isr blandt kbenhavnere, folk fra Nordsjlland og blandt folk med hje indkomster*. Nordsjllnderne spiser i gennemsnit dobbelt s meget skyr om morgenen som gennemsnitsdanskeren."

Billedet verst er af Islands tidligere udenrigsminister Jn Baldvin Hannibalsson, som en gang reklamerede for Skyr og pstod, at han ville gre alt for islandsk landbrug, bortset fra at posere ngen. Det er godt han ikke prvede det. Et bankkrak var ligesom nok afstripning (striptiiiiddds p danglish).


Fyrsta skflustungan

kopavogskirkja.jpg

essa mynd af fyrstu skflustungunni fyrir byggingu Kpavogskirkju ri 1958 fann g nlega netflakki. Myndin er svo falleg a hn verur a teljast til fornminja. Mr snist a hn s tekin kvldbirtu. Krinn er samsettur af fallegu flki snu fnasta pssi og maur heyrir hann nstum v syngja angurvrt og ein konan syngur aeins falskt. Myndina sr maur lit hn s svarthvt. Presturinn er virulegur og strglsilegur ar sem hann heldur fyrirmannlega gleraugunum og horfir bygginn inn framtina, sem var lklega allt nnur en hann hafi hugsa sr hana.

Aldrei hef g inn Kpavogskirkju stigi. Mr tti etta musteri svo fallegt egar g var barn, og fallegast ur en a var mla. Sar hef g komi nr v og ori fyrir vonbrigum. Mr snist a krinn og presturinn standi arna einhverri rst, sem horfi hefur egar kirkjan var bygg. a voru rlg rsta essum tma. Taki eftir landmlingastikunni til vinstri myndinni. Hn er nrri v eins viruleg og sra Gunnar.

Heimild: Ljsmynd Vikunnar/Ljsmyndasafn Reykjavkur


Drakla jminjasafninu

christopher-lee-001.jpg

Skmmu eftir a g hf strf jminjasafninu mars 1993 var haldin norrn kvikmyndaht Reykjavk.

g hafi ekki tma til a lta hana, ar sem g st bferlaflutningum og var a koma mr fyrir turni jminjasafnsins. jminjasafni var loka mnudgum og er lklega enn. g var ennan morgun a koma t r lyftu og a ganga inn fornaldarsalinn fyrrverandi, sem var orin nokku fornflega sning en gt mia vi aldur, egar a g s eldra, mjg vel kltt flk komi inn glf anddyri safnsins. Aeins ltill hluti ljsanna var kveiktur og g s ekki hvaa flk etta var til a byrja me, en er g gekk nr eim s g a arna var kominn sjlfur Drakla greifi og spsa hans, .e.a.s leikarinn heimsekkti Christopher Lee (f. 1922) og kona hans dnsk. Lee var dmari norrnu kvikmynda-htinni.

ti var leiindaveur og ljagangur, og au hjnin hfu gengi veurbarinn fr Htel Sgu til safnsins til a frast um slenska menningu. var gengi inn um annan enda en n safnahsinu. rni hsvrur hafi lkast ekki enn loka dyrunum egar hann var a skafa trppurnar en hann kom einnig a Draklu egar hann var binn a koma fr sr verkfrum.

Frin talai vi mig dnsku og var ng yfir v a g gti tala vi hana dnsku, en heldur hress mjg yfirvegaan og aristkratskan htt yfir v a safni vri loka. g g ba au a koma daginn eftir. g s enn eftir v a hafa ekki boi Draklu a skoa safni fylgd me mr. En g var, man g n, upptekinn vi a vinna verkefni sem tengdist sningu slenskra gripa Bogasal sem hfu veri strri vkingasningu erlendis, en g hafi skrifa sningatexta um slensku gripina fyrir sningu.

En svona er maur stundum vitur eftir og ltil blsuga sr. Vona g svo sannarleg a Drakla hafi fyrirgefi mr etta blleysi og skort gestrisni lok mars ri 1993. Annars er g me blsugutryggingu, ng af geirlauk og hlum sem reka m blakaf, og ef g leita gti veri a hentugur kross leyndist einhvers staar ofan skffu uppi halofti.

chris-lee-dracula-web.jpg

Tannpna laugardegi

nikolin.jpg

brskemmtilegu brfi Benedikts Grndals til orsteins Jnssonar lknis Vestmannaeyjum ri 1895, sem birtist ni ri 1919 m lesa ofansta klausu um Nikolin nokkurn sem stundai "tannlkningar" slandi tmabilinu 1887-1895.

Nikolin var ekki maur sem Grndal syrgi, en ekki hfu allir eins slman bifur essum manni og Grndal. Var essi tannsi aldrei ruvsi nefndur nafn en Nikolin, sem lkast til hefur veri eftirnafn hans. Auglsti hann "jnustu" sna tmaritum og ar kemur fram a hann hafi stunda tannatog r ftklingum rijudgum, fimmtudgum og laugadgum milli kl. 10 og 12.

_burns_archive_american_dentist_11.jpg
Ekki er etta Grndal stlnum hj Nikolin, en svona gti Nikolin hafa bori sig a er hann dr tennur r slendingum, egar hann var ekki fylleri me Grndal.

nikolin2.jpg

g bst vi v a verlagi hafi anna hvort veri stillt hf fyrir ftklingana (sem dag vri lkleg gverk meal tannlkna), ea a Nikolin hafi veitt mgum og ftkralimum verri jnustu en eim efnameiri. Oft var a svo, a ftkir voru me betri tennur en eir sem endalaust sugu brjstsykur, kands og sykurmola. En a tti fnt a lta draga r sr tennurnar tmabili, ea llu heldur a f njar mublur gminn. Sumir ftklingar gera eins og kunnugt er allt til a fylgja tskustraumum.

Svo mikill jurftarmaur taldist essi Nikolin vera hj j kvalinni af tannverkjum, a hann var settur fjrlg. 17. tlublai Norurljssins ri 1891, ar sem greint er fr fjrlgum ess og nsta rs er undir Arar Styrkveitingar taldir upp eir frimenn og srfringar sem ekki gtu flokkast me aalverkefnum sem fjrmgnu voru af hinu opinbera: Adjunkt orvaldi Thoroddsen veittar 1000 kr. hvort ri til jarfrisrannskna Skaptafellssslu m. m. Hannesi orsteinssyni cand. theol. 600 kr. hvort ri til a koma skipulagi landsskjalasaftni o. s. frv. Nikolin tannlkni 500 kr. hvort ri til a halda fram tannlkningum her landi. Birni lafssyni augnlkni Akranesi smuleiis 500 kr. hvort ri til a halda hr fram augnalkningum. Halldri Briem 300 kr. fyrra ri til a gefa t kennslubk i ykkvamlsfri (sem frimli kallast stereometri).

Lklega finnast svr vi v hverra mann Nikolin var, ea hvaan hann kom, ritger Ls Bjrnssonar um tannlkningar fyrr ldum sem birtist fyrir lngu Tannlknatali. Enginn getur lasa mig fyrir a hafa ekki keypt viskrr tannlkna, mia vi hva g hef btt efnahag margra tannlkna. g vil helst ekki af essari sttt vita. En samt tti mr vnt um ef einhver gti upplst mig frekar um Nikolin ennan og hvaan hann kom til a lina tannpnu slendinga.

nikolinaaa.jpg

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband