Bloggfęrslur mįnašarins, įgśst 2015

Blįklędd kona en fįklędd

blaklaedd_og_faklaedd.jpg

Ritdómur


Nżlega fékk ég ķ hendur sżningarritiš Blįklędda konan - Nż rannsókn į fornu kumli (2015, 72 bls.). Bókin, sem er "tvķtyngd", ķslensk/ensk, tengist sżningu į Žjóminjasafni Ķslands endurrannsóknum į leifum śr kumli konu sem fannst į Litlu-Ketilsstöšum ķ Hjaltastašažinghį įriš 1938. Bókin kom śt meira en tveimur mįnušum eftir aš sżningin var opnuš. Ég hef ekki haft tök į aš sjį sżninguna, en nś hef ég lesiš Blįklęddu Konuna.

Ķ dag, 29.8.2015, er mįlžing um rannsóknina į Žjóšminjasafni Ķslands. Žetta er innlegg mitt til žess. Fariš og spyrjiš fręšimennina śr spjörunum blįu, en lesiš fyrst žetta žótt langt sé:

Embęttismenn og fręšilegir rįšgjafar

Bókin hefst į heldur hįstemmdum inngangsoršum embęttismanns, Margrétar Hallgrķmsdóttur sagnfręšings og žjóšminjavaršar. Žvķ mišur tel ég samlķkingar žjóšminjavaršar į žessu kumli og rannsóknum į žvķ viš leifar "mżrarmannanna" Grauballe- og Tollundmannanna ķ Danmörku algjörlega śt ķ hött. Margrét Hallgrķmsdóttir lķkir einnig leifum konunnar frį Ketilsstöšum viš rannsóknir į Ötzi, "Ķsmanninum" sem fannst ķ ķtölsku ölpunum įriš 1991. Žaš er vķst oršum of aukiš, žvķ mišaš viš allar žęr rannsóknir sem menn hafa gert į Ötzi eša mżrarlķkum ķ Danmörku, žį eru rannsóknir į kjįlka og andlitsholdi konunnar frį Litlu-Ketilsstöšum afar višvaningslegar og óįbyggilegar.

Mišaš viš yfirlżsingar Žjóšminjavaršar ķ blöšum fyrr ķ įr, žar sem blįa konan var dregin inn ķ umręšuna um 100 įra afmęli kosningarréttar kvenna į Ķslandi (sjį hér), žį žykja mér nišurstöšurnar mjög rżrar og vel žvķ aš uppnefna blessaša konuna ķ kumlinu fįklęddu konuna, vegna žess hve lķtt bitastęšar nišurstöšurnar eru.

Eftir hįtķšleika embęttiskonunnar kemur įtorķtetiš ķ gervi Steinunn Kristjįnsdóttir, sem Fornleifur skrifaši um ķ nżjustu grein sinni. Steinunn, sem er "fręšilegur rįšgjafi" viš gerš bókarinnar (skv. upplżsingu į bókarkįpu) er meš stuttan inngang. Ekkert kemur fręšilega įhugavert fram ķ honum frekar en ķ kafla Söndru Sifjar Einarsdóttur sem tekur viš keflinu og lżsir fundarsögu kumlsins. Žó dįist ég aš kafla Söndru um kyngreiningu śt frį gripum. Žar finn ég žessa setningu sem mér finnst betri į ensku en į ķslensku:

"Western ideas about two sexes- male and female - have often determined the interpretation of gender and gender identity in graves, where only the grave goods were taken into account:" 

Ķslenska geršin er öšruvķsi og hefur oršiš vestręnar (Western) aš einhverjum įstęšum veriš fjarlęgt:

"Hugmyndir um tvö kyn, karlkyn og kvenkyn, hafa oft rįšiš tślkunum į kyni og kyngervi einstaklinga žar sem ašeins hefur veriš stušst viš haugfé ķ gröfum žeirra".

Vissulega féll ég karlfauskurinn ķ žessa "Western idea" gryfju, sem ašeins sér tvö kyn og geng nęstum śt frį žvķ meš vissu aš skįlaspennurnar ķ kumlinu frį Ketilsstöšum hafi ekki tilheyrt karli. Ég hugsaši ekki einu sinni til žess aš žarna hafši veriš grafinn blįklędd LBGT-persóna (Lesbian, Bisexual, Gay, Transsexual). Eins er ég svo ómodern ķ hugsun, aš žegar ég hef velt fyrir mér miklu fjölda perla ķ kumlum ķslenskra karla er meiri en mešal annarra norręnna karla į vķkingaöld, žį įlyktaši ég ekki śt frį "kveifarlegum" gripum eins og perlum, aš karlarnir hafi veriš bi, trans eša gay. Ég veit aš perlur finnast einnig ķ miklum męli ķ gröfum samķskra karla og sé meiri įstęšu til aš tengja žaš žeim perlugleši ķslenskra karla.

Ég reyni aš varast aš lķta ekki menningarheima fyrir 1000 įrum sķšan meš menningargleraugum mķns eigin samtķma. Er žaš greinilega komiš śr tķsku. Žess vegna tel ég žaš vera gott aš hęgt sé aš kyngreina meš öšru en perlum. En žrišja kyniš+ ķ fornleifum veršur vķst seint fundiš meš lķffręšilegum ašferšum frekar en fjölda perla - enda skiptir žaš vķst afar litlu mįli, nś žegar viš vitum aš einstaklingurinn ķ gröfinni į Litlu-Ketilsstöšum var kona. Öšru mįli hefši žaš gegnt hefši hśn fengiš sverš meš sér ķ kumliš. Žį hefšu runniš į mig tvęr grķmum. En žaš er samt fyndiš, aš um žaš bil 20 įrum eftir aš kynjafręši fór śr tķsku śti ķ heimi, žį eru sumir ķslenskir fornleifafręšingar į kafi ķ slķku.

ketilsta_ir_skalaspennur_1268373.jpg

Klęšnašur og skart

Michčle Hayeur Smith ritar mjög mikilvęgan kafla um klęšnaš, skartgripi og textķla. Žar er lopinn žvķ mišur teygšur meira en įstęša er til. Hvaš varšar kopargripi, tvęr skįlanęlur og žrķblaša nęlu, sem fundust ķ kumlinu, er ljóst, aš vištekin, geršarfręšileg aldursgreining žeirra kemur ekki heim og saman viš geislakolsgreiningar (AMS-greininga) į efniviši śr kumlinu (sjį nešar). Brjóstnęlurnar eru af gerš sem mismunandi sérfręšingar hafa meš góšri vissu og miklum samanburšargreiningum aldursgreint til 10. aldar og frekast til mišbiks aldarinnar og sķšari hluta hennar. 

Žótt kaflinn eigi aš sögn lķka aš fjalla um perlur er eftirfarandi setning allt og sumt sem um žęr er ritaš, en aftar ķ bókinni er  yfirlit yfir haugfé, žar sem žęr eru einnig nefndar į žennan hįtt: 

"Žį gęti konan frį Ketilsstöšum hafa įtt ęttir aš rekja til meginlands Evrópu. Hśn bar reyndar perlufesti [Aths. Fornleifs: sem hér fyrrum var kallaš sörvi af Kristjįni Eldjįrn] sem hefur hangiš į milli brjóstnęlanna tveggja, og sumar benda til tengsla viš sunnanvert Mišjaršarhafssvęšiš."

Mér til mikillar furšu er žessi setning öšruvķsi į enskunni:

"The woman from Ketilsstašir may have had a family connection with continental Europe. She was actually adorned with beads that would have hung between her two brooches and some of these beads also suggest possible exchange with the southern Mediterranean".

Žessar upplżsingar mismunandi. Af hverju? Svör óskast.

Į blašsķšu 65 er svo endurtekin upplżsingin um aš perlurnar séu frį Sušur-Evrópu og žvķ er meira aš segja haldiš fram aš ašrar séu jafnvel enn lengra aš komnar og sagt er aš " aldursgreining perlnanna bendir til aš žęr séu frį 10. öld. Vitnaš er ķ mastersritgerš viš HĶ frį 2005 eftir Elķnu Ósk Hreišarsdóttur, sem ber heitiš Ķslenskar perlur frį Vķkingaöld. Žar kįrnar gamaniš fyrir mig, žvķ sś ritgerš er ekki ašgengileg į netinu eins og margar MA ritgeršir ķ fornleifafręši į Ķslandi. Rökin sem vitnaš er ķ er ekki hęgt aš sjį. Žaš eru ekki góš vķsindi.

perlur_ketilssta_ir_1268393.jpg

Mynd śr bókinni. Stóra perlan svarta, er śr tįlgukoli (gagati, sem į ensku kallast jet). Hśn er mjög lķklega komin frį Bretlandseyjum. Į myndinni sést ekki stór perla śr rafi sem fannst ķ kumlinu. Hinar perlurnar eru śr gleri. Sumar perlurnar voru geršar į Noršurlöndum/Noršur-Evrópu, en t.d. litla gręna perlan og mįlmlitušu perlurnar (svk. "segmented metal foiled glass beads") eru ęttašar frį botni Mišjaršarhafs.

Žetta er aušvitaš meinloka. Ég hef boriš perlurnar undir fremsta sérfręšing Dana ķ perlum į vķkingaöld, Claus Feveile, og hann telur ekki aš perlurnar gefi įstęšu til aš tengja žęr uppruna žeirra sem bįru žęr, žó viš vitum vel aš mįlžynnuperlurnar og gręnu perlurnar ķ sörvinu séu komnar - jį, ķ milljaršatali-  frį Mišausturlöndum, og hafa žašan borist allt austur til Indónesķu, sušur til Madagaskar og noršur til Ķslands, og ef ég sį rétt um daginn, alla leiš til Amerķku. Žęr geta veriš miklu eldri en frį 10. öld en hafa veriš ķ umferš lengi, įšur en žęr bįrust til Ķslands. Žaš hefur ekkert meš uppruna fólks į Ķslandi aš gera hvort perlurnar eru frį "Sušur-Evrópu" eša "lengra aš komnar", en žaš skilur Michčle Hayeur Smith greinilega ekki. Perlur voru ein algengasta verslunarvaran į Jįrnöld og Vķkingaöld! Ķ staš žess aš vitna ķ MA ritgerš į ķslensku, hefši hśn įtt aš žekkja grundvallarverk Johans Callmers frį 1977 um glerperlur og greinar Claus Feveiles og annarra um perlur ķ Danmörku. Höfundur kaflans um klęšnaš og skreyti hefur greinilega ekki grundvallaržekkingu į žvķ sem hśn ritar um.

Ég hafši einnig samband viš Elķnu Ósk Hreišarsdóttur til žess aš sjį, hvort žetta rugl var frį henni komiš. Svo er ekki. Haft hafši veriš samband viš hana śt af sżningunni og bešiš um leyfi til aš vitna ķ mastersritgerš hennar og hśn hins vegar bešin um įlit į einhverju atrišum žessu viškomandi. Žaš voru mismunandi ašilar frį Žjóšminjasafni sem höfšu samband viš hana oftar en einu sinni. Baušst hśn til žess aš kķkja aftur į žęr upplżsingar sem hśn hafši undir höndum um perlurnar eša kķkja lauslega į perlurnar aftur og taka saman eitthvaš um efniš fyrir sżningu/bók, en žaš var ekki įhugi į slķku. Henni var heldur ekki bošiš aš lesa žaš sem endaši ķ sżningu eša bók um perlurnar og henni ekki send bókin. Žaš eru eru einfaldlega óįsęttanleg vinnubrögš og Žjóšminjaverši og safni henni til lķtillar fręgšar!

Žrįtt fyrir allt žetta spin ķ žessum kafla bókarinnar um klęšnaš konunnar. Žaš leikur enginn vafi į žvķ, aš konan hafi veriš blįklędd og upplżst er aš žaš hafi einnig veriš liturinn į vefnaši sem hefur fundist ķ 65% kumla kvenna į Ķslandi. Žvķ mišur er ekki upplżst, hvort žaš sé ķ kumlum žar sem fundist hafa vefnašarleifar, eša 65% allra kumla. Litarefniš er śr plöntu sem kallast Litunarklukka (Isatis tinctoria)

Aldurinn

Aldursgreininguna į kumlinu kynnir eiginmašur Michčle Heyeur Smith, Kevin Smith. Kevin er drengur góšur sem er ķslenskum fornleifafręšingum vel kunnur. Ungur aš įrum lagši prófessor einn ķ New York, Thomas H. McGovern hann ķ einelti, žar sem McGovern taldi ekki Ķsland vera big enough for both of them. Žaš er önnur saga og ljótari, sem brįšlega veršur sögš.

Strax žegar ég sé aš greiningarnar hafa veriš geršar hjį Beta-laboratories, fer mašur aš efast. Žetta er fyrirtęki sem selur greiningar og fóru löngum ekki allt of góšar sögur af žvķ. En žar sem bęši eru geršar δ13C męlingar og ašrar naušsynlegar leišréttingar fyrir višskiptavinina Beta ķ dag og aš žetta er AMS greining, žį hljóta aš vera ašrir og betri tķmar. Žaš er žó ljóst, aš Kevin Smith fremur žaš sem ég kalla elastic statistics (teygjutölfręši). Žaš er ekkert viš greiningarnar žrjįr sem  ég hef einnig rennt ķ gegnum OX-forritiš sem er hęgt aš gerast notandi aš į netinu, sem gefur įstęšu til aš įlykta annaš en aš ullin sem greind hefur veriš hafi vaxiš į rollum sem uppi voru į 9. öld. Enn sķšur aš tönnin (kollageniš ķ tönninni śr blįklęddu konunni sem greind var hafi veriš į lķfi og nżst henni fram į 10. öld, lķkt og Kevin Smith vill halda fram. Žaš er 90% rökleysa.

ketill_1.jpgketill_2.jpg

ketill_3.jpg

Samkvęmt leišréttum og kalķbrerušum AMS greiningunum er ašeins 3,5% lķkur į žvķ aš konan hafi veriš uppi ķ byrjun 10. aldar lķkt og Kevin Smith heldur žó fram aš sé lķklegast aš hafi veriš sį tķmi sem hśn lést į. 89% lķkur eru hins vegar į žvķ aš hśn hafi veriš uppi į 9. öld, skv. AMS-greiningunum.

Meš aldursgreininguna į nęlunum ķ kumlinu ķ huga, tel ég žó lķklegast aš vandamįliš sé enn sem įšur óįreišanleiki C-14 greininga į ķslensku efni, sem er mikiš vandamįl fyrir ķslenska fornleifafręši. Nęlur ķ kumlinu į Litlu-Ketilsstöšum , sem m.a. er hęgt aš  aldursgreina meš samhengisgreiningum meš dagssettri arabķskri mynt, annarri mynt og gripum meš žekktan aldur er aš mķnu mati įreišanlegri aldursgreining en žessar žrjįr greiningar. Konan sem heygš var į Ketilsstöšum dó aš mķnu mati į 10. öld, žó svo aš tölfręšilega séu viš męlingu geislakols greinilega meiri lķkur į žvķ aš hśn hafi lįtist į seinni hluta 9. öld. Kevin Smith hefur žvķ mišur ekki tekiš į žessum greinilega ósamręmi. Konan og fötin hennar uršu til į 9. öld, ef trśa mį AMS-greiningunum frį Beta-Lab, mešan aš skartgripir hennar voru ķ tķsku į 10. öld. Žaš er skrķtiš, ekki satt?

Lķkamsmannfręšin

Svo kemur merkilegasta grein ritlingsins, en hśn er eftir Joe W. Walser hinn žrišja, sem er meš MSc grįšu frį Durham University į Englandi noršanveršu, žar sem ég vann veturlangt įriš 1988-89 aš doktorsverkefni mķnu. Joe er einn žessara manna sem leitar svara ķ beinunum. Śt frį lengd lęrleggs žeirrar blįu kemst hann aš žeirri nišurstöšu, aš hśn hafi veriš 44-50 kg. aš žyngd og 147-159 aš hęš. Enginn mannfręšingur aš viti, nema žeir sem rannsaka morš, myndu įętla lengd og žyngd į žennan hįtt. Mašur veršur aš hafa önnur bein til aš fį rétta mynd. Hans Christian Petersen mannfręši- og tölfręšiprófessor viš Syddansk Universitet i Ošinsvéum sem įriš 1993 męldi bein śr kumlum og kirkjugöršum į Žjóšminjasafni Ķsland (sjį hér), valdi t.d. ekki aš įlykta nokkuš um hęš konunnar ķ kumlinu į Litlu-Ketilsstöšum śt frį einum lęrlegg. Hann hefur upplżst mig, aš žaš sé ekki hęgt nema meš mjög mikilli óvissu. BMI (body mass index) konunnar er einfaldlega ekki hęgt aš reikna śt frį einum lęrlegg.


Strontķum var žaš heillin

Strontķum-greining er ašal tķskufyrirbęriš ķ dag. Sitt sżnist hverjum og hefur t.d. Prófessor Kaare Lund Rasmussen ved Institut for.. fyrrverandi super-professor og forstöšumašur C-14 rannsóknarstofu Danska Žjóšminjsafnsins tjįši mér nżlega, aš hann telji oft ekki vera tölfręšileg rök til stušnings žess aš įlykta um fęšingarstaš, žann staš sem fólk ólst upp fyrstu 4-5 įrin, og žašan aš sķšur uppruna fólks śt frį strontķum-gyldum i greiningum į tönnum eša öšru lķfręnu efni.

strontium_trelleborg_1268376.jpg

Vķkingavirkiš Trelleborg į vestanveršu Sjįlandi var rannsakaš į 5. įratug sķšustu aldar. Žar fannst m.a. kirkjugaršur frį 11. öld, žar sem grafnir voru hermenn Haraldar blįtannar, aš žvķ aš tališ er. Fyrir nokkrum įrum réšust menn ķ aš rannsaka strontķum gildi ķ tönnum žeirra sem lagšir hafa veriš til hinstu hvķlu į Trelleborg. Nišurstašan var tślkuš į žann veg, aš meirihluti žeirra sem žar lęgju hefšu veriš erlendir mįlališar, žvķ žeir voru ekki meš sömu strontķum gildin og męld hafa veriš į Trelleborg. Įlyktaš var, aš žeir hefšu t.d. komiš frį Póllandi eša Noregi. Prófessor Kaare Lund Rasmussen ešlisfręšingur telur ekki aš žaš sé tölfręšilegur grundvöllur fyrir žvķ aš įlykta į žann hįtt (persónulegar uppl.  17.8.2015). Nżlegar męlingar į strontķum-gildum ķ Danmörku sżna svęši meš miklu hęrra strontķum ķ jöršu, vatni, gróšri sem og ķ žeim dżrum sem žar lifa en viš Trelleborg. Reyndar er svęši, rétt hjį Trelleborg, sem er meš nęrri žvķ eins hį gildi og sumir einstaklingarnir į Trelleborg (raušu svęšin į kortinu). En nišurstašan um erlenda mįlališa Haralds Blįtannar er komin śt ķ "heimsbókmenntirnar", žó žęr séu vęgast sagt hępnar, og žeir sem birt hafa žessar nišurstöšur viršast eiga mjög erfitt meš aš taka gagnrżni.

stronium_denmark_1268379.jpg

Įfram meš Stķnu Blįu

Fyrr ķ sumar var žvķ haldiš fram ķ fjölmišlum, aš blįklędda konan vęri frį Vestur-Skotlandi eša hefši ališ manninn žar į unga aldri. Eitthvaš hefur žeirri nišurstöšu veriš breytt fyrir bókina, žvķ nś įlyktar Joe Walser III, aš ķsótópagildi greiningarinnar séu dęmigerš fyrir  vestur- og sušur England, Ķrland, Wales og Skosku eyjarnar.

Žaš, aš Joe heldur aš strontķum-gildin ķ konunni sżni aš hśn hafi fyrstu įr sķn bśiš į Skotlandi, Wales osfr., žį segir žaš ekkert um ętterni hennar. Hśn getur allt eins veriš ęttuš śr Noregi, žó hśn hafi fęšst į Skotlandi. Reyndar er žaš nś svo, aš Joe Walser III hefur ekki einu sinni haft fyrir žvķ aš upplżsa lesendur, hvaša strontķum-gildi konan hefur. En ef hann telur sig finna svipuš gildi į Bretlandseyjum og fundust ķ tönn Ketilsstašakonunnar, žį gęti hśn alveg eins hafa fęšst og alist fyrstu įr sķn upp ķ Noregi, žvķ ķ Noregi eru strontķum gildi vķšast hvar ekki ósvipuš žeim sem męlast į Bretlandseyjum. Ef Joe skošar žessa grein, sér hann aš męlingar į  Bretlandseyjum og ķ Noregi gefa svipašar nišurstöšur. Sś blįa gęti žess vegna vel hafa fęšst og alist upp i Noregi, og žvķ ekki žaš?

Glęsilegasta, en sömuleišis vitlausasta yfirlżsing bókarinnar kemur svo į bls. 53., žar sem Walser skrifar:

"Sżni var tekiš śr hęgra gagnaugabeini konunnar og sent til fornDNA greiningar hjį Ķslenskri erfšargreiningu. Nišurstöšur žessara rannsókna liggja ekki fyrir en žęr gętu veitt nįnari upplżsingar um śtlit konunnar, uppruna og bśsetu."

Nema aš menn finni smįvęgilegan litningagalla sem t.d. veldur žvķ aš fólk er raušhęrt og hefur aš žvķ er okkur hinum finnst ramma svitalykt, er algjörlega śt ķ hött aš įlķta aš hęgt sé aš įkveša eitt eša neitt um " śtlit" konunnar, nema aš hśn hafi veriš haldin einhverjum erfšagalla (syndrómi) sem t.d. hefur bęklaš hana. Aš sjį mannfręšing sem įlķtur aš fenótżpa (śtlit fólks) geti įkvaršast 100% af genótypunni (erfšamenginu) er fjarstęšukennt. Vitaskuld geta DNA-rannsóknir hugsanlega sagt eitthvaš til um, hvort konan ķ kumlinu hafi veriš t.d. negri eša frį Mišausturlöndum, en eins og perlurnar, žį sżnir DNA hennar ekki śtlit hennar og žašan af sķšur nokkuš um žjóšerni (etnicitet).

Lokagrein ritsins er eftir Juliu Tubman, ungan forvörš, og fjallar um forvörslu į holdsleifum af andliti konunnar. Žar sem mig skortir žekkingu į forvörslu, žį verš ég aš sleppa mati mķnu į žvķ, enda sżnist mér vinnuašferš Tubmans vera mjög yfirveguš og nįkvęm śt frį lżsingum hennar.

Žessi annars rżra śtkoma, sem hefur veriš sett upp sem sżning į Žjóšminjasafni Ķslands, og lķkt viš rannsóknir į Ötzi gamla ķ Ölpunum. Kumlkonan hefur meira aš segja veriš dregin inn ķ kvenréttindasögu Ķslands, finnst mér ęrin įstęša til aš skżra bókina upp į nżtt: Fįklędda konan er nafn meš rentu eftir mešferš fręšimannališsins į henni. Efniš er rżrt og rśiš.meira_rugl.jpgŽessi einkennilega myndaröš fylgir grein Joe W. Walsers hins žrišja um beinin (bls. 48-9). Hvernig getur lķkamsmannfręšingur meš viršingu fyrir sjįlfum sér sętt sig viš aš hold  og hśš sé teiknuš yfir śtlķnur hauskśpuleifanna og įn žess aš listamašurinn geri sér grein fyrir žvķ aš žykkt mjśkra vefja į żmsum stöšum į höfši hefur veriš rannsakaš skipulega af vķsindamönnum um įratugaskeiš og nota menn žęr męlingar žegar śtlit fólks er įkvešiš śt frį höfuškśpu, t.d. ķ moršmįlum? Mašurinn sem teiknar žetta er vissulega ekki mannfręšingur heldur Snorri Freyr Hilmarsson, hönnušur sżningarinnar um blįu konuna, sem kannski er betur žekktur fyrir aš vera einn aš hugmyndasmišunum, įsamt Dr.in spe Sigmundi Davķš Gunnlaugssyni forsętisrįšherra Ķslands, į bak viš verkefni sem stefnir aš žvķ aš byggja fornleifar, t.d. heilan leikmyndabę ķ gömlum stķl į Selfossi. Žaš hefur fariš fyrir konunni į teikningum hans lķkt og hinni hįlfgömlu Selfoss hugaróranna, aš konan sem hann skóp meš blżantinum er įkaflega óekta. Mér sżnist aš žarna sé komin landnįmskerlingin į mjólkurfernum hér į įrum įšur.

Ein dönsk grafskeiš hlżtur aš vera meira en nóg fyrir žetta mišur glęsilega framtak ķ ķslenskri fornleifafręši. Mér er meinilla viš aš bśta nišur grafskeišar til aš gefa minna. Skeišina fęr hönnušur bókarinnar, Sigrśn Sigvaldadóttir hjį Hunangi. Fornleifur gefur mest 6 skeišar.1_grafskei.jpg

 

Aš lokum syngur Leonard Cohen um the Famous blue Raincoat. Njótiš nś snillinnar!

 


Klausturrannsóknin undir smįsjį Fornleifs

konan_a_klukkunni.jpg

Ķ įr og ķ fyrra hafa fréttir borist meš jöfnu millibili af klausturverkefni prófessors Steinunnar Kristjįnsdóttur og félaga. Steinunn er reyndar ekki meš neina menntun ķ mišaldafornleifafręši og klausturfręšum, žótt hśn hafi gert mišaldir og klausturlifnaš aš "sérfręšisviši" sķnu į prófessorsstólnum ķ HĶ. Verkefni hennar hefur fengiš nafniš Klaustur į Ķslandi og svo enska nafniš Monasticism in Iceland, sem vitanlega er alls ekki žaš sama og "Klaustur į Ķslandi". Verkefniš hefur žvķ hlotiš tvö mjög mismunandi heiti į tveimur tungumįlum. Žaš vekur nįttśrulega strax furšu.

Jaršsjį er eitt af žeim verkfęrum sem beitt er ķ verkefninu sem er styrkt af Rannķs. Žetta er merkilega verkfęri, sem ég męli žó ekki meš aš menn taki tröllatrś į, žó apparatiš geti viš vissar kringumstęšur veriš hentugt. Žetta tól hefur nś sżnt trśušu fólki eins og  Steinunni Kristjįnsdóttur og samstarfsfólki hennar, aš į Žykkvabę hafi veriš 1800 fermetra bygging, sem hśn telur vera hluta af klaustrinu į Žykkvabę. Žaš žykja tķšindi śt fyrir landsteinana, lķklega į viš gręnlensku konurnar og fķlamanninn meš "paget-sjśkdóminn" og önnur furšuverk sem Steinunn hefur grafiš upp. Žaš voru fręšileg višrini sem Steinunn fann hér um įriš į Skrišuklaustri, įšur en žau drógu sig ķ hlé, eins og pķnlegar villur hugarheimanna eiga žaš til aš gera. Žótt Steinunn Kristjįnsdóttir muni aš eigin sögn eftir sérhverri beinagrind sem hśn grefur upp (sjį hér) sem vęru žęr börnin hennar, žį hefur henni greinilega žótt best aš gleyma beinunum śr blessušu furšufólkinu sem hśn umgekkst og fór meš ķ fjölmišlana. Enginn góš skżring hefur enn komiš į žvķ, af hverju eskimóar og fķlamašurinn uršu loks śti ķ Austjaršaržokunni. Ekkert var nefnt ķ fjölmišlunum um hvarf žeirra śr rannsóknarsöguninni. Hvers konar fręšimennska er žaš? Hvaš er um aš vera?

11136755_785589534859265_8397623662330264338_n.jpgTil aš ganga śr skugga um hvaš um var aš vera ķ rśstažyrpingu į Žykkvabę sem menn hafa kallaš Fornufjós, eftir aš jaršsjįrmyndir žašan voru skošašar, fékk Steinunn sérleyfi frį Minjastofnun Ķslands til aš grafa 5 metra langan rannsóknarskurš nś ķ sumar. Žaš leiddi žvķ mišur ekkert afgerandi ķ ljós.

Žaš aš halda sig hafa fundiš byggingu į stęrš viš dómkirkjuna ķ Nišarósi er Fatamorgana, hyllingar, sem auštrśa fólk aš upplagi sér oft žegar žaš fer aš trśa alveg blint į maskķnur eins og jaršsjįr, eša žį DNA-rannsóknir, AMS-greiningar og strontķum-męlingar svo eitthvaš sé nefnt.

En stóš ein stęrsta bygging Noršurlanda į mišöldum, 1800 fermetrar aš flatarmįli, virkilega į Ķslandi?  Ég leyfi mér aš efast um žaš, lķkt og ég gerši žegar ég frétti af inśķtakonum og fķlamanninum į Skrišuklaustri, sem og margri annarri bįbilju (sjį t.d. hér, hér, hér og hér) sem hefur komiš śr smišju Steinunnar Kristjįnsdóttur gegnum įrin. En klaustur getur žó hęglega hafa veriš į žessum staš, žaš śtilokar mašur ekki fyrr en hefšbundnar fornleifarannsóknir fara fram.
 
Konan į klukkunni, ljótt dęmi um fręšilega vangetu ķ ķslensku klausturrannsókninni.

Į FB Monasticism in Iceland birtist fyrr ķ įr afar furšulega tilgįta sem viršist nś oršin af stašhęfingu, sem ekki gefur įstęšu til kinnroša. Žaš sżnir mér aš žeir sem aš rannsóknunum standa fjalli um rannsóknarefni sķn af mjög mikilli vanžekkingu. Ķ žessu tilfelli er žaš ekki blessuš jaršsjįin sem notuš er til aš nį uppljómun. 
10264687_761777230573829_1310267007540481388_n.jpg

Kirkjuklukka ein, sem į okkar dögum er varšveitt ķ Helgafellskirkju er til umręšu. Myndir hafa birst af henni ķ ritröšinni Kirkjur Ķslands. Einn nemandi Steinunnar, Vala Gunnarsdóttir, uppgötvar fyrr ķ įr, aš mynd sem sett hefur veriš ķ žaš mót sem bjallan var steypt meš sżni Katrķnu af Aragon, fyrstu eiginkonu Hinriks 8. Skrifaši hśn um skošun sķna til sérfręšings erlendis, sem ekki svaraši (sjį hér). Sjį nokkrum dögum sķšar var Katarķn af Aragon samt komin ķ Fréttatķmann:

Steinunn segir einsetu og klausturlķf hafa veriš notaš sem undankomuleiš frį hagsmunahjśskap. Hśn vinnur nś aš žvķ aš skrį allar minjar śr klaustrum į Ķslandi frį kažólskum tķma og žegar hefur fundist kirkjuklukka sem er merkt sjįlfri Katrķnu af Aragon, fyrstu eiginkonu Hinriks įttunda Englandskonungs.

Į FB ķslensku monasticistanna er žvķ nś einnig slegiš föstu aš myndin sżni Katrķnu af Aragon sem andašist įriš 1535. Žvķ til stušnings er žvķ haldiš fram aš į merkinu sjįist rós Tudor-ęttarinnar, ęttar Hinriks, og granatepli tįkn ęttar Katrķnar.  

Hortus Conclusus

En nś vill svo til aš konan į myndinni sem situr viš lestur er sżnd meš geislabaug. Katrķn af Aragon hefur aldrei veriš tekin ķ heilaga manna tölu. Einnig mį benda klausturrannsóknarfólkinu į, aš rósin sem Tudor-ęttin notaši var mjög algeng gerš skjaldamerkjarósar. Slķkar rósir sjįst m.a. į legsteinum og innsiglum įn žess aš žęr hafi nokkuš meš Tudor-ęttina aš gera. Reyndar var rós Tśdoręttarinnar rauš, en rós hreinleikans tįkns Marķu meyjar var hvķt. Nś er myndin į bjöllunni vissulega ekki ķ lit, en nokkuš vķst žykir mér aš žarna sitjir hśn Marķa mey viš lestur i Hortum Conclusum, sem ég bendi klausturfólkinu į aš lesa um hér sér til gangs og halds, žvķ greinilegt er aš žaš er ekki vel aš sér ķ gušfręši mišalda eins og mišaldafornleifafręšingar verša žó aš vera.

Ķ žessum lokaša garši geršu menn sér į mišöldum ķ hugarlund aš Marķa Mey hafi bešiš erkiengilsins Gabrķels. Ķ garšinum voru hin fallegustu tré, blóm og įvextir og rósir. Žar var brunnurinn sem greint var frį ķ GT, Ljóšaljóšuum 4:12 Lokašur garšur er systir mķn, brśšur, byrgšur brunnur, innsigluš lind,("Hortus conclusus soror mea, sponsa, hortus conclusus, fons signatus"), sem og ķ Ljóšaljóšunum 4:13 Laut žķn sem garšur af granateplum, meš gómsęta įvexti, henna og nardus. Į mišöldum trśšu menn žvķ aš einhyrningur tölti ķ žessum himneska garši sem sótti sér fyrirmyndir ķ GT (lesiš endilega öll erindin ķ Ljóšaljóšum 4). Voru gyšingar ekki alveg eins og ķslenskir saušabęndur af góšum framsóknaręttum?

Hve fögur ertu, įstin mķn, hve fögur,
og augu žķn dśfur
undir andlitsblęjunni.
Hįr žitt er sem geitahjörš
sem rennur nišur Gķleašfjall,
2tennur žķnar ęr ķ hóp,
nżrśnar og bašašar,
allar tvķlembdar
og engin lamblaus.

Marķa var vitaskuld ķ Paradķs, Edens garši. Allt eru žetta tįkn Marķu Meyjar. Hinn lokaša garš reyndu menn svo aš skapa į jöršu ķ klausturgöršum. Kannski hefur veriš einn slķkur į Žykkvabę upp į 1800 fermetra og hvķ ekki smįreitur aš Helgafelli?

konan_a_klukkunni_1268359.jpgTķgulmyndaši ramminn kringum myndina af Marķu į bjöllunni į Helgafelli er einmitt stķlfęrt gerši kringum garšinn og hśn situr fyrir framan birgšan brunninn og innsiglaša lindina, sem af og til eru sżnd sem gosbrunnur, og hśn les og les. Hśn las mikiš į žessum bištķma sķnum. Žaš viršist geta veriš gosbrunnur bak viš Marķu, en mögulegt er einnig aš žaš sé Turn Davķšs, sem einnig greinir frį ķ Ljóšaljóšum og sést hann einnig oft į mįlverku frį hįmišöldum žar sem Marķa er sżnd ķ garšinum.

Unicorn_annunciation

Granatepliš tįknar į myndmįli mišalda og endurreisnartķmabilsins aš hśn sé žunguš. Granatepliš var einnig tįkn eša allegorķa fyrir kirkjuna sem safnar sama žeim sem trśa (meš vķsun til berjanna/fręjanna ķ frębelgnum), og į sķšmišöldum er granatepliš stundum sżnt ķ hendi Jesśbarnsins og tįknar hiš nżja lķf sem fórnaš er fyrir mannkyniš.

botticelli_madonna_della_melagrana_01.jpg

botticelli_madonna_della_melagrana_02.jpg

Madonna della melagrana eftir Sandro Botticelli (d. 1510). Botticelli kunni vitaskuld myndmįl (ikonografķu) trśar sinnar betur en flestir. Hér sjįum viš Marķu og įvöxt hennar. Rósin og granateplin eru tvö af fjölmörgum tįknum, attributum, hennar. Žaš er tilviljun aš Henrik 8, sem notašir rós ķ innsigli sķnu kvęntist Katrķnu sem notaši granatepliš į ęttarskyldi sķnum. Sumir telja einnig aš Botticelli hafi mįlaš myndina hér fyrir nešan af Granateplakristi, en hśn er aš minnsta kosti eftir ķtalskan samtķmamann Botticellis.

bd0e93440566d4045caa7cccbd5ecd46.jpg

 

meister_des_frankfurter_paradiesg_rtleins_001.jpg

meister_des_frankfurter_paradiesg_rtleins_002.jpg

Marķa drekkur vatn śr hinum birgša brunni og innsiglušu lind śr žżskum glerbikar og hefur greinilega boršaš granatepli. Žarna er Marķa ķ mörgum hlutverkum. Myndin er žżsk eftir hinn svo kallaša Meister des Frankfurter Paradiesgärtleins.

image016.jpgŽess mį enn fremur geta, aš Marteinn Lśther notaši einnig sem merki sitt hvķta rós (vitaskuld Tudor-rós) sem var meš rautt hjarta ķ mišjunni sem į var kross. Allt voru žetta kažólsk tįkn sem Lśther endurnotaši, enda hafši Lśther veriš kažólikki. York-ęttin į Englandi notaši einnig hvķta rós ķ merkjum sķnum.

Katrķn af Aragon, sem andašist įriš 1535, birtist vitaskuld ekki į mįlmsteypumynd į kirkjuklukku sem bśin hefur veriš til įriš 1547. Katrķn var engum hugleikin ķ Nišurlöndum, žar sem klukkan er aš öllum lķkindum steypt 12 įrum eftir dauša hennar. Samband hennar viš Hinrik var śr sögunni og hann margbśinn aš gifta sig aftur, skaufinn sį. Bjallan er einföld, lķtil Marķubjalla.

Mislestur?

Žaš er dżrlingur į myndinni, og er kirkjuklukkan į Helgafelli lķklega frišarklukka, ef dęma skal śt frį oršunum DA PACEM DOMINE IN DIEBVS NOSTRIS MDXLVII – sem žżšir: Gef žś Drottinn friš į vorum dögum - 1547.

Klausturlišiš, sem fęr styrk frį RANNĶS, heldur žvķ einnig fram aš į hinni hliš bjöllunnar standi HG. Žetta er einfaldlega ekki rétt. Žar stendur HC, sem mér žykir mjög lķklegt aš sé skammstöfun fyrir Hortus Conclusus. Frišarbjöllur bįru oft įletrunina DA PACEM DOMINE IN DIEBVS NOSTRIS. Mér sżnist į öllu aš Klausturrannsóknin hafi ekki starfsmenn sem žekkja til epigrafķu, įletrunarfręši, mišalda. Viš hįskólann ķ Įrósum žurfti ég į 9. įratug sķšustu aldar aš fara ķ próf ķ žeim fręšum til aš fį kandķdatsgrįšu. Ķ Gautaborg fór slķk kennsla ekki fram, tel ég mig vera fullvissan um.

Ekki ętla ég aš hafa žessa kennslustund lengri, žvķ ekki er ég meš prófessorsembętti ķ HĶ, og tek mjög hįtt tķmakaup fyrir meiri visku śr birgšum brunni mķnum. En ķ staš žess aš rannsaka mįliš nišur ķ kjölinn, žį hoppar starfsfólk HĶ og rannsókna vel styrktra af RANNĶS beint śt ķ galgopalegar tilgįtusmķšar og innihaldslausar hugaróra um aš klukkan sé tįknręn fyrir atburši į Helgafelli skömmu fyrir 1550. Žaš hefši nś eitthvaš veriš sagt ķ sama skóla ef prófessor HHG hefši leyft sér slķk vinnubrögš. En į okkar tķmum žegar frišurinn er śti, er žaš ekki sama hvort mašur er séra Jón eša sķra Gunna.

Vangaveltur Klausturverja um kirkjuklukku žessa, sem lķklegast var steypt ķ Nišurlöndum eša Žżskalandi įriš 1547, og um aš hśn tengist atburšum ķ klaustrinu aš Helgafelli eru vęgast sagt stórfuršulegar. Steinunn skrifar: "Val myndefnisins į bjöllunni er sérstakt en var vafalaust śthugsaš. Gęti myndefni žessarar litlu saklausu bjöllu sżnt fram į mikinn mótžróa į Helgafelli viš hina nżju trś sem var aš ryšja sér rśms ķ landinu?" - Spurningar eru góšar, en žegar menn svara spurningum sķnum sjįlfir įn mikilla eša djśpra athugana, og hlaupa sķšan meš svörin ķ blöšin til birtingar ķ alhęfuformi er fręšimennskan rokin śt ķ vešur og vind.

Į fornleifafręšin į Ķslandi aš vera teoretķsk módelafornleifafręši eins og hśn var einu sinni kennd sem allra fjarstęšukenndust viš t.d. Gautaborgarhįskóla, hinum gamla hįskóla Steinunnar - eša į fornleifafręšin į Ķslandi aš byggja į fręšimennsku sem nżtir sér allar heimildir, ritašar, mįlašar, heimspekilegar, trśarlegar sem og jaršfundnar, hér į landi og annars stašar? Menn žurfa aš žekkja biblķuna. Žaš žżšir ekkert aš vera herskįr trśleysingi ķ fullu ķ kynjafręšum og skķta į helg rit, ef mašur ętlar aš setja sig inn ķ hugarheim mišalda.

Hvort vilja menn facts eša fiction? Fornleifafręšin er ekki skemmtiatriši, žótt hśn sé vissulega oft skemmtileg. Žaš er ekki hęgt aš slengja hverju sem er śt, órannsökušu, sérstaklega ekki ef žaš er einungis gert til aš lappa upp į fréttaleysiš ķ sumarleyfinu eša til aš kęta fólk ķ leišindum žess, og alls ekki til aš fį fleiri peningum frį opinberum sjóšum. En allt gengur vķst į Ķslandi. Ekkert kemur į óvart. AMEN

lemonpomegranatehonthorst.jpg


Listin aš ljśga aš feršamönnum

img_0004_1267736.jpg

Fornleifar og fornleifarannsóknir į Ķslandi eru į sķšari įrum oršiš eitt ašalefniš į gśrkutķš fjölmišlanna. Žaš er aušvitaš gott aš fręšigrein og fręšsla sé almenningi įnęgja og jafnvel skemmtun, en žegar skemmtunin er oršiš aš hįlfgeršum sirkus og fręšin eru virt aš vettugi, žį verša menn aš staldra viš og segja skošun sķna.

Stundum rekst mašur į svo mikiš rugl um fornleifar į Ķslandi ķ fjölmišlum, aš mann vantar orš til aš lżsa žvķ. Viš höfum séš žetta vel sumariš 2015, žegar rśst skįla sem rannsökuš hefur veriš ķ Lękjargötu er sķendurtekiš sögš vera frį landnįmi, žótt fornleifafręšingurinn sem rannsakar rśstina segi af mikilli varśš, aš hśn telji hana vera "frį fyrstu öldum byggšar į Ķslandi". Į žessu er mikill munur, en greinilega geta blašamenn og fréttasnįpar gśrkuvertķšarinnar ekki gert greinarmun į žvķ.

Nżlega sį ég grein eftir ķrskan mann, Neil McMahon, sem hefur bśiš į Ķslandi ķ tęp 40 įr og m.a. starfaš sem kennari, leišsögumašur og nś sem enskufréttamašur. Hann ritar um fornleifar į Ķslandi ķ ókeypis-blašinu Iceland Magazine sem dreift er til śtlendinga į Ķslandi og er žaš einnig ašgengilegt į netinu. 

McMahon lżsir m.a. Žjóšveldisbęjarskömminni ķ Žjórsįrdal į žennan hįtt:

Stöng Commonwealth Farm in South Iceland
Here at Stöng is a fine reconstruction of one of over 20 houses in this once-fertile valley, destroyed in a massive eruption of the volcano Hekla in 1104. Several houses were excavated by a team of Nordic archaeologists in 1939 and the reconstruction of the best-preserved one in 1974 was part of the nation’s celebration of eleven hundred years of settlement. To commemorate Iceland’s adoption of Christianity in 1000 AD, a turf-clad stave church was erected nearby in the year 2000.(Sjį hér)

2010-08-09-07110-03_iceland_thjodveldibaer2.jpg

Ljósmynd Gernot Keller. Aldrei hefur veriš hringlaga kirkjugaršsgerši kringum kirkjuna į Stöng.

Hér eru lesendur leiddir ķ žann vafasama sannleika, aš Žjóšveldisbęrinn sé į sama staš og Stöng og aš eyšing Žjórsįrdals hafi įtt sér staš ķ Heklugosi įriš 1104. En er žaš nema von, aš frįsagnaglašur Ķri komist ekki aš žvķ sanna eftir hartnęr 40 įr į Ķslandi, žegar žeir sem standa aš žjóšveldisbęnum hella eintómum lygum śt ķ upplżsingaefni į netinu.

Į vefsķšu Žjóšveldisbęjarins er upplżst aš:

"The Commonwealth farm in Žjórsįrdalur is one of Iceland's best kept secrets. The farmhouse, built on the site of one of the manor farms of the Age of Settlement, is constructed as experts thought it would have been." (Sjį hér).

Hér er ekki upplżst aš Žjóšveldisbęrinn sé byggšur nęrri žeim staš žar sem rśstir Skeljastaša voru. Fólk heldur žvķ aušveldlega aš endurgeršin hafi veriš reist ofan į rśst Stangar.  Žar aš auki er žvķ haldiš fram aš Žjóšveldisbęrinn, sem aldrei veršur neitt annaš en hugarfóstur eins žjóšernisrómantķsks myndlistakennara, Haršar heitins Įgśstssonar, sé afrakstur vinnu margra sérfręšinga.

1_2_b.jpgFrį rannsókn į kirkjurśst og smišjurśst undir henni. Myndin efst er frį rannsókn kirkjurśstarinnar į Stöng. Ljósmyndir Vilhjįlmur Örn Vilhjįlmsson.

Af hverju allar žessar rangfęrslur og veruleikafirring?

Ef nokkuš er, žį er alls ekki hlustaš į sérfręšinga. Žaš er ekki veriš aš segja fólki aš inni ķ veggjum Žjóšveldisbęjarins sé steinsteyptir veggir og aš ķ allt of hįreystri žekjunni sé nęlondśkur sem var vinsęll į 8. įratugnum. Žjóšveldisbęrinn er žvķ mišur ekkert annaš en hugarfóstur sjśklegrar menningarminnimįttarkenndar sumra Ķslendinga, sem endar ķ žvķ aš menn fara aš byggja "fornleifar" til aš eiga eitthvaš "fķnt" eins og "hinar žjóširnar".

1bb.jpg

Mynd žessa tók höfundur įriš 1992 žegar veriš var aš gera viš austurgafl žjóšveldisbęjarins. Hęnsnanet og gólflagningarefni höfšu menn ekki į Žjóšveldisöld. En į žennan hįtt var nś leyst vandamįl ęvintżrasżnar Haršar Įgśstssonar listmįlara, sem fékk aš stjórna byggingu fornhśss į 1100 įra afmęli bśsetu ķ landinu. Į 8. įratug 20. aldar hófst auglżsingastofužjóšernisstefna Ķslendinga, og ef eitthvaš er hefur hśn enn aukist eftir Hrunadansinn įriš 2008.

plaststong_1267732.jpg

Žór Magnśsson horfir eins og Plastgaukur į "forn" vinnubrögš viš gerš Žjóšveldisbęjarins.

Sumir menn sem standa ķ slķku braski eru aš mķnu mati jafnvel aš reyna aš reisa minnisvarša um sjįlfa sig. Menn eru greinilega enn aš. Reistur var hryllingur sį ķ Skįlholti sem kallašur er Žorlįksbśš og menn dreymir um mišaldadómkirkjur og leikmyndar-Selfoss. Ķslendingar sakna greinilega Disneylandsins.  Žeir gleyma hins vegar aš spyrja sig, hvort žetta sé žaš sem feršamennirnir hafi įhuga į aš sjį. Kannski eru feršamenn einmitt aš flżja heim plasts og yfirboršsmennsku ķ heimabyggš sinni og vonast eftir einfaldleika hreinleikans į Ķslandi.

Kirkjan sem reist var viš žjóšveldisbęinn ķ Žjórsįrdal, į ekkert skylt viš kirkjurśst žį sem ég rannsakaši įsamt samstarfsfólki mķnu aš Stöng. Ekkert samstarf var haft viš mig, fornleifafręšinginn sem fann og rannsakaši kirkjurśstina, varšandi endurreisn og gerš kirkjunnar.  Stjórn Žjóšveldisbęjarins hefur aldrei viljaš leišrétta rangfęrslu žęr sem žeir flytja ķ upplżsingaefni og žaš er enn veriš aš vega aš heišri mķnum sem sérfręšings um fornleifar į  Stöng og ķ Žjórsįrdal, meš žvķ aš nefna ekki nišurstöšur rannsókna minna - aš žegja žęr i hel.  Žaš er gömul ķslensk ašferš, sem oft tekst, en ekki til lengdar. Svik komast upp um sķšir.

Hvaš varšar Stöng, žį ętti ekki aš vera vandamįl fyrir žį sem sjį um feršamannaišnašinn ķ Žjóšveldisbęnum aš sękja sér réttar nišurstöšur um fornleifarannsóknir ķ Žjórsįrdal. Nóg er aš finna hér į Fornleifi.

steinsteypan_kaera.jpgFeršamönnum ķ Žjóšveldisbęnum er ekki sagt frį žessu.

Žessi "eftirlķking" śr plasti og steinsteypu, sem falin er undir skinni sķšbśinnar žjóšernisrómantķkur og menningarminnimįttarkenndar, er rekin ķ samvinnu viš Žjóšminjasafniš. Og er žvķ lķklegast er ekki viš aumingja fólkiš ķ feršamannaišnašinum ķ  Skeiša- og Gnśpverjahreppi aš sakast.

Žjóšminjasafniš, samstarfsašili um rekstur Žjóšveldisbęjarins, getur heldur ekki greint rétt frį endalokum byggšar ķ Žjórsįrdal. Rangar upplżsingar eru um eyšingu byggšar ķ Žjórsįrdal ķ sżningum safnsins, sem og į Sarpi, žegar lżst er forngripum śr Žjórsįrdal. Er žaš nema von, aš einhverjir asnist til aš ljśga aš feršamönnum, žegar logiš er aš žeim af einni helstu menningarstofnun ķslenska rķkisins?

Sjį einnig: Plastöldin ķ Žjórsįrdal.


Vel grafiš og dróni Gušnżjar Zoega


Ég hef įšur dįšst aš verkefnum Gušnżjar Zoega og félaga ķ Skagafirši, t.d. aš Seylu, žótt samverkamenn hennar hafi reynt aš breyta myntslįttusögu Dana į heldur ógagnrżninn hįtt meš žvķ aš halda žvķ fram aš Danir hafi slegiš koparmynt į tķma sem žeir slógu ašeins silfurmynt (sjį hér og hér). Žaš var heldur ekki mynt sem žeir fundu.

Rannsókn kirkjurśstar ķ Keflavķk ķ Hegranesi er afar įhugaveršur hluti af Skagfirsku kirkjurannsókninni sem stašiš hefur yfir sķšan 2007, mestmegnis fyrir styrktarfé frį Bandarķkjunum. Ekki fyrir žaš aš žar hafi fundist kirkja og grafir. Žaš heyrir vart til tķšinda lengur. Hins vegar hafa fornleifafręšingarnir grafiš varlega nišur aš H-1 laginu śr Heklugosinu įriš 1104. Svo hefur Gušnż tekiš ķ notkun nżtt leikfang, sem veršur ómissandi ķ ķslenskum fornleifarannsóknum framtķšarinnar, nś žegar geimverur eru hęttar aš taka loftmyndir.

Drónamynd Gušnżjar er sko ekki dónaleg. Hśn sżnir okkur, hvernig H-1 hefur lagst eins og nęturhrķm į hringlaga, skagfirska kirkjugaršinn. Sjį mį aš nokkrar grafir hafa veriš grafnar eftir 1104. En žar sem 1104 lagiš er yfir, eru lķklegast óhreyfšar grafir undir (nema ef gjóskan hafi fokiš til).

Vissulega er H-1 askan ekki eins žykk og ķ t.d. Žjórsįrdal,  žar sem ég žekki hana best. Kirkjan ķ Keflavķk er hreint śt sagt įlķka falleg og kirkjan į Stöng. Skagfiršingar létu ekki žessa gjósku į sig fį frekar en Žjórsdęlir og hélst bśseta įfram į bįšum stöšum.

Gaman vęri aš fį aš sjį grunnmynd af Keflavķkurkirkju ķ Hegranesi.

keldudalur.jpg

Hér er mynd frį rannsókn į kirkjugarši ķ Keldudal, en žį var ekki kominn dróni. Minnir mig af myndum, aš John Steinberg hafi haft meš sér dreka, sem lét illa af stjórn ķ skagfirsku rokinu. Tęki eru misgóš. Drónar eru framtķšin.

Pöntun

Nś vęri gaman aš fį eins og 2-3 kolefnisaldursgreiningar į ungum einstaklingum (börnum) sem voru greftruš įšur en H-1 gjóskan féll, og sķšan 2-3 aldursgreiningar į börnum sem voru greftruš sķšar. Ķ raun hafa menn ašeins tekiš žaš sem gefiš, aš H-1 askan sé śr gosinu įriš 1104 - og er žaš vitaskuld lķklegast - en alls ekki fullsannaš. Fyrst töldu menn gjóskuna śr gosi įriš 1300 og um tķma var talaš um 1158 sem gosįriš. Meš slķkum kolefnisaldursgreiningum af ungum einstaklingum sem létust fyrir og eftir gos, gętum viš endanlega gengiš śr skugga um aldur H-1.

Heimildir: https://www.facebook.com/icelandscass

Sjįiš hér hvernig fornleifafręšingarnir ķ Skagafirši eru farnir aš nota IPad ķ rannsókninni. Fyrst börn eru farin aš nota slķkt į forskólastigi er eins gott fyrir fornleifafręšinga aš kunna į žetta amboš, sem žó er enn ekki hęgt aš grafa meš.


Hundur mį hann heita

image1_php.jpg

Sęnskir fornleifafręšingar og kafarar telja sig hafa fundiš leifar flaks danska konungsskipsins Griffen eša Grib(p)shunden sem sökk įriš 1495 viš strönd Blekinge, rétt śti fyrir bęnum Ronneby, žar sem flakiš liggur nś į um 10 metra dżpi. Hér er aš öllum lķkindum kominn upp hluti af skipi sem sigldi į sama tķma og Kólumbus fann Amerķku į skipum byggšum į sama hįtt og skipiš sem nś er fundiš śti fyrir strönd Sušur-Svķžjóšar.

Tališ er aš Griffen hafi veriš konungsskip Dana, ž.e. helsta skip flota Hans (Jóhnnesar) Danakonungs. Skipiš sökk žegar eldur braust śt um borš į ferš žess til Kalmars, žar sem Hans konungur ętlaši sér aš ręša viš menn um vandmįl Kalmarsambandsins, žegar Svķar reyndu aš draga sig śt śr žvķ. Margir um borš létu lķfiš įšur en mönnum tókst aš komast frį borši rétt įšur en skipiš sökk.

Telja fornleifafręšingarnir sig hafa fundiš stafnmynd skipsins sem lyft var af hafsbotni fyrr dag, en rannsóknir fóru fyrst fram į flakinu įriš 2001-2.

Įhugavert er aš sjį aš stafnmyndin (Gallķónsfķgśran) er ekki sérlega stór og svo er žetta ekki "grif" (gryphus eša gryphon) heldur vargur eša einhvers konar dreki. Grķfon voru skepnur meš bakhluta ljóns en arnar og arnarfętur sem framlappir og svo voru žeir vęngjašir.

Venjulega voru stafnmyndirnar tilvķsun ķ nafn skipsins. Mį žvķ vel vera aš trjóna sem fannst sé af griff eša gribshundi,en į žessum tķma geršu menn sér žó vel grein fyrir žvķ hvernig sagndżriš gryphus įtti aš lķta śt. Skipasmišurinn sem skar śt trjónuna hefur kannski ekki veriš meš žaš į hreinu. En stafnmyndin sem nś er komin upp į yfirboršiš gęti vel vķsaš til žess aš menn hafi séš dżriš sem skipiš er kennt viš sem einhvers konar hundsskepnu. Žetta skżrir danski fornleifafręšingurinn Rolf Warming lauslega en ekki nógu fyllilega hér. Ef hann hefur ekki rétt fyrir sér, er hundurinn hugsanlega śr lķklega śr öšru skipi - hver veit?

Ķ dag kom ķ ljós aš "vargurinn" var meš annaš dżr ķ kjaftinum, į milli tannanna. Gaman veršur aš heyra hvaša dżr žaš er. Er žarna kannski kominn sjįlfur Jónas ķ hvalnum? Žaš var algengt nafn į skipum fyrr į öldum.

Nś veršur trjónan lögš ķ baš meš alls kyns vökvum og sķšar žurrfryst. Žannig vonast menn til aš geta varšveitt hana um ókominn tķma.

Frį rannsóknum į flakinu

image2_php.jpg

Trjónan komin upp og er meš eitthvaš ķ kjaftinum


En dansk historikers dårlige hukommelse

bundgaard_deadline_2.jpg

Den 21. juli 2015 afleverede Dr. Efraim Zuroff direktųr for Simon Wiesenthal Centers (SWC) afdeling i Jerusalem en anmodning til dansk Politi om en undersųgelse af Helmuth Leif Rasmussens aktiviteter i Hviderusland. Under 2. verdenskrig gjorde Rasmussen, som en meget ung mand i Waffen-SS, blandt andet tjeneste i en lejr nęr Bobruisk, hvor hundreder af jųder blev mishandlet og myrdet (se mere om sagen her).

Nu går Rasmussen under navnet Helmuth Rasbųl og bor på Frederiksberg i bedste velgående og ved fantastisk helbred for en 90-årig. Han påstår dog i et interview med Berlingske Tidende i juli 2015, at han ikke lęngere kan skelne dagene fra hinanden. Det kan han dog godt når han hver onsdag går lange ture i Frederiksbergs have og Sųndermarken med andre ęldre borgere. Til trods for at vęre gåholdets nestor med sin 90 år, er Rasbųl atleten i gruppen.

rasboel.jpg

Lejrvagten fra Bobruisk i 2015. Foto Vilhjįlmur Örn Vilhjįlmsson.

station_1_21_july_2015_ezuroff.jpg

Efraim Zuroff ved Station 1 på Halmtorvet. Foto Vilhjįlmur Örn Vilhjįlmsson 2015.

Det er på grundlag af oplysninger i bogen En skole i Vold af Dennis Larsen og Terkel Stręde, at SWC har afleveret sin anmodning om en undersųgelse af Rasmussens aktiviteter i lejren ved Bobruisk til de danske politimyndigheder. Dr. Efraim Zuroffs besųg i Danmark vakte naturligvis stor opmęrksomhed i Danmark såvel som internationalt. Omverdenen er naturligvis forundret. De kender stadig kun til redningen af jųderne i 1943, som er nu senest er blevet romantiseret ud over aller gręnser af Bo Lidegaard (se her).

Statsadvokaten for Sęrlig Ųkonomisk og International Kriminalitet er tilsyneladende allerede begyndt at undersųge sagen, og det til trods for at lilleput-partiet Venstre, som leder den mindretalsregering som nu er ved magten i Danmark, har meldt ud at den mangler viljen og tilsyneladende også menneskelig og intelligent integritet til at bidrage til at undersųgelsen skal gennemfųres på en ordentlig og ansvarlig måde.

zuroff_deadline_1.jpg

Claus Bundgård Christensen påstår danske myndigheder levede i total uvidenhed.

Dr. Efram Zuroff blev inviteret til at gųre rede for sin mission i Danmark i programmet Deadline, (se her). Deadlines ansvarlige havde også inviteret en dansk lektor for at kommentere. Claus Bundgård Christensen fremsatte blandt andet denne "forklaring":

"... De danske myndigheder på det her tidspunkt, altså politiet, de har slet ikke ressourcerne til at efterforske det her. Man anede det faktisk heller faktisk ikke - man, man, man kender knapt nok til holocaust på det her tidspunkt. Man vidste godt, at jųder var blevet behandlet dårligt. Men, at der var foregået et systematisk, instrualiseret [sic] massemord på de europęiske jųder. Det var man faktisk ikke helt klar over. Altså så, så, så omfanget - det, det havde man simpelthen ikke indblik i - og Europa var faktisk et stort kaos i, i den tidlige efterkrigstiden, så det var faktisk umuligt at efterforske."

Dette svar, foruden at vęre det rene vrųvl, er efter min mening intet mindre end en falliterklęring fra en af de tre historikere som i 1997 udgav bogen Under Dannebrog og Hagekors. I den bog, som blev pręsenteret som en tųmmende behandling af de danske męnd som meldte sig ind i Waffen-SS, gav de tre unge kandidater meget få og uklare oplysninger om danske SS-soldaters deltagelse i krigsforbryder. Det var dem mere magtpåliggende at beskrive dem som ofre for arbejdslųsheden i Danmark og for tidsånden i Europa, eller som ganske "almindelige męnd". Men ganske almindelige męnd kan begå massedrab og krigsforbrydelser - også danske męnd.

En huskeliste for Bundgård Christensen

Naturligvis vidste de danske myndigheder ret hurtigt efter krigen meget godt hvad der var sket under nazisternes terrorstyre. Her er en lille huskeliste.

1) Man modtog bl.a. spųrgsmål om, hvad der var hęndt for de jųder som danske myndigheder udviste 1940-1943. Myndighederne kendte i de fleste tilfęlde godt til svaret, som man dog systematisk lod vęre med at oplyse forespųrgerne om. Oplysningerne kom gradvist, og i 1947 stod det politiet helt klart, hvad der var sket, samt hvad Nazis-Tyskland som Danmark så flot samarbejdede med, havde begået af forbrydelser. Men de danske myndigheder forsųgt systematisk at skjule dette samarbejdes vęrste udfald. Udvisningen af jųder 1940-43 og danske storkrigforbrydelser forsųgte man på alle mulige måder at holde hemmeligt.

2) De allierede styrker i Europa kontaktede i 1945-49 konstant danske myndigheder med henblik på retsforfųlgelse af danske krigsforbrydere, samt andre ikke danske forbrydere. Dansk politi, udenrigsministeriet og justitsministeriet modtog hele tiden eftersųgninger efter krigsforbrydere. Dansk politi tog sig med andre myndigheder af flere krigsforbrydere som sad i danske lejre. Man hjalp dem da også til friheden i stedet for at sųrge for at få dem retsforfulgt. Man hjalp mordere fra KZ- og udryddelseslejre som var interneret på Mosede fortet til friheden, mens man også i Mosede indespęrrede en jųde, Kurt Bolz, så han ikke kunne rųbe detaljer om hans umenneskelige udvisning fra Danmark i 1942 - som politimyndighederne deltog i.

3) Dansk presse bragte i efterkrigstiden måske ikke så mange oplysninger fra KZ-lejre og udryddelseslejre som mange andre lande, men mere end nok til at oplysninger om hvad der skete der har tręngt ind, endda hos de mest tykskallede politifolk i Danmark.zaijtman.jpg

Da en dansk-jųdisk familie efter krigen forhųrte sig om Szymon Zajtmans skębne, så lųj de danske politimyndigheder om hans skębne overfor den jųdiske familie. Han blev myrdet i Tyskland efter en udvisning fra Danmark i 1941 foranlediget af danske myndigheder.bolz.jpg

Jųden Kurt Bolz blev fęngslet sammen med tyske krigsforbrydere på Mosede-fortet syd for Kųbenhavn, for man frygtede at han ville gå til pressen med historien om hans udvisning i 1943. Han flygtede fra et tog på vej til Auschwitz i 1943 efter at han var blevet udvist fra Danmark af danske myndigheder. Senere flygtede han også fra Mosede - til Sverige.

platzko_1267217.jpgErnst Platzkos (billede) sųn, Karel Platzko, blev i 1945 inviteret i audiens hos kronprins Frederik, men myndighederne fortalte aldrig sųnnen, om deres brutale udvisning af hans far Danmark. En udvisning som Danmark men ikke Nazi-Tyskland foranledigede. Det var en udvisning som endte med at han blev myrdet. Disse og andre skębner som det officielle Danmark ignorerede efter at Danmark udviste dem til Nazi-tyskland kan man lęse om i bogen Medaljens Bagside (2005).

ss-jepsen_1267218.jpg

Gustav Alfred Jepsen fange hos de allierede.

Da denne danske krigsforbryder, Gustav Alfred Jepsen, blev hęngt i Tyskland i 1947, bad myndighederne som holdt begivenheden vęk fra medierne med alle mulige midler, hans kone og sųn om at lade vęre med at rejse til Tyskland for at vęre tilstede ved henrettelsen, for derved at forhindre at skabe opmęrksomhed om sagen. Det lykkedes de danske myndigheder at holde Jepsens forbrydelser hemmelige indtil 2005. Men man kendte da udmęrket alt til dem. Englęnderne sendte alle detaljer og undrede sig over Danmarks manglende vilje til at tage på sagen.

8927312-de-hvide-busser-slingrer---2.jpg

Tror Claus Bundgård Christensen, at det danske politi slet ikke så kvinderne fra Ravensbrück som blev kųrt gennem Danmark til Sverige i de Hvide Busser i foråret 1945? Her ses de kaste sig over mad i Padborg. Politiet i Kųbenhavn var til stede ved den Svenske kirke i Kųbenhavn, da busserne gjorde et kort stop der. Formålet med politiets tilstedevęrelse var at forhindre at nogen slap vęk. Det gjorde Kurt Bolz, som var med i en af busserne. Han blev fanget da han gik til myndighederne for at oplyse at han havde overlevet udvisningen, men blev omgående fęngslet i Mosede sammen med tyske krigsforbrydere. Tror Claus Bundgård Christensen, at danske politimęnd som sad i Neuengamme og andre KZ-lejre ikke vidste hvad der foregik i nazismens helvede? Hvem har egentlig vęret Claus Bundgård Christensen professor på universitetet?

Bundgård Christensen og kollegaer ignorerede oplysninger  i 1997.
Jeg tog allerede d. 1. august 1997, skriftligt kontakt (se mine breve her) med en af forfatterne til Under Hagekors og Dannebrog, inden bogen udkom i 1997, hvor jeg bl.a. gjorde venligst opmęrksom på krigsforbrydelser begået af danske SS-soldater. Dem kan  hųre om i "live" optagelser sendt til Danmark af den islandske SS-reporter, Björn Sv. Björnsson. De findes i DRs arkiv. Jeg sendte forfatterne eksempler på kilder som de kunne have brugt, men når bogen udkom i 1998 glimrede den ved en fuldstęndig mangel af gennemgang af danske krigsforbrydelser begået af danske Waffen-SS medlemmer. Niels Bo Poulsen umagede sig ikke ved at svare på mine oplysninger.

I 2003 udkom der i publikationen Denmark and the Holocaust, som jeg også bidrog til (se her) en artikel af de tre forfattere (se her), hvori de gjorde sig mere umage ved at gennemgå krigsforbrydelser begået af danskere i SS-uniform. Men det var blot en overfladeafskrabning.

Bundgård Christensens vattede forklaring

Claus Bundgård Christensen pręsentere Danmarks befolkning med en usandhed i Deadline. Danmark fik nemlig lige som andre vestlige lande efterhånden meget detaljerede oplysninger og viden om den nazistiske mordmaskine, som de danske myndigheders samarbejdseksport var med til at smųre. 

Udover det ahistoriske svar som Bundgaård Christensen gav i Deadline d. 21. 7. 2015, er det yderst grinagtigt at vęre vidne til, at da den udmęrkede bog af Dennis Larsen og Terkel Stręde, En skole i Vold udkom i 2014, så for han som en af forfatterne til bogen Under Dannebrog og Hagekors op som anmelder i Weekendavisen og kritiserede Larsen og Stręde for at publicere oplysninger som han påstod allerede var blevet publiceret. I så fald var det ikke i nogen af hans egne vęrker om danske Waffen-SS medlemmer.

Nogle danskere har det ganske svęrt ved at indrųmme det faktum, at danskere deltog i krigsforbrydelser. Da jeg i 2005 som den fųrste skrev om den mest blodige danske krigsforbryder Alfred Jepsen i Weekendavisen, kom der lęserbreve hvori afsenderne proklamerede, at Jepsen som medlem af det tyske "mindretal" ikke var nogen rigtig dansker, selvom han rejste rundt på dansk pas og anså sig selv som dansk borger, og andre hęvdede, at danskere ikke havde det engagement og den sammensętning for at blive krigsforbryders sådan som rigtige tyskere og mindretalsdanskere blev det! Står vi overfor en kollektiv dansk eskapisme?

Mange danskere kan stadig ikke se i ųjnene, at de udvisninger af jųder og andre som danske politikere og myndigheder foranledigede 1940-43, som jeg beskrev som den fųrste i bog Medaljens Bagside (2005) var statslige mord. Det gjorde Anders Fogh Rasmussen dog, efter at have lęst min bog som han havde bad sęrskilt om inden den formelt udkom. I Mindelunden gav han d. 4. maj 2005 en undskyldning til det jųdiske folk. Det var noget andet end de vattede udmeldinger som hans partifęller i Danmarks mindste mindretalsregering nu ytrer i forbindelse med undersųgelse af Waffen-SS męnds forbrydelser. Venstres retspolitiske ordfųrer har udmeldt, at der i sagen om Helmut Leif Rasmussen/Rasbųl ingen hjęlp er at vente fra fra regeringen.

Det er så spųrgsmålet, om Venstres nye holdning kommer til at pręge Statsadvokaten for Sęrlig Ųkonomisk og International Kriminalitets arbejde med sagen. Venstre er, som sagt, til trods for Anders Fogh Rasmussens udmeldinger i 2005, ikke villigt til at belyse de forbrydelser som samarbejdspolitikken med nazisterne medfųrte. Venstre går tilsyneladende endnu en gang besęttelsesmagtens ęrinde og beskytter danske krigsforbrydere. Socialdemokratiet og de Radikale fųlger tilsyneladende med i den dans. De var jo også besęttelsesmagtens samarbejdspartier for 70 år siden. Historikere med Radikal tilhųrsforhold har nu i snart 15 år forsųgt at fortęlle os i en agitationsagtig kampagne, at samarbejdspolitikken som de Radikale bidrog aktivt til, og som danske bųdler var en del af, var en velsignelse og redning for danske jųder. Så absurd har historiefremstillingen udviklet sig i dagens Danmark, mens historikere som skriver om ofrene for den politik og kritiserer den bliver udråbt som "moralister".

Da Helmuth Leif Rasmussen stod anklaget for at skyde en dansker på Frederiksberg og endda figurerede som vidne mod andre danskere som arbejdede sammen med ham i mordlejren ved Bobruisk, blev der givet oplysninger om systematisk mord af jųder. Problemet var, at de danske myndigheder ikke var interesseret i oplysninger om drębte jųder, og mindst af alt danske mord og mordere af jųder. Hųjtstående danske embedsmęnd vidste, at de selv havde bidraget til drab på jųder ved udvisning af 23 af dem i perioden 1940-43. Det var de ikke interesseret i at offentliggųre. Derfor var danske SS-męnds forbrydelser ikke den fųrste prioritet for de danske justitsmyndigheder. De danske myndigheder, samarbejdsregeringens medlemmer, havde jo opfordret til deres deltagelse i Waffen-SS, ved at anbefale unge męnd at melde sig under fanerne.

Kampen for Danmarks image

Der er ingen konspirationsteori i gang, sådan som lektor Claus Bundgård Christensen lod forstå i interviewet i Deadline. Danske embedsmęnd tyssede forbrydelserne systematisk ned, både sine egne og andres. Kampen for Danmarks image forårsagede tavshed om jųders lidelser. I stedet nåede lovsangen om redningen af jųder i 1943 et religiųst niveau med tilhųrende myter og skrųner.

Men ret skal vęre ret. Claus Bundgaard sagde faktisk også i interviewet på Deadline, at han havde sympati for de ųnsker som er kommet om at man retsforfųlger danske krigsforbrydere. Han siger, at de sagtens kan vęre flere en 20 af dem i live. Han vil dog ikke og har aldrig hjulpet til for at det kunne ske. Det er nemlig sådan, at hvis man har nogle tendenser i den retning, så bliver man anklaget for moralisme og det der er vęrre. Tak for stųtten, Claus Bundgaard Christensen!

Benęgtelsen

Så sent som i 2006, da jeg publiceret oplysningerne om krigsforbryderen Jepsen (se her), tog jeg en af justitsministeriets jurister i at lyve om ministeriets kendskab til kilderne om danske krigsforbrydere. Ministeriet skal give samtykke for adgang til disse kilder som opbevares i Rigsarkivet, og har derfor et fuldstęndigt overblik over dem med assistance fra Rigsarkivets fųrende eksperter. Kilderne til Jepsens forbrydelse og rettergang havde jeg allerede fået kendskab og adgang til i britiske og amerikanske arkiver. De danske jurister meddelte derimod mod bedre vidende, eller vildledt af Rigsarkivets arkivarer, at de intet kendte til sagen om Jepsen eller hans navn. Så enkelt er det. Man fortiede sagen helt indtil man ikke lęngere kunne holde facaden og blev angste for en pinlig presseomtale. Fųrst da jeg afslųrede min viden overfor justitsministeriet og påpegede at det ikke gav korrekte oplysninger, var ministeriet villigt til at give mig adgang til sagsakterne, som de tidligere påstod de ikke havde kendt til. 

Men når det ikke kun er embedsmęnd i ansvarlige danske ministerier som har forsųgt at holde danske krigsforbrydelser skjulte, men også historikere som vęgter historien således at forbrydelserne mod den mest udsatte gruppe i Europa under Hitler-styrets vanvid ikke for prioritet i deres vęrker, så har vi et problem i Danmark. Romantiseringen af samarbejdspolitikken som man har set hos en gruppe danske historikere er et politisk maskespil, fųrst og fremmest egnet til at hvidvaske politiske partier som i samarbejdet med nazismen deltog i 2. verdenskrigs forbrydelser.

Den plet på Danmarkshistorien kan dog ikke vaskes hvid. Nu indhenter historien en af biprodukterne til den "smukke" danske samarbejde under besęttelsen, nemlig lejrvagten i jųdelejren, Helmut Leif Rasmussen, også kendt som hr. Rasbųl fra det pęne Frederiksberg. Endda dagbladet Politiken, som styres af hvidvaskningsguruen Bo Lidegaard, bliver nųdt til at behandle sagen, selvom avisen har glimret ved sit fravęr her i juli 2015, da avisen slet ikke rapporterede fra Dr. Efraim Zuroffs besųg i Kųbenhavn.


Saga af sverši - Hrafnkelsdalssveršiš

untitled-duplicated-02_1266273.jpg

Įriš 1897 fann ungur mašur fornt sverš ķ Hrafnkelsdal. Löngu sķšar leiddi dr. Jón Hnefill Ašalseinsson mjög góšar lķkur aš žvķ hver finnandinn hefši veriš. Hann hét Benedikt Ķsaksson og var vinnumašur hjį Elķasi Jónssyni bónda į Vašbrekku og sķšar ķ Ašalbóli. Af frįsögnum eldri manna sem žekkt höfšu Benedikt, og sem Jón Hnefill hafši tķmanlega tal af, er hęgt aš įlykta aš sveršiš hafi fundist ķ Skęnudal sem er lķtill dalur sem gengur vestur og sušvestur inn į mślann sem er į milli Hrafnkelsdals og Jökuldals. 

Žótt Jóni Hnefli hafi žótt mikilvęgt og įhugavert aš velta fyrir sér hver finnandi sveršsins var og hvar žaš fannst, žį er eigendasaga žess engu sķšur įhugaverš, sem og gerš sveršsins. Žaš tvennt mun ašallega verša rętt hér, žvķ sś saga hefur enn ekki veriš sögš aš fullu, žótt oft hafi veriš skrifaš um sveršiš og žaš įn vitundar um allar heimildir sem žvķ tengjast.

Nżjar heimildir um um sveršiš frį aldamótaįrinu 1900 verša hér settar fram ķ fyrsta sinn. Žęr hafa varšveist į žvķ sem foršum var kallaš 2. deild Žjóšminjasafns Dana (Nationalmuseets 2. Afdeling) ķ Kaupmannahöfn.

Ef rétt er aš Benedikt Ķsaksson hafi fundiš sveršiš, žį hefur hann eša bóndinn sem hann vann fyrir selt H.I. Ernst apótekara į Seyšisfirši sveršiš fyrir 12 krónur. Sveršiš endaši sķšan į Statens Historiska Museum ķ Stokkhólmi. Lżsir Kristjįn Eldjįrn žvķ ķ doktorsritgerš sinni ķ ķslenskum fręšum viš Hįskóla Ķslands, Kumli og Haugfé (1956). Žvķ mišur hafši Eldjįrn ekki ašgang aš öllum skjölum og yfirsįst gögn sem ég fann löngu sķšar ķ Kaupmannahöfn į 9. tug sķšustu aldar. Hér skal bętt inn ķ eyšurnar og nżjar heimildar taldar til.

Kaup og sölur

Eigandasöguna gętum viš byrjaš meš skrifum Žorsteins Erlingssonar skįlds ķ blašinu Bjarka įriš 1900. Žorsteinn fór fremur hįšskum oršum um aš H.I. Ernst hefši haft sveršiš af finnandanum įn žess aš finnandinn fengi nóg fyrir snśš sinn:

Mašur fann hjer gull- og silfurbśiš sverš, uppi ķ Hrafnkelsdal nś nżlega og er sagt aš hann hafi veriš svo sorglega fįvķs aš selja Ernst apótekara žaš fyrir 12 kr. Eftir žvķ sem af sveršinu er sagt hefši forngripasafniš ķslenska gefiš manninum aš minsta kosti 100 kr. fyrir žaš og nż er auk žess lķklega loku skotiš fyrir aš žaš komist žangaš og er žaš illa. (Žorsteinn Erlingsson ķ Bjarka 5. įrg. 1900. 25. tbl. 25.06.1909).

Žessi skošun Žorsteins fór fyrir brjóstiš į apótekaranum sem svaraši nokkrum dögum sķšar ķ öšru blaši, Austra:

Bjarki og hiš forna sverš

Ķ tilefni af žvķ, aš föšurlandsvininn, ritstjóra Bjarka tekur žaš svo įkaflega sįrt aš vita til žess aš forngripasafniš ķ Reykjavķk skuli missa af sverši žvķ er fannst um voriš 1897 ķ Hrafnkelsdal, - er mér sönn įnęgja aš žvķ, aš hugga ritstjórann meš eptirfarandi tilboši: Ķ 24 klukkustundir frį birtingu žessa tilbošs mķns ķ Austra stendur herra Žorsteini Erlingssyni žetta forna sverš til boša fyrir 112 krónur, hvar af 100 kr. skulu skiptast milli žess sem seldi mér sveršiš, og stofnana til almennings heilla hér ķ kaupstašnum, eptir opinberlega auglżstri skżrslu. Aš sjįlfsögšu veršur herra Žorsteinn Erlingsson skriflega aš įbyrgjast mér, aš forngripasafniš ķ Reykjavķk verši njóti sveršsins, žó žaš kynnu aš verša mjög deildar meining milli safnsins og herra Žorsteins Erlingssonar um veršmęti sveršsins. ....

Seyšisfirši, žann 29. jśnķ 1900. H. I. Ernst lyfsali , p.t. eigandi hins forna sveršs. (H.I.Ernst ķ Austra, 22. tbl. 29.06.1900).

Sķšar sama įr skrifaši Ernst apótekari Žjóšminjasafni Dana. Žaš bréf fann ég ķ einni af mörgum heimsóknum mķnum į Žjóšminjasafniš ķ Kaupmannahöfn į įrunum 1981 til 1986. Lķklegast įriš 1981. Bréfin sżna, aš Ernst hafši ekki ašeins įhuga į aš koma sveršinu ķ verš. Hann leitaši upplżsinga um gerš sveršsins og aldur žess.

1. Nóvember 1900 skrifar Ernst til Arthurs Williams Mollerup sem var yfirmašur 2. deildar Žjóšminjasafns Dana.

H.I. Ernst                                      Seydisfjord, den 1ste Novbr. 1900.

Privilg. Apotheker

Generalagentur for Livsforskikringsselskabet SKANDIA STOCKHOLM

Til Direktören for Nationalmuseets 2d Afdeling, Höjvelbaarne Hr Dr. phil. Mollerup R. af Dbrg. Kjöbenhavn.

Efter Anmodning fra Justitsraad Hansen i Hobro tillader jeg mig herved at fremsende et Fotografi af det i Hrafnkelsdal her paa Island fundne Svęrd. Som det vil sees af Fotografiet er Svęrdet, der maaler 35 ½ Tommer, en nöjagtig Copi af det i Fabricius Danmarkshistorie Side 38 afbildede Svęrd fra Jęrnalderen. Tillige findes Sölv og Guld indlagt paa Svęrdknappen (synligt på Billedet) og nede ved Haandgrebet. Jeg skal tillige oplyse om, at Rektoren ved Reykjavik Latinskole Dr. phil. Björn Olsen, der har set Svęrdet hos mig, formener, at der under Haandgrebet findes Runer, der imidlertid for mit Ųje synes at vęre utydeligere. Som ovenform bemęrket, er Svęrdet fundet i Hrafnkelsdal, hvor Hrafnkel Freysgode ligger begravet; men yderligere undersųgelser af Stedet gav intet foröget Resultat. - Saafremt Museet paa Basis af de modtagne Oplysninger kan bestemme Svęrdets Alder vilde jeg vęre sęrdeles taknemmelig for en Meddelelse herom.

Med sęrdeles Höjagtelse

Ęrbödigst

H.I.Ernst

Apotheker og Vicekonsul.

Upplżsingar ķ žessu bréfi Ernsts apótekara veita okkur vitneskju um aš fundarstašur sveršsins var rannsakašur eitthvaš frekar eftir fund žess.

bref_fra_ernst.jpg

Annar mašur, Frederik Opffer aš nafni, sem var blašamašur ķ Kųge, į Kjųge Avis, skrifaši sömuleišis eins konar rógsbréf til Žjóšminjasafns Dana. Hvar hann hefur snapaš upp fréttir af kaupum Ernst apótekara į ķslensku sverši, er ekki gott aš segja.

Kjųge, d. 24. September 1900

Hr. Museumsinspektųr Mollerup!

Apotheker H. J. Ernst på Seydisfjord har for nogen Tiden siden af en islandsk bonde kjųbt et ęldgammelt Hųvdingesvęrd for 12 kroner. Efter Beskrivelsen skulle det vęre meget smukt og interessant . Det forlyder, at det er indlagt og bęrer Navnetręk, således at man ved, fra hvem ddet stammer. Efter hvad jeg fra sikker Kilde har bragt i Erfaring, agter Apotheker Ernst at sęlge Svęrdet til en engelsk Samling. Da dette formentlig strider imod Bestemmelserne angående Danefę, og da det jo var kjedeligt, hvis en antikvarisk Sjęldenhed skulde gå ud af Landet for personlig Vindings Skyld, tillader jeg mig at henlede Deres ęrede Opmęrksomhed på Sagen. Apotheker Ernst“s Fader, fungerende Toldkontrųller Ernst, Vesterbrogade 115(?) vil sikkert kunne give goder Oplysninger derom.

Med sęrdeles Agtelse                                                                                                                    Frederik Opffer

I uppkasti af bréfi sem Arthur William Mollerup hefur ritaš Ernst apótekara žann 12.desember 1900 skrifar hann mešal annars:

... Gennem Justitsraad Jensen har jeg erfaret, at De forelųbigt ikke agter at afstaa svęrdet. Paa Grund af den antikvariske Vęrdi vil jeg dog vęre Dem forbudnen for en Meddelelse naar De eventuelt skulde faa i Sinde at skille Dem ved det.

Ernst upplżsti greinilega, aš hann vęri ekki į žeim buxunum aš selja sveršiš.

Ekkert af žessum sķšastnefndu upplżsingum śr Žjóšminjasafni Dana, koma fram ķ Kumli og Haugfé Kristjįns Eldjįrns og žašan aš sķšur ķ endurśtgįfu į ritgeršinni frį 2000, enda fann ég fyrstur manna žessi bréf og greini fyrstur frį žeim nś. Ég sé nś, žegar ég tek žau fram eftir aš žau höfšu safnaš hjį mér ryki ķ möppum, aš enginn hefur nżtt sér žau žegar um sveršiš ķ Hrafnkelsdal hefur veriš ritaš į sķšari įrum. Ašstandendur endurśtgįfu ritgeršar Eldjįrns geršu sér ekki ķ žessu efni frekar en ķ öšrum mjög mikiš far um aš bęta viš upplżsingum.

Ernst apótekari lét sķšan sveršiš. Hvort hann seldi eša gaf žaš vitum viš ekki ķ dag. En žaš endaši ķ Svķžjóš, en Ernst var umbošsmašur SKANDIA lķftryggingafélagsins, sem gęti skżrt ferš sveršsins til Svķšjóšar. Samkvęmt sęnskum heimildum gaf N. Petersen jśstķtsrįš ķ Kaupmannahöfn formlega sveršiš Óskari 2. Svķakonungi, sem lét žaš sķšan įriš 1903 į Statens Historiska Museum i Stokkhólmi. Fékk sveršiš safnnśmeriš SHM-11537.

Sveršiš afhentu Svķar svo Ķslendingum įriš 1971 eins og t.d. mį lesa um hér į forsķšu Žjóšviljans hinn 15. september 1971, ellegar ķ grein Žórs Magnśssonar ķ Įrbók Fornleifafélagsins 1971. Ekki gat žaš talist til gjafar sęnskum lögum samkvęmt, en žaš er nś į Ķslandi til ęvarandi varšveislu (ständig deposition). Žann 14. september 1971 fékk Žór Magnśsson sveršiš ķ hendur, og hefur žaš sķšan veriš varšveitt į Žjóšminjasafni Ķslands og er enn skrįš meš sęnsku safnnśmeri meš öšrum upplżsingum Sarpi) sem er hins vegar mjög įbótavant.

1920px-ufberht_gerade.jpg

Dęmigerš VLFBERHT įritun,er žó ekki į ķslensku sverši.

+VLFBERHT+ sverš

Sveršiš sem kennt er viš Hrafnkelsdal, žótt žaš hafi fremur fundist ķ Skęnudal, er meš svo kallašan VLFBERHT brand - aš žvķ er tališ er. Žaš telur dr. Kristķn Siguršardóttir forvöršur, nśverandi forstjóri Minjastofnunar Ķslands. Kristķn telur sig einnig hafa fundiš VLFBERHT-įletrun į hinu fagra sverši (Žjms. 557) sem fannst įriš 1868 ķ kumli aš Hafurbjarnarstöšum, sem er nęrri Sandgerši. Sömuleišis telur Kristķn sig hafa fundiš VLFBERHT-įletrun į brandi sveršs sem fannst ķ Baldursheimi ķ Mżvatnssveit (Žjms. 2), en mér vitandi hefur Kristķn ekki birt neitt žvķ til stušnings.

_rkynju_vlfbehrta.jpg

Kristķn Siguršardóttir forvöršur hefur birt žessa meintu VLFBERHT įletrun į sveršinu frį Hafurbjarnarstöšum, eša réttara sagt leifar hennar, žvķ greinilega er ekki mikiš eftir af henni. Lķkast til er žetta įletrun į lélegri eftirgerš af VLFBERHT brandi.

hafurbjarnarsta_ir.jpg

Sveršiš frį Hafurbjarnarstöšum. Ljósm. Žjóšminjasafn Ķslands.

baldursheimur.jpgSveršiš frį Baldursheimi er mjög illa fariš og meš ólķkindum aš inngreipt VLFEBRHT-"tauschering" į yfirborši brandsins hafi varšveist. Sönnun fyrir žvķ vęri vel žegin! Skuggar į lélegri röntgenmynd frį 1979 eru ekki nóg. Teikningin var gerš af A. Gķslasyni.

 

VLFBERHT eša ULFBERHT sverš voru upphaflega hįgęšasverš sem framleidd voru śr hįgęšajįrni sem flutt var til Evrópu frį Ķran eša jafnvel alla leiš frį Indlandi. Gęši jįrnsins voru meiri en žess jįrn sem unniš var ķ Evrópu, žar sem ķ Asķu kunnu menn aš hita mįlminn meš višbęttum kolefni ķ 1300-1400 grįšur ķ lokušum deiglum ķ lengri tķma. Viš žaš styrktist jįrniš til muna og getur talist til stįls. Egg branda śr slķku jįrni voru haršari, og žar sem sveršin voru ķ notkun voru VLFBERHT-brandar taldir bera af öšrum sveršum. Sveršin žekkjast m.a. į žvķ aš merki meš nafninu VLFBERHT hefur veriš grafiš og greipt meš mżkri mįlmi (danska tauscheret, enska incrusted, sjį meira um tęknina hér) efst blóšrefilinn nęrri tanga brandsins. Hinum megnin var skreyti meš meš XX- og II-laga tįknum (sjį mynd nešar).

Fyrir nokkrum įrum birti breskur vķsindamašur Alan Williams aš nafni, sem starfar viš The Wallace Collection i London, nišurstöšur sķnar į rannsóknum į jįrninu ķ Ulfberht-sveršum (sjį hér). Williams uppgötvaši aš norręnir menn eša ašrir fóru fljótt aš falsa VLFBERHT branda. Aš sögn William mį oft sjį žaš į įletruninni, jafnt sem efnagreiningunni į jįrninu. Eftirgeršir voru meš ranga stafsetningu į "brandinum" og minna innihald kolefnis ķ jįrninu. Aš svipašri nišurstöšu hefur fornleifafręšingurinn Anne Stalsberg komist, įn mįlmrannsókna, en hśn hefur aftur į móti sżnt fram į breytingar og śrkynjun į įletrunum, sem viršast haldast ķ hönd viš verri gęši brandanna žegar fram lķša tķmar og fölsuš merkjavara kemst į kreik.

annestalsberg.jpg

Voru hin žrjś ķslensku "VLFBERHT-sverš" merkjavara eša evrópsk soraframleišsla?

Hvort gęši sveršanna frį Hrafnkelsdal og Hafurbjarnarstöšum hafi veriš góš eša léleg, eša hvort inngreipt įletrunin sé śrkynjuš ešur ei, veit ég ekki nógu gjörla til aš geta sagt frį žvķ. Įletrunin į brandinum frį Hafurbjarnarstöšum gęti žó bent til žess aš sveršiš hafi veriš śr deigara jįrni en "ekta" VLFBERHT-merkjavara, sé gengiš śt frį nišurstöšum Alan Williams og Önnu Stalsberg.

Įriš 1979 lét Kristķn Siguršardóttir röntgenljósmynda sveršin og žį komu mjög ógreinilegar įletranir ķ ljós. Hugsanlega hefur hśn skrifaš meira um žęr löngu sķšar ķ doktorsritgerš sinni, en ekki greinir hśn žó frį žvķ ķ frįsögnum sķnum af Hrafnkelsdalssveršinu sem birst hefur eftir aš hśn var rituš, t.d. ķ žessu riti, sem žvķ mišur inniheldur fjölda missagna og rangfęrslna.

Greinilegt er aš menn į Noršurlöndum, eša vķkingarnir, (ef menn vilja halda ķ žaš kjįnalaga safnheiti), hafa greinilega veriš sólgnir ķ merkjavöru eins og helbeitt VLFBERHT-sveršin. Žeir hafa fljótlega séš sér fęri į aš falsa slķka hįgęšavöru. Hér aš lokum birti ég skopmynd sem einn snjall blašteiknara Berlingske Tidende ķ Danmörku teiknaši er fréttin af nišurstöšum Alan Williams birtist ķ žvķ blaši hér um įriš.

483583-vikinger-solgte-kopivarer--.jpg

Merkjavöruprinsinn Valiant og Hrafnkell Freysgoši meš linan VLFBERHT sinn ķ Skęnudal?

Heimildir

Jón Hnefill Ašalsteinsson 1981. Sveršiš śr Hrafnkelsdal. Įrbók hin ķslenzka Fornleifafélags 1981, bls. 40-47.

Kristjįn Eldjįrn 1956. Kuml og Haugfé ķ heišnum siš į Ķslandi. Akureyri 1956. (Bókin endurśtgefin įriš 2000 meš mjög takmörkušum višbótum og litmyndum).

Žór Magnśsson 1971. Endurheimt Fornaldarsverš. Įrbók hins ķslenzka Fornleifafélags 1971, bls. 86-90.

Kristķn Siguršardóttir 1981. Tvö nż Ulfbert sverš? Ljóri 2. įrg. 1. tbl. Nóv. 1981, bls. 7.

Kristķn Siguršardóttir 1994. Sverš frį Hafurbjarnarstöšum. Gersemar og žarfažing. Žjóšminjasafn Ķslands og Hiš Ķslenska Bókmenntafélag 1994, bls. 22-23.

Stalsberg, Anne. The Vlfberht sword blades reevaluated. Jenny-Rita [Nęss]: Et utradisjonelt skrivested. Stavanger, Norway. Afmęlisrit til Jenny-Rita Nęss sem birst hefur į netinu. [Įrstal śtg. ekki fundiš]

Williams, Alan R. 2007, ‘Crucible Steel in medieval swords’, Metals and Mines: Studies in Archaeometallurgy (London, 2007), pp. 233-241.

Skjalasafn Nationalmuseeet Kaupmannahöfn 2. Afdeling (Nś Afd. for Middelalder og Renaissance): Mįl 317/00 [1900] merkt: Island; Svęrd fra Vikinge-tiden.

Annar fróšleikur:

Hér er žvķ haldiš fram, aš jįrniš ķ Ulfberht sveršum séu alls ekki śr Austurvegi, heldur hįgęšastįl ęttaš śr Taunus fjöllum ķ Žżskalandi. Sjį enn fremur hér. Samkvęmt Robert Lehmann er mikiš arsenik ķ jįrni Ulfberht sverša. Žaš telur hann śtiloka austręnan uppruna stįlsins. Mér sżnist žaš ekki fara efnafręšingnum vel śr hendi aš leika fornleifafręšing.

Įhugaverš fręšslumynd um VLFBERHT sverš, sem Jón Steinar Ragnarsson benti mér į į FB. Fręšslumyndin birtir nišurstöšur Önnu Stalsberg įn žess aš nefna hana į nafn, en annars er žetta įgęt fręšsla og skemmtun:

 

Vilhjįlmur Örn Vilhjįlmsson 2015 © Varist falsanir og eftiröpun.


Innskrįning

Ath. Vinsamlegast kveikiš į Javascript til aš hefja innskrįningu.

Hafšu samband