Fćrsluflokkur: Bćkur

Stundum nćgir ekki einu sinni íslenskan ...

Christian X bog

Sĺ pĺ dansk: Nogle gange rćkker det ikke engang pĺ islandsk. Det er akkurat tilfćldet nĺr man skal evaluere publikationen:

Christian X og Island: Christian X´s optegnelser vedrřrende Island 1912-1932, af Knud J.V. Jespersen. Syddansk Universitetsforlag, 2018 (1,4 kg.)

Christian X´s barnebarn overrakte denne bog til Islands prćsident i slutningen af 2018. Prćsidenten, Guđni Th. Jóhannesson, er historiker, sĺ jeg gĺr ud fra at han har lćst bogen med stor interesse.

Tidsrammen for vćrket er 1912-1932, og kilden er hans majestćts dagbřger vedr. Island. Det fřrste jeg bed mćrke i, fřr jeg křbte bogen, var Forsidebilledet som er taget under kongens besřg i Island i 1936. Man beskriver ikke 1936-besřget i bogen. Man kan i den sammenhćng undre sig over, at man har valgt at stoppe beretningen i 1932. Hvorfor ikke rejsen i 1936? Sandsynligvis ville det have gjort beretningen mere interessant. Men mĺske er regentens dagbog fra 1936/Island ikke sĺ velskrevet at den egner sig til udgivelse. Den kan ogsĺ vćre gĺet tabt, men i sĺ fald burde det meddeles lćseren.

Hans Majestćt Christian X var ĺbenlyst ikke en mand af detaljen. Da han skrev islandske personnavne i sine dagbřger, anstrengte han sig ikke ved at skrive sine islandske undersĺtter navne korrekt. Sĺledes ser vi gennem hele dagbogen forvanskninger af navne:

Hřjskoleforstander Wilhjelmsson, som var Halldór Vilhjálmsson forstander for Landbrugshřjskolen pĺ Hvanneyri,
Signeszon Olafsson, er uden tvivl Sigurjón A. Ólafsson
Gurun Lausdottir, som hed rigtigt Guđrún Lárusdóttir
Peter Olthus, var antageligt Pétur Ottesen.
Esberngur Friđjónsson, som i virkeligheden hed Erlingur Friđjónsson
Haldur Gudmundsson  var Haraldur Guđmundsson.
Museumsinspektřr Thorvaldsson var naturligvis rigsantikvar Matthías Ţórđarsson, som var brćndende royalist.

Mĺske skyldes dette at Kongen var dĺrlig til at lćse signerede underskrifter. Men historikeren som publicerer uddrag af hans dagbřger om Island kunne i det mindste have umaget sig ved at finde ud af, hvilke personer kongen skriver om. En anden mulighed er dog, at historikeren ikke har kunnet lćse kongens skrift, som dog ikke var nogen kragetćer.  

Ligeledes stĺr det soleklart, at historikeren bag udgivelse ikke umager sig ved at undersřge den nyeste forskning inden for politikken i Island i perioden; Hverken den danske eller den islandske. Derfor fremstĺr kongens betragtninger ofte som meget naive kommentarer om noget som kongen tilsyneladende ikke havde den mindste indsigt i, og mĺske endnu mindre interesse for.  Forklaringer havde i flere tilfćlde vćret pĺ sin plads. Ja, sĺdan virker det nu, med al respekt for regenten og forlaget som besluttede at udgive bogen.

Et eksempel pĺ hvorledes forskellige besřgende lagde kongen ord i mund, er kongens takling af den politiske utilfredshed i Island i 1931. Kongen nćvner museumsinspektřr Thorvaldsson (Matthías Ţórđarsson) i sin dagbog efter et besřg af bankdirektřr Sigurdsson (Magnús Sigurđsson, 1880-1947)i 1932 (side 362). Kongen, som tidligere havde ytret řnske om at Thorvaldsson/Ţórđarson skulle tage kontakt til sig personligt, ćndre nu mening og ytrede at museumsinspektřren havde blandet sig lige lovligt meget i politiske anliggender:

"Han [Sigurdsson] personligt havde ikke řnsket at blande sig den politiske Strid, men det var Museumsinspektřr Thorvaldsson som havde taget Initiativet, om end han selv havde fraraadet det; men hvad forstĺ en Mand sig paa Politik, naar hans gerning ligger blandt Oldtidssager". 

Ţórđarson, som tidligere havde vćret parlamentariker, kendte dog mere til forretningsgangen en kongen og henvendte sig med sine forslag pĺ en helt korrekt mĺde. Sagen kom reelt set ikke kongen ved, og fordrede kun hans underskrift/godkendelse i sidste ende. Kongen kendte tilsyneladende ikke indholdet i den Forbundslov han underskrev i 1918. Hvis Christian X havde leget den samme leg i Danmark, havde der nok vanket en politisk krise. Dette var blot en del af kongens tydelige interesselřshed og dĺrlige kendskab til islandske anliggender.

Denne Kongens manglende interesse stĺr i skćrende kontrast med de rygter der verserede om kongens vrede og harme da Island endelig lřsrev sig fra Danmark i 1944, midt under besćttelsen af Danmark.

Bifaldt kongen udvisningen af et barn, eller en farlig kommunist?

Af og til finder man i bogen godbidder som er interessante. Men de sćttes ikke i et relevant sammenhćng for lćseren af historikeren. Pĺ side 237 kan man for eksempel lćse, hvorledes Christian X beskrev et mřde som han havde med minister Jón Magnússon:

Ministeren udtalte, at dette bolsjevistiske Tillřb til Opsćtsighed, der havde udsat hans egen Afrejse, nu var bilagt takket vćre Hr. Tulinin [Tulinius] og Fřreren for Kontrolskibet "Thor" [Ţór], en som dansk Sřlřjtnat uddannet Islćnder. Jeg indflettede, man burde fastansćtte ham som Politiinspektřr, saafremt han ikke havde vćret Skibsfřrer. - Ministeren udtalte, at man havde tćnkt paa en saadan Ansćttelse, sćrlig fordi "Thors" Inspektionstjeneste var bekostelig.

"De bolsjevistiske Tillřb til Opsćtsighed", som kongen skriver om, var uroligheder som skyldtes utilfredshed med at en ung jřdisk dreng, Nathan Friedman, ikke fik lov til at gĺ i land i Island, for at forenes med den islandske familie som havde adopteret ham. Myndighederne pĺstod at han havde en sjćlden řjensygdom, som senere blev hurtigt behandlet pĺ et hospital i Křbenhavn. Friedman boede senere i sit liv i Frankrig, hvor han dřde af sygdom i 1938. Axel V. Tulinius var formand for Reykjavíks Skydeforening (Skotfélag Reykjavíkur), samt spejderhřvding. Han og fćllerne i skydeforeningen kom de fĺ politibetjente Reykjavík til undsćtning da de forsřgte at udvise den syge, jřdiske dreng. Det havde vćret řnskeligt, at Jespersen havde forsřgt at dykke lidt ned i hvad sagen handlede om. En dansk lćser fĺr ingen ting ud af denne beskrivelse pĺ side 237.

Min morfar, Vilhelm Kristinsson (f. 1903), var en fattig Reykjavík-dreng som voksede op i den usle del af Reykjavík. Han var hele sit liv inkarneret socialdemokrat og socialdemokraterne var samtidig Islands mest rendyrkede royalister. Jeg tror min morfar fik mere ud af Christian X´s besřg tidligere i 1921 end kongen selv. Min morfar viste redskabsgymnastik for kongen og for det fik han en medalje overrakt af selve kongen (se fotoet herunder).

1921_konungssyningin_2_1254174.jpg

NaKongen fik derimod selv ikke meget ud af besřget. Kongens dagbogsskriverier fra Island i 1921 er minimale. Det hans skriver om sin visit i Island i 1921 viser en endelřs mangel af interesse for sine undersĺtter.

Spřrgsmĺlet er: Hvorfor skal man fejre det 100 ĺr senere i en mursten af bog som helt savner refleksioner?

Denne forfatters morfar deltog ogsĺ i forsvaret af den jřdiske Nathan Friedman, som en socialistisk leder i Reykjavík řnskede at adoptere. Men da "Tulinin" kom og truede med sin gevćrbande fra det bedre borgerskab i Reykjavík, flygtede morfar med mange andre deltagere i beskyttelsen af Friedman.

Skydeforeningen blev derimod rost af Christian X. De skide bolsjevikker blev slĺet ned med magt og den jřdiske dreng fik ikke asyl i Island. Det behagede tilsyneladende kongen som meget senere skrev at han ville gĺ med jřdestjerne i Křbenhavns gader. Christian X har dog nćppe vidst at drengen var jřde, og mĺske ikke engang hvad sagen helt nřjagtigt drejede sig om. Men de bolsjevistiske banditter var ikke kongens kop the. Kongen og embedsmands-vćrket omkring ham hjalp heller ikke de statslřse jřder i Danmark, som selv kontaktede ham for at fĺ hjćlp (Se Vilhjálmsson 2005, Medaljens Bagside, Křbenhavn: Forlaget Vandkunsten).

Var to mćnd i gang med det samme arbejde?

For nogle ĺr siden oplyste en islandsk journalist, Borgţór Kjćrnested, at han havde fĺet tildelt aktadgang til kongens dagbřger og varslede en bog baseret pĺ dem. I november 2015 holdt Kjćrnested f.eks. et oplćg om sin bogplan i Nordens Hus i Reykjavík. Det var derfor med stor undren at jeg lćste de fřrste nyheder om Knud J.V. Jespersens bog, da dronning Margrethe II overrakte den til Islands prćsident. Forklaringen kan vćre sygdom eller at man ikke magtede opgaven og derfor har Jespersen mĺske viderefřrt arbejdet efter Kjćrnested. Men det fremgĺr ikke af vćrket. Den islandske journalist havde derimod oplyst at han havde mřdt Jespersen pĺ en konference i Finland og at han efterfřlgende havde fĺet adgang til kongens dagbřger med Jespersens mellemkomst.

En sĺdan let adgang til Kongehusets nyere privatarkiver havde man dog aldrig set fřr. Nćrvćrende forfatter fik i sin tid afslag pĺ adgang til Christian X´s dagbřger fra 2. Verdenskrig. Lidt senere fik en dansk historiker adgangen. For at kompensere for sin "fejl", gav Rigsarkivet mig adgang til andet vigtig materiale som dog ikke vedkommer Christian X, og som jeg ikke havde bedt om. Lad os ikke dvćle ved fadćser og rĺddenskab i det danske arkivvćsens andedam. Det er et emne til flere binds vćrk og kommer den sidste islandske regent overhovedet ikke ved.

Bogen om Christian X og Island er rent ud sagt 1,4 kg. af den ringeste betydning, sĺvel for historikere som menigmand. Kongen styrede naturligvis ikke slagets gang i Island - og han forstod den heller ikke helt. 

Bogdesigneren břr dog tildeles lidt ros. Rent fysisk er bogen ikke vćrst; En fysisk nydelig bog om en konge som ikke rigtig gad Island - tilrettelagt af en historiker som denne gang ikke rigtig magtede sit hĺndvćrk.


Út um stéttar ...

Information (2)
Árbít mínum nú í morgun lauk ekki fyrir en klukkan hálf ellefu. Ég vakna venjulega snemma og borđa líka árla, en í dag ákvađ ég ađ fasta í nokkrar klukkustundir.

Ég fór í verslun til ađ kaupa nauđsynjar og ćtlađi ađ kaupa mér helgarblađiđ Weekendavisen, en rak ţá augun í Information, sem ég les alla jafna ekki og hef ekki gert í árarađir. Ég hef einfaldlega ekki efni á ţví. Blađiđ kostar 40 DKK í lausasölu, sem er hiđ argasta kapítalíska okur og svínarí.

Ađeins ein ástćđa var fyrir ţví ađ ég keypti hiđ gamla kommablađ Information í morgun. Íslandskort prýddi forsíđuna. Ekki ţarf nú meira til ađ fanga athygli Mörlandans, ţótt forframađur sé!

Ég trúđi vart mínum eigin augum, ţví eitthvađ um móđurlandiđ finnur mađur vart á virkum degi, nema í fyrsta lagi á bls. 4.,  en venjulega alls ekki, nema kannski í tónlistaraukum prentuđu blađanna - eđa ţegar eitthvađ gýs og skíturinn í bankageiranum vellur yfir.

En eins og siđur minn og erfđagóss hefur fyrir skipađ, rekst ég ávallt fljótt á villur annarra, ţó ég sjái sjaldnast mínar eigin. 

Forsíđumyndin í Information var auglýsing fyrir grein eftir hinn ágćta Erik Skyum-Nielsen, sem ég kannast viđ og hef eitt sinn hjálpađ viđ ađ finna villur í bók. Vitnađ er í ljóđlínur eftir Ţorstein Erlingsson á "íslensku". Ţví miđur vill svo illa til ađ tvćr, heilar villur er í ţessum tveimur línum úr ljóđinu. Skođiđ myndina og finniđ ţćr.

Grein Skyum-Nielsens, sem fjallar um Snorra Eddu er međ ágćtum, en eitthvađ hefur runniđ út í sandinn međ stafsetninguna á íslensku. Allt er ekki ritađ alt eins og sumir gerđu á tímum Ţorsteins. Í er ekki skrifađ i.

Smámunir, líkt og Ísland er. En hafa ber ţađ sem réttara reynist eins og viđ Íslendingar segjum - en höldum víst sjaldnast sjálfir. Ţorsteinn Erlingsson orti einnig ţetta:


Ţví fátt er frá Dönum sem gćfan oss gaf,
og glöggt er ţađ enn hvađ ţeir vilja.
Ţađ blóđ sem ţeir ţjóđ vorri út sugu af,
ţađ orkar ei tíđin ađ hylja:
svo tókst ţeim ađ meiđa’ hana međan hún svaf
og mjög vel ađ hnupla og dylja;
og greiđlega rit vor ţeir ginntu um haf –
ţađ gengur allt lakar ađ skilja.

Tak ská´ du ha´! Ţetta á nú ekki viđ um Erik Skyum-Nielsen. En ég er farinn ađ verđa leiđur á sumum öđrum dönsku ţýđendunum sem ţykjast hafa tök á íslensku. Ţađ er nokkuđ langt á milli ţeirra sem ţađ hafa.


Holy Olaf leggst á Landakot

Teknir í rass

Athafnaskáldiđ Olaf J. Olafsson í New York er búinn ađ rita enn eina bókina, sem byggir á atburđum sem aldrei áttu sér stađ, ţó hann haldi öđru fram. Nú, ţađ er auđvitađ ekki í frásögur fćrandi. Ađ skálda er nú einu sinni ţađ sem skáld hafa ađ atvinnu, ţegar ţeir eru ekki ađ stjórna stórfyrirtćki. En annars skrifa menn frekar eins konar sagnfrćđi. En sannleikurinn eđa nćstum ţví hann, verđur aldrei eins vinsćl metravara og tilfinningaklám og rugl í ekta skáldsögum. Misjafn er nefnilega smekkur manna.

Mig grunar ţó ađ Olaf í Nýju Jórvík telji sig hafa lagst á skriđ yfir sundiđ til sagnfrćđinganna hinum megin viđ flóann. Í viđtali á RÚV heldur hann ţví fram, ađ ţađ sé alvitađ ađ glćpir hafi veriđ framdir í Landakotsskóla á síđustu öld. Vandamáliđ fyrir hinn verđandi drama-documentarista Olaf J. Olafsson, er ađ ţađ liggur akkúrat engin sönnun fyrir ţví sem hann heldur fram um glćpi í Landakotsskóla, nema ađ mađur álíti ađ ósamhangandi sögur meintra fórnarlamba séu sannanir, eđa ađ dómur rennusteinsins í Háuhlíđ sé réttvísin á Íslandi. Olaf er ţví enn skáld eđa afar lélegur sagnfrćđingur.

Ţađ litla sem verđandi lesendur Olafs eru búnir ađ fá ađ vita um söguţráđinn í nýju bókinni hans er ađ frönsk nunna, á vegum Vatíkansins, sé ađalhetja bókarinnar. Harla ólíklegt má ţó ţykja ađ Vatíkaniđ sé látiđ senda nunnu til rannsókna á brenglun kirkjunnar ţjóna, ţví Vatíkaniđ lét barnaníđ óafskipt í aldarađir. Ţađ var nćstum álitiđ privilegium lćrđra manna ađ leggjast á börn, eđa í ţađ minnsta ađ nýta sér primus ius noctis ef ţeir voru ekki fyrir börnin. 

french nun"Je suis française", écrivait la religieuse

Frönsk nunna reddar málunum

Ađ frönsk nunna a la madame Joly sé fengin til ađ pota í kaunin er ólíklegt. Frakkar hafa svo ađ segja ekkert komiđ ađ kaţólsku starfi á Íslandi, nema austur á fjörđum á međal Pompóla. Frakkar ofveiddu fisk og stöguđu ţess á milli í slitiđ erfđamengi einstaka fjölskyldna ţar sem ţumbaraháttur var farinn ađ sliga karlpeninginn og vćg Down-heilkenni skinu óbeint út úr ásjónum sumra manna.

Olaf

Mynd af Olaf J.. Ţess má geta ađ upphaflega hét Olaf Ólafur Jóhann Ólafsson.

Ţegar Olaf tekur upp á ţví í nýrri bók ađ segja "sannsögulega" sögu, sem ugglaust verđur einnig gefin út á kostnađ höfundar á ensku, fćr umheimurinn ađ vita ađ glćpir hafi veriđ framdir í Landakotsskóla -- ţó svo ađ engin sönnun hafi enn veriđ fćrđ fyrir ţví og enginn hafi veriđ sóttur til saka.  En til langrar framtíđar mun Ísland samt standa á listum yfir illmennsku erlendra presta gagnvart ungviđinu. Íslendingar eru líka afkomendur brenglađra, kristinna kynlífsţrćla frá Skotlandi og Írlandi svo vitnađ sé í léleg skáld međal vísindamanna. Sögufölsun í skáldsögum geta náđ ţó nokkru flugi. Fama est...

Mig grunar ađ ef Olaf Olafsson takist vel upp í ţessari bók sinni, ţá trúi alheimur ţví von bráđar ađ útlendir kaţólskir prestar hafi nauđgađ börnum á Íslandi í stórum stíl. Sumt fólk kann eins og alkunnugt er ekki ađ gera greinarmun á sagnfrćđi og skáldsögu.

Ţegar hvíthćrđir menn á sextugsaldri eins og Olaf fara ađ leika listir Judith Krantz er mikil hćtta á ferđum. Venjulega er brunnur skálgyđjunnar ţá ţurrausinn hjá ţeim greyjunum og ţeir hella sér yfir viđfangsefni sem ţeir kunna ekkert á og hafa enn minna vit á, reknir áfram af fordómum. Útlendingar eru alltaf illmennin á Íslandi. Tommi plastbarki var til dćmis prettađur af ítölskum lassaróna. Íslendingar eru viljalaus hismi ţegar kemur ađ vondum útlendingum (tekiđ skal fram ađ höfundur ţessar bloggs er hálfur útlendingur - svo passiđ ykkur bara).

Bjarna saga barnariđils

Vćri ekki nćr ađ skrifa skáldsögu, eđa nýja Íslendingasögu, Bjarna sögu barnariđils, um alla Íslendingana sem hafa nauđgađ börnum og gera enn. Lesiđ ţiđ ekki dagblöđin og horfiđ ekki á fréttir? Algengasta fréttin á Íslandi áriđ 2017 var barnaníđ? Sögubrot um skyldleikarćktarsemina á Íslandi vćri hćgt ađ bćta inn í söguţráđinn. Ţađ gćtu orđiđ ađ góđu efni fyrir sjónvarpsframhaldsmyndirnar Ice Incest I-IV, framleidd af Time Warners Inc, međ einn af hinum valinkunnu runkurum í Hollywood sem leikstjóra. Kevin Spacey hefđi getađ leikiđ prestinn Ágúst Frans, en er hann víst fjarri góđu gamni.

spacey-church

Hinn sauđgrái almenningur á Íslandi, sem virđist hafa furđumikinn áhuga á öllu kinky, getur svo fróađ safaríku ímyndunarafli sínu međ senum ţar sem Fräulein Margrét Müller og séra George (Ágúst Frans) eru í hörku sleik undir altarinu í Landakotskirkju, blindfull af árgangsmessuvínum og étandi oblátur líkt og vćru ţađ kartöfluflögur - og ţess á milli séđ Guđmunda og Sigurđa ríđa börnum sínum í vistvćnum torfhúsum úti á andnesjum, eđa í svokölluđum hobbit-húsum (sem einnig hafa nú veriđ nefnd "turf chateaux" samkvćmt UNESCO sem haft hafa sér til hjálpar illa gerđa íslenska heimildamenn međ minnimáttarkennd), međan Gudda og Munda eru ađ lessast úti í hlöđu eins og englar međ húfur og rauđan skúf, í peysu.

Góđa skemmtun píratar og ađrir pervertar!

Vilji menn fá betri innsýn í Landakotsfáriđ, ţar sem íslenskir xenófóbar međ kynóra eru ekki sögumennirnir, má fara á ţessa síđu ţar sem er ađ finna blogg ritađ í fyrra sem inniheldur fjölmarga hlekki í greinar sem ég hef skrifađ um Riftúns- og Landakotsmál. Sagnfrćđilega séđ er ég feti framar en nunnan hans Olafs J. Ég er ţó ekki viss um ađ sannleikurinn muni sigra.


Handbók fyrir Gamla Ford

ford_haandbog_1922_lille.jpg

Nýlega kom ég fyrir tilviljun í forgamla verslun á Friđriksbergi i Kaupmannahöfn. Ég sá í glugga ađ ţeir voru međ olíutrektar í öllum stćrđum á 5 krónur stykkiđ. Mig hefur einmitt vantađ slíkar trektar sem kosta auđveldlega 10 sinnum meira í öđrum verslunum. Á jarđhćđ á Allégade í virđulegu hornhúsi var gamall mađur ađ selja leifar lagersins í fyrirtćki sem fjölskylda hans hefur rekiđ í fjórar kynslóđir. Hann selur mest bílahluti, en hann er einnig međ skransölu í einu herbergi. Ţar fann ég sjaldgćfan lúterskan katekismus frá 1864 á ađeins 10 krónur danskar, sem ekki er til á Konunglega bókasafninu.

ford_t_gir_lille.jpg

Gírshjólin í Ford T

Ég rakst á ţessa merku handbók á dönsku fyrir Ford T frá ágúst 1922 á dönsku, sem sá gamli vildi selja fyrir mjög sanngjarnt verđ og ég sló til. Ég er ţegar búin ađ fá gyllibođ í bćklinginn. Mikiđ er til af sams konar handbókum á ensku, en ţađ er venjulega í endurprentuđum útgáfum.

Ţessi handbók er upphaflega útgáfan frá 1922 á dönsku. Langafi seljandans mun hafa keypt Ford T í hárri elli og ţetta er bćklingurinn sem fylgdi ţeim bíl nýjum. Vel hefur veriđ passađ upp á hann.

Ef einhver er međ Ford T sem ţeir eiga í vandrćđum međ, er ţetta örugglegasti hinn besti pési, en hann kostar.

Menn voru greinilega mjög snemma farnir ađ hafa áhyggjur ađ eftirgerđum ađ varahlutum. Undir upphafsorđum bókarinnar er varađ viđ eftirlíkingum.

ford_t_af_vigtighed.jpg


Ondskab - ren ondskab

jurbarkas.jpg

Et dansk forlag, Ordenes by, som pĺ forlagets hjemmeside prćsenterer sig selv uden en eneste person eller ansvarshavende redaktřr, har udgivet bogen Ondskab af Eiríkur Örn Norđdahl. Ondskab var desvćrre det bedste Island havde at byde pĺ til nomineringen af Nordisk Rĺds Litteraturpris i 2014. Forlaget oplyser dog, at "det indtil videre har fokuseret pĺ at udgive mesterlig, international litteratur."

Nĺr Sofie Oksanen ikke engang kan have en sřmmelig omgang med de lig som mange af hendes estiske slćgtninge fřjede til holocaustpuljen i Baltikum, uden at fordreje og forfalske historien, hvorfor skulle sĺ en islandsk forfatter, som er barnebarn af mand som meldte sig ind i Waffen-SS som knapt 17 ĺr, kunne levere et bedre produkt om grusomhederne i Litauen?

icebowlers_1249066.jpg

Hattedamer og hattemćnd: Oksanen ifřrer sig ofte lidt "goth" gevandter, men Norđdahls hovedbeklćdning og varemćrke, Bowlerhatten http://norddahl.org/dansk,  batter slet ikke. Hallgrímur Helgason, som brćndte en kvinde af i Tyskland ved 1000 grader poserer ogsĺ med den slags og hans lille hoved egner sig meget bedre til den hattemode end Norđdahls kćmpeknold. Jeg tvivler pĺ, at nogen hat kan sidde godt pĺ Norđdahls begavede pande.

 

Persongalleriet i Eiríkur Örn Noddahls bog er lige sĺ utroligt som den islandske "virkelighed" som nogle yngre islandske forfattere, der ikke er kriminalromanforfattere, fremstiller i deres břger. At finde alle de grumme forbrydelser i Arnaldur Indriđasons mesterlige břger, er dog mere sandsynligt end at genkende personerne i Norđdahls Ondskab. Litauerne, Islands nye under-under arbejderklasse som desvćrre begĺr sig godt i kriminalitetsstatistikken, har ikke produceret akademikere og forskere i holocausts som hovedpersonen i Ondskab. Lige sĺ usandsynligt er det, at en person med jřdisk baggrund ville forelske sig i en nynazist. Men det er jo fiktion, sĺdan som TV-serien om 1864.

Island har heldigvis ikke noget Nynazistisk parti, selvom der nok findes en flora af tatoverede galninge som onanerer i kor i et eller andet baglokale i Reykjavík eller Ísafjörđur, hvor bogens "intellektuelle nynazist" kommer fra. Sĺdanne typer fandtes der en gang i 1960erne Reykjavík. Nogle blev til fine mćnd. Endnu finere blev medlemmer af Islands naziparti i 1930erne. Én blev politimester, en anden direktřr for flyvedirektoratet og en tredje bankdirektřr i Nationalbanken, uden at have en afgangseksamen i řkonomi fra et af de tysk universiteter som han marcherede pĺ i anden halvdel af 1930erne.

omar.jpg

Stakkels Omar, ifřlge Smagsdommeruniverset.

Sĺ har vi stakkels Ómar Arnarson, en af aktřrerne i Ondskabens lidt uappetitlige trekant, som er islćndingens nationalsport. Ómar er pure-islandsk, selvom researcherne pĺ DR-smagsdommerne, fremstillede ham billedligt som indvandreren Omar. For kulturlřse smagsdommere, som nok ikke har lćst denne bog, kan oplyses at det hebraiske mandsnavn Ómar/Omer forekommer i Biblen og blev brugt som mandsnavn i Norge og pĺ Island allerede i middelalderen. Man bor nřdvendigvis ikke i en forstadsghetto i Island, hvis man hedder Ómar og det er mere sandsynligt at en islandsk nynazist hedder Omar end at et pizzabud i Reykjavík med rřdder i Palćstina gřr det.

sa-fuhrerin_1249062.jpg

Sĺ bliver Pia lille Pia , som ikke er med i Ondskabens trekantseventyr, gjort til en moderne Oberste SA- Führerin i Eiríkur Örn Nordahls univers. Her kunne man have tćnkt sig at det danske forlag friserede teksten en lille smule, sĺdan som forlaget Klett-Cotta i Tyskland fjernede alle Nazi-ubehageligheder fra Hallgrímur Helgasons roman Kvinde ved 1000 grader. Nej, man břr ikke censurere noget i det 21. ĺrhundrede. Man břr ogsĺ erindre sig, at ĺrtier med Europas strengeste indvandrerpolitik, som gřr "SA-Führerin Kjćrsgĺrd" til skamme, har medfřrt at pizzabuddene i Reykjavík ikke hedder Omar eller Mohammed. Den islandske flygtningepolitik udřvet af alle partier i Altinget mĺ da vćre SA-Pias vĺde drřm og store forbillede.

Hvorfor skrive romaner om nazister Island, nĺr virkeligheden er mere lřjerlig? Antisemitismen i Island bliver i disse ĺr fřrst og fremmest udřvet af venstreorienterede mennesker. Island har ogsĺ set en omskćrelsesdebat (omskćrelse af drenge). I den deltager de ventreorienteret meget ivrigt. De hilser moskeer og muslimer velkomne,sĺdan som forfatteren til denne artikel ogsĺ gřr det (han var den fřrste til at foreslĺ en moske i Island), men jřder og muslimer MĹ ikke omskćre ifřlge de nyhellige Islćndinge. Hvem er Islands gimpenazister?

Jeg forstĺr faktisk godt, at menneskene som udgiver Ondskab i Danmark vćlger at vćre helt anonyme.

---

* For fremtidige generationer af islandske forfattere med tysk baggrund, som vil spege deres trekantsdramaer med lidt holocaust i Baltikum, anbefaler jeg dem at undgĺ de statslige historieforfalskninger, men i stedet for orientere sig om den rigtige historie i disse lande pĺ www.defendinghistory.comHer er en artikel om hvad der kan ske med folk som mig og Norđdahl, hvis man er sĺ dum at bćre hat i nutidens Litauen.

Hvis nogen vil vide, hvorledes det virkelig var i Jurbarkas, byen i Lithauen som er gjort til scene i Ondskab, sĺ kan de fĺ mere viden om dem som overlevede her: http://kehilalinks.jewishgen.org/yurburg/bathesis.html Antallet af myrdede der lĺ mellem 1222 jřder (som blev myrdet 3. juli 1941 og 2000 jřder, De sidste tal prćcenteres i Joel Alpers bog som Norđdahl anvender som kilde.

Lćs her om Saulius Berzhinis fantastiske film om Shoah i Jurbarkas, hvor vi mřder Rita Mazeikaite —, en vaskećgte litauer som mindes jřderne som blev myrdet i hendes land med dyb respekt. Berzhinis blev i 2014 forfulgt af myndihgederne i sit hjemland for sine afslřringer af litauisk initiativ i slagtningen af jřder i Jurbarkas i 1941.

Řverst ser man den smukke synagoge i Jurbarkas bygget i ca 1790. Den blev řdelagt da byens jřder blev fřrt til en massegrav som andre af byens beboere havde gravet pĺ den jřdiske begravelsesplads. Her blev jřderne henrettet.


Fiskveiđimaskína Sćmundar Magnússonar Hólm

saemundur_fornleifur.jpg
 

Ekki alls fyrir löngu skrifađi ég um 24 olíumálverk frá Íslandi sem Ţjóđminjasafninu áskotnađist áriđ 1928 úr dánarbúi dansks baróns. Ţau eru nú geymd í Listasafni Íslands. Myndirnar áttu ađ sýna ýmsa stađi á Ísland, en sýna miklu heldur ímyndunarafl listamannsins sem málađi myndirnar. Ég tel nokkuđ víst, ađ Sćmundur Hólm (1749-1821) hafi veriđ höfundur myndanna og ađ hanni hafi selt ţćr Otto Thott greifa. Fćrđi ég fyrir ţví ýmis rök (sjá hér og hér).

Otto Thott greifi skildi eftir sig meira sem Sćmundur hafđi gert og selt honum. Greifinn hefur ugglaust veriđ velunnari margra stúdenta á listaakademíunni í Kaupmannahöfn, en ţar var Sćmundur fyrsti Íslendingurinn sem stundađi nám. Otto Thott var líka mikill bóka og handritasafnari og safnađi m.a. ritum upplýsingaaldar. Eftir hann liggur eitt merkilegasta safn pólitískra ritlinga á franska tungu, sem margir hverjir varđveittust í Danmörku en ekki í ringulreiđ byltingar í Frakklandi fallaxarinnar. Thott greifi var afar upplýstur mađur. Hann safnađi sömuleiđis bókum og ritum um alls kyns atvinnubćtur og nýjungar í anda upplýsingaaldarinnar. Hann unni sömuleiđis mjög myndlist og fornum frćđum, ţó svo ađ hann hefđi ekki hundsvit á ţeim efnum. Í höll Thotts á Gavnř á Suđur-Sjálandi hangir fjöldi málverka af ţekktum persónum sögunnar. Myndirnar eru greinilega málađar eftir prentmyndum og koparristum. Gćđin eru ekki mikil og ţađ lćđist ađ manni sá grunur ađ Thott greifi hafi látiđ mála ţessar myndir fyrir sig á akademíunni. Vel get ég ímyndađ mér ađ Sćmundir ćtti ţar einhver verkanna.

Machina Sćmundar Hólm

Sćmundi var meira til listanna lagt. Hann úthugsađi líka vélar, Machinu, til fisk og selveiđa. Hann settist niđur og handritađi lítinn ritling á kynvilltri dönsku og myndskreytti, ţar sem hann lýsti tillögum sínum ađ veiđiađferđum á fiski og selum sem honum hafđi dottiđ í hug. Ritlinginn kallađi hann Nogle Tanker om Fiske og Laxe Fangsten.

Ég tel nćsta víst ađ verkiđ Traité général des pesches, et histoire des poissons qu'elles fournissent  (Almennar frásögur af fiskveiđum, og saga af fiski ţeim sem ţćr fćra) hafi haft einhver áhrif á Sćmund. Höfundar verksins voru Henri-Louis Duhamel du Monceau (1700-1782), sem var einn af risum upplýsingaaldarinnar í Frakklandi, og Jean-Louis De La Marre. Byrjađ var ađ gefa út ritiđ, sem var í ţremur bindum, í París áriđ 1769. Hér er hćgt ađ fletta verkinu góđa.

silungar.jpg
Teikning af laxfiskum í bók  Duhamel du Monceau og de la Marre
 

Ugglaust hefur ţetta verk veriđ til í einkabókasafni Thotts greifa, og einn ţeirra 120.000 titla sem eftir hans dag voru seldir hinu Konunglega Bókasafnsins. Eins tel ég nokkuđ öruggt ađ Sćmundur hafi komist í ţetta verk og hugsanlega hjá greifanum. Ţađ var ekki langt ađ ganga frá Listaakademíunni yfir í Kaupmannahallarslot Thotts, sem kallađ var Det Thottske Palae, sem á okkar tímum hýsir franska sendiráđiđ í Danmörku. Svo tilgátusmíđum og vangaveltum sé haldiđ fjálglega áfram, ţykir mér allt eins líklegt ađ Sćmundur hafi, líkt og íslendinga er siđur, sniglast í kringum fyrirmenn og fengiđ ađ skođa og lesa í ţessu merka franska verki um fiskveiđar og fiskirćkt.

Ljóst ţykir mér af öllu, ađ Sćmundur hafi veriđ okkar fyrsti Georg gírlaus, en greinilega var hann einnig haldinn vćgum átisma. Hann gat ekki lćrt dönsku sér til gagns, og latína var ekki hans sterka hliđ ef dćma skal út frá fleygum orđum á latínu á forsíđunni. En hann sá hins vegar smáatriđi í eldgosum og úthugsađi vélar í smáatriđum til ađ efla veiđar. Ekki ćtla ég ađ dćma um notagildi fiskivélar Sćmundar, en skemmtileg er hugmyndin.

tabula_vii_skarp_c.jpg
 
tab_iii_karlar_1245452.jpg
Hugmyndir Sćmundar Hólm
 
part_2_section_2_plate_17_b.jpg
Úr bók  Duhamel du Monceau og de la Marre 
 

Hvort Sćmundur hefur hugsađ sér ritkorn sitt til útgáfu, er ekki hćgt ađ segja til um međ vissu, en ţađ ţykir mér ţó líklegt. Greinilegt er út frá lýsingum á stađháttum ađ Sćmundur hefur haft íslenskt umhverfi í huga, enda hvergi neitt landslag í núverandi Danmörku sem líkist ţví sem hann lýsir í ritlingnum. Handritiđ komst í safn Háskólabókavarđarins, guđ og sagnfrćđingsins Abrahams Kall, sem var einnig mikill safnari í samtíđ sinni. Safn hans var síđar selt Konunglega bókasafninu. Handritiđ međ ţönkum Sćmundar um fisk og laxveiđar fékk handritaeinkennisstafina Kall 628 b 4to.

Hér skal ráđin bót á ţekkingarleysi Íslendinga á ţessu framtaki Sćmundar Hólm. Fornleifur gefur hér međ út lýsingu Sćmundar Magnússonar Hólm á fiskveiđimaskínu hans. Bókina er ekki hćgt ađ kaupa.

Hér er hćgt ađ lesa ritling Sćmundar Hólms Nogle Tanker om Fiske og Laxe Fangsten og hér má betur skođa myndir ritlingsins.

Hér er síđan hćgt ađ lesa afritun mína af af textanum í ritlingnum međ myndum Sćmundar.


Drćplingur og sögur bundnar inn í Oseberg

draeplingaskald.jpg

Eigi vakti ţađ mikla athygli í Danmörku, er Ţórarinn Eldjárn flutti Ţórhildi Danadrottningu og fornleifafrćđingi drćpling í gćr. Drottningu líkađi hins vegar vel og sagđi "mange tak skal I ha´", en skildi samt ekki baun í bala.

Ţórarinn er líka ţekktur fyrir ađ yrkja níđ, og ég tel mig hafa móttekiđ eitrađar vísur eftir hann sem sem mágur hans sendi á afar nútímalegan máta úr faxvél í Pósthússtrćti forđum. Ég skemmti mér mikiđ yfir ţví og hef deilt ţeirri sögu međ lesendum mínum. Ég uppskar níđvísurnar vegna ţess ađ ég var eitt sinn ráđinn ađ Ţjóđminjasafni Íslands, og í fornleifanefnd í stađ konu án lokaprófs í fornleifafrćđi. Faxskáldin vissu greinilega ekki ađ ég fékk silfurverđlaun Háskólans í Árósi áriđ 1986, en hafđi ekki tíma til ađ taka viđ ţeim úr höndum Danadrottningar á sal, ţví ég ţurfti ađ flýta mér í uppgröft á Stöng í Ţjórsárdal. Áriđ 1992, ţegar ég fékk ph.d. titil hafđi ég heldur ekki tíma til ađ hitta drottningu ţar sem ég var aftur staddur í Ţjórsárdal. Ég hef, til ađ bćta gráu ofan á svart, hafnađ ţriđja bođinu til ađ komast í návígi viđ Margréti Ţórhildi, enda sjálfur af konungakyni í báđar ćttir.

Nú fćr Danadrottning lofkvćđi, en er ekki einu sinni međ almennilegt próf í fornleifafrćđi. Ţó ađ drápan hafi ekki veriđ send henni á faxi, var ţađ óttalegt apparat sem flutti henni kvćđiđ. Forđum kunnu skáldin ţó ađ flytja kvćđi sín međ stíl - telja menn.

Eitt sinn var ţađ siđur, ađ konungar og drottningar fćrđu góđum skáldum gull og jafnvel skip. Ţórarinn fékk ekkert slíkt hjá Ţórhildi, ekki einu sinni baug úr íslensku silfri sem aldrei fellur á, enda slíkir góđmálmar sjaldfundnir í Danmörku. Tak skal I ha' er samt betra en ekkert ţegar mađur á tímum Ipads fćr fimm bindi af Íslendingasögunum á nýrri dönsku og skýrri bundnar inn í brakandi gervileđur. Íslendingasögurnar verđa aldrei tímaskekkja, ef menn gera sér grein fyrir ţví ađ ţćr eru fyrst og fremst skáldskapur og góđar trivialbókmenntir.

danska1.jpg

Ţađ vekur einnig athygli mína, ađ ţađ sem áđur voru kallađir bútar af sögum, kallast nu totter á nútímadönsku, en ekki fragmenter eins og áđur. Aumt ţykir Fornleifi einnig og einber hottintottaháttur, ađ kassinn sem inniheldur Íslendingasögurnar á norsku, dönsku og sćnsku sé skreyttur međ mynd af ljónshöfđi sem fannst í Osebergskipinu í Noregi, sem heygt var áriđ 834, löngu áđur en norrćn búseta hófst á Íslandi. Hafa menn aldrei heyrt af Ţjóđminjasafninu? Ţar réđi fađir drćplingaskáldsins eitt sinn ríkjum, og ţar er fullt af gripum sem sćmt hefđu sér betur sem skreyti á útgáfum Íslendingasagna en norskur kattarhaus.

Sjá frétt RÚV um drćplinginn: Hér og hér.

Fyrri fćrslur um Eldjárn: T.d. Hér og hér.


Fjórar drottningar í einum sal

707921


Frábćrt er ađ heyra ađ bók Jóns Ţ. Ţórs og Guđjón Friđrikssonar, Kaupmannahöfn, höfuđborg Íslands í 500 ár, sé loks ađ koma út. Hafđi ég búist viđ verkinu fyrr, en allt hefur sinn tíma, jafnvel ţótt verkiđ hafi veriđ margstyrkt af ríkustu mönnum Dana- og Íslandsveldis, lífs og liđnum.

Danadrottningu og Forseta voru afhent séreintök af bókinni, sem kemur ekki á markađ dauđlegra manna fyrr en í byrjun desember. Ţetta eru tvö bindi og munu ţau kosta 14.900 krónur, sem er líklega ekki hátt verđ fyrir 4 kílógramma bók. Ég hlakka til ađ lesa ţetta verk. Ég fć ţađ kannski ađ láni hjá Ţórhildi ţegar hún er búin ađ lesa ţađ.

Myndin hér ađ ofan segir margt. Hún er af Danadrottningu ţar sem hún skiptist á orđum um bókina viđ konung vorn Ólaf Ragnar. Greinilegt er á fasi Danadrottningar ađ hún er búin ađ finna villu. Hún er nokkuđ natin viđ slíkt.

Guđrún Nordal situr ţeim á vinstri hönd eins og Foxill Lady međ lágfótu slengda um hálsinn, búin ađ setja handritin aftur í tóma skápana í Ţjóđmenningarhúsinu. Guđrún hefur augljóslega skotiđ öđrum ref fyrir rass, eftir ađ hún hefur látiđ skikka yfirvald allra safna, Margréti Hallgrímsdóttur, til ađ setja nćturvörđ og brunatryggingu á handritin međan ţau verđa til sýnis í Ţjóđmenningarhúsin í eina viku (sjá hér).

Margrét ţjóđminjavörđur lítur dálítiđ veimiltítulega út og stjörf, ţarna fyrir aftan royalíteitin. Líklega verđur hún ađ kaupa sér einhvers konar kött um hálsinn til ađ geta klórađ sig fram á fremsta bekk. Hún stjórnar ţó húsinu sem ţau sitja í. Sigmundur Davíđ mun redda ţví, ef hún sparar alla ónauđsynlega starfsmenn og stofnanir í burtu fyrir hann, svo hann geti jafnađ skuldavanda eyđsluseggjanna. Ţannig á nefnilega ađ gera ţađ. Ţjóđernisrembingurinn í honum er bara yfirklór.

Ég hef lítiđ álit á framsóknarkóngum. Ţađ held ég líka ađ Árni Magnússon hefđi haft.


Egilio saga

Egilio saga
 

Ég hef áđur sagt lesendum mínum frá góđri vinkonu minni í Vilnius. Ţađ er hinn mikli eldhugi Svetlana Steponaviciené, sem er mörgum Íslendingum kunn. Svetlana er nýbúin ađ gefa út nýja útgáfu af Eglu í Litháen, Egilio sögu. Ţetta er frábćrt átak og Svetlana á mikil hrós skiliđ. Gaman vćri nú ef einhver gerđi bókmenntum Litháa eins hátt undir höfđi á Íslandi eins og hún gerir okkar fornsögum.

Svetlana sendi mér nýútkomna útgáfu sína af Egils sögu um daginn, eftir ađ ég hafđi samband viđ hana međ sorgleg tíđindi. Ég sendi henni tilkynningu af mbl.is um fráfall hins mćta manns Arnórs Hannibalssonar, sem Svetlana hafđi  ţekkt í mannsaldur og međal annar unniđ međ í Sovétríkjunum forđum. Arnór var einnig konsúll Litháens á Íslandi. Hann hafđi mikiđ hjálpađ Svetlönu viđ ţessa nýju útgáfu hennar og höfđu ţau síđast veriđ í sambandi á Ţorláksmessu.

Ţetta er ekki ritdómur. Egils saga er eins og Egils saga er, en í ţessari bók heitir Egill bara Egilis, Skalla-Grímur heitir Grimas Plikagalvis og Kveldúlfur Kveldulvas og var vitanlega Bjalvio sunus. Ég les ţví miđur ekki litháísku en bókin mun fá heiđurssess í hyllum mínum - og jafnvel gćti ég lćrt litháísku međ ţví ađ bera Egils sögu á íslensku saman viđ ţýđinguna á litháísku. Ég verđ ţví ađ gefa Egils sögu á litháísku 6 grafskeiđar.  

6 grafskeiđar  

Bókartitill:  Steponaviciené, Svetlana 20112. Egilio Saga; Is senosios islandu kalbos verte Svetlanda Steponaviciené [Vilnious universiteto Skandinavistikos centras] Aidai, Vilnius. 

(Bókin er međal annar gefin út međ styrk frá Bókmenntasjóđi).


Tíđindi úr skriftastól síra Fornleifs

jesuite bookfare

Viđ síđustu fćrslu mína, sem fjallađi um sölu á fágćtum bókum úr safni Jóns Helgasonar prófessors í Kaupmannahöfn, fékk ég ágćta athugasemd frá afkomenda Jóns, Ólöfu Nordal listamanni. Ég ţakka henni fyrir.

Ólöf greindi frá ţví, hvernig síđari kona Jóns, Agnethe Loth, ákvađ ađ ánafna merkum bókum, skjölum og öđru úr eigu Jóns til jesúítasafnađar í Kaupmannahöfn. Er fyrri kona Jóns dó gátu menn ekki setiđ í óskiptu búi. Vćntanlega hafa börn Jóns ekki viljađ krefjast neins af föđur sínum og ekki gert sér í hugarlund ađ hann gengi aftur í hjónaband. En Jón fann sér nýja konu, eđa hún hann, en hún gerđist einnig međ tímanum háheilagur jesúíti. Heilagur Loyola hefur líkast gert sér ferđ upp úr neđra og fyrirskipađ henni ađ ánafna sál og ćviverki Jóns Helgasonar til jesúíta. Ţess vegna er nú veriđ selja safn Jóns - eđa jesúítanna - hćstbjóđanda á uppbođi í Kaupmannahöfn.

Međ einu símtali til skjalasafns kaţólsku kirkjunnar í Danmörku fékk ég upplýsingar um hvađ hafđi gerst.

Starfsmenn uppbođsfyrirtćkisins Bruun Rasmussen í Kaupmannahöfn heimsóttu nýlega prest Jesúítasafnađarins í Danmörku og fengu ađ vinsa úr safni Jóns Helgasonar ţađ sem ţeim ţótti bitastćtt af ţví sem eftir var. Séra Gerhard Sanders, sem er eini jesúítapresturinn sem eftir er í Danmörku var viđstaddur ţessa heimsókn frá uppbođshaldarafyrirtćkinu. Ég hringdi í dag (6. desember 2012) í séra Sanders, og líkt og konan á skjalasafni skrifstofu kaţólska biskupsdćmisins í Danmörku settist hann í skriftastól síra Fornleifs og sagđi mér allt af létta. Ég ţurfti ekki einu sinni ađ nota eina einustu ţumalskrúfu, strekkingarbekk minn eđa naglastól á svartkuflinn.

Agnethe Loth, síđari kona Jóns Helgasonar, ánafnađi öllu eftir Jón til jesúítasafnađarins í Kaupmannahöfn og nutu börn hans eđa Árnastofnun í Kaupmannahöfn ekki góđs af neinu. Jafnvel höfundarréttur ađ verkum Jóns lenti í eigu Jesúíta. Á 10. áratug síđustu aldar hafđi söfnuđurinn samband viđ Árnastofnun í Kaupmannahöfn og fékk stofnuninni einhver skjöl og t.d. málverk af Jóni. Annađ var selt á fornbókasöluna Lynge og sřn, og líklega hefur eitthvađ af ţví veriđ selt til íslenskra fornbókasala. Ein af perlunum var svo seld ţann 27. nóvember síđastliđinn.

Ađ sögn séra Sanders ţurfti ađ rýma húsiđ sem "var fullt af bókum". Ekki heyrđist mér monsignorinn hafa mikinn áhuga á bókum, en um bókasafniđ hafđi áđur séđ hollenskur preláti, sem nú er kominn á elliheimili í Hollandi.

Árnastofnun í Kaupmannahöfn á ekki bókina 

Hvernig Agnethe Loth datt í hug ađ jesúítum gagnađist bćkur og skjöl Jóns Helgasonar betur en t.d. Árnastofnun eđa Stofnun Árna Magnússonar í Reykjavík er erfitt ađ skilja.

Ljótt er til ţess ađ hugsa ađ Árnastofnun í Kaupmannahöfn hafi ekki hneppt bandiđ međ Skálholtsútgáfunum frá 1688. Landnámabókarútgáfuna úr Skálholti á stofnunin t.d. ekki til nema í ljósriti. En ţótt ađ Árnastofnun hefđi vitađ af bókinni fyrir uppbođiđ, ţá er jafn víst ađ ekki hefđi veriđ hćgt ađ kaupa hana, ţví ráđstöfunarfé ţess bókasafns sem Árnastofnun á Hafnarháskóla heyrir undir eru skitnar 2,2 milljónir íslenskra króna á ári.  


Nćsta síđa »

Innskráning

Ath. Vinsamlegast kveikiđ á Javascript til ađ hefja innskráningu.

Hafđu samband