Frsluflokkur: Bkur

sland vex alltaf augum slendinga

Untitled-TrueColor-01

Stundum arf a sna sjnaukum slendinga alveg vi til a f smilega raunhfa mynd af slenskri atburarrs, og ann htt minnka r hir og ofurstr sem skoanir,umra og mat nr oft slandi - og a sjaldan vegna jernisrembu, naflaskounar og minnimttarkenndar hj strum hluta landsmanna.

g talai einu sinni vi hollenska konu prfessors Bretlandseyjum, sem stundai norrn fri. Hn kvartai vi mig a fyrra bragi yfir slendingum sem henni fannst ekki geta tala um neitt anna en sjlfa sig. Hn gladdist egar g sagist vera smu skoun og hn. Henni hafi einu sinni veri boi veislu slenska sendirinu, ea voru a snittur og hanastl. a var henni "olandi", v slendingarnir vildu um ekkert anna tala en sland og slendinga. ahvarflai a henni a etta gti veri vegna ess a slendingar vru ekki enn ngu miklir heimsborgarar, en svo uppgtvai hn loks a meini var eintm sjlfsngja.

Eru slendingar ekki enn ornir sjlfsttt flk?

Undarleg rimma fer n fram Morgunblainu milli Bjrns Bjarnasonar og lnu Kjerlf orvarardttur. Sast svarai Bjrn bloggi snu (sjhr). En bi gtu au grtt tluvert v a f srkennslu heimildarni.

Rimma essi, sem n fjallar ori um smatrii bk lnu Kjerlf orvarardttur - inn heilaga Halldr Laxness - er erkigott dmi um ann jarsjkdm slendinga, egar eir sj sjlfa sig miri hringiu heimsstjrnmlanna, vi bor heimsfrgra manna, og jafnvel sleikjandi sig upp vi prfessora kennarastofu Oxford hr um ri. Anna or yfir etta er veruleikafirring. Menn hringsluu og bkuu pnnukkur til a komast ryggisr S og heimsttu eitt sumar moringjann Assad Srlandi eim tilgangi. i er ekki enn fari af mnnum, v s sem n situr hsti utanrkisruneytisins tlar vst a leika sama leikinn og Ingibjrg Slrn Gsladttir, sem tlai sr a leysa allar deilur fyrir botni Mijararhafs og koma annig heimsfrii.

Eiginnfnin Bjrk og jafnvel Vigds, svo og hugtaki Saga eru raun einu slensku orin sem menn lta sig vara ti heimi. Sumir klmast Eyjafjallajoke-l.

Allir arir en Bjrk og Vigds eru einungis "heimsfrgir" slandi og Hfi-house er timburkofi jari inaarhverfis, nema hfi slendinga. ar breyttist heimssagan, ef dma m t fr skoun sumra slendinga. Hfi var aldrei anna en svismynd heimssgunnar og a litlu leyti: etta var bara hs ar sem fangafundur var haldinn roki og rigningu. En sland var hvta hsi a hll friar. Hvergi nema slandi leikur etta hs anna eins hlutverk.

Svo, now its Laxness again.

laxness desk

Vissulega var Laxness mikill rithfundur. Hann hlaut fjandakorni Nbelsverlaunin.

En ar fyrir utan er ekking umheimsins essum manni afar takmrku. Drm sala bk Halldrs Gumundssonar um Laxness Danmrku snir a vissan htt. 800 bls. dorantur um slenskt skld 20. ld verur aldrei metslubk landi ar sem sumt flk er enn lst og einkum eigin sgu.

J, rimma Bjrns og lnu er harla hjktleg:

lna hefur skrifar og gefi t ritger sem ber hinn mikla titil Spegill fyrir Skuggabaldur: Atvinnubann og misbeiting valds. tt lna fari ansi va bk sinni, en mest r einu anna, annig a oft r veri margar hlfkvenar vsur, er bkin fyrst og fremst plitsk deila frekar en heimildarit, a henni s a finna heimildaskr.

deila Sjlfstisflokkinn, sem og ara fyrirgreisluflokka, eiga vitaskuld fullan rtt sr. Plitk slandi var lengi v marki brennd a hn var llum svium hreinrktu sveitastjrnarplitk, og varplitk Sjlfstisflokksins engin undantekning v allt fram 9. ratug 20. aldar, ar sem flokkurinn var allra flokka lengst vi vld og gat komi snum fyrir og ota snum tota, sem er hins vegar afar forn slenskur siur eirra sem vldin hafa.

Vi getum frast yfir v dag, n egar vi erum orin svo g og simenntu, en maur arf a vera smilega sguljs til a gera sr ekki grein fyrir v a arir flokkar stunduu einnig sama leik og haldi. Reyndar var a Sjlfstisflokkurinn sem braut t af venju og fr tmabili a ra alls kyns villinga me httulegarstjrnmlaskoanir stur, eir vru langt fr v a vera verkfri flokksins og aan a sur starfi snu vaxnir.

En egar lna svissar yfir Laxnessolgu kveri snu vera menn a fara a vara sig. lna tnir til tilgtuna um a Laxness hafi veri settur kaldan klaka af bkaforlaginu sem gefi hafi t bk hans Sjlfsttt Flk Bandarkjunum; og Bjarni Ben a hafa stai bak vi a Atmstin kmi ekki t. ess vegna er Bjrn Bjarnason vntanlega kominn vaktina - til a vernda heiur pabba sns, en einnig til a leirtta leiar villur hj lnu.

lna dregur fram tv brf sem ur hafa veri nefnd af Ingu Dru Bjrnsdttur og af Halldri Gumundssyni. Brfin sna huga Bjarna Bens v a f upplsingar um dollaratekjur Laxness af bkinni til a sna slendingum a etta ssalska skld stingi undan skatti.

Inga Dra Bjrnsdttir kemst a eirri makalausu niurstu, a brf Bjarna og agerir stjrnvalda BNA hafi valdi v a FBI setti pressu Alfred A. Knopf forlagi New York, annig a a kva ekki a birta Atmstina kjlfari "metslubkinni" Independent People. Samkvmt essari Grusagnfri, semstenst ekki skoun, tti J. Edgar Hoover a hafa rst forlagi til ess a thsa Laxness og a vegnastjrnmlaskoana hans.

danskri tgfu Laxness-bkar Halldrs Gumundssonar, ar sem g gegndi v merka hlutverki a f hugmynd a hnnum kpu bkarinn (sj hr) og sj um lista yfir ritverk Laxness, kemur greinilega fram, a haft var samband vi J. Edgar Hoover.

ar sem g ekki slenska ger Laxness-bkar Halldrs Gumundssonar, leyfi g mr a hafa eftir honum dnsku, a sem hann skrifar um brfaskrifin ar sem Bjarni Ben vildi me hjlp Trimble sendiherra BNA slandi f upplsingar um dollarareikninga Laxness utanrkisruneytinu Washington, svo hgt vri a vna stuningsmann slenskra ssalista um grgi og skattsvik. Halldr Gumundsson ritar:

Trimbles overordnede i Washington reagerede med forsigtighed p hans iver, men udenrigsministeriet sendte dog hans anmodning videre til FBI, og i september 1947 skrev dens chef, J. Edgar Hoover, til sine medarbejdere i New York, om man ikke diskret kunne undersge Knops betalinger til Laxness. Det blev ikke til noget, men State Department skrev til skattemyndighederne om efterret, og de blev bedt om at undersge Alfred Knopfs indbetalinger. I november var Trimble blevet temmelig utlmodig, og han skrev i et telegram til USA, at det hastede for den islandske udenrigsminister at f oplysningerne "i lyset af de intensiverede angreb, som Laxness retter mod regeringen for dens USA-venlige kurs og p grund af den mulighed, at det formentlig er Laxness som finansierer Den Patriotiske Forening [skring Fornleifs: jvarnarflagi], som atter har pbegyndt sin virksomhed." Men han fik det svar, at der ikke var blevet overfrt penge fra Knopf til Laxness i 1946, at man man mtte vente et helt r, fr der forel en opgrelse for 1947, og at der ikke ville blive gjort mere ved sagen forelbig. Derved blev undersgelsen forelbig lagt p hylden.

Sar, ea mars 1948 komst William Trimble loks upplsingar hj skattayfirvldum Vestanhafs sem sndu a Laxness hefi fengi greislu fr Knopf, 24.000 dali, en einnig kom greinilega ljs a 21.000 dalir af eirri greislu vru enn inni reikningi Laxness banka Manhattan. Laxness hafi v ekki borga fyrir kommnistarur me fjrmagni fyrir tgfu Sjlfsts flks Bandarkjunum eins og Sjlfstismenn mynduu sr. Og etta var vel fyrir daga sakana um Rssagull.

Laxness greiddi lka skatt

ma 1946 sendi bandarska utanrkisruneyti William Trimble aftur afar neikvar frttir. Laxness, ea tgfufyrirtki hans, hfu greinilega greitt alla nausynlega skatta BNA af tekjum hans. En skatturinn arf ekki a hafa veri nema smupph mia vi prsentustig skatta slandi dag og .

17_-_Bjarni_r__ir_vi__Eisenhower_yfirhersh_f_ingja_NATO__ri__1951_-_Lj_smyndari_P_tur_Thomsen_-_Einkaskjalasafn_Bjarna_BenediktssonarBjarni Benediktsson me Eisenhower sem staldrai vi slandi veturinn 1951. Danskur sendiherra, samtmamaur hans, bar honum afar illa sguna og taldi manninntreggfaan afturhaldssegg, en arir eins og amma mn, sem var me honum barnaskla, ar sem menntun flestra kvenna stvaist eim tma, tldu hann til drlinga, v hann var svo "gfaur" og "rtti alltaf upp bar hendur" egar kennarinn spuri um eitthva. Hvernig hann fkk flugu hausinn, a Laxness borgai fyrir starfsemi ssalista slandi, verur seint svara - en a lsir ekki gfulegri rkhugsun.

Herfer Bjarna Ben og vina hans misheppnaist algjrlega. Str, frg og eli skldsins hafi vaxi essum mnnum mjg svo augum.

Og egar allt kom til alls var Laxness heldur aldrei strangur hugsjnamaur. Hann vildi eins og allir njta eirra vaxta sem hann hafi rkta me vinnu sinni og list. Vi sjum t.d. feralagi hans til Berlnar ri 1936, a hann fr fer fyrst og fremst til a bjarga tekjum snum, ekki vegna ess a banna tti bkur hans vegna meint illmlis hans um skaland eins og haldi hefur veri fram sar og af Laxness sjlfum. Laxness tti erfileikum a f tekjur snar fr skalandi, v fyrirtki, sem gaf verk hans t. hafi a mestu veri eigu gyinga, og au hafi veri sett hft (sjhr). Hannesi HlmsteiniGissurarsyni m segja til hrss, a hann kom eim feraupplsingum a einni af bkum snu um Laxness (eftir a hafa s upplsingarnar fyrrnefndu bloggi mnu. Hins vegar hafi Halldr Gumundsson ekki upp v, og er hann me afar furulega og undirbygga skringu samningum Laxness vi dnsk og sk tgfufyrirtki.

knopf

Merki Alfred A. Knopf tgfunnar.

lna orvarardttir notar einstaklega gagnrnin skrif dr. Ingu Dru Bjrnsdttur Kalifornu, sem heldur v fram a Independent People tgfu Forlagsins Alfred A. Knopf hafi veri metslubk og a vileitni Bjarna Ben hafi veri a sna a skldi borgai fyrir "kommnistarur" slandi r eign vasa og a hann hafi sannfrt J. Edgar Hoovers um a koma vef fyrir a hafi Atmstin kmi t hj Alfred A. Knopf BNA .

Hfum a sem rttara reynist: Bkin Independent People, ingin Sjlfstu Flki, var valin Book of the Month Club sem var bkaklbbur sem var stofnaur af auglsingafyrirtki. Bkur mnaarins hj Book of the Month Club voru valdar mnaarlega af frekar fmennu dmarapaneli. Bkin var talin lkleg til slu, en a var mat dmaranna en ekki kaupenda. Bkin Independent People bandarskri tgfunni fr 1946 var v aldrei metslubk. Harla lleg sagnfri hj lnu Kjerlf orvarardttur.

Brfaskrif Bjarna Bens, sem leitai eftir upplsingum um aufi Laxness sem hann taldi ll fara "kommnistarur", voru aeins rotinboruleg afskipti slensk stjrnmlamanns, sem ofmetnast hafi stu sinni. Enau ollu v ekki a Alfred L. Knopf var neyddur til ess a gefa ekki t Atmstina, lkt og lna apar upp eftir Ingu Dru Bjrnsdttur. Sjlfsttt flk var einfaldlega aldrei metslubk Bandarkjunum. slenska skldi hafi vaxi augum manna. Hann borgai fyrir stjrmlarur af tekjum snum og menn tldu greinilega lengi a s skun tengdist v a menn reyndu a koma veg fyrir tgfu bka hans.

En vitleysan fr svo vngi eins og msj hr.

new-knopf

Blanche og Alfred Knopf. Kannski lkai henni ekki stll Laxness og kom annig veg fyrir a Atmstin yri gefin t. Engin heimild er til fyrir v a J. Edgar Hoover hafi beitt rstingi Knopf-hjnin.

ess ber einnig a geta, a allsrandi tgfudmari A.L. Knopf var kona hans, Blanche (fdd Wolf). Hn bar betra skynbrag bkmenntir en Alfred. Alfred hafi fyrst og fremst peningavit. Vita er a FBI reyndi a hafa afskipti af bkavali Blanche Knopf, en oftast kom a fyrir ekki. Hn andaist ri 1966. egar eiginmaurinn andaist 9. ratug sustu aldar, voru afskipti FBI borin undir son eirra Alfred Knopf jr.

egar Knopf jr. heyri a FBI og illfygli og gyingahatarinn Hoover hefi haldi skr um fyrirtki foreldra sinna, og haft a undir eftirliti, sagi hann etta um fur sinn:

"He was the quintessential capitalist, but he published anybody he thought was worth publishing. He paid no attention to what their politics were."(heimild)

M vera a slkt s erfitt a skilja landi ar sem klkuskapur og tterni hefur lengi veri a mikilvgasta til a rsa til metora. Vera kann a vegna essa klkusamflags hafi Bjrk, Vigds og Saga veri a eina sem komst spjld sgunnar raun, j og ef til vill hann Snorri "norski". Og ess ber a geta a Laxness er ekki nefndur nafn Knopf-skr Hoovers. Heimurinn er nefnilega str og slendingar fyrst og fremst merkilegastir heima hj sjlfum sr.

slendingar eru samt gtasta j og upp til hpa gott flk, en misjafn sauur er oft smu hjr, eins og alls staar byggu bli.

800px-Director_Hoover_1940_Office

Mr finnst persnulega mjg ltill munur v fasska Loyality check sem J. EdgarHoover beitti gegn eim sem grunair voru um kommnisma ea fyrir a vera "andstingar rkisins"; Einnig eirri rttu slendinga a setja menn plitskan bs og byggja a aeins einhverju undirbyggu kjafti orpi hjara veraldar. John Edgar Hoover hefi lklega ori gur og gegn slendingur framvararsveit sama hvaa flokks sem vri vi stjrnvlin.

jnslund sumra manna er hafin yfir hugsjnir. Kjlturakkaeli er v miur bara sumu flki bl bori.

sigurdur_thorarinsson

Sjlfstisflokkurinn kom vitaskuld einnig upp kerfi um tma, sem satt best a segja lktist mest stjrnkerfi Austur-Evrpurkjum, sem eir hrddust sjlfir einna mest fyrir utan allar veislurnar sem eir sttu rssneska sendirinu.

Flokkurinn, ea lgregluyfirvld stjrnartmabili flokksins, lgust svo lgt a lta rannsaka slenska menntamenn erlendum lndum. T.d. hfu einhverjir "slensku leynijnustunni" sem suma menn hefur svo sem dreymt um endurreisn sari rum, samband vi Spo Svj. Ba eitthvert yfirvald slandi snsku leynijnustuna um a fylgjast me slendingum - t.d. stjrnmlalega algjrlega meinlausum manni eins og Siguri rarinssyni. Meira um a fyrir jlin. Og j a tkst ekki a brenna allt ruslatunnu eins eirra ltilmenna sem stunduu jnustu a njsna um landsmenn sna fyrir valdamenn. Sagan af rannskninni Siguri er ekki me gtri bk Guna forseta, vinir Rkisins, en hefi smt sr vel henni; svo lesendur Fornleifs geta fari a hlakka til jlanna. au vera vafalaust rau r.

Kalda stri var mjg sjkt tmabil og v verur ekki neita af sagnfringum Sjlfstisflokksins, a saga flokksins var ekki fgur eim tma.Bjrn Bjarnason verur a kyngja v - nema a hann hafi eitthva a fela.


Et dansk mestervrk om Auschwitz

Langwithz Smith

I sidste uge tog jeg turen i min bl Skoda ud til kunstmuseet Louisiana i Humlebk nord for Kbenhavn.

I optakten til et tordenvejr krte jeg den rolige vej, via Bellevue og langs Strandvejen, gennem hovedrige danskeres kvarterer. Da tnkte jeg p nogle af dem, som tidligere boede der, og som tjente fedt p anden verdenskrig. Den gang var der samarbejdspolitik ved magt i Danmark og mange danskere jubler stadig over samarbejdet med nazismens Tyskland. Den danske "politik" i de r var dog intet andet en underdanighed blandt dele af et folk som altid havde set op til naboerne mod syd, mens andre dele af befolkningen frygtede dem.

Forhandlingspolitikken, samarbejdspolitikken, kollaborationen om man vi, medfrte at sageslse mennesker, jder, kommunister, sigjnere og andre blev overrakt til et morderregime. Danske myndigheder sendte folk til Tyskland, uden og behve det og de fleste som fik den skbne blev myrdet i nazisternes koncentrations- og udryddelseslejre.

Formlet med et museumsbesg klokken halv otte p en lidt dyster sommeraften var et interview med Peter Langwithz Smith om hans nye bog Ddens Bolig, som fornylig blev udgivet hos forlaget Peoples Press i Kbenhavn.

Jeg kendte en lille smule til Peter, og var med ham i Auschwitz i 2001, p en studietur for medarbejderne for Dansk Center for Holocaust og Folkedrabsstudier, hvor jeg arbejdede som seniorforsker 2000-2002. Med p turen var en del gymnasielrere, bl.a. Peter, som var den mest vidende af dem alle. Han skulle snarere have arbejdet p vores center end mange af dem som blev ansat der og som aldrig fuldendte noget rligt arbejde.

Nr det kommer til kendskabet til Auschwitz, ved antagelig ingen mere end Peter Langwithz Smith. P studierejsen i 2001, ste Peter og en anden god bekendt, Torben Jrgensen, af sine dybe visdomsbrnde om nazisternes mordlejre over hele Polen. Man kan ligeledes takke Peter og Torben for at tusindvis af danske brn og gymnasieelever har fet undervisning om nazismens rdsler. Jeg lrte meget af rejsen i 2001, en rejse som jeg ikke er parat til at gentage i nrmeste fremtid. Derfor kommer Peter Langwihtz Smiths nye bog belejligt. Studiet af Auschwitz kan nu foretages hjemmefra, men hvis jeg kunne rejse igen med Peter og Torben, ville jeg dog straks tage imod tilbuddet.

Jeg kbte fornylig Peter Langwithz Smiths bog. Det er et digert vrk: 25x35 cm stort, nsten 4 kg tungt og 765 sider. Bogen indeholder en stor mngde fotografier, bde taget af forfatteren men ogs gamle optagelser fra krigen eller fra lige efter krigsrene.

Selvom bogen er tung, bogstavligt talt, er den meget letlselig og sproget er udmrket godt, for Peter var lnge lektor i tysk og dansk, f.eks. ved et gymnasium i Esbjerg.

Langwithz Smith Louisiana 2019

Peter Langwithz Smith til venstre. Foto V..Vilhjlmsson p Louisiana i Humlebk, 2019

Bogens indhold er naturligvis ikke nogen forlystelseslsning, som de allerfleste nsker at f ud af de bger de lser. Bogen er meget mere end det. Den er et enestende fagvrk, men ogs et mindesmrke, en encyklopdi. Det er ogs god portion modgift mod alt det hadske volapyk som spys ud af holocaustbengtere og andre ndsboller over hele verden, srskilt efter at www blev deres foretrukne redskab.

Alle skoler og kulturinstitutioner burde eje et eksemplar af Langwithz Smiths bog, og den har ogs et rinde i de andre nordiske lande. Forhbentligt bliver bogen udgivet p andre sprog end dansk, fordi det som aldrig er lykkedes andre er lykkedes forfatteren til Ddens Bolig: At give et helhedsbillede af det bedst kendte sted for nazismens mordgalskab.

Indtil nu har jeg lst bogen p den mde, at jeg nsten tilfldigt vlger et kapitel nr jeg har tid og er i den mode at jeg kan lse s tunge bger. Man fordyber sig straks i teksten. Nogle gange bliver man ndt til at lgge bogen fra sig, simpelt hen fordi det som beskrives er s forfrdeligt og s trist.

Aften-interviewet med Peter Langwithz Smith p kunstmuseet Louisiana i Humlebk var usdvanlig vellykket. Koncertsalen p Louisiana var fuld og de fremmdte var interesserede. Ude p resund kunne man hre bragende torden i begyndelsen af interviewet med Peter, efterfulgt af nogle mindre skrald, og s begyndte det at regne men kun lidt. Endda det stemningsfulde vejr passede til begivenheden p museet.

Jeg talte kort med Peter efter interviewet p Louisiana, og han signerede mit eksemplar af bogen og for andre som kbte den i museets bogbutik. Antageligt bliver bogen ikke en best-seller i Louisianas butik, hvor den var lidt dyr, men den burde uden tvivl have en chance for at f titlen det bedste videnskabelige vrk i Danmark i 2018. Selvom kun halvdelen af ret er omme, kan man nppe forvente en bedre bog i den kategori.

Bogen, som er indbundet, er ikke dyr p nettet , og forhbentlig kber Islndingene den ogs, fordi bogen har naturligvis et rinde i et lille land, hvor nogle mennesker tillader sig at sammenligne myndighedernes bygdepoletik p Vestfjordene med Auschwitz, samt deres godheds lille kleprojekt i Gaza med alle ghettoerne under holocaust. S kan islndingene nemt lse dansk, som er da endnu mere grund til at f fat i dette vigtige vrk, hvis man f.eks. har interesse i anden verdenskrigs historie, eller i sygdommen antisemitisme. Skoler burde kbe bogen og bruge den i danskundervisningen.

Peter Langwithz Smith
Ddens Bolig : Auschwitz-Birkenau
Peoples Press, Kbenhavn 2019

765 sider

Bogen fr seks gravskeer af Fornleifur:

6 grafskeiar


Danskt meistaraverk um Auschwitz

Langwithz Smith

sustu viku br g mr bla Skodanum mnum listasafniLouisiana Humlebk noran Kaupmannahafnar.

asigi rumuveurs k g rlegu leiina, um Bellevue og eftir Strandvejen, gegnum hverfi hfurkra Dana. var mr hugsa til nokkurra eirra sem ur bjuggu ar, og sem nuu mjg vel sari heimsstyrjldinni. var samvinnuplitk vi vld Danmrku og margir Danir rma enn samvinnuna vi skaland nasimans. S "plitk" Dana, sem var ekkert anna en undirlgjuhttur jar sem alltaf liti upp til ngrannanna suri, og sumir hrst, var til ess a saklaust flk, gyingar, kommnistar, sgaunar og arir voru sendir hendur moringja. Dnsk yfirvld sendu flk til skalands, n ess a urfa ess og flestir sem hlutu au rlg voru myrtir fanga- og trmingarbum nasista

Tilgangur safnaheimsknar kl. hlftta drungalegu sumarkvldi var vital sem teki var vi Peter Langwithz Smith um nja bk hans, Ddens Bolig, sem nlega kom t hj forlaginu Peoples Press Kaupmannahfn.

g ekki Peter rlti og var me honun Auschwitz ri 2001 feralagi starfsmanna Dansk Center for Holocaust og Folkedrabsstudier, ar sem g starfai sem srfringur (seniorforsker) 2000-2002. Me frinni voru menntasklakennarar, m.a. Peter, sem var eirra langfrastur. Hann hefi tt a vinna stofnun okkar frekar en margir arir sem anga voru rnir og aldrei luku neinu rlegu verki.

egar kemur a ekkingu Auschwitz, veit lklega enginn meira en Peter Langwithz Smith. Hann, og annar vinur minn Torben Jrgensen sagnfringur, jusu af brunni ekkingar sinnar morbum nasismans um gjrvallt Plland ferinni ri 2001. Peter og Torben er einnig hgt a akka a sundir danskra ungmenna hafa fengi frslu um hrylling nasismans. g frddist miki feralaginu ri 2001, sem g er ekki tilbinn til a endurtaka br. v kemur bk Peter Langwithz Smith sr vel. N er hgt a sitja heima og frast um Auschwitz smatrium, en ef g kmist aftur me Peter og Torben, myndi g vitaskuld strax akkast boi.

g keypti mr nlega bk Peter Langwithz Smith. a er miki verk og strt snium. 25x35 cm a str, nrri 4 kg a yngd og 765 blasur. Bkin inniheldur fjlda ljsmynda, bi eftir hfund og gamlar myndir fr strsrunum ea fr v rtt eftir strsrin.

tt bkin s ung, bkstaflega sagt, er hn mjg lsileg og mli er fyrirtaksgott enda var Peter lektor sku og dnsku, lengst af menntaskla Esbjerg.

Langwithz Smith Louisiana 2019

Peter Langwithz Smith til vinstri. Ljsmynd Vilhjlmur rn Vilhjlmsson 2019

Efni bkarinnar er auvita ekki skemmtiefni, sem flestir vilja f r bkum sem eir lesa. Bkin er miklu meira en a. Hn er fgtt fririt, en einnig gur minnisvari, uppsttarit og andsvar vi llu v rugli sem helfararafneitarar og arir andlegir dindlar sprea um allar jarir eftir a veraldar-vefurinn var krkomi verkfri eirra.

Allir sklar og menningarstofnanir ttu a eiga eintak af bk Langwithz Smiths og hn erindi til hinna Norurlandanna. Vonandi verur hn gefin t rum tungumlum en dnsku, v hfundi hefur tekist a sem engum rum hefur ur tekist: A n heildartkum ekktasta sta mori nasismans.

Hinga til hef g lesi bkina ann htt a g vel mr kafla af handarhfi egar g hef tma og er eim m a geta lesi svo ungar bkur. Maur sekkur strax textann. Stundum verur maur a leggja bkina fr sr, v a sem lst er er svo hrilegt og takanlegt.

Kvldviran vi Peter Langwihtz Smith listasafninu Louisiana Humlebk heppnaist einstaklega vel. Hljmleikasalurinn Louisiana var fullur og heyrendur hugasamir. t Eyrarsundi heyrist hrikaleg ruma byrjun vitalsins vi Peter, svo ein minni og fr a rigna rlti. Jafnvel veri hentai viburinum.

g rddi ltillega vi Peter eftir fyrirlesturinn, ar sem hann ritai eintak mitt af bkinni og einnig fyrir ara sem keyptu bkina bkslu listasafnsins. Lklegast bkin ekki eftir a vera best-seller bkabLouisiana ar sem hn var dr.

Bkina ber efa a kjsa sem besta fririti Danmrku ri 2019. ri s vart hlfna m vart bast vi betri bk.

Bkin, sem er innbundin, er ekki dr netinu, og vonandi kaupa slendingar hana lka, v bkin vitaskuld erindi litlu landi, ar sem sumt flk a til a lkja byggastefnu yfirvalda Vestfjrum vi Auschwitz og gluverkefni gmennsku sinnar, Gaza, vi gett helfararinnar. Svo kunna slendingar vel a lesa dnsku, sem er enn meiri sta til a n sr etta mikilvga verk hafi maur huga sgu sari heimsstyrjaldar og sjkdmnum gyingahatri. Sklar ttu a n sr eintak og nota bkina dnskukennslu.

Peter Langwithz Smith
Ddens Bolig : Auschwitz-Birkenau
Peoples Press, Kbenhavn 2019

765 bls.

Bkin fr:

6 grafskeiar


Stundum ngir ekki einu sinni slenskan ...

Christian X bog

S p dansk: Nogle gange rkker det ikke engang p islandsk. Det er akkurat tilfldet nr man skal evaluere publikationen:

Christian X og Island: Christian Xs optegnelser vedrrende Island 1912-1932, af Knud J.V. Jespersen. Syddansk Universitetsforlag, 2018 (1,4 kg.)

Christian Xs barnebarn overrakte denne bog til Islands prsident i slutningen af 2018. Prsidenten, Guni Th. Jhannesson, er historiker, s jeg gr ud fra at han har lst bogen med stor interesse.

Tidsrammen for vrket er 1912-1932, og kilden er hans majestts dagbger vedr. Island. Det frste jeg bed mrke i, fr jeg kbte bogen, var Forsidebilledet som er taget under kongens besg i Island i 1936. Man beskriver ikke 1936-besget i bogen. Man kan i den sammenhng undre sig over, at man har valgt at stoppe beretningen i 1932. Hvorfor ikke rejsen i 1936? Sandsynligvis ville det have gjort beretningen mere interessant. Men mske er regentens dagbog fra 1936/Island ikke s velskrevet at den egner sig til udgivelse. Den kan ogs vre get tabt, men i s fald burde det meddeles lseren.

Hans Majestt Christian X var benlyst ikke en mand af detaljen. Da han skrev islandske personnavne i sine dagbger, anstrengte han sig ikke ved at skrive sine islandske understter navne korrekt. Sledes ser vi gennem hele dagbogen forvanskninger af navne:

Hjskoleforstander Wilhjelmsson, som var Halldr Vilhjlmsson forstander for Landbrugshjskolen p Hvanneyri,
Signeszon Olafsson, er uden tvivl Sigurjn A. lafsson
Gurun Lausdottir, som hed rigtigt Gurn Lrusdttir
Peter Olthus, var antageligt Ptur Ottesen.
Esberngur Frijnsson, som i virkeligheden hed Erlingur Frijnsson
Haldur Gudmundsson var Haraldur Gumundsson.
Museumsinspektr Thorvaldsson var naturligvis rigsantikvar Matthas rarsson, som var brndende royalist.

Mske skyldes dette at Kongen var drlig til at lse signerede underskrifter. Men historikeren som publicerer uddrag af hans dagbger om Island kunne i det mindste have umaget sig ved at finde ud af, hvilke personer kongen skriver om. En anden mulighed er dog, at historikeren ikke har kunnet lse kongens skrift, som dog ikke var nogen krageter.

Ligeledes str det soleklart, at historikeren bag udgivelse ikke umager sig ved at undersge den nyeste forskning inden for politikken i Island i perioden; Hverken den danske eller den islandske. Derfor fremstr kongens betragtninger ofte som meget naive kommentarer om noget som kongen tilsyneladende ikke havde den mindste indsigt i, og mske endnu mindre interesse for. Forklaringer havde i flere tilflde vret p sin plads. Ja, sdan virker det nu, med al respekt for regenten og forlaget som besluttede at udgive bogen.

Et eksempel p hvorledes forskellige besgende lagde kongen ord i mund, er kongens takling af den politiske utilfredshed i Island i 1931. Kongen nvner museumsinspektr Thorvaldsson (Matthas rarsson) i sin dagbog efter et besg af bankdirektr Sigurdsson (Magns Sigursson, 1880-1947)i 1932 (side 362). Kongen, som tidligere havde ytret nske om at Thorvaldsson/rarson skulle tage kontakt til sig personligt, ndre nu mening og ytrede at museumsinspektren havde blandet sig lige lovligt meget i politiske anliggender:

"Han [Sigurdsson] personligt havde ikke nsket at blande sig den politiske Strid, men det var Museumsinspektr Thorvaldsson som havde taget Initiativet, om end han selv havde fraraadet det; men hvad forst en Mand sig paa Politik, naar hans gerning ligger blandt Oldtidssager".

rarson, som tidligere havde vret parlamentariker, kendte dog mere til forretningsgangen en kongen og henvendte sig med sine forslag p en helt korrekt mde. Sagen kom reelt set ikke kongen ved, og fordrede kun hans underskrift/godkendelse i sidste ende. Kongen kendte tilsyneladende ikke indholdet i den Forbundslov han underskrev i 1918. Hvis Christian X havde leget den samme leg i Danmark, havde der nok vanket en politisk krise. Dette var blot en del af kongens tydelige interesselshed og drlige kendskab til islandske anliggender.

Denne Kongens manglende interesse str i skrende kontrast med de rygter der verserede om kongens vrede og harme da Island endelig lsrev sig fra Danmark i 1944, midt under besttelsen af Danmark.

Bifaldt kongen udvisningen af et barn, eller en farlig kommunist?

Af og til finder man i bogen godbidder som er interessante. Men de sttes ikke i et relevant sammenhng for lseren af historikeren. P side 237 kan man for eksempel lse, hvorledes Christian X beskrev et mde som han havde med minister Jn Magnsson:

Ministeren udtalte, at dette bolsjevistiske Tillb til Opstsighed, der havde udsat hans egen Afrejse, nu var bilagt takket vre Hr. Tulinin [Tulinius] og Freren for Kontrolskibet "Thor" [r], en som dansk Sljtnat uddannet Islnder. Jeg indflettede, man burde fastanstte ham som Politiinspektr, saafremt han ikke havde vret Skibsfrer. - Ministeren udtalte, at man havde tnkt paa en saadan Ansttelse, srlig fordi "Thors" Inspektionstjeneste var bekostelig.

"De bolsjevistiske Tillb til Opstsighed", som kongen skriver om, var uroligheder som skyldtes utilfredshed med at en ung jdisk dreng, Nathan Friedman, ikke fik lov til at g i land i Island, for at forenes med den islandske familie som havde adopteret ham. Myndighederne pstod at han havde en sjlden jensygdom, som senere blev hurtigt behandlet p et hospital i Kbenhavn. Friedman boede senere i sit liv i Frankrig, hvor han dde af sygdom i 1938. Axel V. Tulinius var formand for Reykjavks Skydeforening (Skotflag Reykjavkur), samt spejderhvding. Han og fllerne i skydeforeningen kom de f politibetjente Reykjavk til undstning da de forsgte at udvise den syge, jdiske dreng. Det havde vret nskeligt, at Jespersen havde forsgt at dykke lidt ned i hvad sagen handlede om. En dansk lser fr ingen ting ud af denne beskrivelse p side 237.

Min morfar, Vilhelm Kristinsson (f. 1903), var en fattig Reykjavk-dreng som voksede op i den usle del af Reykjavk. Han var hele sit liv inkarneret socialdemokrat og socialdemokraterne var samtidig Islands mest rendyrkede royalister. Jeg tror min morfar fik mere ud af Christian Xs besg tidligere i 1921 end kongen selv. Min morfar viste redskabsgymnastik for kongen og for det fik han en medalje overrakt af selve kongen (se fotoet herunder).

1921_konungssyningin_2_1254174.jpg

NaKongen fik derimod selv ikke meget ud af besget. Kongens dagbogsskriverier fra Island i 1921 er minimale. Det hans skriver om sin visit i Island i 1921 viser en endels mangel af interesse for sine understter.

Sprgsmlet er: Hvorfor skal man fejre det 100 r senere i en mursten af bog som helt savner refleksioner?

Denne forfatters morfar deltog ogs i forsvaret af den jdiske Nathan Friedman, som en socialistisk leder i Reykjavk nskede at adoptere. Men da "Tulinin" kom og truede med sin gevrbande fra det bedre borgerskab i Reykjavk, flygtede morfar med mange andre deltagere i beskyttelsen af Friedman.

Skydeforeningen blev derimod rost af Christian X. De skide bolsjevikker blev slet ned med magt og den jdiske dreng fik ikke asyl i Island. Det behagede tilsyneladende kongen som meget senere skrev at han ville g med jdestjerne i Kbenhavns gader. Christian X har dog nppe vidst at drengen var jde, og mske ikke engang hvad sagen helt njagtigt drejede sig om. Men de bolsjevistiske banditter var ikke kongens kop the. Kongen og embedsmands-vrket omkring ham hjalp heller ikke de statslse jder i Danmark, som selv kontaktede ham for at f hjlp (Se Vilhjlmsson 2005, Medaljens Bagside, Kbenhavn: Forlaget Vandkunsten).

Var to mnd i gang med det samme arbejde?

For nogle r siden oplyste en islandsk journalist, Borgr Kjrnested, at han havde fet tildelt aktadgang til kongens dagbger og varslede en bog baseret p dem. I november 2015 holdt Kjrnested f.eks.et oplg om sin bogplan i Nordens Hus i Reykjavk. Det var derfor med stor undren at jeg lste de frste nyheder om Knud J.V. Jespersens bog, da dronning Margrethe II overrakte den til Islands prsident. Forklaringen kan vre sygdom eller at man ikke magtede opgaven og derfor har Jespersen mske viderefrt arbejdet efter Kjrnested. Men det fremgr ikke af vrket. Den islandske journalist havde derimod oplyst at han havde mdt Jespersen p en konference i Finland og at han efterflgende havde fet adgang til kongens dagbger med Jespersens mellemkomst.

En sdan let adgang til Kongehusets nyere privatarkiver havde man dog aldrig set fr. Nrvrende forfatter fik i sin tid afslag p adgang til Christian Xs dagbger fra 2. Verdenskrig. Lidt senere fik en dansk historiker adgangen. For at kompensere for sin "fejl", gav Rigsarkivet mig adgang til andet vigtig materiale som dog ikke vedkommer Christian X, og som jeg ikke havde bedt om. Lad os ikke dvle ved fadser og rddenskab i det danske arkivvsens andedam. Det er et emne til flere binds vrk og kommer den sidste islandske regent overhovedet ikke ved.

Bogen om Christian X og Island er rent ud sagt 1,4 kg. af den ringeste betydning, svel for historikere som menigmand. Kongen styrede naturligvis ikke slagets gang i Island - og han forstod den heller ikke helt.

Bogdesigneren br dog tildeles lidt ros. Rent fysisk er bogen ikke vrst; En fysisk nydelig bog om en konge som ikke rigtig gad Island - tilrettelagt af en historiker som denne gang ikke rigtig magtede sit hndvrk.


t um stttar ...

Information (2)
rbt mnum n morgun lauk ekki fyrir en klukkan hlf ellefu. g vakna venjulega snemma og bora lka rla, en dag kva g a fasta nokkrar klukkustundir.

g fr verslun til a kaupa nausynjar og tlai a kaupa mr helgarblai Weekendavisen, en rak augun Information, sem g les alla jafna ekki og hef ekki gert rarair. g hef einfaldlega ekki efni v. Blai kostar 40 DKK lausaslu, sem er hi argasta kaptalska okur og svnar.

Aeins ein sta var fyrir v a g keypti hi gamla kommabla Information morgun. slandskort prddi forsuna. Ekki arf n meira til a fanga athygli Mrlandans, tt forframaur s!

g tri vart mnum eigin augum, v eitthva um murlandi finnur maur vart virkum degi, nema fyrsta lagi bls. 4., en venjulega alls ekki, nema kannski tnlistaraukum prentuu blaanna - ea egar eitthva gs og skturinn bankageiranum vellur yfir.

En eins og siur minn og erfagss hefur fyrir skipa, rekst g vallt fljtt villur annarra, g sji sjaldnast mnar eigin.

Forsumyndin Information var auglsing fyrir grein eftir hinn gta Erik Skyum-Nielsen, sem g kannast vi og hef eitt sinn hjlpa vi a finna villur bk. Vitna er ljlnur eftir orstein Erlingsson "slensku". v miur vill svo illa til a tvr, heilar villur er essum tveimur lnum r ljinu. Skoi myndina og finni r.

Grein Skyum-Nielsens, sem fjallar um Snorra Eddu er me gtum, en eitthva hefur runni t sandinn me stafsetninguna slensku. Allt er ekki rita alt eins og sumir geru tmum orsteins. er ekki skrifa i.

Smmunir, lkt og sland er. En hafa ber a sem rttara reynist eins og vi slendingar segjum - en hldum vst sjaldnast sjlfir. orsteinn Erlingsson orti einnig etta:


v ftt er fr Dnum sem gfan oss gaf,
og glggt er a enn hva eir vilja.
a bl sem eir j vorri t sugu af,
a orkar ei tin a hylja:
svo tkst eim a meia’ hana mean hn svaf
og mjg vel a hnupla og dylja;
og greilega rit vor eir ginntu um haf –
a gengur allt lakar a skilja.

Tak sk du ha! etta n ekki vi um Erik Skyum-Nielsen. En g er farinn a vera leiur sumum rum dnsku endunum sem ykjast hafa tk slensku. a er nokku langt milli eirra sem a hafa.


Holy Olaf leggst Landakot

Teknir  rass

Athafnaskldi Olaf J. Olafsson New York er binn a rita enn eina bkina, sem byggir atburum sem aldrei ttu sr sta, hann haldi ru fram. N, a er auvita ekki frsgur frandi. A sklda er n einu sinni a sem skld hafa a atvinnu, egar eir eru ekki a stjrna strfyrirtki. En annars skrifa menn frekar eins konar sagnfri. En sannleikurinn ea nstum v hann, verur aldrei eins vinsl metravara og tilfinningaklm og rugl ekta skldsgum. Misjafn er nefnilega smekkur manna.

Mig grunar a Olaf Nju Jrvk telji sig hafa lagst skri yfir sundi til sagnfringanna hinum megin vi flann. ͠vitali RV heldur hann v fram, a a s alvita a glpir hafi veri framdir Landakotsskla sustu ld. Vandamli fyrir hinn verandi drama-documentarista Olaf J. Olafsson, er a a liggur akkrat engin snnun fyrir v sem hann heldur fram um glpi Landakotsskla, nema a maur lti a samhangandi sgur meintra frnarlamba su sannanir, ea a dmur rennusteinsins Huhl s rttvsin slandi. Olaf er v enn skld ea afar llegur sagnfringur.

a litla sem verandi lesendur Olafs eru bnir a f a vita um sgurinn nju bkinni hans er a frnsk nunna, vegum Vatkansins, s aalhetja bkarinnar. Harla lklegt m ykja a Vatkani s lti senda nunnu til rannskna brenglun kirkjunnar jna, v Vatkani lt barnan afskipt aldarair. a var nstum liti privilegium lrra manna a leggjast brn, ea a minnsta a nta sr primus ius noctis ef eir voru ekki fyrir brnin.

french nun"Je suis franaise", crivait la religieuse

Frnsk nunna reddar mlunum

A frnsk nunna a la madame Joly s fengin til a pota kaunin er lklegt. Frakkar hafa svo a segja ekkert komi a kalsku starfi slandi, nema austur fjrum meal Pompla. Frakkar ofveiddu fisk og stguu ess milli sliti erfamengi einstaka fjlskyldna ar sem umbarahttur var farinn a sliga karlpeninginn og vg Down-heilkenni skinu beint t r sjnum sumra manna.

Olaf

Mynd af Olaf J.. ess m geta a upphaflega ht Olaf lafur Jhann lafsson.

egar Olaf tekur upp v nrri bk a segja "sannsgulega" sgu, sem ugglaust verur einnig gefin t kostna hfundar ensku, fr umheimurinn a vita a glpir hafi veri framdir Landakotsskla -- svo a engin snnun hafi enn veri fr fyrir v og enginn hafi veri sttur til saka. En til langrar framtar mun sland samt standa listum yfir illmennsku erlendra presta gagnvart ungviinu. slendingar eru lka afkomendur brenglara, kristinna kynlfsrla fr Skotlandi og rlandi svo vitna s lleg skld meal vsindamanna. Sguflsun skldsgum geta n nokkru flugi. Fama est...

Mig grunar a ef Olaf Olafsson takist vel upp essari bk sinni, tri alheimur v von brar a tlendir kalskir prestar hafi nauga brnum slandi strum stl. Sumt flk kann eins og alkunnugt er ekki a gera greinarmun sagnfri og skldsgu.

egar hvthrir menn sextugsaldri eins og Olaf fara a leika listir Judith Krantz er mikil htta ferum. Venjulega er brunnur sklgyjunnar urrausinn hj eim greyjunum og eir hella sr yfir vifangsefni sem eir kunna ekkert og hafa enn minna vit , reknir fram af fordmum. tlendingar eru alltaf illmennin slandi. Tommi plastbarki var til dmis prettaur af tlskum lassarna. slendingar eruviljalaus hismi egar kemur a vondum tlendingum (teki skal fram a hfundur essar bloggs er hlfur tlendingur - svo passi ykkur bara).

Bjarna saga barnariils

Vri ekki nr a skrifa skldsgu, ea nja slendingasgu, Bjarna sgu barnariils, um alla slendingana sem hafa nauga brnum og gera enn. Lesi i ekki dagblin og horfi ekki frttir? Algengasta frttin slandi ri 2017 var barnan? Sgubrot um skyldleikarktarsemina slandi vri hgt a bta inn sgurinn. a gtu ori a gu efni fyrirsjnvarpsframhaldsmyndirnar Ice Incest I-IV, framleidd af Time Warners Inc, me einn af hinum valinkunnu runkurum Hollywood sem leikstjra. Kevin Spacey hefi geta leiki prestinn gst Frans, en er hann vst fjarri gu gamni.

spacey-church

Hinn saugri almenningur slandi, sem virist hafa furumikinn huga llu kinky, getur svo fra safarku myndunarafli snu me senum ar sem Frulein Margrt Mller og sra George (gst Frans) eru hrku sleik undir altarinu Landakotskirkju, blindfull af rgangsmessuvnum og tandi obltur lkt og vru a kartfluflgur - og ess milli s Gumunda og Sigura ra brnum snum vistvnum torfhsum ti andnesjum, ea svoklluumhobbit-hsum (sem einnig hafa n veri nefnd "turf chateaux" samkvmt UNESCO sem haft hafa sr til hjlpar illa gera slenska heimildamenn me minnimttarkennd), mean Gudda og Munda eru a lessast ti hlu eins og englar me hfur og rauan skf, peysu.

Ga skemmtun pratar og arir pervertar!

Vilji menn f betri innsn Landakotsfri, ar sem slenskir xenfbar me kynra eru ekki sgumennirnir, m fara essa su ar sem er a finna blogg rita fyrra sem inniheldur fjlmarga hlekki greinar sem g hef skrifa um Riftns- og Landakotsml. Sagnfrilega s er g feti framar en nunnan hans Olafs J. g er ekki viss um a sannleikurinn muni sigra.


Handbk fyrir Gamla Ford

ford_haandbog_1922_lille.jpg

Nlega kom g fyrir tilviljun forgamla verslun Fririksbergi i Kaupmannahfn. g s glugga a eir voru me olutrektar llumstrum 5 krnur stykki. Mig hefur einmitt vanta slkar trektar sem kosta auveldlega 10 sinnum meira rum verslunum. jarh Allgade virulegu hornhsi var gamall maur a selja leifar lagersins fyrirtki semfjlskylda hans hefur reki fjrar kynslir. Hann selur mest blahluti, en hann er einnig me skranslu einu herbergi. ar fann g sjaldgfan lterskan katekismus fr 1864 aeins 10 krnur danskar, sem ekki er til Konunglega bkasafninu.

ford_t_gir_lille.jpg

Grshjlin Ford T

g rakst essa merku handbk dnsku fyrir Ford T fr gst 1922 dnsku, sem s gamli vildi selja fyrir mjg sanngjarnt ver og g sl til. g er egar bin a f gyllibo bklinginn. Miki er til af sams konar handbkum ensku, en a er venjulega endurprentuum tgfum.

essi handbk er upphaflega tgfan fr 1922 dnsku. Langafi seljandans mun hafa keypt Ford T hrri elli og etta er bklingurinn sem fylgdi eim bl njum. Vel hefur veri passa upp hann.

Ef einhver er me Ford T sem eir eiga vandrum me, er etta rugglegasti hinn besti psi, en hann kostar.

Menn voru greinilega mjg snemma farnir a hafa hyggjur a eftirgerum a varahlutum. Undir upphafsorum bkarinnar er vara vi eftirlkingum.

ford_t_af_vigtighed.jpg


Ondskab - ren ondskab

jurbarkas.jpg

Et dansk forlag, Ordenes by, som p forlagetshjemmeside prsenterer sig selv uden en eneste person eller ansvarshavende redaktr, har udgivet bogen Ondskab af Eirkur rn Nordahl. Ondskab var desvrre det bedste Island havde at byde p til nomineringen af Nordisk Rds Litteraturpris i 2014. Forlaget oplyser dog, at "det indtil videre har fokuseret p at udgive mesterlig, international litteratur."

Nr Sofie Oksanen ikke engang kan have en smmelig omgang med de lig som mange af hendes estiske slgtninge fjede til holocaustpuljen i Baltikum, uden at fordreje og forfalske historien, hvorfor skulle s en islandsk forfatter, som er barnebarn af mand som meldte sig ind i Waffen-SS som knapt 17 r, kunne levere et bedre produkt om grusomhederne i Litauen?

icebowlers_1249066.jpg

Hattedamer og hattemnd: Oksanen ifrer sig ofte lidt "goth" gevandter, men Nordahls hovedbekldning og varemrke, Bowlerhatten http://norddahl.org/dansk, batter slet ikke. Hallgrmur Helgason, som brndte en kvinde af i Tyskland ved 1000 grader poserer ogs med den slags og hans lille hoved egner sig meget bedre til den hattemode end Nordahls kmpeknold. Jeg tvivler p, at nogen hat kan sidde godt p Nordahls begavede pande.

Persongalleriet i Eirkur rn Noddahls bog er lige s utroligt som den islandske "virkelighed" som nogle yngre islandske forfattere, der ikke er kriminalromanforfattere, fremstiller i deres bger. At finde alle de grumme forbrydelser i Arnaldur Indriasons mesterlige bger, er dog mere sandsynligt end at genkende personerne i Nordahls Ondskab. Litauerne, Islands nye under-under arbejderklasse som desvrre begr sig godt i kriminalitetsstatistikken, har ikke produceret akademikere og forskere i holocausts som hovedpersonen i Ondskab. Lige s usandsynligt er det, at en person med jdisk baggrund ville forelske sig i en nynazist. Men det er jo fiktion, sdan som TV-serien om 1864.

Island har heldigvis ikke noget Nynazistisk parti, selvom der nok findes en flora af tatoverede galninge som onanerer i kor i et eller andet baglokale i Reykjavk eller safjrur, hvor bogens "intellektuelle nynazist" kommer fra. Sdanne typer fandtes der en gang i 1960erne Reykjavk. Nogle blev til fine mnd. Endnu finere blev medlemmer af Islands naziparti i 1930erne. n blev politimester, en anden direktr for flyvedirektoratet og en tredje bankdirektr i Nationalbanken, uden at have en afgangseksamen i konomi fra et af de tysk universiteter som han marcherede p i anden halvdel af 1930erne.

omar.jpg

Stakkels Omar, iflge Smagsdommeruniverset.

S har vi stakkels mar Arnarson, en af aktrerne i Ondskabens lidt uappetitlige trekant, som er islndingens nationalsport. mar er pure-islandsk, selvom researcherne p DR-smagsdommerne, fremstilledeham billedligt som indvandreren Omar. For kulturlse smagsdommere, som nok ikke har lst denne bog, kan oplyses at det hebraiske mandsnavn mar/Omer forekommer i Biblen og blev brugt som mandsnavn i Norge og p Island allerede i middelalderen. Man bor ndvendigvis ikke i en forstadsghetto i Island, hvis man hedder mar og det er mere sandsynligt at en islandsk nynazist hedder Omar end at et pizzabud i Reykjavk med rdder i Palstina gr det.

sa-fuhrerin_1249062.jpg

S bliver Pia lille Pia , som ikke er med i Ondskabens trekantseventyr, gjort til en moderne Oberste SA- Fhrerin i Eirkur rn Nordahls univers. Her kunne man have tnkt sig at det danske forlag friserede teksten en lille smule, sdan som forlaget Klett-Cotta i Tyskland fjernede alle Nazi-ubehageligheder fra Hallgrmur Helgasons roman Kvinde ved 1000 grader. Nej, man br ikke censurere noget i det 21. rhundrede. Man br ogs erindre sig, at rtier med Europas strengeste indvandrerpolitik, som gr "SA-Fhrerin Kjrsgrd" til skamme, har medfrt at pizzabuddene i Reykjavk ikke hedder Omar eller Mohammed. Den islandske flygtningepolitik udvet af alle partier i Altinget m da vre SA-Pias vde drm og store forbillede.

Hvorfor skrive romaner om nazister Island, nr virkeligheden er mere ljerlig? Antisemitismen i Island bliver i disse r frst og fremmest udvet af venstreorienterede mennesker. Island har ogs set en omskrelsesdebat (omskrelse af drenge). I den deltager de ventreorienteret meget ivrigt. De hilser moskeer og muslimer velkomne,sdan som forfatteren til denne artikel ogs gr det (han var den frste til at foresl en moske i Island), men jder og muslimer M ikke omskre iflge de nyhellige Islndinge. Hvem er Islands gimpenazister?

Jeg forstr faktisk godt, at menneskene som udgiver Ondskab i Danmark vlger at vre helt anonyme.

---

* For fremtidige generationer af islandske forfattere med tysk baggrund, som vil spege deres trekantsdramaer med lidt holocaust i Baltikum, anbefaler jeg dem at undg de statslige historieforfalskninger, men i stedet for orientere sig om den rigtige historie i disse lande p www.defendinghistory.com.Her er en artikel om hvad der kan ske med folk som mig og Nordahl, hvis man er s dum at bre hat i nutidens Litauen.

Hvis nogen vil vide, hvorledes det virkelig var i Jurbarkas, byen i Lithauen som er gjort til scene i Ondskab, s kan de f mere viden om dem som overlevede her: http://kehilalinks.jewishgen.org/yurburg/bathesis.html Antallet af myrdede der l mellem 1222 jder (som blev myrdet 3. juli 1941 og 2000 jder, De sidste tal prcenteres i Joel Alpersbog som Nordahl anvender som kilde.

Ls her omSaulius Berzhinis fantastiske film om Shoah i Jurbarkas, hvor vi mder Rita Mazeikaite —, en vaskegte litauer som mindes jderne som blev myrdet i hendes land med dyb respekt. Berzhinisblev i 2014 forfulgt af myndihgederne i sit hjemland for sine afslringer af litauisk initiativ i slagtningen af jder i Jurbarkas i 1941.

verst ser man den smukke synagoge i Jurbarkas bygget i ca 1790. Den blev delagt da byens jder blev frt til en massegrav som andre af byens beboere havde gravet p den jdiske begravelsesplads. Her blev jderne henrettet.


Fiskveiimaskna Smundar Magnssonar Hlm

saemundur_fornleifur.jpg

Ekki alls fyrir lngu skrifai g um 24 olumlverk fr slandi sem jminjasafninu skotnaist ri 1928 r dnarbi dansks barns. au eru n geymd Listasafni slands. Myndirnar ttu a sna msa stai sland, en sna miklu heldur myndunarafl listamannsins sem mlai myndirnar. g tel nokku vst, a Smundur Hlm (1749-1821) hafi veri hfundur myndanna og a hanni hafi selt r Otto Thott greifa. Fri g fyrir v mis rk (sj hr og hr).

Otto Thott greifi skildi eftir sig meira sem Smundur hafi gert og selt honum. Greifinn hefur ugglaust veri velunnari margra stdenta listaakademunni Kaupmannahfn, en ar var Smundur fyrsti slendingurinn sem stundai nm. Otto Thott var lka mikill bka og handritasafnari og safnai m.a. ritum upplsingaaldar. Eftir hann liggur eitt merkilegasta safn plitskra ritlinga franska tungu, sem margir hverjir varveittust Danmrku en ekki ringulrei byltingar Frakklandi fallaxarinnar. Thott greifi var afar upplstur maur. Hann safnai smuleiis bkum og ritum um alls kyns atvinnubtur og njungar anda upplsingaaldarinnar. Hann unni smuleiis mjg myndlist og fornum frum, svo a hann hefi ekki hundsvit eim efnum. hll Thotts Gavn Suur-Sjlandi hangir fjldi mlverka af ekktum persnum sgunnar. Myndirnar eru greinilega mlaar eftir prentmyndum og koparristum. Gin eru ekki mikil og a list a manni s grunur a Thott greifi hafi lti mla essar myndir fyrir sig akademunni. Vel get g mynda mr a Smundir tti ar einhver verkanna.

Machina Smundar Hlm

Smundi var meira til listanna lagt. Hann thugsai lka vlar, Machinu, til fisk og selveia. Hann settist niur og handritai ltinn ritling kynvilltri dnsku og myndskreytti, ar sem hann lsti tillgum snum a veiiaferum fiski og selum sem honum hafi dotti hug. Ritlinginn kallai hann Nogle Tanker om Fiske og Laxe Fangsten.

g tel nsta vst a verki Trait gnral des pesches, et histoire des poissons qu'elles fournissent (Almennar frsgur af fiskveium, og saga af fiski eim sem r fra) hafi haft einhver hrif Smund. Hfundar verksins voru Henri-Louis Duhamel du Monceau (1700-1782), sem var einn af risum upplsingaaldarinnar Frakklandi, og Jean-Louis De La Marre. Byrja var a gefa t riti, sem var remur bindum, Pars ri 1769. Hr er hgt a fletta verkinu ga.

silungar.jpg
Teikning af laxfiskum bk Duhamel du Monceau og de la Marre

Ugglaust hefur etta verk veri til einkabkasafni Thotts greifa, og einn eirra 120.000 titla sem eftir hans dag voru seldir hinu Konunglega Bkasafnsins. Eins tel g nokku ruggt a Smundur hafi komist etta verk og hugsanlega hj greifanum. a var ekki langt a ganga fr Listaakademunni yfir Kaupmannahallarslot Thotts, sem kalla var Det Thottske Palae, sem okkar tmum hsir franska sendiri Danmrku. Svo tilgtusmum og vangaveltum s haldi fjlglega fram, ykir mr allt eins lklegt a Smundur hafi, lkt og slendinga er siur, sniglast kringum fyrirmenn og fengi a skoa og lesa essu merka franska verki um fiskveiar og fiskirkt.

Ljst ykir mr af llu, a Smundur hafi veri okkar fyrsti Georg grlaus, en greinilega var hann einnig haldinn vgum tisma. Hann gat ekki lrt dnsku sr til gagns, og latna var ekki hans sterka hli ef dma skal t fr fleygum orum latnu forsunni. En hann s hins vegar smatrii eldgosum og thugsai vlar smatrium til a efla veiar. Ekki tla g a dma um notagildi fiskivlar Smundar, en skemmtileg er hugmyndin.

tabula_vii_skarp_c.jpg
tab_iii_karlar_1245452.jpg
Hugmyndir Smundar Hlm
part_2_section_2_plate_17_b.jpg
r bk Duhamel du Monceau og de la Marre

Hvort Smundur hefur hugsa sr ritkorn sitt til tgfu, er ekki hgt a segja til um me vissu, en a ykir mr lklegt. Greinilegt er t fr lsingum stahttum a Smundur hefur haft slenskt umhverfi huga, enda hvergi neitt landslag nverandi Danmrku sem lkist v sem hann lsir ritlingnum. Handriti komst safn Hsklabkavararins, gu og sagnfringsins Abrahams Kall, sem var einnig mikill safnari samt sinni. Safn hans var sar selt Konunglega bkasafninu. Handriti me nkum Smundar um fisk og laxveiar fkk handritaeinkennisstafina Kall 628 b 4to.

Hr skal rin bt ekkingarleysi slendinga essu framtaki Smundar Hlm. Fornleifur gefur hr me t lsingu Smundar Magnssonar Hlm fiskveiimasknu hans. Bkina er ekki hgt a kaupa.

Hr er hgt a lesa ritling Smundar Hlms Nogle Tanker om Fiske og Laxe Fangsten og hr m betur skoa myndir ritlingsins.

Hr er san hgt a lesa afritun mna af af textanum ritlingnum me myndum Smundar.


Drplingur og sgur bundnar inn Oseberg

draeplingaskald.jpg

Eigi vakti a mikla athygli Danmrku, er rarinn Eldjrn flutti rhildi Danadrottningu og fornleifafringi drpling gr. Drottningu lkai hins vegar vel og sagi "mange tak skal I ha", en skildi samt ekki baun bala.

rarinn er lka ekktur fyrir a yrkja n, og g tel mig hafa mtteki eitraar vsur eftir hann sem sem mgur hans sendi afar ntmalegan mta r faxvl Psthsstrti forum. g skemmti mr miki yfir v og hef deilt eirri sgu me lesendum mnum. g uppskar nvsurnar vegna ess a g var eitt sinn rinn a jminjasafni slands, og fornleifanefnd sta konu n lokaprfs fornleifafri. Faxskldin vissu greinilega ekki a g fkk silfurverlaun Hsklans rsi ri 1986, en hafi ekki tma til a taka vi eim r hndum Danadrottningar sal, v g urfti a flta mr uppgrft Stng jrsrdal. ri 1992, egar g fkk ph.d. titil hafi g heldur ekki tma til a hitta drottningu ar sem g var aftur staddur jrsrdal. g hef, til a bta gru ofan svart, hafna rija boinu til a komast nvgi vi Margrti rhildi, enda sjlfur af konungakyni bar ttir.

N fr Danadrottning lofkvi, en er ekki einu sinni me almennilegt prf fornleifafri. a drpan hafi ekki veri send henni faxi, var a ttalegt apparat sem flutti henni kvi. Forum kunnu skldin a flytja kvi sn me stl - telja menn.

Eitt sinn var a siur, a konungar og drottningar fru gum skldum gull og jafnvel skip. rarinn fkk ekkert slkt hj rhildi, ekki einu sinni baug r slensku silfri sem aldrei fellur , enda slkir gmlmar sjaldfundnir Danmrku. Tak skal I ha' er samt betra en ekkert egar maur tmum Ipads fr fimm bindi af slendingasgunum nrri dnsku og skrri bundnar inn brakandi gervileur. slendingasgurnar vera aldrei tmaskekkja, ef menn gera sr grein fyrir v a r eru fyrst og fremst skldskapur og gar trivialbkmenntir.

danska1.jpg

a vekur einnig athygli mna, a a sem ur voru kallair btar af sgum, kallast nu totter ntmadnsku, en ekki fragmenter eins og ur. Aumt ykir Fornleifi einnig og einber hottintottahttur, a kassinn sem inniheldur slendingasgurnar norsku, dnsku og snsku s skreyttur me mynd af ljnshfi sem fannst Osebergskipinu Noregi, sem heygt var ri 834, lngu ur en norrn bseta hfst slandi. Hafa menn aldrei heyrt af jminjasafninu? ar ri fair drplingaskldsins eitt sinn rkjum, og ar er fullt af gripum sem smt hefu sr betur sem skreyti tgfum slendingasagna en norskur kattarhaus.

Sj frtt RV um drplinginn: Hr og hr.

Fyrri frslur um Eldjrn: T.d. Hr og hr.


Nsta sa

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband