Fćrsluflokkur: Bćkur

1) Ísland vex alltaf í augum Íslendinga

Untitled-TrueColor-01

Stundum ţarf ađ snúa sjónaukum Íslendinga alveg viđ til ađ fá sćmilega raunhćfa mynd af íslenskri atburđarrás, og á ţann hátt minnka ţćr hćđir og ofurstćrđ sem skođanir, umrćđa og mat nćr oft á Íslandi - og ţađ ósjaldan vegna ţjóđernisrembu, naflaskođunar eđa minnimáttarkenndar hjá stórum hluta landsmanna. 

Ég talađi einu sinni viđ hollenska konu prófessors á Bretlandseyjum, sem stundađi norrćn frćđi. Hún kvartađi viđ mig ađ fyrra bragđi yfir Íslendingum sem henni fannst ekki getađ talađ um neitt annađ en sjálfa sig. Hún gladdist ţegar ég sagđist vera á sömu skođun og hún. Henni hafđi einu sinni veriđ bođiđ í veislu Íslenska sendiráđinu, eđa voru ţađ snittur og hanastél. Ţađ var henni "óţolandi", ţví Íslendingarnir vildu um ekkert annađ tala en Ísland og Íslendinga. Ţađ hvarflađi ađ henni ađ ţetta gćti veriđ vegna ţess ađ Íslendingar vćru ekki enn nógu miklir heimsborgarar, en svo uppgötvađi hún loks ađ meiniđ var eintóm sjálfsánćgja.

Eru Íslendingar ekki enn orđnir sjálfstćtt fólk?

Undarleg rimma fer nú fram í Morgunblađinu milli Björns Bjarnasonar og Ólínu Kjerúlf Ţorvarđardóttur. Síđast svarađi Björn á bloggi sínu (sjá hér). En bćđi gćtu ţau grćtt töluvert á ţví ađ fá sérkennslu í heimildarýni.

Rimma ţessi, sem nú fjallar orđiđ um smáatriđi í bók Ólínu Kjerúlf Ţorvarđardóttur - inn heilaga Halldór Laxness - er erkigott dćmi um ţann ţjóđarsjúkdóm Íslendinga, ţegar ţeir sjá sjálfa sig í miđri hringiđu heimsstjórnmálanna, viđ borđ heimsfrćgra manna, og jafnvel sleikjandi sig upp viđ prófessora á kennarastofu í Oxford hér um áriđ. Annađ orđ yfir ţetta er veruleikafirring. Menn hringsóluđu og bökuđu pönnukökur til ađ komast í Öryggisráđ SŢ og heimsóttu eitt sumar morđingjann Assad á Sýrlandi í ţeim tilgangi. Ćđiđ er ekki enn fariđ af mönnum, ţví sá sem nú situr í hásćti utanríkisráđuneytisins ćtlar víst ađ leika sama leikinn og Ingibjörg Sólrún Gísladóttir, sem ćtlađi sér ađ leysa allar deilur fyrir botni Miđjarđarhafs og koma ţannig á heimsfriđi.

Eiginnöfnin Björk og jafnvel Vigdís, svo og hugtakiđ Saga eru í raun einu íslensku orđin sem menn láta sig varđa úti heimi. Sumir klćmast ţó á Eyjafjallajoke´l.

Allir ađrir en Björk og Vigdís eru einungis "heimsfrćgir" á Íslandi og Höfđi-House er timburkofi í jađri iđnađarhverfis, nema í höfđi Íslendinga. Ţar breyttist heimssagan, ef dćma má út frá skođun sumra Íslendinga. Höfđi var ţó aldrei annađ en sviđsmynd heimssögunnar og ađ litlu leyti: Ţetta var bara hús ţar sem áfangafundur var haldinn í roki og rigningu. En á Ísland varđ hvíta húsiđ ađ höll friđar. Hvergi nema á Íslandi leikur ţetta hús annađ eins hlutverk.

Svo, now it´s Laxness again.

laxness desk

Vissulega var Laxness mikill rithöfundur. Hann hlaut fjandakorniđ Nóbelsverđlaunin.

En ţar fyrir utan er ţekking umheimsins á ţessum manni afar takmörkuđ. Drćm sala á bók Halldórs Guđmundssonar um Laxness í Danmörku sýnir ţađ á vissan hátt. 800 bls. dođrantur um íslenskt skáld á 20. öld verđur aldrei metsölubók í landi ţar sem sumt fólk er enn ólćst og einkum á eigin sögu.

Já, rimma Björns og Ólínu er harla hjákátleg:

Ólína hefur skrifar og gefiđ út ritgerđ sem ber hinn mikla titil Spegill fyrir Skuggabaldur: Atvinnubann og misbeiting valds. Ţótt Ólína fari ansi víđa í bók sinni, en mest úr einu í annađ, ţannig ađ oft úr verđi margar hálfkveđnar vísur, er bókin fyrst og fremst pólitísk ádeila frekar en heimildarit, ţó ađ í henni sé ađ finna heimildaskrá.

Ádeila á Sjálfstćđisflokkinn, sem og ađra fyrirgreiđsluflokka, eiga vitaskuld fullan rétt á sér. Pólitík á Íslandi var lengi ţví marki brennd ađ hún var á öllum sviđum hreinrćktuđ sveitastjórnarpólitík, og var pólitík Sjálfstćđisflokksins engin undantekning á ţví allt fram á 9. áratug 20. aldar, ţar sem flokkurinn var allra flokka lengst viđ völd og gat komiđ sínum fyrir og otađ sínum tota, sem er hins vegar afar forn íslenskur siđur ţeirra sem völdin hafa.

Viđ getum fárast yfir ţví í dag, nú ţegar viđ erum orđin svo góđ og siđmenntuđ, en mađur ţarf ađ vera sćmilega söguljós til ađ gera sér ekki grein fyrir ţví ađ ađrir flokkar stunduđu einnig sama leik og Íhaldiđ. Reyndar var ţađ Sjálfstćđisflokkurinn sem braut út af venju og fór á tímabili ađ ráđa alls kyns villinga međ hćttulegar stjórnmálaskođanir í stöđur, ţó ţeir vćru langt frá ţví ađ vera verkfćri flokksins og ţađan ađ síđur starfi sínu vaxnir.

En ţegar Ólína svissar yfir Laxnessológíu í kveri sínu verđa menn ađ fara ađ vara sig. Ólína tínir til tilgátuna um ađ Laxness hafi veriđ settur á kaldan klaka af bókaforlaginu sem gefiđ hafđi út bók hans Sjálfstćtt Fólk í Bandaríkjunum; og á Bjarni Ben ađ hafa stađiđ á bak viđ ađ Atómstöđin kćmi ekki út. Ţess vegna er Björn Bjarnason vćntanlega kominn á vaktina - til ađ vernda heiđur pabba síns, en einnig til ađ leiđrétta leiđar villur hjá Ólínu.

Ólína dregur fram tvö bréf sem áđur hafa veriđ nefnd af Ingu Dóru Björnsdóttur og af Halldóri Guđmundssyni. Bréfin sýna áhuga Bjarna Bens á ţví ađ fá upplýsingar um dollaratekjur Laxness af bókinni til ađ sýna Íslendingum ađ ţetta sósíalíska skáld stingi undan skatti.

Inga Dóra Björnsdóttir kemst ađ ţeirri makalausu niđurstöđu, ađ bréf Bjarna og ađgerđir stjórnvalda í BNA hafi valdiđ ţví ađ FBI setti pressu á Alfred A. Knopf forlagiđ í New York, ţannig ađ ţađ ákvađ ekki ađ birta Atómstöđina í kjölfariđ á "metsölubókinni" Independent People. Samkvćmt ţessari Gróusagnfrćđi, sem stenst ekki skođun, átti J. Edgar Hoover ađ hafa ţrýst á forlagiđ til ţess ađ úthýsa Laxness og ţađ vegna stjórnmálaskođana hans.

Í danskri útgáfu Laxness-bókar Halldórs Guđmundssonar, ţar sem ég gegndi ţví merka hlutverki ađ fá hugmynd ađ hönnum kápu bókarinn (sjá hér) og sjá um lista yfir ritverk Laxness, kemur greinilega fram, ađ haft var samband viđ J. Edgar Hoover.

Ţar sem ég á ekki íslenska gerđ Laxness-bókar Halldórs Guđmundssonar, leyfi ég mér ađ hafa eftir honum á dönsku, ţađ sem hann skrifar um bréfaskrifin ţar sem Bjarni Ben vildi međ hjálp Trimble sendiherra BNA á Íslandi fá upplýsingar um dollarareikninga Laxness í utanríkisráđuneytinu í Washington, svo hćgt vćri ađ vćna stuđningsmann íslenskra sósíalista um grćđgi og skattsvik. Halldór Guđmundsson ritar:

Trimbles overordnede i Washington reagerede med forsigtighed pĺ hans iver, men udenrigsministeriet sendte dog hans anmodning videre til FBI, og i september 1947 skrev dens chef, J. Edgar Hoover, til sine medarbejdere i New York, om man ikke diskret kunne undersřge Knops betalinger til Laxness. Det blev ikke til noget, men State Department skrev til skattemyndighederne om efterĺret, og de blev bedt om at undersřge Alfred Knopfs indbetalinger. I november var Trimble blevet temmelig utĺlmodig, og han skrev i et telegram til USA, at det hastede for den islandske udenrigsminister at fĺ oplysningerne "i lyset af de intensiverede angreb, som Laxness retter mod regeringen for dens USA-venlige kurs og pĺ grund af den mulighed, at det formentlig er Laxness som finansierer Den Patriotiske Forening [skýring Fornleifs: Ţjóđvarnarfélagiđ], som atter har pĺbegyndt sin virksomhed." Men han fik det svar, at der ikke var blevet overfřrt penge fra Knopf til Laxness i 1946, at man man mĺtte vente et helt ĺr, fřr der forelĺ en opgřrelse for 1947, og at der ikke ville blive gjort mere ved sagen forelřbig. Derved blev undersřgelsen forelřbig lagt pĺ hylden.

Síđar, eđa í mars 1948 komst William Trimble loks í upplýsingar hjá skattayfirvöldum Vestanhafs sem sýndu ađ Laxness hefđi fengiđ greiđslu frá Knopf, 24.000 dali, en einnig kom greinilega í ljós ađ 21.000 dalir af ţeirri greiđslu vćru enn inni á reikningi Laxness í banka á Manhattan. Laxness hafđi ţví ekki borgađ fyrir kommúnistaáróđur međ fjármagni fyrir útgáfu Sjálfstćđs fólks í Bandaríkjunum eins og Sjálfstćđismenn ímynduđu sér. Og ţetta var vel fyrir daga ásakana um Rússagull.

Laxness greiddi líka skatta

Í maí 1946 sendi bandaríska utanríkisráđuneytiđ William Trimble aftur afar neikvćđar fréttir. Laxness, eđa útgáfufyrirtćki hans, höfđu greinilega greitt alla nauđsynlega skatta í BNA af tekjum hans. En skatturinn ţarf ekki ađ hafa veriđ nema smáupphćđ miđa viđ prósentustig skatta á Íslandi í dag og ţá.

17_-_Bjarni_r__ir_vi__Eisenhower_yfirhersh_f_ingja_NATO__ri__1951_-_Lj_smyndari_P_tur_Thomsen_-_Einkaskjalasafn_Bjarna_BenediktssonarBjarni Benediktsson međ Eisenhower sem staldrađi viđ á Íslandi veturinn 1951. Danskur sendiherra, samtímamađur hans, bar honum afar illa söguna og taldi manninn treggáfađan afturhaldssegg, en ađrir eins og amma mín, sem var međ honum í barnaskóla, ţar sem menntun flestra kvenna stöđvađist á ţeim tíma, töldu hann til dýrlinga, ţví hann var svo "gáfađur" og "rétti alltaf upp báđar hendur" ţegar kennarinn spurđi um eitthvađ. Hvernig hann fékk ţá flugu í hausinn, ađ Laxness borgađi fyrir starfsemi sósíalista á Íslandi, verđur seint svarađ - en ţađ lýsir ekki gáfulegri rökhugsun.

Herferđ Bjarna Ben og vina hans misheppnađist algjörlega. Stćrđ, frćgđ og eđli skáldsins hafđi vaxiđ ţessum mönnum mjög svo í augum.

Og ţegar allt kom til alls var Laxness heldur aldrei strangur hugsjónamađur. Hann vildi eins og allir njóta ţeirra ávaxta sem hann hafđi rćktađ međ vinnu sinni og list. Viđ sjáum t.d. á ferđalagi hans til Berlínar áriđ 1936, ađ hann fór ţá ferđ fyrst og fremst til ađ bjarga tekjum sínum, ekki vegna ţess ađ banna ćtti bćkur hans vegna meint illmćlis hans um Ţýskaland eins og haldiđ hefur veriđ fram síđar og af Laxness sjálfum. Laxness átti í erfiđleikum ađ fá tekjur sínar frá Ţýskalandi, ţví fyrirtćkiđ, sem gaf verk hans út. hafđi ađ mestu veriđ í eigu gyđinga, og á ţau hafđi veriđ sett höft (sjá hér). Hannesi Hólmsteini Gissurarsyni má segja til hróss, ađ hann kom ţeim ferđaupplýsingum ađ í einni af bókum sínu um Laxness (eftir ađ hafa séđ upplýsingarnar á fyrrnefndu bloggi mínu. Hins vegar hafđi Halldór Guđmundsson ekki upp á ţví, og er hann međ afar furđulega og óundirbyggđa skýringu á samningum Laxness viđ dönsk og ţýsk útgáfufyrirtćki.

knopf

 

Merki Alfred A. Knopf útgáfunnar.

Ólína Ţorvarđardóttir notar einstaklega ógagnrýnin skrif dr. Ingu Dóru Björnsdóttur í Kaliforníu, sem heldur ţví fram ađ Independent People í útgáfu Forlagsins Alfred A. Knopf hafi veriđ metsölubók og ađ viđleitni Bjarna Ben hafi veriđ ađ sýna ađ skáldiđ borgađi fyrir "kommúnistaáróđur" á Íslandi úr eign vasa og ađ hann hafi sannfćrt J. Edgar Hoovers um ađ koma í vef fyrir ađ hafi Atómstöđin kćmi út hjá Alfred A. Knopf í BNA . 

Höfum ţađ sem réttara reynist: Bókin Independent People, ţýđingin á Sjálfstćđu Fólki, var valin Book of the Month Club sem var bókaklúbbur sem var stofnađur af auglýsingafyrirtćki. Bćkur mánađarins hjá Book of the Month Club voru valdar mánađarlega af frekar fámennu dómarapaneli. Bókin var talin líkleg til sölu, en ţađ var mat dómaranna en ekki kaupenda. Bókin Independent People í bandarískri útgáfunni frá 1946 var ţví aldrei metsölubók. Harla léleg sagnfrćđi hjá Ólínu Kjerúlf Ţorvarđardóttur.

Bréfaskrif Bjarna Bens, sem leitađi eftir upplýsingum um auđćfi Laxness sem hann taldi öll fara í "kommúnistaáróđur", voru ađeins rotinnboruleg afskipti íslensk stjórnmálamanns, sem ofmetnast hafđi í stöđu sinni. En ţau ollu ţví ekki ađ Alfred L. Knopf var neyddur til ţess ađ gefa ekki út Atómstöđina, líkt og Ólína apar upp eftir Ingu Dóru Björnsdóttur. Sjálfstćtt fólk var einfaldlega aldrei metsölubók í Bandaríkjunum. Íslenska skáldiđ hafđi vaxiđ í augum manna. Hann borgađi fyrir stjórnmálaáróđur af tekjum sínum og menn töldu greinilega lengi ađ sú ásökun tengdist ţví ađ menn reyndu ađ koma í veg fyrir útgáfu bóka hans.

En vitleysan fćr svo vćngi eins og má sjá hér.

new-knopf

Blanche og Alfred Knopf. Kannski líkađi henni ekki stíll Laxness og kom ţannig í veg fyrir ađ Atómstöđin yrđi gefin út. Engin heimild er til fyrir ţví ađ J. Edgar Hoover hafi beitt ţrýstingi á Knopf-hjónin.

Ţess ber einnig ađ geta, ađ allsráđandi útgáfudómari A.L. Knopf var kona hans, Blanche (fćdd Wolf). Hún bar betra skynbragđ á bókmenntir en Alfred. Alfred hafđi fyrst og fremst peningavit. Vitađ er ađ FBI reyndi ađ hafa afskipti af bókavali Blanche Knopf, en oftast kom ţađ fyrir ekki. Hún andađist áriđ 1966. Ţegar eiginmađurinn andađist á 9. áratug síđustu aldar, voru afskipti FBI borin undir son ţeirra Alfred Knopf jr.

Ţegar Knopf jr. heyrđi ađ FBI og illfygliđ og gyđingahatarinn Hoover hefđi haldiđ skrá  um fyrirtćki foreldra sinna, og haft ţađ undir eftirliti, sagđi hann ţetta um föđur sinn:

"He was the quintessential capitalist, but he published anybody he thought was worth publishing. He paid no attention to what their politics were."(heimild)

Má vera ađ slíkt sé erfitt ađ skilja í landi ţar sem klíkuskapur og ćtterni hefur lengi veriđ ţađ mikilvćgasta til ađ rísa til metorđa. Vera kann ađ vegna ţessa klíkusamfélags hafi Björk, Vigdís og Saga veriđ ţađ eina sem komst á spjöld sögunnar í raun, jú og ef til vill hann Snorri "norski". Og ţess ber ađ geta ađ Laxness er ekki nefndur á nafn í Knopf-skrá Hoovers. Heimurinn er nefnilega stór og Íslendingar fyrst og fremst merkilegastir heima hjá sjálfum sér.

Íslendingar eru samt ágćtasta ţjóđ og upp til hópa gott fólk, en misjafn sauđur er oft í sömu hjörđ, eins og alls stađar á byggđu bóli.

800px-Director_Hoover_1940_Office

Mér finnst persónulega mjög lítill munur á annars vegar ţví fasíska Loyality check sem J. Edgar Hoover beitti gegn ţeim sem grunađir voru um kommúnisma eđa fyrir ađ vera "andstćđingar ríkisins", og hins vegar á ţeirri áráttu Íslendinga ađ setja menn á pólitískan bás og byggja ţađ ađeins á einhverju óundirbyggđu kjaftćđi í ţorpi á hjara veraldar. John Edgar Hoover hefđi líklega orđiđ góđur og gegn Íslendingur í framvarđarsveit sama hvađa flokks sem vćri viđ stjórnvölin.

Ţjónslund sumra manna er hafin yfir hugsjónir. Kjölturakkaeđliđ er ţví miđur bara sumu fólki í blóđ boriđ.

sigurdur_thorarinsson

Sjálfstćđisflokkurinn kom vitaskuld einnig upp kerfi um tíma, sem satt best ađ segja líktist mest stjórnkerfi í Austur-Evrópuríkjum, sem ţeir hrćddust sjálfir einna mest fyrir utan allar veislurnar sem ţeir sóttu í rússneska sendiráđinu.

Flokkurinn, eđa lögregluyfirvöld á stjórnartímabili flokksins, lögđust svo lágt ađ láta rannsaka íslenska menntamenn í erlendum löndum. T.d. höfđu einhverjir í "íslensku leyniţjónustunni" sem suma menn hefur svo sem dreymt um endurreisn á síđari árum, samband viđ Säpo í Svíţjóđ. Bađ  eitthvert yfirvald á Íslandi sćnsku leyniţjónustuna um ađ fylgjast međ Íslendingum - t.d. stjórnmálalega algjörlega meinlausum manni eins og Sigurđi Ţórarinssyni. Meira um ţađ fyrir jólin. Og já ţađ tókst ekki ađ brenna allt í ruslatunnu eins ţeirra lítilmenna sem stunduđu ţá ţjónustu ađ njósna um landsmenn sína fyrir valdamenn. Sagan af rannsókninni á Sigurđi er ekki međ í ágćtri bók Guđna forseta, Óvinir Ríkisins, en hefđi sćmt sér vel í henni; svo lesendur Fornleifs geta fariđ ađ hlakka til jólanna. Ţau verđa vafalaust rauđ í ár.

Kalda stríđiđ var mjög sjúkt tímabil og ţví verđur ekki neitađ af sagnfrćđingum Sjálfstćđisflokksins, ađ saga flokksins var ekki fögur á ţeim tíma. Björn Bjarnason verđur ađ kyngja ţví - nema ađ hann hafi eitthvađ ađ fela.

 


Et dansk mestervćrk om Auschwitz

Langwithz Smith

I sidste uge tog jeg turen i min blĺ Skoda ud til kunstmuseet Louisiana i Humlebćk nord for Křbenhavn.

I optakten til et tordenvejr křrte jeg den rolige vej, via Bellevue og langs Strandvejen, gennem hovedrige danskeres kvarterer. Da tćnkte jeg pĺ nogle af dem, som tidligere boede der, og som tjente fedt pĺ anden verdenskrig. Den gang var der samarbejdspolitik ved magt i Danmark og mange danskere jubler stadig over samarbejdet med nazismens Tyskland. Den danske "politik" i de ĺr var dog intet andet en underdanighed blandt dele af et folk som altid havde set op til naboerne mod syd, mens andre dele af befolkningen frygtede dem.

Forhandlingspolitikken, samarbejdspolitikken, kollaborationen om man vi, medfřrte at sageslřse mennesker, jřder, kommunister, sigřjnere og andre blev overrakt til et morderregime. Danske myndigheder sendte folk til Tyskland, uden og behřve det og de fleste som fik den skćbne blev myrdet i nazisternes koncentrations- og udryddelseslejre.

Formĺlet med et museumsbesřg klokken halv otte pĺ en lidt dyster sommeraften var et interview med Peter Langwithz Smith om hans nye bog Dřdens Bolig, som fornylig blev udgivet hos forlaget People´s Press i Křbenhavn. 

Jeg kendte en lille smule til Peter, og var med ham i Auschwitz i 2001, pĺ en studietur for medarbejderne for Dansk Center for Holocaust og Folkedrabsstudier, hvor jeg arbejdede som seniorforsker 2000-2002. Med pĺ turen var en del gymnasielćrere, bl.a. Peter, som var den mest vidende af dem alle. Han skulle snarere have arbejdet pĺ vores center end mange af dem som blev ansat der og som aldrig fuldendte noget ćrligt arbejde.

Nĺr det kommer til kendskabet til Auschwitz, ved antagelig ingen mere end Peter Langwithz Smith. Pĺ studierejsen i 2001, řste Peter og en anden god bekendt, Torben Jřrgensen, af sine dybe visdomsbrřnde om nazisternes mordlejre over hele Polen. Man kan ligeledes takke Peter og Torben for at tusindvis af danske břrn og gymnasieelever har fĺet undervisning om nazismens rćdsler. Jeg lćrte meget af rejsen i 2001, en rejse som jeg ikke er parat til at gentage i nćrmeste fremtid. Derfor kommer Peter Langwihtz Smiths nye bog belejligt. Studiet af Auschwitz kan nu foretages hjemmefra, men hvis jeg kunne rejse igen med Peter og Torben, ville jeg dog straks tage imod tilbuddet.

Jeg křbte fornylig Peter Langwithz Smiths bog. Det er et digert vćrk: 25x35 cm stort, nćsten 4 kg tungt og 765 sider. Bogen indeholder en stor mćngde fotografier, bĺde taget af forfatteren men ogsĺ gamle optagelser fra krigen eller fra lige efter krigsĺrene.

Selvom bogen er tung, bogstavligt talt, er den meget letlćselig og sproget er udmćrket godt, for Peter var lćnge lektor i tysk og dansk, f.eks. ved et gymnasium i Esbjerg.

Langwithz Smith Louisiana 2019

Peter Langwithz Smith til venstre. Foto V.Ö.Vilhjálmsson pĺ Louisiana i Humlebćk, 2019

Bogens indhold er naturligvis ikke nogen forlystelseslćsning, som de allerfleste řnsker at fĺ ud af de břger de lćser. Bogen er meget mere end det. Den er et enestĺende fagvćrk, men ogsĺ et mindesmćrke, en encyklopćdi. Det er ogsĺ god portion modgift mod alt det hadske volapyk som spys ud af holocaustbenćgtere og andre ĺndsboller over hele verden, sćrskilt efter at www blev deres foretrukne redskab.

Alle skoler og kulturinstitutioner burde eje et eksemplar af Langwithz Smiths bog, og den har ogsĺ et ćrinde i de andre nordiske lande. Forhĺbentligt bliver bogen udgivet pĺ andre sprog end dansk, fordi det som aldrig er lykkedes andre er lykkedes forfatteren til Dřdens Bolig: At give et helhedsbillede af det bedst kendte sted for nazismens mordgalskab.

Indtil nu har jeg lćst bogen pĺ den mĺde, at jeg nćsten tilfćldigt vćlger et kapitel nĺr jeg har tid og er i den mode at jeg kan lćse sĺ tunge břger. Man fordyber sig straks i teksten. Nogle gange bliver man nřdt til at lćgge bogen fra sig, simpelt hen fordi det som beskrives er sĺ forfćrdeligt og sĺ trist.

Aften-interviewet med Peter Langwithz Smith pĺ kunstmuseet Louisiana i Humlebćk var usćdvanlig vellykket. Koncertsalen pĺ Louisiana var fuld og de fremmřdte var interesserede. Ude pĺ Řresund kunne man hřre bragende torden i begyndelsen af interviewet med Peter, efterfulgt af nogle mindre skrald, og sĺ begyndte det at regne men kun lidt. Endda det stemningsfulde vejr passede til begivenheden pĺ museet.

Jeg talte kort med Peter efter interviewet pĺ Louisiana, og han signerede mit eksemplar af bogen og for andre som křbte den i museets bogbutik. Antageligt bliver bogen ikke en best-seller i Louisianas butik, hvor den var lidt dyr, men den burde uden tvivl have en chance for at fĺ titlen det bedste videnskabelige vćrk i Danmark i 2018. Selvom kun halvdelen af ĺret er omme, kan man nćppe forvente en bedre bog i den kategori.

Bogen, som er indbundet, er ikke dyr pĺ nettet , og forhĺbentlig křber Islćndingene den ogsĺ, fordi bogen har naturligvis et ćrinde i et lille land, hvor nogle mennesker tillader sig at sammenligne myndighedernes bygdepoletik pĺ Vestfjordene med Auschwitz, samt deres godheds lille kćleprojekt i Gaza med alle ghettoerne under holocaust. Sĺ kan islćndingene nemt lćse dansk, som er da endnu mere grund til at fĺ fat i dette vigtige vćrk, hvis man f.eks. har interesse i anden verdenskrigs historie, eller i sygdommen antisemitisme. Skoler burde křbe bogen og bruge den i danskundervisningen.

Peter Langwithz Smith
Dřdens Bolig : Auschwitz-Birkenau
People´s Press, Křbenhavn 2019

765 sider

Bogen fĺr seks gravskeer af Fornleifur:

6 grafskeiđar


Danskt meistaraverk um Auschwitz

Langwithz Smith

Í síđustu viku brá ég mér bláa Skodanum mínum á listasafniđ Louisiana í Humlebćk norđan Kaupmannahafnar.

Í ađsigi ţrumuveđurs ók ég rólegu leiđina, um Bellevue og eftir Strandvejen, í gegnum hverfi höfuđríkra Dana. Ţá var mér hugsađ til nokkurra ţeirra sem áđur bjuggu ţar, og sem ţénuđu mjög vel á síđari heimsstyrjöldinni. Ţá var samvinnupólitík viđ völd í Danmörku og margir Danir róma enn samvinnuna viđ Ţýskaland nasimans. Sú "pólitík" Dana, sem var ekkert annađ en undirlćgjuháttur ţjóđar sem alltaf litiđ upp til nágrannanna í suđri, og sumir hrćđst, varđ til ţess ađ saklaust fólk, gyđingar, kommúnistar, sígaunar og ađrir voru sendir í hendur morđingja. Dönsk yfirvöld sendu fólk til Ţýskalands, án ţess ađ ţurfa ţess og flestir sem hlutu ţau örlög voru myrtir í fanga- og útrýmingarbúđum nasista

Tilgangur safnaheimsóknar kl. hálfátta á drungalegu sumarkvöldi var viđtal sem tekiđ var viđ Peter Langwithz Smith um nýja bók hans, Dřdens Bolig, sem nýlega kom út hjá forlaginu People´s Press í Kaupmannahöfn.

Ég ţekki Peter örlítiđ og var međ honun í Auschwitz áriđ 2001 á ferđalagi starfsmanna Dansk Center for Holocaust og Folkedrabsstudier, ţar sem ég starfađi sem sérfrćđingur (seniorforsker) 2000-2002. Međ í förinni voru menntaskólakennarar, m.a. Peter, sem var ţeirra langfróđastur. Hann hefđi átt ađ vinna á stofnun okkar frekar en margir ađrir sem ţangađ voru ráđnir og aldrei luku neinu ćrlegu verki.

Ţegar kemur ađ ţekkingu á Auschwitz, veit líklega enginn meira en Peter Langwithz Smith. Hann, og annar vinur minn Torben Jřrgensen sagnfrćđingur, jusu af brunni ţekkingar sinnar á morđbúđum nasismans um gjörvallt Pólland í ferđinni áriđ 2001. Peter og Torben er einnig hćgt ađ ţakka ađ ţúsundir danskra ungmenna hafa fengiđ frćđslu um hrylling nasismans. Ég frćddist mikiđ í ferđalaginu áriđ 2001, sem ég er ţó ekki tilbúinn til ađ endurtaka í bráđ. Ţví kemur bók Peter Langwithz Smith sér vel. Nú er hćgt ađ sitja heima og frćđast um Auschwitz í smáatriđum, en ef ég kćmist aftur međ Peter og Torben, myndi ég vitaskuld strax ţakkast bođiđ. 

Ég keypti mér nýlega bók Peter Langwithz Smith. Ţađ er mikiđ verk og stórt í sniđum. 25x35 cm ađ stćrđ, nćrri 4 kg ađ ţyngd og 765 blađsíđur. Bókin inniheldur fjölda ljósmynda, bćđi eftir höfund og gamlar myndir frá stríđsárunum eđa frá ţví rétt eftir stríđsárin.

Ţótt bókin sé ţung, bókstaflega sagt, ţá er hún mjög lćsileg og máliđ er fyrirtaksgott enda var Peter lektor í ţýsku og dönsku, lengst af í menntaskóla í Esbjerg.

Langwithz Smith Louisiana 2019

Peter Langwithz Smith til vinstri. Ljósmynd Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson 2019

Efni bókarinnar er auđvitađ ekki skemmtiefni, sem flestir vilja fá úr bókum sem ţeir lesa. Bókin er miklu meira en ţađ. Hún er fágćtt frćđirit, en einnig góđur minnisvarđi, uppsáttarit og andsvar viđ öllu ţví rugli sem helfararafneitarar og ađrir andlegir dindlar spređa um allar jarđir eftir ađ veraldar-vefurinn varđ kćrkomiđ verkfćri ţeirra.

Allir skólar og menningarstofnanir ćttu ađ eiga eintak af bók Langwithz Smiths og hún á erindi til hinna Norđurlandanna. Vonandi verđur hún gefin út á öđrum tungumálum en dönsku, ţví höfundi hefur tekist ţađ sem engum öđrum hefur áđur tekist: Ađ ná heildartökum á ţekktasta stađ morđćđi nasismans.

Hingađ til hef ég lesiđ bókina á ţann hátt ađ ég vel mér kafla af handarhófi ţegar ég hef tíma og er í ţeim móđ ađ geta lesiđ svo ţungar bćkur. Mađur sekkur strax í textann. Stundum verđur mađur ađ leggja bókina frá sér, ţví ţađ sem lýst er er svo hrćđilegt og átakanlegt.

Kvöldviđrćđan viđ Peter Langwihtz Smith á listasafninu Louisiana í Humlebćk heppnađist einstaklega vel. Hljómleikasalurinn á Louisiana var fullur og áheyrendur áhugasamir. Út á Eyrarsundi heyrđist í hrikaleg  ţruma í byrjun viđtalsins viđ Peter, svo ein minni og ţá fór ađ rigna örlítiđ. Jafnvel veđriđ hentađi viđburđinum.  

Ég rćddi lítillega viđ Peter eftir fyrirlesturinn, ţar sem hann áritađi eintak mitt af bókinni og einnig fyrir ađra sem keyptu bókina í bóksölu listasafnsins. Líklegast á bókin ekki eftir ađ verđa best-seller í bókabúđ Louisiana ţar sem hún var dýr.

Bókina ber óefađ ađ kjósa sem besta frćđiritiđ í Danmörku áriđ 2019. Ţó áriđ sé vart hálfnaĺ má vart búast viđ betri bók.

Bókin, sem er innbundin, er ekki dýr á netinu, og vonandi kaupa Íslendingar hana líka, ţví bókin á vitaskuld erindi í litlu landi, ţar sem sumt fólk á ţađ til ađ líkja byggđastefnu yfirvalda á Vestfjörđum viđ Auschwitz og gćluverkefni góđmennsku sinnar, Gaza, viđ gettó helfararinnar. Svo kunna Íslendingar vel ađ lesa dönsku, sem er enn meiri ástćđa til ađ ná sér í ţetta mikilvćga verk hafi mađur áhuga á sögu síđari heimsstyrjaldar og sjúkdómnum gyđingahatri. Skólar ćttu ađ ná sér í eintak og nota bókina í dönskukennslu.

Peter Langwithz Smith
Dřdens Bolig : Auschwitz-Birkenau
People´s Press, Křbenhavn 2019

765 bls.

Bókin fćr:

6 grafskeiđar


Stundum nćgir ekki einu sinni íslenskan ...

Christian X bog

Sĺ pĺ dansk: Nogle gange rćkker det ikke engang pĺ islandsk. Det er akkurat tilfćldet nĺr man skal evaluere publikationen:

Christian X og Island: Christian X´s optegnelser vedrřrende Island 1912-1932, af Knud J.V. Jespersen. Syddansk Universitetsforlag, 2018 (1,4 kg.)

Christian X´s barnebarn overrakte denne bog til Islands prćsident i slutningen af 2018. Prćsidenten, Guđni Th. Jóhannesson, er historiker, sĺ jeg gĺr ud fra at han har lćst bogen med stor interesse.

Tidsrammen for vćrket er 1912-1932, og kilden er hans majestćts dagbřger vedr. Island. Det fřrste jeg bed mćrke i, fřr jeg křbte bogen, var Forsidebilledet som er taget under kongens besřg i Island i 1936. Man beskriver ikke 1936-besřget i bogen. Man kan i den sammenhćng undre sig over, at man har valgt at stoppe beretningen i 1932. Hvorfor ikke rejsen i 1936? Sandsynligvis ville det have gjort beretningen mere interessant. Men mĺske er regentens dagbog fra 1936/Island ikke sĺ velskrevet at den egner sig til udgivelse. Den kan ogsĺ vćre gĺet tabt, men i sĺ fald burde det meddeles lćseren.

Hans Majestćt Christian X var ĺbenlyst ikke en mand af detaljen. Da han skrev islandske personnavne i sine dagbřger, anstrengte han sig ikke ved at skrive sine islandske undersĺtter navne korrekt. Sĺledes ser vi gennem hele dagbogen forvanskninger af navne:

Hřjskoleforstander Wilhjelmsson, som var Halldór Vilhjálmsson forstander for Landbrugshřjskolen pĺ Hvanneyri,
Signeszon Olafsson, er uden tvivl Sigurjón A. Ólafsson
Gurun Lausdottir, som hed rigtigt Guđrún Lárusdóttir
Peter Olthus, var antageligt Pétur Ottesen.
Esberngur Friđjónsson, som i virkeligheden hed Erlingur Friđjónsson
Haldur Gudmundsson  var Haraldur Guđmundsson.
Museumsinspektřr Thorvaldsson var naturligvis rigsantikvar Matthías Ţórđarsson, som var brćndende royalist.

Mĺske skyldes dette at Kongen var dĺrlig til at lćse signerede underskrifter. Men historikeren som publicerer uddrag af hans dagbřger om Island kunne i det mindste have umaget sig ved at finde ud af, hvilke personer kongen skriver om. En anden mulighed er dog, at historikeren ikke har kunnet lćse kongens skrift, som dog ikke var nogen kragetćer.  

Ligeledes stĺr det soleklart, at historikeren bag udgivelse ikke umager sig ved at undersřge den nyeste forskning inden for politikken i Island i perioden; Hverken den danske eller den islandske. Derfor fremstĺr kongens betragtninger ofte som meget naive kommentarer om noget som kongen tilsyneladende ikke havde den mindste indsigt i, og mĺske endnu mindre interesse for.  Forklaringer havde i flere tilfćlde vćret pĺ sin plads. Ja, sĺdan virker det nu, med al respekt for regenten og forlaget som besluttede at udgive bogen.

Et eksempel pĺ hvorledes forskellige besřgende lagde kongen ord i mund, er kongens takling af den politiske utilfredshed i Island i 1931. Kongen nćvner museumsinspektřr Thorvaldsson (Matthías Ţórđarsson) i sin dagbog efter et besřg af bankdirektřr Sigurdsson (Magnús Sigurđsson, 1880-1947)i 1932 (side 362). Kongen, som tidligere havde ytret řnske om at Thorvaldsson/Ţórđarson skulle tage kontakt til sig personligt, ćndre nu mening og ytrede at museumsinspektřren havde blandet sig lige lovligt meget i politiske anliggender:

"Han [Sigurdsson] personligt havde ikke řnsket at blande sig den politiske Strid, men det var Museumsinspektřr Thorvaldsson som havde taget Initiativet, om end han selv havde fraraadet det; men hvad forstĺ en Mand sig paa Politik, naar hans gerning ligger blandt Oldtidssager". 

Ţórđarson, som tidligere havde vćret parlamentariker, kendte dog mere til forretningsgangen en kongen og henvendte sig med sine forslag pĺ en helt korrekt mĺde. Sagen kom reelt set ikke kongen ved, og fordrede kun hans underskrift/godkendelse i sidste ende. Kongen kendte tilsyneladende ikke indholdet i den Forbundslov han underskrev i 1918. Hvis Christian X havde leget den samme leg i Danmark, havde der nok vanket en politisk krise. Dette var blot en del af kongens tydelige interesselřshed og dĺrlige kendskab til islandske anliggender.

Denne Kongens manglende interesse stĺr i skćrende kontrast med de rygter der verserede om kongens vrede og harme da Island endelig lřsrev sig fra Danmark i 1944, midt under besćttelsen af Danmark.

Bifaldt kongen udvisningen af et barn, eller en farlig kommunist?

Af og til finder man i bogen godbidder som er interessante. Men de sćttes ikke i et relevant sammenhćng for lćseren af historikeren. Pĺ side 237 kan man for eksempel lćse, hvorledes Christian X beskrev et mřde som han havde med minister Jón Magnússon:

Ministeren udtalte, at dette bolsjevistiske Tillřb til Opsćtsighed, der havde udsat hans egen Afrejse, nu var bilagt takket vćre Hr. Tulinin [Tulinius] og Fřreren for Kontrolskibet "Thor" [Ţór], en som dansk Sřlřjtnat uddannet Islćnder. Jeg indflettede, man burde fastansćtte ham som Politiinspektřr, saafremt han ikke havde vćret Skibsfřrer. - Ministeren udtalte, at man havde tćnkt paa en saadan Ansćttelse, sćrlig fordi "Thors" Inspektionstjeneste var bekostelig.

"De bolsjevistiske Tillřb til Opsćtsighed", som kongen skriver om, var uroligheder som skyldtes utilfredshed med at en ung jřdisk dreng, Nathan Friedman, ikke fik lov til at gĺ i land i Island, for at forenes med den islandske familie som havde adopteret ham. Myndighederne pĺstod at han havde en sjćlden řjensygdom, som senere blev hurtigt behandlet pĺ et hospital i Křbenhavn. Friedman boede senere i sit liv i Frankrig, hvor han dřde af sygdom i 1938. Axel V. Tulinius var formand for Reykjavíks Skydeforening (Skotfélag Reykjavíkur), samt spejderhřvding. Han og fćllerne i skydeforeningen kom de fĺ politibetjente Reykjavík til undsćtning da de forsřgte at udvise den syge, jřdiske dreng. Det havde vćret řnskeligt, at Jespersen havde forsřgt at dykke lidt ned i hvad sagen handlede om. En dansk lćser fĺr ingen ting ud af denne beskrivelse pĺ side 237.

Min morfar, Vilhelm Kristinsson (f. 1903), var en fattig Reykjavík-dreng som voksede op i den usle del af Reykjavík. Han var hele sit liv inkarneret socialdemokrat og socialdemokraterne var samtidig Islands mest rendyrkede royalister. Jeg tror min morfar fik mere ud af Christian X´s besřg tidligere i 1921 end kongen selv. Min morfar viste redskabsgymnastik for kongen og for det fik han en medalje overrakt af selve kongen (se fotoet herunder).

1921_konungssyningin_2_1254174.jpg

NaKongen fik derimod selv ikke meget ud af besřget. Kongens dagbogsskriverier fra Island i 1921 er minimale. Det hans skriver om sin visit i Island i 1921 viser en endelřs mangel af interesse for sine undersĺtter.

Spřrgsmĺlet er: Hvorfor skal man fejre det 100 ĺr senere i en mursten af bog som helt savner refleksioner?

Denne forfatters morfar deltog ogsĺ i forsvaret af den jřdiske Nathan Friedman, som en socialistisk leder i Reykjavík řnskede at adoptere. Men da "Tulinin" kom og truede med sin gevćrbande fra det bedre borgerskab i Reykjavík, flygtede morfar med mange andre deltagere i beskyttelsen af Friedman.

Skydeforeningen blev derimod rost af Christian X. De skide bolsjevikker blev slĺet ned med magt og den jřdiske dreng fik ikke asyl i Island. Det behagede tilsyneladende kongen som meget senere skrev at han ville gĺ med jřdestjerne i Křbenhavns gader. Christian X har dog nćppe vidst at drengen var jřde, og mĺske ikke engang hvad sagen helt nřjagtigt drejede sig om. Men de bolsjevistiske banditter var ikke kongens kop the. Kongen og embedsmands-vćrket omkring ham hjalp heller ikke de statslřse jřder i Danmark, som selv kontaktede ham for at fĺ hjćlp (Se Vilhjálmsson 2005, Medaljens Bagside, Křbenhavn: Forlaget Vandkunsten).

Var to mćnd i gang med det samme arbejde?

For nogle ĺr siden oplyste en islandsk journalist, Borgţór Kjćrnested, at han havde fĺet tildelt aktadgang til kongens dagbřger og varslede en bog baseret pĺ dem. I november 2015 holdt Kjćrnested f.eks. et oplćg om sin bogplan i Nordens Hus i Reykjavík. Det var derfor med stor undren at jeg lćste de fřrste nyheder om Knud J.V. Jespersens bog, da dronning Margrethe II overrakte den til Islands prćsident. Forklaringen kan vćre sygdom eller at man ikke magtede opgaven og derfor har Jespersen mĺske viderefřrt arbejdet efter Kjćrnested. Men det fremgĺr ikke af vćrket. Den islandske journalist havde derimod oplyst at han havde mřdt Jespersen pĺ en konference i Finland og at han efterfřlgende havde fĺet adgang til kongens dagbřger med Jespersens mellemkomst.

En sĺdan let adgang til Kongehusets nyere privatarkiver havde man dog aldrig set fřr. Nćrvćrende forfatter fik i sin tid afslag pĺ adgang til Christian X´s dagbřger fra 2. Verdenskrig. Lidt senere fik en dansk historiker adgangen. For at kompensere for sin "fejl", gav Rigsarkivet mig adgang til andet vigtig materiale som dog ikke vedkommer Christian X, og som jeg ikke havde bedt om. Lad os ikke dvćle ved fadćser og rĺddenskab i det danske arkivvćsens andedam. Det er et emne til flere binds vćrk og kommer den sidste islandske regent overhovedet ikke ved.

Bogen om Christian X og Island er rent ud sagt 1,4 kg. af den ringeste betydning, sĺvel for historikere som menigmand. Kongen styrede naturligvis ikke slagets gang i Island - og han forstod den heller ikke helt. 

Bogdesigneren břr dog tildeles lidt ros. Rent fysisk er bogen ikke vćrst; En fysisk nydelig bog om en konge som ikke rigtig gad Island - tilrettelagt af en historiker som denne gang ikke rigtig magtede sit hĺndvćrk.


Út um stéttar ...

Information (2)
Árbít mínum nú í morgun lauk ekki fyrir en klukkan hálf ellefu. Ég vakna venjulega snemma og borđa líka árla, en í dag ákvađ ég ađ fasta í nokkrar klukkustundir.

Ég fór í verslun til ađ kaupa nauđsynjar og ćtlađi ađ kaupa mér helgarblađiđ Weekendavisen, en rak ţá augun í Information, sem ég les alla jafna ekki og hef ekki gert í árarađir. Ég hef einfaldlega ekki efni á ţví. Blađiđ kostar 40 DKK í lausasölu, sem er hiđ argasta kapítalíska okur og svínarí.

Ađeins ein ástćđa var fyrir ţví ađ ég keypti hiđ gamla kommablađ Information í morgun. Íslandskort prýddi forsíđuna. Ekki ţarf nú meira til ađ fanga athygli Mörlandans, ţótt forframađur sé!

Ég trúđi vart mínum eigin augum, ţví eitthvađ um móđurlandiđ finnur mađur vart á virkum degi, nema í fyrsta lagi á bls. 4.,  en venjulega alls ekki, nema kannski í tónlistaraukum prentuđu blađanna - eđa ţegar eitthvađ gýs og skíturinn í bankageiranum vellur yfir.

En eins og siđur minn og erfđagóss hefur fyrir skipađ, rekst ég ávallt fljótt á villur annarra, ţó ég sjái sjaldnast mínar eigin. 

Forsíđumyndin í Information var auglýsing fyrir grein eftir hinn ágćta Erik Skyum-Nielsen, sem ég kannast viđ og hef eitt sinn hjálpađ viđ ađ finna villur í bók. Vitnađ er í ljóđlínur eftir Ţorstein Erlingsson á "íslensku". Ţví miđur vill svo illa til ađ tvćr, heilar villur er í ţessum tveimur línum úr ljóđinu. Skođiđ myndina og finniđ ţćr.

Grein Skyum-Nielsens, sem fjallar um Snorra Eddu er međ ágćtum, en eitthvađ hefur runniđ út í sandinn međ stafsetninguna á íslensku. Allt er ekki ritađ alt eins og sumir gerđu á tímum Ţorsteins. Í er ekki skrifađ i.

Smámunir, líkt og Ísland er. En hafa ber ţađ sem réttara reynist eins og viđ Íslendingar segjum - en höldum víst sjaldnast sjálfir. Ţorsteinn Erlingsson orti einnig ţetta:


Ţví fátt er frá Dönum sem gćfan oss gaf,
og glöggt er ţađ enn hvađ ţeir vilja.
Ţađ blóđ sem ţeir ţjóđ vorri út sugu af,
ţađ orkar ei tíđin ađ hylja:
svo tókst ţeim ađ meiđa’ hana međan hún svaf
og mjög vel ađ hnupla og dylja;
og greiđlega rit vor ţeir ginntu um haf –
ţađ gengur allt lakar ađ skilja.

Tak ská´ du ha´! Ţetta á nú ekki viđ um Erik Skyum-Nielsen. En ég er farinn ađ verđa leiđur á sumum öđrum dönsku ţýđendunum sem ţykjast hafa tök á íslensku. Ţađ er nokkuđ langt á milli ţeirra sem ţađ hafa.


Holy Olaf leggst á Landakot

Teknir í rass

Athafnaskáldiđ Olaf J. Olafsson í New York er búinn ađ rita enn eina bókina, sem byggir á atburđum sem aldrei áttu sér stađ, ţó hann haldi öđru fram. Nú, ţađ er auđvitađ ekki í frásögur fćrandi. Ađ skálda er nú einu sinni ţađ sem skáld hafa ađ atvinnu, ţegar ţeir eru ekki ađ stjórna stórfyrirtćki. En annars skrifa menn frekar eins konar sagnfrćđi. En sannleikurinn eđa nćstum ţví hann, verđur aldrei eins vinsćl metravara og tilfinningaklám og rugl í ekta skáldsögum. Misjafn er nefnilega smekkur manna.

Mig grunar ţó ađ Olaf í Nýju Jórvík telji sig hafa lagst á skriđ yfir sundiđ til sagnfrćđinganna hinum megin viđ flóann. Í viđtali á RÚV heldur hann ţví fram, ađ ţađ sé alvitađ ađ glćpir hafi veriđ framdir í Landakotsskóla á síđustu öld. Vandamáliđ fyrir hinn verđandi drama-documentarista Olaf J. Olafsson, er ađ ţađ liggur akkúrat engin sönnun fyrir ţví sem hann heldur fram um glćpi í Landakotsskóla, nema ađ mađur álíti ađ ósamhangandi sögur meintra fórnarlamba séu sannanir, eđa ađ dómur rennusteinsins í Háuhlíđ sé réttvísin á Íslandi. Olaf er ţví enn skáld eđa afar lélegur sagnfrćđingur.

Ţađ litla sem verđandi lesendur Olafs eru búnir ađ fá ađ vita um söguţráđinn í nýju bókinni hans er ađ frönsk nunna, á vegum Vatíkansins, sé ađalhetja bókarinnar. Harla ólíklegt má ţó ţykja ađ Vatíkaniđ sé látiđ senda nunnu til rannsókna á brenglun kirkjunnar ţjóna, ţví Vatíkaniđ lét barnaníđ óafskipt í aldarađir. Ţađ var nćstum álitiđ privilegium lćrđra manna ađ leggjast á börn, eđa í ţađ minnsta ađ nýta sér primus ius noctis ef ţeir voru ekki fyrir börnin. 

french nun"Je suis française", écrivait la religieuse

Frönsk nunna reddar málunum

Ađ frönsk nunna a la madame Joly sé fengin til ađ pota í kaunin er ólíklegt. Frakkar hafa svo ađ segja ekkert komiđ ađ kaţólsku starfi á Íslandi, nema austur á fjörđum á međal Pompóla. Frakkar ofveiddu fisk og stöguđu ţess á milli í slitiđ erfđamengi einstaka fjölskyldna ţar sem ţumbaraháttur var farinn ađ sliga karlpeninginn og vćg Down-heilkenni skinu óbeint út úr ásjónum sumra manna.

Olaf

Mynd af Olaf J.. Ţess má geta ađ upphaflega hét Olaf Ólafur Jóhann Ólafsson.

Ţegar Olaf tekur upp á ţví í nýrri bók ađ segja "sannsögulega" sögu, sem ugglaust verđur einnig gefin út á kostnađ höfundar á ensku, fćr umheimurinn ađ vita ađ glćpir hafi veriđ framdir í Landakotsskóla -- ţó svo ađ engin sönnun hafi enn veriđ fćrđ fyrir ţví og enginn hafi veriđ sóttur til saka.  En til langrar framtíđar mun Ísland samt standa á listum yfir illmennsku erlendra presta gagnvart ungviđinu. Íslendingar eru líka afkomendur brenglađra, kristinna kynlífsţrćla frá Skotlandi og Írlandi svo vitnađ sé í léleg skáld međal vísindamanna. Sögufölsun í skáldsögum geta náđ ţó nokkru flugi. Fama est...

Mig grunar ađ ef Olaf Olafsson takist vel upp í ţessari bók sinni, ţá trúi alheimur ţví von bráđar ađ útlendir kaţólskir prestar hafi nauđgađ börnum á Íslandi í stórum stíl. Sumt fólk kann eins og alkunnugt er ekki ađ gera greinarmun á sagnfrćđi og skáldsögu.

Ţegar hvíthćrđir menn á sextugsaldri eins og Olaf fara ađ leika listir Judith Krantz er mikil hćtta á ferđum. Venjulega er brunnur skálgyđjunnar ţá ţurrausinn hjá ţeim greyjunum og ţeir hella sér yfir viđfangsefni sem ţeir kunna ekkert á og hafa enn minna vit á, reknir áfram af fordómum. Útlendingar eru alltaf illmennin á Íslandi. Tommi plastbarki var til dćmis prettađur af ítölskum lassaróna. Íslendingar eru viljalaus hismi ţegar kemur ađ vondum útlendingum (tekiđ skal fram ađ höfundur ţessar bloggs er hálfur útlendingur - svo passiđ ykkur bara).

Bjarna saga barnariđils

Vćri ekki nćr ađ skrifa skáldsögu, eđa nýja Íslendingasögu, Bjarna sögu barnariđils, um alla Íslendingana sem hafa nauđgađ börnum og gera enn. Lesiđ ţiđ ekki dagblöđin og horfiđ ekki á fréttir? Algengasta fréttin á Íslandi áriđ 2017 var barnaníđ? Sögubrot um skyldleikarćktarsemina á Íslandi vćri hćgt ađ bćta inn í söguţráđinn. Ţađ gćtu orđiđ ađ góđu efni fyrir sjónvarpsframhaldsmyndirnar Ice Incest I-IV, framleidd af Time Warners Inc, međ einn af hinum valinkunnu runkurum í Hollywood sem leikstjóra. Kevin Spacey hefđi getađ leikiđ prestinn Ágúst Frans, en er hann víst fjarri góđu gamni.

spacey-church

Hinn sauđgrái almenningur á Íslandi, sem virđist hafa furđumikinn áhuga á öllu kinky, getur svo fróađ safaríku ímyndunarafli sínu međ senum ţar sem Fräulein Margrét Müller og séra George (Ágúst Frans) eru í hörku sleik undir altarinu í Landakotskirkju, blindfull af árgangsmessuvínum og étandi oblátur líkt og vćru ţađ kartöfluflögur - og ţess á milli séđ Guđmunda og Sigurđa ríđa börnum sínum í vistvćnum torfhúsum úti á andnesjum, eđa í svokölluđum hobbit-húsum (sem einnig hafa nú veriđ nefnd "turf chateaux" samkvćmt UNESCO sem haft hafa sér til hjálpar illa gerđa íslenska heimildamenn međ minnimáttarkennd), međan Gudda og Munda eru ađ lessast úti í hlöđu eins og englar međ húfur og rauđan skúf, í peysu.

Góđa skemmtun píratar og ađrir pervertar!

Vilji menn fá betri innsýn í Landakotsfáriđ, ţar sem íslenskir xenófóbar međ kynóra eru ekki sögumennirnir, má fara á ţessa síđu ţar sem er ađ finna blogg ritađ í fyrra sem inniheldur fjölmarga hlekki í greinar sem ég hef skrifađ um Riftúns- og Landakotsmál. Sagnfrćđilega séđ er ég feti framar en nunnan hans Olafs J. Ég er ţó ekki viss um ađ sannleikurinn muni sigra.


Handbók fyrir Gamla Ford

ford_haandbog_1922_lille.jpg

Nýlega kom ég fyrir tilviljun í forgamla verslun á Friđriksbergi i Kaupmannahöfn. Ég sá í glugga ađ ţeir voru međ olíutrektar í öllum stćrđum á 5 krónur stykkiđ. Mig hefur einmitt vantađ slíkar trektar sem kosta auđveldlega 10 sinnum meira í öđrum verslunum. Á jarđhćđ á Allégade í virđulegu hornhúsi var gamall mađur ađ selja leifar lagersins í fyrirtćki sem fjölskylda hans hefur rekiđ í fjórar kynslóđir. Hann selur mest bílahluti, en hann er einnig međ skransölu í einu herbergi. Ţar fann ég sjaldgćfan lúterskan katekismus frá 1864 á ađeins 10 krónur danskar, sem ekki er til á Konunglega bókasafninu.

ford_t_gir_lille.jpg

Gírshjólin í Ford T

Ég rakst á ţessa merku handbók á dönsku fyrir Ford T frá ágúst 1922 á dönsku, sem sá gamli vildi selja fyrir mjög sanngjarnt verđ og ég sló til. Ég er ţegar búin ađ fá gyllibođ í bćklinginn. Mikiđ er til af sams konar handbókum á ensku, en ţađ er venjulega í endurprentuđum útgáfum.

Ţessi handbók er upphaflega útgáfan frá 1922 á dönsku. Langafi seljandans mun hafa keypt Ford T í hárri elli og ţetta er bćklingurinn sem fylgdi ţeim bíl nýjum. Vel hefur veriđ passađ upp á hann.

Ef einhver er međ Ford T sem ţeir eiga í vandrćđum međ, er ţetta örugglegasti hinn besti pési, en hann kostar.

Menn voru greinilega mjög snemma farnir ađ hafa áhyggjur ađ eftirgerđum ađ varahlutum. Undir upphafsorđum bókarinnar er varađ viđ eftirlíkingum.

ford_t_af_vigtighed.jpg


Ondskab - ren ondskab

jurbarkas.jpg

Et dansk forlag, Ordenes by, som pĺ forlagets hjemmeside prćsenterer sig selv uden en eneste person eller ansvarshavende redaktřr, har udgivet bogen Ondskab af Eiríkur Örn Norđdahl. Ondskab var desvćrre det bedste Island havde at byde pĺ til nomineringen af Nordisk Rĺds Litteraturpris i 2014. Forlaget oplyser dog, at "det indtil videre har fokuseret pĺ at udgive mesterlig, international litteratur."

Nĺr Sofie Oksanen ikke engang kan have en sřmmelig omgang med de lig som mange af hendes estiske slćgtninge fřjede til holocaustpuljen i Baltikum, uden at fordreje og forfalske historien, hvorfor skulle sĺ en islandsk forfatter, som er barnebarn af mand som meldte sig ind i Waffen-SS som knapt 17 ĺr, kunne levere et bedre produkt om grusomhederne i Litauen?

icebowlers_1249066.jpg

Hattedamer og hattemćnd: Oksanen ifřrer sig ofte lidt "goth" gevandter, men Norđdahls hovedbeklćdning og varemćrke, Bowlerhatten http://norddahl.org/dansk,  batter slet ikke. Hallgrímur Helgason, som brćndte en kvinde af i Tyskland ved 1000 grader poserer ogsĺ med den slags og hans lille hoved egner sig meget bedre til den hattemode end Norđdahls kćmpeknold. Jeg tvivler pĺ, at nogen hat kan sidde godt pĺ Norđdahls begavede pande.

 

Persongalleriet i Eiríkur Örn Noddahls bog er lige sĺ utroligt som den islandske "virkelighed" som nogle yngre islandske forfattere, der ikke er kriminalromanforfattere, fremstiller i deres břger. At finde alle de grumme forbrydelser i Arnaldur Indriđasons mesterlige břger, er dog mere sandsynligt end at genkende personerne i Norđdahls Ondskab. Litauerne, Islands nye under-under arbejderklasse som desvćrre begĺr sig godt i kriminalitetsstatistikken, har ikke produceret akademikere og forskere i holocausts som hovedpersonen i Ondskab. Lige sĺ usandsynligt er det, at en person med jřdisk baggrund ville forelske sig i en nynazist. Men det er jo fiktion, sĺdan som TV-serien om 1864.

Island har heldigvis ikke noget Nynazistisk parti, selvom der nok findes en flora af tatoverede galninge som onanerer i kor i et eller andet baglokale i Reykjavík eller Ísafjörđur, hvor bogens "intellektuelle nynazist" kommer fra. Sĺdanne typer fandtes der en gang i 1960erne Reykjavík. Nogle blev til fine mćnd. Endnu finere blev medlemmer af Islands naziparti i 1930erne. Én blev politimester, en anden direktřr for flyvedirektoratet og en tredje bankdirektřr i Nationalbanken, uden at have en afgangseksamen i řkonomi fra et af de tysk universiteter som han marcherede pĺ i anden halvdel af 1930erne.

omar.jpg

Stakkels Omar, ifřlge Smagsdommeruniverset.

Sĺ har vi stakkels Ómar Arnarson, en af aktřrerne i Ondskabens lidt uappetitlige trekant, som er islćndingens nationalsport. Ómar er pure-islandsk, selvom researcherne pĺ DR-smagsdommerne, fremstillede ham billedligt som indvandreren Omar. For kulturlřse smagsdommere, som nok ikke har lćst denne bog, kan oplyses at det hebraiske mandsnavn Ómar/Omer forekommer i Biblen og blev brugt som mandsnavn i Norge og pĺ Island allerede i middelalderen. Man bor nřdvendigvis ikke i en forstadsghetto i Island, hvis man hedder Ómar og det er mere sandsynligt at en islandsk nynazist hedder Omar end at et pizzabud i Reykjavík med rřdder i Palćstina gřr det.

sa-fuhrerin_1249062.jpg

Sĺ bliver Pia lille Pia , som ikke er med i Ondskabens trekantseventyr, gjort til en moderne Oberste SA- Führerin i Eiríkur Örn Nordahls univers. Her kunne man have tćnkt sig at det danske forlag friserede teksten en lille smule, sĺdan som forlaget Klett-Cotta i Tyskland fjernede alle Nazi-ubehageligheder fra Hallgrímur Helgasons roman Kvinde ved 1000 grader. Nej, man břr ikke censurere noget i det 21. ĺrhundrede. Man břr ogsĺ erindre sig, at ĺrtier med Europas strengeste indvandrerpolitik, som gřr "SA-Führerin Kjćrsgĺrd" til skamme, har medfřrt at pizzabuddene i Reykjavík ikke hedder Omar eller Mohammed. Den islandske flygtningepolitik udřvet af alle partier i Altinget mĺ da vćre SA-Pias vĺde drřm og store forbillede.

Hvorfor skrive romaner om nazister Island, nĺr virkeligheden er mere lřjerlig? Antisemitismen i Island bliver i disse ĺr fřrst og fremmest udřvet af venstreorienterede mennesker. Island har ogsĺ set en omskćrelsesdebat (omskćrelse af drenge). I den deltager de ventreorienteret meget ivrigt. De hilser moskeer og muslimer velkomne,sĺdan som forfatteren til denne artikel ogsĺ gřr det (han var den fřrste til at foreslĺ en moske i Island), men jřder og muslimer MĹ ikke omskćre ifřlge de nyhellige Islćndinge. Hvem er Islands gimpenazister?

Jeg forstĺr faktisk godt, at menneskene som udgiver Ondskab i Danmark vćlger at vćre helt anonyme.

---

* For fremtidige generationer af islandske forfattere med tysk baggrund, som vil spege deres trekantsdramaer med lidt holocaust i Baltikum, anbefaler jeg dem at undgĺ de statslige historieforfalskninger, men i stedet for orientere sig om den rigtige historie i disse lande pĺ www.defendinghistory.comHer er en artikel om hvad der kan ske med folk som mig og Norđdahl, hvis man er sĺ dum at bćre hat i nutidens Litauen.

Hvis nogen vil vide, hvorledes det virkelig var i Jurbarkas, byen i Lithauen som er gjort til scene i Ondskab, sĺ kan de fĺ mere viden om dem som overlevede her: http://kehilalinks.jewishgen.org/yurburg/bathesis.html Antallet af myrdede der lĺ mellem 1222 jřder (som blev myrdet 3. juli 1941 og 2000 jřder, De sidste tal prćcenteres i Joel Alpers bog som Norđdahl anvender som kilde.

Lćs her om Saulius Berzhinis fantastiske film om Shoah i Jurbarkas, hvor vi mřder Rita Mazeikaite —, en vaskećgte litauer som mindes jřderne som blev myrdet i hendes land med dyb respekt. Berzhinis blev i 2014 forfulgt af myndihgederne i sit hjemland for sine afslřringer af litauisk initiativ i slagtningen af jřder i Jurbarkas i 1941.

Řverst ser man den smukke synagoge i Jurbarkas bygget i ca 1790. Den blev řdelagt da byens jřder blev fřrt til en massegrav som andre af byens beboere havde gravet pĺ den jřdiske begravelsesplads. Her blev jřderne henrettet.


Fiskveiđimaskína Sćmundar Magnússonar Hólm

saemundur_fornleifur.jpg

 

Ekki alls fyrir löngu skrifađi ég um 24 olíumálverk frá Íslandi sem Ţjóđminjasafninu áskotnađist áriđ 1928 úr dánarbúi dansks baróns. Ţau eru nú geymd í Listasafni Íslands. Myndirnar áttu ađ sýna ýmsa stađi á Ísland, en sýna miklu heldur ímyndunarafl listamannsins sem málađi myndirnar. Ég tel nokkuđ víst, ađ Sćmundur Hólm (1749-1821) hafi veriđ höfundur myndanna og ađ hanni hafi selt ţćr Otto Thott greifa. Fćrđi ég fyrir ţví ýmis rök (sjá hér og hér).

Otto Thott greifi skildi eftir sig meira sem Sćmundur hafđi gert og selt honum. Greifinn hefur ugglaust veriđ velunnari margra stúdenta á listaakademíunni í Kaupmannahöfn, en ţar var Sćmundur fyrsti Íslendingurinn sem stundađi nám. Otto Thott var líka mikill bóka og handritasafnari og safnađi m.a. ritum upplýsingaaldar. Eftir hann liggur eitt merkilegasta safn pólitískra ritlinga á franska tungu, sem margir hverjir varđveittust í Danmörku en ekki í ringulreiđ byltingar í Frakklandi fallaxarinnar. Thott greifi var afar upplýstur mađur. Hann safnađi sömuleiđis bókum og ritum um alls kyns atvinnubćtur og nýjungar í anda upplýsingaaldarinnar. Hann unni sömuleiđis mjög myndlist og fornum frćđum, ţó svo ađ hann hefđi ekki hundsvit á ţeim efnum. Í höll Thotts á Gavnř á Suđur-Sjálandi hangir fjöldi málverka af ţekktum persónum sögunnar. Myndirnar eru greinilega málađar eftir prentmyndum og koparristum. Gćđin eru ekki mikil og ţađ lćđist ađ manni sá grunur ađ Thott greifi hafi látiđ mála ţessar myndir fyrir sig á akademíunni. Vel get ég ímyndađ mér ađ Sćmundir ćtti ţar einhver verkanna.

Machina Sćmundar Hólm

Sćmundi var meira til listanna lagt. Hann úthugsađi líka vélar, Machinu, til fisk og selveiđa. Hann settist niđur og handritađi lítinn ritling á kynvilltri dönsku og myndskreytti, ţar sem hann lýsti tillögum sínum ađ veiđiađferđum á fiski og selum sem honum hafđi dottiđ í hug. Ritlinginn kallađi hann Nogle Tanker om Fiske og Laxe Fangsten.

Ég tel nćsta víst ađ verkiđ Traité général des pesches, et histoire des poissons qu'elles fournissent  (Almennar frásögur af fiskveiđum, og saga af fiski ţeim sem ţćr fćra) hafi haft einhver áhrif á Sćmund. Höfundar verksins voru Henri-Louis Duhamel du Monceau (1700-1782), sem var einn af risum upplýsingaaldarinnar í Frakklandi, og Jean-Louis De La Marre. Byrjađ var ađ gefa út ritiđ, sem var í ţremur bindum, í París áriđ 1769. Hér er hćgt ađ fletta verkinu góđa.

silungar.jpg
Teikning af laxfiskum í bók  Duhamel du Monceau og de la Marre

 

Ugglaust hefur ţetta verk veriđ til í einkabókasafni Thotts greifa, og einn ţeirra 120.000 titla sem eftir hans dag voru seldir hinu Konunglega Bókasafnsins. Eins tel ég nokkuđ öruggt ađ Sćmundur hafi komist í ţetta verk og hugsanlega hjá greifanum. Ţađ var ekki langt ađ ganga frá Listaakademíunni yfir í Kaupmannahallarslot Thotts, sem kallađ var Det Thottske Palae, sem á okkar tímum hýsir franska sendiráđiđ í Danmörku. Svo tilgátusmíđum og vangaveltum sé haldiđ fjálglega áfram, ţykir mér allt eins líklegt ađ Sćmundur hafi, líkt og íslendinga er siđur, sniglast í kringum fyrirmenn og fengiđ ađ skođa og lesa í ţessu merka franska verki um fiskveiđar og fiskirćkt.

Ljóst ţykir mér af öllu, ađ Sćmundur hafi veriđ okkar fyrsti Georg gírlaus, en greinilega var hann einnig haldinn vćgum átisma. Hann gat ekki lćrt dönsku sér til gagns, og latína var ekki hans sterka hliđ ef dćma skal út frá fleygum orđum á latínu á forsíđunni. En hann sá hins vegar smáatriđi í eldgosum og úthugsađi vélar í smáatriđum til ađ efla veiđar. Ekki ćtla ég ađ dćma um notagildi fiskivélar Sćmundar, en skemmtileg er hugmyndin.

tabula_vii_skarp_c.jpg
 
tab_iii_karlar_1245452.jpg
Hugmyndir Sćmundar Hólm
 
part_2_section_2_plate_17_b.jpg
Úr bók  Duhamel du Monceau og de la Marre 
 

Hvort Sćmundur hefur hugsađ sér ritkorn sitt til útgáfu, er ekki hćgt ađ segja til um međ vissu, en ţađ ţykir mér ţó líklegt. Greinilegt er út frá lýsingum á stađháttum ađ Sćmundur hefur haft íslenskt umhverfi í huga, enda hvergi neitt landslag í núverandi Danmörku sem líkist ţví sem hann lýsir í ritlingnum. Handritiđ komst í safn Háskólabókavarđarins, guđ og sagnfrćđingsins Abrahams Kall, sem var einnig mikill safnari í samtíđ sinni. Safn hans var síđar selt Konunglega bókasafninu. Handritiđ međ ţönkum Sćmundar um fisk og laxveiđar fékk handritaeinkennisstafina Kall 628 b 4to.

Hér skal ráđin bót á ţekkingarleysi Íslendinga á ţessu framtaki Sćmundar Hólm. Fornleifur gefur hér međ út lýsingu Sćmundar Magnússonar Hólm á fiskveiđimaskínu hans. Bókina er ekki hćgt ađ kaupa.

Hér er hćgt ađ lesa ritling Sćmundar Hólms Nogle Tanker om Fiske og Laxe Fangsten og hér má betur skođa myndir ritlingsins.

Hér er síđan hćgt ađ lesa afritun mína af af textanum í ritlingnum međ myndum Sćmundar.


Drćplingur og sögur bundnar inn í Oseberg

draeplingaskald.jpg

Eigi vakti ţađ mikla athygli í Danmörku, er Ţórarinn Eldjárn flutti Ţórhildi Danadrottningu og fornleifafrćđingi drćpling í gćr. Drottningu líkađi hins vegar vel og sagđi "mange tak skal I ha´", en skildi samt ekki baun í bala.

Ţórarinn er líka ţekktur fyrir ađ yrkja níđ, og ég tel mig hafa móttekiđ eitrađar vísur eftir hann sem sem mágur hans sendi á afar nútímalegan máta úr faxvél í Pósthússtrćti forđum. Ég skemmti mér mikiđ yfir ţví og hef deilt ţeirri sögu međ lesendum mínum. Ég uppskar níđvísurnar vegna ţess ađ ég var eitt sinn ráđinn ađ Ţjóđminjasafni Íslands, og í fornleifanefnd í stađ konu án lokaprófs í fornleifafrćđi. Faxskáldin vissu greinilega ekki ađ ég fékk silfurverđlaun Háskólans í Árósi áriđ 1986, en hafđi ekki tíma til ađ taka viđ ţeim úr höndum Danadrottningar á sal, ţví ég ţurfti ađ flýta mér í uppgröft á Stöng í Ţjórsárdal. Áriđ 1992, ţegar ég fékk ph.d. titil hafđi ég heldur ekki tíma til ađ hitta drottningu ţar sem ég var aftur staddur í Ţjórsárdal. Ég hef, til ađ bćta gráu ofan á svart, hafnađ ţriđja bođinu til ađ komast í návígi viđ Margréti Ţórhildi, enda sjálfur af konungakyni í báđar ćttir.

Nú fćr Danadrottning lofkvćđi, en er ekki einu sinni međ almennilegt próf í fornleifafrćđi. Ţó ađ drápan hafi ekki veriđ send henni á faxi, var ţađ óttalegt apparat sem flutti henni kvćđiđ. Forđum kunnu skáldin ţó ađ flytja kvćđi sín međ stíl - telja menn.

Eitt sinn var ţađ siđur, ađ konungar og drottningar fćrđu góđum skáldum gull og jafnvel skip. Ţórarinn fékk ekkert slíkt hjá Ţórhildi, ekki einu sinni baug úr íslensku silfri sem aldrei fellur á, enda slíkir góđmálmar sjaldfundnir í Danmörku. Tak skal I ha' er samt betra en ekkert ţegar mađur á tímum Ipads fćr fimm bindi af Íslendingasögunum á nýrri dönsku og skýrri bundnar inn í brakandi gervileđur. Íslendingasögurnar verđa aldrei tímaskekkja, ef menn gera sér grein fyrir ţví ađ ţćr eru fyrst og fremst skáldskapur og góđar trivialbókmenntir.

danska1.jpg

Ţađ vekur einnig athygli mína, ađ ţađ sem áđur voru kallađir bútar af sögum, kallast nu totter á nútímadönsku, en ekki fragmenter eins og áđur. Aumt ţykir Fornleifi einnig og einber hottintottaháttur, ađ kassinn sem inniheldur Íslendingasögurnar á norsku, dönsku og sćnsku sé skreyttur međ mynd af ljónshöfđi sem fannst í Osebergskipinu í Noregi, sem heygt var áriđ 834, löngu áđur en norrćn búseta hófst á Íslandi. Hafa menn aldrei heyrt af Ţjóđminjasafninu? Ţar réđi fađir drćplingaskáldsins eitt sinn ríkjum, og ţar er fullt af gripum sem sćmt hefđu sér betur sem skreyti á útgáfum Íslendingasagna en norskur kattarhaus.

Sjá frétt RÚV um drćplinginn: Hér og hér.

Fyrri fćrslur um Eldjárn: T.d. Hér og hér.


Nćsta síđa »

Innskráning

Ath. Vinsamlegast kveikiđ á Javascript til ađ hefja innskráningu.

Hafđu samband