Fćrsluflokkur: Danske Fortidsminder

Vindmyllur sem duttu mér í hug

mylland_inholtsstraeti_litil_v_v_1276545.jpg

Hér um daginn var ég staddur í Reykjavík og gekk upp Bankastrćti eftir góđan kaffisopa á Café París, og fyrr um kvöldiđ frábćra tónleika í Sinfóníunni međ Mahler, Sibelius og Leifs, sem mér hafđi veriđ bođiđ á.

Ţegar ég gekk upp Bankastrćtiđ međ vini mínum, stöldruđum viđ ađeins í rokinu viđ Ţingholtsstrćti 1, ţar sem veitingastađurinn Caruso var lengi til húsa. Nú er ţar einhver túristapizzubúlla. En áđur fyrr, eđa fyrir 115 árum síđan, stóđ ţar ennţá á baklóđinni stór og vegleg mylla, dönsk af hollenskri gerđ.

myllan.jpg

6a00d8341f206d53ef0133f5089e28970b-800wi_1276418.jpg

bankast1.jpg

Myllur voru eitt sinn tvćr í Reykjavík, byggđar af sama manninum, stórkaup-manninum  P.C. Knudtzon (1789-1864). Önnur ţeirra var var reist áriđ 1830 viđ Hólavelli (Suđurgötu 20) en hin á horni Bakarastígs, (nú Bankastrćti) og Ţingholtsstrćtis áriđ 1847. Var sú síđarnefnda kölluđ hollenska myllan. Í myllunum var malađ rúgmél. Ţegar hćtt var ađ flytja inn mjöl til mölunar misstu myllurnar gildi sitt. Hólavallamyllan var rifin um 1880 og hollenska myllan áriđ 1902. Áriđ 1892 keypti Jón Ţórđarson kaupmađur lóđina, lét rífa timburhús sem ţar var viđ mylluna og reisti ţar forláta hús úr grágrýti, Ţingholtsstrćti 1, húsiđ sem ég kom viđ fyrr í vikunni. Ţá var mér hugsađ til myllunnar.

DMR-163365

Hér sést hollenska myllan um ţađ leyti sem dagar hennar voru taldir. Myndin er úr safni Daniel Bruuns og er varđveitt á Nationalmuseet í Kaupmannahöfn.

Ég á eintak af The Illustrated London News frá 29. október 1881. Ţar birtist mynd (stungan efst) af hollensku myllunni í Reykjavík. Í tilheyrandi frétt mátti lesa ţessar vangaveltur:

mylla_texti.jpg

Afar merkilegt ţykir mér ađ lesa, ađ fólk hafi búiđ í gömlu myllunni viđ Bakarastíg, ef ţađ er rétt. Fróđlegt ţćtti mér líka ađ vita hvađa manneskjur bjuggu í myllunni, ef einhver kann deili á ţeim.

Áriđ áđur en fréttin og teikningin af myllunni í Reykjavík birtist í The Illustrated London News á sömu síđu og fréttir af trúarlegum dómstólum í Kaíró, hafđi Hólavallamyllan veriđ rifin, svo hún er ekki nefnd í klausu blađamannsins. Hins vegar ţekkjum viđ tvö málverk Jóns Helgasonar biskups af myllunni, sem hann hefur ţó málađ eftir minni ţví hann var á 14. ári ţegar hún var rifin. Hann málađi myndir sínar af Hólavöllum árin 1910 og 1915. Ýmsar ađrar teikningar og málverk sýna mylluna í Bakarabrekku; sjá t.d. hér.

holavallamyllan_jon_helgason.jpg

holavallamylla.jpg

Mynd Borgarsögusafn Reykjavíkur, tekin af Sarpi.

holavallamylla2.jpg

Ţegar áriđ 1860 var ţessi stereoskópmynd tekin viđ Hólavallamylluna af J. Tenison Wood. Ugglaust er ţetta elsta ljósmynd af myllu á Íslandi.  Heimild: Ljósmyndarar á Íslandi eftir Ingu Láru Baldvinsdóttur. JPV útgáfan. Reykjavík 2001.

animated-windmill-image-0033.gif

eskifjor_ur2.jpgAđrar vindmyllur voru ţekktar á Íslandi á 19. öld. Vitaskuld litla myllan í Vigur, sem enn stendur og svipuđ mylla en stćrri á Eskifirđi sem Auguste Étienne François Mayer sem var međ Gaimard á Íslandi gerđi frćga á tveimur koparstungum sínum. Ţví hefur einnig veriđ haldiđ fram ađ á Íslandi hafi veriđ ţekktar 42 vindmyllur (sjá hér). Ég hef ţó ekki séđ neitt ţví til góđs stuđnings. Líklegt ţykir mér ađ einhver Jón Kíghósti hafi komiđ ađ tilgátusmíđ ţeirri. Tveir útlendingar, međ takmarkađa ţekkingu á menningarsögu Íslands hafa skrifađ mest um myllur Íslands.

Ef menn lesa frönsku og hafa áhuga á ađ lesa um myllur og kvarnasteina á Íslandi er hér ritgerđ eftir Anouchku Hrdy sem ég á erfitt međ ađ sćtta mig viđ, ţví hún gerir sér t.d. ekki grein fyrir menningartengslum viđ Danmörku og áhrifum hefđa í myllugerđ frá Danmörku. Eins eru margar villur eru í ritgerđinni sem hún sćkir m.a. í grein A.J. Beenhakkers frá 1976, sem hún vitnar mikiđ í. Eins hefđi mademoiselle Hrdy ekki veitt af ţekkingu á fornleifafrćđi, áđur en hún kastađi sér út í ţessa ritgerđarsmíđ.

d3s_7278-edit-786x1180.jpg

Myllan á Kastellet í Kaupmannahöfn er af nákvćmlega sömu gerđ og Bakarabrekkumyllan. Ţessi vindmylla var reist 1846. Aldamótaáriđ 1900 var ađeins starfrćkt ein vindmylla í Kaupmannahöfn, sú sem sést hér á myndinni. Fćđ vindmylla í Kaupmannahöfn kom til af sömu ástćđum og á Íslandi.


Bastrup Stenhus

bastrup_1855_nm_1983_1260082.jpg

32 ĺr efter at jeg skrev en 14-dages opgave, som var en del af bifagseksamen i Middelalder-arkćologi ved Aarhus Universitet, besřgte jeg det faste fortidslevn jeg fik til opgave at skrive om tilbage i januar 1983. Dengang var det sĺledes, at man fřr en bestemt dato skulle aflevere nogle fĺ litteraturlister over forskellige fortidslevn, faste og lřse, sakrale eller profane. Siden valgte ens professor eller lektorer ét levn, som han/hun řnskede at man skrev om.

I kategorien faste profane fortidslevn, udfćrdigede jeg bl.a. en liste over Bastrupanlćgget pĺ Sjćlland i kategorien borge, befćstninger og herregĺrde, som var det omrĺde jeg allermindst interesserede mig for. Det var naturligvis rygtedes at jeg ikke gad borge, hvis ja da ikke har ytret selv ved en velvalgt lejlighed. Og minsandten, hvis jeg sĺ ikke fik borgen som opgave, dvs. Bastrup tĺrnet.

bastrup.jpg

Jeg mĺtte derfor pĺ mit kollegievćrelse i gang med en intensiv-lćsning, for ikke at afslřre mit ringe kendskab til tĺrnet. Men jeg havde et trumf oppe i ćrmet i al min usle uvidenhed.

To og tredive ĺr senere, en blćsende lřrdag morgen i maj, besĺ jeg ruinen af Bastrup for fřrste gang. Det var sĺ mĺske her Ebbo de Bastetorp Skjalmsřn boede i 1100-tallet begyndelse. Ebbe var biskop Absolons farbror.

Jeg var dog ikke imponeret, selvom tĺrnet som delvis er bygget af frĺdstenskvadre mĺ have knejset majestćtisk over landskabet for 900 ĺr siden. Bevaringstilstanden pĺ ruinen kalder pĺ lřsninger hos de ansvarlige. En dĺrligt vedligeholdt trappe op til en platform oppe pĺ den tykke mur har trin med rĺddent trć og er farlig for besřgende.  Man har anlćgger usmagelige palisader af hvide og polerede beton-fallosser i Jelling, mens der ĺbenbart ikke er rĺd til at vedligeholde Bastrup. Ved et telefonopkald til Kulturstyrelsen et par dage efter mit besřg viste det sig at Kulturstyrelsens eksperter havde vćret pĺ stedet dagen fřr jeg var der. De var nĺet til den samme konklusion som jeg. En plan man lavede i 2008 er er aldrig realiseret. I Danmark afsćtter man latterlig fĺ midler til fortidsminder, arkćologisk forskning og museal virksomhed.

Efter besřget lćste jeg for fřrste gang i 33 ĺr min gamle opgave pĺ 25 sider med 68 fodnoter. Jeg var heller ikke imponeret. Det var tilgengćld Hans Stiesdal, som var censor pĺ opgaven. Som ekspert pĺ bl.a. borge havde han skrevet den nyeste litteratur om borge, bl.a. om Bastrup: Die ältesten dänischen Donjons i borgtidsskriftet Chateau Galliard VIII (1977). Det havde jeg naturligvis med, og havde terpet mig gennem den tysksprogede artikel. Jeg havde nćvnt alt det vigtigste i min islandsk-prćgede danske afhandling, men det som imponerede censor mest var en ganske lille blćktegning som jeg indsatte som Fig. 1. (se řverst) Den havde borgeeksperten Stiesdal, trods den menneskealder han arbejdede pĺ Nationalmuseet aldrig lagt mćrke til. Og det vidste jeg ikke. Men i litteraturen om Bastrup tĺrnet have jeg derimod aldrig set tegningen nćvnt. Nu finder jeg pĺ www en radering fra Illustrerede Tidende i 1860, som ogsĺ viser ruinen pĺ en anden mĺde end den kom til at se ud efter en rćkke restaureringer.

1024px-bastruptaarnet_ill-t_1860.jpg

fraadsten_udvendig_bastrup_1260099.jpg

Jeg  havde under en af mine mange besřg pĺ Nationalmuseets lćsesal i begyndelsen af 1980-erne, pĺ jagt efter islandske fortidsminder som ingen havde skrevet om fřr, stĺet, mens jeg ventede pĺ ekspedition, og gloet pĺ alle tegningerne og malerierne pĺ vćggene. Heriblandt en ganske lille blćktegning af "Badstrup Ruin" fra 1855, af en ukendt kunstner. Samme dag som jeg fik opgaven udleveret af nu afdřde lektor Ole Schiřrring, ringede jeg fra kollegiets mřnttelefon d. 3. januar 1983 til Nationalmuseets lćsesal og bad om en affotografering af tegningen. Den kom med posten nogle dage inden jeg afleverede opgaven.

Denne tegning viser muligvis, at der var hvćlvinger i det nederste stokvćrk af Bastrup tĺrnet. Jeg konkluderede blot: "Undertegnede vil dog ikke gřre et nćrmere forsřg i at bestemme billedets kildevćrdi, men hvis lignede tegninger i privateje fandtes, kunne de uden tvivl bidrage til en tolkning af, hvordan tĺrnet sĺ ud fřr man pĺbegyndte de enorme restaureringer."

middelalderen.jpg

Ĺret efter mřdte jeg Hans Stiesdal in persona pĺ Nationalmuseet i Křbenhavn, hvor han hřrte at jeg befandt mig. Han ville gerne drikke en kop kaffe med mig, men det kunne jeg desvćrre ikke, for jeg skulle med toget hjem til Ĺrhus. Han ville sĺmćnd kun fortćlle mig, hvor imponeret han var over at jeg havde lagt mćrke til den lille tegning af Bastrup pĺ lćsesalens vćg, som han aldrig havde set fřr han fik min opgave. Han belřnnede det med en god karakter. Den tĺrnhřje tĺrnekspert var derfor glad, jeg var glad for min visuelle hukommelse og den gode karakter, men jeg bliver stadig ikke ophidset den dag i dag, hvis jeg ser et tĺrn. - Jo, mĺske lidt. Den manglende vilje mod borge og befćstninger har nok noget at gřre med min sygelige hřjdeskrćk samt mit fredelige og anti-militaristiske sind.

fugletaelling_bastrup_2015_1260094.jpg

I maj 2015, da jeg endelig tog mig sammen for at kigge pĺ Bastrup-tĺrnet, stod fem "fuglespottere" ved foden af ruinen og kiggede meget intenst i deres kikkerter ud pĺ sřen. De fortalte mig andćgtig, at de havde allerede "spottet" 47 fuglearter ved Bastrup Sř.

4937138259_574012c7cc_b.jpgJeg ved derimod, at de havde i hvert fald set 48, for de var slet ikke klare over at de havde spottet en gćv, islandsk řrn. 


Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson i maj 2015


Innskráning

Ath. Vinsamlegast kveikiđ á Javascript til ađ hefja innskráningu.

Hafđu samband