Fćrsluflokkur: Forndrykkir

Nordens ćldste Pepsi-flaske

pepsi_43_iceland 2

Jeg er en af de mange stakler som bćller X dl. brunt sodavand om dagen. Det brune sukkervand pepper nemli´ mine hjerneceller op. Faktisk er alle mine indvolde ogsĺ lysebrune pĺ grund af mit ekstremt loyale forhold til det brune vand. Jeg kan, uden at reklamere for noget, afslřre at det brune vand jeg helst drikker hedder Zero. Jeg har vćret afhćngig af den farligere version af drikken fra begyndelsen af 1960erne, eller siden mine forćldre syntes det var sikkert nok til mig, sĺdan ca. ved 3-ĺrs alderen. Ved en helseindsats i 1990erne begyndte jeg at drikke Zero efter flere ĺrs afholdenhed fra Coca-Cola.

Jeg har aldrig vćret stor tilhćnger af konkurrenten til Coca-Cola eller Coke Zero. Pepsi, som blev solgt i Island, lćnge, lćnge fřr drikken kom til Danmark i 1973, havde altid en afsmag, som gjorde at jeg ikke kunne drikke flasken op, eller jeg fřlte kvalme ved at drikke den. Det blev ikke bedre med Pepsi Max, som kom til Danmark i 1994. Jeg rřrer sandt at sige ikke Pepsi, med mindre Coca Cola Zero er udsolgt. Pepsi křber jeg kun i krisesituationer. Jeg ville ikke engang bruge drikken for at slukke en tilfćldig brand i mit hĺr.

Selvom jeg ikke drikker Pepsi ejer jeg derimod den ćldste Pepsi-flaske i Kongeriget Danmark. Den er fra 1943. Hvordan kan det stemme, spřrg nogle af Coca-Cola vragene, hvis Pepsi fřrst kom til Danmark i 1973 (og 1967 i Sverige, jaja jĺĺĺ), da alle sagde Jolly til sin Cola??

Jo, det skal jeg fortćlle jer. Da Island stadig var en del af det danske rigsfćllesskab, fik islćndingene Pepsi Cola udenom moderriget. Coca-Cola havde Saga-řen allerede fĺet inden da, og endda Skyr. Danmark var besat af Tysken, mens vi i Island var sĺ heldige at blive "besatte" af briterne. Da amerikanerne aflřste briterne i 1941-42 begyndte amerikanske kulturprodukter sĺ stille og roligt at flyde ind i landet. Alle lyksalighederne som Danmark i den tyske kultur-sfćre fik langt senere, kom i 1940erne til den frie ř mod nord.

Hot-dogen, helt uden den senere danske afarts tunge overbygning, kom til Island og blev skyllet ned med "Kók" (Coke) og Pepsi. Islandske kommunister var ogsĺ helt med pĺ noderene. Pendanten til Land og Folk, Ţjóđviljinn (Folkets Vilje) skrev en review af drikken, da man opdagede at der var kommet en kćmpe reklame for den pĺ en af Reykjavíks torve - og det lige under republik-festen i Island i juni 1944. 

28. juni 1944, Ţjóđviljinn

Pepsi-Cola

Byens beboere har lagt mćrke til et moderne fćnomen pĺ Lćkjartorg.  I klokketĺrnet er der kommet en kolonormt stort  billede af en flaske, sĺ stor at en mand med et rimeligt syn kan se den hele vejen fra Arnarhóll (en hřj 200 m fra torvet). Dette er en reklame for Pepsi-Cola, som er en udmćrket lćskedrik, amerikansk, ikke sĺ forskellig fra Coca-Cola... men kan dog ikke pĺstĺ at denne store reklame er nogen forskřnnelse af byen - og desuden unational, til trods for at den blev hćngt op pĺ republikkens fest (Island blev erklćret republik 17. juni 1944.

Ó.Ţ.

Screenshot_2021-01-27 Morgunblađiđ - 262 tölublađ (21 12 1944) - Tímarit is

Reklame for helsedrikken Pepsi i Morgunblađiđ 1944

Det kan oplyses at rygtet hćvder at det var gennem nćrlćsning af Ţjóđviljinn, at Kreml fřrste gang hřrte om Pepsis lyksaligheder. Drikken blev derfor efter Josef Stalins řnske serveret pĺ Jalta-konferencen i februar 1945.

Da det fřrste halve ton af Pepsi-masse kom til Island havde man et problem. Man havde hverken Pepsi-flasker eller en flaskefabrik for at producere dem. Det fřrste halvandet ĺr med Pepsi mĺtte man nřjes med genbrug af brune, grřnne og blĺgrřn řlflasker fra Danmark.

Tak: Vladimir P., Moskva, fĺr de varmeste tak for detaljerede oplysninger om Pepsi i Jalta 1945, samt senere.

End of Communism

Kommunismens begyndende fald i Soviet, men i 1942, da Coca-Cola kom til Island, havde drikken en indflydelse pĺ hvorledes mćnd mřdes.

Untitled-Duplicated-12 b


Fjallagrasakókó og ađrar kerlingabćkur

520723389.jpg

Um miđbik 19. aldar var kynnt til sögunnar "algjör nýjung" í sölu kókós á Bretlandseyjum. Ţá hóf Cadbury fyrirtćkiđ í Birmingham ađ selja drykkjarkókó sem bćtt hafđi veriđ međ fjallagrösum, ţađ er Iceland Moss (Cetraria islandica) (sjá hér). Önnur fyrirtćki, eins og Fry's og Dunn og Hewett's fetuđu fljótt í fótspor Cadbury's.

fry_s_iceland_moss_cocoa.jpg

Eins og stendur á Wikipediu, sem stundum er notuđ sem auglýsingarfyrirtćki: "Rannsóknir á fjallagrösum (in vitro) benda til ađ virku efnin, fjölsykrur og fléttusýrur mýki slímhúđ í hálsi og maga og auki líkamlegan styrk, andlegan og líkamlegan kraft og almenna vellíđan."  Já, einmitt ţađ! Ţađ eru álíka áhrif og af Maltöli sem er mestmegnis sykurdrulla og litarefni.

Sölumennska er ţađ líka ţegar menn upplýsa um vöru sína ađ : "FJALLAGRASA ICELANDIC SCHNAPPS is a true Viking drink." Ekki tek ég nú undir ţađ. Ekki kunnu víkingar ađ brenna vín og búa til 38% vínanda sem mun vera uppistađa ţessa snaps. En hvađ vita Kanar og ađrir einfeldningar sem kaupa ţessa dýru dropa? Víst tel ég einnig ađ fjölsykrurnar og fléttusýrurnar í fjallagrösunum séu brotnar í spađ af vínandanum og slímhúđin í hálsi og maga hafi ekki gott af honum heldur. Of mikiđ af snapsi getur einnig valdiđ vanlíđan eins og lengi hefur veriđ kunnugt.

Ćtli fjallagrösin í kókói hafi veriđ nokkuđ annađ en sölutrikk á 19. öld? Ţađ eru líklega miklu heilsusamari efni í kókóinu en í fjallagrösum.

Ég keypti mér rándýrar hálspastillur međ fjallagrösum, síđast ţegar ég fór um Leifsstöđ. Ţćr virkuđu alveg eins .... og ađrar hálstöflur. Mentholiđ og sykurinn mýkir alltaf hálsinn.

En ef enginn er ađ búa til kókó eđa súkkulađi međ fjallagrösum í einhverri heildsölu út í bć, ţá er svo sannarlega kominn tími til ađ hefjast handa. Slímhúđir auđtrúa og kaupóđrar ţjóđarinnar bíđa spenntar eftir mýkingu - súkkulađisins. Elexírframleiđendur  nútímans er nefnilega bissnessnenn á stórum jeppum, en ekki einhverjar Grasa-Guddur.

Fornleifur hefur meiri trú á virkni hollra efna í kókói en í fjallagrösum, en ţó ekki eins mikla og framleiđandi einn í Suđur-Hollandi sem taldi inntöku súkkulađistykkja sinna bestu leiđina til ađ stefna til friđar í fyrri Heimsstyrjöld.

kwatta_s_manoeuvre_chocolaad_de_beste_vredestichter_1.jpg


Innskráning

Ath. Vinsamlegast kveikiđ á Javascript til ađ hefja innskráningu.

Hafđu samband