BloggfŠrslur mßna­arins, nˇvember 2015

Olaf Olsen - In Memoriam

olaf_1273064.jpg

Lßtinn er Ý sŠmilega hßrri elli prˇfessor einn Ý Danm÷rku, Olaf Heymann Olsen a­ nafni, sem einnig var fyrrverandi njˇsnari fyrir R˙ssa, sagnfrŠ­ingur, fornleifafrŠ­ingur og ■jˇ­minjav÷r­ur Dana svo fßeitt sÚ nefnt. Olsen var 87 ßra a­ aldri er hann lÚst.

Hvorki myndi Úg n˙ syrgja hann, nÚ skrifa minningaror­ Ý anda Ýslenskrar hef­a, ef ■essi merki ma­ur hef­i ekki veri­ prˇfessor minn fyrsta ßri­ sem Úg stunda­i nßm Ý fornaleifafrŠ­i Ý ┴rˇsum Ý Danm÷rku. Hann var sÝ­ar eftir a­ hafa ßhrif ß lÝf mitt. Ůannig menn ney­ist ma­ur a­ skrifa nokkur or­ um, ■ˇ ■eir muni me­ vissu aldrei lesa grafskriftina - enda er sjaldan neitt satt Ý Ýslenskum minningargreinum, sem oftast lofa menn og prÝsa Ý hßstert og ■a­ mest a­ ßstŠ­ulausu. LÝf Olsens var ■ˇ ■annig, a­ ˙r bß­um flokkum, lofi og sk÷mm, var nˇg a­ taka og ■vÝ set Úg ■essa grein ß Fornleif en ekki Ý a­sendar minningargreinar Ý Morgunbla­inu, ■ar sem ekkert ljˇtt mß um li­na menn segja, ■ˇ ■a­ sÚ allt deginum sannara.

SÝ­la sumars 1980 birtist ungur ma­ur frß ═slandi ß Afdeling for Middelalder-ArkŠologi vi­ ┴rˇsarhßskˇla. Var ■essi nßungi hrokkinhŠr­ur og bj˙gnefja­ur, svo notu­ sÚ lřsingáNˇbelskßldsins Ýslenska ß fˇlki me­ nef eins og Úg fŠddist me­. Olaf Olsen var stofnandi ■essarar deildar, og var hann einnig me­ myndalegt nef. Ůetta haust vanta­i brß­lega st˙dent Ý studienŠvnet ß deildinni. Heyrst haf­i Ý hornum, a­ ■essi Ýslenski st˙dent vŠri hßvaxinn piltur, ljˇshŠr­ur og gengi Ý lopapeysu Ý sÝ­sumarshitanum og t÷lu­u menn um a­ sß Ýslenski vŠri mj÷g vel talandi ß d÷nsku. Ůarna voru eldri st˙dentar reyndar a­ rugla saman ═slendingnum bj˙gnefja­a og d÷nskumáeilÝf­arst˙dent frß ┴laborg, Ole a­ nafni, sem var fyllibytta en hinn besti drengur, sem aldrei lauk nßmi og hŠtti eftir tv÷ ßr Ý fornleifafrŠ­inni. A­ Ýslenska st˙dentinum forspur­um, mŠltu st˙dentar me­ honum Ý ■essa nefnd, haldandi a­ Ole fyllibytta vŠri Ýslenski st˙dentinn. Ůannig hßtta­i ■a­ sig n˙ a­ Úg komst algj÷rlega grŠnn ß bak vi­ eyrun Ý studienŠvnet fyrir mi­aldafornleifafrŠ­i. ═slenska sterݡtřpan Ý Danm÷rku var greinilega fyllibytta me­ ljˇst passÝuhßr Ý lopapeysu - (sem reyndar var norsk) - og sem ke­jureykti pÝpu. ═ ■essari nefnd kynntist Úg fyrst Olaf heitnum Olsen. Ůa­ var stÝll yfir prˇfessornum.

╔g sat Ý tv÷ ßr Ý nefndinni, var engum til ˇ■Šginda og sag­i lÝti­ anna­ en og ammen eftir efninu, enda sß Úg fljˇtt a­ Olaf Olsen sat sem pßfi ß stˇl sÝnum og or­ hans voru ˇskrifu­ l÷g. Annars var Olaf skemmtilegur karl, sem bar­ist me­ bßl og brandi fyrir sÝnu. Hann sag­i meiningu sÝna ˇ■vegna, og ■a­ ■ˇtti mÚr ■a­ besta Ý hans fari. Hann var vinnu■jarkur og svaf oft eftir langan vinnudag ß Moesgaard, en svo heitir herragar­urinn sunnan vi­ ┴rˇs, ■ar sem fornleifafrŠ­i og mannfrŠ­i voru kenndar. Fyndinn var hann, en hlˇ gjarnan ß­ur en hann sag­i brandara sÝna. VinsŠll var hann me­al nemanda, og sÚrstaklega ef ma­ur ■oldi reykingar hans Ý fyrirlestrum. TÝmar hans voru fj÷lsˇttir en Úg ßtti nokku­ erfitt me­ a­ skilja hann fyrst ßri­ ■ar sem hann tugg­i pÝpuna Ý einu munnvikinu me­an a­ hann tala­i. Flestir reyktu Ý fyrirlestrum ß Moesgaard ßá■essum ßrum en hinir fengu reykeitrunáe­a slŠman astma.

5353292-spion.jpg

Olsen var reyndar ekki fornleifafrŠ­ingur. Hann var sagnfrŠ­ingur sem sn˙ist haf­i til fornleifafrŠ­i og skrifa­ doktorsritger­ina H°rg, Hov og Kirke (1966), sem a­ miklum hluti fjallar um Ýslenskar fornminjar. Kom hann til ═slands Ý tv÷ skipti. ═áfyrsta sinn kom hann ■egar hann vann a­ doktorsritger­ sinni og fˇr ■ß m.a. nor­ur Ý land a­ Hofst÷­um, ■ar sem Daniel Bruun haf­i grafi­ mikla r˙st Ý fljˇtheitum. Olaf grˇf ekki miki­ ß Hofst÷­um og er flest af ■vÝ sem hann hÚlt fram l÷ngu afsanna­ og mˇtmŠlt af sagnfrŠ­ingnum Orra og fornleifafrŠ­ingnum Adolf, sem hafa stunda­ merkar rannsˇknir ß Hofst÷­um. Olaf sag­i mÚr eitt sinn a­ hann hef­i fengi­ senda grein frß ■essum piltum, en hef­i ekki lesi­ hana. Spur­i hann mig hvort eitthva­ vŠri a­ viti Ý henni? ŮvÝ vildi Úg sem minnstu svara, enda haf­i Úg ekki lesi­ grein ■eirra.

Olsen sag­i mÚr sÝ­ar a­ ═slandsdv÷l hans hef­i ekki veri­ honum mikil ßnŠgja, frekar en Ýslenska skyri­ sem mˇ­ir hans haf­i reynt a­ tro­a Ý hann og brŠ­ur hans ß unga aldri ■eim til mikillar angistar. Olaf ■ˇtti Kristjßn Eldjßrn ßhugalÝtill um ■a­ sem hann vildi gera ß ═slandi og naut Olaf mest a­sto­ar GÝsla Gestssonar altm˙ligmanns ß Ůjˇ­minjasafninu, sem minntist hans sem "Ëla litla" ■egar vi­ t÷lu­um um hann sÝ­ar. Svo illa vildi til a­ Olsen fˇtbrotna­i lÝka ß ═slandi, og ekki bŠtti ■a­ ˙r skßk. Hann flaug ß brott me­ lÝtinn s÷knu­ Ý huga og kom ekki aftur til ═slands fyrr en hann var or­inn ■jˇ­minjav÷r­ur Dana, og reynda fyrst Ý lok embŠttistÝma sÝns.

Olsen haf­i ■ˇ fyrr ß Švinni ■ekkt verri mˇtbyr en beinbrot, ■annig a­ ˇvinaleg ßsjˇna ═slands kom ekki a­ s÷k. ┴ri­ 1943 ■urfti Olaf Olsen a­ flřja me­ foreldrum sÝnum og brŠ­rum til SvÝ■jˇ­ar. SamkvŠmtákyn■ßttal÷gum nasista og l÷gmßli gy­inga, sem er tvennt mj÷g ˇlÝkt, var Olaf gy­ingur. Mˇ­ir hans, Agnete Bing, var gy­ingur af gamalli Štt bankamanna og kauphallahÚ­na Ý Kaupmannah÷fn, en fa­ir hans var kristinn Dani, Alfred Olsen, sem var merkur sagnfrŠ­ingur sem m.a. haf­i veri­ dˇsent Ý ┴rˇsum og prˇfessor fyrir strÝ­. ═ Lundi stunda­i Olsen nßm Ý menntaskˇla.

١tt Olsen vŠri Ý sŠnskum skj÷lum og pappÝrum danskra andspyrnumanna skilgreindur sem flˇttama­ur af gy­ingaŠttum, ger­i hinn ungi Olsen sÚr far um a­ sřna m÷nnum a­ hann vŠri sannur Dani, enda var hann ekki alinn upp ß neinn hßtt sem gy­ingur, hvorki tr˙arlega sÚ­ nÚ menningarlega.

Olsen sag­i eitt sinn frß ■vÝ Ý sjˇnvarpsvi­tali a­ hann hef­i ßvallt gengi­ ni­ur ß eitthva­ torg Ý Lundi eftir skˇlann og spor­rennt "korv" (pylsur) me­ ÷­rum menntskŠlingum. LÝklegast sřndi hann me­ ■essu svÝnakj÷tsßti a­ hann vŠri ekki gy­ingur. Sumir danskirásamnemenda Olsens Ý menntaskˇlanum Ý Lundi voru gy­ingar, t.d. Herbert Pundik, sem sÝ­ar var­ ■ekktur semáritstjˇri danska dagbla­sins Politiken, en einnig sem gy­ingurinn og sÝonistinn Pundik sem bar­ist Ý frelsisstrÝ­inu 1948 Ý PalestÝnu. Ůanga­ fˇr Olaf aldrei. Olaf fÚkk a­ ganga Ý den Danske Brigade, hersveit Dana Ý SvÝ■jˇ­, ■ar sem mj÷g fßum gy­ingum var leyft a­ vera me­. Ůa­ rÝktu miklir frodˇmar. Olaf slapp Ý gegnum nßlarauga­ enda var hann ljˇshŠr­ur og arÝskari Ý ˙tliti en t.d. flestir danskir me­limir Waffen-SS ß strÝ­sßrunum.áHeim kominn gekk hann Ý DKP, Danmarks Kommunistiske Parti.

Sjßlfur haf­i Olsen fl˙i­ tiláSvÝ■jˇ­ar vegna slÝkrar hˇphyggju smßmenna, sem flokkast saman undir einhverja vafasama foringjum og skammst÷fun ß flokki Ý nafni "allra" og einhverrar byltingar sem er a­eins anna­ nafn ß blˇ­ba­i. SlÝkir hˇpar finna sÚr fljˇtt einhverja einstaklinga e­a hˇpa til a­ hatast ˙t Ý, loka inni og drepa, ■vÝ lausn ■eirra ß vandamßlum er alltaf a­ kenna ÷­rum um ■a­ sem mi­ur fer og ˙thella blˇ­i ■eirra. ŮvÝ kom ■a­ m÷rgum ß ˇvart ßri­ 2012, er ■a­ var afhj˙pa­ Ý Danm÷rku, a­ Olaf Olsen hef­i veri­ heimagangur Ý r˙ssneska sendirß­inu Ý Kaupmannah÷fn ß ßrunum eftir sÝ­ari heimsstyrj÷ld. Ůar haf­i hann ■ann starfa a­ ˙tb˙a spjaldskrß me­ n÷fnum Dana Ý menningar og lŠrdˇmsheiminum, sem b˙ast mßtti vi­ a­ samsinntu ekki hugsjˇnum ■eim sem SovÚtrÝkin voru rekin eftir. Listinn ˇx og ˇx og taldi a­ lokum um 500 einstaklinga. Ekki nˇg me­ ■a­, Olaf skrifa­i Švikafla og Ýtarupplřsingar um 75 af ■essum D÷num ß lista sÝnum, svo R˙ssar hef­u nŠgar upplřsingar um m÷gulega andstŠ­inga, ef ■eir skyldu n˙ birtast einn gˇ­an ve­urdag ß Strikinu, lÝkt og Ůjˇ­verjar h÷f­u gert ßri­ 1940.

Olaf framdi landrß­ me­ ■vÝ a­ stefna lÝfi samlanda sinna Ý hŠttu, ef vera skyldi a­ R˙ssarnir kŠmu og tŠkju Danm÷rku. Ůa­ ger­u R˙ssarnir reyndar aldrei, nema Ý draumaheimi sumra manna. ١tt d÷nsk yfirv÷ld uppg÷tvu­u ßri­ 1945 glŠpsamlega ÝdeˇlˇgÝska tˇmstundavinnu hßlfgy­inglega st˙dentsins me­ aldanska nafni­ Olsen Ý r˙ssneska sendirß­inu, ■ß komst Olaf hjß ■vÝ a­ vera l÷gsˇttur og dŠmdur fyrir landrß­, ■vÝ hann ßtti lÝklega gˇ­a a­ og var ekki l÷grß­a er hann framdi glŠpinn. ┴ ■essum ßrum ur­u menn ekki l÷grß­a fyrr en ■eir ur­u 21 ßrs.

Sjßlfur bar Olaf Olsen ■vÝ vi­ ßri­ 2012, a­ hann sŠi eftir ger­um sÝnum, en hann hef­i ß ■eim tÝma veri­ " en ung, glad og naiv kommunist". Ůetta sag­i hann fyrst ■egar fj÷lmi­lar greindu frß ath÷fnum hans og hann leysti frß skjˇ­unni Ý vi­talsgrein Ý Jyllands-Posten (sjß hÚr), og sag­i nßnar frß ath÷fnum sem upphaflega var lřst ˇnafngreindum Ý mikilli skřrslu um Kalda StrÝ­i­ og leyni■jˇnustur Dana (PET-rapporten) sem ˙t kom Ý fj÷lda binda ßri­ 2009. Ůa­ voru reyndar svo margir a­rir, ßn ■ess ■ˇ a­ starfa fyrir erlend rÝki, sem tali­ var a­ gŠtu stefnt ÷ryggi Danmerkur Ý hŠttu. Olaf ■urfti greinilega, einhverra hluta vegna, a­ sanna tr˙na­ sinn vi­ "mßlsta­inn" betur en a­rir. Hugsanlega hefur Štterni hans ■ar ßtt einhvern hlut a­ mßli.

olsen-olaf.jpgŮess ber a­ geta, a­ Olaf hÚlt ßfram a­ spor­renna pylsum eins og hann ger­i Ý Lundi til a­ falla inn Ý hˇpinn. ┴ri­ 1949, sk÷mmu eftir a­ hann skrß­i samlanda sÝna fyrir sovÚskaáleyni■jˇnustu og me­an a­ gy­ingaofsˇknir StalÝns voru sem ßkafastar, rita­i Olaf Olsen grein Ý tÝmariti­ Sovjet i Dag. Grein ■essi bar titilinn 'Er der j°deforf°lgelser i Sovjetunionen?'. Ůegar GPU (fyrirrennari KGB) myrti listamanninn Solomon Michoels, ■egar rÝkisleikh˙si gy­inga Ý Moskvu var loka­, ■egar gy­ingum voru settar skor­ur til nßms vi­ hßskˇla og ■˙sundir gy­inga voru fangelsa­ar og sendar Ý fangab˙­ir, ■ß skrifa­i Olaf Olsen, a­ yfirlřsingar um ■essa erfi­leika fyrir gy­ingana vŠru a­eins "illkvitti­ ogáfjarstŠ­ukennt sl˙­ur" ... "■vÝ vitaskuld vŠru ekki gy­ingaofsˇknir Ý SovÚtrÝkjunum. SÚrhver, sem hef­i a­eins grundvallar■ekkingu ß komm˙nistÝskri kenningu og sovÚt-r˙ssneskri ■jˇ­ernispˇlitÝk, mŠtti skilja, a­ hvers konar kyn■ßttafordˇmar vŠru algj÷rlega ˇhugsanlegir Ý SovÚtrÝkjunum", og enn fremur skrifa­i hann a­ sovÚskir gy­ingar vŠru "frjßlsari en gy­ingar Ý nokkru ÷­ru landi". (Sovjet i Dag, juli-august 1947).

Vi­ sem h÷f­um Olsen sem lŠrimeistara fˇrum ekki varkosta af ■vÝ a­ hann taldi sig vera mikinn "komm˙nista". Sag­i hann gjarnan frß langvinnri barßttu sinni vi­ d÷nsk skattayfirv÷ld, sem ekki vildu gefa honum og ÷­rum h˙manistum skattaafslßtt ß bˇkakaup sem tengdust frŠ­unum, en slÝkan frßdrßtt gßtu danskir lŠknar l÷ngum skrifa­ ß skattaframtali­ og fengi­ gˇ­an frßdrßtt. Lengi lifi byltingin!

5354300-dansk-historiker-udleverede-navne-til-sovjet-olaf-olsen.jpg

Fyrir komm˙nista var Olaf sŠmilega sßttur vi­ hir­ir og kˇngafˇlk. HÚr er hann nřkominn af fundi og or­uveitingu hjß Danadrottningu.

Hina blindu sřn ß SovÚtinu vir­ist Olsen hafa var­veitt vel ■egar hann var ekki Ý barßttu vi­ skattayfirv÷ldin, ■vÝ um mi­bik 9. ßratugarins var hann og mi­aldafornleifadeildin vi­ ┴rˇsarhßskˇla, sem ■ß var undir stjˇrn Else Roesdal cand.art. Ý miklu samstarfi vi­ hßskˇlann Ý LenÝngrad og vi­ frekar frumstŠtt "menntafˇlk" vi­ hßskˇlann ■ar Ý borg, sem m.a. h÷f­u sent samstarfsmann sinn, gy­inginn Leo S. Klein Ý G˙lag fyrir ■Šr sakir a­ hann vŠri hommi.

MÚr var m.a. bo­i­ a­ fara til Nowgorod til a­ grafa Ý verkefni Ýá ■essu samstarfi. ╔g af■akka­i strax gott bo­, enda var Úg upptekinn vi­ eiginárannsˇknir ß ═slandi og ■urfti ■vÝ ekki a­ skřra afst÷­u mÝna til SovÚtrÝkjanna e­a a­ Úg ß menntaskˇlaßrum mÝnum hef­i gengi­ me­ jakkamerki sem ß stˇ­ "Let my people go". Leo Klein, sem Úg hef skrifa­ um ß­ur (sjß hÚr), lif­i af vist sÝna Ý g˙laginu. Ůegar Klein kom Ý sÝ­ari fyrirlestrafer­ sÝna til Kaupmannahafnar Ý lok 10. ßratugarins, bjˇ Úg ß Vandkunsten 6, beint ß mˇti h˙sinu ■ar sem fornleifadeild hßskˇlans Ý Kaupmannah÷fn var lengi vel til h˙sa. ╔g fˇr til a­ hitta aftur ■ennan merka mann og fÚkk bla­amann ß Berlingske Tidende til a­ rŠ­a vi­ hann og skrifa grein um hann. Mj÷g fßir mŠttu ß fyrirlestur hans. Ůessi auma mŠting var­ til ■ess a­ Olaf Olsen, sem reyndar var ekki sjßlfur vi­staddur fyrirlesturinn, skamma­ist ˙t Ý st˙denta Ý st˙dentabla­i Hafnarhßskˇla. Hann kalla­i ■a­ skandal a­ svo fßir hef­u komi­ til a­ hlř­a ß hinn merka mann. Ůß var mÚr n˙ hugsa­ til ■ess samstarfs sem Olsen haf­i haft vi­ hßskˇlann Ý LenÝngrad, me­an Leo Klein sat Ý G˙laginu, ■anga­ sem samstarfsmenn Olsens og Else Roesdahls lektors ß Afdeling for Middelalder-ArkŠologi Ý ┴rˇsum h÷f­u sent hann.

Eftir 006 vodka-class ßr Olsens Ý ■jˇnustu SovÚtrÝkjanna, ■egar hann var "ungur og einfaldur", hˇfst glŠsilegur ferill Ý frŠ­imennskunni.áSumir hafa ■ˇ sagt vi­ mig a­ Olsen hafi veri­ meiri "pˇlitÝkus" en frŠ­ima­ur. Ekki legg Úg neitt mat ß ■a­. Olsen skrifa­i merkaákandÝdatsritger­ umátukth˙s og barnavinnuh˙s Kristjßns konungs 4. SÝ­an kom doktorsritger­in og 1971 var hann settur prˇfessor nřrrar deildar fyrir mi­aldafornleifafrŠ­i vi­ ┴rˇsarhßskˇla. ┴tti hann allan hei­urinn a­ stofnun ■eirrar deildar. Ůekktastur var Olsen fyrir rannsˇknir sÝnar ß Skulderlev-skipunum sem grafin voru upp Ý kvÝ Ý Hrˇarskeldufir­i ß 7. ßratug sÝ­ustu aldar. S÷mulei­is var­ hann ■ekktur fyrir rannsˇknir sÝnar ß VÝkinavirkinu Fyrkat nŠrri Hobro ß Jˇtlandi, ■ar sem hann uppg÷tva­i m.a. a­ sto­irnar fyrir ytri sto­arholur skßlanna ß Fyrkat og Trelleborg ß Sjßlandi hef­u veri­ hallandi. Ůetta breytti algj÷rlega ■eirri hugmynd sem menn h÷f­u ß­ur haft um ˙tlit h˙sanna. NßkvŠmar rannsˇknir ß sto­arholunum fÚkk Olaf til a­ skrifa grein, sem var skyldulesning og bar h˙n heiti­ Rabies Archeologorum. Ůarápredika­i Olsen a­ fornleifafrŠ­ingar Šttu a­ skilja ßkve­inn hluta fornleifa eftir Ý j÷r­u til a­ fornleifafrŠ­ingar framtÝ­arinnar gŠtu fari­ Ý saumana ß ■vÝ sem a­rir ger­u me­ betri a­fer­um og meiri ■ekkingu.

Olaf Olsen var ekki ■essi klisjukennda ger­ af Indiana Jones-fornleifafrŠ­ingum, sveittum og skÝtugum Ý mismunandi Švintřralegum rannsˇknarlei­÷ngrum. Olsen var hvÝtflibbafornleifafrŠ­ingur, sem oft er einkenni sagnfrŠ­inga sem gerast fornleifafrŠ­ingar - e­a fornleifafrŠ­inga sem gerast sagnfrŠ­ingar. Olsen stjˇrna­i m.a. rannsˇknum ß ěm kloster ß Austur-Jˇtlandi. Eitt sumari­, ß­ur en Úg hˇf nßm Ý ┴rˇsum, starfa­i ■ar vi­ rannsˇknina bandarÝskur st˙dent John Kudlik a­ nafni. Kudlik fÚkk nˇg af snyrtimennsku Olsens, sem gekk Ý hvÝtum buxum og hvÝtum strigaskˇm, sem aldrei virtust ˇhreinkast. Einn votvi­radag ■egar menn sßtu og ßtu nesti sitt tˇk Kudlik sig til ogáhno­a­i drulluk˙lu ß milli handanna og settist vi­ fŠtur prˇfessors Olsens og ger­i sÚr lÝti­ fyrir og smur­i hvÝta strigaskˇ Olsens me­ forinni og sag­i sÝsona: "I really hate how you can keep you shoes so fuc... clean". Olaf Olsen svara­i stutt og laggott: "Well".

┴ri­ 1981 fÚkk Olsen st÷­u Ůjˇ­minjavar­ar Dana ogágegndi hann ■eirri st÷­u me­ glŠsibrag fram til ßrsins 1995. Ekki voru ■ˇ allir ßnŠg­ir me­ Olsen, sem var­ samnefnari mikils pˇlÝtÝsks ni­urskur­ar ß Ůjˇ­minjasafni Dana, ■ar sem safni­ losa­i safni­ vi­ vesalinga ogáhßlfdrŠttinga Ý frŠ­unum sem bara h÷f­u seti­ ■ar ßrum saman og ■egi­ laun og aldrei ßorka­ nokkru Ý frŠ­unum sem um var talandi. Gekk Olaf ß ■essum ßrum me­al sumra hatursmanna sinna undir nafninu 0-Olsen (N˙ll Olsen). Kom ■etta n˙ a­allega af ■vÝ a­ hann undirrita­i brÚf O.Olsen.

SÝ­ari fer­ Olafs Olsens til ═slands lag­i hann Ý ßri­ 1994. Ůß var haldinn fundur Ůjˇ­minjavar­a Nor­urlandanna Ý Borgarnesi, og sß Úg og annar starfsma­ur Ůjˇ­minjasafns ═slands um undirb˙ning stefnunnar. Rß­stefnunni Ý Borgarnesi lauk me­ skemmtif÷r um SnŠfellsnes, sem var Olsen mj÷g eftirminnileg. Daginn eftir var haldin veisla ١rs Magn˙ssonar ■jˇ­minjavar­ar ß Hˇtel Holti, sem slˇ ˙t allt Ý mat og drykk sem ß­ur haf­i sÚst ß rß­stefnum ■jˇ­minjavar­anna. VilligŠs var Ý matinn og hÚlt finnski ■jˇ­minjav÷r­urinn mikla lofrŠ­u um veisluna Ý eftir-eftirrÚtt. Vi­ sem um undirb˙ning fundarins h÷f­um sÚ­, prÝsu­umáokkur sŠla fyrir a­ hafa haldi­ ÷llu innan fjßrveitingarinnar til fundarins. Ůeirri ßnŠgju st˙ta­i ١r svo fyrir okkur me­ ■vÝ a­ panta dřrasta konÝaki­ ß ═slandi og vindla ß lÝnuna Ý konÝakstofu Hˇtel Holts. Hann leit ekki einu sinni ß ver­i­ i ver­listanum sem ■jˇnninn afhenti honum. Sjaldan hef Úg fengi­ svo gott konÝak en naut ■ess ekki sem skyldi.

h_ndtryk.jpg

┴ri­ 2014 tˇk Olsen vi­ ver­launum afhentum af Danadrottningu. Bernskubrekin, ■egar hann setti t.d. Niels Bohr ß lista fyrir R˙ssana, komu ekki a­ s÷k.

Me­an Gu­mundur Magn˙sson var settur ■jˇ­minjav÷r­ur, ■egar menntamßlarß­uneyti­ Ýhuga­i hva­ gera skyldi vi­ ١r Magn˙sson sem haf­i veri­ viki­ frß um tÝma af brřnni nau­syn, fˇr Úg nokkrum sinnum ß fundi ■jˇ­minjavar­aáNor­urlanda sem sta­gengill Gu­mundar. ╔g var eitt sinn staddur Ý Kaupmannah÷fn og haf­i tilkynnt fjarvistir mÝnar ˙r einum af hßdegisver­unum ß Ůjˇ­minjasafni Dana ß milli fundahalda. ╔g ■urfti a­ hitta gˇ­an vin minn, sagnfrŠ­inginn og bla­amanninn Bent BlŘdnikow, ß kaffih˙si rÚtt hjß safninu. Olsen, sem lÝklegast var enn ekki b˙inn a­ gleyma ■vÝ a­ Úg var ekki lengur nemandi hans ß fyrsta ßri sem byrtist bj˙gnefna­ur ß fyrsta fund ßrsins Ý studienŠvnet, spur­i mig af hverju Úg kŠmi ekki me­ Ý mat, og sag­i Úg honum frß ■vÝ. Var­ hann ■ß mj÷g ÷nugur og gat ekki seti­ ß sÚr og kalla­i vin minn Bent frekar ljˇtum nafni (den Bandit).

Vissi Úg vel, a­ Olsen var ekki hlřtt til BlŘdnikows sem Ýtreka­ haf­i gagnrřnt Olsen opinberlega Ý greinum Ý Weekendavisen, fyrir stjˇrn ˙tgßfu danskaáalfrŠ­iritsins. Gagnrřnin var mestmegnis fyrir a­ ekki vŠri skrifa­ rÚtt, e­a yfirleitt nokku­ af viti um samband danskra komm˙nista vi­ vi­ herrana Ý Moskvu ß tÝmum kalda strÝ­sins. Olaf Olsen hafi oft or­i­ fyrir orrahrÝ­ BlŘdnikows um menn sem ekki h÷f­u gert upp vi­ blakka fortÝ­ sÝna sem skˇsveinar herranna Ý Moskvuborg. Kom ■essi fundur minn me­ BlŘdnikow aftur til tals ß einum fÝnasta veitingasta­ Kaupmannahafnar, Restaurant Els, ■egar kona Olafs, Agnete Olsen, spyr mig um tengsl mÝn vi­ Bent BlŘdnikow. Skřr­i Úg hreinskilningslega frß ■vÝ, enda getur ma­ur vel veri­ vinur tveggja manna, ■ˇ svo a­ ■eir sÚu ˇvinir - nema a­ ma­ur sÚ illa haldi­ og sŠrt hˇpdřr sem lifir eftir mottˇinu "ˇvinir vina minna eru ˇvini mÝnir".

Eitt af sÝ­ustu verkum Olafs Olsens sem ■jˇ­minjavar­ar tengdust einnig ═slandi. Olaf gaf gˇ­f˙slega leyfi sitt, sem ■jˇ­minjav÷r­ur Dana, til a­ silfursjˇ­ur sem fannst a­ s÷gn a­ Mi­h˙sum austur ß landi yr­i rannsaka­ur ß vegum Ůjˇ­minjasafns Dana eftir a­ breskurásÚrfrŠ­ingur Ýásilfri vÝkingaaldar hÚlt ■vÝ fram a­ eitthva­ vŠri bogi­ vi­ sjˇ­inn (og heldur hann ■vÝ enn fram, n˙ sÝ­ast Ý skřrslu frß einum af al■jˇ­legu VÝkingafundunum). S˙ rannsˇkn Ůjˇ­minjasafns Dana er samkvŠmt ÷­rum breskum sÚrfrŠ­ingum einskis vir­i (sjß hÚr).áNi­urst÷­ur rannsˇknarinnar ß Nationalmuseet i Kaupmannah÷fn voru settar fram Ý fj÷lmi­lum af sÚrsveit ١rs Magn˙ssonar, ß ■ann hßtt, a­ halda mŠtti a­ danska rannsˇknin sta­festi a­ sjˇ­urinn vŠri allur frß s÷gu÷ld. Svo er n˙ ekki og f÷lsu­u ■rÝr Ýslenskir einstaklingar Ý raun ni­urst÷­ur danska ■jˇ­minjasafnsins. Nokkru ßrum sÝ­ar ■egar Úg var b˙settur Ý Kaupmannah÷fn, greindi Úg Olsen frß aflei­ingum sem ■essi mist˙lkun Ýslenskra embŠttismanna, sem hvorki voru lŠsir ß d÷nsku nÚ almenna si­semi. Var hann mj÷g lei­ur yfir ˙tkomunni og sag­ist aldrei hafa veitt leyfi­ ef hann hef­i vita­ hvernig ni­ursta­a rannsˇknarinnar var misnotu­. Meira ger­i hann n˙ ekki og ■ˇtt mÚr ■a­ mi­ur.

348218.jpg

Nokkru sÝ­ar var Úg aftur Ý sÝma- og brÚfasambandi vi­ Olsen, sem Úg hitti reyndar endrum og ein ß gangi Ý Kaupmannah÷fn, ■ar sem hann og kona hans voru lengi me­ Ýb˙­ ekki langt frß ■ar sem Úg bjˇ um tÝma ß Vandkunsten n˙mer 6, 4. hŠ­ til hŠgri. Oft keypti hann blˇm hjß blˇmasala sem ß ■eim ßrum var ß Vandkunsten, Ý h˙sinu vi­ hli­ina ß h˙sinu sem Úg bjˇ Ý. Vi­ rannsˇknir mÝnar ß afdrifum gy­inga sem sendir h÷f­u veri­ ˙r landi og Ý dau­ann af d÷nskum yfirv÷ldum ß strÝ­sßrunum (sem a­ hluta til voru gefnar ˙t Ý bˇkinni Medaljens Bagside, 2005, sem mß finna ß gˇ­um Ýslenskum bˇkas÷fnum), rakst Úg ß upplřsingar um gy­inginn Dr.jur. Wilhelm Lewinski (f. 1903), sˇsÝalista og jafnvel marxista, sem m.a. reyndi a­ komast til ═slands e­a FŠreyja. Kom Ý ljˇs Ý skj÷lum d÷nsku rÝkisl÷greglunnar, a­ fa­ir Olsens og mˇ­ir h÷f­u teki­ Lewinski upp ß arma sÚr, og bjˇ hann m.a. hjß ■eim um tÝma ß­ur en honum tˇkst a­ komast til Su­ur-AmerÝku, n.t. KˇlombÝu. Foreldrar Olafs hřstu reyndar nokkra pˇlitÝska flˇttamenn, bŠ­i gy­inga og a­ra ß heimili sÝnu Ý ┴rˇsum. Olaf skrifa­i mÚr 17. j˙nÝ ßri­ 1997 og sag­i a­ Wilhelm Lewinski hef­i komi­ sem fer­ama­ur 10 ßrum fyrr og heimsˇtt mˇ­ur Olafs, Agnete Bing Olsen. Ůß hef­i Lewinski Ýhuga­ a­ flytja til KalifornÝu, ■ar sem dˇttir hans bjˇ. Reyndar bjˇ Lewinski ■ß Ý Chicago og anda­ist ßri­ 1989.

ok_-_olaf_olsen_29551154_2012-07-15t22_20_42.jpg

SÝ­ast hitti Úg Olsen ßri­ 2011 um hausti­, ■egar haldi­ var upp ß 40 ßra afmŠli Mi­aldadeildarinnar Ý ┴rˇsum. Hann haf­i tÝma til a­ rŠ­a lÝtillega vi­ mig og spur­i mig hvernig gengi. Ekki ˇra­i mig ■ß fyrir ■vÝ a­ hann myndi komast Ý svi­sljˇsi­ ßri sÝ­ar sem eini danski njˇsnarinn ß kaldstrÝ­sßrunum sem hengdur var ˙t Ý fj÷lmi­lum eftir rannsˇknir ß ■eim kafla Ý ljˇtri s÷gu Danm÷rku ß 20. ÷ld.

Ekki minnka­i hrˇ­ur hans Ý ÷­rum ■jˇ­fÚlagsstigum, ■rßtt fyrir bernskubrekin, ■vÝ hann var ver­launa­ur af sjßlfri Danadrottningu ßri­ 2013. SÝ­ustu tv÷ ßrin gßfu fŠturnir sig og hann var bundinn vi­ hjˇlastˇl og hefur ÷rugglega ■ˇtt ■a­ b÷lvanlegt ■ekki Úg hann rÚtt. H÷fu­i­ var vÝst alveg i orden a­ s÷gn frŠnda hans eins og sumra vina hans sem Úg hef tala­ vi­. Lei­inlegt hefur honum ÷ruggleg ■ˇtt, hvernig deildin hans gamla vi­ ┴rˇsarhßskˇla var so­in saman vi­ a­rar deildir, ■annig a­ nafn hennar er eiginlega ekki lengur til, og kennsla og kennarar Ý mi­aldafornleifafrŠ­i Ý ┴rˇsum eru ekki af s÷mu gŠ­um og fyrr. Af er ■a­ sem ß­ur var, en lengi mßtti sjß hvert stefndi. Hlutirnir visna ■egar engin er nŠringin og Úg bi­ engan eftirmanna Olsens ß deildinni afs÷kunar ß ■eirri sko­un minni, og segi hana alveg kinnro­alaust.

Eftir ■essa S÷gu Ëlafs flugumanns hins AustrŠna, og sama hva­ m÷nnum ■ykir n˙ um Olaf Olsen, ■ß er ■a­ mÝn sko­un a­ ■etta hafi ß margan hßtt veri­ mj÷g merkilegur karl, og ekkert verri ■ˇtt honum hef­i or­i­ ß Ý messunni fyrr ß lÝfslei­inni. Humanum errare est, au­vita­ mismiki­ ■ˇ.

Olaf Olsen ver­ur borinn til grafar vi­ kirkjuna ß Alr° nŠrri Horsens nk fimmtudag. ┴ eyjunni bjˇ hann lengi ßsamt annari konu sinni, sagnfrŠ­ingnum Agnete Olsen, sem lifir mann sinn.

fyrkat_m_llegaard_plaque_olaf_olsen_ajb.jpg


Les boys are here again

kam_1272527.jpgkam.jpg

Politiken og andre danske dagblade har pňtaget sig rollen som groupie-blade for "rockstjernen" S°ren Kam. Kam skriver nu, mŠrkeligt nok, om sit landsforrŠderi, helt frisk fra graven men godt hjulpet af to danske historikere; Udgiveren er forlaget Lindhardt & Ringhof, som sň udmŠrket ved at tusindvis af sk°re, midaldrende danske mŠnd elsker og dyrker sine nazister. Nazi-svin sŠlger altid godt i Danmark, specielt op til jul. Nazibogen i ňr hedder Et liv uden fŠdreland, som er en ganske fejlagtig titel, for S°ren Kam valgte med sine handlinger et andet fŠdreland end Danmark.

Politikens medarbejdere forstňr tilsyneladende ikke, at S°ren Kam og hans ňndsfŠller er pendanten til nutidens ISIS-soldater og Hizbut Tharir-medlemmer. Der er ikke, og bliver aldrig, noget rockstjerneagtigt over denne kriminelle dansker, som aldrig fik den straf som han fortjente.

Den danske stat, sammen med den tyske, hjalp charlatanen S°ren Kam til en fredelig tilvŠrelse i alderdommen. At udgive Kams "memoirer", er en skŠndsel mod hans ofre og forherligelse af den ideologi som han fulgte hele sit liv.

Nňr to historikere udgiver en bog af Kam, hvori der intet nŠvnes om den kamp som Simon Wiesenthal Center og andre har kŠmpet, for at fň nazisten og morderen S°ren Kam retsforfulgt, sň er de to historikere Kams forlŠngede og rejste arm. Sňdan en indholdsfriseret bog er af ringe betydning for forskningen nňr den nŠste ikke henviser til eksisterende forskning og udgivne b°ger om Kam, f.eks. journalisten Erik H°gh S°rensens b°ger. Politikens og andre avisers opblŠste reklame for S°ren Kams d°dsbiografi, hvorfra billedet her foroven stammer (det findes i en usminket tilstand i bogen, og det er forsangeren Kam i midten) er fuldstŠndig ude af proportioner og kan slet ikke forstňs i forhold til Politikens ellers sň fine moral og pňstňede eneret pň alt som er rigtigt og korrekt.

Kam glemte sine m°der med Werner Best i 1943

Nňr historikerne der udgiver vŠrket ikke har opdaget en af Kams vŠrste udeladelser, sň bliver man n°dt til at stille sp°rgsmňlet, hvorfor man i det hele taget udgiver den slags nazi-litteratur? Historikerne, hvoraf den ene er intet mindre end "eksperten" i Werner Bests levned i Danmark, har overset, at Kam lige inden mordet pň redakt°r Carl Henrik Clemmensen i 1943 havde et m°de med RigsbefuldmŠgtigede Werner Best. Dette fremgňr af Bests tjenestekalender (originalen befinder sig stadig i en privatejers samling!). Oplysningerne om m°derne er heldigvis udgivet i to af Erik H°gh S°rensens seneste b°ger om S°ren Kam. Men Kam selv beretter intet om de seks m°der som han i 1943, som relativt lavt rangeret SS-mand (UnterscharfŘhrer), havde med Nazistyrets °verste leder i Danmark. Den sluger lŠseren sň som det rň r°dkňl til anden fra dammen, fordi eksperterne har vist det sl°vsind ikke at korrigere denne vŠsentlige mangel/vildledning i Kams memoirer.

S°ren Kam griner ad os fra graven i Tyskland, sit hjemland efter 1941. Tidspunktet for udgivelsen af hans l°gne er perfekt, nu nňr halvdelen af danske besŠttelsestidshistorikere er af den mening, at den danske kollaboration med besŠttelsesmagten var en himmelsk velsignelse. Det var ikke blot nazistiske milj°er som feterede S°ren Kam som en slags "rockstjerne". Nutidens historikere er ogsň ivrige groupies og nyttige idioter.


Nor­menn eru s÷gulaus ■jˇ­

akr-fb.jpg

og ■a­ hßir ■eim greinilega svo mj÷g a­ ■eir eru n˙ farnir a­ fj÷ldaframlei­a Flateyjarbˇk me­ teikningum eftir teiknis÷gulistamann, sem myndskreytir Ý sunnudagaskˇlastÝl, sem hann mun hafa alist upp Ý ef tr˙a mß Herˇpinu norska hÚr ß ßrum ß­ur (sjß hÚr). Hallel˙ja og amen!

═ frÚttumáSt÷­var 2 Ý gŠr mßtti sjß nokkur verk Anders Rue Kvňle (myndin efst er af honum). Me­al annars mß sjß norska kletta ß L÷gbergi. Ůetta eru kjßnalegar klisjur sem minna ß sunnudagaskˇlamyndir amerÝskra sÚrtr˙arsafna­a.

Kerlingarnar me­ skuplurnar frß 8. ßratugnum eru greinileg enn sexÝ Ý ■essum "vÝkingalisti­na­i". IndÝßnarnir ß VÝnlandi eru hrein fjarstŠ­a. VÝkingalistama­urinn AndrÚs hrj˙fi frß Hvßli hef­i gert sjßlfum sÚr og ÷­rum grei­a ef hann hef­i haft ═slandskort sÚr vi­ hli­. Ůß hef­i ekki gosi­ Ý Vestmannaeyjum ßri­ 1000 eins og ß ■essari mynd:

sunnudagskolamyndin.jpg

═ myndefninu fer "den konstruktive sagakritikken" hans ŮorgrÝms frß Tittlingast÷­um (Torgrim Titlestad) ˙t um ■˙fur og vÝ­an v÷ll. FornleifafrŠ­i, listfrŠ­i og lßgmarks heimildagagnrřni vir­ist lÝtt ge­jast prˇfessornum ˙r Stafangri. Eins og ÷llum mß vera ljˇst er Flateyjarbˇk uppspuni einn, rita­ur af landey­um til a­ komast Ý mj˙kinn hjß norskum herrum. Alltaf sama sagan. Ůa­ sem n˙ hefur veri­ prenta­ Ý Noregi, og ber sama nafn og ÷ndvegisrit okkar, er n˙tÝma glansmyndasafn sem lÝklegast hef­i glatt me­limi "Hir­arinnar" Ý Norsk Nasjonal Samling meira en nokkra a­ra. Ůessiá˙tgßfa er tŠr tÝmaskekkja!

Nor­menn fß a­ kjassa Flateyjarbˇk

MÚr til mikils hryllings eru greinilega enn til ═slendingar sem setja ÷ll l÷g og reglur ˙r sambandi til a­ ■jˇnkast vi­ duttlunga erlendra manna sem hafa ßhuga ß ═slandi. Me­an Ýslenska ■jˇ­in hefur vart fengi­ a­ sjß Flateyjarbˇk nema ljˇtum kassa vi­ Su­urg÷tu, og um tÝma Ý ÷­rum kassa vi­ Hverfisg÷tu, sem ekki var gŠtt nˇgu vel fyrir Forst÷­ukonu ┴rnastofnunar, svo h˙n lÚt fjarlŠgja handritin sem voru Ý v÷rslu annarrar forst÷­ukonu - ■ß geturánorskur klisjumyndaframlei­andi og sagnfrŠ­ingur, sem hefur fengi­ einhverja flugu, fengi­ a­ hampa okkar rˇma­a menningararfi ßn ■ess a­ hafa hanska, lÝkt og einhver vergj÷rn norsk smßstelpa sem fŠr a­ fla­ra upp um Justin Bieber.

Fyrr mß n˙ fyrr vera. ═slendingar eru fÝfl, enda flestir komnir af Nor­m÷nnum. Ůa­ er Šttarsvipur ß m÷rgu. N˙ mß b˙ast vi­ halarˇfu af fˇlki sem kemur til landsins til a­ lßta mynda sig me­ Flateyjarbˇk. Ůa­ liggur vi­ a­ ma­ur segi: Handritin aftur til Kaupmannahafnar!!!

img_5106.jpg

ŮorgrÝmur ˙r Ballarkoti fÚkk lÝka a­ handfjatla menningararfinn Ý Ůjˇ­menningarh˙sinu. Kannski var ■etta tilefni­ til ■ess a­ bˇkin var tekin ■a­an Ý f˙ssi af Gu­r˙nu Nordal? Eitthva­ yr­i n˙ sagt ef Úg vippa­i mÚr upp Ý Oseberg-skipi­ ß skÝtugum skˇnum me­ tilvÝsun til ■ess a­ formˇ­ir mÝn, SigrÝ­ur Svarta, hef­i veri­ heyg­ Ý ■vÝ. Ătli Úg fengi ekki svÝtu vi­ hli­ina ß berserknum BreivÝk fyrir slÝk helgispj÷ll?


Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband