Bastrup Stenhus

bastrup_1855_nm_1983_1260082.jpg

32 ĺr efter at jeg skrev en 14-dages opgave, som var en del af bifagseksamen i Middelalder-arkćologi ved Aarhus Universitet, besřgte jeg det faste fortidslevn jeg fik til opgave at skrive om tilbage i januar 1983. Dengang var det sĺledes, at man fřr en bestemt dato skulle aflevere nogle fĺ litteraturlister over forskellige fortidslevn, faste og lřse, sakrale eller profane. Siden valgte ens professor eller lektorer ét levn, som han/hun řnskede at man skrev om.

I kategorien faste profane fortidslevn, udfćrdigede jeg bl.a. en liste over Bastrupanlćgget pĺ Sjćlland i kategorien borge, befćstninger og herregĺrde, som var det omrĺde jeg allermindst interesserede mig for. Det var naturligvis rygtedes at jeg ikke gad borge, hvis ja da ikke har ytret det selv ved en velvalgt lejlighed. Og minsandten om jeg sĺ ikke fik borgen som opgave, dvs. Bastrup tĺrnet.

bastrup.jpg

Jeg mĺtte derfor pĺ mit kollegievćrelse i gang med en intensiv-lćsning, for ikke at afslřre mit uhyre ringe kendskab til tĺrnet. Men jeg havde et trumf oppe i ćrmet i al min usle uvidenhed.

To og tredive ĺr senere, en blćsende lřrdag morgen i maj, besĺ jeg ruinen af Bastrup for fřrste gang. Det var sĺ mĺske her Ebbo de Bastetorp Skjalmsřn boede i 1100-tallet begyndelse. Ebbe var biskop Absolons farbror.

Jeg var dog ikke imponeret, selvom tĺrnet, som delvis er bygget af frĺdstenskvadre, mĺ have knejset majestćtisk over landskabet for 900 ĺr siden. Bevaringstilstanden pĺ ruinen kalder pĺ lřsninger hos de ansvarlige. En dĺrligt vedligeholdt trappe op til en platform oppe pĺ den tykke mur har trin med rĺddent trć og er farlig for besřgende. Man har anlagt usmagelige palisader af hvide og polerede beton-fallosser i Jelling, mens der ĺbenbart ikke er rĺd til at vedligeholde Bastrup. Ved et telefonopkald til Kulturstyrelsen et par dage efter mit besřg viste det sig at Kulturstyrelsens eksperter havde vćret pĺ stedet - dagen fřr jeg var der. De var nĺet til den samme konklusion som jeg. En plan man lavede i 2008 er er aldrig realiseret. I Danmark afsćtter man, som bekendt, latterlig fĺ midler til fortidsminder, arkćologisk forskning og museal virksomhed.

Efter besřget lćste jeg for fřrste gang i 33 ĺr min gamle opgave pĺ 25 sider med 68 fodnoter. Jeg var heller ikke imponeret. Det var derimod Hans Stiesdal, som var censor pĺ opgaven. Som ekspert pĺ bl.a. borge havde han skrevet den nyeste litteratur om borge, bl.a. om Bastrup: Die ältesten dänischen Donjons i borgtidsskriftet Chateau Galliard VIII (1977). Det havde jeg naturligvis med, og havde terpet mig gennem den tysksprogede artikel. Jeg havde nćvnt alt det vigtigste i min islandsk-prćgede danske afhandling, men det som imponerede censor mest var en ganske lille blćktegning som jeg indsatte som Fig. 1. (se řverst) Den havde borgeeksperten Stiesdal, trods den menneskealder han arbejdede pĺ Nationalmuseet aldrig lagt mćrke til. Og det vidste jeg ikke. Men i litteraturen om Bastrup tĺrnet have jeg derimod aldrig set tegningen nćvnt. Nu finder jeg pĺ www en radering fra Illustrerede Tidende i 1860, som ogsĺ viser ruinen pĺ en anden mĺde end den kom til at se ud efter en rćkke restaureringer.

1024px-bastruptaarnet_ill-t_1860.jpg

fraadsten_udvendig_bastrup_1260099.jpg

Jeg  havde under en af mine mange besřg pĺ Nationalmuseets lćsesal i begyndelsen af 1980-erne, pĺ jagt efter islandske fortidsminder som ingen havde skrevet om fřr, stĺet, mens jeg ventede pĺ ekspedition, og gloet pĺ alle tegningerne og malerierne pĺ vćggene. Heriblandt en ganske lille blćktegning af "Badstrup Ruin" fra 1855, af en ukendt kunstner. Samme dag som jeg fik opgaven udleveret af nu afdřde lektor Ole Schiřrring, ringede jeg fra kollegiets mřnttelefon d. 3. januar 1983 til Nationalmuseets lćsesal og bad om en affotografering af tegningen. Den kom med posten nogle dage inden jeg afleverede opgaven.

Denne tegning viser muligvis, at der var hvćlvinger i det nederste stokvćrk af Bastrup tĺrnet. Jeg konkluderede blot:

"Undertegnede vil dog ikke gřre et nćrmere forsřg i at bestemme billedets kildevćrdi, men hvis lignede tegninger i privateje fandtes, kunne de uden tvivl bidrage til en tolkning af, hvordan tĺrnet sĺ ud fřr man pĺbegyndte de enorme restaureringer."

middelalderen.jpg

Ĺret efter mřdte jeg Hans Stiesdal in personam pĺ Nationalmuseet i Křbenhavn, hvor han hřrte at jeg befandt mig. Han ville gerne drikke en kop kaffe med mig, men det kunne jeg desvćrre ikke, for jeg skulle med toget hjem til Ĺrhus. Han ville sĺmćnd kun fortćlle mig, hvor imponeret han var over at jeg havde lagt mćrke til den lille tegning af Bastrup pĺ lćsesalens vćg, som han aldrig havde lagt mćrke til fřr han fik min opgave i hćnderne. Han belřnnede det med en meget god karakter. Den tĺrnhřje tĺrnekspert var derfor glad, jeg var glad for min visuelle hukommelse og den gode karakter. Men jeg bliver stadig ikke ophidset, den dag i dag, hvis jeg ser et tĺrn. - Jo, mĺske lidt. Den manglende vilje mod borge og befćstninger har nok noget at gřre med min sygelige hřjdeskrćk samt mit fredelige og anti-militaristiske sind.

fugletaelling_bastrup_2015_1260094.jpg

I maj 2015, da jeg endelig tog mig sammen for at besřge Bastrup-tĺrnet, stod fem sĺkaldte "fuglespottere" ved foden af ruinen og kiggede meget intenst i deres kikkerter ud pĺ sřen. De fortalte mig andćgtig, at de allerede havde "spottet" 47 fuglearter ved Bastrup Sř.

4937138259_574012c7cc_b.jpgJeg ved derimod, at de havde i hvert fald set 48, for de var slet ikke klare over at de havde spottet en gćv, islandsk řrn. 


Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson i maj 2015


« Síđasta fćrsla | Nćsta fćrsla »

Athugasemdir

1 identicon

Sćll Vilhjálmur.

Bestu ţökk fyrir ţennan fróđlega og skemmtilega
pistil.

Ţađ er nú sem endranćr ađ kímnigáfa höfundar er aldrei
langt undan og er ţađ vel.

Fyrir duttlunga örlaganna fór ţađ svo ađ
sá er hér skrifar lenti á bólakafi í byggingum
Robert Stevenson og bar ţar hćst Bell Rock Lighthouse
en vitanlega á ţađ ekkert erindi hér ađ öđru leyti en ţví
hversu dulmögn slíkra bygginga geta orđiđ nćsta
áţreifanleg og einstök atvik ógleymanleg međ öllu.

Enn og aftur bestu ţakkir fyrir greinargóđar lýsingar
í sérflokki nú sem jafnan áđur.

Húsari. (IP-tala skráđ) 13.5.2015 kl. 00:45

2 Smámynd: FORNLEIFUR

Húsari góđur. Vona ég ađ gúllassiđ verđi gott í dag. Ţakka áhugann á ţessu ómerkilega uppfyllingarefni á dönsku. Ţú ert einn af ţessum menningarvitum sem aldrei verđur nóg til af, hvađa nafni sem ţeir kunni ađ nefnast. Ţú ert heldur ekki eini vitaáhugamađurinn sem ég ţekki. Sá áhugi er líklega mjög merkilegur, enda eru vitar stórmerkilegar byggingar og sömuleiđis brýr, sem var ţađ sem Stevenson byggđi. Er ţví engin tilviljun ađ Páfinn, sá mikli mađur, má kalla sig Pontifex Maximus. Ađrir telja svona áhugamál, sem viđ erum helteknir af, vitavitlaus, enda eru ţađ engir menningarvitar og flokkast frekar undir vitleysinga.

FORNLEIFUR, 13.5.2015 kl. 09:36

Bćta viđ athugasemd

Ekki er lengur hćgt ađ skrifa athugasemdir viđ fćrsluna, ţar sem tímamörk á athugasemdir eru liđin.

Innskráning

Ath. Vinsamlegast kveikiđ á Javascript til ađ hefja innskráningu.

Hafđu samband