Stundum nćgir ekki einu sinni íslenskan ...

Christian X bog

Sĺ pĺ dansk: Nogle gange rćkker det ikke engang pĺ islandsk. Det er akkurat tilfćldet nĺr man skal evaluere publikationen:

Christian X og Island: Christian X´s optegnelser vedrřrende Island 1912-1932, af Knud J.V. Jespersen. Syddansk Universitetsforlag, 2018 (1,4 kg.)

Christian X´s barnebarn overrakte denne bog til Islands prćsident i slutningen af 2018. Prćsidenten, Guđni Th. Jóhannesson, er historiker, sĺ jeg gĺr ud fra at han har lćst bogen med stor interesse.

Tidsrammen for vćrket er 1912-1932, og kilden er hans majestćts dagbřger vedr. Island. Det fřrste jeg bed mćrke i, fřr jeg křbte bogen, var Forsidebilledet som er taget under kongens besřg i Island i 1936. Man beskriver ikke 1936-besřget i bogen. Man kan i den sammenhćng undre sig over, at man har valgt at stoppe beretningen i 1932. Hvorfor ikke rejsen i 1936? Sandsynligvis ville det have gjort beretningen mere interessant. Men mĺske er regentens dagbog fra 1936/Island ikke sĺ velskrevet at den egner sig til udgivelse. Den kan ogsĺ vćre gĺet tabt, men i sĺ fald burde det meddeles lćseren.

Hans Majestćt Christian X var ĺbenlyst ikke en mand af detaljen. Da han skrev islandske personnavne i sine dagbřger, anstrengte han sig ikke ved at skrive sine islandske undersĺtter navne korrekt. Sĺledes ser vi gennem hele dagbogen forvanskninger af navne:

Hřjskoleforstander Wilhjelmsson, som var Halldór Vilhjálmsson forstander for Landbrugshřjskolen pĺ Hvanneyri,
Signeszon Olafsson, er uden tvivl Sigurjón A. Ólafsson
Gurun Lausdottir, som hed rigtigt Guđrún Lárusdóttir
Peter Olthus, var antageligt Pétur Ottesen.
Esberngur Friđjónsson, som i virkeligheden hed Erlingur Friđjónsson
Haldur Gudmundsson  var Haraldur Guđmundsson.
Museumsinspektřr Thorvaldsson var naturligvis rigsantikvar Matthías Ţórđarsson, som var brćndende royalist.

Mĺske skyldes dette at Kongen var dĺrlig til at lćse signerede underskrifter. Men historikeren som publicerer uddrag af hans dagbřger om Island kunne i det mindste have umaget sig ved at finde ud af, hvilke personer kongen skriver om. En anden mulighed er dog, at historikeren ikke har kunnet lćse kongens skrift, som dog ikke var nogen kragetćer.  

Ligeledes stĺr det soleklart, at historikeren bag udgivelse ikke umager sig ved at undersřge den nyeste forskning inden for politikken i Island i perioden; Hverken den danske eller den islandske. Derfor fremstĺr kongens betragtninger ofte som meget naive kommentarer om noget som kongen tilsyneladende ikke havde den mindste indsigt i, og mĺske endnu mindre interesse for.  Forklaringer havde i flere tilfćlde vćret pĺ sin plads. Ja, sĺdan virker det nu, med al respekt for regenten og forlaget som besluttede at udgive bogen.

Et eksempel pĺ hvorledes forskellige besřgende lagde kongen ord i mund, er kongens takling af den politiske utilfredshed i Island i 1931. Kongen nćvner museumsinspektřr Thorvaldsson (Matthías Ţórđarsson) i sin dagbog efter et besřg af bankdirektřr Sigurdsson (Magnús Sigurđsson, 1880-1947)i 1932 (side 362). Kongen, som tidligere havde ytret řnske om at Thorvaldsson/Ţórđarson skulle tage kontakt til sig personligt, ćndre nu mening og ytrede at museumsinspektřren havde blandet sig lige lovligt meget i politiske anliggender:

"Han [Sigurdsson] personligt havde ikke řnsket at blande sig den politiske Strid, men det var Museumsinspektřr Thorvaldsson som havde taget Initiativet, om end han selv havde fraraadet det; men hvad forstĺ en Mand sig paa Politik, naar hans gerning ligger blandt Oldtidssager". 

Ţórđarson, som tidligere havde vćret parlamentariker, kendte dog mere til forretningsgangen en kongen og henvendte sig med sine forslag pĺ en helt korrekt mĺde. Sagen kom reelt set ikke kongen ved, og fordrede kun hans underskrift/godkendelse i sidste ende. Kongen kendte tilsyneladende ikke indholdet i den Forbundslov han underskrev i 1918. Hvis Christian X havde leget den samme leg i Danmark, havde der nok vanket en politisk krise. Dette var blot en del af kongens tydelige interesselřshed og dĺrlige kendskab til islandske anliggender.

Denne Kongens manglende interesse stĺr i skćrende kontrast med de rygter der verserede om kongens vrede og harme da Island endelig lřsrev sig fra Danmark i 1944, midt under besćttelsen af Danmark.

Bifaldt kongen udvisningen af et barn, eller en farlig kommunist?

Af og til finder man i bogen godbidder som er interessante. Men de sćttes ikke i et relevant sammenhćng for lćseren af historikeren. Pĺ side 237 kan man for eksempel lćse, hvorledes Christian X beskrev et mřde som han havde med minister Jón Magnússon:

Ministeren udtalte, at dette bolsjevistiske Tillřb til Opsćtsighed, der havde udsat hans egen Afrejse, nu var bilagt takket vćre Hr. Tulinin [Tulinius] og Fřreren for Kontrolskibet "Thor" [Ţór], en som dansk Sřlřjtnat uddannet Islćnder. Jeg indflettede, man burde fastansćtte ham som Politiinspektřr, saafremt han ikke havde vćret Skibsfřrer. - Ministeren udtalte, at man havde tćnkt paa en saadan Ansćttelse, sćrlig fordi "Thors" Inspektionstjeneste var bekostelig.

"De bolsjevistiske Tillřb til Opsćtsighed", som kongen skriver om, var uroligheder som skyldtes utilfredshed med at en ung jřdisk dreng, Nathan Friedman, ikke fik lov til at gĺ i land i Island, for at forenes med den islandske familie som havde adopteret ham. Myndighederne pĺstod at han havde en sjćlden řjensygdom, som senere blev hurtigt behandlet pĺ et hospital i Křbenhavn. Friedman boede senere i sit liv i Frankrig, hvor han dřde af sygdom i 1938. Axel V. Tulinius var formand for Reykjavíks Skydeforening (Skotfélag Reykjavíkur), samt spejderhřvding. Han og fćllerne i skydeforeningen kom de fĺ politibetjente Reykjavík til undsćtning da de forsřgte at udvise den syge, jřdiske dreng. Det havde vćret řnskeligt, at Jespersen havde forsřgt at dykke lidt ned i hvad sagen handlede om. En dansk lćser fĺr ingen ting ud af denne beskrivelse pĺ side 237.

Min morfar, Vilhelm Kristinsson (f. 1903), var en fattig Reykjavík-dreng som voksede op i den usle del af Reykjavík. Han var hele sit liv inkarneret socialdemokrat og socialdemokraterne var samtidig Islands mest rendyrkede royalister. Jeg tror min morfar fik mere ud af Christian X´s besřg tidligere i 1921 end kongen selv. Min morfar viste redskabsgymnastik for kongen og for det fik han en medalje overrakt af selve kongen (se fotoet herunder).

1921_konungssyningin_2_1254174.jpg

NaKongen fik derimod selv ikke meget ud af besřget. Kongens dagbogsskriverier fra Island i 1921 er minimale. Det hans skriver om sin visit i Island i 1921 viser en endelřs mangel af interesse for sine undersĺtter.

Spřrgsmĺlet er: Hvorfor skal man fejre det 100 ĺr senere i en mursten af bog som helt savner refleksioner?

Denne forfatters morfar deltog ogsĺ i forsvaret af den jřdiske Nathan Friedman, som en socialistisk leder i Reykjavík řnskede at adoptere. Men da "Tulinin" kom og truede med sin gevćrbande fra det bedre borgerskab i Reykjavík, flygtede morfar med mange andre deltagere i beskyttelsen af Friedman.

Skydeforeningen blev derimod rost af Christian X. De skide bolsjevikker blev slĺet ned med magt og den jřdiske dreng fik ikke asyl i Island. Det behagede tilsyneladende kongen som meget senere skrev at han ville gĺ med jřdestjerne i Křbenhavns gader. Christian X har dog nćppe vidst at drengen var jřde, og mĺske ikke engang hvad sagen helt nřjagtigt drejede sig om. Men de bolsjevistiske banditter var ikke kongens kop the. Kongen og embedsmands-vćrket omkring ham hjalp heller ikke de statslřse jřder i Danmark, som selv kontaktede ham for at fĺ hjćlp (Se Vilhjálmsson 2005, Medaljens Bagside, Křbenhavn: Forlaget Vandkunsten).

Var to mćnd i gang med det samme arbejde?

For nogle ĺr siden oplyste en islandsk journalist, Borgţór Kjćrnested, at han havde fĺet tildelt aktadgang til kongens dagbřger og varslede en bog baseret pĺ dem. I november 2015 holdt Kjćrnested f.eks. et oplćg om sin bogplan i Nordens Hus i Reykjavík. Det var derfor med stor undren at jeg lćste de fřrste nyheder om Knud J.V. Jespersens bog, da dronning Margrethe II overrakte den til Islands prćsident. Forklaringen kan vćre sygdom eller at man ikke magtede opgaven og derfor har Jespersen mĺske viderefřrt arbejdet efter Kjćrnested. Men det fremgĺr ikke af vćrket. Den islandske journalist havde derimod oplyst at han havde mřdt Jespersen pĺ en konference i Finland og at han efterfřlgende havde fĺet adgang til kongens dagbřger med Jespersens mellemkomst.

En sĺdan let adgang til Kongehusets nyere privatarkiver havde man dog aldrig set fřr. Nćrvćrende forfatter fik i sin tid afslag pĺ adgang til Christian X´s dagbřger fra 2. Verdenskrig. Lidt senere fik en dansk historiker adgangen. For at kompensere for sin "fejl", gav Rigsarkivet mig adgang til andet vigtig materiale som dog ikke vedkommer Christian X, og som jeg ikke havde bedt om. Lad os ikke dvćle ved fadćser og rĺddenskab i det danske arkivvćsens andedam. Det er et emne til flere binds vćrk og kommer den sidste islandske regent overhovedet ikke ved.

Bogen om Christian X og Island er rent ud sagt 1,4 kg. af den ringeste betydning, sĺvel for historikere som menigmand. Kongen styrede naturligvis ikke slagets gang i Island - og han forstod den heller ikke helt. 

Bogdesigneren břr dog tildeles lidt ros. Rent fysisk er bogen ikke vćrst; En fysisk nydelig bog om en konge som ikke rigtig gad Island - tilrettelagt af en historiker som denne gang ikke rigtig magtede sit hĺndvćrk.


« Síđasta fćrsla | Nćsta fćrsla »

Athugasemdir

1 identicon

Ja, det er egentlig nogle bedrřvelige 1,4 kg.

En positiv side af affćren er dog, at Kongens dagbřger viser umiskendeligt hvor fjern han var den islandske virkelighed og hvor svćrt han havde ved at sćtte sig ind i islandske forhold. Han beherskede ikke engang det mest rudimentćre islandsk og gjorde tilsyneladende aldrig noget tillřb til at udbedre denne mangel. Chr. X’s dagbřger stĺr som et monument over en mand som gerne ville forblive konge i et fjernt land men   gad ikke ulejlige sig det mindste til at fortjene denne hřje titel blandt beboerne. Dagbřgerne er blandt de kilder som kaster lys over hvor bydende nřdvendigt det var for Islćndingerne at oprette republikken i 1944.

Kristján Sveinsson (IP-tala skráđ) 15.1.2019 kl. 22:53

2 Smámynd: FORNLEIFUR

Tak Kristján, din analyse er helt korrekt. Din navnebror i 1900-tallets Sydisland, som ogsĺ var din bror i hřjden (hvad cm angĺr), var som sagt helt perfekt til rollen som Islands sidste konge. Andre og flere konger vil vi ikke have.

Der er naturligvis altid nogle af vores landsmćnd som anser sig selv som ens slags konger, men det var kun i et řjebliks vanvidstilstand. Den islandske nation er ogsĺ bogstaveligt talt ustyrelig og det var da ogsĺ grunden til at den i sin tid forlod Norge - vil jeg tro.

FORNLEIFUR, 16.1.2019 kl. 00:42

Bćta viđ athugasemd

Hver er summan af níu og sextán?
Nota HTML-ham

Innskráning

Ath. Vinsamlegast kveikiđ á Javascript til ađ hefja innskráningu.

Hafđu samband