DET FŘRSTE TĹRN ER FUNDET

Taflan Miklaholti lille

Foto V.Ö. Vilhjálmsson

Af Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson

Hvis denne beretning skal begynde nogetsteds, er det pĺ trapperne uden pĺ Vor Frelsers Kirkes tĺrnspir, en sensommerdag i 1971. En far havde trukket sin 11-ĺrige sřn (forfatteren) med pĺ en tĺrnvandring pĺ Christianshavn. Det var pĺ denne mĺde at nćrvćrende forfatters sygelige angst for hřjder opstod.

Det var da ogsĺ en udfrielse fra disse tĺrnminder, da offeret for tĺrnvandringen for nogle ĺr siden opdagede, hvorledes det fřrste og indtil nu ukendte tĺrn og spir pĺ Vor Frelsers Kirke havde set ud. Det var intet i stil med arkitektens Lauritz de Thurahs myteomspundne spir, som man pĺbegyndte bygningen af i 1749. Det stod fćrdigt i 1752 og har siden da skrćmt livet af mange.

I 1967, nogle fĺ ĺr inden den skrćkkelige tĺrnbestigning, aflagde pastoren for den islandske folkekirkemenighed i Křbenhavn, Nationalmuseet et besřg. Han medbragte et sorthvidt fotografi, som han gav til samlingerne. Pĺ fotografiet kunne man se en lille altertavle som har hćngt i forskellige kirkebygninger i Miklaholt i Vestisland siden 1728. Dog bortset fra en periode i 1960´erne, da altertavlen blev konserveret. I den forbindelse bad konservatoren den islandske prćst i Křbenhavn om at tage fotografiet med til Křbenhavn for at se om eksperter kunne tilfřje oplysninger med hensyn til proveniensen eller en eventuel kunstner til tavlen. Man var dog klar over at motivet for alterbilledet var Vor Frelsers Kirke.

VOR FRELSERS KIRKE I 1728

Fotografiet blev sirligt limet pĺ et kort i 2. afdeling fotokartotek, hvor man tilfřjede disse beskedne oplysninger: »Altertavle i Miklaholti k., Island med fremstilling af Vor Frelsers k. malet ca 1690-96 af Hans Jřrgen Drost? «.  Man legede ĺbenbart med tanken om at kunstneren som malede tavlen i Island kunne have vćret Hans Jřrgen Drost. Drost var en meget střrre kunstner end altertavlemaleren, og selvom han ganske vist var aktiv ved udsmykning af kirken, efter at den blev bygget, har han intet haft med tavlens tilblivelse at gřre. Tavlen blev derimod malet i 1728, sikkert af en amatřrmaler pĺ et lille vćrksted i Křbenhavn. Den lille altertavle blev sandsynligvis bestilt derfra og doneret af prćsten i Miklaholt, Pétur  Einarsson (1694-1778) og hans hustru Kristín Sigurđardóttir, sĺdan som der oplyses i indskriften pĺ selve tavlen.  Pastor Einarsson blev immatrikuleret ved Křbenhavns Universitet i 1720, hvor han studerede teologi. Muligvis havde han sćrlige minder fra Christianshavn eller Vor Frelsers Kirke, og har derfor bestilt en scene derfra til tavlen hjemme i sin lille kirke og sogn i Miklaholt.

Da Danmarks Kirkers bind om Vor Frelsers kirke udkom i 1965, havde dets forfatter, kunsthistorikeren Jens Steensberg, kendskab til et tidligere spir, men ikke den ringeste anelse om, hvorledes det nřjagtigt havde set ud. Desvćrre indgik fotografiet af altertavlen i Island for sent i Nationalmuseets registranter til at kunne bidrage til Danmarks Kirkers bind om Vor Frelsers kirke.  Originaltegninger af kirken, bortset fra grundplanen, er ikke bevarede.

DMR-49857 retstĺende 1682 renset

En sřlvmedalje fra 1682, prćget ved lćgningen af Vor Frelsers hjřrnesten, viser van Havens tĺrnplaner. Kgl. Mřnt og Medaljesamling, Nationalmuseet. Foto Nationalmuseet.

VAN HAVENS TĹRN

Pĺ en sřlvmedalje, som blev prćget i anledningen af lćgningen af kirkens hjřrnesten i 1682, kan man derimod tydeligt se hvilket tĺrn van Haven havde tćnkt sig.  Christian d. 5. var i hvert fald henrykt over projektet og skrev pĺ den eneste bevarede grundtegning: »Vi er allernĺdigst tilfreds, at Christianshavns kirke efter denne afridsning vorder bygt. Skrevet pĺ vort slot Kiřbenhavn d. 19 oktober. Anno 1682«.

Vor Frelseres Kirkes bygmester var den hollandsk-norske Lambert van Haven (1630-96), som blev fřdt i Bergen. Van Haven dřde desvćrre ĺret fřr kirken stod fćrdig. Bygningen af hans planlagte etagespir trak ud efter kirkens og dens massive tĺrnflřjs fuldfřrelse.  Dels blev bygningen meget dyrere end planlagt, men der opstod ogsĺ store problemer med vindueskonstruktionerne og fundamentet til bygningen. Van Havens bevarede tegninger af nogle tĺrne og spir som han udfćrdigede under et besřg i Holland, viser ikke den lille »tĺrnhćtte«, som ses pĺ altertavlen i Island, og som fřrst kom til sidde pĺ kirketĺrnet efter van Havens dřd.

Lambert_van_Haven

Lambert van Haven. Maleri er antageligt malet af Michael van Haven. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborgs slot: A765.

Man har leget med tanken, om at disse tegninger, som nu bevares pĺ Statens Museum for Kunst, var udfćrdiget som skitser til et tĺrn pĺ Vor Frelsers Kirke. Senere forskning har derimod med tydelighed vist, at de tĺrne og spir som van Haven tegnede i Holland blandt andet var studier til en planlagt ombygning af Christiansborg.

Altertavlen i Miklaholt i Island har nu med al sandsynlighed givet os svaret pĺ denne ulřste gĺde i Vor Frelsers Kirkes bygningshistorie.

DEN HOLLANDSKE FORBINDELSE

Der kan ikke herske nogen tvivl om, hvorfra van Haven hentede sin inspiration til byggeriget af Vor Frelsers Kirke. Han gik pĺ idé-jagt i sit fćdrenes land, Holland. Det er retteligt pĺpeget, at kirken er opfřrt i den italiensk-prćgede men spartanske, hollandske barok-stil.

Danmarks Kirkes redaktřr nřjedes med at henvise til Nieuwe Kerk (Nykirke) i den Haag som en mulig inspiration til Vor Frelsers Kirke pĺ Christianshavn.  Men en langt mere sandsynlig inspiration til Vor Frelsers Kirke finder vi dog i Oosterkerk i Amsterdam, som blev bygget i ĺrene 1669-1671. Oosterkerk ved Wittenburgergracht byggedes lige ud til Amsterdams befćrdede havnekvarter fra 1600-tallet, hvorfra flere af Christianshavns křbmćnd hentede mange af deres vigtigste varer. Kirken var ogsĺ kun godt 200 meter fra det hollandske admiralitets hovedsćde, som i dag huser Hollands sřfartsmuseum, Schepsvaardsmuseum.  Admiralitetet var af og til engageret i udlĺn af skibe, materiel og mćnd til danske krige mod svensken (se Skalk 2014:6) mens den dansk konge betalte for hjćlpen med handels- og hvalfangerprivilegier ved udposterne af riget, for eksempel ved Island.

Oosterkeerk 2017 2b

Oosterkerk i Amsterdam i efterĺret 2017. Den var for von Haven en oplagt inspirationskilde til Vor Frelsers Kirke. Foto V. Ö. Vilhjálmsson. 2017.

10019A000464 lilleOosterkerk ved Amsterdams havn i begyndelsen af det 20. ĺrhundrede. Foto Amsterdam Stadsarchief.

Den vigtigste inspirationskilde for Christianshavn var pĺ mange mĺder den nordhollandske storby Amsterdam, men ikke Sydhollands regeringsby, hvis bureaukrati blandt embedsfolk i regeringen, Generalstaten i den Haag, snarere skabte en evig irritation for Danmark.

Selvom Oosterkerk er sĺ spartansk som tćnkes kan, forsynet fra begyndelsen med en forholdsvis lille tagrytter med lanterne pĺ tagets korsskćring, kan vi med hjćlp fra Vor Frelsers medalje fra 1682 se, at van Haven uden tvivl hentede inspiration til tĺrn og spir til Vor Frelsers fra en anden kirke i Amsterdam. Tĺrnet pĺ medaljen er nćsten identisk med tĺrnet pĺ Zuiderkerk (Sřndre kirke) i den sydvestlige del af det gamle, befćstede Amsterdam. Zuiderkerk blev bygget i ĺrene 1603-11.

 Kirke 1912 b

Zuiderkerks tĺrn og spir i 1930erne sammenlignet med etagespiret pĺ Vor Frelsers kirke sĺdan som von Haven planlagde det i 1682. Amsterdam Stadsarchief/Nationalmuseet.

Da Vor Frelsers kirke endelig blev erklćret fćrdig i 1696, efter 14 ĺrs byggearbejde, var der meget som endnu bar prćg af det forelřbige.  Et hřjt etagespir ŕ la Zuiderkerk i Amsterdam, sĺdan som van Haven havde tćnkt sig det ifřlge medaljen fra 1682, mĺtte vente i et halvt ĺrhundrede, indtil Lauritz de Thurahs sćrprćgede tĺrnspir knejsede i 1752. Indtil da mĺtte man nřjes med den "lave tĺrnhćtte".  

Andre ting, som tydeligvis kćder de hollandske aktiviteter og forbindelser pĺ Christianshavn sammen med havnekirken Oosterkerk i Amsterdam, er de store messinglysekroner i Vor Frelsers Kirke, som er doneret af forskellige křbmćnd med forbindelser til Holland. En af de ćldste lysekroner, som i dag hćnger i et af kirkens tĺrnvćrelser, er doneret af Islandskřbmanden Jacob Nielsen i 1695.

DANMARKS FŘRSTE ELEVATOR

Christian 5 besřgte i 1694 Vor Frue. Hovedformĺlet med besřget var vistnok at nyde udsigten fra det nćsten fćrdige tĺrn. For at kongen kunne komme op i den ufćrdige tĺrnflřj blev der til formĺlet konstrueret en slags elevator for monarken. Snedkeren Diderik Tegler afregnede senere pĺ ĺret »for den stol og lćnestel til Hans Kgl. Majestćt, som han skulde ophejses med udi tĺrnet«, og glarmesteren Morten Buhr forsynede elevatorkassen med tre vinduer.  Den korpulente konge blev hejst op til det som i regnskaber fra 1693 beskrives som »en stol udenom [klokkestolen], hvilket blev gjort af det store pommerske třmmer, hvor ved spiren pĺ tĺrnet skal fastgřres... «

 Syrpa Vor Frelsers

Vor Frelsers Kirke i 2018 fra flere vinkler. Fotos V. Ö. Vilhjálmsson.

gri.ark__13960_t9c58xj56-seq_285 b

Det pĺstĺs i flere publikationer, at tegningen af van Havens planlagte tĺrn og spir blev publiceret i Vitruvius Danicus af Laurids de Thurah (her i udgaven fra 1746). Dette er forkert. Van Havens planlagte tĺrn og spir findes kun pĺ indvielsesmřnten fra 1682. Tegningen af Vor Frelses tĺrn i Vitruvius Danicus er de Thurahs fřrste udkast til et tĺrn til kirken. Det fuldfřrte spir blev som bekendt helt anderledes end pĺ indvielsesmřnten eller spiret i Vitruvius Danicus.           

Indtil fornylig mente man, at der ikke eksisterede kilder som kunne belyse, hvorledes Vor Frelsers fřrste spir sĺ ud i den tidligste fase. Man pegede fejlagtigt pĺ, at tĺrnet fra 1690´erne kunne ses pĺ en radering fra 1740 af Christianshavn lavet af den schweiziske kunstner Barthélemy de La Rocque  som havde sit virke i mange ĺr i Danmark. Vyet er dog ikke fra 1740, men 1745, da  forberedelserne til fuldendelsen af Lauritz de Thuras tĺrnćndringer og spir var godt i gang. De ćndringer kan man se pĺ de La Rocques radering. Det lavere tĺrn med en stol-konstruktion af pommersk třmmer som kirken fik mellem 1694-96 var pĺ dette tidspunkt vćk.

1745 B.Roque

Udsnit af Barthélemy de La Rocques perspekt af Christianshavn, hvor man kan se status pĺ tĺrnbyggeriet pĺ Vor Frelsers kirke i 1745. Her er der sket vćsentlige ćndringer siden det fřrste lave tĺrn blev bygget samt fra de Thurahs fřrste udkast. Lćg ogsĺ mćrke til statuen af Leda og Svanen som i 1611 blev placeret pĺ en hřj sandstenssřjle og et fundament ude i Křbenhavns havn mellem Slotsholmen og Christianshavn. Det Kongelige Bibliotek.

DEN FJOGEDE ALTERTAVLE

I Miklaholt, hvor altertavlen som afslřrer den tidligste tĺrn og spir pĺ Vor Frelsers kirke har hćngt, har der stĺet kirker helt tilbage til 1181, og mĺske tidligere. Islands kirker blev bygget af mere uholdbart materiale end de danske. Enten byggede man dem af drivtřmmer, eller en sjćlden gang af importeret třmmer. Men oftest var trć-skelettet i islandske kirker omkapslet af en sten og třrvemur samt et tag som var tćkket med třrv. Ved gĺrden Miklaholt havde der sĺledes stĺet flere

IMG_8535 detalje lille

Altertavlen i Miklaholt kirke, detalje. Fotos V.Ö. Vilhjálmsson 2017.

Gabriel Miklaholt VOV b

kirker siden 1100-tallet, da man i 1946 byggede en ny kirke af beton. Den lille altertavle fra Křbenhavn hang i mindst tre tidligere kirker i Miklaholt, inden den i 1940´ernes slutning mĺtte vige for en ny altertavle malet af en tysk, politisk flygtning som fandt opholdt ly pĺ Island. Man kom heldigvis ikke den tidligere tavle til livs, sĺdan som det ofte skete ved renoveringer i islandske kirker. Den kom til at hćnge pĺ vestvćggen over dřren ind til kirkeskibet, og der hćnger den, den dag i dag.

Allerede i 1911 havde man forvist den gamle tavle til en ussel placering. Under et besřg i kirken det ĺr beskrev en islandsk rigsantikvar tavlen pĺ fřlgende mĺde, her oversat til dansk:

»7. VII. 1911 Kirken er meget arkaisk og ramt af rĺd og er et uimponerende hus. Her findes der en fjoget altertavle som er taget ned og som stĺr ude i forkirken i et hjřrne.  Indramningen er et omfattende arbejde malet med et udvalg af farver. Selve billedet viser en kirke. Foran den ser man Kristus sammen med en samling af apostle. Johannes dřberen og forskellige mennesker, hvoraf de fleste vifter med armene ud i luften. Foroven stĺr fřlgende: Johannes og Johannis Baptistć Kirke, sĺledes kaldt efter ham". Under billedet lćser man i et separat felt: Hr. Peter Einersen: M. Christin Siverdsdatter. A[nn]o 1728. «

Pĺ samme mĺde som den islandske rigsantikvar ikke kunne fĺ řje pĺ, hvor smuk og oprigtig den lille tavle var i al sin enkelthed, forstod han heller ikke helt billedsproget. Den skćglřse lyshĺrede engel med glorien, til venstre for centerfiguren, er ćrkeenglen Gabriel. Alle menneskene vifter med armen, for i Biblen fortćlles der flere gange om at alle frygtede Gabriel mest af alle engle. Sankt Peter og andre apostle stĺr til hřjre for en mand med en hjelm pĺ hovedet.

Dette er antageligt den romerske centurion Kornelius, som ifřlge sagnet er den fřrste ikke-jřde der tog kristen tro. Til hřjre for ham stĺr Sankt Peter med en mindre gruppe af disciple. Ifřlge Apostlenes Gerninger: kap. 10. mřdte Kornelius ćrkeenglen, som břd ham at opsřge apostlen Peter.

En lille ubetydelig altertavle i Island bevarede sĺledes en ganske interessant fortćlling. Fjoget ville nogle mene at den var, men tavlen fortćller en fremdeles vigtig historie som nu kan give et svar pĺ spřrgsmĺl vedrřrende Vor Frelsers kirkes ufuldendte tĺrnhistorie som eksperterne lćnge havde klřet sig i hovedet over.

/ Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson ©

* Denne artikel - dette stykke Christianshavns-historie og bidrag til dansk tĺrnhistorie - var oprindeligt tiltćnkt tidsskriftet SKALK. Skalk gav det svar, efter nćsten to ĺrs ventetid fra artiklen blev indsendt, at man ikke ville bringe den fordi man modtog sĺ mange artikler som omhandlede »nyere tid«. I vores Corona-tider, hĺber jeg dette nye blik pĺ Vor Frelsers bygningshistorie her pĺ FORNLEIFUR glćder de sjćle som er til den affejede »nyere tid« i Danmark.

Vor Frels 1890 b

Vor Frelsers kirke i 1890erne. Photochrome-tryk produceret og solgt af  Detroit Publishing Co., catalogue J, foreign section; Print no. 6392. I forfatterens eje.


« Síđasta fćrsla | Nćsta fćrsla »

Bćta viđ athugasemd

Ekki er lengur hćgt ađ skrifa athugasemdir viđ fćrsluna, ţar sem tímamörk á athugasemdir eru liđin.

Innskráning

Ath. Vinsamlegast kveikiđ á Javascript til ađ hefja innskráningu.

Hafđu samband