DET FØRSTE TÅRN ER FUNDET

Taflan Miklaholti lille

Foto V.Ö. Vilhjálmsson

Af Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson

Hvis denne beretning skal begynde nogetsteds, er det på trapperne uden på Vor Frelsers Kirkes tårnspir, en sensommerdag i 1971. En far havde trukket sin 11-årige søn (forfatteren) med på en tårnvandring på Christianshavn. Det var på denne måde at nærværende forfatters sygelige angst for højder opstod.

Det var da også en udfrielse fra disse tårnminder, da offeret for tårnvandringen for nogle år siden opdagede, hvorledes det første og indtil nu ukendte tårn og spir på Vor Frelsers Kirke havde set ud. Det var intet i stil med arkitektens Lauritz de Thurahs myteomspundne spir, som man påbegyndte bygningen af i 1749. Det stod færdigt i 1752 og har siden da skræmt livet af mange.

I 1967, nogle få år inden den skrækkelige tårnbestigning, aflagde pastoren for den islandske folkekirkemenighed i København, Nationalmuseet et besøg. Han medbragte et sorthvidt fotografi, som han gav til samlingerne. På fotografiet kunne man se en lille altertavle som har hængt i forskellige kirkebygninger i Miklaholt i Vestisland siden 1728. Dog bortset fra en periode i 1960´erne, da altertavlen blev konserveret. I den forbindelse bad konservatoren den islandske præst i København om at tage fotografiet med til København for at se om eksperter kunne tilføje oplysninger med hensyn til proveniensen eller en eventuel kunstner til tavlen. Man var dog klar over at motivet for alterbilledet var Vor Frelsers Kirke.

VOR FRELSERS KIRKE I 1728

Fotografiet blev sirligt limet på et kort i 2. afdeling fotokartotek, hvor man tilføjede disse beskedne oplysninger: »Altertavle i Miklaholti k., Island med fremstilling af Vor Frelsers k. malet ca 1690-96 af Hans Jørgen Drost? «.  Man legede åbenbart med tanken om at kunstneren som malede tavlen i Island kunne have været Hans Jørgen Drost. Drost var en meget større kunstner end altertavlemaleren, og selvom han ganske vist var aktiv ved udsmykning af kirken, efter at den blev bygget, har han intet haft med tavlens tilblivelse at gøre. Tavlen blev derimod malet i 1728, sikkert af en amatørmaler på et lille værksted i København. Den lille altertavle blev sandsynligvis bestilt derfra og doneret af præsten i Miklaholt, Pétur  Einarsson (1694-1778) og hans hustru Kristín Sigurðardóttir, sådan som der oplyses i indskriften på selve tavlen.  Pastor Einarsson blev immatrikuleret ved Københavns Universitet i 1720, hvor han studerede teologi. Muligvis havde han særlige minder fra Christianshavn eller Vor Frelsers Kirke, og har derfor bestilt en scene derfra til tavlen hjemme i sin lille kirke og sogn i Miklaholt.

Da Danmarks Kirkers bind om Vor Frelsers kirke udkom i 1965, havde dets forfatter, kunsthistorikeren Jens Steensberg, kendskab til et tidligere spir, men ikke den ringeste anelse om, hvorledes det nøjagtigt havde set ud. Desværre indgik fotografiet af altertavlen i Island for sent i Nationalmuseets registranter til at kunne bidrage til Danmarks Kirkers bind om Vor Frelsers kirke.  Originaltegninger af kirken, bortset fra grundplanen, er ikke bevarede.

DMR-49857 retstående 1682 renset

En sølvmedalje fra 1682, præget ved lægningen af Vor Frelsers hjørnesten, viser van Havens tårnplaner. Kgl. Mønt og Medaljesamling, Nationalmuseet. Foto Nationalmuseet.

VAN HAVENS TÅRN

På en sølvmedalje, som blev præget i anledningen af lægningen af kirkens hjørnesten i 1682, kan man derimod tydeligt se hvilket tårn van Haven havde tænkt sig.  Christian d. 5. var i hvert fald henrykt over projektet og skrev på den eneste bevarede grundtegning: »Vi er allernådigst tilfreds, at Christianshavns kirke efter denne afridsning vorder bygt. Skrevet på vort slot Kiøbenhavn d. 19 oktober. Anno 1682«.

Vor Frelseres Kirkes bygmester var den hollandsk-norske Lambert van Haven (1630-96), som blev født i Bergen. Van Haven døde desværre året før kirken stod færdig. Bygningen af hans planlagte etagespir trak ud efter kirkens og dens massive tårnfløjs fuldførelse.  Dels blev bygningen meget dyrere end planlagt, men der opstod også store problemer med vindueskonstruktionerne og fundamentet til bygningen. Van Havens bevarede tegninger af nogle tårne og spir som han udfærdigede under et besøg i Holland, viser ikke den lille »tårnhætte«, som ses på altertavlen i Island, og som først kom til sidde på kirketårnet efter van Havens død.

Lambert_van_Haven

Lambert van Haven. Maleri er antageligt malet af Michael van Haven. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborgs slot: A765.

Man har leget med tanken, om at disse tegninger, som nu bevares på Statens Museum for Kunst, var udfærdiget som skitser til et tårn på Vor Frelsers Kirke. Senere forskning har derimod med tydelighed vist, at de tårne og spir som van Haven tegnede i Holland blandt andet var studier til en planlagt ombygning af Christiansborg.

Altertavlen i Miklaholt i Island har nu med al sandsynlighed givet os svaret på denne uløste gåde i Vor Frelsers Kirkes bygningshistorie.

DEN HOLLANDSKE FORBINDELSE

Der kan ikke herske nogen tvivl om, hvorfra van Haven hentede sin inspiration til byggeriget af Vor Frelsers Kirke. Han gik på idé-jagt i sit fædrenes land, Holland. Det er retteligt påpeget, at kirken er opført i den italiensk-prægede men spartanske, hollandske barok-stil.

Danmarks Kirkes redaktør nøjedes med at henvise til Nieuwe Kerk (Nykirke) i den Haag som en mulig inspiration til Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.  Men en langt mere sandsynlig inspiration til Vor Frelsers Kirke finder vi dog i Oosterkerk i Amsterdam, som blev bygget i årene 1669-1671. Oosterkerk ved Wittenburgergracht byggedes lige ud til Amsterdams befærdede havnekvarter fra 1600-tallet, hvorfra flere af Christianshavns købmænd hentede mange af deres vigtigste varer. Kirken var også kun godt 200 meter fra det hollandske admiralitets hovedsæde, som i dag huser Hollands søfartsmuseum, Schepsvaardsmuseum.  Admiralitetet var af og til engageret i udlån af skibe, materiel og mænd til danske krige mod svensken (se Skalk 2014:6) mens den dansk konge betalte for hjælpen med handels- og hvalfangerprivilegier ved udposterne af riget, for eksempel ved Island.

Oosterkeerk 2017 2b

Oosterkerk i Amsterdam i efteråret 2017. Den var for von Haven en oplagt inspirationskilde til Vor Frelsers Kirke. Foto V. Ö. Vilhjálmsson. 2017.

10019A000464 lilleOosterkerk ved Amsterdams havn i begyndelsen af det 20. århundrede. Foto Amsterdam Stadsarchief.

Den vigtigste inspirationskilde for Christianshavn var på mange måder den nordhollandske storby Amsterdam, men ikke Sydhollands regeringsby, hvis bureaukrati blandt embedsfolk i regeringen, Generalstaten i den Haag, snarere skabte en evig irritation for Danmark.

Selvom Oosterkerk er så spartansk som tænkes kan, forsynet fra begyndelsen med en forholdsvis lille tagrytter med lanterne på tagets korsskæring, kan vi med hjælp fra Vor Frelsers medalje fra 1682 se, at van Haven uden tvivl hentede inspiration til tårn og spir til Vor Frelsers fra en anden kirke i Amsterdam. Tårnet på medaljen er næsten identisk med tårnet på Zuiderkerk (Søndre kirke) i den sydvestlige del af det gamle, befæstede Amsterdam. Zuiderkerk blev bygget i årene 1603-11.

 Kirke 1912 b

Zuiderkerks tårn og spir i 1930erne sammenlignet med etagespiret på Vor Frelsers kirke sådan som von Haven planlagde det i 1682. Amsterdam Stadsarchief/Nationalmuseet.

Da Vor Frelsers kirke endelig blev erklæret færdig i 1696, efter 14 års byggearbejde, var der meget som endnu bar præg af det foreløbige.  Et højt etagespir à la Zuiderkerk i Amsterdam, sådan som van Haven havde tænkt sig det ifølge medaljen fra 1682, måtte vente i et halvt århundrede, indtil Lauritz de Thurahs særprægede tårnspir knejsede i 1752. Indtil da måtte man nøjes med den "lave tårnhætte".  

Andre ting, som tydeligvis kæder de hollandske aktiviteter og forbindelser på Christianshavn sammen med havnekirken Oosterkerk i Amsterdam, er de store messinglysekroner i Vor Frelsers Kirke, som er doneret af forskellige købmænd med forbindelser til Holland. En af de ældste lysekroner, som i dag hænger i et af kirkens tårnværelser, er doneret af Islandskøbmanden Jacob Nielsen i 1695.

DANMARKS FØRSTE ELEVATOR

Christian 5 besøgte i 1694 Vor Frue. Hovedformålet med besøget var vistnok at nyde udsigten fra det næsten færdige tårn. For at kongen kunne komme op i den ufærdige tårnfløj blev der til formålet konstrueret en slags elevator for monarken. Snedkeren Diderik Tegler afregnede senere på året »for den stol og lænestel til Hans Kgl. Majestæt, som han skulde ophejses med udi tårnet«, og glarmesteren Morten Buhr forsynede elevatorkassen med tre vinduer.  Den korpulente konge blev hejst op til det som i regnskaber fra 1693 beskrives som »en stol udenom [klokkestolen], hvilket blev gjort af det store pommerske tømmer, hvor ved spiren på tårnet skal fastgøres... «

 Syrpa Vor Frelsers

Vor Frelsers Kirke i 2018 fra flere vinkler. Fotos V. Ö. Vilhjálmsson.

gri.ark__13960_t9c58xj56-seq_285 b

Det påstås i flere publikationer, at tegningen af van Havens planlagte tårn og spir blev publiceret i Vitruvius Danicus af Laurids de Thurah (her i udgaven fra 1746). Dette er forkert. Van Havens planlagte tårn og spir findes kun på indvielsesmønten fra 1682. Tegningen af Vor Frelses tårn i Vitruvius Danicus er de Thurahs første udkast til et tårn til kirken. Det fuldførte spir blev som bekendt helt anderledes end på indvielsesmønten eller spiret i Vitruvius Danicus.           

Indtil fornylig mente man, at der ikke eksisterede kilder som kunne belyse, hvorledes Vor Frelsers første spir så ud i den tidligste fase. Man pegede fejlagtigt på, at tårnet fra 1690´erne kunne ses på en radering fra 1740 af Christianshavn lavet af den schweiziske kunstner Barthélemy de La Rocque  som havde sit virke i mange år i Danmark. Vyet er dog ikke fra 1740, men 1745, da  forberedelserne til fuldendelsen af Lauritz de Thuras tårnændringer og spir var godt i gang. De ændringer kan man se på de La Rocques radering. Det lavere tårn med en stol-konstruktion af pommersk tømmer som kirken fik mellem 1694-96 var på dette tidspunkt væk.

1745 B.Roque

Udsnit af Barthélemy de La Rocques perspekt af Christianshavn, hvor man kan se status på tårnbyggeriet på Vor Frelsers kirke i 1745. Her er der sket væsentlige ændringer siden det første lave tårn blev bygget samt fra de Thurahs første udkast. Læg også mærke til statuen af Leda og Svanen som i 1611 blev placeret på en høj sandstenssøjle og et fundament ude i Københavns havn mellem Slotsholmen og Christianshavn. Det Kongelige Bibliotek.

DEN FJOGEDE ALTERTAVLE

I Miklaholt, hvor altertavlen som afslører den tidligste tårn og spir på Vor Frelsers kirke har hængt, har der stået kirker helt tilbage til 1181, og måske tidligere. Islands kirker blev bygget af mere uholdbart materiale end de danske. Enten byggede man dem af drivtømmer, eller en sjælden gang af importeret tømmer. Men oftest var træ-skelettet i islandske kirker omkapslet af en sten og tørvemur samt et tag som var tækket med tørv. Ved gården Miklaholt havde der således stået flere

IMG_8535 detalje lille

Altertavlen i Miklaholt kirke, detalje. Fotos V.Ö. Vilhjálmsson 2017.

Gabriel Miklaholt VOV b

kirker siden 1100-tallet, da man i 1946 byggede en ny kirke af beton. Den lille altertavle fra København hang i mindst tre tidligere kirker i Miklaholt, inden den i 1940´ernes slutning måtte vige for en ny altertavle malet af en tysk, politisk flygtning som fandt opholdt ly på Island. Man kom heldigvis ikke den tidligere tavle til livs, sådan som det ofte skete ved renoveringer i islandske kirker. Den kom til at hænge på vestvæggen over døren ind til kirkeskibet, og der hænger den, den dag i dag.

Allerede i 1911 havde man forvist den gamle tavle til en ussel placering. Under et besøg i kirken det år beskrev en islandsk rigsantikvar tavlen på følgende måde, her oversat til dansk:

»7. VII. 1911 Kirken er meget arkaisk og ramt af råd og er et uimponerende hus. Her findes der en fjoget altertavle som er taget ned og som står ude i forkirken i et hjørne.  Indramningen er et omfattende arbejde malet med et udvalg af farver. Selve billedet viser en kirke. Foran den ser man Kristus sammen med en samling af apostle. Johannes døberen og forskellige mennesker, hvoraf de fleste vifter med armene ud i luften. Foroven står følgende: Johannes og Johannis Baptistæ Kirke, således kaldt efter ham". Under billedet læser man i et separat felt: Hr. Peter Einersen: M. Christin Siverdsdatter. A[nn]o 1728. «

På samme måde som den islandske rigsantikvar ikke kunne få øje på, hvor smuk og oprigtig den lille tavle var i al sin enkelthed, forstod han heller ikke helt billedsproget. Den skægløse lyshårede engel med glorien, til venstre for centerfiguren, er ærkeenglen Gabriel. Alle menneskene vifter med armen, for i Biblen fortælles der flere gange om at alle frygtede Gabriel mest af alle engle. Sankt Peter og andre apostle står til højre for en mand med en hjelm på hovedet.

Dette er antageligt den romerske centurion Kornelius, som ifølge sagnet er den første ikke-jøde der tog kristen tro. Til højre for ham står Sankt Peter med en mindre gruppe af disciple. Ifølge Apostlenes Gerninger: kap. 10. mødte Kornelius ærkeenglen, som bød ham at opsøge apostlen Peter.

En lille ubetydelig altertavle i Island bevarede således en ganske interessant fortælling. Fjoget ville nogle mene at den var, men tavlen fortæller en fremdeles vigtig historie som nu kan give et svar på spørgsmål vedrørende Vor Frelsers kirkes ufuldendte tårnhistorie som eksperterne længe havde kløet sig i hovedet over.

/ Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson ©

* Denne artikel - dette stykke Christianshavns-historie og bidrag til dansk tårnhistorie - var oprindeligt tiltænkt tidsskriftet SKALK. Skalk gav det svar, efter næsten to års ventetid fra artiklen blev indsendt, at man ikke ville bringe den fordi man modtog så mange artikler som omhandlede »nyere tid«. I vores Korona-tider, håber jeg dette nye blik på Vor Frelsers bygningshistorie her på FORNLEIFUR glæder de sjæle som er til den affejede »nyere tid« i Danmark.

Vor Frels 1890 b

Vor Frelsers kirke i 1890erne. Photochrome-tryk produceret og solgt af  Detroit Publishing Co., catalogue J, foreign section; Print no. 6392.


« Síðasta færsla | Næsta færsla »

Bæta við athugasemd

Ekki er lengur hægt að skrifa athugasemdir við færsluna, þar sem tímamörk á athugasemdir eru liðin.

Innskráning

Ath. Vinsamlegast kveikið á Javascript til að hefja innskráningu.

Hafðu samband