De Danske i Paris - Critique avec une grosse remise

For ca. en måned siden, tilbage i 2023, kom jeg forbi et juleudsalg i Købmagergade, hvor et hæderskronet antikvariat i Fiolstræde solgte ud af sin døde ballast til gradvist faldende priser, Tarifs réduits hebdomadaires. Derinde gjorde jeg nogle gode fund som ikke ruinerede mig, for prisen var helt nede på 30 kr. pr. enhed i den uge jeg aflagde mit besøg.

Jeg købte blandt andet en Vaudeville af Peter Ludvig Heiberg (1791-1860) som bærer titlen De Danske i Paris (1933), som vel at mærke havde Karl von Holteis Die Wiener in Berlin (1925) som et direkte forbillede.

Vaudevillen, som jeg købte, har på et tidspunkt tilhørt frankofilen Christian Høst. Høst stillede enormt høje krav her i livet - for hans ex libris-logo lyder: En mieux de bien - bedre end god. Det er nok en beskrivelse af bogens fine tilstand, snarere end af Høsts bibliotek som efterslægten solgte for en slik mens de forbandede manden for alle de penge han havde ødslet på nyttesløse bøger. Men der er i hvert fald ingen spytklatter efter en tuberkuløs aficionado i min nye vaudeville.

Åndelig inflation er ikke kun et islandsk problem. I forgårs ledte jeg efter andre bøger på DBA. For sjov skyld undersøgte jeg om De Danske i Paris havde været til salg på DBA. Der fandt jeg minsandten en bog i næsten lige så god forfatning som min - men sælger en ågerkarl der vil have DKK 600 Kr.  Når mennesker fra diamantbørsen begiver sig ud på bogmarkedet hænder det at et hæfte til 30 Kr. i Købmagergade hurtigt bliver 20 gange mere værdifuldt.

Johan Ludvig Heiberg beskæftigede sig med den genre som folk kunne lide han kunne tjene på. Derfor bestod produktionen for det meste vaudeviller af skiftende kvalitet. Samtiden var vild med dem, for man kunne i en sangleg indføre en stikpille i ny og næ. Det var ikke lykkedes så godt for Heibergs måske ikke biologiske far, Peter Andreas Heiberg, som trådte ind på den Københavnske scene. Lige ankommet med skibet fra det sorteste Norge begyndte han at kritisere alt og alle. Og så synger dansker-koret: hvis der er noget vi ikke kan li´, så er det Nordmænd og kritik. ... (og I troede at danskerne har ændret sig meget i de seneste 200 år). Med J. L. Heibergs egne ord: Der er nu engang forskel på kong Salomon og Jørgen Hattemager.

Peter Andreas Heiberg blev udvist af det danske rige i 1799 for en epistel at have fornærmet en degenereret majestæt som ingenting forstod. Peter Andreas bosatte sig og virkede i Paris i et kapløb med en gradvis degenerering af synet. I Paris havde han det dog bedre end i København, som han forlod som en sønderkritiseret ruinbunke. I Paris, derimod, turde man hvor andre tav. Sønnen? Johan Ludvig besøgte papa i Paris i 1816-7, og vaudevillen De Danske i Paris (1933) er så et lystig tilbageblik til Paris med en anelse af ligegyldig surnorsk kritik. Vel skjult, men alligevel kritik.

Nogle årtier senere kritiserede nye tider den hedengangne letvægtskritiker. Det var en af de mere fremmede af slagsen. Jøder, er som bekendt, bedre til kunsten at kritisere end alle andre. George Brandes som foragtede Heibergs arbejde for dets romantiske idealisme - selvom han skattede ham som en "forstandsklar intellektualist" - beskrev Heibergs virke på denne kringlede måde:  "Det er netop efter sin Død, at han - altfor længe - har behersket det kongelige Teater i Kjøbenhavn og virket som en Hindring for ny og bedre Kunst." Endvidere ytrede Brandes sig: "Hvad Vaudevillen isærdeleshed angaaer, saa er den ifølge det Foregaaende, et Situationsstykke, med [netop kun] løselig antydede Characterer [modsat opera og syngespil, men ligesom melodramaet], og hvor Sangen træder i Dialogens Sted overalt hvor denne har hævet sig til de interessanteste Punkter [omvendt syngespillet]." 

Sådan er det også i dag. Der findes mennesker som påstås at elske stupide musicals. Andre tror at Hamas er spejdere, og endnu andre at Ukraines præsident er jøde. Den kritiske hjernehalvdel er ikke lige udviklet i alle. Det invalide hjernelammede flertal får her lidt Gene Kelly takin a cold shower in Paris. Og så bliver alle vel glade og rolige.