Bloggfćrslur mánađarins, apríl 2020

Birtir nú til á Stöng? Eg er mjög efins

1204093 Stöng breytingar áriđ 2020

Mikiđ er nú hćgt ađ koma mörgu röngu frá sér í einni frétt. En ég veit vitaskuld ekki, hvort ţađ er viđ blađamanninn ađ sakast, eđa ţá sem ćtla nú ađ reisa einhvers konar gróđurhús yfir skálarústir á Stöng.

Tveir skálar, en ekki einn líkt og segir í fréttinni, eru undir núverandi ţaki yfir rústum á Stöng í Ţjórsárdal. Ég hef rannsakađ báđar rústir ađ hluta til međ góđu ađstođarfólki og ţekki ţví manna best ástand rústanna. Ţriđji skálinn, sá elsti, liggur ađ hluta til undir skýlinu frá 1957, og nćr undir rústir smiđju og kirkju sem eru austan viđ skálann.

Lenging byggingarinnar frá 1957 til austurs kemur hugsanlega í veg veg fyrir vatnsstraum inn í ađalrústina. Vandamáliđ međ vatnslekann inn í rústina er ađ austurgaflinn á skýlinu hefur veriđ óţéttur, gluggar opnir og brotnir af mönnum og öđrum skepnum, og ţekjan lek. Ţar sem Ţjóđminjasafniđ ákvađ á síđustu árum Ţórs Magnússonar, međ beinni fyrirskipun hans, ađ hćtta viđ viđgerđir á skálunum og verndun á rústunum sem ţó skiluđu góđum árangri, hefur ástandi ekki batnađ. Aldrei var lokiđ viđ viđgerđ austurgaflsins, sem ţó var búiđ ađ gefa velyrđi fyrir áriđ 1994. Ţess vegna lekur ţar enn inn, međan ađ vandamáliđ hefur stórbatnađ annars stađar eftir endurbćtur undir stjórn minni og Guđmundar Lúters Hafsteinssonar arkitekts. Hér má lesa um viđgerđir á Stöng 1994 og 1996.

Bćrinn á Stöng lagđist ekki í eyđi áriđ 1104

Fréttin upplýsir ađ bćrinn á Stöng hafi fariđ undir ösku áriđ 1104. Ţetta er alrangt. Minjastofnun fer međ rangt mál. Askan, eđa réttara sagt vikurinn út 1104-gosinu hefur veriđ talsverđur en íbúar fjarlćgđu hann. Búiđ var áfram á Stöng fram yfir aldamótin 1200. Yngstur skálanna tveggja, sem undir skýlinu eru, var reistur eftir gos í Heklu áriđ 1104. Vikur og gjóska úr gosinu finnst í veggjum og í gólfi skálans. Furđu má sćta ađ Minjastofnun viti ađeins um einn skála.

Ágćtt er ađ lokiđ sé viđ ađhlynningu á rústunum sem hófst áriđ 1992, en hugmyndin um ađ setja plast á ţakiđ er út í hött. Ég veit ekki hvort ađ nćgilega sterkt bylgjuplast sé til, til ađ halda snjóţunga sem oft gat veriđ nokkuđ mikill áđur heimshlýnun varđ. En ég vona ađ yfirmađur Minjastofnunar sé ekki farin ađ hugsa og sjá eins og Greta litla Thunberg. Veđriđ er ekki orđiđ svo miklu betra en fyrir 25 árum síđan. Plastţak mun hins vegar örugglega skapa gróđurhúsaáhrif á Stöng og öll frć munu spíra vel undir gegnsćju plastţaki. Skýliđ yrđi ađ eins konar gróđurhúsi.  Minjastofnun yrđu öll ađ fara í árlegan burknaskurđ. Ţađ verđur ađ halda jafnvćgi í raka rústarinnar og ţađ gerist ekki međ plastţaki. Á mjög heitum sumrum munu (ć fćrri) ferđamenn sjá hálfskrćlnađar rústirnar á Stöng undir gegnsćju plastţaki.

Myndin sem útbúin hefur veriđ međ framkvćmdaáćtlun er međ bakgrunn úr Google Earth. Gróđurfar á Stöng í dag er allt annađ en sést á hugmyndinni. Allt er ađ kafna birkihríslum, sem menn hafa veriđ ađ planta alveg upp ađ hlađi á Stöng í Ţjórsárdal, međan ţeir beita sauđfé og hestum á laun á uppgrćđslu Landgrćđslunnar, sem tugmilljónir króna hafa veriđ settar í, m.a.flugsáningu og áburđardreifingu.

94643070_10222132050068427_5190437272494800896_n

Stöng er ađ hverfa í haf af gróđursetningarátaki heimamanna, sem hefur fariđ algjörlega úr böndunum. Plantađ hefur veriđ í rústir umhverfis bćjarhólinn og lög ţví brotin. Ljósm. Hulda Björk Guđmundsdóttir fornleifafrćđingur og drónaflugkappi (2018).

95151639_10222132050868447_7637207148056805376_n

Ósamrćmi og rangfćrslur eru í skilti Minjastofnunar viđ rústir á Stöng. Ljósm. Hulda Björk Guđmundsdóttir fornleifafrćđingur og drónaflugkappi (2018).

Ljósi punkturinn

Ţađ ánćgjulegasta fyrir ţessa nýju viđleitni Minjastofnunar fyrir Stöng, nú ţegar ferđamannaiđnađurinn er dáinn af Kórónaveiru, er ađ stofnunin hefur greinilega slakađ á draumsýnum sínum. Áriđ  voru menn í taumlausu fyrirhrunsćđi og ćtluđu ađ reisa Snobbhillvillu ofan á rústunum. Ţađ var stórkostuleg skemmtisaga sem lesa má um hér og hér Efnt var til samkeppni og kostnađurinn var áćtlađur - haldiđ ykkur reipfast: 700.000.000 krónur. Ef ţjóđin hefđi veriđ rukkuđ fyrir ţá arfavitleysu, átti ađ standa sjöhundruđmilljónkróna á ávísuninni frá íslenskum skattgreiđendum, sjá hér. Mér var sagt ađ ţađ ćtti ekki ađ vera ferđamannaiđnađurinn sem borgađi fyrir ţćr framkvćmdir. Sá iđnađur verđur vćntanlega heldur ekki aflögufćr viđ bćtur á Stöng nú, ţó ţangađ sé beitt tugţúsundum ferđamanna, í rútu eftir rútu eftir rútu eftir rútu...

Vonandi kemst framkvćmdaráćtlunin nú fyrir á stćrri pappír en ţá tvo pappírsmiđa sem áćtlunin fyrir 700.000.000 króna framkvćmdinni var skrifuđ á. Og vonandi get ég fengiđ ađ sjá nýju áćtlunina svo ekki verđi úr ţví ný upplýsingamálskćra eins og síđast ţegar mér var synjađ um ađgang ađ framkvćmdaráćtlun (sjá hér og hér)

horft_til_nor_urs

Sólin skein úr norđri á ákveđnu tímabili á Íslandi. Hér sést vinningstillagan ađ viđgerđum á Stöng. Hvergi er minnst á hana lengur, en fyrir verđlaunin hefđi reyndar veriđ hćgt ađ gera ýmislegt fyrir rústir á Stöng.

Ađ lokum tvćr spurningar sem mig langar ađ fá svör viđ:

Hvađ mikiđ borgar hinn blómlegi ferđamanniđnađur fyrir fyrirhugađar framkvćmdir á Stöng nú? Fer ekki mest af arđi í ţeim iđnađi í eigin vasa sem líklega tćmast ört nú? Jú, kćru landar - hvorki Ísland né Íslendingar taka breytingum frekar blessuđ sauđkindin. Minjastofnun jarmar eins og ađrar stofnanir á beit og hugsar ekki langt fram í tímann.


mbl.is Endurbyggja á Stangarskálann
Tilkynna um óviđeigandi tengingu viđ frétt

Neanderthalsmenn á Íslandi, hvađ er nýtt?

15neanderthals1-videoSixteenByNineJumbo1600-v2

Ţađ hefur lengi veriđ vitađ ađ gáfnafar og vinna viđ fréttamennsku fer ekki endilega saman.

Fréttastofa RÚV, sem í langan tíma hefur hýst verstu fábjána í blađamannastétt, eiga örugglega Íslandsmetiđ í bjánahćtti.

Í dag er RÚV međ frétt um enn einn landvinning snillingsins Kára Stefánssonar, sem samkvćmt eigin greiningu er sapiens sapientissimus maximus.

Íslendingar eru samkvćmt rannsókn Kára komnir af Neanderthalsmönnum.

Ţađ kemur nú lítiđ á óvart, ţar sem ađrar ţjóđir í Evrópu tilheyra einnig ćttgarđi Neanderthalsmanna í einhverjum mćli.

Stjórnmálamenn

Margir stjórnmálamenn og leiđtogar í viđskiptalífinu geta ţakkađ forfeđrum sínum og mćđrum af ćttbálknum Neanderthal Sapiens einhvern hluta af erđamengi sínu.

Hins vegar er ţví haldiđ fram á RÚV, ađ Neanderthalsmenn séu ekki Sapiens. Ţađ er alrangt. Tegundaheiti Neanderthalsmanna er Homo Sapiens Neanderthalensis og flest nútímafólk er kallađ Homo Sapiens Sapiens.

a13c99621b0344e6a09a4898a0019d4d Ţessi er nćr örugglega međ nokkur gen úr Neanderthalsmanni, og aldrei hefur ţađ komiđ ađ sök. Sapiens er hann.

thor_saari_sh

Einnig ţessi, ekki óvitlaus. Ţessi forni arfur er til í öllum stjórnmálaflokkum. Ţađ ţarf ekki einu sinni ađ rađgreina. Ţađ nćgir ađ mćta á ţingpalla.

Einnig er til alvarlega gallađ genamengi sem finnst helst í Efstaleiti. Ţađ köllum viđ Homo Ruvensis og hefur ţeim enn ekki tekist ađ fá sapiens-titilinn. Ekki sérstaklega frumstćtt liđ, en sum hver heldur leiđinleg. Ţess vegna er ágćtt ađ Bogi Ágústsson hafi enn stjórn á ţeim.

Ef ţessi vitleysa um gáfnafar Neanderthalsmanna er frá Kára Stefánssyni komin, kćmi ţađ ekki mjög á óvart.

Myndin efst er af Neander-talsmanni LGBT-samtakanna á Íslandi.


Ég ćtla ađ mála allan heiminn, elsku mamma

selardalur_ljosmynd_jo_minjasafn_slands-Colorized

Eftir ađ MyHeritage.com gerđi fólki kleift ađ lita gamlar svarthvítar ljósmyndir, hefur veriđ mikiđ ađ gera á síđunni. Ég prófađi apparatiđ á tvćr gamlar ljósmyndir Matthíasar Ţórđarsonar ţjóđminjavarđar sem hann tók í Selárdalskirkju áriđ 1913. Myndirnar eru varđveittar í Ţjóđminjasafni.

Myndirnar tvćr voru frábćrar í sínum upphaflega fjölbreytileika grámyglunnar, sem getur veriđ afar fallegur. Hér sýni ég ykkur hvađ leiktćki ţađ sem MyHeritage hefur upp á ađ bjóđa getur gert. Ţađ er gaman af ţessu föndri, sem ţiđ getiđ reynt á myndir ykkar sjálfra. Ég held hins vegar fast í upphaflegu litina. Líklegast er hćgt ađ gera ţađ sama á góđum ljósmyndaforritum. En ég á ekkert slíkt og fitla sjaldan viđ myndir, nema til ađ gefa ţeim smá skerpu.

Ég hef skrifađ um forna ljósahjálma á Íslandi í nokkrum greinum sem menn geta fundiđ neđarlega á hćgri spássíu bloggsins Fornleifs, Fyrsta greinin heitir Fiat Lux.

Selardalur 1913 lille colorized

Ljósahjálmurinn sem hékk í Selárdalskirkju er einstakur í heiminum. Hjálmurinn hangir nú einhvers stađar bakdyramegin á Ţjóminjasafninu og er ekki sýndur almenningi, enda var hann tekinn úr kirkjunni í óţökk sumra heimamanna fyrir vestan. En viđ getum líklegast öll veriđ sammála um ađ hjálmurinn á best heima á Ţjóđminjasafninu. Ţađ rćđi ég ţví ekki frekar.


Til hamingju međ daginn, Ţórhildur

Ţjóđhildur og grindinHans hátign Fornleifur leyfir sér ađ óska ţjóđhöfđingjanum í Danmörku til hamingju á áttrćđisafmćlinu í dag.

M. Ţórhildur Regina í Danmörku er eins konar kollega okkar fornleifafrćđinga, ţó hún sé ađeins međ pungapróf í greininni. Hún getur samt kallađ sig grafhund - alveg eins og flestir íslenskir fornleifafrćđingar - sem vitaskuld eru líka flestir hálfgerđar drottningar eđa algjörar.

Einhver spyr vafalaust, af hverju ég óskađi ekki Vigdísi til hamingju. Í ţví felst engin karlremba. Ég óska einfaldlega aldrei fyrrverandi og kosnum ţjóđhöfđingjum til hamingju. Ţeirra tími er liđinn. Ég sá ţó mér til ánćgju ađ feitir sjóđir á Íslandi, en fyrst og fremst í Danmörku, létu nokkur hundruđ milljóna í sjóđ í nafni Viggu og Ţórhildar, svo ađ ungt vísindafólk gćti litiđ nánar til loftslags og umhverfis. Peningarnir fara sem sagt einnig til rannsókna á nútímatrúarbrögđum. Af ţeim peningum mun fljótt veđrast mikill aur og áđur en menn og drottningar vita, verđa ţeir foknir út í veđur og vind. Ástćđulaust ađ óska nokkrum manni til hamingju međ ţađ.

Myndin efst var tekin ţegar Ţórhildur fékk sér reykpásu yfir víkingi á Borgundarhólmi er hún var yngri. Ţórhildur er ţví greinilega í áhćttuhópnum margumrćdda. Margrét tók ţátt í rannsókninni á Borgundarhólmi löngu áđur en Vigdís endurtók allt međ Geirharđi af Votey á RÚV ... forđum.


DET FŘRSTE TĹRN ER FUNDET

Taflan Miklaholti lille

Foto V.Ö. Vilhjálmsson

Af Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson

Hvis denne beretning skal begynde nogetsteds, er det pĺ trapperne uden pĺ Vor Frelsers Kirkes tĺrnspir, en sensommerdag i 1971. En far havde trukket sin 11-ĺrige sřn (forfatteren) med pĺ en tĺrnvandring pĺ Christianshavn. Det var pĺ denne mĺde at nćrvćrende forfatters sygelige angst for hřjder opstod.

Det var da ogsĺ en udfrielse fra disse tĺrnminder, da offeret for tĺrnvandringen for nogle ĺr siden opdagede, hvorledes det fřrste og indtil nu ukendte tĺrn og spir pĺ Vor Frelsers Kirke havde set ud. Det var intet i stil med arkitektens Lauritz de Thurahs myteomspundne spir, som man pĺbegyndte bygningen af i 1749. Det stod fćrdigt i 1752 og har siden da skrćmt livet af mange.

I 1967, nogle fĺ ĺr inden den skrćkkelige tĺrnbestigning, aflagde pastoren for den islandske folkekirkemenighed i Křbenhavn, Nationalmuseet et besřg. Han medbragte et sorthvidt fotografi, som han gav til samlingerne. Pĺ fotografiet kunne man se en lille altertavle som har hćngt i forskellige kirkebygninger i Miklaholt i Vestisland siden 1728. Dog bortset fra en periode i 1960´erne, da altertavlen blev konserveret. I den forbindelse bad konservatoren den islandske prćst i Křbenhavn om at tage fotografiet med til Křbenhavn for at se om eksperter kunne tilfřje oplysninger med hensyn til proveniensen eller en eventuel kunstner til tavlen. Man var dog klar over at motivet for alterbilledet var Vor Frelsers Kirke.

VOR FRELSERS KIRKE I 1728

Fotografiet blev sirligt limet pĺ et kort i 2. afdeling fotokartotek, hvor man tilfřjede disse beskedne oplysninger: ťAltertavle i Miklaholti k., Island med fremstilling af Vor Frelsers k. malet ca 1690-96 af Hans Jřrgen Drost? Ť.  Man legede ĺbenbart med tanken om at kunstneren som malede tavlen i Island kunne have vćret Hans Jřrgen Drost. Drost var en meget střrre kunstner end altertavlemaleren, og selvom han ganske vist var aktiv ved udsmykning af kirken, efter at den blev bygget, har han intet haft med tavlens tilblivelse at gřre. Tavlen blev derimod malet i 1728, sikkert af en amatřrmaler pĺ et lille vćrksted i Křbenhavn. Den lille altertavle blev sandsynligvis bestilt derfra og doneret af prćsten i Miklaholt, Pétur  Einarsson (1694-1778) og hans hustru Kristín Sigurđardóttir, sĺdan som der oplyses i indskriften pĺ selve tavlen.  Pastor Einarsson blev immatrikuleret ved Křbenhavns Universitet i 1720, hvor han studerede teologi. Muligvis havde han sćrlige minder fra Christianshavn eller Vor Frelsers Kirke, og har derfor bestilt en scene derfra til tavlen hjemme i sin lille kirke og sogn i Miklaholt.

Da Danmarks Kirkers bind om Vor Frelsers kirke udkom i 1965, havde dets forfatter, kunsthistorikeren Jens Steensberg, kendskab til et tidligere spir, men ikke den ringeste anelse om, hvorledes det nřjagtigt havde set ud. Desvćrre indgik fotografiet af altertavlen i Island for sent i Nationalmuseets registranter til at kunne bidrage til Danmarks Kirkers bind om Vor Frelsers kirke.  Originaltegninger af kirken, bortset fra grundplanen, er ikke bevarede.

DMR-49857 retstĺende 1682 renset

En sřlvmedalje fra 1682, prćget ved lćgningen af Vor Frelsers hjřrnesten, viser van Havens tĺrnplaner. Kgl. Mřnt og Medaljesamling, Nationalmuseet. Foto Nationalmuseet.

VAN HAVENS TĹRN

Pĺ en sřlvmedalje, som blev prćget i anledningen af lćgningen af kirkens hjřrnesten i 1682, kan man derimod tydeligt se hvilket tĺrn van Haven havde tćnkt sig.  Christian d. 5. var i hvert fald henrykt over projektet og skrev pĺ den eneste bevarede grundtegning: ťVi er allernĺdigst tilfreds, at Christianshavns kirke efter denne afridsning vorder bygt. Skrevet pĺ vort slot Kiřbenhavn d. 19 oktober. Anno 1682Ť.

Vor Frelseres Kirkes bygmester var den hollandsk-norske Lambert van Haven (1630-96), som blev fřdt i Bergen. Van Haven dřde desvćrre ĺret fřr kirken stod fćrdig. Bygningen af hans planlagte etagespir trak ud efter kirkens og dens massive tĺrnflřjs fuldfřrelse.  Dels blev bygningen meget dyrere end planlagt, men der opstod ogsĺ store problemer med vindueskonstruktionerne og fundamentet til bygningen. Van Havens bevarede tegninger af nogle tĺrne og spir som han udfćrdigede under et besřg i Holland, viser ikke den lille ťtĺrnhćtteŤ, som ses pĺ altertavlen i Island, og som fřrst kom til sidde pĺ kirketĺrnet efter van Havens dřd.

Lambert_van_Haven

Lambert van Haven. Maleri er antageligt malet af Michael van Haven. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborgs slot: A765.

Man har leget med tanken, om at disse tegninger, som nu bevares pĺ Statens Museum for Kunst, var udfćrdiget som skitser til et tĺrn pĺ Vor Frelsers Kirke. Senere forskning har derimod med tydelighed vist, at de tĺrne og spir som van Haven tegnede i Holland blandt andet var studier til en planlagt ombygning af Christiansborg.

Altertavlen i Miklaholt i Island har nu med al sandsynlighed givet os svaret pĺ denne ulřste gĺde i Vor Frelsers Kirkes bygningshistorie.

DEN HOLLANDSKE FORBINDELSE

Der kan ikke herske nogen tvivl om, hvorfra van Haven hentede sin inspiration til byggeriget af Vor Frelsers Kirke. Han gik pĺ idé-jagt i sit fćdrenes land, Holland. Det er retteligt pĺpeget, at kirken er opfřrt i den italiensk-prćgede men spartanske, hollandske barok-stil.

Danmarks Kirkes redaktřr nřjedes med at henvise til Nieuwe Kerk (Nykirke) i den Haag som en mulig inspiration til Vor Frelsers Kirke pĺ Christianshavn.  Men en langt mere sandsynlig inspiration til Vor Frelsers Kirke finder vi dog i Oosterkerk i Amsterdam, som blev bygget i ĺrene 1669-1671. Oosterkerk ved Wittenburgergracht byggedes lige ud til Amsterdams befćrdede havnekvarter fra 1600-tallet, hvorfra flere af Christianshavns křbmćnd hentede mange af deres vigtigste varer. Kirken var ogsĺ kun godt 200 meter fra det hollandske admiralitets hovedsćde, som i dag huser Hollands sřfartsmuseum, Schepsvaardsmuseum.  Admiralitetet var af og til engageret i udlĺn af skibe, materiel og mćnd til danske krige mod svensken (se Skalk 2014:6) mens den dansk konge betalte for hjćlpen med handels- og hvalfangerprivilegier ved udposterne af riget, for eksempel ved Island.

Oosterkeerk 2017 2b

Oosterkerk i Amsterdam i efterĺret 2017. Den var for von Haven en oplagt inspirationskilde til Vor Frelsers Kirke. Foto V. Ö. Vilhjálmsson. 2017.

10019A000464 lilleOosterkerk ved Amsterdams havn i begyndelsen af det 20. ĺrhundrede. Foto Amsterdam Stadsarchief.

Den vigtigste inspirationskilde for Christianshavn var pĺ mange mĺder den nordhollandske storby Amsterdam, men ikke Sydhollands regeringsby, hvis bureaukrati blandt embedsfolk i regeringen, Generalstaten i den Haag, snarere skabte en evig irritation for Danmark.

Selvom Oosterkerk er sĺ spartansk som tćnkes kan, forsynet fra begyndelsen med en forholdsvis lille tagrytter med lanterne pĺ tagets korsskćring, kan vi med hjćlp fra Vor Frelsers medalje fra 1682 se, at van Haven uden tvivl hentede inspiration til tĺrn og spir til Vor Frelsers fra en anden kirke i Amsterdam. Tĺrnet pĺ medaljen er nćsten identisk med tĺrnet pĺ Zuiderkerk (Sřndre kirke) i den sydvestlige del af det gamle, befćstede Amsterdam. Zuiderkerk blev bygget i ĺrene 1603-11.

 Kirke 1912 b

Zuiderkerks tĺrn og spir i 1930erne sammenlignet med etagespiret pĺ Vor Frelsers kirke sĺdan som von Haven planlagde det i 1682. Amsterdam Stadsarchief/Nationalmuseet.

Da Vor Frelsers kirke endelig blev erklćret fćrdig i 1696, efter 14 ĺrs byggearbejde, var der meget som endnu bar prćg af det forelřbige.  Et hřjt etagespir ŕ la Zuiderkerk i Amsterdam, sĺdan som van Haven havde tćnkt sig det ifřlge medaljen fra 1682, mĺtte vente i et halvt ĺrhundrede, indtil Lauritz de Thurahs sćrprćgede tĺrnspir knejsede i 1752. Indtil da mĺtte man nřjes med den "lave tĺrnhćtte".  

Andre ting, som tydeligvis kćder de hollandske aktiviteter og forbindelser pĺ Christianshavn sammen med havnekirken Oosterkerk i Amsterdam, er de store messinglysekroner i Vor Frelsers Kirke, som er doneret af forskellige křbmćnd med forbindelser til Holland. En af de ćldste lysekroner, som i dag hćnger i et af kirkens tĺrnvćrelser, er doneret af Islandskřbmanden Jacob Nielsen i 1695.

DANMARKS FŘRSTE ELEVATOR

Christian 5 besřgte i 1694 Vor Frue. Hovedformĺlet med besřget var vistnok at nyde udsigten fra det nćsten fćrdige tĺrn. For at kongen kunne komme op i den ufćrdige tĺrnflřj blev der til formĺlet konstrueret en slags elevator for monarken. Snedkeren Diderik Tegler afregnede senere pĺ ĺret ťfor den stol og lćnestel til Hans Kgl. Majestćt, som han skulde ophejses med udi tĺrnetŤ, og glarmesteren Morten Buhr forsynede elevatorkassen med tre vinduer.  Den korpulente konge blev hejst op til det som i regnskaber fra 1693 beskrives som ťen stol udenom [klokkestolen], hvilket blev gjort af det store pommerske třmmer, hvor ved spiren pĺ tĺrnet skal fastgřres... Ť

 Syrpa Vor Frelsers

Vor Frelsers Kirke i 2018 fra flere vinkler. Fotos V. Ö. Vilhjálmsson.

gri.ark__13960_t9c58xj56-seq_285 b

Det pĺstĺs i flere publikationer, at tegningen af van Havens planlagte tĺrn og spir blev publiceret i Vitruvius Danicus af Laurids de Thurah (her i udgaven fra 1746). Dette er forkert. Van Havens planlagte tĺrn og spir findes kun pĺ indvielsesmřnten fra 1682. Tegningen af Vor Frelses tĺrn i Vitruvius Danicus er de Thurahs fřrste udkast til et tĺrn til kirken. Det fuldfřrte spir blev som bekendt helt anderledes end pĺ indvielsesmřnten eller spiret i Vitruvius Danicus.           

Indtil fornylig mente man, at der ikke eksisterede kilder som kunne belyse, hvorledes Vor Frelsers fřrste spir sĺ ud i den tidligste fase. Man pegede fejlagtigt pĺ, at tĺrnet fra 1690´erne kunne ses pĺ en radering fra 1740 af Christianshavn lavet af den schweiziske kunstner Barthélemy de La Rocque  som havde sit virke i mange ĺr i Danmark. Vyet er dog ikke fra 1740, men 1745, da  forberedelserne til fuldendelsen af Lauritz de Thuras tĺrnćndringer og spir var godt i gang. De ćndringer kan man se pĺ de La Rocques radering. Det lavere tĺrn med en stol-konstruktion af pommersk třmmer som kirken fik mellem 1694-96 var pĺ dette tidspunkt vćk.

1745 B.Roque

Udsnit af Barthélemy de La Rocques perspekt af Christianshavn, hvor man kan se status pĺ tĺrnbyggeriet pĺ Vor Frelsers kirke i 1745. Her er der sket vćsentlige ćndringer siden det fřrste lave tĺrn blev bygget samt fra de Thurahs fřrste udkast. Lćg ogsĺ mćrke til statuen af Leda og Svanen som i 1611 blev placeret pĺ en hřj sandstenssřjle og et fundament ude i Křbenhavns havn mellem Slotsholmen og Christianshavn. Det Kongelige Bibliotek.

DEN FJOGEDE ALTERTAVLE

I Miklaholt, hvor altertavlen som afslřrer den tidligste tĺrn og spir pĺ Vor Frelsers kirke har hćngt, har der stĺet kirker helt tilbage til 1181, og mĺske tidligere. Islands kirker blev bygget af mere uholdbart materiale end de danske. Enten byggede man dem af drivtřmmer, eller en sjćlden gang af importeret třmmer. Men oftest var trć-skelettet i islandske kirker omkapslet af en sten og třrvemur samt et tag som var tćkket med třrv. Ved gĺrden Miklaholt havde der sĺledes stĺet flere

IMG_8535 detalje lille

Altertavlen i Miklaholt kirke, detalje. Fotos V.Ö. Vilhjálmsson 2017.

Gabriel Miklaholt VOV b

kirker siden 1100-tallet, da man i 1946 byggede en ny kirke af beton. Den lille altertavle fra Křbenhavn hang i mindst tre tidligere kirker i Miklaholt, inden den i 1940´ernes slutning mĺtte vige for en ny altertavle malet af en tysk, politisk flygtning som fandt opholdt ly pĺ Island. Man kom heldigvis ikke den tidligere tavle til livs, sĺdan som det ofte skete ved renoveringer i islandske kirker. Den kom til at hćnge pĺ vestvćggen over dřren ind til kirkeskibet, og der hćnger den, den dag i dag.

Allerede i 1911 havde man forvist den gamle tavle til en ussel placering. Under et besřg i kirken det ĺr beskrev en islandsk rigsantikvar tavlen pĺ fřlgende mĺde, her oversat til dansk:

ť7. VII. 1911 Kirken er meget arkaisk og ramt af rĺd og er et uimponerende hus. Her findes der en fjoget altertavle som er taget ned og som stĺr ude i forkirken i et hjřrne.  Indramningen er et omfattende arbejde malet med et udvalg af farver. Selve billedet viser en kirke. Foran den ser man Kristus sammen med en samling af apostle. Johannes dřberen og forskellige mennesker, hvoraf de fleste vifter med armene ud i luften. Foroven stĺr fřlgende: Johannes og Johannis Baptistć Kirke, sĺledes kaldt efter ham". Under billedet lćser man i et separat felt: Hr. Peter Einersen: M. Christin Siverdsdatter. A[nn]o 1728. Ť

Pĺ samme mĺde som den islandske rigsantikvar ikke kunne fĺ řje pĺ, hvor smuk og oprigtig den lille tavle var i al sin enkelthed, forstod han heller ikke helt billedsproget. Den skćglřse lyshĺrede engel med glorien, til venstre for centerfiguren, er ćrkeenglen Gabriel. Alle menneskene vifter med armen, for i Biblen fortćlles der flere gange om at alle frygtede Gabriel mest af alle engle. Sankt Peter og andre apostle stĺr til hřjre for en mand med en hjelm pĺ hovedet.

Dette er antageligt den romerske centurion Kornelius, som ifřlge sagnet er den fřrste ikke-jřde der tog kristen tro. Til hřjre for ham stĺr Sankt Peter med en mindre gruppe af disciple. Ifřlge Apostlenes Gerninger: kap. 10. mřdte Kornelius ćrkeenglen, som břd ham at opsřge apostlen Peter.

En lille ubetydelig altertavle i Island bevarede sĺledes en ganske interessant fortćlling. Fjoget ville nogle mene at den var, men tavlen fortćller en fremdeles vigtig historie som nu kan give et svar pĺ spřrgsmĺl vedrřrende Vor Frelsers kirkes ufuldendte tĺrnhistorie som eksperterne lćnge havde klřet sig i hovedet over.

/ Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson Š

* Denne artikel - dette stykke Christianshavns-historie og bidrag til dansk tĺrnhistorie - var oprindeligt tiltćnkt tidsskriftet SKALK. Skalk gav det svar, efter nćsten to ĺrs ventetid fra artiklen blev indsendt, at man ikke ville bringe den fordi man modtog sĺ mange artikler som omhandlede ťnyere tidŤ. I vores Corona-tider, hĺber jeg dette nye blik pĺ Vor Frelsers bygningshistorie her pĺ FORNLEIFUR glćder de sjćle som er til den affejede ťnyere tidŤ i Danmark.

Vor Frels 1890 b

Vor Frelsers kirke i 1890erne. Photochrome-tryk produceret og solgt af  Detroit Publishing Co., catalogue J, foreign section; Print no. 6392. I forfatterens eje.


Covid-19 setur á sumt fólk ljóta helgrímu

Pestdoktorinn

Kórónufaraldurinn virđist kalla fram ţađ besta í sumu fólki, en ţví miđur draga ţađ versta fram í öđrum. Sumir segja svo sem ekki neitt og rćđa ađeins sjálfiđ, og enn ađrir sýna engar tilfinningar. Ţađ síđastnefnda getur jafnvel veriđ óhugnanlegra en sum hatursrćđan sem ţrífst í kófi og óvissunni kringum ţennan veirufjanda sem hrjáir sálina í okkur öllum um ţessar mundir.

Pestir og gyđingahatur

Löngum hefur einum ţjóđflokki veriđ kennt um flestar pestir, og ţađ er gyđingum. Syndhafurinn međ blóraböggulinn er dreginn fram viđ slík tćkifćri svo lítilmótlegar sálir geti upphafiđ sjálfar sig. Gyđingar verđa oft fyrir barđinu í alls kyns umrćđu. Ţađ er einnig tilfelliđ nú - líka á Íslandi.

Menn eins og Egill Helgason, sem hér um áriđ notađi öll tćkifćri til ađ klína einhverju í gyđinga, hefur alls ekki gert neitt slíkt eftir ađ veiran fór á stjá á Íslandi. Ţađ voru ţeir tímar ađ honum var ekki sjálfrátt, t.d. ţegar hann kallađi fyrirtćkiđ Mossach-Fonseca í Panama oft og iđulega Mossad-Fonseca áriđ 2016 (sjá hér). Hvađ vakti fyrir Agli? 

Ţaulkunnugir menn vita ađ ég er óvenju árrisull og í morgun sat ég á klósettinu og skođađi skođanir FB-vina minna, sem eru allir hiđ besta fólk, upp til hópa. Ţađ furđađi mig nokkuđ ađ sjá, ađ gamall skólafélagi minn, Einar Gröndal, var međ skitukast á heilbrigđisráđherra Ísraels, sem er einn af ţessum svörtu herrum sem trúa á beinstýringu ađ ofan. Einsi Gröndal hafđi falliđ fyrir lygafrétt um manninn og birti hana - og trúir á eins og nýslegnum túskildingi. Best ađ vera ekki ađ vífilengja ţađ sem ég las á klóinu; hér getiđ ţiđ lesiđ ţađ - og ţađ smitar ekki, en er slćmt ţó ég hafi sprittađ ţađ tvisvar.

Hatursnćtur hjá Gísla Gunnarssyni

Í miđri heimspestinni gera menn sér ýmislegt til dćgradvalar og huggunar. Flest er ţađ uppbyggilegt og menn bera virđingu fyrir fórnarlömbum og ćttingjum ţeirra. En ţví miđur virđist Covid-19 hafa mjög annarleg áhrif á einsaka mann ţó svo ađ ţeir séu ekki smitađir.

Nokkrir íslenskir karlar hafa lengi safnast saman, stundum 5 og stundum fleiri en 10, og hanga nćturlangt á FB síđu fyrrverandi prófessors viđ HÍ. Ţađ hafa ţeir gert lengi. Ţeir smita ekki hvorn annan međ Covid-19 veirunni enda eru ţeir allir smitađir fyrir af öđrum ólćknandi vírus sem ekkert virđist vinna á.  Ţegar ţúsundir manna deyja í Kína, Ítalíu og á Spáni er ţessum mönnum  mest hugsađ til gćluverkefnis sem sameinar ţá á mismunandi hátt. Ţeir telja sig vera helstu stuđningsmenn Palestínuaraba á Íslandi. Nćturgestir Gísla Gunnarsson telja enga líđa meira en Palestínumenn. Einatt flýgur gyđingahatur á síđu Gísla.

"Ţjóđverjar voru ađ hugsa um fćđuöflun ţegar útrýmingarnar byrjuđu"

Fyrrverandi formađur félags múslíma á Íslandi fer međ stađlausa stafi um helförina gegn gyđingum í tengslum viđ umrćđu um fanga í Ísrael og Covid-19. Einn nćturgesta Gísla skrifađi eftirfarandi sögufölsun sem athugasemd hjá Gísla Gunnarssyni í umrćđu um Covid-19 veiruna sem fór fram fyrr í vikunni á FB Gísla:

"Ţjóđverjar voru ađ hugsa um fćđuöflun ţegar útrýmingarnar byrjuđu - fyrst nokkrar milljónir rússneskra stríđsfanga svo gyđingar, Sígaunar, fattlađir og svo hófust skipulegar útrýmingar á gyđingum ţegar annađ var búiđ." (sjá afrit af FB Gísla hér, međ umsögn Sverris Agnarssonar). 

Ástćđan fyrir ţessari meira eđa minna röngu yfirlýsingu um "fćđuöflun" ţjóđverja, var nćturumrćđa um COVID-19 hjá Gísla Gunnarssyni.

Ţó ađ sá, sem skrifar ţessa bannsettu sögufölsun sé Íslendingur ađ nafni Ibrahim Sverrir Agnarsson (fyrrum formađur Félags múslíma á Íslandi), ćtla ég ekki ađ bregđa út af skođun minni á íslenskum múslímum og ţátttöku ţeirra í gyđingahatri sem kemur fram í grein minni í bókinni Antisemitism in the North (sjá bls. 78-79 hér).

Ţví miđur hefur mér oft sýnst ađ hinn gamli hippi Sverrir Agnarsson, er ungur og ćvintýragjarn gerđist hestasveinn og geitahirđi morđingjans Ghaddafis, sé greinilega mjög illa ađ sér í sögu og sér í lagi í sögu múslíma (sjá hér). Vonandi er ţađ eina ástćđan fyrir ţessum ógeđfelldu skrifum hans. Annars gerir hann sig sekan um lúmska hatursrćđu og heimildafölsun.

Áreiđanleika Sverris er örlítiđ ábótavant eins og alţjóđ má vera kunnugt um. Áriđ 2017 var Sverri dćmdur skilorđsbundnum dómi og miklar sektir fyrir gróft skattalagabrot (sjá hér). Nú notar hann nćturnar 1001 til ađ fremja önnur brot međ Gísla Gunnarssyni sem veitir honum pláss til ţess. Vísvitandi fölsun á sögu helfararinnar er ein margra tegunda gyđingahaturs, en gyđingahatur er einnig lögbrot á Íslandi.

90696927_10157326114133299_7054886986619813888_o

Hver er eiginlega drifkrafturinn í nćturvinnu Gísla Gunnarssonar fyrir hrjáđar ţjóđir?

Hin furđulega söguuppstilling Ibrahims S. Agnarssonar vall út úr honum eftir ađ Gísli Gunnarsson hafđi birt ógeđfellda áróđursgrein úr vefriti sem kallast Middleeastmonitor, sem ekki er frćgast fyrir sannsögli eđa sanngirni. Ţar birtist eina af mörgum myndum ţeirrar bylgju sem nú tröllríđur löndum múslíma, ţar sem gyđingum, Ísrael og Bandaríkjunum er kennt um kórónavírusinn.

Gísli Gunnarsson er mjög lunkinn viđ ađ skaffa slíkar greinar handa áhangendum sínum og svo virđist sem heimildarýni sagnfrćđinnar sé horfinn út í veđur og vind hjá öldungnum og ćsingur múgsins fái ađ ráđa FB-martröđinni. Ekki vantađi heldur öfgafullar athugasemdirnar ţann 20 mars sl. er Gísli birti fyrrgreinda áróđursgrein (sjá hér). Ţví er haldiđ fram ađ COVID-19 veiran sé runnin undan rifjum gyđinga og ađ veiran hafi jafnvel veriđ búin sérstaklega til af Ísraelsmönnum til ađ losna viđ ákveđnar ţjóđir, en einna helst Palestínumenn.

Gísli gerir sjaldan athugasemdir viđ nćturvini sína sem bćta enn meir óskapnađi viđ ţađ rugl sem Gísli hefur fundiđ. Aftur á móti lokar Gísli og lćsir á menn sem í vinsemd benda honum međ rökum ađ hann sé ađ dreifa lygum og áróđri, og ađ hann espi menn upp til andgyđinglega athugasemda eins og ţeirrar sögufölsunar sem t.d. Ibrahim Sverrir setur fram.

Hér gauka ég einnig ađ lesendum efni, ţar sem fyrir utan fréttina frá Gaza má sjá og og heyra mikiđ safn hatursrćđu í heimi múslíma í tengslum viđ kórónaveiruna og ađrar pestir. Ţar er gyđingum kennt um kórónaveiruna og ýmsar pestir á einn eđa annan hátt. Fjölmargir múslímar sem sest hafa ađ í Evrópu á seinni árum eru ţví miđur farnir ađ viđra sömu rökin.

Sumt af ţví sem Gísli Gunnarsson dundar sér viđ á nóttinni á FB sinni er lýst vel af Felix Klein formanni ráđs ţýskra yfirvalda sem berst gegn gyđingahatri (sjá hér). Klein segir ađ hatursrćđa í kjölfar Covid-19 faraldursins sé fyrst og fremst beint gyđingum.

Gísli Gunnarsson er ţví greinilega međ á nótunum. En út frá fyrri misstökum Gísla og augljóslegri vanţekkingu hans á sögu gyđinga sem hann gerđi sig ađ "sérfrćđingi" í, ađ ţeim óspurđum og fór mikinn á Vísindavef HÍ, er ekki ólíklegt ađ hann vađi enn einu sinni í villu, ţótt honum ţyki málstađur sinn góđur. Međaliđ hjálpar ţví miđur ekki alltaf.  Ef menn muna ekki hvađ gerđist í fyrra ţegar "gyđingafrćđi" Gísla voru vegin og léttvćg fundin, má lesa um ţau í ţessari grein (bls. 89-90) í ţessari bók. Svo langar mig ađ benda Gísla Gunnarssyni á ţessa grein, sem Gísli telur ugglaust ađ sé áróđur. Greinin inniheldur ţó engar lygar líkt og ţađ sem sá gamli tyggur hrátt upp úr döllum illrćmdra áróđursrita á netinu.

Málverkiđ efst er eftir laghentan, ítalskan kitsch-málara og öfgaţjóđerniskaţólikka sem tilheyrir sömu samtökunum og kaţólskur prestur á Íslandi (sem greint var frá hér). Listamanninum ţótti ţađ viđeigandi ađ nota náđargáfu sína til ađ mála gamalt minni gyđingahatara í miđju kórónukófinu í heimalandi sínu. Ef til eru Ítalir sem halda ađ hörmungar ţeirra nú séu gyđingum ađ kenna, er vitaskuld ekkert furđulegt viđ ţađ ađ nokkrir Íslendingar blandi veirum í stuđning sinn viđ "vinnuna" viđ gćluverkefnin, sem fer fram um miđjar nćtur ţegar ađrar sálir sofa saklausum svefni. En ţađ er samt sjúkt. Ţađ ćtti ađ vera orđiđ mönnum eins og Gísla Gunnarssyni eđa Sverri Agnarssyni kunnugt, ađ ţeir styđja Palestínuţjóđina akkúrat ekki neitt međ öllum hamaganginum í sér um miđjar nćtur. Ţađ vćri, held ég, hollara fyrir ţá karlana ađ sofa um nćtur.


Innskráning

Ath. Vinsamlegast kveikiđ á Javascript til ađ hefja innskráningu.

Hafđu samband