Bloggfrslur mnaarins, nvember 2021

Ekkert Pank

Laxness Gl

Ef amerski draumurinn kemur ekki til ykkar, geti i n hann hr.

Laxness Leirttur er metslubkin r. Hn segir fr draumi ungs rithfundar sem aldrei rttist. Vondir menn komu lengi veg fyrir a hann byggi sr sundlaug.

keypis eintak er einnig hgt a f sr hj Leifi blstjra raua trukknum vi Gljfrastein kl. 14-18 dag og morgun 23/11 2021, ea mean birgir endast.

Aki varlega guanna bnum.


Laxness leirttur - keypis jlabk

LAXNESS

LEIRTTUR

Eftir Vilhjlm rn Vilhjlmsson

Laxness Lei

1

sland vex alltaf augum slendinga

Untitled-TrueColor-01

Stundum arf a sna sjnaukum slendinga alveg vi til a f smilega raunhfa mynd af slenskri atburarrs, og ann htt minnka r hir og ofurstr sem skoanir,umra og mat nr oft slandi - og a sjaldan vegna jernisrembu, naflaskounar ea minnimttarkenndar hj strum hluta landsmanna.

g talai einu sinni vi hollenska konu prfessors Bretlandseyjum, sem stundai norrn fri. Hn kvartai vi mig a fyrra bragi yfir slendingum sem henni fannst ekki geta tala um neitt anna en sjlfa sig. Hn gladdist egar g sagist vera smu skoun og hn. Henni hafi einu sinni veri boi veislu slenska sendirinu, ea voru a snittur og hanastl. a var henni "olandi", v slendingarnir vildu um ekkert anna tala en sland og slendinga. ahvarflai a henni a etta gti veri vegna ess a slendingar vru ekki enn ngu miklir heimsborgarar, en svo uppgtvai hn loks a meini var eintm sjlfsngja.

Eru slendingar ekki enn ornir sjlfsttt flk?

Undarleg rimma fer n fram Morgunblainu milli Bjrns Bjarnasonar og lnu Kjerlf orvarardttur. Sast svarai Bjrn bloggi snu (sjhr). En bi gtu au grtt tluvert v a f srkennslu heimildarni.

Rimma essi, sem n fjallar ori um smatrii bk lnu Kjerlf orvarardttur - inn heilaga Halldr Laxness - er erkigott dmi um ann jarsjkdm slendinga, egar eir sj sjlfa sig miri hringiu heimsstjrnmlanna, vi bor heimsfrgra manna, og jafnvel sleikjandi sig upp vi prfessora kennarastofu Oxford hr um ri. Anna or yfir etta er veruleikafirring. Menn hringsluu og bkuu pnnukkur til a komast ryggisr S og heimsttu eitt sumar moringjann Assad Srlandi eim tilgangi. i er ekki enn fari af mnnum, v s sem n situr hsti utanrkisruneytisins tlar vst a leika sama leikinn og Ingibjrg Slrn Gsladttir, sem tlai sr a leysa allar deilur fyrir botni Mijararhafs og koma annig heimsfrii.

Eiginnfnin Bjrk og jafnvel Vigds, svo og hugtaki Saga eru raun einu slensku orin sem menn lta sig vara ti heimi. Sumir klmast Eyjafjallajokel.

Allir arir en Bjrk og Vigds eru einungis "heimsfrgir" slandi og Hfi-House er timburkofi jari inaarhverfis, nema hfi slendinga. ar breyttist heimssagan, ef dma m t fr skoun sumra slendinga. Hfi var aldrei anna en svismynd heimssgunnar og a litlu leyti: etta var bara hs ar sem fangafundur var haldinn roki og rigningu. En sland var hvta hsi a hll friar. Hvergi nema slandi leikur etta hs anna eins hlutverk.

Svo, now its Laxness again.

laxness desk

Vissulega var Laxness mikill rithfundur. Hann hlaut fjandakorni Nbelsverlaunin.

En ar fyrir utan er ekking umheimsins essum manni afar takmrku. Drm sala bk Halldrs Gumundssonar um Laxness Danmrku snir a vissan htt. 800 bls. dorantur um slenskt skld 20. ld verur aldrei metslubk landi ar sem sumt flk er enn lst og einkum eigin sgu.

J, rimma Bjrns og lnu er harla hjktleg:

lna hefur skrifar og gefi t ritger sem ber hinn mikla titil Spegill fyrir Skuggabaldur: Atvinnubann og misbeiting valds. tt lna fari ansi va bk sinni, en mest r einu anna, annig a oft r veri margar hlfkvenar vsur, er bkin fyrst og fremst plitsk deila frekar en heimildarit, a henni s a finna heimildaskr.

deila Sjlfstisflokkinn, sem og ara fyrirgreisluflokka, eiga vitaskuld fullan rtt sr. Plitk slandi var lengi v marki brennd a hn var llum svium hreinrktu sveitastjrnarplitk, og varplitk Sjlfstisflokksins engin undantekning v allt fram 9. ratug 20. aldar, ar sem flokkurinn var allra flokka lengst vi vld og gat komi snum fyrir og ota snum tota, sem er hins vegar afar forn slenskur siur eirra sem vldin hafa.

Vi getum frast yfir v dag, n egar vi erum orin svo g og simenntu, en maur arf a vera smilega sguljs til a gera sr ekki grein fyrir v a arir flokkar stunduu einnig sama leik og haldi. Reyndar var a Sjlfstisflokkurinn sem braut t af venju og fr tmabili a ra alls kyns villinga me httulegarstjrnmlaskoanir stur, eir vru langt fr v a vera verkfri flokksins og aan a sur starfi snu vaxnir.

En egar lna svissar yfir Laxnessolgu kveri snu vera menn a fara a vara sig. lna tnir til tilgtuna um a Laxness hafi veri settur kaldan klaka af bkaforlaginu sem gefi hafi t bk hans Sjlfsttt Flk Bandarkjunum; og Bjarni Ben a hafa stai bak vi a Atmstin kmi ekki t. ess vegna er Bjrn Bjarnason vntanlega kominn vaktina - til a vernda heiur pabba sns, en einnig til a leirtta leiar villur hj lnu.

lna dregur fram tv brf sem ur hafa veri nefnd af Ingu Dru Bjrnsdttur og af Halldri Gumundssyni. Brfin sna huga Bjarna Bens v a f upplsingar um dollaratekjur Laxness af bkinni til a sna slendingum a etta ssalska skld stingi undan skatti.

Inga Dra Bjrnsdttir kemst a eirri makalausu niurstu, a brf Bjarna og agerir stjrnvalda BNA hafi valdi v a FBI setti pressu Alfred A. Knopf forlagi New York, annig a a kva ekki a birta Atmstina kjlfari "metslubkinni" Independent People. Samkvmt essari Grusagnfri, semstenst ekki skoun, tti J. Edgar Hoover a hafa rst forlagi til ess a thsa Laxness og a vegnastjrnmlaskoana hans.

danskri tgfu Laxness-bkar Halldrs Gumundssonar, ar sem g gegndi v merka hlutverki a f hugmynd a hnnum kpu bkarinn (sj hr) og sj um lista yfir ritverk Laxness, kemur greinilega fram, a haft var samband vi J. Edgar Hoover.

ar sem g ekki slenska ger Laxness-bkar Halldrs Gumundssonar, leyfi g mr a hafa eftir honum dnsku, a sem hann skrifar um brfaskrifin ar sem Bjarni Ben vildi me hjlp Trimble sendiherra BNA slandi f upplsingar um dollarareikninga Laxness utanrkisruneytinu Washington, svo hgt vri a vna stuningsmann slenskra ssalista um grgi og skattsvik. Halldr Gumundsson ritar:

Trimbles overordnede i Washington reagerede med forsigtighed p hans iver, men udenrigsministeriet sendte dog hans anmodning videre til FBI, og i september 1947 skrev dens chef, J. Edgar Hoover, til sine medarbejdere i New York, om man ikke diskret kunne undersge Knops betalinger til Laxness. Det blev ikke til noget, men State Department skrev til skattemyndighederne om efterret, og de blev bedt om at undersge Alfred Knopfs indbetalinger. I november var Trimble blevet temmelig utlmodig, og han skrev i et telegram til USA, at det hastede for den islandske udenrigsminister at f oplysningerne "i lyset af de intensiverede angreb, som Laxness retter mod regeringen for dens USA-venlige kurs og p grund af den mulighed, at det formentlig er Laxness som finansierer Den Patriotiske Forening [skring Fornleifs: jvarnarflagi], som atter har pbegyndt sin virksomhed." Men han fik det svar, at der ikke var blevet overfrt penge fra Knopf til Laxness i 1946, at man man mtte vente et helt r, fr der forel en opgrelse for 1947, og at der ikke ville blive gjort mere ved sagen forelbig. Derved blev undersgelsen forelbig lagt p hylden.

Sar, ea mars 1948 komst William Trimble loks upplsingar hj skattayfirvldum Vestanhafs sem sndu a Laxness hefi fengi greislu fr Knopf, 24.000 dali, en einnig kom greinilega ljs a 21.000 dalir af eirri greislu vru enn inni reikningi Laxness banka Manhattan. Laxness hafi v ekki borga fyrir kommnistarur me fjrmagni fyrir tgfu Sjlfsts flks Bandarkjunum eins og Sjlfstismenn mynduu sr. Og etta var vel fyrir daga sakana um Rssagull.

Laxness greiddi lka skatta

ma 1946 sendi bandarska utanrkisruneyti William Trimble aftur afar neikvar frttir. Laxness, ea tgfufyrirtki hans, hfu greinilega greitt alla nausynlega skatta BNA af tekjum hans. En skatturinn arf ekki a hafa veri nema smupph mia vi prsentustig skatta slandi dag og .

17_-_Bjarni_r__ir_vi__Eisenhower_yfirhersh_f_ingja_NATO__ri__1951_-_Lj_smyndari_P_tur_Thomsen_-_Einkaskjalasafn_Bjarna_BenediktssonarBjarni Benediktsson me Eisenhower sem staldrai vi slandi veturinn 1951. Danskur sendiherra, samtmamaur hans, bar honum afar illa sguna og taldi manninntreggfaan afturhaldssegg, en arir eins og amma mn, sem var me honum barnaskla, ar sem menntun flestra kvenna stvaist eim tma, tldu hann til drlinga, v hann var svo "gfaur" og "rtti alltaf upp bar hendur" egar kennarinn spuri um eitthva. Hvernig hann fkk flugu hausinn, a Laxness borgai fyrir starfsemi ssalista slandi, verur seint svara - en a lsir ekki gfulegri rkhugsun.

Herfer Bjarna Ben og vina hans misheppnaist algjrlega. Str, frg og eli skldsins hafi vaxi essum mnnum mjg svo augum.

Og egar allt kom til alls var Laxness heldur aldrei strangur hugsjnamaur. Hann vildi eins og allir njta eirra vaxta sem hann hafi rkta me vinnu sinni og list. Vi sjum t.d. feralagi hans til Berlnar ri 1936, a hann fr fer fyrst og fremst til a bjarga tekjum snum, ekki vegna ess a banna tti bkur hans vegna meint illmlis hans um skaland eins og haldi hefur veri fram sar og af Laxness sjlfum. Laxness tti erfileikum a f tekjur snar fr skalandi, v fyrirtki, sem gaf verk hans t. hafi a mestu veri eigu gyinga, og au hafi veri sett hft (sjhr). Hannesi HlmsteiniGissurarsyni m segja til hrss, a hann kom eim feraupplsingum a einni af bkum snu um Laxness (eftir a hafa s upplsingarnar fyrrnefndu bloggi mnu. Hins vegar hafi Halldr Gumundsson ekki upp v, og er hann me afar furulega og undirbygga skringu samningum Laxness vi dnsk og sk tgfufyrirtki.

knopf

Merki Alfred A. Knopf tgfunnar.

lna orvarardttir notar einstaklega gagnrnin skrif dr. Ingu Dru Bjrnsdttur Kalifornu, sem heldur v fram a Independent People tgfu Forlagsins Alfred A. Knopf hafi veri metslubk og a vileitni Bjarna Ben hafi veri a sna a skldi borgai fyrir "kommnistarur" slandi r eign vasa og a hann hafi sannfrt J. Edgar Hoovers um a koma vef fyrir a hafi Atmstin kmi t hj Alfred A. Knopf BNA .

Hfum a sem rttara reynist: Bkin Independent People, ingin Sjlfstu Flki, var valin Book of the Month Club sem var bkaklbbur sem var stofnaur af auglsingafyrirtki. Bkur mnaarins hj Book of the Month Club voru valdar mnaarlega af frekar fmennu dmarapaneli. Bkin var talin lkleg til slu, en a var mat dmaranna en ekki kaupenda. Bkin Independent People bandarskri tgfunni fr 1946 var v aldrei metslubk. Harla lleg sagnfri hj lnu Kjerlf orvarardttur.

Brfaskrif Bjarna Bens, sem leitai eftir upplsingum um aufi Laxness sem hann taldi ll fara "kommnistarur", voru aeinsrotinnboruleg afskipti slensk stjrnmlamanns, sem ofmetnast hafi stu sinni. Enau ollu v ekki a Alfred L. Knopf var neyddur til ess a gefa ekki t Atmstina, lkt og lna apar upp eftir Ingu Dru Bjrnsdttur. Sjlfsttt flk var einfaldlega aldrei metslubk Bandarkjunum. slenska skldi hafi vaxi augum manna. Hann borgai fyrirstjrnmlarur af tekjum snum og menn tldu greinilega lengi a s skun tengdist v a menn reyndu a koma veg fyrir tgfu bka hans.

En vitleysan fr svo vngi eins og msj hr.

new-knopf

Blanche og Alfred Knopf. Kannski lkai henni ekki stll Laxness og kom annig veg fyrir a Atmstin yri gefin t. Engin heimild er til fyrir v a J. Edgar Hoover hafi beitt rstingi Knopf-hjnin.

ess ber einnig a geta, a allsrandi tgfudmari A.L. Knopf var kona hans, Blanche (fdd Wolf). Hn bar betra skynbrag bkmenntir en Alfred. Alfred hafi fyrst og fremst peningavit. Vita er a FBI reyndi a hafa afskipti af bkavali Blanche Knopf, en oftast kom a fyrir ekki. Hn andaist ri 1966. egar eiginmaurinn andaist 9. ratug sustu aldar, voru afskipti FBI borin undir son eirra Alfred Knopf jr.

egar Knopf jr. heyri a FBI og illfygli og gyingahatarinn Hoover hefi haldi skr um fyrirtki foreldra sinna, og haft a undir eftirliti, sagi hann etta um fur sinn:

"He was the quintessential capitalist, but he published anybody he thought was worth publishing. He paid no attention to what their politics were."(heimild)

M vera a slkt s erfitt a skilja landi ar sem klkuskapur og tterni hefur lengi veri a mikilvgasta til a rsa til metora. Vera kann a vegna essa klkusamflags hafi Bjrk, Vigds og Saga veri a eina sem komst spjld sgunnar raun, j og ef til vill hann Snorri "norski". Og ess ber a geta a Laxness er ekki nefndur nafn Knopf-skr Hoovers. Heimurinn er nefnilega str og slendingar fyrst og fremst merkilegastir heima hj sjlfum sr.

slendingar eru samt gtasta j og upp til hpa gott flk, en misjafn sauur er oft smu hjr, eins og alls staar byggu bli.

800px-Director_Hoover_1940_Office

Mr finnst persnulega mjg ltill munur annars vegar v fasska Loyality check sem J. EdgarHoover beitti gegn eim sem grunair voru um kommnisma ea fyrir a vera "andstingar rkisins", og hins vegar eirri rttu slendinga a setja menn plitskan bs og byggja a aeins einhverju undirbyggu kjafti orpi hjara veraldar. John Edgar Hoover hefi lklega ori gur og gegn slendingur framvararsveit sama hvaa flokks sem vri vi stjrnvlin.

jnslund sumra manna er hafin yfir hugsjnir. Kjlturakkaeli er v miur bara sumu flki bl bori.

sigurdur_thorarinsson

Sjlfstisflokkurinn kom vitaskuld einnig upp kerfi um tma, sem satt best a segja lktist mest stjrnkerfi Austur-Evrpurkjum, sem eir hrddust sjlfir einna mest fyrir utan allar veislurnar sem eir sttu rssneska sendirinu.

Flokkurinn, ea lgregluyfirvld stjrnartmabili flokksins, lgust svo lgt a lta rannsaka slenska menntamenn erlendum lndum. T.d. hfu einhverjir "slensku leynijnustunni" sem suma menn hefur svo sem dreymt um endurreisn sari rum, samband vi Spo Svj. Ba eitthvert yfirvald slandi snsku leynijnustuna um a fylgjast me slendingum - t.d. stjrnmlalega algjrlega meinlausum manni eins og Siguri rarinssyni. Meira um a fyrir jlin. Og j a tkst ekki a brenna allt ruslatunnu eins eirra ltilmenna sem stunduu jnustu a njsna um landsmenn sna fyrir valdamenn. Sagan af rannskninni Siguri er ekki me gtri bk Guna forseta, vinir Rkisins, en hefi smt sr vel henni; svo lesendur Fornleifs geta fari a hlakka til jlanna. au vera vafalaust rau r.

Kalda stri var mjg sjkt tmabil og v verur ekki neita af sagnfringum Sjlfstisflokksins, a saga flokksins var ekki fgur eim tma.Bjrn Bjarnason verur a kyngja v - nema a hann hafi eitthva a fela.


2

egar draumur Laxness um Hollywood brast (endanlega) - Opi brf til Halldrs Gumundssonar og Bjrns Bjarnasonar

Strlax  Hollywood

Vegna greinar Halldrs Gumundssonar Morgunblainu dag (25.11.2020), og reyndar lka vegna skrifa Bjrns Bjarnasonar bloggi hans dag, ar sem hannnefnir smu heimildir og g nefndi um daginn Fornleifi fyrstur manna "laxnessolgskri" grein minni, sendi g hr opi brf. Morgunblai m gjarna birta a prentuum sum snum.

vegna greinar HalldrsGumundssonar Morgunblainu dag 25.11. 2020, langar mig vinsamlegast essu brfi (sem er opi brf) a benda honum tvr greinar sem g skrifai bloggum mnum sl. helgi. Lesa m auhr og hr.

egar g snum tma las bk na, Halldr, um Laxness, fkk g tilfinninguna a hefir fyrst tali brfin varandi skattamlLaxness vera eldheitt efni, en a hefir svo a einhverjum stum ori a temja tr na, v smtt og smtt gegnum rj stai bkinni dregur r eftirvntingunni um hva var a gerast BNA varandi brfin um skattagreislur Laxness af Sjlfstu Flki tgfu Alfred A. Knopf.

g man ekki eftir v a hafir haldi v fram a Atmstin hafi ekki veri gefin t BNA vegna hlutunar haldsins - en a er einmitt a sem ritdeila lnu og Bjrns fjallar um. hltur a sj a. Menn mega ekki lta plitskan rtttrna sinn skyggja kjarna mlsins sagnfri. En a er greinilega mjg erfitt slandi bum herbum egar bar drka og tilbija Laxness sem sannleiksvitni.

Reyndar m ekki gleyma v a ri 1955 fll dmur Hstartti yfir Halldri Laxness sem dmdur var til a greia aukaskatta vi r gjaldeyrisgreislur sem hann hafi fengi. En sem hinn sanni "laumukaptalisti" sem hann var og hafi alltaf veri, hafi Laxness reynt a stinga f undan skatti og rltlega neita a borga.

Tiltk ggn sem deiluailar, lna og Bjrn, nota afar mismunandi htt, benda ekki til ess a haldi hafi komi v til leiar a Sjlfsttt flk yri ekki gefi t Bandarkjunum, tt Bjarni Ben hafi veri a reyna a sna a Laxness borgai ekki skatta. a sarnefnda mistkst. etta var vitaskuldstrplitskt ml - slandi.

En ekkert bendir til ess a Laxness hafi veri vandaml fyrir FBI, egar eir voru me fyrirtki Alfred A. Knopf undir smsjnni lkt og Bjrn Bjarnason bendir dag lkt og g geri um sl. helgi. g er ekki vafa um a s hugi hafi fyrst og fremst veri vegna rtgrins gyingahaturs Johns Edgars Hoovers, frekar en bkmenntalegs huga hfundi eins og Laxness, sem Kanar "digguu" bara ekki runum eftir str.

Karlar eins og Hoover vejuu eins og margir slendingar frekar Hitler og htuu gyinga llum gerum meira en hinn "mikla bjargvtt" skalands.

i sem skrifi um Laxness, sem leyfishafar ea algjru leyfi, veri a skilja, a Sjlfsttt flk var aldrei metslubk BNA, s kredda hafi veri langlf. Hn var tilnefnd sem Book of the Month, af samnefndu auglsingafyrirtki. Srfringar ess su vitaskuld eitthva Laxness, en tndur lurinn ar vestra, sem bkmenntamennirnir vildu selja bkur, vildi helst kreka, klm og krimma og var mestmegnis b a horfa dansffl sem dnsuu regninu Pars.

g leyfi mr hr a vitna mikilvgi Laxness fyrir slenska vinstrimenn, ar til hann lt snast t af glpum Stalns:

Kjartan lafsson hefur bk sinni Draumar og Veruleiki skrifa:

samfylkingarbarttu slenskra kommnista runum 1935–1938 var Halldr Kiljan hvarvetna fremstu vglnu. Hann var ar enginn aukaleikari enda tt hann vildi vera hur og vri v ekki flokknum. Sigra sna essum rum tti Kommnistaflokkurinn engum manni fremur a akka en Halldri Kiljan, nema ef vera skyldi Einari Olgeirssyni.“

efinn af v fann Bjarni Ben og flokkur hans einnig og v var fari skattarsina gegn Laxness, sem loks lauk Hstartti ri 1955. Kjartan hefur svo eftir Laxness sjlfum r Skldatma um a hann: „ hafi fyrrum veri haldinn ofsatr kommnismann, tr sem hvorki tk tillit tilskilningarvitanna n skynseminnar" Kjartan btir vi: „a eru str or.“ En lkast til eru au rtt, vi ltum allt r bakspeglinum. Hin frjlsu fl forlaga BNA voru ekki til Sovtrkjunum og mluu v heldur ekki gull niur vasa strsklds slendinga Moskvu ea Lnngra. Hva var upplag Laxness Staln-Rsslandi kru landar?

William C. Trimble, leikflagi Bjarna Ben skattaatinu gegn Laxness, var furuleg "str", og sannarlega mikill kommnistabani. Hann lt t.d. BNA kaupa fisk fr slandi, svo fiskurinn vri ekki seldur til Sovtrkjanna. eirri tlun greindi hann danskadiplmatnum C.A.C. Brun fr eftir str. C.A.C. Brun er lklegast hgt a kalla fingalkni slenska lveldisins, sagnfringur haldsins essu tmabili ekki ekki danskar heimildir og hafi v aldrei minnst Brun, sem stri liti State Department slendingum. Sar meir voru Rssar strir bjargvttir slenskra fisksala me Sjlfstisflokksskrteini, svo vart hefur fisksluhjlp Bandarkjanna sem Trimble st fyrir vara lengi. Mig grunar a Trimble hafi einnig tt hlut mli egar Thor Thors tkst a f metver fyrir alla slenska sld BNA ri 1944 (sjhr).

g hef bei lnu og Bjrn a skjtast til Austin Texas, egar fri gefst, og skoa heimildir um viskipti Alfred A. Knopfs vi Laxness. g legg til a farir me eim ferina, sem eins konar mlamilari, og jafnvel Hannes Hlmsteinn lka, og a i skoi etta ll saman rlegheitum. [etta var skrifa nvember 2020; flki fr ekki ferina eins og kom fram sara kflum frbkarinnar]

Halldr Gumundsson greinir fr v grein sinni dag a Alfred Knopf hafi gefi skringu a hann hefi ekki haft lesenda erlend tunguml til a ritrna hfund eins og Laxness.

Gti veri, a BNA hafi ekki veri tilvalinn ritvllur strhfundar eins og Laxness? Laxness meikai a heldur ekki Hollywood (sj mynd efst), enda snjallir handritahfundar (margirhverjir gyingar) bnir a nta sr ll atvinnutkifri bernsku kvikmyndainaarins lglaunasvi Suur-Kalifornu me dugnai og bkmenntalegri frni. Kannski var Laxness ekki einu sinni heimsborgari - nema slandi, bk eins og Sjlfsttt flk s mikil perla. Hn tti einfaldlega ekki ekki upp pallbori Bandarkjunum og var aldrei metslubk.

Eftir rannsknarmennsku ykkar Austin, geti i hoppa laugina vi hteli og fengi ykkur hanastl og kannski sent mr skeyti um rangurinn. g kemst ekki me, en tek fram a meal bestu vina minna eru lka nokkrir Bandarkjamenn.

Me bestu kvejum til Halldrs Gumundssonar og Bjrns Bjarnasonar,


Dr. Vilhjlmur rn Vilhjlmsson
Danmrku

P.s. erfileikar Laxness sambandi vi rlg gyinga komu neitanlega upp huga mr egar g skrifa essa grein. Ollu sigrar Laxness Hollywood og hj Alfred A. Knopf eftirfarandi, hinni mjg svoankannalegu afstu sem kemur fram hj honum jviljanum - ea voru etta bara almennar skoanir ssalista morinu Evrpu dikteraar fr Moskvu? Mr er spurn.

Halldr skrifai Parsarbrfi snu jviljanum ri, . 31. oktber 1948:

Moringi Evrpu dr essa umkomulausu flttamenn sna hr uppi vori 1940 [vi hernm Frakklands]. g atti nokkra kunningja hpi eirra. eir voru plskir. Mr er sagt a eir hafi veri drepnir. eir hafa sjlfsagt veri fluttir austur til fngabanna svits (Oswiekim, Auschwitz) ar sem Hitler lt myra fimm milljnir kommnista og grunara kommnista runum 1940-1945, j og auvita „gynga“.

3

Btar fyrir Halldr og Hannes I - Fyrirspurnin fr Puerto Rico, fyrri hluti

Laxness Tmamynd

Hr sumar mun ritstjrn Fornleifs af og til skemmta sr djpum bkmenntahugleiingum.

a gerist afar sjaldan, enda ritstjrnin ll lti gefin fyrir alls kyns uppspuna og lygaverk. Aftur mti verur grafi frekar djpt fyrir fornleifafring og hjlparkokka hans, myndu sumir tla. Lagi eftir lagi verur flett r gleymsku fortarinnar me undirristuspum og teskeium eins og fornleifafringa er siur.

A essu sinni skal eigi grafi eitthva merkilegt kotbli afdal. g leyfi mr a grafa eitt helgasta v landsins, meginst slenskrar menningar, sjlfan Laxness, enda arf g engin leyfi eins og Halldr og Hannes. Hr verur ekki krufi og krukka leyfisleysi eins og Hannes geri.

g tla a vona a tvarasveit H gmmsellum hvalbeinsturna sinna, ea enn sur hlerunardeild afturhaldsboru haldsins, fari ekki r lmingunni, g bti msu vi upplsingar bgrafara Laxness - eirra Halldrs me leyfi og Hannesar hins leyfislausa. Str verk eirra standa fyllilega fyrir snu, hvert sinn htt, en mislegt vantar upp eins og oft gerist, og er n gott a a hafa fornleifafringa til a grafa dpra. g mun bta vi nokkrum btum, sem bkmenntafringar kalla svo (fragmenter/totter Danmrku), og heimilda skal svo sannarlega geti.

RitstjriFornleifs viurkennir strax og fslega, a hann er enginn Laxness-alfringur lkt og sumir landar hans. Hann hefir aldregi lesi Laxness spjaldanna milli ea upphtt fyrir konuna sna rminu kvldin. Hann er ekki einn af essum mnnum sem telja sig vita hva Laxness hugsai. g er ekki einu sinni me rykfallinn Laxness uppi hillu vi hliina slendingasgum lkt og margir gir slendingar.

Einnig m taka til, a sumt a sem g hef lesi eftir Laxness finnst mr sannast sagna harla leiinlegt og afar misjafnt a gum. En vitaskuld verskuldai karlinn Nbelinn sinn, svo ekki s minnst jina sem hann lsti.

g hef fengi ggn hendurnar sem bta rlitlu vi sguna sem menn reyna a steypa saman um Laxness, og g reyni a segja fr eim af aumkt.

Fyrirspurn fr Puerto Rico

Fyrsti bturinn - ja kannski er etta vn snei af jlegri brautertu - fjallar um beini sem H.K. Laxness barst snemma rs 1974, vegnar frgar sinnar. hafi samband vi Laxness maur, bsettur suur Puerto Rico. Karl s ht Earl Parker Hanson (1899-1978).

Hanson var eins konar heimsborgari; Bandarkjamaur ttaur fr Danmrku, fddur Berln en lst upp Milwaukee Wisconsin. Afi hans og amma hfu flust til Vesturheims, nnar tilteki flatneskjur Wisconsinfylkis. Sonur eirra Albert Hanson (f. 1864) fddist Korsr Vestur-Sjlandi, ur en fjlskyldan flutti yfir Atlantsla. Mir Earls, Adelaide (Lida) Erika Fernanda Siboni (f. 1870), var komin af tlskum perusngvara sem sungi hafi sig inn hjrtu Kaupmannahafnarba kringum 1800.

Vkingnum Albert Hansen (Hanson) dauleiddist borubnum Milwaukee og hann strauk 22. ri til Danmerkur, ar sem hann kvntisturgreindri Lidu Siboni. Albert leiddist reyndar lka Danmrku, ar sem hann var vi verkfrinm. A v loknu flutti hann til Berlnar ar sem hann var uppfinningarmaur - ar leiddist honum lka. Berln fddist eim Hanson-hjnum sonur, sem skrur var Earl Parker Hanson. Og a var svo maurinn sem skrifai Laxness brf ri 1974.

Eerlie in Transformation

Earl Parker Hanson pserar forsu bkar sinnar um Puerto Rico.

Sma-Hanson

ur en Laxness kemst a, verur a geta ess, a bi Albert Hanson og sonur hans hfu gert stopp slandi.

Albert hafi sjarma heldri manna stlkur upp r sauskinnssknum egar hann dvaldi hr tta mnui ri 1885. Var hann a sgn sonarins, Earls, sem getur auvita hafa logi v, kallaur "Fallegi Hanson" af slenskum kvenpeningi.

Eftir a hafa loki verkfrinmi Kaupmannahfn, og nfluttur Berlnar, lt Albert sig dreyma um a sna til slands vit vintranna. a rttist lka eins og oftast hj vintramnnum. Skrifai hann undan sr til ramanna og spuri, hvort hugi vri ritsmavingu landinu. Menn sndu v ltinn huga vegna fjrmagnsleysis. Albert fr v sjlfur til slands og "mldi fyrir smanum eigin kostna" eins og sonur hans greindi fr Tmanum ri 1977 .

Sar kom Albert aftur upp til slands og mldi meira og leiddist ekki, kk s stlkunum. En egar loks kom a v a slendingar fylltust meiri huga sstrengjum en egar Bjrnstjerne Bjrnson hafi nefnt fyrst vi slendinga, gat Albert Hanson ekki teki verki a sr slandi en danskt fyrirtki mun a hafa nota teikningar hans. Nnar m lesa um fyrstu ratugi rit- og talsmans slandi Andvara janar 1905, ar sem ltillega er minnst hlut Hansons a koma til landsins besta hjlpartki slendinga, fyrr og sar, fyrir orrm, kjaftagang og slur.

Sonur Alberts, Earl Parker Hanson, s er ritai Laxness brf, ri 1974, var einnig nokku merkilegur karl. Hann hafi mikla tr, lkt og danskir og talskir forfeur hans, og dauleiddist Milwaukee eins og ngrannastlkunni Goldu Mabovitch. En hn kemur hr ekkert vi sgu. Var bara sett hr inn til a sa sumt flk upp. Hn var sar forstisrherra sraelsrkis.

10558966566Earl fr sjlfur til slands 3. ratug aldarinnar, ar sem hann feraist um me syni konu sem "Fallegi Hanson" hafi sjarma slandi. S piltur kenndi honum blautar, slenskar drykkjuvsur. Earl kunni r enn og sng fyrir blaamann Tmans ri 1977, er hann heimstti sland samt konu sinni.

Hanson hafi ekkt Vilhjlm Stefnsson persnulega og skrifai visgu hans. a gladdi slendinga svo miki a Earl Parker Hanson fkk flkaoru fyrir ri 1953. Annars starfai hann lengst af fyrir Bandarkjastjrn og sem runautur Lberu Afrku, Puerto Rico og Kanada. Ef ekki vri fyrir essa grein, hefi hann lklega alveg gleymst eftir nokkur r.

Aftur a efninu

N var g nrri binn a gleyma mr ttfrihrauni um slandsvininn Earl Hanson.

Erindi Earls vi Laxness, sem ekki m gleyma, var bkmenntalegs elis. Hanson vildi f stuning Laxness til a hafa hrif Nbelsnefndina Stokkhlmi. Hann vildi lta hana gefabrasilska skldinu og kommnistanum Jorge Amado (1912-2004) verlaunin 1974. Amado var miklu upphaldi hj Hanson og mrgum rum. Laxness ekkti t.d. Amado.

Earl Hansen hefur einhvern tma snemma rs 1974 haft a ori vi rektor hsklans Puerto Rico, Arturo Morales Corrin, hve gott skld honum tti Amado. Rektorinn skrifai Hanson og sagi a prisga hugmynd a bja honum til Puerto Rico til a kynna Amado fyrir eyjaskeggjum (sj hr).

Earl 1977Hanson (myndin hr til vinstri var tekin af ljsmyndara Tmans, er Hanson heimstti sland hausti 1977) rauk strax til og ritai til forlags sem gefi hafi t eina af bkum hans sjlfs. a var sama forlag og lngu ur hafi gefi t Sjlfsttt flk Bandarkjunum - Alfred A. Knopf Inc. a var mikill hamur Hanson, sem var nrisinn upp r veikindum. Hann ba Alfred Knopf um heimilisfang Amados. Forlag Alfred A. Knopfs hafi nveri gefi t eina af bkum Amados.

Einkaritari Alfred A. Knopfs, Gretchen Bloch, kona af gyingattum, eins og a heitir slensku, sem gekk jafnan me kattargleraugu, sendi Hanson heimilisfang Amados um hl, v seldist bk Amados vst ekkert srstaklega vel Bandarkjunum, jafnvel verr en Indipendent People Laxness hr um ri.

ar sem Hanson lkai svo vel vi skrif Amados, stakk Gretchen Bloch upp v brfi snu, a Hanson hafi samband vi Nbelsnefndina Stokkhlmi og mlti me Amado til bkmenntaverlaunanna (sj hr) - og a geri Hanson egar sta ann 7. febrar 1974 (Sj hr).

SteinbeckHanson btti um betur og ritai einnig John Steinbeck (sj hr), sem snir a Hansom hafi ef til vill ori Elli kellingu a br nyfirstainni sjkdmslegu sinni. John Steinbeck gekknefnilega gegnum sluhlii himnum ri 1968. Steinbeck svarai v ekki erindi Hansons eftir hefbundnum leium.

Hanson sendir vnst Laxness lnu, enda nefnir hann Laxness brfi snu til Nbelsverlaunanefndarinnar. Hann biur Knopf um heimilisfang Laxness, en ritari Knopfs sagist ekki geta hjlpa honum me a, ar sem forlagi hefi ekkert samband vi Laxness lengur.

Earl d hins vegar ekki ralaus og ritai Laxness, Reykjavk, Iceland utan brf sitt til Laxness, enda kominn af dnsku gfuflki. Og viti menn, Laxness fkk brfi, v vissu allir slendingar me lgmarksgreind hvar hann bj og a hann tti hvtan Jagar, sem var nsti br vi Rolls Royce.

Sko - takk Illugi J. fyrir etta frbra stlbrag - btinn me brfaskiptum Hansons vi Laxness f eir Halldr og Hannes ekki fyrr en nstu frslu, eftir svona tvo daga, sirkabt. eir mega vitna essa bta mna endurtgfum snum visgum Laxness, ef eir gera a krrtt. Fjlskylda Laxness m lka hlaa essu niur leyfisleysi.

g er hins vegar enn vafa um, hvort turnbar H megi lesa essar heitu frttir. i j. eim verur vart meint af v, en eir vera a skja um srstakt leyfi rriti og leggja vi blusetningarvottor skrifstofu rektors, egar hann kemur r sumarfri.

4

Btar fyrir Halldr og Hannes I - sari hluti - Blvun Nbelsins

1955_Halldor_tekur_vi_nobelsverlaunum

Earl Parker Hanson, hlt fram sjlfskipari barttu sinni fyrir Nbelsverlaunum til handa Jorge Amado (1912-2001) em byrja var a greina fr greininni hr undan. Hann ritai Halldri Laxness brf dags. 18. febrar 1974 (sjhr).

Hanson komst smuleiis samband vi Amado, en Jorge s ekki fram a geta komist br til Puerto Rico, ar sem hann var byrjaur nrri bk og hefi v ngu a sinna. eir skiptust fleiri brfum og Amado akkai Hanson innilega fyrir hugulsemina og memlin til Nbelsverlaunanna.

Jorge Amado

Jorge Amado 1912-2001

John heitinn Steinbeck svarai Hanson skiljanlega aldrei, en sem betur fr var Earl Hanson ekki alveg hmorlaus, v hann skri Amado fr v a hann hefi sent Steinbeck brf en ekki vita a hann vri ltinn: Hanson batt v sustu vonarstrengi sna vi Halldr Laxness, Reykjavk, Iceland.

Hanson barst loks svar fr Laxness, sem var dagssett. Hanson tti greinlega ljsritunarvl, ea hafi gan agang a einni slkri. Hann skellti brfi Laxness beint ljsritunarvlina og sendi fram til Amados og annarra.

Hr m sj a sem Laxness ritai Hanson (sj einnighr)

Laxness til Hanson

Fyrir utan allt vol Laxness um hve mikla blvan Nbelinn hafi frt honum, me hrunda markai BNA kjlfari - sem auvita er einhvers konar htfyndni og skldskapur a hluta til, stundum meini menn a innst inni sem eir vla um brfum til kunnugra manna - er athyglisvert a Halldr Laxness taki upp v hafa njsnir af mguleikum Amados fyrir Hanson:

I will be in Stockholm in a forthnight or so, and having some annuated acquaintances ("old chums") in this academy, I will go and find out if Amado has chances. I have your address and I will write you about it.

Laxness geri sr vitaskuld ekki grein fyrir v a Hanson var ur notandi ljsritunarvlar og sendi brf Laxness t og suur og fram til Amados og Alfred Knopfs New York.

Laxness I think was always an odd kind of fellow

nobelsverlaunin

Blvu verlaunin sem "eyilgu" Laxness Bandarkjunum, fyrir utan lausasilfri.

Hanson furai sig mjg sorgarsgu Laxness um afleiingar Nbelverlaunanna. v svarai Knopf, en hann voru runnar tvr grmur, og sttvarnargrma, v hann var httur a lta Gretchen Bloch ritara sinn svara brfum Hansons:

Dear Mr. Hanson:

Many thanks for you kind letter of March twenty-seventh. Laxness I think was always an odd kind of fellow, and his letter doesnt really surprice me. The truth of course is -- and I am quite cetain this is so-- than the only book of his which had any sale to speak of in the English langueage was "Independent People", and this did credit to the taste of American readers at any rate, because Indeed my suspicion (and if I find this is a mistaken one Ill say so in a postscript) is that only "Independent People" was published over here (Sj hr).

Kannski fr Laxness bitrum orum um sluhrun sitt og kennir Nbelnum um. En metslubkakjafti um Sjlfsttt flk Laxness BNA sem grasserai slandi vegna ess a bkin var tnefnd sem "Book of the Month" af eigin forlagi (sjhr og sari grein hr Fornleifi), var alslensk myndun.

Book of the Month var aldrei mlihvari hve vel bkur seldust Bandarkjunum. Nokkrir fagurkerar bkmenntir vldu bkur sem eim tti vari og tnefndu sem Book of the Month. Smekkur hins venjulega Kana var hins vegar oft langt fr skinbragi og gildismati nokkurra listavina, sem margir hverjir voru bornir og barnsfddir Evrpu en ekki BNA.

Hansson rauk beint ljsritunarvlina og sendi Dr. Austregsilo de Athayde, Presidente de Academia Brasileira de Letras lnu og greindi . 18. aprl a Laxness hefi lofa a hafa njsnir af v hvaa mguleika Amado hefi Nbelinn. Og blvun ljsritunarvlar Hansons var einnig dreift til Amado sjlfs, sem fkk ljsrit af brfi Laxness me brfi sem smuleiis var sent fr Puerto Rico . 18. aprl (Sj brfihr).

Hinn mikla brfaskriftarf Hansons ann 18. aprl 1974 tlai engan enda a taka. Nixon og Watergate-hneyksli var ofarlega hugum manna og greinilega einnig huga Hansons egar hann skrifai Knopf nsta sinn. leiinni leitai einhvers umbosaila sem gti fari gegnum handrit a visgu sem hann var a skrifa, ea tlai sr a skrifa, sem hann var a reifa fyrir sr um hj Knopf. Hanson ritair:

I was happy to see your name among those who are actively pushing for Tricky Dickies impeachment. The younger of my two sons, David who is a professor of Political Science in Western Michigan University, is having a wonderful time, organizing anti-Nixon movements. As a proud Papa I take personal credit for the Republican defeats in that state, including the most recent one. I know that David was there pitching. Now that he has committed the worst possible of political sins -- that of castin a smirch on the GOP -- his impeachment seems nearer. Every Republican member of the Congress will have to vote for it except those who are sold out to the same people who bought Nixon and who, like the President, are no longer their own men, capable of acting according to their personal judgments.

Heres for the Swedish Academy showing good judgement in its next award for literature!

"Little men in black pyjama[s]" - hvaa fordmar voru etta hj HKL?

Laxness tk vi essu hressa og hplitska liti Hansons og fr me brfi me sr til tlanda. Fyrst var hann Svj, en skrifar brfi Kaupmannahfn (Sj hr) ar sem hann var gestur Hotel 3 Falke, (n Scandic Falconer) Falconer Centret Fririksbergi).

Dear Mr. Hanson:

From "usually relibale sources" in Stock-

holm I gathered that Sara Lidman was almost unanimously

in favor as this years Nobel Laureate, one more score

for North Vietnam, as this wonderful authoress practically

gave up writing for years because of her devotion to the

cause of "the little men in black pyjama". Some years,

especially if too much leaks out too early about the Aca-

demys choice, they would change their minds in middle

stream and pick another man, but I understand that Amado

is not in focus now.

I am going to Germany now and hope to be in Iceland in the

middle of May. Let us see you both if you are around with

Mrs. Hanson, preferably after Midsummer.

With kind regards,

Halldr Laxness

Laxness hafi mrgum rum ur skrifa um Lidmann (1923-2004) til Auar konu sinnar. Hver birti a brf me leyfi, eins og konan Vesturbnum spuri gjarnan gamla daga?

Sara Lidmann

Halldr Laxness var greinilega ltt hrifinn af drengjakollum konum. Me too. r vera svo aulalegar eins og karlar me hrtsku, nema a vi sum a tala um hina snnu, bnuu skalla.

J, Halldr Gumundsson segir einmitt fr fundi eirra Lidmanns og Laxness bk sinni um Laxness og vitnar brf skldsins til Auar. Lsti Laxness Sru sem snoklipptri bndakonu upp sveit, en lt san eitthvert djevtis karlrembulit Lidmann flakka pistlinum til Auar, sem g er ekkert a hafa eftir, v g er ekki me leyfi fyrir slku. - En g er viss um a dag myndu einhverjir hrpa "Metoo" torgum vi karlpungaskrifum Nbelsskldsins slenska um snoklipptar konur.

lit Laxness Lidmann, sem hann var a nefna vi Hanson Puerto Rico, var ef til vill keimlkt liti Alfreds Knopfs Laxness (ef "A odd kind of fellow" er haft huga), ea lit Laxness rbergi rarsyni sem hann sletti sem hinstu kveju minningargrein um meistara rberg, en gu. var hgt a hafa skoanir n ess a flk trylltist "samflagsmilum". Laxness ritai:

... Vi hldum fram a vera vinir fjarska eftir fall Unuhss, og vinttu br ekki skugga hann vri s maur sem mr hefur fundist einna skiljanlegast saman settur allra sem g hef kynst; og honum reianlega snst hi sama um mig...

arna er kannski kominn innsti kjarninn essum fyrstu btum mnum um Laxness handa Hannesi og Halldri.

Who the hells Sara Lidman?

Hanson setti strax brf Laxness og nnur brf ljsritunarvlina gu Puerto Rico og sendi au san umsvifaflaust (9.5.1974) til Alfred Abraham Knopfs New York. Hanson spuri m.a.:

Do you know Sara Lidman? Have you perhaps published her? I am ashamed that I know nothing about her but, offhand, she sounds to me like a good potential bet as a Knopf author. Just in case you are interested in going after her -- and in case she writes in Danish or Norwegian, I may even try for the job of translating her.

Alfred-A-Knopf

Alfred A. Knopf eldri: "Laxness I think was always an odd kind of fellow." ar hfum vi a. sari greinum grfum vi aeins a lit. Var a FBI, Hoover og Bjarna Ben a kenna? Ea var a bara persnulegt og bkmenntalegt lit tgefanda?

Knopf svarai um hl brfi dags. 14. ma:

Dear Mr. Hanson:

Many thanks for yours of May ninth. Laxness letter seems to border on the indiscreet. At any rate, I have never seen the Prize awarded to anyone who was rumored way in advance to be the most likely recipient.

I am sorry that I have never heard of Sara Lidman, much less published her. We are setting about trying to find out what we can [find] out about her.

Alfred A. Knopf ba arnst trfastann ritara sinn, Gretchen Bloch, um a senda eftirfarandi upplsingar ann 24. ma:

"Mr. Knopf asked me to drop you a line to report that we still have not found anyone who knws anything about or has heard of Sara Lidman. And the current "Books in Print" does not list any titles of hers available in the English language.

Just for the Hell of it

Lei n og bei. slendingar hldu upp Landnmi ri 874, um sumari, v var samsriskenningin um landnm fyrir landnm og strstvar trsarvkinga austur landi og Vestmannaeyjum ekki bin a nhrejataki nokkrum fornleifafringum sem ekki hafa lrt heimilda og lgmarks sjlfsgagnrni.

Hinn riti Earl Parker Hanson, sem tti ljsritunarvl en sem greinilega brvantai blogg eins og au sem sumir ir menn hafa dag, skrifai grein sem birtist blainu San Juan Star (1. gst 1974) um pln sn um a um hefja Jorge Amado til skjanna.

Hanson var lklegast farinn alyppast allur Nbelshugleiingum snum en skrifai Knopf samt lnu ann 2. gst 1974 me hjlgu ljsriti af grein sinni v gta blai San Juan Star. Brfi birti g hr heild sinni (sj einnig hr).

EH 2. august 1974

Eins og helmingur allra Bandarkjamanna - ea 48% eirra - var Hanson hallur undir samsriskenningar. Hann var farinn a hallast a v a Halldr vri a skemmta sjlfum sr kostna eirra Knopfs - JUST FOR THE HELL OF IT.

tgefandinn Alfred A. Knopf, sem sumir slendingar telja a hafi ekki ora a gefa t Atmstina Bandarkjunum vegna ess a FBI, J. Edgar Hoover, Bjarni Ben og arir lka skuggalegir karkterar beittu sr gegn Laxness og sjlfskipari hir hans slandi - og a rtt fyrir meinta, gfurlega velgengni Sjlfsts Flks Bandarkjunum - svarai 6. gst 1974.

Knopf var enn a hugsa um Sru Lidman. Hann var lklega a hugsa um mgulega metslubk, sem hann gti loks grtt eitthva , ef vera kynni a vsbending Laxness vri snn. Halldr Laxness var hinsvegar afgreiddur sem ringi uppi slandi, sem skemmti sr me v a senda mnnum "hagntan brandara":

Dear Mr. Hanson

We have been able to learn nothing about Sara Lidman. However, I wouldt put inventing her beyond Laxness

ar me lkur essum allra fyrsta bti tveimur bitum handa Halldri Gumundssyni og Hannesi Hlmsteini. Arir btar og bitlingar koma brtt. g vona a viriturum Laxness, me og n leyfa, hafi tt etta nokku frandi.

Prvat og persnulega finnst mr upptki Laxness gagnvart slandsvininum Earl drepfyndi. Laxness hefur hkka tluvert veri einkaverhll minni.

Nbelskli hafi kannski flknari hmor en margir gera sr grein fyrir. Honum tti gaman a segja sgur, annars staar en bk, og greinilega lka a ta orrmi um sjlfan sig og ara r vr. Vi vitum, a egar Laxness skrifai mis visgubrot sn, var sannleikurinn ekki endilega leiarljsi. g held ekki a nokku skld geti greint milli fakta og fktjnar, og allra sst sjlfsvisgum. ess vegna eru visgur um skld skp nkvmar bkmenntir, sama hvort r eru ritaar af eim sjlfum, ea af rum - me leyfi ea n ess.

Einnig tel g mig sj, a Halldr Laxness hafi veri reyttur af flki sem spgsporai og bukkai kringum hann eins og gaggandi hnur. Lklega var hann aniurlotum kominn vegna snobblis, sem fannst a eiga hann, og sem geri sr ekki grein fyrirv a rithfundar hafa ltinn tma ... eir eru a skrifa til a lifa v. Flk sem ba um memlabrf til Nbelsverlauna-nefndarinnar Stokkhlmi tti skili srmefer hj spaugfyglinu Kiljan. En kannskiskjtlast mr.

Laxlecheln

Lok

Ef einhver hefur veri a velta v fyrir sr, hver fkk Nbelsverlaunin fyrir bkmenntir ri 1974, og eyilagi ar me alla slu bkum snum BNA til frambar, var a hvorki Amado n Lidmann. Verlaununum var deilt milli tveggja vnna heimalninga, Eyvind Johnson og Harry Martinson. Var nokkurn tma gefi eitthva t eftir gtu menn hj slensku bkmenntajinni? Snska mafan hltur a vita allt um a. Lkast til veit enginn enn hverjir eir Johnson og Martinson eru. En eir hljma neitanlega eins og llegt snskt bluefni.


5

Btar fyrir Halldr og Hannes II - Kaptalisti Bandarkjunum og kommnisti slandi

Lax til Knopfs 12 april 1946

Skattaml Halldrs Laxness hafa veri miki milli tannanna msum mnnum, sem allt vita um Laxness og lesa uppr honum fyrir konuna sna (og karlinn) rminu kvldin.

Til er flk slandi sem heldur a reynt hafi veri a grafa undan Halldri Laxness vegna tekna hans Bandarkjunum. Um a hef g rita ur (sj hr) og hr skal btt rlitlu vi a, ur en teki verur eirri meinloku sem fr flk til a mynda sr a Sjlfstismenn, me Bjarna Ben fararbroddi, og me hjlp FBI og J. Edgar Hoovers hafi valdi hruni slu bka Laxness Bandarkjunum.

Skld urfa a lifa hfileikum snum eins og anna listaflk. ur en Independent People hafi veri gefin t og fkk tluvera slu (en ekki metslu eins og margir mynda sr slandi), skai "ssalistinn" Laxness eftir v vi forlag sitt BNA, Alfred A. Knopf, a honum yri greidd fyrir sinn sn dlum reikning Manhattan.

Kemur ykkur a vart? Hann tlai sr a eya eim peningum BNA, og lkast til hefur hann greitt alla tilskylda skatta af essari innistu sinni BNA, eins og fram kemur fyrrgreindri grein minni. Ekkert hank pank, bara elileg fyrirsjnarsemi fyrir snum eigin hgum og fjlskyldu sinnar. Halldr var skp venjulegur, rdeildarsamur maur.

Hr birtist fyrsta sinn slandi brf Laxness til forlags sns Bandarkjunum, dagsett 12. aprl 1946. brfinu biur hann forleggjarann um a ganga fr greislum til sn "bankabk" sna Bandarkjunum.

Lax til Knopfs 12 4 1946

Fornleifur grf djpt og Fornleifur fann. Og er n ekki vi hfi a lta systur Andrsar syngja um Romm og kk og Yankee dollar, sem kom markainn ri 1945 (leggi vi hlustir hr).

6

Btar fyrir Halldr og Hannes III - Fyrri hluti - Laxness hafna Bandarkjunum

Laxness mynd send til AAKnopfs c

slandi ba msar skrtnar skrfur, sem hafa sjlfslit miklum mli. slendingar jst einnig heimsvsu. landinu br nefnilega flk sem a til a lkja rlgum snum vi Krist krossinum og rlgum ba Vestfjara vi gyinga gasklefum Auschwitz, svo eitthva s nefnt. Menn gera etta eirri tr a enginn s a hlusta rausi eim ti heimi.

meal slenskra kvenna, sem oftast nr eru miklu nrri jrinni og minna myndunarveikar en karlpeningur landsins, m finna nokkrar undantekningar fr reglunni. T.d. konur sem telja sig eiga meiri rtt opinberum stum en arir vegnalitningasamsetningar sinnar. - Stum sem r f svo ekki einhverra hluta vegna, en oftast vegna ess a r eru mun hfileikarrri en einhverjir karlpungar. Slkar konur hafa meira a segja fari t a a lkja hrilegum rlgum snum vi rlg Nbelsskldsins slenska, er bkur hans tku upp v a htta a seljast Bandarkjunum. J, n er g farinn a tala um bk lnu Kjerlf orvarardttur, Spegill fyrir Skuggabaldur: Atvinnubann og misbeiting valds (2020) (sj frekar hr oghr vi tkifri).

IMG_1937 b

Laxness-rlg, American Style

lna K. orvarardttir skrir "rlg" sn, og meinta valdbeitingu "valdhafa" gegn sr, bk sinni, sem skr var sem kvenrttindabarttubkmenntir jlabkasnjflinu fyrra (2020). Hvernig fr hn a v:

Er lna hefur loki vi a tengja rlg aumingja Andra Sns Magnasonar, sem a hennar sgn er ekki fyrsti og sjlfsagt ekki heldur sasti rithfundurinn sem valdhafar brega fyrir fti vegna skoana og mlflutnings, vindur lna sr a finna samlkingar milli meintrar nslu valdhafa gegn sr og ess, hvernig fti var brugi fyrir Nbelsskldi Laxness. sst vel jlaskammdeginu, a samsrisheilinn er lka str slendingum og hann er sumum Amerknum, svo a sumir haldi v fram a allt vont komi fr Bandarkjunum Norur-Amerku.

N er essi hugljmun ekki eingeti afkvmi hfi lnu. Hn vitnar beint dttur Halldrs Laxness, Gunu, sem Kastljsi Sjnvarpsins ri 2007 hlt v fram a Bjarni Benediktsson hafi lagt stein gtu Halldrs Laxness "sem var til ess a honum reyndist illmgulegt a gefa t bkur snar Bandarkjunum".

sari Kastljsatti var essari vinnutillgu, n minnsta votts af heimildum, varpa fram n, og v haldi fram a bkur Laxness hefu htt a seljast Bandarkjunum laust eftir mibik sustu aldar, vegna ess a Bjarni Benediktsson hefi gengi fund sendiherra Bandarkjanna Reykjavk og leitast ar vi a "eyileggja mannor" Halldrs Bandarkjunum. stan var a sgn Atmstin og innihald ess verks, sem menn gfu t Danmrku me semingi, undir titlinum Organistens Hus.

Fyrir sem enn telja a Atmstin hafi aldrei komi t Bandarkjunum, verur a upplsast, a hn kom a lokum t hj DIGIT Book ri 1961, en seldist afar drmt, nema ef til vill bkaverslun Snbjarnar og M&M.

Atom Station 1961

Menn geta keypt sr bk lnu orvarardttur, ea fengi hana a lni, ef eir vilja lesa um samsriskenningu hennar og annarra (bls. 152-156), ar sem haldi er fram n nokkurra rksemda, a "stan" fyrir "eyileggingu Bjarna Bens mannori Halldrs" s "Atmstin sem kom t ri 1948" og plitskt innihald eirrar bkar.

a er furanlegan htt skrt me brfaskrifum um skattaml Laxness sem ttu sr sta rinu 1947, sem og ggnum sem birtast hj Halldri Gumundssyni og sem tekin voru r samhengi. jfringurinn lna er greinilega ekki sleip heimildarni, egar hn blandar tveimur mlum skyldum saman. Fyrirspurnir um skattaml Laxness tengjast ekki innihaldi bkar hans Atmstvarinnar. Verra er, a g ver einnig a lykta a heimildarni Halldrs Gumundssonar, viurkennds visguritara Laxness, s heldur ekki upp marga fiska, egar hann reynir a selja samsriskenningar. a er ljtur blettur annars frekar gu verki hans.

Hugsanlega m finna ggn um skattaml Laxness hj skattayfirvldum Bandarkjunum og jafnvel eitthva skjlum FBI, egar au opnast betur. Hins vegar kemur ekkert fram skjlumtgfufyrirtkisins Alfred A. Knopf sem bent getur til ess a skattaml, FBI ea Bjarni Ben hafi haft hrif drma slu Laxness Bandarkjunum. Tilgtan sem lna orvarardttir ntir sr til a hnta saman sgu Laxness vi meinta hfnun sr opinbera stu, er sannast sagna kjnaleg samsriskenning. a er alveg hgt a nefna flk sem misst hefur stur, ea af stum slandi fyrir furulegustu sakir, sanngjarnar ogjafnvel glpsamlegar. Ml lnu er einfaldlega ekki af eim toga. Hn lna er ekki enn komin sama flokk og Laxness.

Hrunadans Laxness BNA

Ef , lesandi gur, hefur lesi fyrstu btana mna helgaa visguriturum Laxness, eim Halldri og Hannesi, bta, en i finni hr til vinstri spssunni nrri vefbk sem verur til essa dagan (sj hr oghr fyrri grein mna um efni hr), viti i n egar, a Halldr Kiljan Laxness geri sr sjlfur fyllilega grein fyrir v hvernig l "hruni" slu bkar hans hans Independent People (1945) Bandarkjunum. Laxness hafi sjlfur hmor til a gera grn a v.

Hruninu Laxness BNA ru markaslgml og smekkur Bandarkjamanna. brfi sn til Earl Parker Hansons (sem greint var fr hr) kemur skoun Laxness fram, tt brfi s spaugsmum ntum:

Laxness til Hanson

ar fyrir utan eru til haldgar heimildir, sem Halldr og Hannes misstu af me leyfi ea n, sem skilja engan mann eftir vafa um, af hverju forlagi Alfred A. Knopf gaf ekki Laxness t aftur eftir Sjlfsttt flk (Lesi nsta kafla, sttfullan af heimildum um a)

Sjlfsttt flk var fyrsta lagi enginn metslubk, rtt fyrir a hn hafi veri valin sem Bk Mnaarins (um fyrritki). skjalasafni forlagsins Alfred A. Knopf er hgt a finna haldgar upplsingar um a hvernig Halldr Laxness fll svo fljtt af stjrnuhimnum Bandarkjunum.

Bkatgfan Alfred A. Knopf var mjg vel rekin eining. Eigandinn s um fjrmlin og hann rak fyrirtki eim forsendum a bkur sem hann gaf t myndu skila hagnai og helst gum hagnai, svo hann gti haldi fram a gefa t misgar bkur, sem einnig uru a skila tluvrum ari. Alfred var var ekki ggerastarfsemi, eins og sumir slenskir tgefendur, sem vegna slgrar fjrmlastjrnar hafa margir hverjir flosna upp r tgfubransanum fyrir aldur fram.

svo a kona Knopfs, Blanche Wolf Knopf, hafi ll veri a vilja ger til a gefa t erlenda hfunda og ekkta, sem hinn venjulegi Kani skildi ekki bofs , neyddust hjn til ess a meirihluti bka eirra vru eftir bandarska hfunda ea r hinum enskumlandi heimi. annig var eftirspurnin gsenlandi kaptalismans.

Til ess a meta verk, bkmenntalega og markaslega, hfu au heilan her af gu flki sem gat lesi og dmt fyrir au bkur, sem mlt var me v a au gfu t.

Knopf fkk fjlmargar bkur Laxness, til a dma r til hugsanlegrar tgfu. Bkurnar voru sendar bi af Laxness sjlfum, slendingum erlendis, forlagi Laxness Bretlandseyjum sem ekki s sr frt, fjrhagslega a gefa hann t nema me hjlp Bandarkjamarkas (Alfred A. Knopfs)

Flestir eir dmar sem ritrnar A. Knopfs gfu Laxness eftir Sjlfsttt flk, ngu ekki til ess a Alfred E. Knopf legi a gefa verkin t. au var anna hvort dmt fjrhagslega fsilegt, ea a ritdmarar tldu a bkurnar myndu ekki hfa til smekks hins venjulega, bandarska Jns, sem mun heita Joe.

nsta bt, kafla 8 essari frbk um Laxness sem er a vera til, kafla sem i fi eftir um a bil tvo daga ea svo (g arf lka a hafa tma til a stunda sjbrettin mn og listaverkasfnunina), leyfi g slendingum fyrsta sinn a lesa lit ritdmara Alfred E. Knopfs New York. Sjn er sgu rkari.

Vissulega voru a hvorki Bjarni Ben, J. Edgar Hoover ea vondir haldsmenn slandi sem brugu fyrir Laxness ftinum, vegna skoana hans. Laxness geri sr sjlfur grein fyrir, a Nbelsverlaun ddu ekki metslu. Metsala var hins vegar takmark bandarskra tgefanda - og smekkur Bandarkjamanna var ruvsi en smekkur slendinga. Allt er hgt a skra n samsriskenninga - nema kannski stuveitingar til slenskra kvenna.

Mikill er mttur Kanans

Samlkingar manna sjlfum sr vi Halldr Laxness, vegna ess a eir mynda sr a hugaleysi Vesturheims honum hafi ori til t af skattamli og illkvittni, eru makalausar. S skoun a vondir menn hafi sett skfluna undir Laxness slandi og Bandarkjunum, samfloti vi eitt helsta illmenni BNA, J. Edgar Hoover, virist t fr heimildum sem visguritarar Laxness hafa ekki vita um,eru algjrlega t htt.

Sjlfhverfan slkum vangaveltum er raun hemjuleg. En v miur vinnursamsrisheilinn slendingum oft fjra gr. Hann er sannast sagna rauglandi alla daga. etta er siur sem rt gamalli, slenskri aluhef, ar sem menn lykta a allt vont komi a utan, srstaklega tlendingar. Ofan btist a slenskur ssalismi er orinn a furulegri blndu fundar og illkvittni sem flk hefur erft fr ttmur sinni Gru Leiti.

Svo er llu vafi saman vi srslenska plitk, sem enn er me hreppabrag og hrossakaupastiginu. Stundum nr hn mldum hum vitleysunnar er skyldleikaaldir umbosmenn nokkurra kjsenda gaula ofurlvi brum Reykjavk, egar eim langar a ra ea nast minni mttar. Lengra en a hefur heillajin vst ekki n. En eitt gott kemur greinilega eins og himnasending fr Bandarkjunum fyrir konur sem lesa kaffibolla til a skra rlgin, og a er samsriskenningin. Smborgaralegur Jeppi og 5 ltrar af kk skaga einnig upp ll essi frindi a Vestan. En blandan sem r essu hefur ori, er kannski ekki s besta fyrir litla j sem slendinga, nema a jin geri sr grein fyrir v a a sem verur til tninu heima er oft hin versta hrkasm.

Lesi hvernig Halldri Laxness var hafna Bandarkjunum. Nsti kafli frbkinni um Laxness hr Fornleifi, er sama sta, eftir tpa tvo daga. Helli upp gott og sterkt kaffi fyrir lesturinn. Lesning og skilningur eru gri samsriskenningu betri.

7

Btar fyrir Halldr og Hannes III, annar hluti - eir sem dmdu Laxness r leik Bandarkjunum

ERZXNGwWoAEHdck

Hr verur fyrsta sinn slandi svipt hulunni af v hvernig Bandarkjamarkaur sltrai gullklfi slands, Nbelsskldinu Halldri Laxness.

Ef menn halda enn a brg hafi veri tafli og a haldi, og sr lagi heildsalar hafi haft beina lnu til FBI og CIA, vona g a essir btur geri flki ljst a eir ankar eru myndun ein og yfirskin.

Eins og fyrr segir, lt Alfred A. Knopf srfrtt flk lesa bkur sem hann fkk msum tungumlum fr hfundum, umbosmnnum ea tgefendum lndum utan Bandarkjanna. Bkur Laxness sem Knopf fkk hendur hfu ur komi t sku, dnsku og snsku. Knopf fann sr bkmenntasinna ea bkmenntalrt flk, sem gat lesi essi tunguml. eim var tla a skrifa stutta greinager og fylla t hjlagt eyubla, sem sar var skila skrifstofu Knopfs New York.

Knopf, tk etta flk alvarlega, enda var hann bkaframleislu, sem var a skila ari. Laxness vri gefinn t DDR 70.000 eintkum, voru bkurnar ar prentaar verri pappr en klsettpapprinn var Bandarkjunum. Papprinn DDR gulnai nokkrum mnuum og eftir nokkur r voru bkurnar farnar a leysast upp kntum.

slenska vihafnartgfan, sem vi fengum 7. ratugnum, me gullpjtri ogkili r leri merkilegustu bkur, var alslenskt fyrirbri. Bandarskar bkur fjlluu um slu, fyrir tgefandann. hugasamur bkmenntarunautur Greifswald ea Berln ri engu um sluna, fyrr en hann hafi sent rksemdir snar rriti til skrifstofu sem stjrnai v sem Austur-jverjar lsu frtma snum. Menn urftu rautt ljs allt austan Tjalds. annig var v ekki htta Bandarkjunum, svo a sumir slendingar endalausu hatri snu Knum, komist ekki yfir a a er munur frelsi og nau.

essum bt/kafla frbkar Fornleifs um Laxness m lesa dma Amerku Laxness fr 1945 fram til 1958; sari kafla m lesa meira um seinni hafnanir sem hann fkk:

001_Knop_9781101875735_art_r1-797x1024

Skrpamynd af Alfred Knopf 1948 The New Yorker Magazine. Laxness sst ekki bkahillunni, vel s a g.

1945: Sjlfsttt flk

Hrgeti i lesi dm tveggja ritrna Knopfs Sjlfstu Flki (Independent People), einu bkinni sem Alfred A. Knopf gaf t eftir Laxness. Ritrnarnir voru au May Davies Martinet, sem sjlf var rithfundur, og B. Smith (Bernhard Smith), sem var yfirlstur Marxisti og af gyingattum. Lesi ritdminn sjlf. Lestur er sgu rkari.

En til a hjlpa eim sem ekki geta lesi gagnrninn htt, ea eim sem aeins sp bolla, ber a nefna a May Davies Martenet var hrifin af bkinni, hn spi henni ekki mikilli slu BNA:

The first portions of it are related, both in mood and style, to the Laxdale and other Great sagas. If publication should be undertaken I recommen that a little further work done here and there on the translation; also that certain referencers to old Norse customs and to Icelandic literature be explained or clarified so that a genereal public who is not familiar with this background may not be "put off".

Bernard Smith var a mestu sammla en btti vi:

B. Smith text

Samt sem ur tk Knopf sjans Laxness, og me rltilli asto fr fyrirtkinu Book of the Month "bstai" hann sluna rlti, eins og a heitir.

En Adam var ekki lengi Parads. Heppni Laxnessvirtist hafasnist eftir 1945.

1946: Salka Valka

Salka Valka var send (Roy) Wilson nokkrum Follet til a ritrna. Follett var ekktur frimaur og rithfundur, en hugsanlega enn ekktari fyrir a vera fair Barbru Follett, ungs rithfundar og undrabarns, sem ekki var svipu Veru Illugadttur tliti. En Barbara essi hvarf dularfullan htt ri 1939, aeins 25 ra gmul.

Wilson Follet hafnai bkinni me essum orum:

Photos of Barbara - Farksolia Follett unga aldri

The story has terrific power in many scenes and episodes, but as far as I am concerned it does not compose into anything but a mighty chaos of effects. We should probably have published it had it come our way before Independent People: after I.P., it seems crude, inchoate, and experimental. The tranlation is better than average but no masterpiece. I think you will have to seek addvice. I am afraid I am just congenitally repelled by imaginative literature that (like this and Feike Feikema) is all power an no balance. WF 6/19/46

Hr er hgt a lesa allan ritdminn, og Alfred A. Knopf gaf ekki t bkina.

1947: Hafna er Heimsljsi, Fegur Himinsins og Hll Sumarlandsins

ri 1947 brust Knopf danskartgfur nokkrum bkum Laxness um laf Krason. a sem ritrnirinn H. Weinstock (Herbert Weinstock 1905-1971), sem fyrst og fremst vartnlistarritstjri hj Knopf,var beinn um a lesa Verdens Lys (1937), Himlens Sknhed (1941) og Sommerlandets Slot (1938), allar gefnar t af forlaginu S. Hasselbalch Kaupmannahfn. Weinstock fkk einnig senda enska ingu fyrstu 6 kflum Hallar Sumarlandsins.

Herbert_Weinstock_by_Lotte_JacobiEkki veit g, hvort illa l Weinstock, ea a hann var einhverjum andlegum tr, en persnulega er g mjg hrifinn af Ljsi Heimsins, og skil alls ekki ritdm hanns. Hvar Weinstock lri dnsku hef g ekki hugmynd um.

fljtu bragi snist a einnig undarlegt a bija tnlistarni, tnskld og hfund bka um frg tnsld a lesa verk Laxness- En hinumsamkynhneiga Weinstock var margt til lista lagt og hann talinn gtur hfundur bka um frg tnskld. Samkvmt Gru Wikivaka var Weinstock among the very few relatively uncloseted gay men in New York publishing in the 1940s. a var samt ekki stan fyrir dmi hans.

Gyingar og samkynhneigir voru heldur ekki valdir a falli Laxness BNA.

i geti lesi dm Weinstocks heild sinni hr. Herbert Weinstock skrifai m.a. stutt og laggott:

I cannot resist adding that I think we ought not to waste time over this.

H.W.

1948: slandsklukkunni hafna og einnig ri 1951

lok rs 1948 barst Alfred A. Knopf eintak afslandsklukkunni fra umbosmanni Laxness Manhattan. Heiurinn a lesa snska ingu bkinni fkk rithfundur, Eugene Gay-Tifft, sem skrifai greinaga 12 blasna ttekt verkinu, sem hann taldi a tti a kalla The Stolen Bell ensku (sj ritdminn heild sinni hr).

Eugene Gay-Tifft var beggja blands ritdmi snum, enda tti honum trlgan ekki eins merkilegt verk og Salka Valka ea Sjlfsttt flk. Gay Tifft komst meal a essari niurstu ar til geru eyublai sem fylgdi umsgn hans vi spurningunni: G. Is this a book you would yourself want to buy, own and read, if you saw it announced by anothter publisher? Say very briefly why. Gay-Tifft svarai:

Yes, indeed! I have read Laxness "Salka Valka" and "Independent People", was greatly impressed by these and would want to possess a further item by this author.

Gay Tefft G

En hva varar vinsldir bkarinnar var hann vafa. Vi li D. eyublainu var hann spurur hver mrg eintk hann teldi a bkin myndi seljast , Hann svarai:

This woud depend largely upon the Promotion. Certainy it is not a work which the American public would instantly go for. But neither is it one the book clubs would refuse to concider

Gay Tefft sala

Svo mrg voru au or, og FBI og Bjarni Ben hfu engin hrif ar heldur.

Robert Pick 1899-1878ri 1951 barst Alfred A. Knopf sk ing slandsklukkunni, sem maur a nafni R. Pick las (dr. Robert Pick f. 1898 Vn; Kom sem flttamaur til BNA ri 1940; d New York 1978; myndin hr til vinstri er af honum gamals aldri) las. Hann var greinilega ekki a tvnna vi hlutina og var litlum vafa (sj hr). Pick ritai:

The admittedly short look I took into the German translation of Islands Klocka (see Mr. Eugene Gay-Tiffts report 12/16/48) doesnt tempt me to advise you to re-open this case.

1955: Gerplu hafna

ri 1955, snemma rs, barst snsk ing Gerplu fr Allen & Unwin, tgefanda Laxness Englandi. Unwin, hinn mikli vinur Laxness, var vafa um hvort hann gti gefi t bkina n hjlpar bandarska markasins.

lamm_alfhild_1926_largeLestur bkarinnar kom hlut Mrs. Alfhild Huebsch (1887-1982), sem fddist inn auuga fjlskyldu Stokkhlmi. Hn var eiginkona ekkts forleggjara Bandarkjunum, Benjamin W. Huebsch.

Fr Alfhild hafnai bkinni, en hafi eimi dmi snum msa varnagla:

I recommend rejection of the book, but I do so with hesitation and reluctance, for it is a work of many merits. It will no doubt be a good, if not a best seller in the Scandinavian countries, but its appeal to the American public is likely to be limited. Laxness is of cause (sic) a great writer; some other books of his may be a better gamble.

Huebch text

Hrm lesa dm Alfhild Huebsch i heild sinni.

1957: Ungfrin og Ga hsi - hafna

AhmanSvi, Sven hman a nafni, sem var melimur vel ekktrar fjlskyldu Gautaborg Svj (mirin ht Cohen a eftirnafni), var fenginn til a ritrna Ungfrna snskri ingu, Den Goda Frken och Huset. Forlagi, sem gaf t bkina Svj, Raben & Sjgren, sendi bkina til Alfred A. Knopfs.

hman ritar m.a.:

Ahlman text

hman hafnai v ekki bkinni, en a geri annar mikilvgur starfsmaur Alfred A. Knopfs, nnar tilteki s sem setur bkstafina sna undir, BWK, a var hn Blanche Wolf Knopf, eiginkona Alfred A. Knopfs. Hn var annarri skoun en fagurkerarnir etta sinn. Ekki var liti eins miki Nbelsverlaununum bkmenntum og a var eftir a vera sar.

Anna verur vst ekki lykta. Sj dm hmans hr.

1958: Gerplu hafna njan leik

Snemma rs 1958 barst Alfred A. Knopf eintak af Happy Warriers (Gerplu) tgfu Methuen & Co Lundnum. samt bkinni sendi tgfufyrirtki greinarger upp sex blasur um ingu bkarinnar. Methuen vildifreista ess a auka slu bkarinnar me v a setja hana marka Bandarkjunum samvinnu me vi Alfred A. Knopf.

HR, sem g ekki engin deili , was not impressed. Hann komst a essari niurstu:

It is evident to me that this would be the wrong book to bring Laxness before the American public again.

Lesi ritdminn heild sinni hr.

Screenshot 2021-07-08 at 06-01-42 Mrs Knopf, Invisible Tastemakerannig var a n. essum skjlum sem birtast essum kafla, sem dag eru varveitt Harry Ransom Center vi Hsklann Houston Texas, sjalasafni Alfred A. Knopfs Inc., fr eim tma sem skipti mli (v eldra skjalasafn fyrirtkisins er varveitt New York) er ekkert sem bendir til ess a frg og frami Laxness hafi veri stvaur afrtingum plitskra andstinga Laxness slandi, ellegar af FBI og J. Edgar Hoover. a sastnefnda eru hugarrar slendinga sem hafa fari flug lkt og flk sem sem telur a fallegustu konurnar og sterkustu mennirnir komi fr slandi. Fyrsta atrii er einhverju leyti rtt, en slenskir karlar hafaengan styrk, v vantar blendingsrttinn.

Nbelinn hafi heldur enginn hrif afhro a sem Laxness var fyrir BNA, lkt og Laxness stakk sar upp glettni (sj hr) vi boflennur lfi hans.

Hjnin Alfred og Blance Knopf rku viskipti. Viskiptavit eirra krafist af eim a au yru a f ar af viskiptum snum. Alfred hafi raun lti vit bkmenntum, en a hafi Blance og einnig miki viskiptavit. Alfred lt oft au or falla a Blanche vri sl fyrirtkisins (the soul of the firm)(Sj hr). Hjnin voru einnig prvat einhvers konarsamkeppni ea viskiptasamsambandi sem ekki rmai mikla st a v er virist lsingum lngu sambandi eirra. Lfstllinn var einnig flottur eim hjnum og a kostai sinn skilding.

Laxness didnt makem money, tel g a s gt lokaor fyrir Laxness-vintri Bandarkjunum. Nbelsverlaun skiptu engu mli Bandarkjunum fyrr en lngu sar, egar a seldi a klna eirri upplsingur rykbindi.

Ef eitthva var Laxness "a falli" Bandarkjunum, var a beinhr stefna hjnanna Alfreds og Blanche Knopf viskiptum. Bkatgfa BNA er og var 90% beinhr viskipti me stru Vaffi og aeins 10% hugsjnastefna, ea jafnvel enn minna.ct-prj-blanche-knopf-lady-with-the-borzoi-20160405

Hva me eina Laxness, Blanche mn? - Httu essurugli og lttu ekki eins og ffl, Alfred

deeping

Laxness komst aldrei risaskilti Knopfs.

Beitti J. Edgar Hoover sr persnulega?

N, ef J. Edgar Hoover beitti sr persnulega skattamli Laxness, lkt og Halldr Gumundsson hlt fram vi mig tlvupsti ann 25. nvember 2020,:

"Hoover beitti sr persnulega mlinu, a sna ggn sem g fkk eftir tgfu bkarinnar."

hafi a engin hrif hfnun bkum Laxness hj forlaginu Alfred A. Knopf. Skattaml slandi hafi ekkert a gera me huga forlagsins Laxness.

Halldr Gumundsson greindi fr v grein fyrra, a Alfred Knopf hafi gefi skringu a hann hefi ekki haft lesendur erlend tunguml til a ritrna hfund eins og Laxness. Gott vri a f skringu Knopfs hj Halldri, ljsi ess a a sem kemur fram skjalasafni fyrirtkis sem varveist hefur, bendir til alls annars. Alfred A. Knopf lt marga lesa bkur Laxness og jafnvel fleiri en einn lesa smu bkina.

a vri hugavert a sj au ggn sem Halldr Gumundsson hefur.

Heimildir

M.a.

Harry Ransom Center, The University of Texas at Austin: Alfred A. Knopf, Inc.; Records 1873-1996 (bulk 1945-1980), Subseries E. Rejection Sheets: 1948-59; Box 1130 / Rejections.

8

Btur fyrir Halldr einan - Halldr lyftir leynd af 6 skjlum sinna um FBI og Laxness

index

N frist sko aldeilis fjr frbk Fornleifs um Halldr Kiljan Laxness.

Er Halldr Gumundsson s frbkina sem er byggingu Fornleifi, tk hann egar mjg vel skir mnar um a f a sj skjl sem vara a sem hann og arir telja afr a frama Laxness Bandarkjunum - skjl sem hann hafi reyndar ekki ekki hndum vi tgfu bkar sinnar um Laxness slensku og sar dnsku.

g akka Halldri innilega fyrir skjlin (send 9. jl 2021). au eru reyndar ekki mrg. i geti rannsaka au sjlf og lesi, n ess a sj samsriskenningar ea lesa milli lnanna:

hr (2. jl 1947)

hr (5. sept 1947)

hr (19. sept 1947)

hr (1948)

hr (1957) og

hr (1959)

Halldr fullvissar mig um a hann eigi enn til kassafylli af slkum skjlum. au mikilvgu skjl verur vitaskuld a birta sem fyrst, svo kalda stri haldi ekki endalaust fram slandi.

g s hins vegar, fljtu bragi, akkrat ekki einn einasta stafkrk eim skjlum sem Halldr hefur sent mr, sem fjallar um setning slenskra haldsmanna ea FBI um a stva bkur ea slu Laxness Bandarkjunum. a finn g heldur ekki ggnum Alfred A. Knopf Inc. a er vst heldur ekki kenning Halldrs Gumundssonar sjlfs, en henni hefur veri miki fleygt af t.d. Gunju Laxness og lnu orvarardttur, sem og slenskum fjlmilum.

Aftur mti er tilvsun til Bjarna Benediktssonar, Mr. Benediktsson, einu brfanna (sj hr) ar sem kemur fram a hann s binn a koma eirri flugu inn hj William C. Trimble sendiherra Bandarkjanna, a allar tekjur Laxness af slu bka hans Bandarkjunum fari beint starfssemi Kommnista slandi.

Trimble aut beint me etta J. Edgar Hoover. En eins og glgglega kemur fram brfum Trimbles til FBI, lofai Laxness sannarlega slenskum listamannalaunum snum ri 1947 sem verlaunum fyrir ann sem skrifai bestu ritgerina ritgerasamkeppni Landvarnar. Landvrn var ekki neinn venjulegur kommnistaflokkur, tt sumir flagar hefu veri melimir Ssalistaflokknum gamla.

a er vitanlega strfurulegt, a Bjarni Benediktsson og Trimble haldi a slenskur listamaur s svo mikill hugsjnamaur, a hann gefi einum versta smansafni tlendingahatara slandi, fyrr og sar, alla peningana sna.

kalda strinu varmyndunarafli lka heitt og samskipin voru kld og stir. Menn bjuggu til sgur til a hlja sr vi vi hjreldinn. Sjaldan hefur reyndar eins miklu veri logi eins og eim rum slandi. slenskir mereiarsveinar strveldanna lru fljtt ess ealslist kalda strsins.

Eins og Halldr Gumundsson veit, og getur s skjalinu sem g birti hr, var Laxness ekkert a fela tlanir sn snar gagnvart forlaginu sem gaf Sjlfsttt Flk t BNA, ea hva hann tlai sr a gera me aurana sna fyrir Independent People. Hann vildi vrsog f r reikning Bandarkjunum. a er ekki beint meintur vilji til a koma hrunni beint til kommnistanna slandi.

ri 1948, egar FBI komst ggn skattayfirvalda BNA, var meginorri fjrmagnsins enn reikningi hans Bandarkjunum eins og lesa m um hr. a hefur vitanlega snt FBI, a Laxness var alls ekki a fra Kommnista slandi me tekjum snum BNA, lkt og haldi hafi veri fram af Mr. Benediktsson og Trimble slandi.

Ef Laxness hefur selt 480.000 eintk af Independent People, nai hann meira en skitna 24.000 $

Eitt, sem er afar furulegt brfum eim sem g hef fengi hendur fr Halldri Gumundssyni, er talan 480.000 eintk sem menn slandi, ea Trimble, telja a Laxness hafi selt af Independent People i BNA.

a passar engan htt vi a a Laxness hafi allt fengi 24.000 dali sinn hlut fyrir slu bkarinnar eins og forlaget Alfred A. Knopf upplsti. hefur hann heldur betur veri hlunnfarinn. Mann grunar, a kannski hafi tala seldra bka frekar veri 48.000 eintk. Hvort 48.000 eintk ea 480.000 eintk voru a sem sem Alfred A. Knopf skrifai um sem "... the only book of his which had any sale to speak of in the English langueage" til Earl Parkers Hansons (sj hr) veit g ekki. En g hallast a 48.000 eintkum af bk sem ekki leystist upp eins og bkur Halldrs sem prentaar voru 70.000 eintkum DDR.

Bkin var seld 3 dali r verslun (me lagningu etc).
3 $ x 480.000 mnus kostnaur, segir a sig sjlft, a 24.000 dalir eru mjg lg hfundalaun. Vi verum vi a minnast ora Knopfs brfi til Hansons, sta ess a hugsa jfnu kaldastrsprdkanta sem skiptu mannkyninu slandi hermangara og Rssagullsvitakenda.

Sala um 48.000 eintkum, sem gti veri a sem gefur 24.000 dali hfundalaun, er ekki srlega g sala og ekki ngu g til a Knopf hafi huga a halda fram me bkur sem ekki gfu meira ara hnd.

Knopf hafi einfaldlega betri hfunda bs.

Mig grunar a Bjarni Ben og Trimble hafi btt nlli vi alveg vart egar eir fru a hnsast tekjur Laxness. g held lka a vi sjum vonleysi orum Laxness, egar hann geri grn af v a salan bkum hans hafi roki BNA eftir Nbelinn. a var engin sala! Hn var lngu rokin. Draumurinn um Amerku var brostinn n.

Anna s g ekki, v sem Halldr sendi mr gr, 9. jl 2021, vari slu bka Halldrs Laxness ea tilraunir til a granda tgfu verkum hans ar til frambar. a arf mjg frjtt myndunaraflt til a komast a v a samsri hafi n lengra en til tekna sem menn hldu a rynnu til kommanna.

tveimur brfum fr sari hluta 6. ratugarins kemur fram a kommnistinn Halldr Laxness s vntanlegur til Bandarkjanna. a er heldur ekkert elilegt vi au brf, enda bi a klna kommnistastimpli Laxness. a var fylgst me mnnum sem hfu ann stimpil. Menn komust sumir ekkit til BNA ef eir upplstu lngum spurningarlistum bandarskra yfirvalda a eir hefi teki tt starfi kommnista ea ssalista. En brfin tv fr 6. ratugnum kassa Halldrs Gumundssonar var ekki slu bkum Laxness.

Flagsskapurinn Landvrn, sem var m.a. stofnaur gegn hersetu og tlendingum. Flagi hafi snum rum flagsmenn sem bi gtu hafa veri ssalistar, ellegar a eir voru meal rttmestu gyingahatara landsins yngri rum. N var Landvrn, sem nefnd er einu brfanna, ekki neinn dmigeru kommnistaflokkur. Hann var andvgur hersetu. Einn melimanna, Sigurbjrn Einarsson hafi veri nokku svsinn gyingahatari og anti-ssalisti menntaskla (sj hr ea bkinni Antisemtism in the North).

Fleiri ggn vera birt frbk Fornleifs um Laxness

Kafli 8 er ekki lokakafli Frbkar Fornleifs um Laxness. Svei mr nei.

Hr Fornleifi birti g nstu viku ggn varandi tengsl Alfred A. Knopf Inc. vi Book of the Month bkaklbbinn, sem krafist ess a f a stytta Independent People, ef eir ttu a gefa bkinni stuning sinn. Skilningur eirra sem hafa skrifa um "rlg" Laxness Bandarkjunum, verurhugsanlega meiri eftir a hafa lesi um a.

N, kannski er lka meira bitasttt eim fulla pappakassa sem Halldr er me af ljsritum fr FBI, v hann sendi mr aeins lti brot. v broti sem Halldr sendi hr beint inn njan 8. kafla frbkarinnar, er einfaldlega ekkert sem snir a FBI hafi stoppa frama Laxness.

Skjlin sna a bandarskur sendiherra slandi (Trimble), alrmdur kommnistabani, sem eitt sinn sagi dnskum diplmat hafa boist til a lta BNA kaupa allar fiskafurir af slendingum, svo jin vri ekki a seljafiskinn "to the Soviets", lyktai fyrir atbeinan Bjarna Ben, a rithfundur slandi gfi allar tekjur snar til kommnista. Ja, ekki er ll vitleysan eins. - Nema hva a frefiskurinn fr tonnatali marka BNA og var a lokum g afur. a gerist egar Bandarkjamarkaur krafist kosherhreinltis fyrir framleisluna sland, enda voru flestar fiskturnar af sama uppruna og Alfred og Blanche Knopf og flestir eirra sem lsu bkur Laxness fyrir au hjnin, meira a segja hlman fr Svj (sem var Cantor murtt). etta vissu menn ekki slandi, og er a fyrir bestu, v annars hefi gyingum ef til vill veri kennt um endalok Laxness BNA.

Laxness skrifai einnig miklu sar til Knopfs, egar allur hugi honum var horfinn hj Alfred A. Knopf Bandarkjunum, a hann teldi a a vri kominn tmi til a fyrirtki gfi t "njan Laxness". En s tgfa tti sr ekki sta eins og vi vitum.

Einnig er klrt ml, a Knopf hefi alls ekki fari t kostna og vinnu vi a lta fjlda manns ritrna bkur Laxness (sj 7. kafla hr vinstri dlkinum), ef hann hefur haft fyrirskipun fr FBI um a jara Laxness. Bkur Laxness fru sama ferli og arar bkur hj forlaginu. Laxness tti einfaldlega ekki vi smekk Bandarkjamanna.

tmstin

Atmstin, sem sumir menn slandi telja a menn hafi vsvitandi reynt a stva, kom reyndar aldrei til lestrar hj Knopf, ekki einu sinni vi sari tilraun breskra forlags Laxness Allen & Unwin Publishers sem og Methuen & Co, og sar ri 1969, hefur umbosmaur Laxness Bandarkjunum einnig samband vegna Skldatma. eir vildu allir f Alfred A. Knopf Inc. il lis vi sig, v eir su ekki fram a geta gefi bkur Laxness t einir sns lis.

En svari sem eir fengu snir alls ekki plitskar stur fyrir hfnun; rugli eins t.d. og a Laxness gefi tekjur snum kommnistum slandi. Maur segir bara eins og Kaninn: "Come on, maur". Furulegt er a menn tri enn slkum Kaldastrshugarrum 21. ld.

Eitt ber a nefna: mnum ggnum s g a Blanche Knopf skrifar lok rs 1960 til John Cullens hj Methuen & Co. London varandi Atmstina og arar bkur. Cullens s sr ekki frt a gefa bkurnar t, nema me hjlp Bandarkjamarkaar. Blanche Knopf var til a vera me tgfu Paradsarheimt, en hva varar Atmstina svarai hn Cullens:

"... THE ATOM STATION I think we had better bow out of. We thought and thought and had reports, etc. , and I doubt that we can get away with it".

Ltum ekki glepjast t af v sem hn skrifar, tt fnykur af Hoover, Trimble og BjarnaBenediktssyni berist kannski gegnum tvrtt oralagi. a arf ekki a hafa veri neinplitsk pressa Blanche. Engar skrslur um Atmstina eru varveittar skjalasafni bkatgfunnar. Bkin var greinilega aldrei lesin af ritrnum forlagsins.

Kannski var Atmstinplitskt vandaml, eins og hn var a beint Danmrku, en gott skjalasafn Alfred A. Knopf Inc. snir ekkert um a. 5 Skjl Halldrs Gumundssonar, sem hann sendi mr gr, gera a v miur ekki.

Kannski eru fleiru og betri ggn pappakassa Halldrs? En au verur a lesa ljsi ess sem vi vitum um starfssemi Alfred A. Knopf Inc. Fyrirtki las bkur Laxness fr 1945-1969. Menn hefu ekki lagst kostna vi slkt, ef FBI bannai bkur Laxness.

Reynum a komast r Kaldastrstuinu. 2021 er prisr til ess.

Gyinghatur FBI

BN-XY683_walker_GR_20180322095030

Einnig vri vel vi hfi rhyggjunni, a gera sr grein fyrir v a J. Edgar Hoover var gyingahatari af fyrstu gru og FBI lsti v yfir opinberlega a 50-60% allra kommnista Bandarkjunum vru gyingar (sjhr). Hins vegar ori FBI aldrei a vasast gegn bkatgfum eigu gyinga Bandarkjunum.

ess ber einnig a minnast, a sonur Knopf-hjnanna og alnafni eigandans, sem sjlfur endai sem stjrnandi annarrar bkatgfu, sagi a af og fr a FBI hefi haft afskipti af starfssemi foreldra sinna.

ca-times.brightspotcdn.comEr Knopf jr. (Alfref A. Knopf, 1918-2009; mynd til vinstri) heyri, a v vri haldi fram a FBI og illfygli og gyingahatarinn Hoover hefi haldi skr um fyrirtki foreldra sinna, og haft a undir eftirliti, sagi hann etta um fur sinn:

He was the quintessential capitalist, but he published anybody he thought was worth publishing. He paid no attention to what their politics were.(sj hr)

En vitaskuld tra slendingar ekki gyingi, frekar en J. Edgar Hoover, egar allt kemur til alls. En Halldr verur a kkja pappakassann sinn til a finna skr FBI um Alfred A. Knopf, ef hann vill andmla syni Knopf-hjnanna ea fra betri rk fyrir v a FBI hafi vasast anna en skattaml Laxness.

9

Laxness rs hum hum makri, btur fyrir alla

bd-bd1902350-12-webti makri, einhvers staar nrri eim sta sem tndi fulltrinn Teodor Amsted sprengdi sig kannski loft upp t af lfleia einum saman, eru einhverjir steypukaptalistar bnir a reisa leigukassa vi gtu sem fengi hefur nafni Halldr Laxness vej.

Hs essi eru orsins fyllstu merkingu hreinir kassar, af eirri ger kynlausra fjlblishsa sem rsa um gjrvalla Evrpu. eir eru kkabrnir a utan og skannahvtir a innan. Sumum lur vel essum geldu hblum, en arkitektinum sem teiknai essi skp lur betur bankareikningnum snum en flestum.

Nsta gata vi Laxness Vej er C.F. Mller All, sem hefur fengi nafn eftir dnskum arkitekt sem byggi hsklann rsum eftir a hafa ori fyrir hrifum af byggingastl hskla Mussolinis, Sapienzia, eftir af hafa s myndir af sklanum Rm pstkorti. Mller valdi hins vegar slnainnganginn sem er Sapienzia fr og telst v ekki til mereiarsveina fasista Danmrku. ska setulii rsum var vitaskuld strhrifi af Hlamusslni-stl bygginga Mllers og komu sr fyrir eim, og verandi stdentagarur var a hfustvum Gestapo borginni.

Halldorhus

Halldrhus er rma ... fyrir verlagi. En menn byggja ekki hs lengur fyrir hugsjnina eina. a gilda smu lgml og egar bandarsk forlg gefa t bkur. Framtaki verur a borga sig.

Vi breistrti C.F. Mllers, stendur mikill brnn kassi, sem fengi hefurnafni Laxness Hus. Anna hs, ekki alllangt fr, hefur fengi nafni Organistens Hus. a sarnefnda leiir hugann til ess tma er maur lk sr me Legokubba. egar einhver Ella var binn a byggjahefbundna blokk r rauum kubbum, kom ffl me horns og skpunagfu og setti hvtan kassa skakkt ofan fnu blokkina. Ella fr a grta.

Eins og slendinga einir vita, fr bkarheiti "Atomstationen" taugarnar eim sem gfu t Atmstina Danmrku, og r taugar er hgt a reka beina lei upp danskt runeyti sem enn lt sr annt um sland. Bkin fkk titilinn Organistens Hus. Me slkum titli mguu Danir engan Nat fimbulkulda Kalda Strsins.

a furulega hefur gerst, a egar Organistens hus, fkk hvta kubbinn ofan 5 fyrstu hirnar, eins og krakkar gera me Legokubbum, lta essar tvr byggingar t eins og alvru kjarnorkuver, sem Danir hafa alltaf sagt Nej Tak vi.

csm_Atomkraft_nej_tak_50a39ed027

Atomkraft Nej Tak merki rsum

a er svo spurning, hvort menn hafa urft a f leyfi til a leggja nafn Laxness vi hgma eins og sktabrn hs Legstl vissulega eru. g tla n a vona a afkomendur Laxness hafi s til ess a danskir kaptalistar, sem aldrei hafa lesi stakt or Laxness, hafi fengi leyfi og greitt rflega fyrir nfn og tilvsanir.

g hringdi og spuri blaafulltra flagsins, sem leigir bir t Laxness vej og i Laxnesshus og Organistens Hus C.F. Mller Alle, hvort einhverjir slendingar hafi komi nrri essu nja hverfi me Laxness-nfnum. Voru einhverjir hugmyndasmiir fr Frni til dmis? En svo mun ekki hafa veri. a var bjarflagi Amager sem kva nafni Halldr Laxness vej, en byggingarflagi Bellakvarter lt a nafn hafa hrif sig, egar reist var Laxnesshus og Organistens Hus vi nstu gtu.

Mr snist heldur ekki a slendingar hafi veri vistaddir reisugilli Laxnesshus ri 2018. Mr var t.d. aldrei boi, tt merkilegur s. mttkunni fengu menn grjpn braui og Jolly Cola plastglasi og virtust hinir ngustu me kostinn.

MG_4784_web-1024x683

Vonandi br mjg sjlfsttt flk essari nju kassabygg sem andar a sr krabbameinsvaldandi morgunloftinu fr flugvellinum Kastrup. Byggingarnar gefur kassaformi Gljfrasteins ekkert eftir a arkitektnskri fegur.

Vonandi eruleigjendurnir einnig ngu vel efnair til a geta greitt hsaleiguhkkunina, fri svo a Laxness Inc. uppi gjsandiDjflaeyjunni fari ml vegna notkunar Regtrademarkinu Laxness og a me asto vildarvina gmmklefum Hskla slands. Leiguveri fyrir rtt rmlega 100 m2 b arna Laxness-hverfinu, algjrri flatneskju makurs, eru tpar 18.000 krnur danskar mnui. a eru bara skitnar 350.000 ISK - takk fyrir - utan mislegs annars sem gerir lfi olanlegt. Grgin er einnig vi vld Danmrku, etta s ekki miki drara en margt anna.

Loksins gaf Laxness-nafni eitthva af sr, eftir aNbelinn geri Halldr a urftarmanni uppi Mosfellssveit (og Flkagtunni). Og vri ekki tilvali a opna kr kjallaranum hsunum makri, sem heitir Jnas. a er gtur sptali arna nrri ef einhverjum hlekkist lyftunni og lrbrtur sig til mergjar.

10

Btur fyrir Hannes alveg sr bti - Gamli hundamaurinn a Gljfrasteini

Laxness

ri 1972 vakti hundast slenska Nbelsskldsins mikla athygli vesturstrnd Bandarkjanna og jafnvel var. Malib var vart tala um nokku anna marga daga.

a l vi a hann yri tekinn stt landinu sem virtist hata hann svo miki.

skrifai vel ekktur blaamaur, Joe Alex Morris jr. a nafni, nokkra pistla fr slandi Los Angeles Times, t.d. ann sem birtist hr heild sinni en einnig rum milum. Greinarkorni eftir Morris fjallar um barttu hundaeigenda slandi fyrir v a halda hunda bjum og borgum. arna stendur m.a.:

Halldor Laxness, Icelands Nobel Prize-winning poet, compared the campaign against dog owners with the Nazi persecution of the Jews. ...

Lansing_State_Journal_Sun__Jul_23__1972_ 2

Tel g vst a hundum Bandarkjunum hafa veri hundsama um a frtta a essum mikla mann- og hundarttindafrmui slands, sem sumir telja a hafi veri rinn miklum frama Bandarkjunum vegna lummuverka vondra manna.

Laxness skrifai eftirfarandi klausu grein sem hann kallai Fr gmlum hundamanni. Hn birtist einu helsta barttublai hundavina slandi, Morgunblainu, 16. desember 1970 (sj greinina heild sinni hr).

I Rsslandi og skalandi er svokallaur antsemtismi ea gyngahatur landlgt og er gamall og nr siur hj essum jum a skipuleggja blba gyingum ef eitthva geingur rskeiis hj eim. Pogrom svokllu (at gyngum) voru mel essara ja vi gebilun sem grassrai i eim sjlfum. Um gynga voru sagar sgur lkar eim sem sagar eru slandi n dgum um hunda. a er til dmis aldagmul viska Rsslandi og skalandi a gyngar hafi fyrir si a ta brn pskunum. miri heimsstyrjldinni sari hfu rssar og jverjar frlega samvinnu um a skjta 32 sund varnarlausa gynga, mestan part konur, brn og gamalmenni, hj Baby Jar, gilskornngi fyrir utan Kev 29.—30. september 1941. eir hjlpuust san a v a fela lkin gilinu. En lkin fundust og essi „hundamor" uru s hetjud rssneskra og skra herja sem lifir leingst r styrjldinni 1939—1945. En hvers vegna gamlar konur? Og hvers vegna gynga? — J a er einfaldlega vegna ess a hr er um a ra minnihlutahpa sem menn vona a su svo alls vesalir a a s htt a rast , eir muni ekki geta bori hnd fyrir hfu sr. N er heiti lgreglustjrann okkar hrna Reykjavk a vinna samskonar frgarverk okkar ferfttu vinum; og einsog fyrri daginn eirri von a ar s vesall hpur fyrir, sem ekki muni bera hnd fyrir hfu sr. Hva sem lgreglustjrinn Reykjavk kann a vilja essu mli, tel g ekki lklegt a lgregluliinu Reykjavk, sem samanstendur af heilbrigum alumnnum, venjulegum slendngum, veri ota fram til a gnga hs borgaranna og draga t aan besta vin fjlskyldunnar blsthellngskyni. essi skoun mn styst vi reynslu sem g hef af mannlegum og skilnngsrkum hugsunarhtti essara manna samkiftum vi mig vegna hunda minna gegnum ri

a skilst, en venst ekki

Hundar Bandarkjunum skildu reyndar ekkibofs essu. En a gera gyingar um allan heim hins vegar.

Hverjum halda slendingar a lki a lesa greinar um Nbelsskld fr slandi, sem telur sig til neyddan a lkja barttu kjlturakkaflagsskaps slandi vi mannrttindabarttu, og sem lkir banni hundaeign borg vi ofsknir nasista gegn gyingum? Gyingum lkar a ekki, hvorki eim "tvldu" sem sem brugi hafa t af bkinni og halda hund(a), og jafnvel eim sem frekar eru me ktt ea tgrisdr heima hj sr.

N er a reyndar svo, a Laxness virist hafa haft miki lag v a taka gyinga gslingu v sem hann var a rausa um. Fyrir nokkrum rum kom t gt bk eftir Snorra G. Bergsson sagnfrin, mikinn vin Hannesar Hlmsteins Gissurarsonar. g skrifai mjg lofsamlegan ritdm um bk Snorra og hrsai honum fyrir a nefna klausu sem Laxness ritai Parsarbrfi snu jviljanum, . 31. oktber 1948, og a segja a a jarai vi gyingahatur. Laxness skrifai:

Evrpa dr essa umkomulausu flttamenn sna hr uppi vori 1940 [vi hernm Frakklands]. g atti nokkra kunningja hpi eirra. eir voru plskir. Mr er sagt a eir hafi veri drepnir. eir hafa sjlfsagt veri fluttir austur til fngabanna svits (Oswiekim, Auschwitz) ar sem Hitler lt myra fimm milljnir kommnista og grunara kommnista runum 1940-1945, j og auvita „gynga“.

Hannes Hlmsteinn Gissurarson, einn af remur visguhfundum Laxness, rauk lfrandi fljtfrni sinni Moggann, Pressuna og Moggablogg, lyfti upp hgri lppinni og pissai strar yfirlsingar hina og essa veggi um a g hefi saka Laxness um a hafa veri gyingahatari. etta lsir eli manna sem sitja fnum fgaflagsskap eins og Mont Pelerin Society, sem telur msa gyingahatara.

g svarai Hannesi fullum hlsi blogginu Fornleifi, og a var ekkert mjlm. g benti honum a a vri ninn vinur hans, Snorri G. Bergsson, sem hefi gefi slkt skyn (sjhr) en ekki g. g skrifai san um essi furulegu vibrg Hannesar grein um gyingahatur slandi sem birtist greinasafninu Antisemtism in the North (sj hr og grein mn hr).

N er enn dultill hundur mr hva varar etta ml. g stti mig nttrulega alls ekki vi a menn lki ofsknum gegn gyingum 20. ld, sem halda fram 21 ld, vi bann hundahaldi slandi; og enn sur vi a Nbelsskld hafi lkt banni vi hundahaldi slandi vi pogrom (gyingaofsknir Austur-Evrpu).

g var sakaur um a hafa vnt sjlft Nbelskldi um gyingahatur, vegna ess a g mlti me gri bk eftir slenskan sagnfring. skunin kom fr manni manni sem rma hefur stjrnarstefnu Chile t Augustos Pinochets, og sem teki hefur tt samstarfi hgriflokka Evrpu, sem lagt hafa blessun sna yfir ann hvtvott sgu nokkurra ja Evrpu , sem n eru farnar a mra gyingamoringja, sr lagi vegna ess a gyingamoringjarnir voru sar andspyrnu vi Sovtrkin, egar essi lnd lentu austan jrntjaldsins og btamennirnir komnir undir verndarvng Bandarkjanna og Kanada - egar hann skrifa ekki rjr bkur um Laxness kk fjlskyldu hans. Minni er ekki bara halastf slandi.

ess m geta, a eftir a Halldr Laxness lkti "barttu gegn hundaeigendum". a fkk rna Bergmann til askrifa sasta jviljann fyrir jlin 1970 (19.12.1970), a er skrifa urfti:

Plitsk heimska ea blinda ea flsun kemur einatt skrast fram ruglingi: a bera saman a sem er sambrilegt. Eins og til dmis Gyingamor og hundastr hr Reykjavk.

856550

sti sig til pennavga eins fsur gripur og borgaralega sinnaur bkmenntasrfringur. a var Jhann heitinn Hjlmarsson. Hann skrifai afar hunglega um rna Bergmann og einnig Austra (Magns Kjartansson), en Magns hafi einnig snt ann siferilega styrk a gagnrna Laxness fyrir kjnalegar yfirlsingarnar um hunda og gyinga Morgunblainu (sj grein Magnsar Kjartanssonar/Austra Fr Degi til Dags ). Jhann Hjlmarssonafgreiddi a ann htt er snir a menn beittu pennum snum sem sverum og ritvlum sem hrskotabyssum r skotgrfum kaldastrsplitkurinnar Reykjavk. g var v miur ekki farinn a kaupa jviljann . Jhann Hjlmarsson skrifai etta Moggann:

Deilurnar um hundahald kallar hann „einstakt ggti" , og svipa oralag vihefur hann egar hann minnist me eftirsj eirrar slu, sem hann var anjtandi Vetnam, en ar kynntist hann hundum, sem voru „me svipa holdafar og aligrsir og kjti af eim ljffengt me vi stum keim" . Afendurminningum Austra verur reyndar ljst hva arf til a skrifa dlka eins og Fr degi til dags jviljanum. Vetnam hefur sannarlega ori honum namminamm fleiri en einum skilningi.

J ojbarasta, hrra kemst plitkin lklegast aldrei slandi en vlkum hundingjahtti.

Og hva varar Joe Alex Morris, sem kom vi slandi til a skrifa um hitt og etta, en var frgastur fyrir klausu um hundaat gtum Reykjavkur, fr hann sjlfur hundana blessaur maurinn. Hann var vi strf ran, egar hann var drepinn eins og lausagngurakki af byltingarveri Khomeinis ri 1979, er rsundagmul rnsk menning fr beina lei hundana og jafnvel til helvtis. Anna kom stainn sem sumir slendingar keppast vi a rma og mra, enda er gyingum gjarnan lkt vi hunda ran - og er svo enn.

Sjstafakverinu ritai Laxness:

... eingin jarskepna hefur jafn augljsa mevitund um syndina og hundur."

Ef Laxness hefi ekkt ltillega til gyingdms, hefi hann vita a gyingar voru eins vissir um syndina hundunum og hann sjlfur. A fornu voru hundar aldrei vinsl dr meal gyinga. ess m a lokum geta a hjnin Alfred og Blanche Knopf hfu miki dlti hundum.

Hva varar Joe Alex Morris, sem kom vi slandi til a skrifa um hitt og etta, en var frgastur fyrir klausu um hundaat gtum Reykjavkur, fr hann sjlfur hundana blessaur maurinn. Hann var vi strf ran, egar hann var drepinn eins og lausagngurakki af byltingarveri Khomeinis ri 1979, er rsundagmul rnsk menning fr beina lei hundana og jafnvel til helvtis. Anna kom stainn sem sumir slendingar keppast vi a rma og mra, enda er gyingum gjarnan lkt vi hunda ran - og er svo enn.
screenshot_2021-07-11_at_10-36-35_gljufrasteinn_laxness_museum_-_eingin_jar_nesk_skepna_hefur_jafn_augljosa_me_vitu

11

Var hgt a stytta Laxness? - btur og brf fyrir Halldr Gumundsson

BOMCScherman

Nei, etta er ekki hann Halldr Laxness. Maurinn mlverkinu ht Harry Sherman (1887-1969). Hann augaist vel bkaklbbnum The Book of the Month, sem hann stofnai ri 1926.

Sherman var vafalaust s sem nai best tgfu Sjlfsts Flks Bandarkjunum.

Shermann var sonur ftkra gyinga sem sest hfu a Kanada, en endai ungur barnaheimili fyrir ftka Bandarkjunum eftir a foreldrar hans skildu.

Harry Sherman var heimsekktur fyrir a stofna bkaklbb, sem byggi eirri visku a flk keypti frekar bkur sem a hefi lesi ritdm ea umsgn um. a var gmul hef dagblum gyinga a skrifa ritdma og vann Sherman vi slkt bla unga aldri. G umsgn klbbsins um Independent People, sem oftast var skrifu af starfsflki klbbsins landsekkt bl, seldi bkina vel, en hn var aldrei s metslubk sem sumir vonuu a hn yri, og sumir menn slandi mynduu sr a hn vri - vegna ess a eim langai a brega fti fyrir yfirlstan ssalista sem gekk vel.

greinagri bk Halldrs Gumundssonar um Laxness eru nokkrar leiar villur varandi slu bkarinnar hj The Book of the Month Club, sem hgt er a finna, vilji maur vera smsmugulegur. En villur essar eru samt afar bagalegar og v mikilvgt a sinna eim.

Halldr Gumundsson heldur v fram, a a hafi komi til tals a gefa Independent People t sem bk mnaarins hj Bkaklbbnum Book of the Month Club (sj meira um bkaklbbinn), hafi Laxness veri v andvgur a bkin yri stytt. a er algjr misskilningur hj Halldri Gumundssyni.

1. brf

skir um styttingu tilkynnti Alfred A. Knopf Halldri Laxness brfi dags. 25.mars 1946, me afriti af greinarger eins elsta ritrnis Book of the Month Club, en a var rithfundurinn Dorothy Canfield (1879-1958).

800

Dorothy Canfield vi strf sn

Hva varar yfirlsingu Halldrs Gumundssonar um a Laxness hafi veri andvgur styttingu Independent People, er n ljst a Halldr Gumundsson hafi ekki undir hndum skeyti fr Laxness til Knopfs dags. 10. aprl 1946, ar sem Laxness skrifar mjg skrt a hann leyfi styttingar samri vi sig:

NLT KNOPF NEWYORK BOOK CLUB FREE TO CUT THOUGH NOT WITHOUT CONSULTING ME ABOUT FINAL TEXT STOP LETTER FOLLOWS

LAXNESS

Laxness wire

a urfti samt aldrei a bera neina styttingar undir Laxness. brfi til Halldrs Laxness dags. 15. aprl 1946 (sj hr), greinir Alfred A. Knopf fr v a bkin veri ekki stytt rtt fyrir allt. Knopf sendi smuleiis skeyti (sj mynd hr fyrir nean) til a tilkynna Laxness kvrun, a falli hefi veri fr v a stytta Sjlfsttt Flk tgfu fyrir Bandarkjamarka.

Knopf Wire 15.4.1946

Alfred A. Knopf var sniugur karl, sem kom veg fyrir styttingar, v hann var binn a lta prenta a minnsta kosti 7500 eintk af bkinni styttri, eintk sem hfu veri send til Englands slu, og tti Laxness a f 5 eintk af eim, en hann fkk au aldrei aan.

tgfa, ruvsi en s sem Book of the Month gfi t, stytt til a gra sem mest, hefur greinilega latt Harry Sherman eiganda Book of the Month Club vi a a framfylgja eim tillgum um styttingar sem komu fr Dorothy Canfield 21. mars 1946. ͠brfi hennar var reyndar aeins tala um mjg smvgilegar styttingar og ltilvgar (sj brf Canfield heild sinni hr).

Svona getur gerst egar heimildavinnu er btavant.

2. brf

Mererith WoodAnna brf, sem Halldr Gumundsson hafi heldur ekki er hann skrifai strverk sitt um Laxness, ritai Alfred A. Knopf einnig. a var dagsett 15.aprl 1946 (sj hr). a snir a hann lagi t mikla fjrmuni a koma Independent People slu hj The Book of the Month Club. Hann skrifar (hr.) Meredith Wood bandarskum bkmenntarunaut af gyingattum (1896-1974; mynd t.v.) hj fyrirtkinu The Book of the Month, sem Knopf hafi haft fund me samt Harry Sherman eiganda og stofnanda bkaklbbsins, til a minna Wood fyrra samkomulag sem ekki yri horfi fr. Af llu a dma hafi Wood gerst grugur og vildi meira.

Dear Meredith

I return your aggreement of April 10th for INDEPENDENT PEOPLE by Halldor Laxness, as I explained to Harry [Sherman] over the telephone, you both insisted when you were up here that in our first caple to the English publishers who control the American market in this book, we state that the minimum guarantee would be one hundred and twenty thousand dollars. I do not care myself about this, but having passed the word on to England to that effect, Harry aggrees with me, and I am sure you will too, that we must stick to it. Otherwise the aggreement seems to be entirely in order.

a er v mgulegt, a Alfred A. Knopf hafi grtt afar lti, ef nokku, me v a leggja meistaraverki Independent People inn hj The Book of the Month Club me 120.000 dala tryggingu.

3. brfi

Halldr Gumundsson nefnir enn eitt brf fr Knopf lok marsmnaar 1946. Hann nefnir ekki dagsetninguna nkvmar en a, en brfi var skrifa 25. mars 1946.

Halldr Gumundsson tekur r brfinu (sj allt brfi hr) klausu og umritar hana, svo mjg, a a sem raun er skrifa ensku af Knopf, kemst ranglega til skila slenskri og danskri tgfu bkar hans.

Knopf til Laxness 25.4.1946

brfinu fr 25. mars 1946 stendur ekki a "a muni vera settar 60.000 dalir inn reikning Stanley Unwins New York" eins og Halldr Gumundsson heldur fram. a sem stendur er:

... It also means that as payment for these four hundred thousand copies the sum of sixty thousand will, in due course, be paid to Mr. Unwins New York agent.

Maur verur a muna eftir orunum "in due course" sem Halldr gleymir, ar sem hann trir v a bkin hafi selst eins miki og menn dreymdi um. Menn gera ekki upp fyrr en verki er loki. Setningin lsir ekki stareynd, heldur mguleika. danskri tgfu bkar Halldrs hljar etta svo rangri ingu og umritun sem gir sagnfringar myndu aldrei gtera:

Det betd et oplag p mindst 400.000 eksemplarer, fortller Knopf, og at der ville blive sat 60.000 dollars ind p Stanley Unwins forlagskonto i New York.

En bkin var aldrei seld 400.000 eintkum, og v var hlutur Laxness aeins 24.000 dalir egar upp var stai, eins og vita er. Unwin hefur v varla fengi 60.000 dali fyrir sinn sn egar upp var stai.

Eins og ur hefur veri snt, var a lklegast smekkur manna BNA sem olli v a salan var ekki s sem menn hfu vonast eftir, og hn tk fyrst vi sr lngur sar, er Independent People var aftur gefin t.

En hrun Laxness Amerku var ekki vegna pltkur eins og Halldr Gumundsson telur. Knopf setti svo sannarlega flk a lesa bkur Laxness. Hann var veginn inn bandarskan bkmenntasmekk, en of lttvgur fundinn - nema a a hafi veri vegna essa a hann var ekki ngu lttvgur fyrir Bandarkjamarka. Knopf lt sig dreyma, en draumar manna og tlanir rtast ekki alltaf eins og kunnugt er.

a er n lklegast aalstan fyrir v, en ekki plitk slandi, a Alfred A. Knopf var ekki fjlgur a gefa Laxness t aftur. Eftir a hafa lagt 120.000 dali tryggingu fyrir tgfu bkarinnar hj The Book of the Month Club, hefur Alfred A. Knopf ekki haft mikla lngun a gefa t fleiri bkur eftir Laxness en Independent People. En vi vitum a hann lagi kostna vi a lta margt flk lesa arar bkur hans tmans rs, eins og lesa m 7. kafla essarar frbkar.

a verur a teljast langsttara en nokkru sinni fyrr, a pltskt samsri (sanna skattamlabras Bjarna Ben og Trimbles sendiherra BNA slandi) hafi tt nokkurn tt v hvernig fr fyrir vinsldum Laxness Bandarkjunum.

Heimurinn er einfaldlega helvti harur.


12

egar fjur var a kjklingabi

The Deesert News Salt Lacke City 24 7 1946

Brakandi "sala", ea llu heldur lestur, er n frbk Fornleifs um brostna drauma Laxness eftir a Independent People var ekki Best-seller BNA - nema hfi haldsmanna slandi. Mr er tj a miki s tala um bkina heitu pottunum og dekkjaverkstum t um allt land. Bk eins og essi lendir aldrei klnum skattinum vegna fundar og ltilsviringar sjlfskiparar "eltu" sland, v af henni eru engar tekjur, a minnsta kosti ekki beinar - og ekki einu sinni 3 $. frbkin s hplitsk, lendir hn heldur aldrei mefer hj srdeild FBI, v eir ekkja mig egar og eru alltaf mjg vingjarnlegir og hjlplegir egar g arf eim a halda.

Hannes Gissurarson hefur skrifa um niurstur frbkarinnar Conservative, vefriti sem g, rtgrinn ssalisti biblulegum skilningi (ssalisti n fga og annarra vopna en penna (tlvu)), ekkti ekki einu sinni af umtali.

ummli Hannesar Conservative, sem furuu mig fyrir a vera afar vinsamleg minn gar, g hafi btaskamma Hannes frbkinni, og Halldr G. enn meira en Hannes,vitnai Bjrn Bjarnason fyrrv. rherra ogsambloggari Fornleifs topnunni Moggablogginu grein einhvers frimanns niursettum Danmrku.

Ex-minister Bjrn gerir sr hins vegar ekki grein fyrir v a g er bara bloggari eins og hann, hj Dabba Hdegismum.

Rssagullsreikningi og Hermangaraalgebru beitt BNA-hru Halldrs Laxness ri 1946

En n yfir nskylda hluti. slandi velta menn v enn fyrir sr hve miklir peningar 24.000 $ voru ri 1946, og hvers mikils viri eir aurar vru dag.

24.000 dalir voru ritlaun og tekjur sem Halldr Laxness fkk fyrir Independent People ri 1946 Bandarkjunum, er hann ba um a ritlaunin vru greidd inn bankareikning hans ar.

eir dollarar fru aldrei yfir reikninga "kommnista" slandi, gagnsttt v sem sumir menn slandi mynduu sr a eir myndu/hefu. Nokkrum rum sar, hafi essi upph Laxness minnka niur 21.000 dali. Einhverju hefur Laxness v eytt, ea skattar hafa veri greiddir af innistunni BNA.

Einn eirra slensku hfunda, sem srhft hefur sig Laxness, hefur skemmt sr vi a reikna t hva Rssagulli sem kom til slands lkt og margra annarra landa vri mikils viri ntmakrnum.

Grein Hannesar Gissurarsonar ritinuVsbending sumari 2015, er aferafrilegt experment, sem g er ekki fullviss um a hafi svo miki upp sig, egar maur reiknar Rssagull t fr gengis, verlags og kaupmttrrun Bandarkjunum og frir a yfir sland n ess a skoa verblgurun og ara tti slandi. En Hannes komst a v a greislur fr Sovtrkjunum fr 1940-1972 hafi numi 3.5 milljrum Bandarkjadala. Ja, eeri hermangarar betur ef a er rtt.

Ef reikningsafer Hannesar er notu tekjur Laxness BNA af Independent People, kemur margt spennandi ljs.

Independent People var seld 3 dali r verslun Bandarkjunum. Ef s upph er sett inn reiknivl fyrir verrun BNA myndi bkin kosta 41,80 dali dag. ri 2015 egar Hannes var a reiknaRssagulli hefi Independent People kosta 36,5 dali. J, Trump og kaptalisminn juku verblguna, ef einhver er vafa um a. a var miklu drara a kaupa sr bk ea mat, mean hann var vi vld.

3 $ vru 5192 ISK ea t.d. 263 DKK a nviri. Bkarver almennt er v ekkert elilegt dag, enda eru a ekki bkur og lestur sem valda mestri verblgu. tt sumir vilji a vi httum a lesa r, v of mikil bkleg vitneskja raskar greinilega r sumra manna.

N hldu Bjarni Ben og bandarski sendiherrann Reykjavk, a Laxness hefi selt 480.000 eintk af Independent People. S tala virist gripin r lausu lofti, ef hn er ekki villa sem var til, egar 48.000 eintk uru a 480.000 eintkum brfum manna til FBI (Sj 8. kafla).

En reiknum n okkur til gamans Rssagullsreiknivlinni gu, hva Laxness hefi grtt, ef hann hefi selt 480.000 eintk af bk sinni. hefi brttgrinn ori 1.440.000 dalir, sem vitanlega verur a draga fr kostna, sluskatt (VAT/Vaskur var ekki til BNA), t.d. 20%, sem rugglega er tala hrri kantinum. var grinn af bkinni 1.152.000 Bandarkjadalir. Ef s tala er sett reiknivlina sem Hannes notai Rssagulli, hefi Alfred A. Knopf grtt 16.050.963 ntmadollurum. hefi Laxness vel geta btt verulega vi Rssagulli slandi, n ess a la illa pyngjunni og kvarta undan llegum listamannalaunum. - En annig var etta bara ekki.

Bkin seldist lkast til 48.000 eintkum 3 dali hver bk - sem gera 144.000 dali ri 1946. En samkvmt Rssagullsreiknivlinni hans Hannesar Hlmsteins, sem einnig er hgt a nota tekjur hermangara, ef einhver hefur huga eim - hefi a gefi 2.006.370 dali dags gengi og me skhyggjunni og bifandi bjartsni.

144.000 dalir a frdregnum 20% kostnai gefa 115.200 dali - 24.000 dalir (tekjur Laxness) af eirri upph eru ca. 21% af heildatekjum af bkinni. Hluti af v hefur lklega veri svokllu retail royalties (ca. 10-15%).

annig gengur dmi betur upp, en me slutlunni 480.000 eintkum ea 500.000, sem var einhver Rssagullstala og Kaldstrshstera, sem anna hvort var til hfinu Bjarna heitnum Ben ea vegna slttarvillu einkaritara William C. Trimbils Bandarska sendirinu Reykjavk. Hann var vst heimsk blondna.

Menn dreymdi um a selja 500.000 eintk af bkinni hj The Book of the Month Club, en a gerist aldrei, nema a bkurnar vru eftir betri og frgari hfunda - og bkaklbburinn seldi lka ng af eim.

Laxness var bara pe, nema slandi. Hann var ef til vill of gur fyrir hinn stra, rotna heim - eins og sumir myndu segja. Heimurinn eftir a uppgtva Laxness - einhvern tman - kaldhni sagt. Menn ttu a fara a fletta v ori upp.

Laxness The Pittsburgh Press 1 Sept 1946

Laxness i Pittsburgh Press 1. september 1946. Teikningin var ger eftir ljsmynd sem Laxness sendi af sjlfum sr ar sem hann sat Hljmsklagarinum Reykjavk (sj kafla 6).

En a s ori nokku vst, a ljtt brall Bjarna Benediktssonar og Williams C. Trimbles hafi ekki veri a sem rstai frama Laxness Bandarkjunum, voru agerir eirra mjg ltilmannlegar og andkristilegar, a atast svona ungum rithfundi sem urfti a byggja ak yfir hfui og sj fyrir fjlskyldu.

tti Laxness undir vild og opinbera skattarannskn?

Ef til vill var Laxness sjlfur einum of kokhraustur yfirlsingum um tekjur snar og lfsviurvri slandi, v Bandarkjunum gtu menn lesi neansta klausu sem birtist fjlda umsagna bandarskum blum er Independent People kom t.

Gtu essar yfirlsingar hafa espa mann og annan upp slandi a halda a Laxness vri farinn a na svo vel hinni stru Amerku og a hann vri v stakk binn fjrhagslega a neita a taka mti rlegum launum r slenska rkiskassanum (listamannalaunum). essi tilkynning birtist fjlda dagblaa Bandarkjunum. Hr er hn dlki Edwin Seawer og Robin McKown, Reading & Writing The Clinton (Illinois) Journal and Public, bls. 3 ann 24. gst 1946.

The Clinton Illinois Journal and Public 24 August 1946

slendingar og rkra

slandi var Halldr Laxness hins vegar binn a nafna listamannalaununum til fyrstu verlauna ritgerarsamkeppni Landvarnar, sem var andamerskur jernissinnaflokkur me flaga r gamla ssalistaflokknum. --

En skld segja svo miki; a er kalla "a sklda" ea "a sklda eitthva upp". a er reyndar mikil fura hva miki menn tra slkt slandi, og eiga um lei erfitt me rk. etta vissi Halldr Laxness vel egar hann skrifai um slendinga og rk Innansveitarkrnku:

v hefur veri haldi fram a slendingar beygi sig ltt fyrir skynsamlegum rkum, fjrmunarkum varla heldur, og enn sur fyrir rkum trarinnar, en leysi vandri sn me vi a stunda orheingilshtt og deila um titlngaskt sem ekki kemur mlinu vi; en veri skelfingu lostnir og setji hlja hvenr sem komi er a kjarna mls.

Skemmtileg athugasemd og rugglega nokku rtt. slendingum er margt betur gefi en rkra. Sjlfur gat Halldr veri hinn mesti uppnmsmaur og uppvgur yfir msu. T.d. hundabanni Reykjavk (sj 10. kafla) sem hann lkti vi gyingahatur. Hver veit hvernig honum hefi farnast ntmanum, ar sem allt er fullt af klofkrnkum og kynrum?


13

Myndir fr einum besta degi lfi Halldrs Laxness

IMG_20210722_0002 D

Frbk eins og essi sem i lesi hr boi Fornleifs, og sem mestmegnis fjallar um brostna drauma Laxness Bandarkjunum, er hlain af skjlum sem vera a fylgja slkum tgfum, me og n leyfis.

Myndir eru lka brnausynlegar. En ar sem Laxness "br sr ekki bara", eins og menn gera dag, til Bandarkjanna egar salan gekk sem best ar landi ri 1946, eru engar myndir til af v slutmabili lfi hans er hann nai t og fingri, en fkk aeins skitna 24000 dali fyrir slu yfir 400.000 sundum eintaka. Menn sem mynda sr a kaptalisminn s svo vondur, hjakka einum of miki sama farinu. Hann er hreinn daumur.

Nveri, sta ess a kaupa bk, var sendisveinn Fornleifs Inc. a skoa gamlar myndir netinu og keypti nokkrar hj kngularmanni af slenskum ttum sem er me launverslun Lettlandi.Kngulin kaupir gamlar blaaljsmyndir og selur mnnum sem elska sguna of miki.

Myndirnar sem senditkin festi kaup hfu snum tma veri eigu Svenska Dagbladet. Blai, sem er vst enn til, hefur losa sig vi r, vonandi eftir a hafa teki af eim sknir. En ar sem ntmaflk stelur bara myndum af netinu og Laxness er vart lengur talinn vera lklegur til einhvers MeToo skandala hafa allar gamlar myndir af Laxness Svenska Dagbladet, nema sundsklumyndir, veri ltnar flakka fr Svenska Dagbladet.

Menn hafa lklegast aldrei heyrt um ljsmyndasningu bk, en slkt er einmitt hgt frbkum. Hr eru rjr hugaverar myndir af Laxness sem teknar voru Stokkhlmi ri 1955.

Laxness og arir verlaunahafar 1955 (efst): Hr sji i Halldr me rum verlaunahfum ri 1955. Fr vinstri m sj Halldr,Svann Hugo Theorell (1903-1982) sem fkk verlaunin lknisfri; vnst Bandarkjamanninn Vincent du Vigneaut (1901-1978) sem hlaut verlaunin efnafri; nstan Bandarkjamanninn Willis Lamb (1913-2008), sem hlaut verlaunin elisfri og loks Bandarkjamanninn Polykarp Kusch (1911-1993) sem deildi verlaununum elisfri me Willis Lamb.

IMG_20210722_0008 C

Laxness skoar verlaunaskjali samt Hugo Theorell: Theprell fkk Nbelinn fyrir afrek lknisfri. eir dst a verlaunaskjali Laxness.

1-1

Laxness skemmtir snskum konum: Hr situr Laxness vi hbor rhsi Stokkhlms, me merkiskonunni Ainu Erlander (1902-1990), sem var vel menntaur str og efnafringur fr Lundi, sr vi hgri hnd. Aina var eiginkona snska forstisrherrans Tage Erlanders, og er kannski mest ekkt fyrir a hafa stofna hjlparsamtk fyrir strshrj brn skalands, eftir aSvj geri heldur lti fyrir brn sem voru ofstt af Hitler.

IMG_20210722_0006 D

Vi vinstri hnd Laxness situr snska prinsessan Margaretha (f. 1934) sem dag heitir Mrs. Ambler og br nrri Oxford. Greinilegt er, a Laxness hefur huga kvennanna allan, enda var hann fyndinn maur.


14

Poets, Essayists and Novelists - Laxness sem formaur PEN slandi skldai um fer sna til Buenos Aires

PEN

skjalasafni vestan hafs og suur Austin Texas, ar sem krrassar voru eitt sinn meira hvegum hafir en frumbyggjar Amerku, eru til merk skjl sem tengjast Halldri Laxness.

Miki af v sem hefur veri framreitt hr blogginu Fornleifi jl 2021 frbkinni um Halldr Laxness Fornleifi er tta r skjala og bkasafni vi hsklann Austin, sem ber nafn Harry Ransoms, Harry Ransom Center.

Skjl tgfufyrirtkisins Alfred A. Knopf, fr kvenu tmabili, eru geymd essu merka skjalasafni, sem veitti mr fyrstum slendinga agang a skjlum um Halldr Laxness safni Knopfs, mean safni var harlst almenningi vegna COVID 19 pestarinnar.

Einn af skjalaflokkunum, sem notair eru hr frbk Fornleifs um Halldr Laxness, ber heiti Knopf Records, Box 49,4. a inniheldur skjl umtttku slands PEN International (sem upphaflega ht Poets, Essayists and Novelists ea The PEN Club en var sar kalla The P.E.N., An International Association of Writers) Samtkin voru stofnu ri 1921. slensku hefur sambandi lengstum veri kalla Alja Rithfundasambandi en n ori tala menn mest um PEN-Iceland. g hef heyrt, a egar samtkin voru a reyna a ba sr til vefsu datt mnnum hug lni pen.is, en a var egar uppteki hj einhverjum dnum.

Annars hafa PEN lengst a veri aljleg samstusamtk ritfrra manna sem telja klbba vera sr til gangs. essum klbbum mtmla eir t lofti egar illa settur kollega eirra er pyntaur ea drepinn fyrir skoanir snar merkum fautarkjum eins og t.d. "ssalista"paradsinni Kna og nja Str-Tyrklandi, mean a arir ritfrir menn, sem jafnvel eru lka melimir PEN eru spena hj Kna og vildarvinir Tyrklands og hrauna ar srstaklega yfir eina j, sem n er sjlfri kennt um rlg sn 20. ld, egar str hluti Evrpu rottai sig saman undir forystulandi fasismans til a trma eim sem Evrpa hafi jaga og svna allt fr v a sonur snikkara Jersalem, sem ekki finnst neinu manntali, var tnefndur sem frelsari germanskra fauta r dimmum skgum Evrpu og vintraprinsa sem vildu drepa trleysingja vi botn Mijararhafs undir krossmarkinu.

Af hverju skjl varandi slandsdeild PEN fr tmabilinu 1929 til 1950 hafa enda Harry Ransom Center i Austin, Texas veit g ekki nkvmlega. sland var lengi hluti af Vesturevrpudeild Alja rithfundasambandsins / PEN London. Flest brfanna eru afrit af brfum til og fr slandsdeildinni til Hermon Ouds sem var forseti PEN sambandsins me asetur London.

Hugsast getur, a Blanche Knopf hafi veri virk starfi PEN, og fengi afrit af brfum sambandsins Lundnadeildinni til a hafa fulla yfirsn yfir allt sem gerist. annig var hn bara hn Blanche Knopf. Hn var nefnilega a hjlpa rithfundum af eirri j sem Evrpa kva a ofskja - sem hn sjlf og maur hennar tilheyru, og sem H. Laxness uppi slandi talai sar um smu andr og egar hann sti sig Mogganum t af banni vi hundahaldi Reykjavk (sj 10. kafla frbkarinnar um Laxness).

Formaur PEN-deildarinnar slandi, Halldr Laxness, sem vari rtt ofsttra rithfunda PEN inginu Buenos Aires ri 1936, lkti mestu ofsknum gegn einum minnihlutahpi 20. ld vi andstyggilega stefnu Reykjavkurborgar gegn seppum og slefandi kjlturkkum ri 1970.

Laxness og PEN

a er von a einhver s farinn a spyrja sig, hva Laxness komi PEN vi, fyrst visguritarar skldsins hafi ekki teki eim heiurstitli hans.

Laxness fr PEN rstefnu Buenos Aires ri 1936 og Fornleifur hefur skrifa um a ur, eftir a hann fr b hausti 2017. Halldr Gumundsson greinir fr v bk sinni um Laxness, a Halldr hafi hitt Stefan Zweig, er eir sigldu til Argentnu. Myndin, sem g s ri 2017, fjallai einmitt um Zweig (sj hr).

Laxness og fr Inga fru gst 1936 til Lundna, bjuggu Great Northern Hotel vi St. Pancras jrnbrautastina og sigldu me British Mail faregaskipinu Highland Brigade til Buenos Aires.

Annars skrifar Halldr Gumundsson ekki aukatekinn stafkrk um a Laxness hafi veri teki a sr a vera formaur slandsdeildar PEN og er a afar furulegt.

Forsetar PEN deildanna eru mikilsmetandi menn. En Halldr Gumundsson minnist vitaskuld "feraflaga" Laxness um bor Highland Brigade, manninn sem Laxness segir fr endurminningum snum, heimsfrgt skl sem sagi Halldri a hann tlai a flja til slands nsta stri og hrast kvistherbergi Reykjavk; manninn sem Laxness rddi vi leiinni til Buenos Aires. Maur er nefndur Stefan Zweig.

Sasti tanginn Buenos Aires og Zweig

450px-Alcantara__Rio_by_Kenneth_Shoesmith

a er aeins eitt lti vandaml eirri frsgu Laxness sem Halldr Gumundsson hefur eftir honum (me leyfi): Laxness og Inga sigldu skipi Royal British Male, Highland Brigade(sj nafn Laxness faregalsista Highlands Brigade ann 15. gst 1936 hr), mean a Stefan Zweig sigldi Alcantara fr Southhampton (sj mynd hr ofar; Sj faregalista tlendingaeftirlitsins breska hr) ann 8. gst 1936.

Allt sem eirra fr milli leiinni til Buenos Aires er alfari hugarburur Halldr Laxness og skldskapur. Hvort etta er einsdmi, ea hvort vi megum bast vi meiri skldskap af essu tagi r smiju Laxness, veit g ekki, en g mli me v a menn fari aftur og mun betur niur kjlinn vilsingum Laxness sjlfs og minningarbrotum. a er greinilega engin sagnfri.

Vi essu er ekkert anna a segja en: Laxness var ntrulega skld - ea annig fr um showfer .

Royal-Mail-Lines-Highland-Brigade-Chieftain-etc

RMV-Highland Brigade sem Halldr Laxness og Inga kona hans sigldu til Buenos Aires. Stefan Zweig var ekki essu skipi me Laxness, eins og Halldr hlt fram vittum snum. Skjl National Archives i Kewstafesta a; sjhr og hr.

stefan-zweig-1936

Herr Laxness, wer ist Sie? - Zweig lei til Buenos Aires skipinu Alcantara. ar um bor var enginn Herr Laxness.

Halldr Laxness virist hafa teki vi formannstitli slandsdeildar PEN ri 1929 af Jni Leifs tnskldi, sem einnig taldi sig fran penna. Jn Leifs notai sr PEN fyrst og fremst til a ota snum tota og 2-3 mnnum slandi a auki, meal annars Gunnari Gunnarssyni, sem sar lsti blessun sinni yfir innlimum Austurrkis Zweigs skaland Hitlers ur en hann gekk san fund Hitlers ri 1940 sta ess a sinna haustverkum bgari snum austur Hrai.

Jn Leifs hafi einfaldlega of miki a gera til a sinna PEN mlefnum slandi, sem virist mest hafa gengi t a finna einhverja til a taka mtisrstkum, en vel stum konum, fr Bretlandseyjum sem vildu ferast til Sgueyjunnar norri til a sj hvar Gunnar skokkai um. Laxness tk vel mti slkum feralngum ef hann hafi tma.

Screenshot 2021-07-28 at 06-49-55 #100PENMembers No 17 Hermon OuldEn Halldr hafi greinilega skp ltinn tma til a sinna essum fna selskap, og nefnir a nr llum brfum snum til Hermon Oulds forseta PEN sambandsins Lundnum. Hermon Ould (1885-1951) var einstakur maur, sem hafi meira gaman af a skrifa til flks en a vera rithfundur. Hann er annlaur fyrir frnfs strf sn fyrir PEN, eins og lesa m umhr.

Rtt fyrir jlin 1935 skrifai Laxness enn eina ferina og afsakar slahttinn sr varandi PEN-mlefni me fmenni og sm slendinga og mikilli tiveru slenskra sklda tlndum. En hann er greinilega sjlfur farinn a beina radarnum suur til Argentna ri eftir, ar sem hann tlai a styja ltilmagnann, eftir a hann rukkai ritlaun sn tvgagn skalandi (sj hr), hann ljgi v endurminningum, a hann hafi aeins fari eina fer til skalands ri 1936.

Laxness to Oud 13 Decemer 1935

Laxness og andinn Erwin Magnus

skalandi talai Laxness greinilega ekki sem sannur PEN-melimur, mli hins ofstta anda verks sns, flttamannsins og gyingsins Siegmund Erwin Magnus (1881-1947) sem samt mjg gri hjlpannarrar konu sinnar, Elnu Nathansen, sem var dnsk, hafi tt Sjlfsttt flk yfir sku. Bkin fkk titilinn Der Freisasse.

Erwin Magnus notai dulnafni Eleonore Voeltzel egar bkin kom t Leipzig / Wien / Berlin 1936, meal annar vegna ess a Erwin Magnus hafi ekki starfsleyfi Danmrku tleg sinni, lkt og flestir gyingar sem foruu sr flatneskjuna Kaupmannahfn. Laxness mun svo hafa skrtnasistum fr v a andinn vri gyingur fr skalandi.

- Erwin Magnus starb am 31. Mrz 1947 in Kopenhagen – weitgehend verarmt

er a sem umheimurinn veit um endalok Siegmund Erwin Magnus, sem ekki hafi tk v a kra t peninga sna Nas-skalandi eins og Halldr Laxness sem fr tvr ferir anga.

Erwin Magnus

Erwin Magnus andi Sjlfsts flks, sem aldrei fkk full laun fyrir vinnu sna.

Eitt af v fa sem Laxness geri fyrir PEN var a grennslast fyrir um hagi ska rithfundarins og ssaldemkratans Alberts Daudistels (1890-1955) og konu hans Edith Daudistel Lazarus sem var danskttaur gyingur. g hitti eitt sinn frnda hennar flugvelli Krt fyrir mrgum rum san og tvegai honum sar msar upplsingar um hagi Edith og manns hennar, meal annars fr fur mnum sem kynntist fr Edith. Laxness skrifai eftirfarandi til PEN um hagi Daudistel-hjnanna slandi:

Daudistel

Albert Daudistel

My dear Mr. Ould:

Thanks for you two letter, Mr. Albert Daudistel and his wife were at my apartment the other day and I daresay there are not many German refugs having such a happy time as they. They have never had a shade of trouble with autoritites here, on the contrary, they have been receiving a montly subsidy of about 10 from the Icelandic government for years now. Besides, Mrs. Daudistel makes "Icelandic souvenirs" for the garrison people and this is getting quite a source of income to her now. They have had good friends here from the first, people who were willing to help them and pull the wires for them. They are well clad and look happy.

(22. aprl 1942).

daudistel i udl2 - Kopi

Edith Daudistel Lazarus, ur en hn lifi v a gera hreint Reykjavk.

Ef teki er mi a v a afi Halldrs Gumundsson, nafni hans Stefnsson, rithfundur, var einn a eim sem astouu Daudistel-hjnin slandi - samt t.d. Birni Franzsyni (slenskum kommnista sem lkti gyingi vi nasista jviljanum sj hr), er mjg miur a Halldr Gumundsson hafi misst af vitnisburi Laxness um au hjn.

En Auur Laxness sagi ungum, skum frimanni smu sgu af Daudistel og g hafi heyrt fur minn og Ott Arnald Ottsson (Otto Weg) segja um Daudistel. Hann var a llum lkindum algjr hstyrann sem aldrei veitti Edith sj dagana sla slandi. Ssalismi ogkvenrttindi fru ekki endilega saman eim tma.

PEN-Iceland arf vst a fara a endurrita sgu sna og n ir enginn skldskapur ea rangar tilvitnanir, jafnvel a Halldr Laxness hafi veri formaur.


Spionen med de gulbrune jne

Olaf Olsen 2

Da en medarbejder ved Syddansk Universitet for nogle r siden kastede bomben om tidligere rigsantikvar Olaf Olsens arbejde for den russiske ambassade i Kbenhavn i 1947, stod det klart for mig, at denne medarbejder ikke gravede oplysningerne om Olsen op selv. Han fik granaten lige i hnden fr han smed den.

Jeg havde allerede hrt om Olsens aktiviteter fra en tidl. arkivar i Rigsarkivet. Den arkivar havde, og har, tt kontakt med Spion-Bent (Bent Jensen) som har viet sit liv til en totalt meningslse opgave: At sammenstille danske kommunister med danske nazister. Verdens Spion-Benter er som bekendt ikke verdens mest njagtige historikere - sdan som det bl.a. blev beskrevet i afsnittene her p Fornleifur i sidste uge om mindesmrket om Gumundur Kamban, som man krvede fjernet p forkert grundlag og rettede dermed meget grusomt bager for smed. "Ofret" var selv faktisk mindre fin i kanten en Kamban (se nrmere her).

verst ser i et billede af min tidligere professors ansgning om fremmedpas i Sverige. Det var i 1943 han havde brug for sdan et. Min professor var Olaf Olsen. I rhus var alle ligeglade, men i Lund var han teknisk set jde, om han ville det eller ej. Bde Jdedommen og Nrnberg-lovene, som Sverige arbejdede efter i stil med de danske politifolk, betegnede Olaf som jde; Og tyskerne, som Danmark samarbejdede med var i gang med en systematisk udslettelse af det jdiske folk - hvis Bakspejls Benter ikke skulle have opdaget det.

Olaf Olsen 3

Spionen og jden med de gulbrune jne (se hele ansgningen her). Selvom Olsen havde mere pondus en Paven som arkolog, har jeg faktisk turdet se Olsen dybt i jnene, bl.a. til fllesnordiske mder og i studienvnet p hans/vores institut i rhus, hvor jeg blev valgt ind som frstersstuderende, fordi flere ldre studerende troede at "islndingen" var en jovial, lyshret evighedsstuderende fra lborg som viste sig at hedde Ole og gik i en gammel hvid Finlandskrigsfrakke, der lugtede af sved (ja, sdan s islndinge ud i den danske bevidsthed i 1980). Jeg tog dog bussen til instituttet i stedet for at tlte derhen p min Islnder, den gulbrune Rauur, som har vret dd lnge. Jeg turde godt se Olaf Olsen dybt i jnene, bl.a. over en stegt islandsk grgs p Hotel Holt i Reykjavk, en middag som Olaf roste meget lnge efter mdet og brugte som et sammenligningsgrundlag for andre statslige middage i arkologverdenen, indtil jeg p Restaurant Els mtte erkende nederlaget til den danske gs. Men jeg s ikke noget gulbrunt i Olsens jne. Ingen brune kartofler. Lyset er ganske vist helt anderledes i Sverige end i Danmark, m jeg indrmme, og i Dannevang er der visse steder meget mrkt - og klarsynet ringe derefter... og erkendelsen liges.

Jo mere jeg tnker p Olaf Olsens aktiviteter i 1947, desto mere forstr jeg manden - min gamle professor. Han var ndt til at flygte fra Nazi-Danmark. Hvorfor skulle han, som en 19-rig efter befrielsen ikke kmpe for en ideologi som var det helt modsatte af den som han mtte flygte fra - i et land som stadig behandlede jder som lort? En jde som har svrt ved at forst det, har i det hele taget ret svrt med forstelsen.

Olsen kunne i 47 ikke udregne verdens gang s nje som nutidens bagkloge Benter kan det. Sovjet bd ikke p mere renvasket ideologi end andre stormagter, men det var der f der regnede ud med det samme; Med mindre man var SS-frivillig p vej til at udrydde jder og Verdenskommunismen.

Men en ung og impulsiv mand som mtte flygte fra Danmark - fordi den fantastiske kollaborationspolitik "reddede jderne" (sdan som nogle udtrykker det i dag) - var dog alligevel klogere i 1947 end de danske historikere som anklager folk for spionage - og ikke mindst dem som i fire r frte stttekampagne for Donald Trump p klovnesiderne i Berlingske Tidende, alt imens Trump gejlede nynazister op i USA og krte igennem Jerusalems gader i en hvid cadillac og lovede de troskyldige et evigt rige.

Der fandtes enkelte jder i Danmark, som i noget, som kun kan betegnes som en underlig sindstilstand, forsgte at samarbejde med dansk politi mod deres trosfller og endda sammen med Gestapo. En af dem brugte mendsandtens navnet Bent - Bent Jacobsen. En af de to "rlige" Benter, som var hrdest ud efter Olaf Olsen i sin tid, har naturligvis glorificeret en jde som ville slge Gestapo oplysninger om danske modstandsfolk. Den Bent blev til en supermand, medlem af tre modstandsbevgelser jfr. en af disse kommunistjgende Benter, som aldrig behver at undersge kilderne. Men det var alt sammen en skrne.

Benter, som ser det hele i bakspejlet, er jo yderst konsekvente og korrekte mennesker.


Misbrug af mindesmrker 1 - 4

I

IMG_2368 c

Den 13. august 2021 bragte Berlingske Tidende en redaktionel rettelse. Jeg havde bedt bladets ansvarshavende redaktr, Tom Jensen, om at foretage en rettelse, da en af bladets journalister, Bent Bldnikow, henviste fejlagtigt og bevisligt mod bedre vidende til min bog Medaljens Bagside (2005):Rettelse 13.8.2021

Rettelsen, som Berlingske Tidendes redaktr foretog, kan man seher p den redaktionelle side i Berlingske den 13. august 2021. Fejlen blev ogs rettet i den nvnte artikel af Bent Bldnikow (se her), dog uden at man kunne se, hvad der blev rettet. Den oprindelige version kan derimod lses her og lseren selv sammenligne forskellen.

Jeg takker hermed venligst Berlingske Tidendes chefredaktr, Tom Jensen, for rettelsen, som dog ikke var helt fyldestgrende, fordi en af de aspekter jeg bad om en rettelse af, og som ikke fremgr af min bog Medaljens Bagside, blev glemt.

Nr man nsker at fjerne brudstykker af fortiden, fjerner man altid noget af nutiden

Ikonoklasme, fjernelsen af symboler og ikoner fra en religion eller mindesmrker fra en tidligere styreform eller era, er den nye ahistoriske trend.

Ikonoaklaster nsker udslettelse af alt der kunne minde dem om noget som de ikke kan lide. Denne udryddelsestrang ses blandt Talibaner og ISIS, svel som blandt frihedselskende mennesker i Vesten. En afart af ekstrem ikonoklasme er nr man fjerner mindesmrker og monumenter, som ikke behager folk i det 21. rhundrede. Folk som krver fortidens historie og religioner udraderet har i bund og grund ikke mod til at se fortiden i jnene, og ej heller lre af den og dens mange fejltagelser.

Visse monumenter, ssom mindesmrker i de baltiske lande, hvor hjemlige jdemordere bliver hyldet som frihedshelte, fordi de efter mordene p den jdiske lokalbefolkning bekmpede russerne/kommunismen, er derimod s perverse, at en velovervejet fjernelse af monumenter for de lokale mordere er den eneste reelle lsning i en demokratiproces som f.eks. Estland, Letland og Litauen siges at vre i.

Fjernelse af fortidens fysiske levn er i det hele taget en farlig proces. Hvis alle derimod kunne lre af fejltagelser i fortiden, ville frre mennesker lide af den sygelige og primitive nedrivningstrang som ses vidt og bredt p kloden i dag.

Vil man have mindesmrker over Nazi-mordere vk, sdan som man forsger det i de baltiske lande, er det helt forsteligt; Men en plakette over en islandsk forfatter med nazisympatier som ikke begik forbrydelser som frte til tab af liv, er noget helt andet.

For nylig blev min bog Medaljens Bagside p det groveste fejlciteret i Berlingske Tidende i forbindelse med forsg p at f en mindetavle om en islandsk nazi-sympatisr som blev skudt den 5. maj 1945 i Kbenhavn, fjernet fra en husmur ved Upsalagade 20 p sterbro i Kbenhavn. Nu er tavlen fjernet (seher).

Onsdag d. 11. august 2021 talte jeg telefonisk med en islandsk ven, som besgte sin familie i Kbenhavn. Han nskede mig bl.a. tillykke med omtalen i Berlingeren. Hvilken omtale?, spurgte jeg meget forbavset. Jo med forsget p at f mindeplaketten om den islandske forfatter Gumundur Kamban (1888-1945) fjernet fra en husmur i Upsalagade 20 p sterbro i Kbenhavn, svarede min ven.

Jeg kunne meddele min ven fra Island, at den sag havde jeg intet med at gre, samt at jeg ikke kendte til artiklen i Berlingske Tidende, skrevet af Bent Bldnikow. Jeg havde vret i Jylland p sommerferie og for at tage afsked med min svigerfar som dde d. 12. august.

Nh, men han henviser til dig ... din bog". Det er meget muligt", sagde jeg, men Bldnikow har jeg ikke hrt noget fra i 10 r, for jeg var vist ikke hjreorienteret nok for ham, forklarede jeg;

Men nyheden var ogs med i Mogginn [klenavnet for den islandske morgenavis Morgunblai], fortstte min ven, og jeg var lige s overrasket som fr, for artiklen i Morgunblai havde jeg heller ikke lst.

Jeg undersgte straks de to artikler. Bent Bldnikows artikel henviste ganske vist til min bog Medaljens Bagside (Forlaget Vandkunsten 2005), men artiklen iMorgunblai var blot et referat af artiklen i Berlingeren d. 9. september 2021.

Artiklen i Berlingske Tidende er skrevet af en journalist som har en historiker-baggrund, og som nok er bedst kendt som manden som fr gamle frontkmpere p venstrefljen til at se rdt. Bldnikow bruger tit morsomme ord som "konsensushistorie", hvad al sort-hvid historieskrivning i bund og grund er. Dem der overbeviser masserne bedst vinder historiekaplbet.

Bldnikows kamp mod f.eks. Bo Lidegaards rosenrde historieskrivning er derimod meget prisvrdig. Lidegaard anvender sig af en form for historisk ikonoklasme, fordi kritik af et vedtaget, men ogs ofte snvert syn p nye historiske opdagelser, slet ikke bliver drftet i hans bger og i visse tilflde bliver de affejet af Lidegaard og ligesindede som "moralisme". Hvad kan man ellers forvente fra en dansk historiker som f.eks. ikke mener at der herskede kolonitilstande i Grnland og som konkluderer at samarbejdspolitikken, (kollaborationen med tyskerne), var en velsignelse for jderne i Danmark? Det kan f alle rlige mennesker til at reagere.

Samtidig har Bldnikow selv haft en ret ahistorisk mrkesag: Han var fremtrdende i rollen som den mest markante og helhjertede danske sttter af prsident Donald Trump. Iflge Bldnikows eget udsagn, lyttede han ikke en gang til sin mor da hun rdede ham at holde nallerne vk fra Trump. "De andre forstr ikke Trump" var hans gennemsnitlige 5-rs analyse i Berlingeren, eller helt indtil amerikanske tosser og antisemitter indtog Capitol Hill under Trumps opfordring. Siden da, har Trumps selvudrbte danske propagandist p Berlingeren vret uhyggeligt tavs og stoppet sin tidligere dans om den orange tyr i det Hvide Hus (se f.eks.her).

Grimme fejlcitater

Jeg kunne straks se, at min gamle ven, journalist Bldnikow ved Berlingske Tidende, havde beget to alvorlige og benbart overlagte citatfusk i de to citater, hvor han henviser til mig i sin artikel. Det et en artikel som gr ud p at en kvinde i Kbenhavn, Charlotte Thalmay, krver at mindetavlen for Gumundur Kamban ved Upsalagade 20 blev fjernet, fordi hun mener - mod bedre vidende - at hendes bedstefar, Jacob Thalmay blev stukket af islndingen Gumundur Kamban.

Bldnikow pstr flgende i sin oprindelig ikke rettede artikel (seher):

I bogen Medaljens bagside (2005) har arkologen Vilhjlmur rn Vilhjlmsson skrevet om Kambans samarbejde med nazisterne med kilder fra Rigsarkivet som grundlag. Iflge disse kilder besgte Kamban ofte Shellhuset, der var Gestapos hovedkvarter. Vilhjlmsson skriver, at Gudmundur Kamban angav frihedskmperen Jacob Thalmay til nazisterne.

Bldnikows sjuskede omgang med fakta i dette tilflde er benlyse og ligefremt pinlige. Derfor har Berlingske Tidende offentliggjort en rettelse.

Jeg har ingen steder i min bog skrevet, at jeg byggede mit udsagn om Jacob Thalmay p kilder i Rigsarkivet (se bogafsnittet her).

Jeg henviste meget tydeligt i fodnote 607 til kapitel 3 i min bog Medaljens Bagside, til Mark Thalmay, en nev til Jacob Thalmay. Anden viden havde jeg jeg ikke i mit korte afsnit om Thalmays arrestation og deportation, da min bog Medaljens Bagside udkom i 2005.

Bldnikow fremfrer ogs en anden sjusket usandhed i sin artikel d. 9. august 2021 i Berlingeren:

Iflge Vilhjlmur rn Vilhjlmsson var Kamban ikke blot p nazisternes lnningsliste for at skrive om tang, men langt mere aktiv p nazisternes side i krigen. Sledes besgte Kamban den nazistiske propagandaminister Joseph Goebbels i Berlin, hvor han foreslog, at nazisterne invaderede Island.:

Man skal ogs lede lnge efter disse pstande i min bog, for der findes de ikke; Hverken et eneste ord om tang eller Goebbels i forbindelse med Kamban bliver nvnt i min bog Medaljens Bagside. Bent har tydeligvis fet en underlig form for assistance, eller blandet andre kilder sammen med oplysningerne i min bog.

Sprgsmlene som jeg str tilbage med er disse:

Har historikeren Bldnikow mistet fornemmelsen for historiefagets fundamentale kildeomgang og finesser, eller har journalistikken fordrvet historikerens njagtighed? Mske er han snarere henfalden til den kunst som hans forgudede Trump altid beskyldte andre for, nemlig at skabe fake news?

maxresdefault

Jeg er desvrre tilbjelig til at tro, at det sidste mske er tilfldet, for Bent Bldnikow skrev sin artikel i Berlingske Tidende d. 9.8.2021 aldeles mod bedre vidende. Dt skal naturligvis dokumenteres og det gr jeg bl.a. i de flgende tre afsnit.

II

IMG_2453 b

Foto: V. . Vilhjlmsson

Der er altid en forhistorie

Forhistorien/baggrunden skal man have med i al historieberetning, for den kan ofte bedst forklare et senere hndelsesforlb som man nske at koncentrere sig om. Mange griner ofte af tyskerne for at bruge ca. 1/5 dele af et fagligt vrk for at gennemg Stand der Forschung. Men den skik er da ikke s drligt endda.

Manglende oplysningerom "forhistorien" er netop grunden til at Bent Bldnikow lavede to grove fejlhenvisninger til min bog Medaljens Bagside i en artikel om i 2021. Bldnikow nskede kort sagt ikke at bringe faktuelle oplysninger (som han havde modtaget fra mig i en e-mail) men valgte i stedet for en skrne som umuligt kan dokumenteres.

Fra 2008-2010 var jeg ansvarshavende redaktr for tidsskriftet RAMBAM, som bliver udgivet at Selskabet for dansk jdisk historie og forskning. Bent Bldnikow, som var en af mine gode venner, vores store modstninger i politiske standpunkter til trods, var formand for selskabet p samme tidspunkt. Jeg var ulnnet redaktr, men havde derimod fuldt rderum over, hvad der blev skrevet i tidsskriftet, naturligvis i godt samarbejde med bestyrelsen.

I 2010-2011 arbejdede jeg, samt en tidligere redaktr af skriftet, p en artikel om tvivlsomme, mske lovstridige konomiske transaktioner beget p Det Dansk Jdiske Museum. Museet sgte midler til driften sdan at museet midlertidigt kunne oppebre driftssttte fra Kbenhavns Kommune, hvis likviditeten p museet vel at mrke var i orden. Men det var den langt fra at vare. Museet var det som man kalder bankerot.

En nyansat historiker ved museet havde fet en forskningsbevilling, som dkkede hans stilling. Men ude af det bl blev den meget dygtige og produktive historiker Torben Jrgensen fyret af museets leder, Janne Laursen, fordi han kritiserede hende. F mneder senere godkendte medlemmer af museets bestyrelse brugen af pengene fra den fyrede Jrgensens remrkede bevilling som en slags garanti for en to r driftsbevilling som de kunne f fra Kbenhavns Kommune. Den bevilling var fundamentet til en senere helt ekstraordinr, permanent statssttte til dette ene museum, uden et sidestykke. Den usdvanlige og ulovlige tjeneste blev afhjulpet af nogle af Dansk Folkepartis politikere i Folketinget, som gennemtrumfede en statssttte til museet i en tid hvor intet museum i Danmark i flere r havde oppebret en statssttte til driften.

Dokumentation for denne ulovlige omgang med forskningsmidler havde vi modtaget fra Bent Bldnikow selv, som ivrigt havde kmpet i flere r mod ledelsessvigt i Dansk Jdisk Museum.

Men p grund af pres fra en advokat i museets bestyrelse, en gammel ven af Bldnikow, vendte Bldnikow p tallerkenen, og forbd mig at skrive om Dansk Jdisk Museums vej til statsgarantien. Jeg oplyste formanden, at det kunne han ikke. S "fyrede" Bent Bldnikow mig telefonisk fra "stillingen" som redaktr p RAMBAM - hvis man kan kalde udelukkelse af en kritisk redaktr, som ikke modtager ln for sit arbejde, for fyring.

Injurierende udtalelser sendt fra Berlingske Tidende

Denne underlige fyring var, i og for sig selv, i orden med mig. Samarbejdet med Bldnikow var ingen fornjelse. Men de injurierende e-mails som fulgte fra Bent Bldnikow fra hans e-mailadresse hos Berlingske Tidende, blev mig for meget. Jeg mtte kontakte Lisbeth Knudsen, Bldnikows chefredaktr - som kaldte Bldnikow p tppet og satte ham ordentligt p plads. Siden da har jeg ikke hrt fra Bent Bldnikow.

Men Bldnikow tillader sig ogs at henvise forkert til mine vrker uden at have vret i kontakt med mig i 10 r - bl.a. fordi jeg var for "rd" for hans smag. Jeg kender ikke den politiske farveskala i Bldnikows univers, men han ser ofte rdt. Meget af hans journalistik p Weekendavisen, da han arbejdede der, gik ud p at f danske kommunister og socialister til at krybe til korset og bekende sine synder, som om de i ondskab var af samme kaliber som danske nazimedlbere. Den mission forekom da lidt sr og endda latterlig til tider.

Spion-Bent spger

Mit venskab med Bldnikow, som jeg skrev faglige artikler sammen med, kom p prve lnge inden han "fyrede mig". I 2000-2002, da jeg var seniorforsker ved Dansk Center for Holocaust og Folkedrabsstudier (DCHF) i Kbenhavn, fik jeg slynget i hovedet af det jeg troede den gang var min gode ven Bldnikow, at jeg stod bag en udelukning af historikeren Bent Jensen, p centret.

Bent Jensen, som i den periode var Bldnikows store idol, havde bedt om ansttelse p DCHF, men Jensen nskede ikke at vre fysisk tilstede p centret i Kbenhavn, men derimod sidde p Fyn og forske i kommunismens grusomheder som han p det groveste sammenligner med nazismens. Bldnikow som bragte mig denne anklage, troede blindt p sin mester, Bent Jensen. Jeg skulle, som sagt, have haft et eller andet at gre med direktr Uffe stergaards afvisning af Bent Jensens evt. ansttelse at gre. Det havde jeg ad gode grunde overhovedet ikke.

Jeg sad ikke i noget rd eller nvn ved DCHF. Jeg var der for at foretage forskning, som udkom i en bog, som Bldnikow ikke kan henvise korrekt til i 2021, nemlig Medaljens Bagside. Til trods for forsg p at overbevise Bldnikow om, at jeg ikke havde noget med afvisningen af Bent Jensens ansttelse ved DCHF at gre, valgte Bldnikow at tro p sin ideologiske partner Bent Jensen.

Senere erfaring har vist, at det kan vre varsomt at tage alt som Jensens skriver for plydende, f.eks. anklager om spionage for fremmede magter. Jeg er blot glad for at jeg ikke fik et spionstempel p mig sdan som nogle af Jensens ofre har fet. Jeg skulle "efter sigende" have spndt ben for ham p Dansk Center for Holocaust og Folkedrabsstudier. Men det er en lodret lgn, som Bldnikow desvrre faldt for.

Snublestenene

Bent Bldnikow, forfatteren til artiklen i Berlingske Tidende om minetavlen i Upsalgade, som Charlotte Thalmay krvede fjernet, kontaktede mig ikke da han skrev sin fejlfyldte artikel om mindetavlen i Upsalagade - og det gjorde han heller ikke, da han for nogle r siden i en artikel i Berlingske Tidende pstod, at han selv var ophavsmanden til projektet med snublesten i Danmark. Det er ogs en uforskammet usandhed. Bent havde intet med det oprindelige snublestensprojektet at gre.

Jeg var ophavsmanden, sammen med en lille gruppe mennesker med tilknytning til Selskabet for Dansk jdisk historie. Jeg skrev nogle artikler i RAMBAM om stenene (se f.eks. her). Jeg modtog tilladelse fra Kbenhavns Kommune til placering af stenene, men mindre heldig var jeg med at finde penge til projektet. Den tyske kunstner Gunter Demnig stillede som et krav, at jder eller deres familier ikke betalte for sten for jder. Derudover havde visse danskere som jeg kontaktede benlyse fordmme overfor jder og mente, at de mtte selv kunne betale for sdan et projekt.

Men verdens rigdomme er skvt fordelt, velhavere har der aldrig vret mange af blandt danske jder. Jeg fulgte ogs stringent Gunter Demnigs pbud om, at jder ikke mtte betale for snublesten. Jeg havde derfor - og desvrre - ikke held med at finansiere projektet.

Da Bent Bldnikow blev snublestenenes fader i Danmark

Mange r efter at jeg blev "fyret" fra den ulnnede stilling som ansvarshavende redaktr for RAMBAM, begyndte Bent Bldnikow at figurere som "snublestenenes fader" i Danmark - i sine egne artikler. Nogle r senere blev der dannet en ny initiativgruppe, som havde bedre kontakter til storkapitalen end jeg nogensinde vil f, og det lykkedes heldigvis at f snublesten til Danmark.

Den nye snublestensgruppe vidste dog, til at begynde med, ikke andet end at "Bldnikow var initiativtageren til projektet i Danmark". Men efter at jeg tog kontakt til gruppens forstander og gjorde opmrksom p, at det var mig der i sin tid havde forsgt at starte projektet op i Danmark, blev jeg inviteret med ind i gruppen og de tilladelser som Kbenhavns kommune havde givet, da jeg sgte om dem i sin tid, blev prompte fornyet.

Bldnikow, som var med i den nye Snublestensgruppe, trak sig ud. Han nskede efter sigende ikke at sidde til bords med mig. Han havde vel sikkert ikke glemt den dag, hvor han mtte st skoleret hos Lisbeth Knudsen fordi han svinede mig p det groveste til i en e-mail sendt fra hans arbejde p Berlingske Tidende. Forhbentlig havde han ikke glemt at han "fyrede" mig som ulnnet redaktr af tidsskriftet RAMBAM, fordi jeg nskede at skrive sandheden om konomiske fiflerier i Dansk Jdisk Museums regi, som vel at mre var oplysninger som jeg oprindeligt havde modtaget fra Bldnikow selv.

Men nu har det vist sig, at til trods for en total afvisning af mig samt henvendelser fra mig, s mener Bldnikow benbart at han har ret til at henvise forkert til mit arbejde - og oven i kbet tage ren for andet jeg har lavet. Det er en tand for sygt, hvis jeg m sige min mening.

Thalmays minde hdres

Thalmay til webside (2)Fangefoto af Jakob Thalmay som blev bragt i Bogen Medaljens Bagside. Foto Rigsarkivet.

Med i den nye initiativgruppe for snublesten, som jeg blev inviteret ind i, var Charlotte Thalmay, som 2019 meget bombastisk krvede mindeplaketten om Gumundur Kamban fjernet fra Upsalagade 20 p sterbro; Der hvor Kamban boede p et pensionat, da han blev skudt af en modstandsmand som troede Kamban forsgte at f fat i et skydevben i sin jakkelomme. Iflge en nr ven af Kamban, nazisympatisren Kristjn Albertsson, var det Kambans vane at stikke begge hnder dybt i sine jakkelommer, da han var vred eller stress-pvirket. Dette oplyste Albertsson til de danske politimyndigheder i 1945.

Thalmays historie forvandles

I Snublestensgruppen kmpede Charlotte Thalmay frst og fremmest for at f en snublesten placeret for sin farfar Jacob Thalmay (hvis oprindelige navn var Suslowitch). Til min store overraskelse havde historien om Thalmay vokset betydeligt i hendes erindring siden jeg fik den lille oplysning fra Mark Thalmay, hendes slgtning som hun benbart ikke nskede at have nogen kontakt med.

Efter det frste mde som jeg deltog i i den nye snublestensgruppe, efter at jeg var blev inviteret med i den, gjorde jeg Charlotte Thalmay venligt opmrksom p, at jeg havde fundet ny viden siden min bog udkom, som ikke inkriminerede Gumundur Kamban, i forhold til hendes bedstefar. Jeg oplyste hende om brudstykker af den viden. De oplysninger ville hun ikke hre om. Jeg tilbd hende at vise hende det i arkivet, hvor hun kunne selv lse de oplysninger - men hun takkede nej.

P dagen for de frste nedlggelser af snublesten i Danmark d. 17. juni 2019, udkom Bent Bldnikows artikel (se her) om hendes bedstefar som modstandsmand, spion og helt, en historie som hun allerede i 2015 havde fet lanceret p hjemmesiden for mindestedet for koncentrationslejren i Mauthausen i strig (se her). Mauthausen var hovedlejren for lejren i Melk, som Thalmay blev sendt til p en ddsmarch fra Auschwitz.

Da jeg gjorde Charlotte Thalmay opmrksom p, at det hun og Bent Bldnikow skrev, overhovedet ikke stammede fra min bog, og at det i mine jne var ren fiktion. S modtog jeg underlige fornrmelser p messenger i Facebook fra Charlotte, som jeg downloadede. Kort efter afbrd hun vores FB-kontakt. Senere (17.6.2019) bragte Bldnikow s den hjemmestrikkede historie om Jakob Thalmay i Berlingeren uden at tjekke kilderne.

I klvandet p den nye historie om Jacob Thalmay, hvor han var blevet opgraderet til en jdisk helt, modstandsmand, spion og medlem af hele tre modstandsbevgelser, kontaktede jeg alle medlemmer af snublestensgruppen og gav dem vsentlige anonymiserede uddrag fra oplysninger om Thalmay sidste mneder i Danmark som jeg havde stdt p i Rigsarkivet ved arbejde for Simon Wiesenthal Centret i Jerusalem.

Fyret igen

I efterret 2019 skrev formanden for den anden snublestensgruppe i Danmark, Henriette Harris, som er bosat i Berlin, til mig, at min tjeneste ikke lngere var nsket i arbejdsgruppen for Snublesten i Danmark. Hun inviterede lidt senere Bent Bldnikows kone, antikvitetshandler Ira Hartogsohn, med i gruppen.

Man nskede tilsyneladende ikke at tro p en ekspert som kendte kilderne om personerne som skulle mindes og som var blevet inviteret ind i gruppen for at bidrage med sin viden. Fiktion var benbart mere interessant end fakta nr det drejede sig om snublesten og jdisk historie i Danmark.

Men fiktion var ikke noget som ophavsmanden til snublestensprojektet, Gunter Demnig, brd sig srlig meget om. Hans regler, som ophavsmand for dette udmrkede projekt, er p det groveste blevet brudt og sjoflet af den danske snublestensgruppe.

Jeg sendte i 2019 korte anonymiserede uddrag af de nye oplysninger jeg havde fundet i Rigsarkivet om Thalmay til Bent Bldnikow, fordi han havde troet p og lanceret en skrne i Berlingske Tidende d. 17. juni 2019 (se hans artikel fra den gangher). Han reagerede heller ikke den gang p min henvendelse. Hans vrede fra den gang han fyrede mig som ulnnet redaktr af RAMBAM var vist ikke blevet mindre i lbet af 10 r.

Derfor undrer det mig mske ikke s meget, at Bldnikow skrev som han gjorde i Berlingske Tidende d. 9. august 2021. Han skrev mod bedre vidende, da han sammen med en efterkommer efter en pstet jdisk modstandsmand og kontraspion, som faktisk ogs var vellnnet informant hos Gestapo i rollen som "Bent Jakobsen", krvede fjernelsen af en mindeplade for den islandske nazi-sympatisr Gumundur Kamban, en nazi-sympatisr som intet havde med Jakob Thalmays skbne at gre. Kambans uskyld fik Jakob Thalmays barnebarn besked om og liges Bent Bldnikow.

Bent Bldnikow fik i 2019 plidelige oplysninger om Thalmay. Dem sendte jeg til ham i en e-mail. I 2021 valgte han, til trods for at han er historiker, alligevel i den journalistiske skjorte, at lancere skrner som ikke kan dokumenteres. Derfor var to af hans stninger, "citater" fra mit vrk Medaljens Bagside, antageligt bevidst fejlagtige, hvis de da ikke ret og slet var usdvanligt drligt historiehndvrk. Det m Bldnikow have med sig selv. Arbejdet dmmer manden. Berlingske Tidende mtte dog bringe en rettelse. Man ville ikke risikere en klage fra mig til Pressetisk rd.

III

IMG_2461 b

Foran denne bygning p Carl Plougsvej 7 p Frederiksberg placerede man d. 17. juni 2019 en snublesten til minde om Jacob Thalmay. Dette var dog, strengt taget, ikke hans sidste bopl i Danmark. Snublesten skal placeres p det senest kendte adresse. Straks efter at Jacob Thalmay sendte sin kone og sn til Sverige, boede han hos en yngre kvinde (X) som han "ensidigt" havde forelsket sig i. Hun havde inden kommet i hans optiker og guldsmedeforretning p Vesterbro, og han var begyndt at give hende gaver.

Iflge de regler som den tyske kunstner og initiativtager for snublesten, Gunter Demnig, har sat, skal snublesten / Stolpersteine, placeres p den "sidste kendte bopl" for ofret som mindes. I dette tilflde blev det nske ikke opfyldt. Foto V. . Vilhjlmsson (2021).

Hvad vides der om Jacob Thalmay, som Bldnikow ikke nsker at hre dokumenterede fakta om, eller formidle dem til andre i sin rolle som journalist ved Berlingske Tidende?

Det m nu anses for at vre helt sikkert, at der i den eneste kendte retssag i det danske retsopgr, som indgende nvner Thalmays endeligt, ingen oplysninger er at finde om islndingen Gumundur Kamban som aktr eller ansvarlig for Jacob Thalmays skbne i 1943-44.

Dette havde jeg allerede meddelt Bent Bldnikow i en e-mail som han har aldrig umagede sig ved at svare p.

Den oplysning jeg fik fra Mark Thalmay, som jeg bragte i min bog Medaljens Bagside (2005), er dog mske ikke helt forkerte, for en anden islnding end Kamban spillede en rolle i en strafferetssag for den unge kvinde X i Rigsarkivet:

Jacob Thalmay var ganske vist p en eller anden mde involveret i hjlpen til jder i 1943, idet han efter eger sigende havde vilde planer, om med bevbnet magt at redde jder fra Horserd, herunder dele af sin kones familie.

En ledende skikkelse (EE) i modstandsgruppen Studenternes Efterretningstjenestekom til et mde i lejligheden p Christianshavn, hvor Thalmay havde fet husly hos den yngre kvinde X, som blev fdt i 1914 i Kastrup.

EE kendte p det tidspunkt intet til Thalmay. Thalmay introducerede sig som Bent Jacobsen. Modstandsmanden EE pstod under politi- og retsforhr i 1945, at Thalmay/Jacobsen ikke var medlem af Studenternes Efterretningstjeneste. Jacob Thalmay havde derimod forbindelse med to sofficerer som han ville planlgge det frnvnte angreb p Horserd sammen med.

EE

Et billede af modstandsmanden EE

I 2018, da forfatteren til denne beretning var blevet inviteret med i den ny snublestensgruppe - og Bent Bldnikow havde meldt sin afsked fra gruppen (grundet min indtrden) - fik han en besked p FB fra Charlotte Thalmay, som jeg helst ville have vret foruden. I FB-beskeden pstod hun, at jeg havde sagt at hendes bedstefar var nazist. Jeg afviste det p det kraftigste. Det som jeg vidste om Jacob Thalmay stod at lse i min bog Medaljens Bagside i 2005, og baserede bl.a. p en fortlling fra en slgtning til Charlotte Thalmay, som desvrre ikke var med til snublestensplaceringen - fordi han ikke blev inviteret af sine familiemedlemmer i Kbenhavn.

Jeg rdede Charlotte Thalmay at bruge det som str i bogen Medaljens Bagside.

I det materiale jeg kendte til, fr udgivelsen af min bog i 2005, samt yderligere materiale som jeg senere har fundet ved gennemgang af sager fra retsopgret i Kbenhavn, ved jeg at den historie som nu bliver fortalt om Jacob Thalmay p hjemmesiden snublesten.org, som ogs blev fortalt i Det Jdiske Hus i 2019, samt i Berlingske Tidende, og tidligere har vret fortalt af Charlotte Thalmay i udlandet (seher) er ukorrekte og delvist ren fiktion.

Denne nye gennem-konstruerede fortlling om Jacob Thalmay findes p hjemmesiden for Mauthausen-lejren i strig og er derfor blevet en international nyhed, som nu kommer til at spredes over den ganske verden. Den fortlling, som vel at mrke intet har med min bog Medaljens Bagside at gre, holder ikke. Gedenkstette Mauthausen har venligst oplyst mig, at beretningen kom fra Charlotte Thalmay. Hun har ikke brugt min bog for at lave sin beretning og der henvises heller ikke til min bog p mindestedets hjemmesiden i Tyskland. Oplysningen er kun og alene Charlotte Thalmays ansvar.

Jeg vil gerne gre det helt klart, at historien med Thalmay i Naziuniform ikke m, ikke kan og skal ikke relateres til mig som som historisk rdgiver - for en kort periode - i det andet danske snublestensprojekt, hvor formanden udviste mig fra projektet, da jeg forsgte af rette fejl i gruppens forestillinger om og fremtilling af Jacob Thalmay.

Jeg har som forsker og privatperson forsgt at menneskeliggre ofrene for nazismen i Danmark, som inden da - med ganske f undtagelser - kun har stet uden navn eller blot som numre. Til og med Bent Bldnikows egen udmrkede bog, Som om de ikke eksisterede (1991) var danske historiker ikke interesseret i fremmede ofre under 2. verdenskrig i Danmark.

Ofrenes skbner er ogs blevet fortiet og bengtet af diverse myndigheder. Samtidigt har det offentlige Danmark, politikere og et intetanende Kongehus, i det store udland hstet ros for redningen af jder i Danmark, mens de embedsmnd der vidste besked om udvisninger af jder inden 1943 systematisk tav om danske myndigheders udvisning af jder og andre truede mennesker.

Jeg gjorde Charlotte Thalmay i 2018 opmrksom p, at hendes nyeste opfattelse af hendes bedstefars bedrifter i 1943 ikke er korrekte. Jeg har ikke villet fortlle meget mere, og det gjorde jeg mest for at skne Charlotte for evt. ubehagelige fakta. For al sandhed er ikke lige behagelig. Men hun nskede ikke at g i arkivet med mig og kvitterede for mine rd med en fornrmelse mod mig via FB/Messenger.

Vidneudsagn om Thalmay

Der findes et vigtigt skudsml givet om Jacob Thalmay, som jeg bestemt stadig ser som et offer, men lige s bestemt ikke som en helt, med hret farvet blond (eller mrkerdt) med mrke briller, og oven i kbet ifrt en Gestapouniform p lnningslisten i Dagmarhus.

Skudsmlet er givet af Jacob Thalmays jdiske trosflle ved en stikkerrettergang mod kvinden X i 1945. Stikkeren X var den kvinde, som Jacob Thalmay havde forelsket sig i fr oktober 1943. Den forelskelse var iflge hende selv grunden til at Thalmay valgte at blive i Danmark i stedet for at rejse med sin kone og barn til Sverige. Iflge frnvnte modstandsmand EE, sendte Jacob Thalmay krlighedsbreve fra Sachsenhausen til denne kvinde.

Af en vidneforklaring aflagt af en jde, NN, i Kbenhavns Byret i 1945 fremgr dette skudsml om Thalmay:

Efter Anmodning mdte NN og forklarede, at han har kendt Talmay gemmem flere Aar. Da Jdeforflgelserne kom, gik de begge under Jorden, og de mdtes forskellige Steder, uden at de var klar over, hvis Bopl de var p. I frste Halvdel af Oktober, var Komp. [Komparenten] nogle Gange til Mder i en Lejlighed i [adressen for den kvindelige stikker som Jacob Thalmay boede hos], men hvis Lejligheden var, var han da ikke klar over. Tilstede ved disse Mder var for uden Komp. og Talmay en AA og en BB, som vistnok var Sofficerer. Der blev drftet og planlagt almindelige Sabotagehandlinger, ligesom der blev drftet Sprgsmaalet om at befri Fangerne i Horserdlejren, enten ved et Overfald eller ved Bestikkelse. Komp havde gennem en person ved Navn C forbindele til Dagmarhus paa den Maade, C kom sammen med en Person ved Navn DD, som havde Forbindelse paa Dagmarhus. Komp. talte dog af og til med DD, som han kendte . Komp. havde da ingen Kendskab til, hvor de nvnte Personer, Talmay, AA og BB holdt til eller boede. ... Den 13/10 -43 rejste Komp. til Sverrig, og her fik han Hilsner fra Talmay, som meddelte, at han havde taget Dknavnet Jacobsen, og at han nu spillede Dobbeltspil, idet han havde en Stilling hos Gestapo og fik 600 Kr. om Maaneden. Han skulde vre Stikker for Gestapo. Komp. fandt, at det var noget Fantasteri. Komp. har aldrig vret helt sikker p Talmay, dog ikke p Grund af hans Motiver, men mest paa Grund af han svigtende Dmmekraft, idet Komp. mener, at Talmay ikke kender sine egne Efners Begrnsning. ... Komp. havde Forbindelse med EE [et hjtstende medlem af Studenternes Efterretningstjeneste], som hjalp Jder til Sverrig, og da Komp. rejste, har han givet Talmay Oplysning om, at han kunde henvende sig til EE, saafremt han senere vilde til Sverrig. Komp. advarede almindeligt andre om at vre forsigtige med Talmay, men Komp. har sikkert i Travlheden glemt at advare EE.

Thalmay boede hos X i hendes lejlighed. Hendes lejerlejlighed var faktisk hans sidste bopl i Danmark, men ikke hans ejerlejlighed p Carl Plougsvej, hvor man placerede en snublesten for hans minde i 2019.

Kvinden X, bedyrede under flere forhr i 1945-1946 at hun ikke havde stukket Thalmay, samt at han selv havde forrsaget sin anholdelse.

Senere arbejdede X for tyskerne i Dagmarhus, og var forlovet og muligvis senere gift med en Gestapo-officer.

Helt sikkert m det dog anses, at hun (X) var medvirkende til at en af lederne (EE) af Studenternes Efterretningstjeneste, samt en anden modstandsmand, blev anholdt af tyskerne, deporteret til Sachsenhausen og videre til Neuengamme.

EE sad en kort overgang med Thalmay i Sachsenhausen og fik frst dr oplysninger om Thalmays rigtige navn. EE overlevede heldigvis lejrene i Tyskland og kunne ved forhr i 1945 berette at Jacob Thalmay ikke var et medlem af hans modstandsgruppe.

En sljtnant, SN, som Thalmay fik kontakt til da han havde vilde planer om at befri jder ved hjlp af vben fra Horserd, boede en overgang i Xs lejlighed i Dronningensgade 54.

Sljtnant SN forklarede den 26. februar 1946 under et forhr.

Talmay [sic] vilde gennem Komp. [Sljtnanten SN] skaffe sig et falsk Legtimationskort for at komme ind i Gestapo, eller evt. komme til Tyskland for at skaf [sic] nogle Paarrende ( Jder ) ud fra Lejrene.

Komp. [SN] skaffede Talmay falsk legitimation og en Daabsattest lydende paa saavidt han husker en Assurandr fra Randers [ved navn Bent Jacobsen], og derefter kom Talmay ogsaa i Samarbejde med Tyskerne - vistnok gennem en person ved Navn GT, som nu er likvideret. Dette Samarbejde kom istand ca. 14 Dage forinden Talmay blev anholdt. Talmay havde farvet hret mrkerdt .

Thalmays dobbeltspil

Thalmay ville skaffe en liste til modstandsfolk med navne p danskere som tyskerne ville anholde som repressalie for bombeattentatet i Mocca Caf-Bar - samtidigt med at han ville skaffe en liste over modstandsfolk til Gestapo.

Jacob Thalmay havde fortalt EE, at han kunne skaffe en liste fra tyskerne med navnene p 50 kendte danskere som tyskerne agtede at anholde som en repressalie for et modstandsangreb p en Mocca Bar p Frederiksberggade 38. Mocca Bar var et yndet samlingssted for tyskere. Den 27. oktober 1943 slog modstandsfolk til mod tyskerne. Nogle bomber blev sprngt og mennesker dde. Thalmay havde overbevist EE om, at han, grundet sit samkvem med tyskerne, kunne skaffe navnene p 50 danskere som tyskerne planlagde at anholde.

mocca 2

Cafe Mocca Bar efter attentater 27.10.1943. Danske politifolk i gang med sin undersgelse. Thalmay, med dknavnet Bent Jacobsen, lovede modstandsfolk navne p 50 kendte danskere som han fortalte at tyskerne ville anholde som repressalieakt for de faldne tyskere p Mocca Bar. I forlbet med at finde Thalmay for at f listen med de 50 navne blev EE angivet og anholdt den 12. november 1943, Han opholdt sig i fngsel og koncentrationslejre (Sachsenhausen og Neuengamme) til og med 23. april 1945. Da han blev reddet fra Neuengamme p en af Rde Kors buskonvojer.

Thalmay kom ikke til et aftalt mde med EE; EE antog, at Thalmay var blevet anholdt. EE havde kun et telefonnummer til X som Thalmay boede hos og havde forelsket sig i. Han ringede til hende og aftalte et mdes med hende p Gammel Strand, hvor han hbede at f frnvnte oplysninger fra Thalmay. EE talte ganske kort med kvinden, som ikke havde nogen oplysninger, og blev s efterflgende anholdt af to Gestapofolk, et jeblik efter at hun (X) havde forladt mdestedet.

Den kvindelige stikker, som Thalmay faldt for, pstod selv at Thalmay havde rbet navne p modstandsfolkene og den mening var modstandsmanden EE som blev anholdt enig i.

X, som Thalmay boede hos, arbejdede da anholdelsen af Thalmay og EE fandt sted, hos et entreprenrfirma, C.C. Christensen som havde til huse p Gammel Strand 38.

X blev ogs anholdt og holdt fngslet i otte dage efter midten af november 1943. Men hun blev hurtigt lsladt for som hun pstod, s blev den tyske forhrsleder, "Heinz", jfr. hendes udlgning lun p hende. Hans version ser lidt mere trovrdig ud. De blev frst et par en rum tid efter hendes lsladelse, da de tilfldigt mdte hinanden p gaden.

"Heinz" (som ikke er hans rigtige navn)kom til Danmark d. 15.9.1943 og gjorde tjneste i Sicherheitzpolizei i Gestapo, afd. IV 3a som beskftigede sig med spionage. Her var han en af lederne. Han var H. Hoffmanns underordnede - den Hoffmann som rygtet siger charmede sig til samkvem med en hel del unge kvinder fra de verste lag i den kbenhavnske elite, mens han ikke udtnkte blodige forhr af danske modstandsfolk. Seksuel fascination blandt kvinder af mordere er og var et underligt fnomen.

I 1946 fremfrte Xs forlovede "Heinz" sin version af Thalmays og Xs anholdelse og sin andel i den:

”Heinz” Xforlovede i et forhr 21. 2. 1946.

Han [Heinz] forklarer nrmere, at i mulig November Maaned 1943 af Dr. Hoffmann fik Ordre til at stte sig i Forbindelse med Dr. Wesche, der havde Oplysninger om en Person ved Navn Talmay, der skulde beskftige sig med Spionage, og Talmay skulde saa vidt muligt anholdes levende, idet Dr. Wesche vilde sge at vinde Talmay til brug under Tjenesten. Efter Aftale med Dr. Wesche, tilsagde denne en dag Talmay til at mde paa Dagmarhus, hvor Kpt. [Heinz] derefter anholdt ham og frte ham ind p sit Kontor. Under Afhringen ngtede han, at han boede illegalt hos i Sagen nvnte X, Dronningensgade 54. Der blev derefter foretaget Ransagning i Dronningensgade 54... og herunder fundet forskellig Papirer, hvorefter en Oberstljtnant var blevet befriet fra et Hospital og transporteret til Sverige, samt Papirer om Vaabentransport. I Lejligheden blev truffet Arrd.s [X’] Rengringskone, der oplyster, hvor Arrd. var ansat og hun blev an derefter anholdt i et Kontor paa Gl. Strand. Nr. 38, hvor hun var ansat.

Under Afhring af Arrd. X blev der ikke bevist noget om, at hun havde Delagtighed i noget illegalt udover, at hun havde nogle illegale Personer boende hos sig. Ved Undersgelsen blev det oplyst, at Dr. Wesche havde haft et mde i en Restauration med Talmay og under Mdet i Restaurationen havde Wesche bemrket, at der havde vret 2 Personer, der senere viste sig at vre Ljtnanterne SN og P, til Stede, formentlig for at beskytte Talmay. Disse Personer skulde ogsaa have kommet i Arrds. Lejlighed. …

X fr arbejde i Radiohuset og senere i Dagmarhus

I 1944 skaffede X sig, med sin tyske krestes mellemkomst, arbejde for tyskerne i Radiohuset og senere arbejdede hun i propagandaafdelingen Kurt Eggers Stelle under SS i Dagmarhus, hvor flere mnd faldt for hende, bl.a. en islandsk SS-mand Bjrn Sv. Bjrnsson, som en overgang ledede hendes afdeling efter at vre vendt hjem fra rapporteringsmissioner p forskellige krigsfronter.Dagmarhus

Dagmarhuset i 1944. Her var Jacob Thalmay p lnningslisten i en kortere periode og skulle have 600 Kr. om mneden for sine tjenester, iflge et jdisk vidne som havde vret Thalmays ven. Thalmay brugte navnet Bent Jacobsen. Her arbejdede senere kvinden X, som Thalmay boede hos inden sin anholdelse i 1943, efter at han havde sendt sin jdiske kone og barn til Sverige.

Den islandske Bjrn Sv. Bjrnsson skaffede kvinden (X) og hendes veninde en god lejlighed p Falkone Alle, som Gestapo havde rderum over, en lejlighed som var blevet brugt til forskelligt redaktionelt arbejde af propaganda-udgivelser.

Bjrnsson beholdt selv en ngle til lejligheden og kom dertil i tide og utide og regnede med seksuelle modydelser for at skaffe de to kvinder boligen. Da disse ikke blev ydet, hvnede det rdne slgtslg Bjrnsson fra Islands sig p X ved at fyre hende fra Kurt Egges Stelle. Hun klagede over Bjrnsson usmmelige adfrd med sin tyske krestes mellemkomst og fik snart et nyt job i Radiohuset.

IMG_2497

Foto V..Vilhjlmsson, 2021.

I bygningen p det ovenstende foto, Dronningensgade 54 p Christianshavn (med de grnne balkoner), boede Jacob Thalmay, efter at han havde sendt sin kone og sn i sikkerhed til Sverige.

Her boede han, da han frekventerede Nazi-hovedkontorer i Kbenhavn. Hertil inviterede han et par frihedskmpere som han tilfldigt fik kontakt med. Lejeren/vrten, den unge danske kvinde X, som arbejdede for tyskerne, stak muligvis Thalmay og hans gster i 1943.

X begyndte frst i September 1943 at arbejde for Besttelsesmagten. Hun arbejdede til at begynde med som oplser p kortblgesenderen hos tyskerne i Radiohuset. I november 1944 begyndte hun at at arbejde for islndingen Bjrn Sv. Bjrnsson i propagandaenheden Kurt Eggers Stelle, hvis korrekte navn var SS-Standarte Kurt Eggers.

Foran dette hus skulle snublestenen for Jacob Thalmay reelt have vret placeret d. 17. juni 2019, hvis snublestensprojektets retningslinjer var blevet fulgt til punkt og prikke af den nyeste snublesgensgruppe. Men nr et snublestensprojekts ledelse i Danmark ikke vil hre elle bringe fakta og snarere hlde til romantiseret fiktion, s fordrejer man historien for at gre den lidt mere "spndende" - men samtidigt forkert.

Danske jder var generelt ikke velkomne i modstandsarbejdet. Thalmay kom uden om det ved at bruge pseudnymet Bent Jacobsen. Det ld mere hjemligt, og mske hjalp det ogs at Thalmay efter sigende farvede sit hr lyst eller snarere rdt. Men hans modstandsarbejde kan p ingen mde dokumenteres af andre modstandsfolk og ingen kendte kilder i Rigsarkivet eller Frihedsmuseet kan bekrfte hans aktiviteter.

IV

23822494-til-arkiv-16-til-elisabeth

Nazisympatisren Gumundur Kamban var aldrig aktr i forbindelse med anholdelsen eller deportationen af jden Jacob Thalmay.

Kilder i Rigsarkivet, bl.a. den meget ufuldkomne politirapport om Kambans dd, samt oplysninger om Thalmays aktiviteter i Kbenhavn, som jeg stdte p ved tilfldighed i arbejde som jeg foretog for nogle r siden for Simon Wiesenthal Centret i Jerusalem, viser intet i retning af det som Jakob Thalmays nev, Mark Thalmay, fortalte mig for knapt 20 r siden.

Den viden har hverken Charlotte Thalmay, Bent Bldnikow, eller Snublestensgruppen i Danmark nsket at tage stilling til. Det er nemmere at stikke hovedet i sandet og lade som om man intet ved, intet har hrt og intet ser. Jeg har tilbudt dem at hjlpe dem med at finde frem til de relevante akter, men de fortstter med at udbrede skrner om Jakob Thalmay og det mod bedre vidende. Hensigten er uklar, og fremgangsmden med at krve Kamban-mindesmrket fjernet kan undre.

I de foreliggende retsakter, som bevares i Rigsarkivet, og omhandler den kvindelige danske nazi-kollaboratr som jden Jakob Thalmay forelskede sig i, fr han sendte sin kone og barn til Sverige, findes der ingen oplysninger som kder Gumundur Kamban til anholdelsen eller deportationen af Thalmay i 1944.

Sdanne oplysninger forekommer heller ikke i sagen om politiundersgelsen af Kambans dd. Kamban blev betegnet som: Dd ved et "vdeskud i krigstid". I Rigsarkivet findes der umiddelbart ingen andre oplysninger om Thalmays endeligt i Danmark, end hvad der er at finde om ham i sagsakterne for retssagen mod X. Intet register indeholder Thalmays navn, for X er den anklagede. Jakob Thalmay som afdd person var kun en biperson og findes derfor ikke i nogen lister over retssager for retsopgret i Danmark. Registreringen af disse sager i Rigsarkivet er desvrre ikke srlig grundig.

Kamban-plaketten i Upsalagade, ligemeget hvad man mtte mene om den eller Gumundur Kamban, burde ikke vre blevet fjernet p grund af Jacob Thalmays pstde skbne.

Den mening har jeg ytret til bladet sterbroliv (se her). Thalmays skbne var for stor dels vedkommende selvforvoldt og vi har ingen kilder fra arkiver i Danmark om Kambans indblanding i Thalmays skbne i 1943-44.

Thalmay var med sit urealistiske vsen, sdan som en af hans trosfller beskriver det, og samkvem med et fruentimmer som senere l i kanen med en tysk officer, selv medvirkende til at danske modstandsfolk blev sendt til Neuengamme.

Jacob Thalmays meddelelyst overfor besttelsesmagten krver dog efter min mening ingen fjernelse af snublestenen for Jacob Thalmay, som trods alt var offer - men dog mest af alt offer for sin egen drlige dmmekraft. Stenen ligger dog p et helt forkert sted. Den burde vare placeret der, hvor Thalmay boede hos en senere Nazi-kollaboratr, mens han forsgte sig som "spion" i Dagmarhus og mske modtog gage fra tyskerne inden han blev anholdt.

Et barnebarn til Thalmay, som overhovedet ikke nsker at hre fakta om sin bedstefar, burde ikke have fremsat nsker om fjernelsen af en mindetavle for Kamban. Hun handlede mod bedre vidende. En journalist ved Berlingske Tidende, skulle som uddannet historiker vide bedre besked end at bidrage til forsknnelser af historien og nedrivninger af historiske mindesmrker. Selv har han ellers ikke vret stille i sin kritik af den moderne ikonoklastiske fjernelse af historiske sten, statuer og skilte. Men ved Kamban gjorde Bldnikow en undtagelse, og hvorfor mon?

Om holdningen til jder blandt mange danske modstandsfolk

Hvis Bent Bldnikow havde erindret sig en artikel som udkom i 2001 i publikationen Antisemitisme i Danmark? havde han mske taget anderledes p historien om Thalmay.

Hvis Bldnikow havde lst artikelsamlingen, som blev udgivet p det hedengangne Danske Center for Holocaust og Folkedrabsstudier, s ville han vre klar over, at en jde med medlemskab i tre danske modstandsbevgelser ville nrmest have vret et lille mirakel.

Historikeren Michael Mogensen skrev i den nvnte udgivelse en glimrende artikel som han kaldte Antisemitisme i den det danske flygtningesamfund i Sverige 1943-45? Mogensen beskrev i artiklen sine forelbige fund som viste en skinger antisemitisme blandt mange eksildanskere i Sverige, herunder blandt diverse fremstende modstandsfolk.

Det er en skam at Bldnikow helt har glemt artiklen af Mogensen, som desvrre ikke har fortsat sin vigtige forskning af emnet. - For s ville min gamle ven Bldnikow have indset, at det ikke var s ligetil for en jde at vre medlem af en modstandsgruppe i Danmark, og heller ikke af hele tre modstandsgrupper. Men det var Thalmay jo heller aldrig. Forglemmelsen er endda endnu mere utrolig, nr man lgger mrke til at Bldnikow ogs var forfatter til en artikel i det frnvnte skrift Antisemitisme i Danmark? fra 2001.

Vi ved en hel del om danske modstandsfolks attitude til jder. Jder var hellere ikke ligefremt velkomne i den Danske Brigade i slutningen af krigen. Desuden er ftallet af jder, som figurerer som medlemmer i danske modstandsbevgelser, naturligvis ogs ganske forsteligt i lyset af, at bevgelserne frst voksede sig strke efter at jderne flygtede til Sverige. Derfor var der ingen jdiske supermodstandsfolk, som var medlemmer af tre modstandsgrupper og samtidigt kontraspioner med sin gang i Dagmarhus og Shell-huset.

Snublesten bliver misbrugt - ogs af Gunter Demnig selv

Fornylig blev der lagt 10 snublesten for Wehrmachtsoldater fra Luxemburg (ls om det her i en artikel i det tyske magasin CICERO).

De faldne Wehrmachtsoldater var ikke, og bliver aldrig, ofre for nazismen. Den pinlige misbrug af stenene blev forelagt Gunter Demnig, som frst ytrede beklagelse. Men s ndrede han holdning og erklrede, at "Wehrmachtsoldater ogs var en slags ofre". Det er det rene vrvl, uanset om hvorledes soldaten blev indkaldt.

Ved den udmeldelse fra Demnig, udvaskes den erklrede formlserklring for snublestenene som Demnigs projekt havde i begyndelsen. Tidligere har han f.eks. sat en sten for en kendt jdisk maler i Hamburg, Robert Liebermann. Men en sten for Liebermanns sn, som havde en kristen moder, blev ikke lagt, fordi Demnigs regler ikke tillod det. Snnen Rolf Liebermann, som mange jder ikke vil anerkende som jde, kunne ikke f en snublesten fordi han mor ikke var jde. Han blev indkaldt til Wehrmacht og faldt i krigstjeneste (Se side 80-83 i disse artikler i tidsskriftet Rambam).

Nu er der tilsyneladende blevet slkket p reglerne, og moralen i forbindelse med projektet. Ikke at ville give en sten til en sn af en jde, som havde en kristen mor, er en uforstelig handling nr "racerene" Luxemburgere fr en snublesten, fordi Demning mener de var ofre. Siden jeg skrev om Robert og Rolf Liebermann i tidsskriftet Rambam, har Rolf ikke fet en snublesten (seher). De middealderlige Ashkenaziske regler om hvorledees "jdiskhed" nedarves er der ikke blevet slkket p. De regler opfattes af mange jder som racistiske.

Snublestensprojektet er blevet devalueret, ikke blot i Danmark, men i hjeste grad ogs af ophavsmanden selv. Demnig anede dog intet om den konstruerede historie som man har lanceret om Jacob Thalmay i Danmark.

Nogle vil muligvis pst, at nr man mindes Wehrmachtsoldater i Luxemburg, kan man vel ogs mindes en jde i Danmark, p en forkert adresse, og det til trods for at han agtede at skaffe navne p danske modstandsfolk til Gestapo i Kbenhavn, mens han lovede modstandsgruppen Studenternes Efterretningstjeneste oplysninger om 50 kendte danskere som han pstod at tyskerne ville anholde som hvn for et attentat i en caf i Kbenhavn. Men s nemt er livet ikke.

Alt ville have vre i orden, hvis sagnet, som i de seneste r er blevet udbredt om Jacob Thalmay, var sandt. Realiteten var dog en helt anden. Thalmays glorvrdige tid som modstandsmand lader lader sig ikke dokumentere. Oplysningerne om ham som modstandsmand, som Frihedsmuseet har fet i efterkrigsrene, kan ikke bekrftes. Derimod kan det dokumenteres, at efter krigen oplyste modstandsfolk, at de ikke kendte til Thalmays medlemskab af modstandgruppen Studenternes Efterretningstjeneste. Desuden beskrev en trosflle som flygtede til Sverige Thalmay som utrovrdig.

Mske var der umiddelbart ingen grund til at fjerne plaketten for islndingen Gumundur Kamban p Upsalagade 20, nu nr vi ved at han ikke beviseligt havde noget med Thalmays anholdelse og deportation at gre. Men nu, nr den er vk p et forkert grundlag, br snublestenen for Thalmay s ikke ogs fjernes?

- Nej, den samme glder kravet om at fjerne en mindeplakette for en mand, som var uskyldig i forhold til Jacob Thalmay. Men fjernelsen af plaketten i Upsalagade er efter min mening et mindesmrke over en ny kultur af anklager og forfrdelse, hvor mennesker benbart ikke kan, eller vil, lre af fortidens fejltagelserne. - Det er blevet til en mindre plage over hele kloden. Tidens tegn fra fortiden m ikke ses eller kendes af fremtidens generationer. Det er efter min mening den perfekte opskrift p at folkedrab, forflgelse og ekstreme og menneskeforagtende holdninger forttter med at florere som en slags "sport" hos visse af vores medmennesker.

En mand som indirekte med sin mangel af realitetssans, og som "ikke kendte sine egne evners begrnsning" - sdan som Thalmay blev besjrevet af en jdisk ven, og var med til at danske frihedskmpere blev deporteret til Neuengamme, er mske ikke den oplagte kandidat til en snublesten. Men Thalmay var ganske sikkert et offer, mest for sine egne handlinger og i vores moralistiske tider for de mennesker som blindt forsger at glorificere hans frden med ubegrundede historier.

Jeg bad Berlingske Tidendes chefredaktr Tom Jensen om at reagere p en af hans journalisters fejlcitater og drlige journalisthndvrk som har ramt mig personligt. Det har Tom Jensen gjort (se 1. afsnit af denne artikelserie: Misbrug af Mindesmrker). Det er jeg taknemmelig for.

Jeg nsker ikke at fejlciteres af en dansk historiker som bruger sit arbejde som journalist til bevidst at sprede usandheder og glorificere mennesker med uforstelig rdden moral som Donald Trump. Mske har journalistens ret uforstelige fjendtlighed mod mig forblindet og forhindret ham i at lse de oplysninger som jeg flere gange har sendt til ham om Thalmay-sagen?

Nu senest valgte han i hvert fald ikke at nvne dem i sin kamp for at f fjernet en lille gyldent skilt lavet af messingfarvet plastikmateriale sat op til hjre for hovedindgangsdren til Upsalagade 20 p sterbro. Den gruppe mennesker, der fik skiltet placeret, var privatpersoner som dyrkede Kamban som kunstner men helt sikkert ikke for hans nazisympatier. Ved at fjerne skiltet har man rettet en bager for en smed. Handlingen virker lidt meningsls, specielt nr danske politikere som ville gre det ulovligt at skjule jder i 1940 stadig mindes som helte og store statsmnd. Dem kan man lse om i min bog Medaljens Bagside.

Lad os endelig bevare snublestenen for Jacob Thalmay, p det forkerte sted og med den forkerte information. Stenen er et mindesmrke om den brutale tid vi lever i, hvor folk bruser af sted med pstande, uden noget at have dem i.

Kravet om fjernelsen af Kamban-plaketten var uberettiget. Journalisten som lancerede kravet, arbejdede mod bedre vidende. Lad os ikke fjerne snublestenen om Thalmay, ofret som selv skabte ofre med sine inkonsekvente handlinger. Lad os lre af historien - i stedet for at omskrive den og forsknne, sdan som den hjhellige Gunter Demning er begyndt at gre, nu nr han f.eks. pstr at Wehrmacht-soldater var ofre.

Kamban-plaketten skulle afleveres i den islandske ambassade

Da jeg i bladet sterbroliv, som dkkede historien om kravet om fjernelsen af Kamban-plaketten p Upsalagade 20, lste at man ville aflevere skiltet til Islands Ambassade i Kbenhavn, tog jeg straks kontakt til formanden for husets beboerforening og gjorde ham opmrksom p, at det ville vre en yderst drlig id, eftersom plaketten intet havde med den islandske stat eller dens holdning at gre; Og ikke mindst, fordi der ingen dokumenterbare oplysninger kder Gumundur Kamban sammen med Jacob Thalmays endeligt.

Formanden for husforeningen i Upsalagade, Herbert Nathan, hvis bedstefar var en af de frste jder som bosatte sig for en kort bemrkning Island, fulgte mine rd. Plaketten blev fjernet og udleveret til rds Bachmann, som er datter af Helga Bachmann, der i sin tid var en af initiativtagerne til plaketten til minde om Kamban.

**

Hvis nogen stadig betvivler mine oplysninger om Jacob Thalmay, som jeg ihrdigt forsgte at formidle til Charlotte Thalmay samt til historiker og journalist Bent Bldnikow, vil jeg gerne oplyse Rigsarkivet eller Frihedsmuseet, hvorledes deres arkivarer kan finde frem til den sag som fortller om Thalmays sidste mneder i Danmark. Den interesserede finder oplysningerne i retssagen mod en lngst afdd kvinde X. X var efter Thalmays deportation bl.a. medarbejder hos tyskernes propagandaafdeling Kurt Eggers Stelle. Jacobs Thalmays gerninger og frden i Danmark, fr deportationen til Sachsenhausen og Auschwitz, afslres i akterne for Xs rettergang efter krigen.

Mvh Vilhjlmur rn Vilhjlmsson

**

Den jdiske kommentator og mediemand i Tyskland, Henryk Broder, har efter min mening beskrevet snublesten helt korrekt.

Stolpersteine sind Ayurveda fr das schlechte Gewissen

Dette glder mske mest i Tyskland. Men dem der misbruger kuren mod drlig samvittighed m have det rigtigt drligt med sig selv.

IMG_2449 b

Snublesten for Jacob Thalmay, samt nederst en mindeplade for ham i Mindelunden. Hvordan kan det vre, at han fik en en mindeplade i Mindelunden nr lederen af en modstandsgruppe som hans skulle have tilhrt, blankt afviste at Thalmay havde vret medlem af gruppen? Fotos. V.. Vilhjlmsson.

IMG_2489 b


Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband