BloggfŠrslur mßna­arins, jan˙ar 2019

A­sto­arma­ur Hundadagakonungs

Jˇn og S˙sanna

Nřlega sřndi ritstjˇrinn ß Fornleifi ■rjßr fßgŠtar og gamlar ljˇsmyndir, laterna magica skyggnur, teknar af bandarÝskum ljˇsmyndara. ŮŠr eru hluti af litlu safni Kaupmannahafnarljˇsmynda sem er n˙ var­veitt Ý ljˇsmyndasafni Fornleifs. Myndir ■essar sřndi ritstjˇrinn ß FB Gamle K°benhavn. Myndirnar eru frß řmsum st÷­um Ý Kaupmannah÷fn. ŮŠr eru frß lokum 19. aldar og eru ekki ■ekktar Ý s÷fnum Ý Danm÷rku. Fornleifur nß­i Ý ■Šr ß uppbo­i Ý BandarÝkjunum.

Einn af ■eim sem ger­i athugasemdir vi­ ljˇsmyndirnar var ma­ur sem bar hi­ kunnuglega Šttarnafn Effers°e, Henrik Effers°e. ╔g vissi strax a­ ■arna vŠri kominn fjarskyldur Šttingi ˙r FŠreyjum. Ůegar Úg sřndi Kaupmannahafnarb˙um me­ ßhuga ß g÷mlum ljˇsmyndum, mynd af ungum manni sem gondˇla­i ß fur­ulegri uppfinningu sinni ß Slotsholmskanalen fyrir framan Christiansborgarh÷ll sem ■ß voru r˙stir einar) rÚtt fyrir aldamˇtin 1900.

Stakk Úg upp ß ■vÝ vi­ Effers°e a­ ma­urinn ß myndinni vŠri ef til vill einhver Effer°e┤ren, og kannski frŠndi okkar. Ůß kom Ý ljˇs a­ Henrik Effers°e var ekki Ýslenskum Šttum fyrir ekki neitt. Hann haf­i gÝfurlegan ßhuga ß ŠttfrŠ­i, sem Úg hef hins vegar ekki. ╔g gat ■ˇ lßti­ honum Ý tÚ betri upplřsingar um forfe­ur okkar ß ═slandi, en hann haf­i ß­ur haft, bŠ­i af Islendingabˇk.is, en einnig ˙r handrita­ri Šttarbˇk sem ŠttfrŠ­ingur einni reit fyrir mˇ­urafa minn Vilhelm Kristinsson (sjß hÚrhÚr og hÚr) um 1920.

Greinilegt er a­ Engeyjarangi Šttarinnar (svo k÷llu­ EngeyjarŠtt), sem kominn er ˙t af PÚtri Gu­mundssyni (1786-1852) einum af yngri brŠ­rum Jˇns (forf÷­ur mÝns), hefur eigna­ sÚr Šttartengslin vi­ Jˇn greifa og Effers°e-Šttina Ý FŠreyjum. Ůa­ er frekar fyndi­, ■vÝ altala­ var Ý fj÷lskyldunni Ý gamla daga a­ PÚtur litli vŠri lÝkast til lausaleiksbarn; Ůa­ skřrir kannski ßgŠta hŠfileika hans til a­ safna au­Šfum, sem ekki var ÷­rum gefi­ Ý systkinahˇpnum sem taldi Ý allt 12 b÷rn.

Svo greinir ■essi fjarfrŠndi minn sem Štta­ur er ˙r FŠreyjum, en břr eins og fj÷lskylda hans hefur gert sÝ­an um 1930 ß Sjßlandi, frß ■vÝ a­ hann eigi ljˇsmynd af Jˇni Gu­mundssyni (sjß efst) sem var brˇ­ir langalangalangalangafa mÝns GÝsla Gu­mundssonar (1787-1866). Ůetta ■ˇttu mÚr tÝ­indi Ý lagi. Jˇn er langalanglangafi Henrik Effers°e.

FrŠndi minn - Jˇn greifi

Jˇn Gu­mundsson (1774-1866) var enginn annar en Jˇn greifi, a­sto­arma­ur J÷rundar Hundadagakonungs JŘrgen JŘrgensens/J°rgen J°rgensens), sem allir ═slendingar ■ekkja, en vita fŠstir a­ hann ßtti Šttir a­ rekja til Sviss (sjß hÚr).

Jˇn fÚkk ekki greifatitilinn af J÷rundi. Nafnbˇtin kom til af ■vÝ a­ Jˇn var ritari hjß Frederik Christofer Trampe greifa (1779-1832) og sinna­ist ■eim. Trampe rak Jˇn umsvifalaust ˙r ■jˇnustu sinni. Eftir ■a­ gßfu spÚfuglarnir Ý h÷fu­sta­num Jˇni greifatitilinn. Tali­ er a­ Jˇn hafi ßtt mikilla harma a­ hefna, ■egar hann gekk Ý li­ me­ J÷rundi og setti Trampe stiftamtmann af.

Er skammlÝft veldi J÷rundar hrundi ger­i Jˇn sÚr grein fyrir ■vÝ a­ hann yr­i a­ koma sÚr af landi brott. Hann lenti Ý FŠreyjum 1816 og ger­ist ■ar gˇ­ur borgari, kennari og řmislegt anna­. 1817 tˇk hann upp Šttarnafni­ Effers°e (oft kalla­ Effers÷ ß ═slandi) sem er eins og menn vita "ford÷nskun" af hinni Ý eina tÝ­ f÷gru undurf÷gru eyju Írfirisey, sem var Ý eigu f÷­ur hans Gu­mundar Jˇnssonar (1757-1826) og konu hans Gu­rÝ­ar Ottadˇttur (1756-1826). Ůau hjˇnin eignu­ust 12 b÷rn, en fj÷gur dˇu barnung e­a Ý Šsku.

Myndin af a­sto­armanni J÷rundar er lÝklega frß ■vÝ um 1865. Hann situr ■arna settlegur ÷ldungurinn ßsamt fŠreyskri konu sinni, S˙s÷nnu Olesdatter (f. 1797) frß Vestmanna (Vestmannahavn) ß Straumey.

Ekki veit Úg til ■ess a­ a­ ljˇsmynd af Jˇni Gu­mundssyni hafiá birst ß ═slandi fyrr en n˙. Ůa­ kann a­ vera, en ef svo er ekki, er einu sinni allt fyrst. Vart er hŠgt a­ komast nŠrri Hundadagakonungi en ■a­. Ljˇsmyndir af honum eru ekki til og mßlverk og h÷ggmynd ß br˙ vir­ast ekki me­ vissu sřna sama manninn. á

Einnig er til mynd af ■eim hjˇnum hverju fyrir sig. HÚr er ein ■eirra af Jˇni.

Jon-Gudmundsson-Effersoee-f-14-08-1784-d-02-02-1866Fornleifur lřsir hÚr me­ eftir mßlverki af lÝfver­i J÷rundar Ý blßum treyjum sÝnum me­ kor­a og mikla rei­kßpur yfir her­ar, ■ar sem ■eir fara rÝ­andi um hÚru­ ßástertsstřf­um hrossum. Ůanga­ til ■a­ ver­ur grafi­ upp, er hÚr mynd J÷rundar sjßlfs af dansiballi Ý ReykjavÝk. Ătli Jˇn Gu­mundsson hafi veri­ gˇ­ur lancier-dansari vi­ undirleik fi­lara og trymbils? Hva­ kunnu ekki menn sem ˇlust upp ÝáÍrfirisey og Skildinganesi? Er ■etta ekki hann vi­ hŠgri gluggann a­ bjˇ­a fr˙entimmeri upp Ý polka? J÷rundur

Ůakkir

Mig langar a­ ■akka Henrik Effers°e fyrir a­ leyfa mÚr a­ sřna myndina af forf÷­ur sÝnum hÚr ß Fornleifi. MÚr er s÷nn ßnŠgja af ■vÝ, sÚr Ý lagi ■egar Úg hugsa til ■ess a­ ekki er einu sinni vÝst, hvort til er mynd af langafa mÝnum Kristni Egilssyni, sem kominn var af GÝsla Gu­mundssyni, brˇ­ur Jˇns greifa.á Svo vita­ sÚ til eru engar eldri myndir til af fˇlki Ý minni grein Šttarinnar undan Gu­mundi Jˇnssyni, a­rar en af tveimur b÷rnum Kristins heitins.


Stundum nŠgir ekki einu sinni Ýslenskan ...

Christian X bog

Sň pň dansk: Nogle gange rŠkker det ikke engang pň islandsk. Det er akkurat tilfŠldet nňr man skal evaluere publikationen:

Christian X og Island: Christian X┤s optegnelser vedr°rende Island 1912-1932, af Knud J.V. Jespersen. Syddansk Universitetsforlag, 2018 (1,4 kg.)

Christian X┤s barnebarn overrakte denne bog til Islands prŠsident i slutningen af 2018. PrŠsidenten, Gu­ni Th. Jˇhannesson, er historiker, sň jeg gňr ud fra at han har lŠst bogen med stor interesse.

Tidsrammen for vŠrket er 1912-1932, og kilden er hans majestŠts dagb°ger vedr. Island. Det f°rste jeg bed mŠrke i, f°r jeg k°bte bogen, var Forsidebilledet som er taget under kongens bes°g i Island i 1936. Man beskriver ikke 1936-bes°get i bogen. Man kan i den sammenhŠng undre sig over, at man har valgt at stoppe beretningen i 1932. Hvorfor ikke rejsen i 1936? Sandsynligvis ville det have gjort beretningen mere interessant. Men mňske er regentens dagbog fra 1936/Island ikke sň velskrevet at den egner sig til udgivelse. Den kan ogsň vŠre gňet tabt, men i sň fald burde det meddeles lŠseren.

Hans MajestŠt Christian X var ňbenlyst ikke en mand af detaljen. Da han skrev islandske personnavne i sine dagb°ger, anstrengte han sig ikke ved at skrive sine islandske undersňtter navne korrekt. Sňledes ser vi gennem hele dagbogen forvanskninger af navne:

H°jskoleforstander Wilhjelmsson, som var Halldˇr Vilhjßlmsson forstander for Landbrugsh°jskolen pň Hvanneyri,
Signeszon Olafsson, er uden tvivl Sigurjˇn A. Ëlafsson
Gurun Lausdottir, som hed rigtigt Gu­r˙n Lßrusdˇttir
Peter Olthus, var antageligt PÚtur Ottesen.
Esberngur Fri­jˇnsson, som i virkeligheden hed Erlingur Fri­jˇnsson
Haldur Gudmundssoná var Haraldur Gu­mundsson.
Museumsinspekt°r Thorvaldsson var naturligvis rigsantikvar MatthÝas ١r­arsson, som var brŠndende royalist.

Mňske skyldes dette at Kongen var dňrlig til at lŠse signerede underskrifter. Men historikeren som publicerer uddrag af hans dagb°ger om Island kunne i det mindste have umaget sig ved at finde ud af, hvilke personer kongen skriver om. En anden mulighed er dog, at historikeren ikke har kunnet lŠse kongens skrift, som dog ikke var nogen kragetŠer. á

Ligeledes stňr det soleklart, at historikeren bag udgivelse ikke umager sig ved at unders°ge den nyeste forskning inden for politikken i Island i perioden; Hverken den danske eller den islandske. Derfor fremstňr kongens betragtninger ofte som meget naive kommentarer om noget som kongen tilsyneladende ikke havde den mindste indsigt i, og mňske endnu mindre interesse for.á Forklaringer havde i flere tilfŠlde vŠret pň sin plads. Ja, sňdan virker det nu, med al respekt for regenten og forlaget som besluttede at udgive bogen.

Et eksempel pň hvorledes forskellige bes°gende lagde kongen ord i mund, er kongens takling af den politiske utilfredshed i Island i 1931. Kongen nŠvner museumsinspekt°r Thorvaldsson (MatthÝas ١r­arsson) i sin dagbog efter et bes°g af bankdirekt°r Sigurdsson (Magn˙s Sigur­sson, 1880-1947)i 1932 (side 362). Kongen, som tidligere havde ytret °nske om at Thorvaldsson/١r­arson skulle tage kontakt til sig personligt, Šndre nu mening og ytrede at museumsinspekt°ren havde blandet sig lige lovligt meget i politiske anliggender:

"Han [Sigurdsson] personligt havde ikke °nsket at blande sig den politiske Strid, men det var Museumsinspekt°r Thorvaldsson som havde taget Initiativet, om end han selv havde fraraadet det; men hvad forstň en Mand sig paa Politik, naar hans gerning ligger blandt Oldtidssager".á

١r­arson, som tidligere havde vŠret parlamentariker, kendte dog mere til forretningsgangen en kongen og henvendte sig med sine forslag pň en helt korrekt mňde. Sagen kom reelt set ikke kongen ved, og fordrede kun hans underskrift/godkendelse i sidste ende. Kongen kendte tilsyneladende ikke indholdet i den Forbundslov han underskrev i 1918. Hvis Christian X havde leget den samme leg i Danmark, havde der nok vanket en politisk krise. Dette var blot en del af kongens tydelige interessel°shed og dňrlige kendskab til islandske anliggender.

Denne Kongens manglende interesse stňr i skŠrende kontrast med de rygter der verserede om kongens vrede og harme da Island endelig l°srev sig fra Danmark i 1944, midt under besŠttelsen af Danmark.

Bifaldt kongen udvisningen af et barn, eller en farlig kommunist?

Af og til finder man i bogen godbidder som er interessante. Men de sŠttes ikke i et relevant sammenhŠng for lŠseren af historikeren. Pň side 237 kan man for eksempel lŠse, hvorledes Christian X beskrev et m°de som han havde med minister Jˇn Magn˙sson:

Ministeren udtalte, at dette bolsjevistiske Till°b til OpsŠtsighed, der havde udsat hans egen Afrejse, nu var bilagt takket vŠre Hr. Tulinin [Tulinius] og F°reren for Kontrolskibet "Thor" [١r], en som dansk S°l°jtnat uddannet IslŠnder. Jeg indflettede, man burde fastansŠtte ham som Politiinspekt°r, saafremt han ikke havde vŠret Skibsf°rer. - Ministeren udtalte, at man havde tŠnkt paa en saadan AnsŠttelse, sŠrlig fordi "Thors" Inspektionstjeneste var bekostelig.

"De bolsjevistiske Till°b til OpsŠtsighed", som kongen skriver om, var uroligheder som skyldtes utilfredshed med at en ung j°disk dreng, Nathan Friedman, ikke fik lov til at gň i land i Island, for at forenes med den islandske familie som havde adopteret ham. Myndighederne pňstod at han havde en sjŠlden °jensygdom, som senere blev hurtigt behandlet pň et hospital i K°benhavn. Friedman boede senere i sit liv i Frankrig, hvor han d°de af sygdom i 1938. Axel V. Tulinius var formand for ReykjavÝks Skydeforening (SkotfÚlag ReykjavÝkur), samt spejderh°vding. Han og fŠllerne i skydeforeningen kom de fň politibetjente ReykjavÝk til undsŠtning da de fors°gte at udvise den syge, j°diske dreng. Det havde vŠret °nskeligt, at Jespersen havde fors°gt at dykke lidt ned i hvad sagen handlede om. En dansk lŠser fňr ingen ting ud af denne beskrivelse pň side 237.

Min morfar, Vilhelm Kristinsson (f. 1903), var en fattig ReykjavÝk-dreng som voksede op i den usle del af ReykjavÝk. Han var hele sit liv inkarneret socialdemokrat og socialdemokraterne var samtidig Islands mest rendyrkede royalister. Jeg tror min morfar fik mere ud af Christian X┤s bes°g tidligere i 1921 end kongen selv. Min morfar viste redskabsgymnastik for kongen og for det fik han en medalje overrakt af selve kongen (se fotoet herunder).

1921_konungssyningin_2_1254174.jpg

NaKongen fik derimod selv ikke meget ud af bes°get. Kongens dagbogsskriverier fra Island i 1921 er minimale. Det hans skriver om sin visit i Island i 1921 viser en endel°s mangel af interesse for sine undersňtter.

Sp°rgsmňlet er: Hvorfor skal man fejre det 100 ňr senere i en mursten af bog som helt savner refleksioner?

Denne forfatters morfar deltog ogsň i forsvaret af den j°diske Nathan Friedman, som en socialistisk leder i ReykjavÝk °nskede at adoptere. Men da "Tulinin" kom og truede med sin gevŠrbande fra det bedre borgerskab i ReykjavÝk, flygtede morfar med mange andre deltagere i beskyttelsen af Friedman.

Skydeforeningen blev derimod rost af Christian X. De skide bolsjevikker blev slňet ned med magt og den j°diske dreng fik ikke asyl i Island. Det behagede tilsyneladende kongen som meget senere skrev at han ville gň med j°destjerne i K°benhavns gader. Christian X har dog nŠppe vidst at drengen var j°de, og mňske ikke engang hvad sagen helt n°jagtigt drejede sig om. Men de bolsjevistiske banditter var ikke kongens kop the. Kongen og embedsmands-vŠrket omkring ham hjalp heller ikke de statsl°se j°der i Danmark, som selv kontaktede ham for at fň hjŠlp (Se Vilhjßlmsson 2005, Medaljens Bagside, K°benhavn: Forlaget Vandkunsten).

Var to mŠnd i gang med det samme arbejde?

For nogle ňr siden oplyste en islandsk journalist, Borg■ˇr KjŠrnested, at han havde fňet tildelt aktadgang til kongens dagb°ger og varslede en bog baseret pň dem. I november 2015 holdt KjŠrnested f.eks.áet oplŠg om sin bogplan i Nordens Hus i ReykjavÝk. Det var derfor med stor undren at jeg lŠste de f°rste nyheder om Knud J.V. Jespersens bog, da dronning Margrethe II overrakte den til Islands prŠsident. Forklaringen kan vŠre sygdom eller at man ikke magtede opgaven og derfor har Jespersen mňske videref°rt arbejdet efter KjŠrnested. Men det fremgňr ikke af vŠrket. Den islandske journalist havde derimod oplyst at han havde m°dt Jespersen pň en konference i Finland og at han efterf°lgende havde fňet adgang til kongens dagb°ger med Jespersens mellemkomst.

En sňdan let adgang til Kongehusets nyere privatarkiver havde man dog aldrig set f°r. NŠrvŠrende forfatter fik i sin tid afslag pň adgang til Christian X┤s dagb°ger fra 2. Verdenskrig. Lidt senere fik en dansk historiker adgangen. For at kompensere for sin "fejl", gav Rigsarkivet mig adgang til andet vigtig materiale som dog ikke vedkommer Christian X, og som jeg ikke havde bedt om. Lad os ikke dvŠle ved fadŠser og rňddenskab i det danske arkivvŠsens andedam. Det er et emne til flere binds vŠrk og kommer den sidste islandske regent overhovedet ikke ved.

Bogen om Christian X og Island er rent ud sagt 1,4 kg. af den ringeste betydning, sňvel for historikere som menigmand. Kongen styrede naturligvis ikke slagets gang i Island - og han forstod den heller ikke helt.á

Bogdesigneren b°r dog tildeles lidt ros. Rent fysisk er bogen ikke vŠrst; En fysisk nydelig bog om en konge som ikke rigtig gad Island - tilrettelagt af en historiker som denne gang ikke rigtig magtede sit hňndvŠrk.


Sunnudagspredikun: Biskupsbrek

Sigurbj÷rn_Einarsson biskup og antÝsemÝt

Sigurbj÷rn heitinn Einarsson, biskup Ýslensku ■jˇ­kirkjunnar var afar vŠnn ma­ur, segja mÚr flestir menn, og ekki Štla Úg mÚr a­ rengja ß nokkurn hßtt.

Hann kom ■vÝ m.a. verk a­ PassÝusßlmarnir yr­u lesnir Ý RÝkis˙tvarpinu ß hverju ßri.

"Gegnj˙­ska­"

Allir eiga menn sÚr bernskubrek og einnig ˇbar­ir biskupar. Sigurbj÷rn lauk skˇlavist sinni i Menntaskˇlanum Ý ReykjavÝk ßri­ 1931 me­ ■vÝ a­ skrifa pistil Ý Skˇlabla­i­, en svo hÚt einmitt skˇlabla­i­ Menntaskˇlanum. Ůetta rita­i biskupsefni­:

Einn spakur ma­ur, Ýslenskur, hefur tala­ um, hversu hi­ hvÝta mannkyn vŠri gegnj˙­ska­ or­i­. Er ■a­ or­ og a­ s÷nnu. - ═slendingar eru engir eftirbßtar annara hvÝtra ■jˇ­a i ■essu efni. J˙­um ■akka ■eir bˇkmentir sÝnar,- bˇkmentirnar, "fj÷regg ■jˇ­arinnar". Ůa­ er ekkert sjaldgŠft a­ ═slendingar ■akki ■a­ hebreskum ßhrifum a­ s÷gur voru rita­ar, Eddurnar geymdar - og rÝmur kve­nar. - SlÝk er ■ß frŠg­ "s÷gu■jˇ­arinnar". ...

Einhver voldugasta ■jˇ­ heimsins er Gy­ingar. Hinar arÝsku ■jˇ­ir hafa gert Ůß a­ kennife­rum sÝnum svo mj÷g, a­ l÷ggj÷f s˙, sem ■eir SemÝtarnir s÷mdu fyrir nŠrfelt 3000 ßrum, mß heita undirsta­a allrar l÷ggjafar hinna voldugustu og best mentu Ůjˇ­a af hinum arÝska kynstofni. Og Gy­ingur er Ůa­, sem oftast er nefndur og ■eirra manna heilagastur sem fŠ­st hafa, a­ dˇmi flestra Aria. - Fje heimsins er og mj÷g i h÷ndum Gy­inga. Mestu fjßrplˇgsmenn hins hvÝta heims eru af Gy­ingaŠttum og hafa sumar ■jˇ­ir fengi­ a­ kenna ß ■vÝ n˙ i seinni tÝ­, t.d. Ůjˇ­verjar. Ůa­ liggur vi­ a­ ArÝarnir kafni undir nafni, (ArÝar = herrar). - Einnig hjer ß ═slandi er J˙­inn vaxinn ═slendingum yfir h÷fu­. Og ═slendingar vir­ast aldrei fß nˇgsamlega ■akka­ ■eim m÷nnum, sem ■vÝ ollu upphaflega. Og ■ˇ Štti ekki a­ vera erfitt a­ skilja hverjum Ýslenskum manni, a­ ■a­ var tilrŠ­i vi­ hi­ Ýslenska og norrŠna ■jˇ­erni, tilrŠ­i, sem a­ ben ger­ist. Hefur n˙ grafi­ og grassera­ i ■vÝ sßri i nŠrfelt 1000 ßr og seint mun ganga lŠkningin. Jeg fyrir mitt leyti er i engum vafa um ■a­, a­ eina rß­i­ sje a­ upprŠta ■ann hinn illa mei­inn, taka upp ■rß­inn aftur a­ fullu, ■ar sem hann var ni­ur feldur - vi­ tilkomu Kristninnar. (Lesi­ grein Sigurbj÷rns menntskŠlings Ý Skˇlabla­inu).

Ůß var bo­skapurinn hjß Sigurbirni ekki kŠrleikur lÝkt og sÝ­ar var­. Seinna ger­ist hann fÚlagi Ý Ůjˇ­varnarfÚlaginu. Hann hÚlt rŠ­u Ý Hafnarfir­i sem fˇr fyrir brjˇsti­ ß SjßlfstŠ­ism÷nnum. Einn ■eirra manna Ý Hafnarfir­i, sem hallur haf­i veri­ undir Hitler fyrir 1940, klaga­i rŠ­u gu­frŠ­ingsins Ý Ëlaf Thors. Upp ˙r ■vÝ var hßlfger­ur kommastimpill ß Sigurbirni, sem vÝst aldrei tˇkst a­ hreinsa af honum, eins lofandi og hann haf­i veri­ Ý skrifum sÝnum Ý Menntaskˇlanum Ý ReykjavÝk.á

LÝkt og margir ═slendingar fyrr og sÝ­ar, ˙r ÷llu litrˇfi stjˇrnmßlanna, var Sigurbj÷rn heltekinn af hatri Ý gar­ gy­inga - ekki ˇsvipa­ ■eim m÷nnum sem Ý dag kenna George Soros um allar ˇfarir sÝnar og hins appelsÝnugula ßtr˙na­argo­s sÝns ˙ti Ý heimi. Ůa­ gerir t.d. fˇlki­ sem telur m˙slÝmahatur sitt vera a­gangskort a­ stu­ningi vi­ ═srael. ═srael er enginn stu­ningur e­a akkur Ý m˙slÝmahatri. Hatur sumra m˙slÝma ß gy­ingum er alveg nˇg, svo a­ ÷fgakristnir fari n˙ ekki a­ leika sama leikinn.

Hugsanlega gerir Ůjˇ­kirkjan sÚr grein fyrir ■vÝ a­ hatri­ Ý hinum unga manni sem sÝ­ar var­ biskup, skřri ßhuga hans ß PassÝusßlmunum, sem hann vitna­i einnig Ý Ý grein sinni Ý Skˇlabla­inu ßri­ 1931. ╔g efa ■a­ ■ˇ. Hinir hßmenntu­u sÚrfrŠ­ingar H═ Ý HallgrÝmi PÚturssyni, sem ekki ■ekkja muninn ß GlŘckstadt (■ar sem HallgrÝmur dvaldi) og GlŘcksburg, hafa ■egar gert kreddu sÝna a­ ÷fgatr˙.

╔g varpa­i ■essum bo­skap Sigurbj÷rns frß 1931 inn ß FB Illuga J÷kulssonar Ý umrŠ­una um a­f÷r Hannes Hˇlmsteins ß Sˇlveigu Ínnu Jˇnsdˇttur. Ůar greinid Úg einnig frß ■vÝ hjßlparstarfi sem Hannes tekur ■ßtt Ý, ■egar samt÷k sem hann er limur Ý leggur blessun sÝna yfir a­ t.d. Eystrasalts■jˇ­irnar Eistland, Lettland og Lithaugaland, og ■ar fyrir utan ┌kraÝna geri ß okkar tÝmum gy­ingamor­ingja sÝna Ý seinni heimsstyrj÷ld a­ ■jˇ­hetjum.

Ůa­ eru vÝ­a svartar sorgarrendur undir n÷glum manna, en skÝturinn er oftast sß sami og ekki til kominn vi­ vinnu Ý vÝngar­i Drottins.

AMEN

P.s. eftir a­ Úg setti upplřsingar um ■essi bernskuskrif biskups ß FB Illuga J÷kuls, skrifa­i mÚr ˇ­ur ma­ur og sag­i mig vera a­ rugla Sigurbirni vi­ nafna hans Sigurbj÷rn ┴g˙st Einarsson. Svo er ekki. Sß Sigurbj÷rn, kalla­ur Bj÷ssi bakari, lŠr­i bakarai­n. ╔g hengi ekki bakara fyrir biskup. En ■ß, sem hengja ■jˇ­ kraftaverkameistarans ˙r PassÝusßlmunum Ý sn÷rur haturs sÝns, gef Úg harla lÝti­ fyrir.


┌t um stÚttar ...

Information (2)
┴rbÝt mÝnum n˙ Ý morgun lauk ekki fyrir en klukkan hßlf ellefu. ╔g vakna venjulega snemma og bor­a lÝka ßrla, en Ý dag ßkva­ Úg a­ fasta Ý nokkrar klukkustundir.

╔g fˇr Ý verslun til a­ kaupa nau­synjar og Štla­i a­ kaupa mÚr helgarbla­i­ Weekendavisen, en rak ■ß augun Ý Information, sem Úg les alla jafna ekki og hef ekki gert Ý ßrara­ir. ╔g hef einfaldlega ekki efni ß ■vÝ. Bla­i­ kostar 40 DKK Ý lausas÷lu, sem er hi­ argasta kapÝtalÝska okur og svÝnarÝ.

A­eins ein ßstŠ­a var fyrir ■vÝ a­ Úg keypti hi­ gamla kommabla­ Information Ý morgun. ═slandskort prřddi forsÝ­una. Ekki ■arf n˙ meira til a­ fanga athygli M÷rlandans, ■ˇtt forframa­ur sÚ!

╔g tr˙­i vart mÝnum eigin augum, ■vÝ eitthva­ um mˇ­urlandi­ finnur ma­ur vart ß virkum degi, nema Ý fyrsta lagi ß bls. 4.,á en venjulega alls ekki, nema kannski Ý tˇnlistaraukum prentu­u bla­anna - e­a ■egar eitthva­ gřs og skÝturinn Ý bankageiranum vellur yfir.

En eins og si­ur minn og erf­agˇss hefur fyrir skipa­, rekst Úg ßvallt fljˇtt ß villur annarra, ■ˇ Úg sjßi sjaldnast mÝnar eigin.á

ForsÝ­umyndin Ý Information var auglřsing fyrir grein eftir hinn ßgŠta Erik Skyum-Nielsen, sem Úg kannast vi­ og hef eitt sinn hjßlpa­ vi­ a­ finna villur Ý bˇk. Vitna­ er Ý ljˇ­lÝnur eftir Ůorstein Erlingsson ß "Ýslensku". ŮvÝ mi­ur vill svo illa til a­ tvŠr, heilar villur er Ý ■essum tveimur lÝnum ˙r ljˇ­inu. Sko­i­ myndina og finni­ ■Šr.

Grein Skyum-Nielsens, sem fjallar um Snorra Eddu er me­ ßgŠtum, en eitthva­ hefur runni­ ˙t Ý sandinn me­ stafsetninguna ß Ýslensku. Allt er ekki rita­ alt eins og sumir ger­u ß tÝmum Ůorsteins. er ekki skrifa­ i.

Smßmunir, lÝkt og ═sland er. En hafa ber ■a­ sem rÚttara reynist eins og vi­ ═slendingar segjum - en h÷ldum vÝst sjaldnast sjßlfir. Ůorsteinn Erlingsson orti einnig ■etta:


ŮvÝ fßtt er frß D÷num sem gŠfan oss gaf,
og gl÷ggt er ■a­ enn hva­ ■eir vilja.
Ůa­ blˇ­ sem ■eir ■jˇ­ vorri ˙t sugu af,
■a­ orkar ei tÝ­in a­ hylja:
svo tˇkst ■eim a­ mei­aĺ hana me­an h˙n svaf
og mj÷g vel a­ hnupla og dylja;
og grei­lega rit vor ■eir ginntu um haf ľ
■a­ gengur allt lakar a­ skilja.

Tak skß┤ du ha! Ůetta ß n˙ ekki vi­ um Erik Skyum-Nielsen. En Úg er farinn a­ ver­a lei­ur ß sumum ÷­rum d÷nsku ■ř­endunum sem ■ykjast hafa t÷k ß Ýslensku. Ůa­ er nokku­ langt ß milli ■eirra sem ■a­ hafa.


Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband