Bloggfrslur mnaarins, mars 2023

Afi 120 ra gr

Villi 2b

gr voru liin rtt 120 r san a afi minn, Vilhelm Kristinsson fddist Reykjavk.

Afi var mr vallt gur og ar a auki var hann gjafmildasti maur sem g hef ekkt lfsleiinni, bi vi sna nnustu fjlskyldu, en lklega enn meira vi ara sem meira urftu v a halda.

Afi lst lst sjlfur upp ftkt Skuggahverfinu. Hann hafi ekki tk v a mennta sig, tt a hefi veri hans sta sk. Menntun annarra var honum v vallt miki hjartans hugaml.

Hann tti langa starfsvi, skemur sj en landi. Lengst af sem vatnsvrur hj Reykjavkurhfn og var ekktur sem Villi-Vatns. sj var hann best ekktur sem gur kokkur. Eftir a hann komst eftirlaunaaldur vann hann einnig um ratug sem sendimaur hj RV Sklagtunni, aan sem einhverjir muna lklega enn eftir honum.

g hef ur rita um afa (sjhr og hr og hr). Blessu s minning hans.

Teikningunaaf honum, hr a ofan, teiknai me raukrt ri 1975 ( 15. ri) sumarbsta Munaarnesi. var afi enn starfsmaur RV og heldur arna einu af Grundig City-Boy tkjunum snum, sem fair minn gaf honum. Halda mtti a tki vri stundum samgri afa. g gaf afa gulan Walkman-Sportfr Sony ri ur en hann d. a tti honum frbr njung, og hann hlustai fram andlti m.a. spluna me Jussi Bjrling sem g gaf honum einnig.

Sasta daginn sem g heimstti hann, ar sem hann l Borgarsjkrahsinu, ba hann mig um a skipta um batterin tkinu og hann hlustai svo Jussa eins og afi kallai hann. Hlfum rum degi sar var hann allur. g man alltaf hve full Frkirkjan var af akkltu flki, egar hann afi var jarsunginn - full t r dyrum. Allir komust a, en margir urftu a standa mefram veggjum.


Ntt um dradjsni fr Skipholti

Skipholt b

Margir ekkja vafalaust gullnluna sem fannst Skipholti Hrunamannahreppi seinni hluta 19. aldar.

sustu ld ritai g um ennan drindisgrip, og meira en menn hfu gert ur. Grein mn um gullnluna birtist afmlisbk starfsmanna jminjasafnsins, Gersemar og arfaing (1994), og birti g greinina aftur Fornleifi ri 2011 me smvgilegum vibtum (sj hr).

Skipholt 5

Ljsm. var Brynjlfsson, jminjasafn slands.

g ika stundum klausturlifna. ekki me sjlfspningu, algjru skrlfi ea ru sjlfmeiandi.

Nei, rslev Kloster (Skive Kommune, Fjends herred), sem var nunnuklaustur mildum er dag kyrrltt athvarf refugium fyrir einstaka fornleifafringa, frimenn, listamenn, hsklanema sem skrifa lokaritgerir og anna skapandi flk sem ekki gefur fr sr mikil hlj. N er veri a betrumbta byggingarnar rslev-klaustri svo g hef ekki dvalist ar san fyrir Cvi. cvinu hafa, fyrir utan vigerir, fari fram fornleifarannsknir, og utan klausturbyggingarinnar. kemur sr vel aforstukona klaustursins, Janne Fruerlund Kayes er mialdafornleifafringur lkt og s sem etta ritar. a er rskur eiginmaur hennar, Gary Kayes lka, og hefur me miklum myndarbrag strt rannsknunum tengslum vi viamiklar umbtur klausturbyggingunum. Starf eirra hjna er einstakt.

286398258_10160040373438987_4638557784922308009_n

Hringurinn sem fannst rslev ber safnnmeri SMS-1591 i Skive Museums Samlinger.Foto. rslev Kloster.

ri 2022 fannst forlta biskupahringur r gulli sem var festur safrsteinn. Fingurhringinn fundu mlmleitartkjamenn sem fengnir voru til a rannsaka svi ar sem inaarmenn voru einhverjum skuraframkvmdum fyrir noran klausturbygginguna.

Nlega s g betri mynd af sjlfum baugnum, og geri mr grein fyrir v a viss lkindi voru me skreytinu hringnum og skreytinu gullnlunni fr Skipholti.

Hringurinn rslev er bara svo lygilega vel varveittur. Biskup hefur vntanlega tnt honum njum li. Hlusti Gary Kayesfornleifafring lsa fundi hringsins hr.

Oerslev

Hringurinn sem fannst vi rslev Kloster er aldursgreindur til

sama tma og nlan fr Skipholti.

Dri sem skreytir ba gripi er furudri Amphisbaena, sem er vel ekktur dreki r furudrafri mialda. Hann hafi fyrir si a eltast vi halann sr sem gat tala, og samkjafti stundum af litlu viti, svo a vsari framendanum tti um of. a var langur eltingarleikur, oghringsnerist v dreki essi miki og hvaa dr er meira vieigandi a hafa hringnlu ea hring?

Hringurinn er talinn vera fr Frakklandi, lklegast fr Lyon (sj hr) og er fr 12. ld. Svipair hafa fundist var grfum biskupa, a sgn Garry Kayes, sem var staddur Dyflini a halda upp St. Patricks-day, egar g ni hann sma. Skreyti einum hringa af essari ger, baugs sem kom upphaflega British Museum 19. ld fr Verdun, er jafnvel lkariskreytingu nlunni fr Skipholti.

Gary Kayes hefur ori margs vsari um hringa essa, en a verur a ba til tgfu rannsknum hans og samstarfsmanna hans vi rannsknirnar rslev, sem g hlakka mjg til. ur hefur Garry skrifa lokaritger um byggingarsgu klaustursins, sem er ein af bestukanddatsritgerum fr gmlu mialdadeildinni minni rsum, sem g hef lesi. a er ekki a spyrja a essum rum. eir eru meira ea minna allir snillingar.

BM hringr b

Hringur ttaur fr Verdun Frakklandi; BM AF1866; Ljsm. British Museum, London (sj frekar hr).

colmar2

Baugur sem fannst sj sem komi hafi veri fyrir hsvegg bnum Colmar ri 1863. Sjurinn var keyptur til Cluny safnsins Pars ri 1923.

Brhlauphringar gyinga

egar g s betri ljsmynd af skreytinu baugnum fr rslev, var mr einnig hugsa til brkaupshringa gyinga sem fundist hafa niurgrfnum sjum Alsace (Colmar) og borgum vi Rn, fr eim slum sem Smundur fri stti gyinglega skla (sj hr). Einn slkur hefur fundist Colmar Alsace, ar sem blmleg bygg gyinga var mildum.

hfu hringsins beri ekki stein,er ar stainn laglega gert hs, sem tknar hina himnesku Jersalemborg. aki hssins stendur Mazel Tov, sem ir til Hamingju hebresku.

Mazal

Svipair hringir hafa fundist var, m.a. sj sem fannst Erfurt ri 1998, og enn annar sem varveittur er Thringisches Landesamt fr Denkmalpflege und Archologie Weimar

Screenshot 2023-03-22 at 12-40-52 Jewish Wedding Ring German The Metropolitan Museum of Art

Brkaupshringur sem fannst Erfurt skalandi ri 1998.

Ljsm. Thringisches Landesamt fr Denkmalpflege und Archologie Weimar.

Frekari lesning um brhlauphringa gyinga m finna veglegri sningarskr: Savants et Croyants; Les Juifs dEurope Nord au Moyen Age. (Sour la direction de Nicolaus Hatot et Judith Olszowy-Schlanger. Snoeck/Mtropol Rouen Normandie 2018. (Sj einnig hr). Sningin var endurtekin 2019-20 New York. og vera m a sningarskrin hafi veri gefin t enskri ingu a v tilefni.

Hermitage St Petersborg b

Brkaupshringur Gyinga sem varveittur er Hermitage safninu Sankti Ptursborg.

Ef vel er a g er drekinn Amphisbaena brkaupshringunum lkt og nlunni fr Skipholti og hringnum fr rslev. og ef hringurinn fr Colmar i Alsace er borinn saman vi biskupshringinn sem einhver biskupanna Viborg tndi rslev, m ljst vera a essi gripir eru allir af sama menningarsvinu.

Amphibaena TUTTI

Amphisbaena-dreki nlu fr Skipholti, hring rslev-klaustri, hring fr Verdun Frakklandi og hring sem varveittur er Erimitage-safninu Sankti Ptursborg.

Amphisbaena - Wikipedia

Loeveansigt

Andlit drekans biskupshringnum sem fannst rslev (tv) bori saman vi drekann brkaupshring gyinga fr Colmar (th.).


Er ekki hgt a treysta bandarskum stjrnvldum, Magns orkell?

Magns og forsetinn

Ath. essi frsla birtist ekki matseli Moggabloggsins, lkt og arar greinar Fornleifs hafa gert fr upphafi. v er lklegt a hn fari fram hj mrgum, sendi hana fram til vina ef i eru sammla mr. g mgai nefnilega kln bak vi Moggann um daginn og eim er n mjg heitt hamsi segir mr maur ar innandyra ti ma. Valdaklnin slandi ola ekki a heyra sannleikann um sjlf sig og ttfeurna. sland er raun ekki svipa rak ... og .

Ekki kaupi g allt a sem Magns orkell Bernharsson segir ea skrifar. Heldur ekki a sem kemur fram vitali RV gr (21.3.2023) ttgari mur hans hefur kaupmennska haturs komi illilega fyrir, heilagleikinn s samt oftast beintengdur v flki.

Afi Magnsar, sem var biskup slands, hafi reyndar afar brenglaa skoun hlutunum yngri rum (sj hr bls 77). Trflk nefnilega dlti bgt me a sj hlutina rttu ljsi. Misskilji mig ekki, g tri ekki a syndir feranna erfist, en ar gerist a maur verur stundum smeykur um dmgreind flks sumum "klnum".

Lygatkni Bandarkjanna utanrkismlum, sem fr r bndunum me Trumpi, landi sem Magns orkell hefur rtt fyrir allt vali a ba, sst vitaskuld mtavel strsrekstrinum rak. En ekki vildi g sj rak fram undir v oki sem Saddam lagi alla bana fyrir utan nokkrar vinveittar ttir. Landhreinsun var og a tekur tma a lkna srin eftir Saddam - og fyrst og fremst Saddam. a er t.d. ess vegna a danskt herli hefur um tma veri rak til a kenna lgreglumnnum og rum hva lri gengur t . rtt fyrir fall Saddams, eru menn ekki enn bnir a hndla a "fyrirbri", frekar en flk va annars staar heiminum.

A leita hafi veri eftir srfrijnustu Magnsar fyrir 20 rum san, og a yfirvld hafi einnig reynt f hann til lis vi sig, g skp erfitt me a tra, en ef satt er sst a eftir 30-50 r, er opnu vera skjl bandarskra stofnanna sem ljga. Sjum til.

N er Magns orkell vitaskuld alls ekki srfringur kranu, lkt og annar hver maur slandi er orinn. Gaman vri a vita, hvort hann telur a stjrnvld BNA su me lygaherfer gangi strsbrlti snu n.

Nlega s g a hsklabla Williams College Massachusetts, sem kallast Williams Record skrifai eftirfarandi mlsgrein vitali vi Magns orkel, egar var greint fr rannsknum Magnsar og annarra flttamnnum slandi. Magns orkell skrifai blaamanninum tlvupst og lt bta essu um flttamenn slandi vi greina um styrkinn sem hann fkk:

“... Further, being mostly Arab and/or Muslim, their experiences of resettlement are not independent of the general landscape of racism and Islamophobia in Europe.”

Jja, Magns Thorkell heldur greinilega a rasismi og islamfba su alls ekki vandi slandi. i og . vlkur srfringur og nnur eins vsni! Hann arf vst a leita sr a njum gleraugum tilboi, blessaur prfessorinn Williams College.

slendingar eru einstakir...


Jelling calling - endnu en gang

296789660_2587958268004998_3468577897054700828_nEn Anmeldelse af DR-dokumentaren Gden om Odin.

Af Vilhjlmur rn Vilhjlmsson

Jeg har altid vret vldig interesseret i og knyttet til Jelling. Min hustru er fdt og opvokset lige udenfor Jelling. Min svigerfar Kurt, selv en fritids-vikingehvding i Jelling Vikingelav (se her) i sin pensionisttilvrelse, blev lagt til hvile i 2021 lige ved foden af Jelling sydhj - kun f meter fra Jellingstenene.

Derfor er jeg naturligvis ikke ikke ligeglad med stedet eller dets forhistorie. Ovenikbet frer min salige islandske morfars slgtstavle, som en overtoldmester og fritidsslgtsforsker i Reykjavk, nedskrev i et kladdehfte for min morfar, en fjerdedel af min arvemasse direkte tilbage til frkristne danske konger som Harald Bltand delvist nedstammede fra - efter sigende. Urgammel adel forpligter ogs.

Jellingstenen

Jeg er nsten bedrvet efter at have set samtlige episoder af DRs nye dokumentar Gden om Odin, hvori Jellingestenen fr en tur i fantasitumbleren. Stenen er skrumpet ind i den medfart. Udsendelserne var blandt det vrste spind jeg nogen sinde har oplevet i en "historisk" serie i komakassen.

TV-historiker Cecilie Nielsen tager seerne p en fantasitur - fra Jelling-stenen for at ovrebevise sig selv og andre om at det ikke er Jesus som er afbilledet p Jellingstenen, men derimod Odin (inn). Nielsen tager op til Island, efter at have vret forbi slemt smuldrende tekstiler i Oslo. Derefter frem i tid til Heinrich Himmler, Danmarks tidligere allierede; For s at ende i Romerriget og Tacitus Germania og til ret uforklaret benvnelse af gudinden Nerthus, kun nvnt hos Tacitus, som nogle har nsket at kde sammen med den nordiske mytologis han-gud Njrureller tidligere som en romantisk prinsesse Herta - men uden strre held. For til sidste at forsge at kde Odin sammen med hunnernes hvding, Attila (Atli). Meget i udsendelsen var usdvanligt sgt efter min aldrende mening.

Nogle af de kloge, der optrdte i udsendelserne, s efter mit skn ud til at mene at de just havde opfundet den dybe tallerken, og endnu andre forekom mig at vre med i et livligt rollespil ude i en skov.

Cecilie Nielsen, med alle de sdvanlige arm-gestikulationer som hendes slags benbart lrer p et dyrt kursus, frud for jobbet som en TV-historiker, overbeviste bestemt ikke mig med sin tidsrejse. Mest af alt forekom den mig at vre en rapport fra hendes vilde sgning p alle de forkerte steder p www.

Som ganske traditionel og surrvet middelalderarkolog fra Island (den samme , som alle sagaerne, Eddaerne de andre hndskrifte, som jeg er s heldig at kunne lse p originalsproget), fik jeg det nsten drligt, nr en forhistorisk arkolog blandt de intervievede eksperter pstr at man ikke kan se sr eller nagler p Jesus hnder og fdder (stigmata) p Jesus-fremstillingen p Jellingstenen. Det viser mig kun n ting. Den arkolog kender intet til middelalderlig kirkelig ikonografi og de ndringer der sker i fremstillingen af Jesus p korset gennem tiden. I sdanne tilflde kan man kun anbefale en snarlig genskoling.

De forskere i seriens episoder, som ikke fabulerede, eller viste lodret uvidenhed, var frst og fremmest min gamle professor Else Roesdahl samt dr. Peter Pentz ved Nationalmuseet, som ikke gjorde sig kloge p noget andet end fakta. Men havde man klippet i deres udsagn? Det forekommer mig at vre tilfldet.

Blandt de medvirkende i Nielsens frd i tidsmaskinen, var en religionshistoriker, der var nogenlunde fornuftig. Men jeg ved ikke hvad andre fagkyndige synes. Jeg fik den fornemmelse, at der mtte vre blevet kippet voldsomt i det som eksperterne sagde. Det er et kendt fnomen, som forskere br gre sig klar, at kan hnde, hvis de indleder et forhold til medierne.

Jeg studsede ogs over fravret af Jeannette Varberg, som ellers er meget fremme i vores tid nr det drejer sig om formidling og tolkningen af Vikingetidens/Jernalderens mange og indviklede aspekter. Varberg skrev for nogle r siden en udmrket artikel i Kristelig Dagblad som hun kaldteDen krigeriske Odin og den milde Jesus spredte sig samtidig i Europa. I den henviste hun ogs til Lotte Hedeagers arbejde og hendes (og andres) opfattelse af sagnet om Asernes vandring, i virkeligheden er en reference til folkevandringstidens sceneri. Kristus-fremstilling i Jelling med evt. brudstykker fra en ldre religionstradition er derfor ikke helt s underlig. Mig forekom det ogs, at Hedeager var blevet brugt lidt selektivt i udsendelsen.

Jelling-Jesus lillebror i Durham

Men hvor finder vi s en fremstilling af Jesus (undskyld jeg sidder fast i "dogmer") der mest ligner Jesus p Jellingestenen. Sdan en m der vel findes i en eller anden form? Den finder i det kristne England, nbt i bispebyen Durham i Northumberland, ikke s langt syd for Newcastle. Jeg var et af min r i mit ph.d. studium p den arkologiske afdeling i Durham.

1_0217

1_0219

Billeder og tekster. Billedet allerverst i denne essay, er taget af forfatteren i 2022. De to fotos herover stammer fra Rosemary Cramps (et al.) megavrk Corpus of Anglo-Saxon Stone Sculpture i tretten bind (1984-2018), som ikke en gang findes i sin helhed i Danmark; Det m vist skyldes spareknivene.

Korset i Durham, som blev fundet i 1891 rene da kapitelhuset i Domkorskangen ved den nu UNESCO-Verdensarv beskyttede Durham-domkirkekompleks blev undersgt ved renovationer som dengang fandt sted, er den ttteste beslgtede fremstilling med den Jesus-figur sem vi ser p Jellingstenen har TV-historikeren Cecilie Nielsen ikke kendt til, for historikere er jo som bekendt mest til skriftlige kilder, selvom nogle mener at have forstand p andre skaldte "hjlpefag", ssom arkologien nogle gange bliver defineret af historikere.

Korset i Durham viser Jesus p forsiden og guds lam p bagsiden. En majesttisk Jesus i slyngornamentik med lige udstrakte arme, langt ansigt uden stigmata, er hugget ca 50 r efter at Jellingstenen blev hugget.

Men hov, ved den korsfstedes hoved p Durham-korseet er der placeret to fugle, som med deres kropsform danner Jesus mandorla (glorie). Nu vil nogen straks ppege, at vi her Odin hngende p asken Yggdrasill, med sine spionravne Huginn og Muninn. Men fr man fr sig en tur p fantasi-rutchebanen, br man lse de det Ny Testamente lidt bedre, f.x. Matthusevangeliet, kapitel 8, v. 18-22. Henvisning til Jesus som dyrenes beskytter og Herre over alle dyrene (kan ogs hres i en tekster af Bob Dylan da han en overgang blev kristen) og ved nrmere eftertanke, s tror jeg (som en from ikke kristen) at Matthus, kapitel 10, v. 16, bedst forklarer Jesusfremstillingen p Jellingstenen og isr Jesus-fremstillingen p korset i Durham; Jesus sagde til sine disciple:

Se, jeg sender jer ud som fr blandt ulve. Vr derfor snilde som slanger og enfoldige som duer.

Den gang var livet jo en tegneserie, mens den i dag er en TV-serie. Folk m stadig skefodres med budskaber og propaganda.

Durham 3

Jellingstenene er naturligvis en enestende kilde, jfr. danskerne, og som pryder indersiden af smudsbindet p deres EU-pas.

Men den store Jellingsten viser ikke "en Odin" som en krigergud med en Sutton-Hoo hjelm magiske krfter (som blot var et billigt synsbedrag) interesserer mere.

Weekeend-pkldningslege er en gammel middelklasse-hobby i England. Den engelsk historiske transvestisme overbeviser mig ikke om at hjlmen fra Sutton Hoo eller lignende hjlme fra Sverige, har vret et "outfit" til Odin-forestilling i langhuset kl. fem PM. Jellingestenen viser heller ikke en mand som har hngt sig selv. Den som mener at kunne se det, m sge efter et godt tilbud i en brillebutik eller f en hastig operation for svr nethindelsning. En anden lsning vill vre at finde sig i, at ordet hypotese faktisk findes i det danske sprog, og at en hypotese som regel er til diskussion fr de bliver gjort til den endegyldige sandhed af en ungprofessor i rhus.

For, iflge mine nsten alt-vidende islandske forfdre, som har fortalt os det mest af det som vi i grunden ved om inn, s viste inn sig p jorden som en gammel, enjet vandremand, ifrt en kappe og en meget bredskygget hat eller en htte (den magiske Hulinshattur som kunne gre inn usynlig som nutidens superhelte). Han gik ikke rundt med en hjelm blandt menneskene. Han kunne have hamskifte (ndre ham/syn) nr det passede ham og endda optrde som forskellig dyr, alt afhngig af lejligheden og problemet der skulle ledes af den oldnordisk gude-chef.

web2-odin-with-horns-and-birds-museum-east-fyn.jpg

P Mesinge p Fyn blev der i 2016 fundet en lille figur, som menes at vre en fremstilling af Odin, med sine ravne. Jeg skrev en kommentar, hvor jeg argumenterede for, at hvis det i det hele taget skulle vise Odin, s var det i hvert fald Odin med sin store hat (se her).

Misforst mig ikke, jeg gr 110% ind for bred- og tvrfaglighed, men man skal i det mindste kende det man arbejder med og kunne lse kilderne p originalsproget og lade vre med at udtale sig om kristen ikonografi, nr man intet aner om den.

Hvis man mener man har bevist at et brudstykke af en metalskinne fundet p ringborgen Borgring stammer fra en omvandrendes vlves svenske dsespnde som er fundet i hendes grav p Fyrkat, betyder det ikke at man kan se helt bort fra en kemisk analyse af metallet eller sporene efter vrktj. Eftersom den slags analyser ikke blev nvnt i serien, er jeg overbevidst om at de analyser ikke har fundet sted. Lignende beslag er fundet andre steder i Danmark.

300165189_2344855522348067_5980049065202424049_n

Professor Sren Sindbk (Aarhus Universitet) har ikke fet foretaget en kemisk analyse (rntgen fluorescens analyse) af beslagene p dsespndet fra Fyrkat for at sammenligne den med samme slags analyse af beslaget fra Borgring. Alligevel pstr han frejdigt i den bedste sendetid p DR, at en slags omrejsende "militrvlva" som stillede trskoene og blev begravet p Fyrkat har mistet et beslag fra sit spnde p Borgring. Siden hvornr er nsketnkning blevet arkologi? Er arkologien blevet Circus Barnums?

Mske var den svenske dse, som vlven (Vlvan) p Fyrkat (Virki) ejede, noget vrre bras fra datidens Ikea? Deduktionen foretaget af professor S. Sindbk (rhus Universitet), som blev hentet i en slvgr bil fra Jylland til Brede, var derimod intet mindre end et fagligt overkill eller showmanship, som det vistnok kaldes p engelsk.

Fr Sindbk, som ikke er den der oprindeligt opdagede Borgring, selvom han gerne pstr det, fr lavet de analyser som jeg foreslr, er hans postulat om vlven med det skrbelige dsespnde indholdslst og ret selvhjtideligt gtteri, som desvrre giver et meget forkert billede af den mde en rigtig arkolog burde arbejde. Det er fint at tnke vidt og bredt og lave vilde Gedankenexperimenten, men tanken br kunne verificeret - ellers bliver det kun ved tanken, selvom den mske synes god. Verifikation og forstelse er det som det meste af videnskab gr ud p. Hvis man ikke synes det, arbejder man med fiktion.

I seriens 5 og 6 episoder jagter man brakteater, en mulig hunner forbindelse, hvor det endda bliver fantaseret med at Atli (Atilla) hunnernes konge er identisk med in. Den fantasi kommer Cecilie Nielsen ingen vegne med, hvorefter hun kaster sig over fundet af guldbrakteater fra 500-tallet fra Vindelev tt p Jelling.

Brakteaternes nedgravning kdes sammen med en rkke katastrofer vedr. klima i 530erne som skyldtes vulkansk aktivitet p den nordiske halvkugle. De nsten vedvarende vintre som udbruddene skabte vintre kendte man til fra mlinger af iskerner fra Grnland samt ved hjlp af dendrokronologiske undersgelser, bl.a. i Danmark. Den begivenhed forsger historikeren Cecilie Nielsen ogs at kde med ins opsten og fnomenet Fimbulvetur (den mgtige vinter efter Ragnark), som beskrives i den islandske middelalderlitteratur.

Det senest nvnte argument er jeg meget ben overfor; Men at nedgravninger af guldsmykker i 530erne fandt sted for at "frede guderne" i kulden og elendigheden kber jeg ikke.

Den brakteat fra Vindelev som forskere mente at bar runeindskriften "den Hje" (et af Odins navne) viser sig ved Nationalmusets runolog og en ung norsk sprogforskers nrmere granskning at vre en uheldig fejltolkning. Derimod fremhver de en indskrift p en anden brakteat fra Vindelev som de med etymologiske argumenter daterer til 400-rene. Det er den indskrift som Nationalmuseets runemestre lancerede p museets hjemmeside og FB i sidste uge. Blandt mange kommentarer p Nationalmuseets FB kan finde mit bidrag (se her). Jeg kber ikke tolkningen af runerne.

Hvad ville man egentlig gre, hvis man ikke havde de islandske Eddaer og Snorri Sturlusons beskrivelse af verdensbilledet flere rhundrede fr han levede? Snorri er stadig den, der er referencerammen. Nordmndene kan ikke lse sine ldste runer mens danskerne overtolker deres - Det eneste der kan lses p en plidelig mde er Snorri.

Jeg konstaterer, desvrre, at der igen er lbet en led neo-nationalisme i historieforskningen. Danmarks riges dannelse skal fres tilbage til Arrilds tid, koste vad det koste vil. Sidste gang man var i de tanker fik vi kort tid efter en Verdenskrig. Den er der tilsyneladende ogs mange der vil ha i dag! Velbekomme.

Rejsen fra den store Jellingsten, tilbage til en ordentlig fimbulvetur i 500-tallet og den yngre Edda, samt lysten til at gre inn til en fllesnvner for det danske riges opsten - lnge fr andre riger opstod - er lige lovligt for spekulativ for min smag. Og endnu mere spekulativ, end nr visse andre historikere forsger at gre bde Thor (r) og inn til homoseksuelle eller transgender skikkelser. Begge to ville (efter min mening) nok have vist sine lngste ansigter hvis de blev mdt med den pstand. Thor havde muligvis grebet til hammeren, rdmet og brlet: Hva, m maur ekkert, haaa? Men Snorri... Snorri han ejede en jacuzzi.

Den sgen som DR har brugt seks episoder p, fordi nogen fandt Jellingstenen for gdefuld, er mere prget af samtidens modediller og vildfarelse p WWW end faglig kvalitet - og dt er synd.

18. marts 2023, Vilhjlmur rn Vilhjlmsson


Skthl

Manfrak d mindre

Nasistavertinni er enn ekki loki Fornleifi. Finna m heilmikinn frleik um st slendinga nasismanum dlkinum til vinstri.

Nlega skaut nasistaskrbent Moggans mig r baunabyssu sinni (sj hr). Hann hitti auvita ekki, en lofai mr a skrifa alveg helling um aalhugaml sitt blasum Moggans - eingngu til a angra mig. Maurinn gerir sjlfan sig a ffli, ef hann er a ekki fyrir.

Heyrt hef, og sel a ekki drara en g keypti a, a etta hernaarblti sonar fyrrv. Reichpolezeiforingjans slandi - vinnunni - hafi ori til ess a nokkur sund Frisemdarslendinga hafi sagt upp skrift sinni a Mogganum. Er ekki of drt a hafa slkan mann vinnu virtu og gmlu dagblai? Dav veit lklegast einn hvar hann keypti erfali.

4 b

Nasistatskan Reykjavk 1944

Mig langar hr a sna nashestaexpert Moggans og rum hugamnnum um slandssguna, hvernig Kanar "spottuu" nasista fri slandi gamla daga.

Fyrir nokkrum rum komst g yfir blaamynd af skum fanga slandi (sjhr, sem og myndina efst, sem er hluti af blaaljsmyndinni sem g keypti fyrir nokkrum rum). Fanginn var var kynntur til sgunnar sem Manfrak lijlfi, sem Kanar Bandarkjamenn klluur svo, en sem reyndar ht Anton Mynarek, og var hfn flugvlar sem skotin hafi veri niur nrri Vatsleysustrnd snemma vori 1943.

Fyrir skmmu san fann g svo netinu skyldar myndir, sem sna okkur hvernig hermnnum slandi var kennt a ekkja mismunandi herbningum jvera. Myndirnar voru teknar snemma rs 1944, nnar tilteki mars, af ljsmyndaranum Ralph Morse, sem var gyingur a tr og uppruna. Hann dvaldist slandi nokkra mnui kulda og sagga bragga Vestur b og skaut alla, kerlingar sem kalla - me myndavlinni sinni. Myndirnar sem Morse tk mean dvl hans st eru sumar frbrar jlfslsingar slendingum, v glggt var hans gests auga.

essi nasistatskusning og kennsla bningum mars 1944 var lklega einhvers konar tiltak, ef vera kynni a jverjar geru strandhgg slandi.

1 c

OK guys, this is the Luftwaffe. Reykjavk 1944. Ralph Morse.

Miklu sar var til einhver nasistaklbbur Strreykjavkursvinu, fullur af hlfbrengluum drengjum, sumum me Suurdnsk, norsk og sk ttarnfn, sem hfu einkar g sambnd vestur um haf. Einhverjir essara kkalabba nu sr bninga erlendis, til a mynda SM-klbbum ea leurhommabrum sem sumir eirra munu hafa stt. egar eir voru komnir tfitti voru eir ekkert minna en Obersturmbannfhrer a ofan, lkt og sonur forsetans, en netsokkum me blrauar rasskinnar a nean, eins og .. .. . Zz were ze Days les Boys, ef manni leyfist a vitna texta Mark Knopflers.

Og ekki m gleyma ribbaldanum George Lincon Rockwell, eftirstrsnasistaforingja BNA, sem kvntist inn Thorsttina um tma. a var eitt af mrgu sem var ritskoa burtu bk um Thorsarana. Sannleikurinn er nefnilega vandaml fyrir slendinga.

Enn sar fru nokkrir punkarar einhvers konar nasistadrag. a voru flagar hljmsveitinni eyr, sem m upplifa frbrri kvikmynd Fririks J. Fririkssonar Rokk Reykjavk, sem g s fyrst fullri lengd fyrradag (10.3.2023) og meistari Fririk var mttur Kngsins Kaupmannahfn og var a svara einhverjum Dana sem lk forvitni a vita um essa "nasista" myndinni. Lklega var a einhvers konar glmuskjlfti ungra manna andspyrnu vi sumt slensku jflagi ea fjlskyldum eirra. Margfrgt er einnig er Jn Gnarr br sr gervi Hitlers sj hr. Yfir v var reyndar einstakur stll. Gnarr er alveg fddur hlutverk Hitlers.

Lincoln Rockwell

essi bandarski skthll, George Lincoln Rockwell, var um tma tengdasonur Sjlfstisflokksins. Hann kvntist inn fjldkyldu sem slenskir nasistar tldu og tru lengi a vri gyingar fr Danmrku. a voru engir gyingar ttinni og brir Thors Jensen, stofnai samtk/flokk sem velti sr upp r hatri gyingum. a eru ekki bara Bandarkjamenn sem eiga erfitt me a fara yfir lgmarks IQ striki viurkenndum greindarprfum. Ef menn vilja skilja bandarskt jflag dag mli g me essari grein. Fr Rockwells, ra, fli tmabili heim til slands og Bjrglfur gerist uppeldisfair barnanna.

Rockwell US lady puff piece crop

ur en fr Margrt ra Hallgrms (Thors) yfirgaf manninn sinn. Lincoln Hallgrmur heitir s sem er lengst til hgri og er frisemdarmaur a v er best er vita. Vandaml erfast sem betur fer aldrei.

Pll Heiar Jnsson und das Mirinda auf Sklagata 4

Svo kemur stra spurningin: hvaa flokk flykktust slenskir "synir" Hitlers eftir a vintrinu grmuballinu lauk og tugmilljnir manna lgu valnum? Ja, sumir fr bara njan flokk til hgri (og einn ea tveir til vinstri) og einn fr huldu hfi suur-Amerku. N kynsl fr fljtlega nasistabningaleik eftir str; t.d. Pll Heiar Jnsson.

Pall og haelarnir c

Pll Heiar Jnsson, me slgeraugu, a minnast fallinna skra hermanna sem liggja Fossvogskirkjugari sumardaginn fyrsta 1961. Fni rija rkisins snir a arna voru ekki sktar fer.

g lenti skyggilega honum, og var nrri sendur sem fangi vestur Barsand.

Pll Heiar bkstaflega rist, egar g vildi ekki skja fyrir hann gosdrykki fyrir vntanlega gesti hans tvarpssal. Hann gat ekki nota gosvl sem bi a setja upp 4. h Sklagtu 4. g var unglingur og sendill hj RV Sklagtunni laugardagsvakt sem g fkk margar, v hinir krakkarnir hfu ekki tma etc. Vinnutma mnum var loki ann daginn, og g urfti a fara heim til mn og sinna ru, en nasistann vantai Mirinda og ara gosdrykki fyrir gesti sna tvarpssal, hvorki meira n minna. Gvendarbrunnavatni, kaffi og te dugi ekki. g neitai mjg kurteislega beini Pls Heiars. g upplifi sprellinasista fara hamfrum, og a keypis - en var ekki skemmt.

Ekki vissi g a tvarpsmaurinn me flagararddina, og ll brnin innan og utan hjnabands, hefi veri me Hitlersst yngir rum. egar g las um a frbrri nasistabk Illuga og Hrafns heitins Jkulssona, skildi g betur hegunarvandaml Pls Heiars.

Spyrja mtti, hvaa kikk f menn t r slkubrikasti gagnvart unglingi? g skildi Mirinda-fknina betur en hefi ekki veri meira vieigandi a bija um Fanta? Gamli Nasistagosdrykkurinn Fanta var lklega ekki kominn essum tma slandi, g hafi fengi drykkinn suur Velli (Dr. Gunni (f.1965) veit a kannski ef hann er ekki gosfylleri).

Fanta

a er svo margt sem er ofar mnum skilningi fari sumra slendinga. En nasistar eru lka slensk saga, tt "kinky" s og kflum gesleg, ef maur m segja sna meiningu. Hugsi ykkur, vi hfum t.d. haft yfir okkur nr menntaan nasista sem var gerur a Selabankastjra.

Eitt sinn skrifai g grein me dnskum sagnfringi, Bent Bldnikow, sem birtist i dagblainu Politiken. g hefi raun skrifa alla greinina, valdi g a nafn mitt vri ekki me, v greinin fjallai um agerarleysi slenskra stjrnvalda mli fyrrverandi strsglpamanns fr Eistlandi, sem var miklum metum sland - anga sem hann hafi lent fyrir hlfgera tilviljun. Eistinn hafi nudda sig inn feitan hrygg fremstu flokksbroddana slandi. Mig langai ekki a foreldrar mnir yru fyrir akasti, annig a g var skuggapenni etta skipti.

Greinin vakti mikla athygli og vitanlega fyrst og fremst slandi; Og viti menn, kemur ekki dttir fyrrnefnds bankastjra og fr vital vi vin minn, sem er gyingur. Honum var a v miur messunni a segja henni, hver hefi skrifa greinina (me honum). komst g Kaldastrslista yfirvalda slandi - og hef lklega aldrei veri tekinn af honum san.

En blaakonan sagi auvita ekki gyingnum, a fair hennar hefi veri slenskur erkinasisti. slendingar eru alltaf svo fjandi dannair inn vi beini.

Heil ykkur llum. Dav lafssonFyrrgreindur Reichsbankastjri


Umskn um stur generls ea marsklks hj slenska hernum

WILLEM FLOKKUR A frdigreduceret mindre skrpet

a hefur borist mr til eyrna, reyndar eftir flknum krkaleium, a Prjnastofa Ktu og rdsar Braun, sem og Partkkuger Bjarna B 101, s a leita a yfirmanni alls herafla slands fyrir utan hjlprisherinn og snsku mafuna. g tel a g s einmitt s einstaklingur sem leita er a sturnar.

skir um slenskan her eru ekki alveg njar af nlinni. En n eru r vitaskuld fram komnar n af eintmri mann gagnvart grnklddum leikaragarmi Kv, grtt leiknum af rlgunum og sem hvorki veit hva hann er, n hver hann er hvnandi kpunni. Hann er hins vegar svo heppinn a eiga fulla skffu af grnum sokkum fr Prjnastofu Ktu og rdsar sem og glsihsi og sundlaug Miami.

Hergrnn sokkur. Brandi heitir "Ragnarkkur" og er fr prjnastofu Katrnar og rdsar. essar sokkar hafa reynst vel kranu.

g tel mig vera tilvalinn strfin sem n eru boi, og helst bar sturnar, ef aeins eru borgu laun grnum sokkum fr Ktu og rdsi og grnum kkum fr Bjarna bakara.

Kermit for sale | This is the danish version of the

Bjarna kkur Benediktssonar ganga slenskum takt.

g er komin af tt harskeyttra mlalia, sem san nokkrum rum eftir daua falsspmannsins Jess van Nasahret hafa barist fyrir afkomu sinni og lfi og jafnvel lngu fyrir ann tma.

Sustu grnu greinarnar hermannlegu ttartr mnu voru afi minn og fair, sem bir voru hermenn. Afi minn var smilega httsettur og var yfir sjlfum sr og nokkrum ltum Hollendingum sem stkka ttu Holland n hernaar. Slkur sparnaur gengur auvita ekki.

Fair menn reyndist ekki eins gur hermaur og afi. Hann gat hvorki gengi takt, n bursta skna sna. Hann rstai loks trukki sem var veri a kenna honum konunglega hollenska hernum (sj hr). Hann var einnig sjklega hrddur vi byssustingi san r sasta stri egar hollenska lgreglan sem starfai me jverjum stakk eim niur gegnum glf ar sem mir hans og hann fldu sig undir. sgu sagi hann mr ungum og var eitt af v fa sem hann talai um r strinu, sem hann vildi ekki ra.

Rob Kroon 1996 b

Maurinn lengst til hgri essari mynd, Rob Kroon, kom heimskn til slands i lokseptembermnaar ri 1996 samt konu sinni og mgkonu. var fair menn ekki lengur lfi. Mir Kroons avarai mmu mna og pabba vi v a hollenska lggan vri a tina saman flk til brottflutnings ri 1942. Herra Kroon sagi mr smu sguna fr snu sjnarhorni og fair minn hafi sagt mr afbyssustingjunumm gegnum glfi er g var yngri. Rob Kroon greindi okkur fr v a hann hafi s, hvernig hollenska lggan stakk byssustingjum snum gegnum rfur glfinu innan vi anddyri, ar sem Rob st forvitinn og horfi fyrir utan. byrjun strs lk Hr. Kroon sr me fur mnum Kroon vri yngri en pabbi. Eitt sinn var Rob Kroon vitni a v er fair minn bari fauta r ngrenninu sem var sonur nasista. Fautinn hafi vinum snum stoli tlskum s af fur mnum og Rob Kroon, sem unni hfu vel fyrir snum vi a safna gmlum tuskum og selja prentsmiju.

rlgin stri eru oft furuleg og aeins eir sannir (hreinrktair) slendingar, sem misst hafa nna ttingja vegna sprengjursa jverja skip og skipalestir, vita raun um hva um er a ra. Ritstjri Fornleifs er annar fr vinstri. Kona Hr. Kroons, Hetty, tk myndina. Systir hennar situr milli mn og Rob Kroons. Hollendingarnir voru stoppi lei til BNA a heimskja ttingja, og g stti au htel Esju. au hfu fengi upplsingar um fur minn sem slensk yfirvld mega strangt tilteki ekki gefa. g fyrirgaf yfirvldunum a skipti.

Ef vel er a g m sj Fornleif innunga marsklksbningi mlverkinu lengst til hgri. Herbningar hafa alltaf fari honum vel.

Eftir str reyndist pabbi hins vegar laghentari hrskotaritvl en byssur og hertrukka, og var fluttur nokkra mnui skrifstofu hermlafulltrans hollenska sendirinu Pars.

Fast vegabrf  Vllinn

Fair minn gekk inn og t af Keflavkurflugvelli eins og heimangangur 6. ratugnum. Hann var me fast gestavegabrf nr. 10. Svona vegabrf fenguslenskar kanamellur og sjlfstismenn ekki. Kanar treystu slenskum krtum betur en sjlfstismnnum. tt fur mns hafi veri kratar san 2. ld fyrir 0,-

g lst upp vi fjlmargar ferir me fur mnum suur Vll (Keflavkurvll). r ferir voru hvorki hernaarlegar n tengdar smygli og aan a sur vndi sem sumir sannir slendingar stunduu. Leigublsstjri/rithfundur einn, sem sumir segja a hafi veri smyglinu, taldi a fair minn vri CIA-njsnari.

ur g fddist hafi pabbi fast vegabrf vllinn, mean a hann var skrur til heimilis Njarvk. ar urfti hann a vera, vegna ess a slensku bankanasisti vildi ekki veita honum ln ef pabbi vri me innflutningsverslun sna Reykjavk. Pabba lkai vel vellinum, enda jnustuu ar nokkrir menn sem hfu lifa af str Evrpu, str sem sumir vilja ir f aftur yfir sig.

ttgarur minn er v yfirfullur af hermnnum, og g er vitaskuld afar herskr sjlfur. Svo er g a hluta til kominn af vkingum og fallegum krlum eirra murttina. hef g einnig veri svo lengi varnarstu, a g er lka orinn einkar varkr og sparsamur skotfri. g tel a frekar eigi a sl andstinginn me blmi eastinga eim byssuhlaup eirra.

Fyrri starfsreynsla mn gerir einnig a verkum, a g hef haldbra ekkingu alls konar skuravinnu, sem nst gti vel vi skotgrafager. Svo langar mig mjg miki a aka brynvrum Hummer - og g hata fyrrverandi komma. Af hverju a vera fyrrverandi, egar maur getur veri nverandi? eru lklega einkunnaror mn.

g er virulegum aldri, en ekki ldungur eins og trillukarlinn r Engey, hann Bjrn, sem lengi dreymdi um a vera fimm-stjrnu hershfingi Frni. Vi erum reyndar eitthva fjarskyldirg og hann majr Bjssi og gefur hann mr n vonandi g memli a jlegum si, ttartengsla vegna. Sndu n dug Bjrn frndi.

Hernaarmlaruneyti sagi mr a skrifa mjg persnulega umskn. Hr fengu i hana.

Me alla essa augljsu kosti mna, ski g hr um stu hershfingja, og/ea marsklks, slenska heraflanum.

Peace Man

Stefnum heldur a sjlfstri slenskri utanrkisstefnu sem styur friarvirur um allan heim sta ess a gera allt sem BNA segir okkur a gera. Er sland ekki sjlfsttt rki?

Ykkar einlgur Fornleifur


P Hotel Ansgar sammen med Olsen Banden

ANSGAR 1980

Her er s endnu en lille anekdote til min kommende bestsllert af en selvbiografi, og dette udkast er meget passende p dansk. Den vil gre sig godt i den dansk-internationale udgave...

Da Fornleifurs redaktr stak af hjemmefra til udlandet, efter flere rs planer om at gre alvor af det, gjorde han det med en vis form for stil. Helt fra barnsben af havde den underlige ungersvend haft planer om at uddanne sig som arkolog og forlade barndommens djvle for fremme sine akademiske drmme.

Forret og sommeren 1980 gik han stille med drene og rbede intet om sine hemmelige planer, bortset fra at han sgte optagelse p universiteterne i Uppsala, Lund, rhus, Oslo, Amsterdam og Leiden og to steder i England.

rhus Universitet svarede frst af alle. S rhus vandt i lotteriet. Men grundet en lumsk fejl beget af en snu lektor ved Afdeling for Forhistorisk-arkologi ved Aarhus Universitet, oplyste studiehndbogen, som jeg kopierede de relevante sider fra p Universitetsbiblioteket i Reykjavk, at man ikke kunne pbegynde studier p afdeling for Middelalder-arkologi, med mindre man havde taget bifag p Forhistorisk-arkologi. Det var det rene vrvl.

P et ruskursus p Moesgrd syd for rhus, hvor tre arkologiske afdelinger (minus klassisk-arkologi) og afdeling for etnografi l, fandt jeg p anden-dagen ud af, at der mtte vre grove fejlinformationer i den vejleder jeg kopierede i Island.

Middelalder-afdelingens lrere blev ogs noget chokerede da de erfarede det og salig Ole Schirring, som jeg straks opsgte, inviterede mig straks op i Middelalderen p en enkeltbillet. Der var der kun f studerende, hndplukkede, og lngere mellem piger med overskg og fyre der lignede efterladenskaber fra stenalderen i fodformede sko. Sdan var moden p Forhistorisk afdeling i de dage. Det er ingen hemmelighed, at lille Danmark sakkede enormt meget bagud efter det kosmopolitiske Island i de r.

Kopi Copenhagen 1980 sh b

Con mamma mia nella piazza del municipio di Copenaghen, ultimo Augosto 1980.

Den omvandrende og husvilde islnding

Mens alt dette foregik, var jeg slemt husvild. I min naivitet og en sprogforvirring mente jeg, at Kollegiekontoret mske kunne vente med en tilbagemelding fra mig over en weekend. Min far var hos sin mor i Holland, min mor og min ldste sster p Rhodos, og min yngste sster blev nu passet af mine bedsteforldre da jeg havde pakket en gammel kuffert og var fesen af sted med gamle gode Icelandair til Kbenhavn. Vulkanen Hekla kom samtidigt i udbrud. Island fejrede min afgang med stil.

Da jeg s troppede op i Kollegiekontoret i rhus for at hente en anvisning til mit vrelse, havde jeg desvrre mistet min plads p et eller andet kollegie ude i Viby Joj. Ved det var der intet at gre, andet end at lse private opslag som l hulter til bulter p et lille bord p kontoret.

Olsen_Banden

Skidegodt, jeg havde da osse en plan

Jeg var allerede flyttet ind p Missionshotellet Ansgar, Banegrdsgade 14, og bestilte to yderligere ntter. Nu tnker nogle af jer: Havde Islndingen rven fuld af penge?

S rig var jeg nu ikke, men lidt havde jeg da p kistebunden. For hver sommer siden jeg fyldte 12 r havde jeg arbejdet; Eftersom skoleferien i Island var lngere end i Danmark, blev det alligevel til en god sk skillinger hvert r. Fr afrejsen til Danmark havde jeg dels ombyttet min formue til rejsechecks, men jeg tog ogs den valuta med mig, som jeg havde vret dygtig at kbe af min far, som altid havde lidt af den slags p lager.

I skulle have set det grpuritanske ansigt p den meget stramtandede fru Lose ved kassen i Handelsbanken ved Rdhuspladsen, da jeg frst forsgte at indlse en af min 1000 Schweizerfrancs, som vistnok gik under genavnet "drmtter" p grund af sedlernes kolonorme strrelse. Jeg mtte udfylde et par ansgningsskemaer og blev behandlet som en potentiel bankrver eller terrorist. Langt om lnge blev jeg clearet. Frst derefter fik jeg tilladelse til at leje en bankboks, s jeg ikke bar hele min formue p mig eller i mine kufferter.

Ansgar Missions Hotel var faktisk ikke s dyrt. I mit frste brev til min far og sster, som jeg skrev p mit vrelse, oplyste jeg:

"Men hotellet er som sagt 1. klasses og meget pnere end alle de missionshoteller jeg fr har vret p [en pn hentydning til de hoteller som jeg havde boet p med mine forldre p Vesterbro, Kbh], og der findes billigere hoteller, hvis jeg bliver lngere uden et sted at bo; I s fald flytter jeg ned p Hotel Royal. Der koster natten 100 kr. men her koster den 171 kr. [som svarede til 509 kr. i 2020] -- I aften vil jeg for frste gang spise aftensmad her p hotellet, for det er slet ikke dyrt. Man fr et mltid for 25 kr [74 kr omregnet til 2020]."

Mens jeg boede p Ansgar, var Olsen-Banden p hotellet. Der var vist rhus Festuge, som jeg frst hrte om da jeg kom til rhus. Jeg synes jeg havde set de fyre fr, men nu var det ogs lnge siden jeg s danske spillefilm i den eneste islandske biograf som specialiserede sig i Dirch Passer-film og Far til fire etc., nemlig det lngst hedengangne Kpavogsbo syd for Reykjavk.

Jeg var sikker p, at jeg havde set en af disse mnd med hjtviftende hnder, ved bordet ved siden af. Senere gik det op for mig, at n af dem var selveste Ove Sprog, som jeg som barn havde grint s meget af, at jeg pissede i bukserne.

Jeg begyndte at ringe til private udlejere af vrelser i nrheden af Moesgrd - Skde Bakker og Marselisborg-kvarteret. Jeg skrev til min far og lillesster om et sted som jeg besgte og kiggede p:

"... og da jeg kom p kollegiekontoret var der kun et tilbud som kom p tale, selvom jeg var frst til mlle. Vrelset kostede 800 kr. om mneden [2380 kr. hvis man omregner til 2020 priser] og jeg tog ud for at se p det, fordi det ligger meget tt p det sted hvor undervisningen finder sted. Det var i et villakvarter. To kllinger i et stort hus, den ene gammel enke efter en skuespiller og hendes peberm af en datter, en slag overklassehippie som havde boet i Schweiz og nrmest i hele verden. Eftersom jeg kun ville tage vrelset i ca tre mneder [indtil jeg havde fundet et kollegievrelse], kunne udlejningen desvrre ikke lade sig gre, fordi fru skuespiller og hendes alkoholiserede datter lejede vrelset mindst et r ad gangen. "

Jeg fortsatte og til trods for al modvinden i rhus ville jeg mdes med moar og og min ldste sster. De kom fra Grkenland til Kbenhavn og overnattede et par ntter p et missionshotel [lige som de fleste Islndinge gjorde nr de var i Kbh.] ved Istedgade. Jeg havde et par gode dage med dem og s skete miraklet, da jeg vendte tilbage til rhus fra Kbenhavn. Det hjalp bestemt ogs, at min mor sagde, at hun ville bede for mig.

f3434478-ce1b-4981-9b17-37fc661e2104_1_90_0_0_1454_966_1440_957_3a889b7aFoto Aarhus Stifts-Tidende.

Alt lser sig med kammeraternes hjlp

En morgen, fr jeg tog bus nr. 6 til Moesgrd [i dag tager man nr. 18, jadak], fik jeg mig en fransk hotdog p rhus Banegrd. Da jeg kom ud af Banegrden mt og salig, hrte jeg en yngre kvinde slge Arbejderen; RETTELSE: en stemme fra fortiden har rettet. Det var Klassekampen hun solgte. Mit sprogre tydede en tyk islandsk accent hos den rde blad-slgerske, s jeg henvendte mig straks og talte med hende.

Denne flotte islandske pige hed Heibr. Hn forbarmede sig over mig da hun hrte om min boligsituation. Hun foreslog at jeg enten kunne jeg bo i det kollektiv som hun og hendes islandske mand (psykologen Einar Baldvin) boede i, eller at hun kunne kontakte nogle gode islandske venner som lige havde et vrelse de gerne ville leje ud.

Da jeg imidlertid var skideangst for kollektiver, gruppesex og hash, skyndte jeg mig nsten grdende af glde at takke ja til at udveksle informationer. Det medfrte s at jeg i nogle mneder boede hos Sigurlaug (Sara) og Gylfi, pragtfulde mennesker som boede i et hus nederst p Paludan Mllersvej. Derfra har jeg kun gode minder.

Man sgte trst p KFC i Nrre Alle, hvor maden var "fingerslikkende lkker"

Jeg behv derfor aldrig at flytte mig ovre til Hotel Royal (som den gang fr ansigtslftningen og casinovirksomhed, frst og fremmes var et bosted for luddere og lommetyve).

Jeg kbte mig en cykel som jeg brugte til komme til visninger i Studenternes filmklub eller til de forskellige etniske restauranter som jeg ransagede nje da der ikke var med i den islandske madklub p Paludan Mllersvej. P min cykelfart gennem rhus stdte jeg ind i en meget speciel afdeling af Kentucky Fried Chicken, vistnok den frste nogen sinde i Danmark. Den var i Nrre-Alle.

e38a3716-d4ed-40ad-bf3d-9707d27e611b_1_90_0_0_1934_1265_1440_942_1d3d18fe Alfred og Hr. Sven Uldall, ejeren af KFC rhus. Fingerslikkende lkkert?! Jeg fik i hvert fald aldrig ondt i maven. Men Ejeren kom jvnligt til skade grundet bavianens temperament. Alfred, som fik en nekrolog i rhus Stiftstidende, endte sine dage p et husmandssted i nrheden af Brande, hvor han efter sigende trivedes bedre end p stenbroen i rhus. rhus-rene for ham var det rene dyreplageri.Foto Aarhus Stifts-Tidende.

I en sidegrd ved spisestedet KFC boede en vaskegte kappebavian, kaldet Alfred, i et stort bur oven p en garage. Men en parlerende krage, som hed Grethe, hvis jeg husker korrekt, var derimod hovedattraktionen i restauranten, bortset fra hendes fjerne, plukkede slgtninge i frituren.

Beostren Grethe, som jeg kaldte smudsfinken dengang, kunne knsbestemme gster som kom ind p restauranten. Nogle gange, hvis der kom midaldrende kvinder uden et antikapitalistisk sindelag, skreg den nrmest bitter: "Din fiiiinkke". Jeg s mange sulten en kvinde flygte ud af lokalet p grund af denne "uforskammede" gje.

Som flertallet af danskerne er det, var denne usdvanligt sjofle fugl mest interesseret i sex og lir - og dennes store vokabular prgedes mest af slibrige ord. Af smudssptten lrte jeg ordet fisse og pik. Danskundervisningen i Island havde ikke budt p den slags vigtige ord. Min store krlighed til kyllinger i betragtning, blev dette sted blandt mine bedst besgte frokostrestauranter i mine frste 2-3 rhusr og der lrte jeg alt det grimme jeg siden har sagt p dansk, hverken mere eller mindre.

Mens jeg stadig boede hos mine landsmnd Gylfi og Sara, var Gylfi travlt optaget ved af at fuldende sine studier p Geofysisk institut ved Aarhus Universitet som knejsede p bjerget et eller andet sted over Nrre Alle og lavkulturrestauranten Kentucky Fried Chicken.

Men een gang kom jeg og Gylfi Pll helt samtidigt ind i Kentucky Frieds lokaler. Det var yderst pinligt for Gylfi, som faktik var partitro Trotskist. Blandt alle sine voldsomt politiske venner gik han for at vre veganer, eller i hvert fald vegetar.

Nr vi s str der og venter p vores ben, bryst og vinger fra friturebadet, siger Gylfi: "du siger ikke et eneste ord til Sara". "Hvad???" sprger jeg med et skvt smil; "at jeg spiser p KFC". Det lovede jeg hjtidligt, hvortil Gylfi svarede, "men det smager s godt - mums!". "Sdan er kapitalismen", svarede jeg. Nu kan jeg alts ikke holde hemmeligheden lngere. Revolutioneen kom aldrig, sdan som min udlejer ellers lovede, og jeg mangler godt stof til dette udkast af min biografi.

Den fattige studerende fra Island havde sreme andre stamsteder (af den trre slags) i det smukke rhus. En af dem var restaurant Falafel, hvor personalet troede jeg var en landsmand fra Palstina eller et naboland.

En anden var restaurant Peking og Peking Grill, tt p hjrnet af Snder Alle og Sndergade (Strget), hvor man kunne f den verdensbermte Peking-tarrelken (sledes udtalt).

Jeg frekventerede ogs restaurant Napoli i Vestergade, ikke s meget for pizzaens skyld; Den var dog ikke drlig. Det som man betalte for var det show som indehaveren gav, da han skldte den stakkels kok ud, for hvad som helst - og hvr gang man var der. Det m have vret inkluderet i prisen, selvom det ikke fremgik af kvitteringen. Jeg havde haft et r italiensk i gymnasiet ved min enestende latinlrer, s jeg nd forestillingen til det fulde. Restauratrens hnd- og armbevgelser studerede jeg til det fulde.

Jeg tog senere, midt i det frste semester i rhus, efter en ulykkelig forelskelse i en underskn dansk pige, til Perugia i Italien. Jeg havde fet tildelt et stipendium til at tage derned. Det skulle udbetales af det islandske undervisningsministerium, efter at jeg havde pbegyndt studiet. Stipendiet skulle g til at lse italiensk p et bestemt sproguniversitet per gli Stranieri. Jeg indlogerede mig p et billigt albergo, men gav op efter mindre end en uge hovedsageligt pga af den ubehagelige kulde i byen, diverse sexlarm p albergoen, samt ikke mindst de stupide amerikanere p instituttet, der ville lre italiensk uden at have den tilstrkkelig hjernemasse til forehavendet.

Efter prcis en uge i Perugia tog jeg toget om natten tilbage over Alperne til Hamborg og var i rhus aftenen efter. Mine medbeboere p Spobjergvej 87 havde knapt nok kunnet undre sig over, hvor jeg havde vret i godt en uge. Derefter njedes jeg tilfreds med Skjoldhjkollegiet i rhus-forstaden Brabrand i de nste ca. 12 r. Kollegiet havde, underligt nok, et drligt rygte bland danskere - nok grundet mange historier der verserede ude i samfundet, om masseselvmord derude i Brabrand. Indvandrere i Brabrand irriterede ogs mange danskere den gang, som nu - og som ogs fr anden Verdenskrig. Mange danskere er nemlig inkarnerede fremmedhadere i al deres pstede venskabelighed og jovialitet.

Dengang var Skjolhjkollegiet frste klasses - om man ville beg selvmord eller ej. Srgelige ting sker nok p alle kollegier, lige som i selve livet. For mig var Skjoldhjkollegiet langt bedre og billigere end Hotel Ansgar. Jeg boede frst p Spobjergvej 87, s i en lejlighed p nr. 37 og i nogle r sammen med Irene i en af de store lejligheder p nr. 221, fr vi i 1993 flyttede til Djvleen for en kort bemrkning.

Livet udviklede sig mere lyst efter den ulykkelige krlighed, og smnd halvanden til, men s bd Danmark p det bedste den kan byde p: Min dejlige Irene. Siden forret 1984 har vi vret sammen og jeg har egentlig aldrig forstet hvad hun egentlig s i mig. Der er heller ikke s meget jeg forstr jfr. Irene.

Man tar det sure med det sde. Jeg er nok lidt af en kraftidiot - som, vel at mrke, var et af de fornemme danske ord som jeg lrte af smudsfinken p KFC i efterret 1980. ret vre finkens minde. Sptten var faktisk meget bedre til sprog end de hjernelamme amerikanske studernde i Perugia.

Jadak, jadak og jaaaadak, som kontrollrerne hos rhus Sporveje plejede at sige i bus 15 ud til Skjoldhjkollegiet, dengang linjen bar genavnet "Hvidlgsekspressen". Nu huser Skjoldhj bl.a. ukrainske flygtninge og bussen derud hedder vistnok noget s kedeligt som linie 4A.

I skal sreme betale i automaten bagerst i bussen, hvis I vil ha flere eller mere saftige bidder af mit spndende og fingerslikkende dejlige liv. Livet er nemlig ikke kun lr, bryster og vinger p KFC, og nu hersker kapitalismen i en voldsom skyttegravskrig; Alt smelter og vi bliver nok ramt af en rdgldende helvedeskugle fra det ydre rum fr vi aner det. S er det fandme dejligt at vre frdig med at publicere det overstende.

Hvis denne min historie filmatiseres, s m van Morrison, Bob Dylan og Lou Reed akkompagnere, i levende live, dde - eller begge dele.


Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband