Bøvling øreringen - et fantastisk fund fra Vestjylland

Foto Nationalmuseet

En heldig metaldetektor-entusiast har gjort et fabelagtigt fund i Bøvling ved Lemvig-fjord i Vestjylland. Det er nu omtalt vidt omkring på www og senest på øen Java. Og nu, kære læser, tilføjer vi Island, hvor lønroyalister og Anton Berg-grovædere ikke er så få.

Så flot er fundet, at jeg næsten straks glemte alt om min gamle professor Olsens prædikener fra hans artikel Rabies Archaeologorum (læs artiklen her), eller da han talte om metaldetektorer som apparater som fanden selv havde skabt.

Budskabet om faren beskrevet i Olsens Rabies-artikel blev aldrig helt aktuel i Danmark, taget i betragtning af hvor få midler går til arkæologisk virksomhed i Danmark. Da Olaf Olsen blev rigsantikvar mildnedes endda holdningen til de "fandens apparater", som nu bidrager med stor viden, forudsat at metaldetektoristerne er ærlige mennesker som afleverer deres fund på museer og fagfolket er kvalificeret til at give gode forklaringer på unika som snarere har det med at dukke op med hjælp fra disse "satans søgemaskiner" end ved konventionelle udgravninger begået af "rabiesramte" og altødelæggende arkæologer.

Foto Nationalmuseet

Øreringen fra Bøvling som nu hænges til skue på nettet i Danmark, og snart over hele kloden i mere eller mindre vildledende artikler, og vistnok også på Nationalmuseet i Bøvling-forstaden København, har lidt den samme skæbne som mange unika fra vikingetid og tidlig dansk middelalder: Hvis forskere står på bar bund, henviser gerne til den arabiske verden, ofte uden begrundelse eller holdbare argumenter. Bøvling-øreringens oprindelse forbindes nu af danske fagfolk, efter den formel med Egypten.

I de muslimske lande har øreringe ikke været for at alle at nyde, og måske har det også været tilfældet i andre kulturer. Det meget omdiskuterede slørs historie er lidt mere indviklet, omfattende og flerkulturelt end den ofte så hadefuld diskussio af hijab, niqab og den mere dækkende burka i dag kunne indikere (Se f.eks. her).

Bøvling-ringen har heller intet med Egypten at gøre.

Der findes et stort værk om Byzans med titlen (åbn og læs ved at klikke på titlen) Byzans - das Römerreich im Mittelalter (Falko Daim  und Jörg Drausche (Hrsg.) i tre dele. I teil 3: Peripherie und Nachbarschaft omtales byzantinske øreringe i en meget god artikel af den Ungarske arkæolog Péter Langó. I den artikel havde jeg set øreringe lignende den som er fundet i Bøvling. Jeg kontaktede en arkæologkollega  i Østrig, Dr. Andrea Pülz, som er i gang med et femårigt forskningsprojekt om prydgenstande af metal fra byzantinsk tid. Hun bekræftede mig i min antagelse. Dr. Pülz skriver bl.a.:

Tak fordi du viste mig denne smukke genstand. Det minder mig meget om typen af de halvmåneformede øreringe med prydbånd nederst og emalje-dekoration fra skattefundene fra Preslav (dateret omkring 927 e.Kr.) og Kreta (før 961 - dvs. fra før afslutningen af det arabiske styre på Kreta) med kufiske bogstaver, selvom den typiske filigran-dekoration for disse stykker mangler. Fuglenes motiv [på Bøvling-øreringen] - sandsynligvis duer, der flankerer en amfora, eller en cantharos [stort drikkebæger med to håndtag] eller livets træ - er trods alt også et typisk kristent motiv, som du sikkert ved. Billederne af ryggen, du sendte mig, er også interessante: Normalt, i det mindste hvad jeg ved, er bagsiden af denne type også dekoreret med emalje. Selvom der ikke er nogen emalje tilbage på din ørering, tyder den forsænkede metalplade på bagsiden og ledningerne stadig på siderne på, at der oprindeligt også kan have været emaljedekoration. Essayet af P. Langó, Halvmåneformede øreringe med nedre ornamentbånd, i: F. Daim - J. Drauschke (red.), Byzanz. Das Römerreich im Mittealter, 3. bind (Mainz 2010), kan måske hjælpe dig. En senere datering er blevet foreslået for øreringen fra Mainz i Kunstgewerbemuseum i Berlin, som er meget lignende, i det mindste hvad angår den nederste kant. Måske er stykket i Danmark en regionalt produceret variant af denne type, da det typiske centrale ornament på indersiden af prydbåndet også mangler, så vidt det kan ses ud fra billederne. Det er i hvert fald et ekstraordinær genstand for Danmark. Jeg håber, jeg var til nogen hjælp. Alt det bedste fra Wien; Med venlig hilsen Andrea Pülz.

Muslimerne på Kreta var oprindeligt flygtninge fra Andalusien i Spanien. De flygtede fra Spanien efter et mislykket kup mod emiren der. De bosatte sig i Aleksandria i Egypten, hvor de blev kendt som al Andalus, andalusierne; Derfra  blev de så også fordrevet. Siden erobrede de Kreta, som de ofte før havde plyndret, hvis Abbasiderne i Alexandria ikke stod for angrebene af det byzantinske Kreta. Disse flygtninge fra Spanien adapterede meget fra den byzantinske kultur, før de ca. 140 år efter erobringen af Kreta blev fordrevet af de kristne øboere.

Halvmåneformede øreringe fra Kreta. Efter Langó 2010.

Ringene fra Preslav i Bulgarien, er også velkendte og beskrives i den ovennævnte artikel af Péter Langó (Læs hans artikel her). Ornamentikken/emaljen som også har været på bagsiden af Bøvling-smykket, kan muligvis tydes af fine streger eller lodningsmærker (som muligvis kan ses ved infrarødt lys, eller ved hjælp af elektromikroskopi).

Kort over fundsteder af "Type 3" for halvmåneformede og ofte emaljerede byzantinske øreringe (jfr. Langós typologi); Type 3 er fundet i Bulgarien Grækenland/Kreta og Sicilien. Nu skal Danmark nok føjes til kortet. Efter Lango 2010.

Et beslægtet øreringepar, som nok er yngre en ringen fra Bøvling, er tidligere fundet i Skandinavien. Ørehængene er ikke af guld og er helt uden emalje. Her kan man se øreringene fra Runsberga, Gårdlösa på Öland (SE, hvor de muligvis er fremstillet (efter Langó 2010); Halvmåne-ornamentikken er måske en sekundær tilføjelse på ørehængeren fra Öland. Se endvidere denne gamle artikel i Fornvännen, s. 42-3.

 

Tak til: Dr. Elvira Pültz, Wien.