Så er det Oktober 43 igen - og hvad har man lært?

Hvert år mindes man i Danmark de dage da jøder i Danmark flygtede/reddede sig selv/og i nogle tilfælde blev reddet til Sverige - hvis de ikke blev deporteret til Theresienstadt for at deltage i et spil for galleriet som tyskerne skabte bl.a. med hjælp fra individer og Røde Kors i Danmark.

Årligt, på denne tid af året, ser man reaktion fra folk på de sociale medier, som brænder for den palæstinensiske sag og sammenligner overlevende jøder, som ikke blev myrdet i Shoah (holocaust) med nazister. Jødernes stat kalder de "Nazistat" og ideologien bag oprettelse af en ny jødisk stat bliver kaldt "apartheid". Sådan et sygt og forkvaklet historiesyn burde man ikke tage sig af, men man bliver naturligvis tvunget til det, for børn og børnebørn af danske nazister er stadig i gang i deres kamp mod jøderne. Det fænomen går desværre i arv.

Også i år, i dagene op til fejringen af at "det hele gik lidt bedre i lille Danmark end alle andre steder", sammenligner danskere med politisk skævsyn nazismen med zionisme og alt andet de kan gøre for at svine nutidens jøder til. Der er ingen tilfældighed bag at den slags forekommer i Danmark; Det er mere en tradition. Enkelte jøder er endda begyndt at takke Himmler for deres redning (lyt til Bent Blüdnikow i et interview, klick her med Adam Holm i programmet Kampen om Historien ca. 39 minutter ind i programmet, hvor Bent Blüdnikow, Donald Trumps største fan i Danmark, ytrer sin respekt for Himmlers redning af de danske jøder) - Det undrer, og vil også undre langt ud over Danmarks vandede grænser!

Jeg fortæller gerne, når en meget speciel type danskere mener Oktober´43 kan sammenlignes med terrorkampe for Palæstina, historien om to småtbegavede islændinge (som dengang stadig var borgere i Kongeriget Danmark).

De to Islændinge var strandet i Danmark under krigen, hvor den ene studerede til telegrafist og den anden drev den af som hyggepianist på en restaurant nord for København. Et netværk med deltagelse af en tysk spionleder i Abwehr og bl.a. den notoriske danske politimand Max Pelving, der var en blandt mange jødehadere i Politiet, erhvervede en snes islændinge i København til at tage på spionmissioner til Island. Men først skulle de uddannes.

To af dem de fik fat i blev sendt til træning på en spionskole som SS drev i forstaden Lehnitz, nordøst for Berlin, ikke langt fra Sachsenhausen.

Sammen men islændingene på skolen i Lehnitz, var der mænd fra forskellige lande såsom Sovjetunionen (herunder det Ukrainske område), Kroatien, Italien, Irland, England og Norge. Skolen i Lehnitz var ikke den eneste af slagsen. Andre islændinge blev sendt til en Abwehr officer i København som organiserede kurser på sin gård ved den tysk-polske grænse.

Efter et fuldendt kursus blev de to unge islandske mænd sendt med en båd fra Norge til Island. De britiske og amerikanske styrker i Island opsnappede kommunikationer til og fra den norske motorbåd og anholdt Islands svar på Dum-Dumber ved ankomsten. De blev sendt til Danmark og afhørt dér. Fotografierne øverst blev taget umiddelbart efter at de blev anholdt. Skønt ser det ikke ud.

Disse to herrer fra Island var heldigvis ret samarbejdsvillige og fortalte briterne alt de ville vide.

Den ene af dem gav også ekstra information om deres to palæstinensiske skolekammerater i SS-skolen i Lehnitz, Kotoup og Ramma(r)dan, sendt dertil af Stormuftien over Jerusalem som var på talefod med både Hitler og Himmler, for han drømte om de samme ting som dem.

Til forsvar for mine to småtbegavede landsmænd, må oplyses, at de trods alt ikke havde så megen respekt for de to palæstinenser og deres sag. En af de to palæstinensere, Koutop, hvis fulde navn var Fawzi al-Qutb, pralede med at han i 1930erne i Jerusalem havde myrded mange civile jøder og britiske soldater ved en række terroraktioner, nok under den bølge af drabsvold som man kalder Den arabiske Opstand 1936-39.

Fawzi al-Qutb, var studerende på et SS-terror og spionakademi uden for Berlin sammen med islændinge og bl.a. danskere.

Palæstinenserne skulle på andre missioner end islændingene på billedet øverst i denne beretning. Palestinensernes mission var at myrde jøder. Missioner som visse enfoldige danskere, den dag i dag, finder det magtpåliggende at sammenligne med dansk modstandskamp under 2. Verdenskrig. Islændingen som fortale briterne om den palæstinensiske terrorist al-Qutb havde tilsyneladende ikke kommet forbi Sachsenhausen på vejen til SS-skolen i Lehnitz, og eller ikke hørt om jødeudryddelserne som tyskerne så småt var gået i gang med.  

Glem ikke, at danske myndigheder og politikere, som stadig høster ros for at have "reddet de danske jøder til Sverige", lige efter krigen igangsatte forsøg på at udvise jøder, som det var lykkedes for at flygte til Danmark i 1930erne.

Mange statsløse jøder, som også reddede sig selv til Sverige sammen med danske jøder, fik lige efter krigen en hilsen med posten fra de danske myndigheder med varsling om umiddelbar udvisning. Jøder som fandt vejen til Danmark efter krigens afslutning, blev i politirapporter brændemærket som socialister eller kommunistspioner (uden at de var det). I kan læse om den kærlighed som jøderne mødte efter krigen i min bog Medaljens Bagside (2005) for nærmere detaljer.  Det er ikke nok at tro - man skal også læse og vide. Det gælder også den danske historiker-journalist som nu takker Himmler for redningen af de danske jøder. Det manglede da bare. 

Kan det officielle Danmark, som ikke har gjort op med den fortsatte antisemitisme i Danmark efter krigen, fejre noget som helst, og specielt i disse år når dømte fremmedhadere stadig sidder i Folketinget og praler sig af medmenneskelighed? Jo, det eneste at gøre er at blive ved, og håbe at historien ikke perverteres af folk med en underlig dagsorden, eller historikere som ikke kan læse kilder og specielt, hvis de tror manden til højre på billedet herunder havde noget med redningen af de danske jøder at gøre.