Fćrsluflokkur: Dansk Historie
Does Denmark really run on Principles?
8.12.2024 | 16:03
Last week, Denmark had the honour of being the host for Abdel Fattha al Sissi, the president of Egypt. Nearly a week before the president´s plane arrived i Copenhagen´s international airport in Kastrup, some members of the Danish parliament, hardly spoke about anything except the Egyptian.
According to a series of political parties, mainly on the left, al Sissi is a dictator and even a mass murderer. The most righteous among righteous in Denmark (and they are many) didn´t welcome the official invite of the president. According to the righteous, among the people, who have welcomed Yasser Arafat, Nicolae Ceausescu and other notorious criminals, al Sissi is even worse - while any stop-over of an Israeli prime-minister is the worst possible scenario for little Denmark.
Anyone, who has studied Danish history of the last 200 year, or even further back, will quickly see that Danes, possibly due to the population size are not followers of great principles. The Danish recipe of invite much rather follows the principal, that if the visitor is economically important for Denmark, he is welcome. Guests, who can provide oil and resources, get to shake the hands of Danish Queens and Kings, and are ever so welcome, while leaders of e.g. "roage states" like Israel, which under attack from most of its neighbours cannot pay the Kingdom of Denmark a visit unless being apprehended by a Danish foreign minister, himself with his principles in tatters.
Now, when former warriors, like ex-al Quaeda terrorist Abu Mohammad al-Jolani (Golani), real name Ahmad al Sharaa, aka Hassan Abdul Ghany (see an anaysis of the 42 year old terrorist here) have invaded Damascus, they are welcomed by the very same Danish politicians, who want to keep al Sisi away from righteous Denmark and put Netanyahu on trial for genocide. We are proably more likely to see terrorist Ahmad al Sharaa on a state visit in Copenhagen, than any leader from Israel.
The Danish school system, being as bad as it really is (according to international monitoring agencies), hasn´t managed to get it through the thick Danish sculls, what the international definition of genocide is, a definition which btw is ratified by Denmark.
ISIS members have never ratified any Genocide-declaration and nothing has really changed in the dictatorship of Syria with Assad gone. All the factions of that land will continue to hate Jews - and blame everything on the Jews, like they have done since the marking of Jews began in Damascus. Don´t think for a moment that the Germans invented that habit.
Dansk Historie | Breytt 10.12.2024 kl. 11:24 | Slóđ | Facebook | Athugasemdir (2)
Til et fredlřst foredrag pĺ Arbejdermuseet
19.4.2023 | 18:44
I gĺr (18. april 2023) betalte jeg hele 270 kr. for at hřre forfatteren og forhenvćrende TV-reporter Samuel Rachlin fortćlle om Putin samt krigen i Ukraine. Hvor foregik det mon? Jo, af alle steder under de rřde faner i Arbejdermuseets festsal.
Jeg tillod mig at betale dette lidt spegede belřb, selvom jeg vidste, at det muligvis slet ikke kun gĺr til Rachlin, men hovedsageligt til hjćlpemateriale som bl.a. bliver afhćndet til en jřdehadsk nazi-paramilitćr gruppe i byen Lutsk, som kalder sig selv Vijskova Posta (Militćrposten). Lćs mere om den her i en post jeg havde pĺ min FB.
Samuel Rachlin talte om Putin og en mulige afslutning af krigen i Ukraine. Fred og fredsforhandlinger blev desvćrre ikke rigtigt nćvnt, for Rachlin kendte Putin tilsyneladende sĺ godt som baggĺrdsdreng fra St. Petersborg, at der var ingen tvivl i hans hoved om at fred ikke er nogen lřsning. Rachlin sammenlignede Putin med Hitler og pĺstod at Putin begĺr folkedrab i Ukraine.
Rachlin talte for, at det militćrt relativt svage Rusland skulle knuses. Han pĺstod to gange, at Putin begĺr folkedrab i Ukraine, og tilslutter sig desvćrre til den střrre gruppe af jřder som endnu ikke har lćrt hvad folkedrab er jfr. de internationale, vedtagne definitioner, som netop bygger pĺ jřderenes skćbne under 2. verdenskrig, som bl.a. overgik dem med god hjćlp fra ukrainere. Spurgt til, hvorfor "Vesten" ikke allerede havde kastet sig ud i krigen, eftersom Putin-vćldet er sĺ svagt som Rachlin pĺstod, kom Rachlin heldigvis i tanker om Ruslands atomvĺben, som under ingen omstćndigheder mĺtte fřres i stilling - derfor střttede man jo Ukraine, sĺdan som man gřr.
I de hele taget sĺ var tilhřrerskaren meget forskellig fra den danske arbejderklasse. En herre ytrede "sikke mange rřde faner" da han gik forbi mig inde i salen. En af de tre midaldrende spegesild, tilsyneladende fra en af velhaver-omrĺderne nord for Křbenhavnstrup, klukkede som en rugende hřne, hver gang Rachlin sagde noget frćkt om Putin, om folkedrabet i Ukraine eller om Ruslands forestĺende fald.
Men Rachlin bedyrede i den meget korte, efterfřlgende spřrgerunde, med seks spřrgere, som han selv kortede ned til tre, at det kun blev en konventionel krig. Men FRED nćvnte han ikke og ej heller Makron eller Kina som fredsmćglere. Det var ham mere magtpĺliggende at tale om Rusland som en slyngelstat som intet kunne og hvis řkonomi var pĺ střrrelse med Italiens. Men nok derfor nćvnte Rachlin heller ikke en dyt om gasledninger og energikrisen i Europa, hvor parolen er blevet onvandlet til Atomkraft jadak.
Egentlig regnede jeg ikke med andet fra Samuel Rachlin side. Fornylig bukkede han nćsten i střvet da han fik kors af laveste rang fra Litauen, en stat som kategorisk nćgter at se sin Nazifortid i řjnene og som internationalt lyver om den. Mĺske fik Rachlin korset for sin ytring om, at hvis hans forćldre havde nĺet at blive i Litauen, sĺ var de ikke blevet sendt til Sibirien af russerne, men derimod til Danmark af tyskerne.
Rachlin er vist meget dĺrligt bevandret i Litauens historie, og for den sags skyld Danmarks nyere historieforskning. Danmarks legationsrĺd i Litauen fřr anden verdenskrig var nazist som ikke hjalp jřder. Officielt hjalp Danmark heller ikke dansk-fřdte jřder som havde giftet sig med jřder i udlandet.
Sĺ enkelt og afstumpet var den danske hjćlpermentalitet. Sibirien, helvede pĺ jord, var trods alt den redning som familien Rachlin aldrig ville have fĺet i Litauen. Journalisten som berettede om det litauiske kors af den laveste grad, som Samuel Rachlin har modtaget, og som han fra nu af bćrer, antog, at familien Rachlin blev sendt til et "Gulag i Sibirien". Jo, journaliststanden har ikke den hjernekapacitet som den mĺske een gang har haft. De har nok ikke lćsg 16. ĺr i Sibirien.
Desuden syntes jeg Rachlins beskrivelse af Putin under foredraget pĺ Arbejdermuseet, bedre passede den beskrivelse som jeg har dannet mig af Donald Trump. Tanken strejfede mig: Mĺske har Rachlin genbrugt en af sine gamle taler?
Nĺr Rachlin havde affejet flere spřrgsmĺl, fik vi god og heftig rock med Magtens Korridorer som var afgjort det bedste i aftenens program under de rřde faner, som Rachlin ellers har brugt broderparten af sit liv til at bekćmpe. MKs tekster var mere aktuelle for fred end Rachlins skingre og monotone krigsagitation. Det nćstbedste i aftenens program var, da KOLOs leder erkendte i det stille, at "de mĺske ikke altid har har haft de rigtige partnere i Ukraine". Mĺske havde han lćst om min kritik af KOLOs hjćlp til Vijskova Posta som er en paramilitćr ny-nazistgruppe som hylder den Ukrainske jřde- og polakmorder Stepan Bandera.
Bahnsen og Lauridsen kunne lide at křre i denne ottehjulede off-tracker som er pyntet med en S-rune, et bogstav fra runealfabetet som mange nazigrupper har tilfćlles, bl.a. gamle SS. Hvor dum kan man vćre?
Jo, KOLO Nordic har desvćrre givet materiale til en nazigruppe i Lutsk, som hylder folkedrabet pĺ Europas jřder. Jeg viste eksempler pĺ det gode samarbejde pĺ min FB i gĺr d. 18. april 2023, og inden i e-mails som jeg sendte til Arbejdermuseet event-arrangřr samt Samuel Rachlin. Arbejdermuseet svarede, men det har Samuel Rachlin desvćrre ikke haft tid til. Krig tager jo al hans tid i en alder af 76, og han mener i řvrigt at han lever i den farligste tidsperiode i hele sit liv.
Uslřrede er Lauridsen og Bahnsen fra danske KOLO Nordic. Pakker fra KOLO bliver videresendt til frontkćmpere med A-4 store etikette med billede af jřdemorderen Stepan Bandera. De slřrede mćnd er fra den paramilitćre nazi-gruppe Vijskova Posta. Billedet stammer fra Vijskova Postas FB-side. Nedenunder ses Lauridsen fra KOLO Nordic sammen med lederen af Vijskova Posta. Nej det er ikke i Det Sorte Hav de fĺr sig en dykkert, men ved Damarks kolde kyst - midt under krigen i Ukraine. Ren hygge? I gĺr fotograferede Bandera-dyrkerens ven i Arbejdermuseet for KOLO Nordic under Samuel Rachlins foredrag.
Lederen af Vijskova Posta - KOLO Nordics samarbejdspartner, hr. Pavlo Tsapiuk. Hans idol, jřdemorderen Stepan Bandera, i baggrunden.
Jeg skal da nok blive anklaget for at vćre en Putin-agent, 006, eller noget der er endnu vćrre, grundet mine fredsřnsker og meninger. Men jeg er blot til FRED; den samme fred som i Shu-bi-duas sang: Vi vil fred her til lands som gruppen sang sĺ smukt under den Kolde Krig. Det gode ord fred er desvćrre ikke lćngere pĺ mode i Danmark.
Jeg hĺber Samuel Rachlin kommer pĺ andre tanker, og ser at han mĺske ikke har noget tilfćlles med en gruppe som har samkvem med neo-nazister der dyrker jřdemordere.
Dansk Historie | Breytt 4.6.2023 kl. 09:14 | Slóđ | Facebook | Athugasemdir (0)
Ásjóna konungs
22.8.2020 | 17:33
Ţađ verđur víst aldrei hćgt ađ halda ţví fram ađ ásjóna Kristjáns 6. Danakonungs hafi veriđ ígurfögur. Blessađur mađurinn var svo óheppinn ađ eiga föđur, Friđrik 4. (sjá hér í tímaritinu Skalk;6, 2015) sem einnig var óvenju ófríđur.
Friđrik 4. var afsprengi mjög svo skyldleikarćktađrar fjölskyldu, Aldinborgaranna (Hustet Oldenburg). Kona Friđriks, var ţýsk ađalskona, Louise af Mecklenburg-Güstrow, var einnig sćmilega heimarćktuđ. Ţađ varđ ţví ađ fara eins og ţađ fór međ Kristján sjötta, sem sat á konungsstóli frá 1730 til 1746.
Ekki var drottning Kristjáns, Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach minna spes. Dönsku hallirnar voru ţannig í hans stjórnartíđ fullar af blúndum og háhćluđum skóm og fólki sem tiplađi um langa gangana og talađi bjagađa ţýsku, ef ţađ rak ekki úrkynjuđ nef sín niđur í kaffibollann - og ţađ ekki fyrir slysni.
Kóngur hélt sig mest heima, í og viđ hallir sínar, og sást sárasjaldan međal fólsins. Ţó er vitađ ađ hann brá sér í skemmtiferđ til Noregs. Hann fór í "fjallgöngu" líkt og tveir forfeđur hans. Kona hans og tengdamóđir voru bornar í burđarstól upp á fjalliđ á Mannseidet. Á málverkinu neđst viđ ţessa frćđslu má líklega sjá norskt landslag - en ţađ getur líka í tilefni dagsins veriđ íslenskt, ţó konungur hafi aldrei til Íslands komiđ - en ţađ gćti málarinn hugsanlega hafa gert.
Ekki jók konungur á frćgđ sína er hann innleiddi vistarbandiđ í Danmörku áriđ 1733 eftir ţrýsting frá síđgráđugum landađlinum
Ljósmyndina efst tók ritstjóri Fornleifs í sumar í Frederiksborgarhöll í Hillerřd Sjálandi, sem í dag hýsir Nationalhistorisk Museum. Ţetta er vaxmynd sem geymd er ţar í glerkassa. Mun hún hafa sýnt konunginn á mjög sanngjarnan hátt. Hann var međ svokallađan Habsborgara-kjálka, reyndar vćgt tilfelli af honum. Habsborgarakjammi, lýsir sér miklu undirbiti og er hann ein af afleiđingum skyldleikarćktar međal kóngafólks og ađals í Evrópu og víđar, sem ekki gat hugsađ sér ađ kvćnast niđur fyrir sig og valdi í stađinn ađ leggjast á ungar frćnkur sínar - ef frćndurnir urđu ekki fyrir barđinu.
Já hann var ţađ sem danir kalla arveligt belastet. Kristján 6. var einnig međ furđulegt nef, langt mjótt og bogiđ, sem neđst endađi í eins konar goggi. Slík nef eru einnig afleiđing ţeirrar eđalseđlunnar sem tíđkađist í hćrri lögum ţjóđfélaganna fyrr á öldum.
Kristjáni 6. er lýst sem hlédrćgum manni, jafnvel feimnum á stundum og óframfćrnum. Hann var ţví ekkert líkur föđur sínum hvađ ţađ varđar. Stundum er talađ um hann sem ţunglyndan og innhverfan. Hann var ţó vel međvitađur um vald sitt og efldi ţađ međ ýmsum ráđum. Hvađ Ísland varđar var hann hjálendunni ekki allt of mikiđ til ama. Hann var hreintrúarstefnumađur (píetisti) en píetisminn haslađi sér völl í lútherismanum á ţeim tíma sem Kristján var uppi.
Á Íslandi hafđi hreintrúarstefnan m.a. í för međ sér lögfestingu ferminga. Ţćr urđu frá og međ 1736 skylda. En píetisminn í hans tíđ varđ einnig til ţess ađ gleđin hvarf úr ríki konungs. Kristján lét banna allar skemmtanir á sunnudögum og áriđ 1735 gaf hann út helgidagtilskipun ţar sem kirkjusókn varđ skylda. Gapastokkur beiđ ţeirra sem brutu öll ţessi helgilög.
Hallarbyggingar og önnur óţarfa eyđsla til lystisemda konungs tćmdi danska ríkiskassann (sem kóngsi stjórnađi ađ vild). Kristján konungur lagđi ţví mikiđ kapp á ađ krefja tolla af öllum ţeim sem sigldu um Eyrarsund, en ţar fyrir utan stofnađi hann seđlabanka, Kurantbankann sem var forveri Nationalbanken (danska Seđlabankans). Framleiđsla á pappírspeningum hófst, og jókst mjög líkt og stundum gerist ţegar verđbólga skapast og menn leika sér međ núllin. Ţađ má Íslendingum vera kunnugt.
Nćr öll áđurgreind hegđun og afbrigđilegheit, nema fjallgöngur, gerir kónga óvinsćla eins og viđ vitum úr ćvintýrum. Kristján barđist ţó ekki viđ skrímsli á Fjöllum, svo vćgi fjallgöngu hans var lítiđ. Ugglaust var hann međ svima alla leiđina upp.
Trúrćknin rak hann vafalaust til ţess ađ halda ţrćla.
Einhverja bónuspunkta fćr Kristján međ skúffukjammann ţó hér í lokin fyrir ađ vera fyrsti danski einvaldurinn um langt skeiđ, sem ekki stóđ í endalausum stríđsrekstri. Hann ćtlađi sér reyndar í stríđ viđ Svía áriđ 1743, en sá ađ sér er Rússar blönduđu sér í erfđamál sćnsku krúnunnar.
Muniđ ţó, ađ flagđ er oft undir fögru skinni. En sjá, var hann ekki líka ţrćlahaldari, bölvađur? Niđur međ hann og brennum ásjónu hans ađ fyrirmynd band-arískrar hámenningar ...
Dansk Historie | Breytt 23.8.2020 kl. 11:07 | Slóđ | Facebook | Athugasemdir (1)
Út um stéttar ...
4.1.2019 | 10:23
Árbít mínum nú í morgun lauk ekki fyrir en klukkan hálf ellefu. Ég vakna venjulega snemma og borđa líka árla, en í dag ákvađ ég ađ fasta í nokkrar klukkustundir.
Ég fór í verslun til ađ kaupa nauđsynjar og ćtlađi ađ kaupa mér helgarblađiđ Weekendavisen, en rak ţá augun í Information, sem ég les alla jafna ekki og hef ekki gert í árarađir. Ég hef einfaldlega ekki efni á ţví. Blađiđ kostar 40 DKK í lausasölu, sem er hiđ argasta kapítalíska okur og svínarí.
Ađeins ein ástćđa var fyrir ţví ađ ég keypti hiđ gamla kommablađ Information í morgun. Íslandskort prýddi forsíđuna. Ekki ţarf nú meira til ađ fanga athygli Mörlandans, ţótt forframađur sé!
Ég trúđi vart mínum eigin augum, ţví eitthvađ um móđurlandiđ finnur mađur vart á virkum degi, nema í fyrsta lagi á bls. 4., en venjulega alls ekki, nema kannski í tónlistaraukum prentuđu blađanna - eđa ţegar eitthvađ gýs og skíturinn í bankageiranum vellur yfir.
En eins og siđur minn og erfđagóss hefur fyrir skipađ, rekst ég ávallt fljótt á villur annarra, ţó ég sjái sjaldnast mínar eigin.
Forsíđumyndin í Information var auglýsing fyrir grein eftir hinn ágćta Erik Skyum-Nielsen, sem ég kannast viđ og hef eitt sinn hjálpađ viđ ađ finna villur í bók. Vitnađ er í ljóđlínur eftir Ţorstein Erlingsson á "íslensku". Ţví miđur vill svo illa til ađ tvćr, heilar villur er í ţessum tveimur línum úr ljóđinu. Skođiđ myndina og finniđ ţćr.
Grein Skyum-Nielsens, sem fjallar um Snorra Eddu er međ ágćtum, en eitthvađ hefur runniđ út í sandinn međ stafsetninguna á íslensku. Allt er ekki ritađ alt eins og sumir gerđu á tímum Ţorsteins. Í er ekki skrifađ i.
Smámunir, líkt og Ísland er. En hafa ber ţađ sem réttara reynist eins og viđ Íslendingar segjum - en höldum víst sjaldnast sjálfir. Ţorsteinn Erlingsson orti einnig ţetta:
Ţví fátt er frá Dönum sem gćfan oss gaf,
og glöggt er ţađ enn hvađ ţeir vilja.
Ţađ blóđ sem ţeir ţjóđ vorri út sugu af,
ţađ orkar ei tíđin ađ hylja:
svo tókst ţeim ađ meiđa hana međan hún svaf
og mjög vel ađ hnupla og dylja;
og greiđlega rit vor ţeir ginntu um haf
ţađ gengur allt lakar ađ skilja.
Tak ská´ du ha´! Ţetta á nú ekki viđ um Erik Skyum-Nielsen. En ég er farinn ađ verđa leiđur á sumum öđrum dönsku ţýđendunum sem ţykjast hafa tök á íslensku. Ţađ er nokkuđ langt á milli ţeirra sem ţađ hafa.
Ísland til sýnis í Tívolí áriđ 1905
31.3.2018 | 16:49
Myndin hér ađ ofan ekki frá alţjóđaţingi baráttukvenna áriđ 1905. Hún er frá sýningu í Tívoli sumariđ 1905 og snemma hausts ţađ ár, sýningu sem fór fyrir brjóstiđ á sumum Íslendingum sem kölluđu hana skrćlingjasýninguna.
Á sýningunni var ćtlunin ađ sýna skemmtanaglöđum Dönum hvađ var ađ gerast í nýlendum ţeirra, sem og í Fćreyjum og á Íslandi. Fullt nafn sýningarinnar var Dansk Koloniudstilling samt Udstilling fra Fćrřerne og Island.
Ţó svo ađ sumir Íslendingar hafi á síđari árum veriđ ađ halda ţví fram á heimavettvangi sem og erlendis, en vegna algjörrar vanţekkingar eđa vegna misskilning, ađ litiđ hafi veriđ á Ísland sem nýlendu (koloni) á ţeim tíma sem sýningin var haldin, ţá fer ţví víđs fjarri. Einnig hafa einstaka furđufuglar í stétt danskra sagnfrćđinga, ţ.m.t. Bo Lideggaard sem keppist viđ ađ skrifa sögu Danmörku ađ smekk og ađallega smekkleysu ákveđins flokks í Danmörku, veriđ ađ halda ţví fram ađ Grćnland hefđi aldrei veriđ nýlenda. Ţađ er álíka mikil fjarstćđa. Ţetta eru skilningsslys, sem sýna vanţekkingu á sögu landanna og jafnvel erfiđleika viđ lestur.
Sýningin í Tívolí var ekkert freakshow, og ţađ ađ setja Íslendinga og "kóloníurnar" saman var ekki gert međ illum ásetningi. Ţađ var fyrst og fremst viđleitni til menningarauka í skemmtigarđinum. En sýningin, og sér í lagiđ spyrđing Íslands viđ nýlendur fór fyrir brjóstiđ á mörgum og kallađi félagsskapur ungra Íslendinga í Kaupmannahöfn sýninguna eins og fyrr segir. Skrćlingjasýninguna.
Sá titill kom nú helst til af af fordómum Íslendinga, sem litu međ fordómafullum augum samtímans á Grćnlendinga sem undirmálsfólk eđa og vildu ekki vera undir sama ţaki og ţeir og negrar afkomendur ţrćla í Vestur-Indíaeyjum Dana. Íslendingar voru vitaskuld betri, ađ eigin sögn, og ţeir meintu ţađ.
Sýningin varđ til ađ frumkvćđi hinar margfrćgu konu Emmu Gad sem lét margt til sín taka. Hún reyndi ađ komast til móts viđ óskir Íslendinga fyrir ţessa sýningu, ţegar hún sá ađ Íslendingar í Kaupmannahöfn móđguđust, og t.d. fengu Íslendingar ađ lokum sérskála vegna "sérstöđu" sinnar og nafn sýningarinnar sýnir ljóslega vandann viđ ađ setja Íslendinga međ Grćnlendingum og negrum á sýningu. Slíkt gerir mađur bara ekki, án ţess ađ móđga hreinustu og bestu ţjóđ í heimi.
Myndin efst sýnir íslenska konu í peysufötum á sýningunni, ásamt fćreyskri konu. Međ ţeim er frú Jensen, sem upphaflega var frá St Croix eyju, en sem hafđi búiđ í Kaupmannahöfn og var gift Dana. Vel virđist fara á međ ţeim kynsystrum og vonandi hafa ţćr getađ skeggrćtt um allt á milli himins og jarđar án ţess ađ láta lithaft og uppruna hafa áhrif á kynnin. Í sýningarbćklingum kveđur viđ annan tón um konuna frá Vestur-indíum og hún er ekki kölluđ frú Jensens heldur negerinden:
forlang af Negerinden en Cocktail, Icecream soda eller anden let Forfriskning og de vil da, medens Solen spiller paa Golfens blaa Havflade og St. Thomas Tage drřmme dem langt over Oceanet til de Smaařer, der forhaabentlig en Gang igen skal kunne benćvnes Vestindiens Perler.
Vart hefur veriđ hćgt ađ krefjast slíks af íslensku sýningarkonunni, nema ađ ţađ hafi veriđ til siđs ađ krefjast
"mysa, skyrhrćringur og eyjabakstur i regnen i Reykjavík ved peysufatakćllingen fra Hafnarstrćti."
En ţannig var nú ekki talađ um íslenskar konur, enda var Ísland aldrei nýlenda, líkt og sumir halda ţó enn á Íslandi.
Mér sýnist einna helst ađ konurnar séu ađ hlćja ađ látunum í fylliröftunum í Skrćlingafélaginu.
Ef menn vilja lesa sér meira til um ţessa sérstćđu sýningu og um skođanir íslenskra eilífđarstúdenta sem drukku ótćpt Bakkusi til samlćtis, og sjálfsagt til ađ deyfa sćrđar og smánađar ţjóđernistilfinningar sínar, er ágćtt efni um hana hér í vefsíđu um Emmu Gad eđa í góđri grein um Skrćlingjafélagiđ eftir Margréti Jónasdóttur sagnfrćđing í Lesbók Morgunblađsins. Hér má síđan lesa sýningarskrána fyrir sýninguna í Tívoli áriđ 1905.
En dansk historikers dĺrlige hukommelse
11.8.2015 | 07:51
Den 21. juli 2015 afleverede Dr. Efraim Zuroff direktřr for Simon Wiesenthal Centers (SWC) afdeling i Jerusalem en anmodning til dansk Politi om en undersřgelse af Helmuth Leif Rasmussens aktiviteter i Hviderusland. Under 2. verdenskrig gjorde Rasmussen, som en meget ung mand i Waffen-SS, blandt andet tjeneste i en lejr nćr Bobruisk, hvor hundreder af jřder blev mishandlet og myrdet (se mere om sagen her).
Nu gĺr Rasmussen under navnet Helmuth Rasbřl og bor pĺ Frederiksberg i bedste velgĺende og ved fantastisk helbred for en 90-ĺrig. Han pĺstĺr dog i et interview med Berlingske Tidende i juli 2015, at han ikke lćngere kan skelne dagene fra hinanden. Det kan han dog godt nĺr han hver onsdag gĺr lange ture i Frederiksbergs have og Sřndermarken med andre ćldre borgere. Til trods for at vćre gĺholdets nestor med sin 90 ĺr, er Rasbřl atleten i gruppen.
Lejrvagten fra Bobruisk i 2015. Foto Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson.
Efraim Zuroff ved Station 1 pĺ Halmtorvet. Foto Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson 2015.
Det er pĺ grundlag af oplysninger i bogen En skole i Vold af Dennis Larsen og Terkel Strćde, at SWC har afleveret sin anmodning om en undersřgelse af Rasmussens aktiviteter i lejren ved Bobruisk til de danske politimyndigheder. Dr. Efraim Zuroffs besřg i Danmark vakte naturligvis stor opmćrksomhed i Danmark sĺvel som internationalt. Omverdenen er naturligvis forundret. De kender stadig kun til redningen af jřderne i 1943, som er nu senest er blevet romantiseret ud over aller grćnser af Bo Lidegaard (se her).
Statsadvokaten for Sćrlig Řkonomisk og International Kriminalitet er tilsyneladende allerede begyndt at undersřge sagen, og det til trods for at lilleput-partiet Venstre, som leder den mindretalsregering som nu er ved magten i Danmark, har meldt ud at den mangler viljen og tilsyneladende ogsĺ menneskelig og intelligent integritet til at bidrage til at undersřgelsen skal gennemfřres pĺ en ordentlig og ansvarlig mĺde.
Claus Bundgĺrd Christensen pĺstĺr danske myndigheder levede i total uvidenhed.
Dr. Efram Zuroff blev inviteret til at gřre rede for sin mission i Danmark i programmet Deadline, (se her). Deadlines ansvarlige havde ogsĺ inviteret en dansk lektor for at kommentere. Claus Bundgĺrd Christensen fremsatte blandt andet denne "forklaring":
"... De danske myndigheder pĺ det her tidspunkt, altsĺ politiet, de har slet ikke ressourcerne til at efterforske det her. Man anede det faktisk heller faktisk ikke - man, man, man kender knapt nok til holocaust pĺ det her tidspunkt. Man vidste godt, at jřder var blevet behandlet dĺrligt. Men, at der var foregĺet et systematisk, instrualiseret [sic] massemord pĺ de europćiske jřder. Det var man faktisk ikke helt klar over. Altsĺ sĺ, sĺ, sĺ omfanget - det, det havde man simpelthen ikke indblik i - og Europa var faktisk et stort kaos i, i den tidlige efterkrigstiden, sĺ det var faktisk umuligt at efterforske."
Dette svar, foruden at vćre det rene vrřvl, er efter min mening intet mindre end en falliterklćring fra en af de tre historikere som i 1997 udgav bogen Under Dannebrog og Hagekors. I den bog, som blev prćsenteret som en třmmende behandling af de danske mćnd som meldte sig ind i Waffen-SS, gav de tre unge kandidater meget fĺ og uklare oplysninger om danske SS-soldaters deltagelse i krigsforbryder. Det var dem mere magtpĺliggende at beskrive dem som ofre for arbejdslřsheden i Danmark og for tidsĺnden i Europa, eller som ganske "almindelige mćnd". Men ganske almindelige mćnd kan begĺ massedrab og krigsforbrydelser - ogsĺ danske mćnd.
En huskeliste for Bundgĺrd Christensen
Naturligvis vidste de danske myndigheder ret hurtigt efter krigen meget godt hvad der var sket under nazisternes terrorstyre. Her er en lille huskeliste.
1) Man modtog bl.a. spřrgsmĺl om, hvad der var hćndt for de jřder som danske myndigheder udviste 1940-1943. Myndighederne kendte i de fleste tilfćlde godt til svaret, som man dog systematisk lod vćre med at oplyse forespřrgerne om. Oplysningerne kom gradvist, og i 1947 stod det politiet helt klart, hvad der var sket, samt hvad Nazis-Tyskland som Danmark sĺ flot samarbejdede med, havde begĺet af forbrydelser. Men de danske myndigheder forsřgt systematisk at skjule dette samarbejdes vćrste udfald. Udvisningen af jřder 1940-43 og danske storkrigforbrydelser forsřgte man pĺ alle mulige mĺder at holde hemmeligt.
2) De allierede styrker i Europa kontaktede i 1945-49 konstant danske myndigheder med henblik pĺ retsforfřlgelse af danske krigsforbrydere, samt andre ikke danske forbrydere. Dansk politi, udenrigsministeriet og justitsministeriet modtog hele tiden eftersřgninger efter krigsforbrydere. Dansk politi tog sig med andre myndigheder af flere krigsforbrydere som sad i danske lejre. Man hjalp dem da ogsĺ til friheden i stedet for at sřrge for at fĺ dem retsforfulgt. Man hjalp mordere fra KZ- og udryddelseslejre som var interneret pĺ Mosede fortet til friheden, mens man ogsĺ i Mosede indespćrrede en jřde, Kurt Bolz, sĺ han ikke kunne rřbe detaljer om hans umenneskelige udvisning fra Danmark i 1942 - som politimyndighederne deltog i.
3) Dansk presse bragte i efterkrigstiden mĺske ikke sĺ mange oplysninger fra KZ-lejre og udryddelseslejre som mange andre lande, men mere end nok til at oplysninger om hvad der skete der har trćngt ind, endda hos de mest tykskallede politifolk i Danmark.
Da en dansk-jřdisk familie efter krigen forhřrte sig om Szymon Zajtmans skćbne, sĺ lřj de danske politimyndigheder om hans skćbne overfor den jřdiske familie. Han blev myrdet i Tyskland efter en udvisning fra Danmark i 1941 foranlediget af danske myndigheder.
Jřden Kurt Bolz blev fćngslet sammen med tyske krigsforbrydere pĺ Mosede-fortet syd for Křbenhavn, for man frygtede at han ville gĺ til pressen med historien om hans udvisning i 1943. Han flygtede fra et tog pĺ vej til Auschwitz i 1943 efter at han var blevet udvist fra Danmark af danske myndigheder. Senere flygtede han ogsĺ fra Mosede - til Sverige.
Ernst Platzkos (billede) sřn, Karel Platzko, blev i 1945 inviteret i audiens hos kronprins Frederik, men myndighederne fortalte aldrig sřnnen, om deres brutale udvisning af hans far Danmark. En udvisning som Danmark men ikke Nazi-Tyskland foranledigede. Det var en udvisning som endte med at han blev myrdet. Disse og andre skćbner som det officielle Danmark ignorerede efter at Danmark udviste dem til Nazi-tyskland kan man lćse om i bogen Medaljens Bagside (2005).
Gustav Alfred Jepsen fange hos de allierede.
Da denne danske krigsforbryder, Gustav Alfred Jepsen, blev hćngt i Tyskland i 1947, bad myndighederne som holdt begivenheden vćk fra medierne med alle mulige midler, hans kone og sřn om at lade vćre med at rejse til Tyskland for at vćre tilstede ved henrettelsen, for derved at forhindre at skabe opmćrksomhed om sagen. Det lykkedes de danske myndigheder at holde Jepsens forbrydelser hemmelige indtil 2005. Men man kendte da udmćrket alt til dem. Englćnderne sendte alle detaljer og undrede sig over Danmarks manglende vilje til at tage pĺ sagen.
Tror Claus Bundgĺrd Christensen, at det danske politi slet ikke sĺ kvinderne fra Ravensbrück som blev křrt gennem Danmark til Sverige i de Hvide Busser i forĺret 1945? Her ses de kaste sig over mad i Padborg. Politiet i Křbenhavn var til stede ved den Svenske kirke i Křbenhavn, da busserne gjorde et kort stop der. Formĺlet med politiets tilstedevćrelse var at forhindre at nogen slap vćk. Det gjorde Kurt Bolz, som var med i en af busserne. Han blev fanget da han gik til myndighederne for at oplyse at han havde overlevet udvisningen, men blev omgĺende fćngslet i Mosede sammen med tyske krigsforbrydere. Tror Claus Bundgĺrd Christensen, at danske politimćnd som sad i Neuengamme og andre KZ-lejre ikke vidste hvad der foregik i nazismens helvede? Hvem har egentlig vćret Claus Bundgĺrd Christensen professor pĺ universitetet?
Bundgĺrd Christensen og kollegaer ignorerede oplysninger i 1997.
Jeg tog allerede d. 1. august 1997, skriftligt kontakt (se mine breve her) med en af forfatterne til Under Hagekors og Dannebrog, inden bogen udkom i 1997, hvor jeg bl.a. gjorde venligst opmćrksom pĺ krigsforbrydelser begĺet af danske SS-soldater. Dem kan hřre om i "live" optagelser sendt til Danmark af den islandske SS-reporter, Björn Sv. Björnsson. De findes i DRs arkiv. Jeg sendte forfatterne eksempler pĺ kilder som de kunne have brugt, men nĺr bogen udkom i 1998 glimrede den ved en fuldstćndig mangel af gennemgang af danske krigsforbrydelser begĺet af danske Waffen-SS medlemmer. Niels Bo Poulsen umagede sig ikke ved at svare pĺ mine oplysninger.
I 2003 udkom der i publikationen Denmark and the Holocaust, som jeg ogsĺ bidrog til (se her) en artikel af de tre forfattere (se her), hvori de gjorde sig mere umage ved at gennemgĺ krigsforbrydelser begĺet af danskere i SS-uniform. Men det var blot en overfladeafskrabning.
Bundgĺrd Christensens vattede forklaring
Claus Bundgĺrd Christensen prćsentere Danmarks befolkning med en usandhed i Deadline. Danmark fik nemlig lige som andre vestlige lande efterhĺnden meget detaljerede oplysninger og viden om den nazistiske mordmaskine, som de danske myndigheders samarbejdseksport var med til at smřre.
Udover det ahistoriske svar som Bundgaĺrd Christensen gav i Deadline d. 21. 7. 2015, er det yderst grinagtigt at vćre vidne til, at da den udmćrkede bog af Dennis Larsen og Terkel Strćde, En skole i Vold udkom i 2014, sĺ for han som en af forfatterne til bogen Under Dannebrog og Hagekors op som anmelder i Weekendavisen og kritiserede Larsen og Strćde for at publicere oplysninger som han pĺstod allerede var blevet publiceret. I sĺ fald var det ikke i nogen af hans egne vćrker om danske Waffen-SS medlemmer.
Nogle danskere har det ganske svćrt ved at indrřmme det faktum, at danskere deltog i krigsforbrydelser. Da jeg i 2005 som den fřrste skrev om den mest blodige danske krigsforbryder Alfred Jepsen i Weekendavisen, kom der lćserbreve hvori afsenderne proklamerede, at Jepsen som medlem af det tyske "mindretal" ikke var nogen rigtig dansker, selvom han rejste rundt pĺ dansk pas og ansĺ sig selv som dansk borger, og andre hćvdede, at danskere ikke havde det engagement og den sammensćtning for at blive krigsforbryders sĺdan som rigtige tyskere og mindretalsdanskere blev det! Stĺr vi overfor en kollektiv dansk eskapisme?
Mange danskere kan stadig ikke se i řjnene, at de udvisninger af jřder og andre som danske politikere og myndigheder foranledigede 1940-43, som jeg beskrev som den fřrste i bog Medaljens Bagside (2005) var statslige mord. Det gjorde Anders Fogh Rasmussen dog, efter at have lćst min bog som han havde bad sćrskilt om inden den formelt udkom. I Mindelunden gav han d. 4. maj 2005 en undskyldning til det jřdiske folk. Det var noget andet end de vattede udmeldinger som hans partifćller i Danmarks mindste mindretalsregering nu ytrer i forbindelse med undersřgelse af Waffen-SS mćnds forbrydelser. Venstres retspolitiske ordfřrer har udmeldt, at der i sagen om Helmut Leif Rasmussen/Rasbřl ingen hjćlp er at vente fra fra regeringen.
Det er sĺ spřrgsmĺlet, om Venstres nye holdning kommer til at prćge Statsadvokaten for Sćrlig Řkonomisk og International Kriminalitets arbejde med sagen. Venstre er, som sagt, til trods for Anders Fogh Rasmussens udmeldinger i 2005, ikke villigt til at belyse de forbrydelser som samarbejdspolitikken med nazisterne medfřrte. Venstre gĺr tilsyneladende endnu en gang besćttelsesmagtens ćrinde og beskytter danske krigsforbrydere. Socialdemokratiet og de Radikale fřlger tilsyneladende med i den dans. De var jo ogsĺ besćttelsesmagtens samarbejdspartier for 70 ĺr siden. Historikere med Radikal tilhřrsforhold har nu i snart 15 ĺr forsřgt at fortćlle os i en agitationsagtig kampagne, at samarbejdspolitikken som de Radikale bidrog aktivt til, og som danske břdler var en del af, var en velsignelse og redning for danske jřder. Sĺ absurd har historiefremstillingen udviklet sig i dagens Danmark, mens historikere som skriver om ofrene for den politik og kritiserer den bliver udrĺbt som "moralister".
Da Helmuth Leif Rasmussen stod anklaget for at skyde en dansker pĺ Frederiksberg og endda figurerede som vidne mod andre danskere som arbejdede sammen med ham i mordlejren ved Bobruisk, blev der givet oplysninger om systematisk mord af jřder. Problemet var, at de danske myndigheder ikke var interesseret i oplysninger om drćbte jřder, og mindst af alt danske mord og mordere af jřder. Hřjtstĺende danske embedsmćnd vidste, at de selv havde bidraget til drab pĺ jřder ved udvisning af 23 af dem i perioden 1940-43. Det var de ikke interesseret i at offentliggřre. Derfor var danske SS-mćnds forbrydelser ikke den fřrste prioritet for de danske justitsmyndigheder. De danske myndigheder, samarbejdsregeringens medlemmer, havde jo opfordret til deres deltagelse i Waffen-SS, ved at anbefale unge mćnd at melde sig under fanerne.
Kampen for Danmarks image
Der er ingen konspirationsteori i gang, sĺdan som lektor Claus Bundgĺrd Christensen lod forstĺ i interviewet i Deadline. Danske embedsmćnd tyssede forbrydelserne systematisk ned, bĺde sine egne og andres. Kampen for Danmarks image forĺrsagede tavshed om jřders lidelser. I stedet nĺede lovsangen om redningen af jřder i 1943 et religiřst niveau med tilhřrende myter og skrřner.
Men ret skal vćre ret. Claus Bundgaard sagde faktisk ogsĺ i interviewet pĺ Deadline, at han havde sympati for de řnsker som er kommet om at man retsforfřlger danske krigsforbrydere. Han siger, at de sagtens kan vćre flere en 20 af dem i live. Han vil dog ikke og har aldrig hjulpet til for at det kunne ske. Det er nemlig sĺdan, at hvis man har nogle tendenser i den retning, sĺ bliver man anklaget for moralisme og det der er vćrre. Tak for střtten, Claus Bundgaard Christensen!
Benćgtelsen
Sĺ sent som i 2006, da jeg publiceret oplysningerne om krigsforbryderen Jepsen (se her), tog jeg en af justitsministeriets jurister i at lyve om ministeriets kendskab til kilderne om danske krigsforbrydere. Ministeriet skal give samtykke for adgang til disse kilder som opbevares i Rigsarkivet, og har derfor et fuldstćndigt overblik over dem med assistance fra Rigsarkivets fřrende eksperter. Kilderne til Jepsens forbrydelse og rettergang havde jeg allerede fĺet kendskab og adgang til i britiske og amerikanske arkiver. De danske jurister meddelte derimod mod bedre vidende, eller vildledt af Rigsarkivets arkivarer, at de intet kendte til sagen om Jepsen eller hans navn. Sĺ enkelt er det. Man fortiede sagen helt indtil man ikke lćngere kunne holde facaden og blev angste for en pinlig presseomtale. Fřrst da jeg afslřrede min viden overfor justitsministeriet og pĺpegede at det ikke gav korrekte oplysninger, var ministeriet villigt til at give mig adgang til sagsakterne, som de tidligere pĺstod de ikke havde kendt til.
Men nĺr det ikke kun er embedsmćnd i ansvarlige danske ministerier som har forsřgt at holde danske krigsforbrydelser skjulte, men ogsĺ historikere som vćgter historien sĺledes at forbrydelserne mod den mest udsatte gruppe i Europa under Hitler-styrets vanvid ikke for prioritet i deres vćrker, sĺ har vi et problem i Danmark. Romantiseringen af samarbejdspolitikken som man har set hos en gruppe danske historikere er et politisk maskespil, fřrst og fremmest egnet til at hvidvaske politiske partier som i samarbejdet med nazismen deltog i 2. verdenskrigs forbrydelser.
Den plet pĺ Danmarkshistorien kan dog ikke vaskes hvid. Nu indhenter historien en af biprodukterne til den "smukke" danske samarbejde under besćttelsen, nemlig lejrvagten i jřdelejren, Helmut Leif Rasmussen, ogsĺ kendt som hr. Rasbřl fra det pćne Frederiksberg. Endda dagbladet Politiken, som styres af hvidvaskningsguruen Bo Lidegaard, bliver nřdt til at behandle sagen, selvom avisen har glimret ved sit fravćr her i juli 2015, da avisen slet ikke rapporterede fra Dr. Efraim Zuroffs besřg i Křbenhavn.
Dansk Historie | Breytt 4.11.2016 kl. 08:06 | Slóđ | Facebook | Athugasemdir (0)
I Danmark er FOLKEDRAB et besvćrligt ord
14.5.2015 | 09:46
Den 12. maj 2013, kun fĺ dage efter at Danmark fejrede 70-ĺret for befrielsen i 1945, nćgtede et flertal af partier i Folketinget at tage stilling til og fordřmme folkemordet pĺ armenierne i 1915-1918.
Enhedslisten har stillet et meget naturligt forslag: I anledning af 100 ĺret for det armenske folkedrab opfordrer Folketinget Tyrkiet til at sikre respekt for landets etniske, religiřse og nationale mindretal."
Men nej, opbakningen udeblev i debatten, bortset fra en klar střtte fra Liberal Alliance. Nogle af de politikere som var tilstede i Folketingsalen, vćrgede sig derimod under debatten d. 12. maj 2015 ved at bruge ordet folkedrab. Andre mener ikke at et parlament er et "passende sted" at komme med erklćringer om "vanskelige fćnomener" som folkedrab.
Store dele af det politiske Danmark stikker hovedet i sandet som en forvirret struds, nĺr diskussionen gĺr pĺ folkemord. Det ser ud til at den danske krćmmermentalitet endnu en gang vejer tungest. Man vil ikke fřlge en rćkke nordiske landes eksempel og kritisere Tyrkiet for benćgtelse af det armenske folkedrab. Til trods for at Paven i Rom samt en rćkke EU-stater har fordřmt folkemordet pĺ armenierne, stĺr Danmark stejlt og forsvarer igen sin egen lille samarbejdspolitik - i dette tilfćlde med tyrkerne.
Danske lig i lasten
Mens det armenske folkedrab og andre folkedrab forvolder Danmark en hovedpine, har det officielle Danmark i ĺrtier i sine ambassader udleveret skrřner og hvidvaskninger af nyere dansk historie. Danmark, danske politikere og dansk diplomati hřster anerkendelse for redningen af jřderne i Danmark til Sverige. Den Danmarkshistorie som det officielle, politiske Danmark střtter og udleverer til godtroende udlćndinge er dog langt fra at vćre sand. Den er kun et alternativ til andre opfattelser og nyere forskning som har vist helt nye sandheder. Det officielle Danmark vil derimod ikke udbrede oplysninger om, hvorledes danske samarbejdspolitikere var med til at udvise jřdiske flygtninge fra Danmark i perioden 1940 til 1943. Den danske ambassade i Washington har bl.a. afslĺet at formidle denne artikel.
Det var ikke samarbejdspolitikken og danske politikere som reddede jřder i Danmark til Sverige i 1943. Tvćrtimod, sĺ var kollaborationen med til at statslřse jřder blev udvist fra Danmark i ĺrene 1940-43. Udvisningerne skete med opbakning fra politikere i Socialdemokratiet, det Radikale Venstre og flere partier. Drevet af krćmmermentalitet og handelsinteresserne bistod disse partier de danske justits- og politimyndigheder der tilbřd jřder og andre til udvisning fra Danmark. Endda Martin Lidegaards ministerkollegaer, under besćttelsen, gjorde det muligt at holocaust blev "beriget" med 21 uskyldige mennesker som Danmark udviste til den visse dřd. I blandt ofrene var břrn. Udvisningerne var et drabeligt produkt af samarbejdspolitikken, hvor mange danske politikere agerede som tjenestevillige hunde. Samarbejdspolitikken var et morderisk redskab som bidrog til Holocaust - til folkedrab. I 2015 bifalder store dele af det officielle Danmark samarbejdspolitikken, men vćlger at tie om folkemordet pĺ armenierne.
Udenrigsminister Martin Lidegaard vil ikke rřre ved det armenske folkemord med en ildtang. Samtidig deltager det danske udenrigsministerium sĺmćnd i lanceringen af et bogprojekt, med en reklame for lancering af ministerens brors bog (se her og her). Bo Lidegaard har skrevet flere břger om velsignelsen ved at Danmark samarbejdede med det Tredje rige. Den agitation er ved at ligne en besćttelse. Berřmmelsen af dansk-tysk nazisamarbejde finder man ogsĺ i bogen Landsmćnd (2013), som er udkommet oversat til snart 10 sprog. Bogen handler om de danske jřders flugt til Sverige i 1943. Udenrigsministerens bror hvidvasker historien og pĺstĺr, at redningen af de danske jřder skyldes samarbejdet med besćttelsesmagten.
Med rig assistance fra det politiske Danmark og en annonce for hans boglancering i USA pĺ udenrigstjenstens hjemmeside, fĺr omverdenen den opfattelse, at danskerne bifalder samarbejdet med nazister, samt at danske politikere sammen med en gemen, lille, tysk nazist reddede de danske jřder til Sverige. I Bo Lidegaard bog om jřdernes redning er der ikke overraskende ingen henvisning til den forskning som beviser at samarbejdspolitikken var skyld i danske myndigheders udvisninger af jřder i perioden 1940-43. De udvisninger kan man lćse om i denne bog. Det ubehagelige faktum, at Danmark deltog i Holocaust er blevet forsřgt vasket rent fra historien af Bo Liedegaard og hans disciple (se kritik her).
Udenrigsministeriet pĺtager sig ĺbenlyst bogreklamer for alternative hypoteser, som hćvder a samarbejde med nazisternes var den bedste lřsning for Danmark under besćttelsen, og at jřder blev reddet af politikere - politikere som dog beviseligt var antisemitter.
I en lille pjece om besćttelsestiden i Danmark, som er udkommet pĺ flere sprog i adskillige genudgivelser og revisioner, og som besřgende har kunnet fĺ udleveret i Danmarks reprćsentationer, nćvnes heller intet om de jřder som bl.a. Udenrigsministeriet bidrog til at myrde i ĺrene 1940-43, den gang Udenrigsministeriet deltog i folkedrab. I pjecen pĺstĺs der, at det var en tysk diplomat, Georg Ferdinand Duckwitz, sammen med kollaborations-politikere som reddede de danske jřder til Sverige i 1943. Men der er ikke plads til oplysning om at inden den tyske besćttelse i 1940 sĺ gjorde de samme politikere det til en forbrydelse at skjule en jřdisk flygtning. Udenrigsministeriets pjece nćvner heller ikke, at den nćrmeste ven til Duckwitz i Danmark var Horst Pflugk-Harttung, som i 1938 blev iřmt fćngselsstraf i Danmark for spionage. Duckwitz var sĺledes tidligere medarbejder af Alfred Rosenberg, nazisternes fřrende jřdeideolog og senere i spionen Horst Pflugk-Harttungz omgangskreds. Under et forhřr i Arizona i 1945 kunne Horst Pflugk-Harttung stolt oplyste, at det var ham personligt som i 1919 skřd den tyske socialistleder Karl Liebknecht.
Er der noget om dette fornemme bekendtskab i den officielle historie som Danmark serverer i sine ambassader? Nej, for nogle af de historikere som politikerne pĺstĺr at har til opgave at "dřmme" og formidle viden om f.eks. folkedrabet pĺ armenierne har selv ikke formĺet at fortćlle hele sandheden om folkedrabslige aspekter af Danmarkshistorien.
Duckwitz´ lommekalendere, en kilde som Hans Kirchhoff ikke brugte for at skrive en biografi over Duckwitz´ liv og levned. Foto Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson 2006.
I en nylig biografi om Danmarks store ven, Duckwitz, den pĺstĺede redningsmand af de danske jřder, udelader forfatteren, Hans Kirchhoff, et vćld af grundkilder. Kirchhoff affejer uden argumenter al tidligere kritik af Duckwitz (se f.eks. her). Han glorificer kollaborationen og pĺstĺr, at han har brugt alle tilgćngelige kilder om helten Duckwitz. Det har han ikke. Ikke et eneste citat bruger Kirchhoff fra Duckwitz' lommekalendere.
I 1960erne fandtes 11 af disse lommekalendere. I dag er kun 4 af dem bevaret i Udenrigsministeriets politiske arkiv i Berlin. Historikere pĺ Rigsarkivet afhćndede disse vigtige lommekalendere til Duckwitz i 1960erne. I de lommekalendere som Duckwitz ikke stak under stolen, kan man lćse, hvorledes de danske jřders redningsmand ĺrligt sendte fřdselsdagshilsner til Alfred Rosenberg, og hvorledes Duckwitz omgikkes morderen Pflugk-Harttung i Danmark, samt en rćkke andre hřjtstĺende nazister.
Den amerikanske flĺdes forhřrsrapport fra 1945, hvori Pflugk-Harttung indrřmmer mordet pĺ Karl Liebknecht. Morderen og spionen Pflugk-Hartung var en af Duckwitz´ bedste venner.
Det officielle og politiske Danmark spreder sĺledes uden třven usandheder og friseret sandhed om dansk besćttelsestidshistorie, mens det officielle og politiske Danmark ĺbenbart ikke kan tage pĺ sandheder om folkedrabet pĺ armenierne.
En politiker (Lars Barfoed) fra et dansk politisk parti (Konservative), som under besćttelsen fraterniserede med besćttelsesmagten og som i 1940 anbefalede indfřrslen af hřje straffe til dem som skjulte jřdiske flygtninge, omtaler folkedrabet pĺ armenierne som "mange tusind mennesker som mistede livet". Martin Lidegaard, der reprćsenterer de Radikale, partiet som efter sigende var hjernen bag den vellykkede samarbejde med nazisterne ifřlge hans bror, Bo Lidegaard, anerkender ikke engang det armenske folkedrab som vćrende et folkedrab.
Det er mĺske forstĺeligt, at danske historikere pĺ en hvidvaskningsmission for et politisk parti med en meget blakket fortid ser igennem fingre med de relativt fĺ jřder som blev udvist af det politisk korrekte Danmark i 1940-43. Men hvordan kan det dog vćre, at man ikke vil tage stilling til drabet pĺ en halvanden million armeniere? Er det krćmmermentaliteten, den dĺrlige samvittighed, eller mĺske en lille, uappetitlig blanding af begge dele, med et stćnk af trusler fra Tyrkiet?
Det officielle Danmark lancerer gennem en af sine reprćsentationer en meget omdiskuteret bog, hvor kollaboration med nazismen bliver forherliget og hvidvasket, mens Danmark ikke řnsker at rřre ved et veldokumenteret folkedrab, som danskere som Karen Jeppe, Marie Jacobsen og Carl Ellis Wandel sĺ fřlgerne af (se her). Man ser fřlgerne den dag i dag, og den disrespekt som Tyrkiet viser Tyrkiets etniske, religiřse og nationale mindretal.
Den danske dobbeltmoral sender ganske vist ogsĺ nogle underlige signaler til omverdenen. Sĺdan som nogle danske historikere selektivt vćlger de kilder der passer dem og ikke rřrer andre, vćlger Tyrkiet selektivt de kilder der passer deres benćgtelse. Hvis det ikke batter, truer man og myrder dem som ytrer sig om det armenske folkedrab. De som ytrer sig om danske udvisninger af jřder bliver heldigvis "kun" censureret.
Alle lande har lig i lasten. Tyrkiet og Danmark foretager hvidvaskning af historien, hvert land pĺ sin egen sćre mĺde.
Lignende artikler:
9 April: It´s Danish Butter Cookie Day
Danish Holocaust Distortion
Anbefalet lćsning:
Dansk Historie | Breytt 19.5.2015 kl. 23:08 | Slóđ | Facebook | Athugasemdir (0)