I Danmark er FOLKEDRAB et besvćrligt ord

armenian-genocide.jpg

   Den 12. maj 2013, kun fĺ dage efter at Danmark fejrede 70-ĺret for befrielsen i 1945, nćgtede et flertal af partier i Folketinget at tage stilling til og fordřmme folkemordet pĺ armenierne i 1915-1918.

Enhedslisten har stillet et meget naturligt forslag: ”I anledning af 100 ĺret for det armenske folkedrab opfordrer Folketinget Tyrkiet til at sikre respekt for landets etniske, religiřse og nationale mindretal."

Men nej, opbakningen udeblev i debatten, bortset fra en klar střtte fra Liberal Alliance. Nogle af de politikere som var tilstede i Folketingsalen, vćrgede sig derimod under debatten d. 12. maj 2015 ved at bruge ordet folkedrab. Andre mener ikke at et parlament er et "passende sted" at komme med erklćringer om "vanskelige fćnomener" som folkedrab.

armeniere_1260383.jpgStore dele af det politiske Danmark stikker hovedet i sandet som en forvirret struds, nĺr diskussionen gĺr pĺ folkemord. Det ser ud til at den danske krćmmermentalitet endnu en gang vejer tungest. Man vil ikke fřlge en rćkke nordiske landes eksempel og kritisere Tyrkiet for benćgtelse af det armenske folkedrab. Til trods for at Paven i Rom samt en rćkke EU-stater har fordřmt folkemordet pĺ armenierne, stĺr Danmark stejlt og forsvarer igen sin egen lille samarbejdspolitik - i dette tilfćlde med tyrkerne.

Danske lig i lasten

Mens det armenske folkedrab og andre folkedrab forvolder Danmark en hovedpine, har det officielle Danmark i ĺrtier i sine ambassader udleveret skrřner og hvidvaskninger af nyere dansk historie. Danmark, danske politikere og dansk diplomati hřster anerkendelse for redningen af jřderne i Danmark til Sverige. Den Danmarkshistorie som det officielle, politiske Danmark střtter og udleverer til godtroende udlćndinge er dog langt fra at vćre sand. Den er kun et alternativ til andre opfattelser og nyere forskning som har vist helt nye sandheder. Det officielle Danmark vil derimod ikke udbrede oplysninger om, hvorledes danske samarbejdspolitikere var med til at udvise jřdiske flygtninge fra Danmark i perioden 1940 til 1943. Den danske ambassade i Washington har bl.a. afslĺet at formidle denne artikel.

Det var ikke samarbejdspolitikken og danske politikere som reddede jřder i Danmark til Sverige i 1943. Tvćrtimod, sĺ var kollaborationen med til at statslřse jřder blev udvist fra Danmark i ĺrene 1940-43. Udvisningerne skete med opbakning fra politikere i Socialdemokratiet, det Radikale Venstre og flere partier. Drevet af krćmmermentalitet og handelsinteresserne bistod disse partier de danske justits- og politimyndigheder der tilbřd jřder og andre til udvisning fra Danmark. Endda Martin Lidegaards ministerkollegaer, under besćttelsen, gjorde det muligt at holocaust blev "beriget" med 21 uskyldige mennesker som Danmark udviste til den visse dřd. I blandt ofrene var břrn. Udvisningerne var et drabeligt produkt af samarbejdspolitikken, hvor mange danske politikere agerede som tjenestevillige hunde. Samarbejdspolitikken var et morderisk redskab som bidrog til Holocaust -  til folkedrab. I 2015 bifalder store dele af det officielle Danmark samarbejdspolitikken, men vćlger at tie om folkemordet pĺ armenierne.

Udenrigsminister Martin Lidegaard vil ikke rřre ved det armenske folkemord med en ildtang. Samtidig deltager det danske udenrigsministerium sĺmćnd i lanceringen af et bogprojekt, med en reklame for lancering af ministerens brors bog (se her og her). Bo Lidegaard har skrevet flere břger om velsignelsen ved at Danmark samarbejdede med det Tredje rige. Den agitation er ved at ligne en besćttelse. Berřmmelsen af dansk-tysk nazisamarbejde finder man ogsĺ i bogen Landsmćnd (2013), som er udkommet oversat til snart 10 sprog. Bogen handler om de danske jřders flugt til Sverige i 1943. Udenrigsministerens bror hvidvasker historien og pĺstĺr, at redningen af de danske jřder skyldes samarbejdet med besćttelsesmagten.

Med rig assistance fra det politiske Danmark og en annonce for hans boglancering i USA pĺ udenrigstjenstens hjemmeside, fĺr omverdenen den opfattelse, at danskerne bifalder samarbejdet med nazister, samt at danske politikere sammen med en gemen, lille, tysk nazist reddede de danske jřder til Sverige. I Bo Lidegaard bog om jřdernes redning er der ikke overraskende ingen henvisning til den forskning som beviser at samarbejdspolitikken var skyld i danske myndigheders udvisninger af jřder i perioden 1940-43. De udvisninger kan man lćse om i denne bog. Det ubehagelige faktum, at Danmark deltog i Holocaust er blevet forsřgt vasket rent fra historien af Bo Liedegaard og hans disciple (se kritik her).

officiel_reklame_for_lidegaard.jpg

Udenrigsministeriet pĺtager sig ĺbenlyst bogreklamer for alternative hypoteser, som hćvder a samarbejde med nazisternes var den bedste lřsning for Danmark under besćttelsen, og at jřder blev reddet af politikere - politikere som dog beviseligt var antisemitter.

I en lille pjece om besćttelsestiden i Danmark, som er udkommet pĺ flere sprog i adskillige genudgivelser og revisioner, og som besřgende har kunnet fĺ udleveret i Danmarks reprćsentationer, nćvnes heller intet om de jřder som bl.a. Udenrigsministeriet bidrog til at myrde i ĺrene 1940-43, den gang Udenrigsministeriet deltog i folkedrab. I pjecen pĺstĺs der, at det var en tysk diplomat, Georg Ferdinand Duckwitz, sammen med kollaborations-politikere som reddede de danske jřder til Sverige i 1943. Men der er ikke plads til oplysning om at inden den tyske besćttelse i 1940 sĺ gjorde de samme politikere det til en forbrydelse at skjule en jřdisk flygtning. Udenrigsministeriets pjece nćvner heller ikke, at den nćrmeste ven til Duckwitz i Danmark var Horst Pflugk-Harttung, som i 1938 blev iřmt fćngselsstraf i Danmark for spionage. Duckwitz var sĺledes tidligere medarbejder af Alfred Rosenberg, nazisternes fřrende jřdeideolog og senere i spionen Horst Pflugk-Harttungz omgangskreds. Under et forhřr i Arizona i 1945 kunne Horst Pflugk-Harttung stolt oplyste, at det var ham personligt som i 1919 skřd den tyske socialistleder Karl Liebknecht.

Er der noget om dette fornemme bekendtskab i den officielle historie som Danmark serverer i sine ambassader? Nej, for nogle af de historikere som politikerne pĺstĺr at har til opgave at "dřmme" og formidle viden om f.eks. folkedrabet pĺ armenierne har selv ikke formĺet at fortćlle hele sandheden om folkedrabslige aspekter af Danmarkshistorien.

duckwitz_fortabte_lommekalendere_1260307.jpg

Duckwitz´ lommekalendere, en kilde som Hans Kirchhoff ikke brugte for at skrive en biografi over Duckwitz´ liv og levned. Foto Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson 2006.

I en nylig biografi om Danmarks store ven, Duckwitz, den pĺstĺede redningsmand af de danske jřder, udelader forfatteren, Hans Kirchhoff, et vćld af grundkilder. Kirchhoff affejer uden argumenter al tidligere kritik af Duckwitz (se f.eks. her). Han glorificer kollaborationen og pĺstĺr, at han har brugt alle tilgćngelige kilder om helten Duckwitz. Det har han ikke. Ikke et eneste citat bruger Kirchhoff fra Duckwitz' lommekalendere.

I 1960erne fandtes 11 af disse lommekalendere. I dag er kun 4 af dem bevaret i Udenrigsministeriets politiske arkiv i Berlin. Historikere pĺ Rigsarkivet afhćndede disse vigtige lommekalendere til Duckwitz i 1960erne. I de lommekalendere som Duckwitz ikke stak under stolen, kan man lćse, hvorledes de danske jřders redningsmand ĺrligt sendte fřdselsdagshilsner til Alfred Rosenberg, og hvorledes Duckwitz omgikkes morderen Pflugk-Harttung i Danmark, samt en rćkke andre hřjtstĺende nazister.

arizona_on_liebknecht_underlined.jpg

Den amerikanske flĺdes forhřrsrapport fra 1945, hvori Pflugk-Harttung indrřmmer mordet pĺ Karl Liebknecht. Morderen og spionen Pflugk-Hartung var en af Duckwitz´ bedste venner.

Det officielle og politiske Danmark spreder sĺledes uden třven usandheder og friseret sandhed om dansk besćttelsestidshistorie, mens det officielle og politiske Danmark  ĺbenbart ikke kan tage pĺ sandheder om folkedrabet pĺ armenierne.

En politiker (Lars Barfoed) fra et dansk politisk parti (Konservative), som under besćttelsen fraterniserede med besćttelsesmagten og som i 1940 anbefalede indfřrslen af hřje straffe til dem som skjulte jřdiske flygtninge, omtaler folkedrabet pĺ armenierne som "mange tusind mennesker som mistede livet". Martin Lidegaard, der reprćsenterer de Radikale, partiet som efter sigende var hjernen bag den vellykkede samarbejde med nazisterne ifřlge hans bror, Bo Lidegaard, anerkender ikke engang det armenske folkedrab som vćrende et folkedrab.

Det er mĺske forstĺeligt, at danske historikere pĺ en hvidvaskningsmission for et politisk parti med en meget blakket fortid ser igennem fingre med de relativt fĺ jřder som blev udvist af det politisk korrekte Danmark i 1940-43. Men hvordan kan det dog vćre, at man ikke vil tage stilling til drabet pĺ en halvanden million armeniere? Er det krćmmermentaliteten, den dĺrlige samvittighed, eller mĺske en lille, uappetitlig blanding af begge dele, med et stćnk af trusler fra Tyrkiet?

Det officielle Danmark lancerer gennem en af sine reprćsentationer en meget omdiskuteret bog, hvor kollaboration med nazismen bliver forherliget og hvidvasket, mens Danmark ikke řnsker at rřre ved et veldokumenteret folkedrab, som danskere som Karen Jeppe, Marie Jacobsen og Carl Ellis Wandel sĺ fřlgerne af (se her). Man ser fřlgerne den dag i dag, og den disrespekt som Tyrkiet viser Tyrkiets etniske, religiřse og nationale mindretal.

Den danske dobbeltmoral sender ganske vist ogsĺ nogle underlige signaler til omverdenen. Sĺdan som nogle danske historikere selektivt vćlger de kilder der passer dem og ikke rřrer andre, vćlger Tyrkiet selektivt de kilder der passer deres benćgtelse. Hvis det ikke batter, truer man og myrder dem som ytrer sig om det armenske folkedrab. De som ytrer sig om danske udvisninger af jřder bliver heldigvis "kun" censureret.

danturcdenial_2.jpg

Alle lande har lig i lasten. Tyrkiet og Danmark foretager hvidvaskning af historien, hvert land pĺ sin egen sćre mĺde.

Lignende artikler:

9 April: It´s Danish Butter Cookie Day

Danish Holocaust Distortion

 

Anbefalet lćsning:

itemimage_aspx.jpg


« Síđasta fćrsla | Nćsta fćrsla »

Bćta viđ athugasemd

Ekki er lengur hćgt ađ skrifa athugasemdir viđ fćrsluna, ţar sem tímamörk á athugasemdir eru liđin.

Innskráning

Ath. Vinsamlegast kveikiđ á Javascript til ađ hefja innskráningu.

Hafđu samband