Norske sensationer pĺ stribe

2023-01-06-23-32-31-1000px

Hvorfor mon ikke?

"VERDENS ĆLDSTE RUNESTEN" er i hvert fald hvad en sandstenshelle, som mĺler ca. 31 x 32 cm , bliver kaldt i Norge. 

I Danmark er man naturligvis grřn af misundelse. I de rigtige runestens land har man ogsĺ tidligere vćret god til at kritisere norske hypotetikere indenfor runologen. Jeg mindes stadig Erik Moltkes gennemgang af Ottar Grřnviks disputats tilbage i 1981/82 (se Tidsskriftet KUML 1981). 

Stenen som nu menes at bćre "Verdens ćldste" runer blev fundet i 2021 ved en udgravning af et gravfelt i Svingerud ved Tyrifjorden, som er en indsř i Norge. Allerede ser man dog i engelsksprogede fremstillinger af stenen, at den er fundet ved en norsk fjord.

En specialudstilling som prćsenterer dette sensationelle fund ĺbner allerede d. 21 januar 2023 pĺ det Historiske Museum i Oslo, dog fřr helt centrale spřrgsmĺl vedr. stenen synes tilfedsstillende besvaret. 

Den seneste i en rćkke af "Verdens ćldste runesten" i Norge er efter sigende endnu ćldre en den 1600 ĺr gamle runesten som blev opdaget pĺ Rakkestad (Rakkastöđum) i Řstfold for ca. et ĺrti siden. Den sten har fĺet navnet Řverby-stenen. Den store stenhelle i Řverby bćrer en indridsning som tolkes sĺledes : Lu irilaR raskaR runoR sem oversćttes «Hug runer, dygtige runemester!» - som utvivlsomt er en forkert tolkning efter Fornleifurs mening.

foerstebillede_af_emil_ormaas_ved_lav_sol SparreĺsenŘverby stenen

Den seneste ćldste runesten i rćkken af norske sensationer (nĺr hele museer samlinger ikke bliver třmt af kriminelle) er dog ikke noget andet end nogle skriblerier pĺ en lille helle (flise) af sandsten, som er fundet i en grav som lader sig datere til de fřrste to hundrede ĺr af vores tidsregning. Det fremgĺr dog ikke af Det Historiske museums hjemmeside, om man har lavet en AMS-datering af biologisk materiale eller om man kun daterer ud fra gravformen eller rundetypen pĺ den firekantede stenhelle.

Indskriften pĺ Svingerud-stenen er ikke den store litteratur.  Det ser ud til at nogen har vćret i gang med at řve sig pĺ det ćldre runealfabet. Det som ristet stĺr, er ikke nogen master-class. Historisk Museum i Oslo forklarer det sĺledes:

Steinen har flere slags innrissinger. Noen streker danner et rutemřnster, det finnes smĺ sikksakk-figurer og annet interessant. Det er ikke alle innrissingene som gir sprĺklig mening, og man kan fĺ inntrykk av at noen har etterlignet, utforsket eller lekt med skrift. Kanskje var «forfatteren» i ferd med ĺ lćre ĺ risse runer.

Nordmćndene har mĺske altid haft svćrt ved at ytre sig skriftligt fřr islćndingene gjorde det for dem og nordmćndene sagde tak og pyntede sig straks som "sagaforfattere" og tilranede sig som tyve i natten selveste Snorri Sturluson - som var 100 % islandsk i hud og rřv og levede i det 13 ĺrhundrede.  Mange Vikinge-entusiaster og herunder stor del af almindelige Nordmćnd, tror stadig den dag i dag, at sagaerne er sĺ at sige ur-norske. I en nylig britisk/skotsk krimiserie, om den halvnorske kriminalbetjent Annika, tales der meget om Norwegian eller Nordic Sagas (men ikke Norse Sagas). En vidende firestjernet oversćtter hos DR (Danmarks Radio) har heldigvis prompte ćndret det til "de islandske Sagaer".  Man ser af og til, at uddannelse har efterladt sig gavnlige spor.

svingerudstein-1200px
 
En sensationel runesten ved Tyrifjorden - eller blot et dyslektisk forsřg pĺ at skrive den fřrste norske saga?

Den eneste af skriblerierne pĺ runestenen fra Svingerud, som giver nogen betydning, er et omvendt Fuţark, og sĺ indskriften IĐIBERUG eller lignende. Man mener det kan dreje sig om kvindenavnet IDIBJÖRG som ikke er kendt fra noget etymologisk materiale; I dativ i meningen [RISTI RUNIR ŢESSAR] IĐIBERUG. Men der stĺr blot IĐIBERUG, sĺ det er kun et vildt gćtteri.

I gĺr udkom der heldigvis en debatartikel af professor i nordisk sprogvidenskab i Stavanger, Klaus Johan Myrvoll, som uden alt moderne fantasteri nřgternt forklarer, hvorfor der ikke kan vćre tale om et personnavn. Endnu andre foreslĺr at der et tale om et "slćgtsnavn", som for en til at spřrge om undervisningen i Norge i Norrřne sprog er helt tilfredsstillende i vores tid.

Nu forholder det sig sig sĺledes, at der kendes et IĐUBERG(UG) i nordisk kultur, som er navnet man har givet den kendte Lorelei-klippe ved Rinen, - bjerget som afgiver et glimrende ekko. Lorelei er en central lokalitet i Niebelungen-fortćllinger om helten Sigurd (Siegfried) og Atli (Atle, Hunerkongen Atilla). Den fortćlling er dog nćppe fra de fřrste 3 ĺrhundreder e.Kr. Men mĺske var Niflungernes historie meget ćldre end vi troede.

Uanset hvad den graffiti man har fundet ved indlands"fjorden" Tyrilfjord i Norge skal tydes, sĺ er der ikke tale om en regulćr runesten og ejheller en sensation. Vi burde mĺske snarere kalde det et yderst primitivt udkast til en runesten. Eller, for at vćre lidt grov pĺ de yderst hřjstemte nordmćnds bekostning: En tidlig norsk dyslektikers forsřg pĺ at nedfćlde en norsk Saga. Det blev heller ikke til sĺ meget, men den er helt sikker norsk denne kortfattede "saga", som man glćder sig til at se faglige ordklřverier af i ĺrene fremover...

Det ville ogsĺ have vćre pĺ sin plads med en petrologisk analyse af sandstenen, hvorpĺ runerne er ristet.

Ydermere ville det vćre interessant at fĺ en kilde som bekrćfter, hvilken dateringsmetode man har anvendt for at give runerne i Tyrilfjorden sin datering. Det oplyser udstillingen i Oslo forhĺbentlig, men hjemmesiden for Historisk Museum gřr det ikke; Man skriver blot: 

I en av gravene oppdaget de en stein med flere runeinnskrifter. Brente bein og trekull fra graven avslřrer at runene ble risset inn mellom ĺr 1 og 250 e.Kr. Dette er dermed den eldste runesteinen som vi kjenner. 

Den ovenstĺende dateringsoplysning er simpelthen ikke fyldestgřrende nok for at "runestenen" kan betragtes som en vaskećgte verdenssensation, og det til trods at den nu er fundet en sćrudstilling vćrdig i Oslo. 

Og sĺ til SPŘRGSMĹLET: Hvad er arkćologi og oldtidsstudier egentlig ved at blive til? Sensationsmageri og medieliderlighed devaluerer faget mere og mere i de senere ĺr. Nu sřrger jeg for at alle min gule huskesedler bliver destrueret, sĺ de ikke kommer pĺ en sensationsudstilling om 1000 ĺr. Mine strřtanker skal ikke blive klřvet af fremtidens runologer og dem man pĺ Island kalder orđhenglar.


« Síđasta fćrsla | Nćsta fćrsla »

Bćta viđ athugasemd

Ekki er lengur hćgt ađ skrifa athugasemdir viđ fćrsluna, ţar sem tímamörk á athugasemdir eru liđin.

Innskráning

Ath. Vinsamlegast kveikiđ á Javascript til ađ hefja innskráningu.

Hafđu samband