Frsluflokkur: Ritdmur

Af DNA-vintrum og rangfrslum Gsla Plssonar

Bk GP 2
ri 2014 kom t bk Gsla Plssonar fyrrverandi prfessors vi H, sem ber heiti Hans Jnatan, maurinn sem stal sjlfum sr. San hefur bkin veri gefin t ensku, dnsku og sast frnsku, enda er efni vitaskuld hugavert.

egar bkin kom t slensku, reyndi g egar a vera mr t um eintak, ar sem g hef lengi haft huga sgu svartra manna slandi (i finni lesefni um a hr vinstri spssu Fornleifs).

ar fyrir utan hef g rnt skrif Gsla san hann vann me prfessor Paul Durrenberger, bandarskum flagsmannfringi sem var fyrst og fremst srfringur Tlandi og Melanesu.Durrenberger las eitt sinni kilju me slendingasgu flugvl og sneri sr a mannfrirannsknum slandi kjlfari en me afar misjfnum rangri. Eftir a Gsli fr t fyrir sitt svi og gerist mikill hugamaur um DNA-rannsknir hef g lka fylgst me r fjarska. g hef hr ur Fornleifi lst gagnrni minni vinnubrg Gsla sastnefndu sviinu (sj hr).

egar vinur minn Reykjavk heyri af essum brennandi huga mnum bkinni, keypti hann hana egar sta og gaf mr nokkrum dgum sar er hann heimstti mig Danmrku. g hnaut egar um msar villur bkinni og undraist sar a r hefu ekki veri leirttar egar bkin var gefin t rum tungumlum.

FyrirlesturGsla Plssonar Kaupmannahfn 2015

ar sem sgusvi bkarinnar um HansJnatan er m.a. Kaupmannahfn, hlt Gsli Plsson erindi um innihald bkarinnar Kaupmannahfn janar 2015 mlstefnu tengslum vi gtasningu sem ar var haldin um efni sem g hef san einnig skrifa vibtur um atrii sem sninguna og sningarskr vantai (sj hr).

Erindi sitt janar 2015 kallari Gsli Plsson "Homo Islandicus: Black and white. a var flutt hsakynnum Nordatlantens Brygge Kristjnshfn Kaupmannahfn. g fr til a hlusta, en endai me v a gagnrna Gsla fyrir villur og rangfrslur sem fram kom sningatexta sningarinnar sem hann fjallai um a hluta til.

v miur komst g ekki a til a ra nju bkina um Hans Jnatan vi Gsla. Ung dnsk kona sem stri mlinginu, og sem g tel nsta ruggt a hafi einhverju sinni veri nemandi Gsla slandi, reyndi eftir bestu getu a agga niur mr. Gagnrni var ekki vel s eim dagskrrli sem kllu var umra.a var v dulti slenskur fribragur yfir pakkhsinu Christianshavn ann daginn.

Fyrirlestur Gsla Reykjavk

Gagnrnivar greinilega heldur ekki vel s, egar Gsli Plsson (GP)hlt erindi um bk sna um Hans Jnatan strborginni Reykjavk. Eftir fyrirlesturinn reis upp prfessor Gsli Gunnarsson (GG) sagnfringur, og benti villur bk Gsla Plssonar um Hans Jnatan.

GP vitnar t.d. bls. 190-91 bkina ttir Austfiringa, egar hann birtir lsingu sonarsyni Hans Jnatans, Lvk Lvkssyni Karlstum Berufjararstrnd. r sal benti GG GP stareynd, a tilvsunin vri rng hj nafna snum; GG greindi fr v a lsinguna Lvk vri alls ekki a finna verkinu ttir Austfiringa og a GP hefi stt tilvitnunina um Lvk ttarvef afkomenda Hans Jnatans. a ttarvefnum sti skrum stfum: "Hfundur essarar lsingar er Gsli Sigursson, bndi og kennari a Krossgeri, Berufjararstrnd" hlirai GP af einhverjum stum stareyndum og sagi a lsingin Lvk vri komin r verki ar sem hana er ekki a finna. a eru vgast sagt furuleg vinnubrg bk sem ekki telur fleiri en 292 tilvitnanir 267 blasna bk.

GG er reyndar dttursonur Gsla Sigurssonar, og lt GG ttarvefnum upplsinguna sem GP misnotai t.

Gsli Gunnarsson tti einnig stkustu erfileikum me a rekja garnirnar r Gsla fundinum, v nokkrir r klapplii nemanda GP og arir vildarmenn hfu frammi hvr mtmli vi llum efasemdum sem fram komu sambandivi bkina. GP st pontu fastur eim sannindum a frsgnin vri komin r ttum Austfiringa. GG geri hins vegar sar grein fyrir essi villurfi GP tmaritinu SGU 2015:2. Orrtt segir ar:

" aaltexta er sagt a tiltekin ummli ( bls. 190-191 bkinni su fengin r bkinni TTIR AUSTFIRINGA. etta tti mr undarlegt og leit v tilvsanaskr bkarinnar. ar er sagt a ummlin su af TTARVEF HANS JNATANS...ar, ( ttarvefnum) stendur skrum stfum: "Frsgn essi er eftir Gsla Sigursson, bnda og kennara Krossgeri. Hn fkkst fr dttursyni hans, Gsla Gunnarssyni"".


Nlega hlt GP vsmeykur fram Facebook GG, a GG vildi kvei hafa Lilju sem hann sjlfur orti me tgfu bkarinnar um Hans Jnatan. Gaf GP skyn a GG vri a fundast t verk sitt. etta voru heldur kln vibrg vi gangrni sem GG hafi hreyft aftur vi tilefni a sningu leikinnar heimildarmyndar um HansJnatan Sjnvarpinu (RV).

g er persnulega viss um a GG hefi, sem byrgur og virtur sagnfringur, gert hluta af v efni sem bkin inniheldur betur skil en GP geri. bk GP eru einfaldlega of margar villur til a taka verki alvarlega. N vera sumar eirra tlistaar:

Getur GP lesi frumheimildir?

kirkebogen Christiansted VOV Ljsm. V..Vilhjlmsson

bk sinni Hans Jnatan: Maurinn sem stal sjlfum sr, er GP me mynd af v sem hann kallar skrnarvottor Hans Jonathans.a er rangt; Um er a ra kirkjubk Lterska safnaarins Christiansted Sanct Croix 1780-1794, sem varveittar eru Rkisskjalasafninu (Rigsarkivet) Kaupmannahfn, sem GP kallar ranglega "jskjalasafn".

greinileg svarthvt mynd ltilli str bls. 31 bk Gsla er vitaskuld ekki skrnarvottor, heldur mynd af blasu kirkjubk. Rtt heiti kirkjubkarinnar sem ber a vitna er: Den Evangeliske Menighed p Sankt Croix: Enesteministerialbog for evangelisk menighed p Skt. Croix. GP kann v greinilega ekki listina a vitna rtt heimildir. arrir mjg verk hans.

Ekki er ng me a rangt s vitna kirkjubkina, GP les einnig textann ranglega og frir stlinn. ljsri ljsmynd sem hann birtir bls. 31, ir hann ori Faddere sem Votta. a er frekar nkvm ing. Fadder er skrnarvottur. SkrnarvottarHans Jnatans voru Herra og fr Testmann og Hr. Delgart, sem Gsli les sem Delpach.

Hva prfessor sem ekki getur lesi frumheimildir sr til gagns a vera a vasast ritheimildum fr 18. ld? Aldrei voru til neinir Delpach Sankt Croix, fingaeyju Hans Jnatans, en Delgart voru melimir safnaarins. kirkjubkinni stendur greinilega Delgart. texti kirkjubkarinnar s a mestu rtt tlkaur vandari bk blaamannsins Alex Frank Larsens, Slavernes Slgt (2008), tekst GP ekki a nta sr a, s bk hafi veri honum kunnug.

Hfundur essa pistils tk sr sjlfur fer fyrirhendur til a lesa frumskjali sem varveitt er Rkisskjalasafninu Kaupmannahfn og tk af v ljsmyndir til a f betri sn blasuna kirkjubkinni.

GP heldur v fram, a a "skrnarvottorinu" sem hann hefur greinilega ekki haft milli handanna s hgt a lesaeftirfarandi (g hef leyft mr a setja inn raua bkstafi egar GP fer me fleipur):

"Hinn 20. jn, annan mnudag eftir trinitatis. Skrt hr kirkjunni 1 skilgeti mlattabarn, nefnt Hans Jnatan, mirin [hans] er negrakonan Regna sem tilheyrir General Major Schimmelmann. [og] Fur ekki geti skriflega en hermt er a hann s ritarinn."

Ef Gsli Plsson hefi geta lesi skjl essa tma sr til gagns, hefi hann lklega frekar lesi etta:

Den 20de Juni2den Sndag efter Trin. dbt her i Kirken -/ et ugte mulatte-Barn, kald.. Hans Jonathan. Hans Moder var Negerinden Regina, tilhrer Gen: Major Schimmelmann, og Fader blev ingenskriftlig ud[lagt?], men erindrer mundtlig sagt at vre Secretairen.

ingin slensku tti vfrekar a hlja annig:

Hinn 20. jn., annan sunnudag eftir Trin[itatis]. Skrt hr i kirkjunni - / skilgeti Mlattabarn, kalla Hans Jonathan. Mir hans var negrakonan Regina, sem tilheyrir Generalmajor Schimmelmann, og fair var enginn til [greindur??] skriflega, en [mig] minnir a a hafi veri sagt munnlega a vri ritarinn.

grundvelli essarar frekar ljsu og bjguu dnsku kirkjubkarfrslunni, m ef til vill lykta a ritarinn vri upphaflega skumlandi.

GP hafi ekki geta nttsr frumheimildir til hltar, tlar GP, lti fr rithendur 18. aldar, a leita a afkomanda ritarans sem Gsli frir rk fyrir a hafi veri maur a nafni Hans Gram. a ekki a gerast me heimildaleit, heldur me asto beinagrindar Hans Benjamin Burch Grams, sonar Hans ritara, sem GP telur a hgt s a finna kirkjugari einum Brooklyn New York.

Nsta vintri Gsla Plssonar: Leitin af Hans Benjamin Burch Gram kirkjugarinum

bifandi ofurtr GP DNA-greiningum n a leysa spurninguna um faerni Hans Jnatans, rlsins sem fli r murlegri vist Kaupmannahfn og settist a slandi ri 1802.

ur var Hans Jnatan talinn vera sonur Schimmelmanns, eiganda sns, en GP er eiginlega binn a afskrifa generamajorinn, v "alhvtir" afkomendur Schimmelmanns Danmrku, vilja ekki gefa Gsla sni r sr svo hgt veri a rannsakaskyldleikann me v a bera nijar Schimmelmanns saman vi genamengi afkomenda Hans Jnatans slandi. rija ttin, Moltke,sem gti ef til vill fera Hans Jnatan, er af einhverjum skrum stum ekki svo miki til umru lengur, v GP hefurfengi flugu hfui a enginn annar en ritarinn, sem tilgreindur er beint ofangreindri kirkjubk, komi til greina.

Vi lesturfrttar mbl.is sem og frttar dnskusjnvarpsstinni TV2 s g a bandarsk kona, Kirsten Pflomm a nafni, sem telur sig vera afkomanda Hans Jnatans, vilji lta grafa upp bein Hans Benjamin BurchGrams upp kirkjugari Brooklyn.

En a list n a manni s grunur a Eirkur prfastur og magister Helgi su lka farnir a astoa prfessor Gsla. Pflomm, sem yngri rum starfai fyrir Bill Clinton og Pentagon, en br n og vinnur Kaupmannahfn, tlar me Gsla a freista ess a n beinum Hans Benjamns r fjldagrf Brooklyn.

Hans Burch Gram (1786-1840) var sonur Hans Grams ritara organista og tnsklds, sem GP telur a s s ritari sem gefi er skyn a hafi veri fairinn kirkjubkinni. Eftir rin Christiansted settist Hans Gram a Boston.ar er sonur hans, Hans Burch Gram, sem GP langar a grafa upp. Sonurinn er talinn vera fyrsti hompatinn Bandarkjunum. Hann lst ri 1840 mikilli ftkt.

g rannsaka mli betur bandarskum ggnum og get hr upplst a Hans Burch Gram var ekki upphaflega borinn til grafar Greenwood-kirkjugari Brooklyn (sj t.d. hr).

etta kemur einnig vel fram bls. 180-81 bk GG, ar sem Gsli vitnar ekki fyllilega heimild sna og er mest upptekinn af huga manna hauskpu Hans Burch Gram, er meint bein hans voru flutt. Hann var upphaflega greftraur St. Marks Burial Ground, milli 11. og 12. strtis New York City.

Hinn 4. september 1862, ea 22 rum eftir daua Hans Burch Grams lt vinur hans og nemandi John Franklin Gray grafa upp jarneskar leifar Hans, sem lgu undir minnismerki ea grafsteini (sj lsingu bk Thomas Lindsey Bradfords um bandarska hmpata, hr bls, 295). Leifarnar voru fluttar grafreit Gray ttarinnar Green-Wood Cemetery Brooklyn n steins.Reyndar voru allar arar grafir St. Marks Burial Ground fluttar til The Evergreens Cemetery ri 1864, sem er rum sta Brooklyn, 8 km austur af Green-Wood kirkjugari. Miklu sar en 1862 var svo settur nr steinn ofan hi nja leii Hans Burch Gram. ar undir vill Gsli samkvmt frttamilum leita hlfbrur Hans Jnatans. Er Bein hans voru flutt fr Manhattan lyktuu menn a hr hans grfinni vru svart. a hafi ekki veri svart lifanda lfi heldur rauleitt.

st-marks-dripps-1852Kort fr 1852 sem snir stasegningu St. Marks Cemetery Manhattan. ar var hugsanlegur hlfbrir Hans Jnatans borinn til grafar. 1862 voru bein hans flutt.

Hans Burch

Teikningar af Hans Burch Gram lifanda lfi. Hann var me kastanurautt hr upplsa heimildir, en var orin svarthrur grfinni. Var etta maurinn me svarta hri sem grafinn var upp St. Marks kirkjugari Manhattan? Svart hr getur ori rauleitt eftir dauan, en ekki fugt.

Hvaa ryggi er fyrir v a rtt bein hafi veri tekin Manhattan og a grafsteinn hafi veri lagur rtt leii? v m GP gjarnan svara vi tkifri, v lklega vill hann ekki gera a opinberum fundum.

ll essi fyrirhugaa og umfangsmikla lkleit er vitaskuld ekki s sennilegasta til a gera sr vonir um "match", sem snt gti skyldleika. Eying erfaefnis getur veri umtalsver vi beinaflutninga. Svo er s spurning opin, hvort grafin hafi veri upp rtt bein Marks Burial Ground ea legsteinninn settur sar yfir rtt leii Green-Wood. Stundum frast legsteinar lka til skum rasks vi arar greftranir. Me svo miklu vissu tlar bandarks kona bsett Kaupmannahfn a hjlpa srfringnum autra slandi a finna hlfbrur Hans Jnatans, rlsins sem settist a slandi. Velkominn heystakkinn sagi nlin.

En ef GP langar lkkrukk New York me meintum afkomanda Hans Jonathans, byggir a enn einni veilu GP vi a kynna sr ekki ngu vel heimildir og fara ekkifyllilega rtt me. v felst kannski aferafri flagsmannfringa? Af hverju greini Gsli ekki fr v bk sinni a svarthrur maur grf hafi veri rauhrur lifanda lfi. g kann ekki a meta slk vinnubrg.

Er Gsli Plsson upphafsmaur tilgtunnar um a Hans Gram s fair Hans Jnatans?

Samkvmt bk Gsla er etta alfari hans hugmynd. En er a n rtt? Alex Frank Larsen sem skrifai bkina Slavernes Slgt (2008) um danska rla, m.a. um Hans Jnatan, og geri san fjra mjg ga samnefnda sjnvarpstti, segir mr allt ara sgu.

Hann upplsir, a Svend E. Holsoe mannfriprfessor Bandarkjunum (1939-2017) hafi veri fyrstur til a stinga upp Hans Gram og segja GP fr essari skoun sinni fundi Bandarkjunum ar sem vistdd var kollega GP sem Rannveig heitir. Larsen er fullviss um a a var Svend E. Holsoe sem tti hugmyndina. GP gerir v miur ekki grein fr essu og gerir hugmyndina a sinni. Maur sem tla a leita a beinum kirkjugari Brooklyn og sem ekki veit a au hafa ur veri greftru Manhattan vlir greinilega engu fyrir sr.

GP vitnar einum sta bk sinni Holsoe, eftir esum orum: tt kirkjubkur fari ekki alltaf me rtt ml og margar stur geti veri fyrir v a skrsetjarinn beini sjnum manna anna, geta lka veri gildar stur fyrir v a taka eigi fullyringar eirra bkstaflega. etta kemur fram tlvupsti fr Holsoe til Gsla dags. 22. gst 2013. Kannski skrir essi pstur Holsoe forsgu mlsins.

Hins vegar er a n svo, og stareynd, a eim tmum sem um er a ra voru um 8-10% allra manna rangferair, sama hva stendur kirkjubkum.

Fyrri vintri Gsla Plssonar me DNA og upprunaleit

GP hefur sari rum ori eins konar tortet svii DNA- rannskna, tt ljst s vi lestur a ekking hans v efni s harla ltil og mestmegnis komin fr samstarfsmnnum hans hj slenskri Erfagreiningu.

Ekki er a svo, a Gsli Plsson hafi vallt veri eins glaur yfir niurstum r DNA ragreiningum og hann er n ori.

Eitt sinn geri hann t tilgtur Vilhjlms Stefnssonar landknnuar og tlai sr a sanna r me DNA greiningum. Fkk hann til ess flgur r opinberum sjum og notai spart af snum akademska tma mli - sem var ekkert anna en della runnin undan grillufangaratilgtum Vilhjlms Stefnssonar og dansks samtmamanns hans.

Vilhjlmur Stefnsson greindi um 1922 fr intum me ljst hr meal intaVirginu-eyju nyrst Kanada.Lti var um snnunarggn. Vilhjlmur ljsmyndai ekki alltaf til a fra uppgtvunum snum fyllilegar sannanir. Vilhjlmur taldi essi einkenniintanna ljsu vru til komin vegna blndunar vi Evrpumenn, sr lagi vi norrna menn fr Grnlandi.

Gsli Plsson gekk li me nemanda snum r flagsmannfri, Agnary Helgasyni, sem farinn var a stundaDNA rannsknir fyrir slenska Erfagreiningu, eftir a hann hafi ur gagnrnt deCode/E harlega. tlun GP var a sannreyna tiltu Vilhjlms, en vintri a endai me v aintar eyjunni voru rskurair hreinirintar og blandair. annig fr um DNA show-fer , sem var vitaskuld skemmtun frekar en fri.

ess m svo geta, svo a menn haldi ekki a GP s einn um a tra kjafti, a a var ekki Vilhjlmur Stefnsson sem fyrstur velti fyrir srljshrum ea koparhrumintum (skv. skilgreiningu Vilhjlms) slum. Hugmyndina fkk Vilhjlmur fr dnskum hvalfangara og vintramanni sem Christian Klengenberg ht.

egar Gsli kynnti niurstur ragreiningarinnar intunum, var ekkert minnst upphaflegan tilgang me rannskninni. En egar upp var stai og engin gen Grnlendinga fundust flki Virginu-eyju,hlt GP v fram a Vilhjlmur hefi vntanlega bi til sguna til a n styrki.

Fyrrverandi nemandi Gsla, Agnar Helgason hj E, lt a hins vegar flakka blaamannafundi egar niursturnar voru kynntar, a framhaldandi samanburarrannsknir intum Grnlandi og Virginu-eyju "could reveal a new chapters in the history of humanity". - Ekki meira n minna.

Hinn merka kafla sgu mannkyns, sem boaur var, hef g enn ekki s.

Er ekki lngu kominn tmi fyrir Agnar a segja okkur fr essum frbru niurstum sem hann vnti ri 2003, ea var etta kannski bara beita fyrir umskn sem hann hafi bger til a hala nokkrum milljnum inn me?

g b enn, v etta verur a tskra betur


Uppruni forfera Hans Jnatans

Samkvmt nlegri grein hinu virtatmariti Nature eftir hp erfafringa mt starfsmenn slenskrar Erfagreiningar, sem rannsaka hafa afrskan uppruna afkomenda Hans Jnatans, me v a ragreina slenska afkomendur hans, er v slegi fstu a eir su upprunnir Benin, Ngeru ea Kamern.

Reyndar kemur s fjltti uppruni rlti vart, v nokku vel var vita, hvaan Danir sttu rla sna, sem eir fluttu til Vesturindu.a vill svo til a allar rlaslustvar Dana eru ekktar og aulrannsakaar. Allar voru verslunarstvar og rlamistvar Dana nverandi Ghana. Brinn Kumais Norurhluta Ghana var hins vegar mist rlaverslunarinnar. Ashanti-flki sem ar ri rkum hneppti ngranna sna nau, stundum samfloti vi arabska rlasala. Fr Kumais voru rlar seldir til verslunarstva vi strndina. En ekki voru rlar mrkuum Ghana sttir til Benin,Ngeru ea Kamern.

afkomendur Hans Jnatans

Afkomendur Hans Jnatans. Myndin fengin a lni ttarvef Hans Jnatans.

A uppruni a HansJnatans s n heimfrur upp nnur landssvi fjarri Ghana, sem sum eru sunda klmetra fjarlg fr Ghana, snir nokku vel a DNA-rannsknir eru enn unglingablustiginu, ar sem getgtur ra ferinni. a brennur einnig vi a eir sem stunda essa etnogenetsku rannsknir me DNA ntmamanna, skauti hratt yfir sagnfrilegar stareyndir og almenna vitneskju.

ar a auki upplsir greinin Nature, a engir Afrkumenn ea afkomendur eirra hafi skila sr inn erfamengi slendinga fyrir komu Hans Jnatans og telur hpurinn a smuleiis vst a afrskt genamengi eirra 182 einstaklinga sem deCode hefur greint, og semsem fddir voru 1880-1930 og sem komnir eru af Hans Jnatan eigi ekkert skylt vi 320 einstaklinga sem deCode hefur gert ragreiningar , sem fddir eru eftir 1930 og eru einnig me "afrskar" genotpur. Sari hpurinn er vntanlega helst kominn t af flki sem eru afkomendur flks fr Norur-Afrku, bandarskra hermanna og hugsanlega einhverra sem ekki hafa hugmynd um "afrskan" uppruna sinn fyrr en eir f a vita a haplotpa (setr ea einlitna arfger) eirra s venjuleg fyrir slendinga. etta sastnefnda er vissulega hugavert, en kemur ekki vart.

Aeins ein grafskei

1_grafskei.jpg

N er ekki anna a gera en a ba olinmur eftir v a GP og Kirsten Pflomm grafi upp tvgrafin bein Hans Burch Grams Brooklyn. anga til f g mr rlegur marga kaffibolla, sem vi getum lka akka henni Afrku lkt og gtt genamengi Hans Jnatans. g akka tryggum hangendum Fornleifs fyrir lesturinn a sinni, ef einhver hefur n alla lei hinga. a er sjlfu sr afrek. Kannski tti maur a ragreina slkt afreksflk.

Ritstjrn Fornleifs gefur vallt bkum sem rnt er stafrnar grafskeiar. g er hrddur um a aeins ein slitin grafskei s vi hfi fyrir bkina Hans Jnatan, Maurinn sem stal sjlfum sr. Grafskei verur rugglega ekki hgt a nota til a grafa upp Hans Burch Gram.

* Vibt 25.1.2019: Ritdm prfessors Ulrik Langens bk GP Weekendavisen,7. aprl 2017, er hgt a sj hr


Stundum ngir ekki einu sinni slenskan ...

Christian X bog

S p dansk: Nogle gange rkker det ikke engang p islandsk. Det er akkurat tilfldet nr man skal evaluere publikationen:

Christian X og Island: Christian Xs optegnelser vedrrende Island 1912-1932, af Knud J.V. Jespersen. Syddansk Universitetsforlag, 2018 (1,4 kg.)

Christian Xs barnebarn overrakte denne bog til Islands prsident i slutningen af 2018. Prsidenten, Guni Th. Jhannesson, er historiker, s jeg gr ud fra at han har lst bogen med stor interesse.

Tidsrammen for vrket er 1912-1932, og kilden er hans majestts dagbger vedr. Island. Det frste jeg bed mrke i, fr jeg kbte bogen, var Forsidebilledet som er taget under kongens besg i Island i 1936. Man beskriver ikke 1936-besget i bogen. Man kan i den sammenhng undre sig over, at man har valgt at stoppe beretningen i 1932. Hvorfor ikke rejsen i 1936? Sandsynligvis ville det have gjort beretningen mere interessant. Men mske er regentens dagbog fra 1936/Island ikke s velskrevet at den egner sig til udgivelse. Den kan ogs vre get tabt, men i s fald burde det meddeles lseren.

Hans Majestt Christian X var benlyst ikke en mand af detaljen. Da han skrev islandske personnavne i sine dagbger, anstrengte han sig ikke ved at skrive sine islandske understter navne korrekt. Sledes ser vi gennem hele dagbogen forvanskninger af navne:

Hjskoleforstander Wilhjelmsson, som var Halldr Vilhjlmsson forstander for Landbrugshjskolen p Hvanneyri,
Signeszon Olafsson, er uden tvivl Sigurjn A. lafsson
Gurun Lausdottir, som hed rigtigt Gurn Lrusdttir
Peter Olthus, var antageligt Ptur Ottesen.
Esberngur Frijnsson, som i virkeligheden hed Erlingur Frijnsson
Haldur Gudmundsson var Haraldur Gumundsson.
Museumsinspektr Thorvaldsson var naturligvis rigsantikvar Matthas rarsson, som var brndende royalist.

Mske skyldes dette at Kongen var drlig til at lse signerede underskrifter. Men historikeren som publicerer uddrag af hans dagbger om Island kunne i det mindste have umaget sig ved at finde ud af, hvilke personer kongen skriver om. En anden mulighed er dog, at historikeren ikke har kunnet lse kongens skrift, som dog ikke var nogen krageter.

Ligeledes str det soleklart, at historikeren bag udgivelse ikke umager sig ved at undersge den nyeste forskning inden for politikken i Island i perioden; Hverken den danske eller den islandske. Derfor fremstr kongens betragtninger ofte som meget naive kommentarer om noget som kongen tilsyneladende ikke havde den mindste indsigt i, og mske endnu mindre interesse for. Forklaringer havde i flere tilflde vret p sin plads. Ja, sdan virker det nu, med al respekt for regenten og forlaget som besluttede at udgive bogen.

Et eksempel p hvorledes forskellige besgende lagde kongen ord i mund, er kongens takling af den politiske utilfredshed i Island i 1931. Kongen nvner museumsinspektr Thorvaldsson (Matthas rarsson) i sin dagbog efter et besg af bankdirektr Sigurdsson (Magns Sigursson, 1880-1947)i 1932 (side 362). Kongen, som tidligere havde ytret nske om at Thorvaldsson/rarson skulle tage kontakt til sig personligt, ndre nu mening og ytrede at museumsinspektren havde blandet sig lige lovligt meget i politiske anliggender:

"Han [Sigurdsson] personligt havde ikke nsket at blande sig den politiske Strid, men det var Museumsinspektr Thorvaldsson som havde taget Initiativet, om end han selv havde fraraadet det; men hvad forst en Mand sig paa Politik, naar hans gerning ligger blandt Oldtidssager".

rarson, som tidligere havde vret parlamentariker, kendte dog mere til forretningsgangen en kongen og henvendte sig med sine forslag p en helt korrekt mde. Sagen kom reelt set ikke kongen ved, og fordrede kun hans underskrift/godkendelse i sidste ende. Kongen kendte tilsyneladende ikke indholdet i den Forbundslov han underskrev i 1918. Hvis Christian X havde leget den samme leg i Danmark, havde der nok vanket en politisk krise. Dette var blot en del af kongens tydelige interesselshed og drlige kendskab til islandske anliggender.

Denne Kongens manglende interesse str i skrende kontrast med de rygter der verserede om kongens vrede og harme da Island endelig lsrev sig fra Danmark i 1944, midt under besttelsen af Danmark.

Bifaldt kongen udvisningen af et barn, eller en farlig kommunist?

Af og til finder man i bogen godbidder som er interessante. Men de sttes ikke i et relevant sammenhng for lseren af historikeren. P side 237 kan man for eksempel lse, hvorledes Christian X beskrev et mde som han havde med minister Jn Magnsson:

Ministeren udtalte, at dette bolsjevistiske Tillb til Opstsighed, der havde udsat hans egen Afrejse, nu var bilagt takket vre Hr. Tulinin [Tulinius] og Freren for Kontrolskibet "Thor" [r], en som dansk Sljtnat uddannet Islnder. Jeg indflettede, man burde fastanstte ham som Politiinspektr, saafremt han ikke havde vret Skibsfrer. - Ministeren udtalte, at man havde tnkt paa en saadan Ansttelse, srlig fordi "Thors" Inspektionstjeneste var bekostelig.

"De bolsjevistiske Tillb til Opstsighed", som kongen skriver om, var uroligheder som skyldtes utilfredshed med at en ung jdisk dreng, Nathan Friedman, ikke fik lov til at g i land i Island, for at forenes med den islandske familie som havde adopteret ham. Myndighederne pstod at han havde en sjlden jensygdom, som senere blev hurtigt behandlet p et hospital i Kbenhavn. Friedman boede senere i sit liv i Frankrig, hvor han dde af sygdom i 1938. Axel V. Tulinius var formand for Reykjavks Skydeforening (Skotflag Reykjavkur), samt spejderhvding. Han og fllerne i skydeforeningen kom de f politibetjente Reykjavk til undstning da de forsgte at udvise den syge, jdiske dreng. Det havde vret nskeligt, at Jespersen havde forsgt at dykke lidt ned i hvad sagen handlede om. En dansk lser fr ingen ting ud af denne beskrivelse p side 237.

Min morfar, Vilhelm Kristinsson (f. 1903), var en fattig Reykjavk-dreng som voksede op i den usle del af Reykjavk. Han var hele sit liv inkarneret socialdemokrat og socialdemokraterne var samtidig Islands mest rendyrkede royalister. Jeg tror min morfar fik mere ud af Christian Xs besg tidligere i 1921 end kongen selv. Min morfar viste redskabsgymnastik for kongen og for det fik han en medalje overrakt af selve kongen (se fotoet herunder).

1921_konungssyningin_2_1254174.jpg

NaKongen fik derimod selv ikke meget ud af besget. Kongens dagbogsskriverier fra Island i 1921 er minimale. Det hans skriver om sin visit i Island i 1921 viser en endels mangel af interesse for sine understter.

Sprgsmlet er: Hvorfor skal man fejre det 100 r senere i en mursten af bog som helt savner refleksioner?

Denne forfatters morfar deltog ogs i forsvaret af den jdiske Nathan Friedman, som en socialistisk leder i Reykjavk nskede at adoptere. Men da "Tulinin" kom og truede med sin gevrbande fra det bedre borgerskab i Reykjavk, flygtede morfar med mange andre deltagere i beskyttelsen af Friedman.

Skydeforeningen blev derimod rost af Christian X. De skide bolsjevikker blev slet ned med magt og den jdiske dreng fik ikke asyl i Island. Det behagede tilsyneladende kongen som meget senere skrev at han ville g med jdestjerne i Kbenhavns gader. Christian X har dog nppe vidst at drengen var jde, og mske ikke engang hvad sagen helt njagtigt drejede sig om. Men de bolsjevistiske banditter var ikke kongens kop the. Kongen og embedsmands-vrket omkring ham hjalp heller ikke de statslse jder i Danmark, som selv kontaktede ham for at f hjlp (Se Vilhjlmsson 2005, Medaljens Bagside, Kbenhavn: Forlaget Vandkunsten).

Var to mnd i gang med det samme arbejde?

For nogle r siden oplyste en islandsk journalist, Borgr Kjrnested, at han havde fet tildelt aktadgang til kongens dagbger og varslede en bog baseret p dem. I november 2015 holdt Kjrnested f.eks.et oplg om sin bogplan i Nordens Hus i Reykjavk. Det var derfor med stor undren at jeg lste de frste nyheder om Knud J.V. Jespersens bog, da dronning Margrethe II overrakte den til Islands prsident. Forklaringen kan vre sygdom eller at man ikke magtede opgaven og derfor har Jespersen mske viderefrt arbejdet efter Kjrnested. Men det fremgr ikke af vrket. Den islandske journalist havde derimod oplyst at han havde mdt Jespersen p en konference i Finland og at han efterflgende havde fet adgang til kongens dagbger med Jespersens mellemkomst.

En sdan let adgang til Kongehusets nyere privatarkiver havde man dog aldrig set fr. Nrvrende forfatter fik i sin tid afslag p adgang til Christian Xs dagbger fra 2. Verdenskrig. Lidt senere fik en dansk historiker adgangen. For at kompensere for sin "fejl", gav Rigsarkivet mig adgang til andet vigtig materiale som dog ikke vedkommer Christian X, og som jeg ikke havde bedt om. Lad os ikke dvle ved fadser og rddenskab i det danske arkivvsens andedam. Det er et emne til flere binds vrk og kommer den sidste islandske regent overhovedet ikke ved.

Bogen om Christian X og Island er rent ud sagt 1,4 kg. af den ringeste betydning, svel for historikere som menigmand. Kongen styrede naturligvis ikke slagets gang i Island - og han forstod den heller ikke helt.

Bogdesigneren br dog tildeles lidt ros. Rent fysisk er bogen ikke vrst; En fysisk nydelig bog om en konge som ikke rigtig gad Island - tilrettelagt af en historiker som denne gang ikke rigtig magtede sit hndvrk.


Sagnfrileg perla komin r skel fyrir Vestan

Erlendur Landshornalydur

Ritdmur:

Vestur Savk br tiltlulega ungur maur sem lengi hefur helga sig sgu tlendinga og eirra sem ekki voru velkomnir slandi. etta er Snorri G. Bergsson sagnfringur. Bk hans Erlendur Landshornalur? er nkomin bkaverslanir og kjrbir. Me essu ga og breia verki hefur Snorri gefi slensku jinni perlu og ntt grundvallarverk, sem tti a vera skyldulesning menntasklum.

slendingar eru a mnu viti enn upp til hpa tlendingahatarar ea haldnir oli ea fund gagnvart tlendu flki, jafnvel eir sem bja til landsins feramnnum sunda tali. tlistingar og yfirlit yfir skoanir slendinga tlendingum 18. og 19. ld er v krkominn fengur til a skilja essa blvuu rttu margra slandi, a kenna tlendingum um allt illt og lta tilflutt flk sem 2. flokks flk.

g er enn a lesa bk Snorra, og mjg margt ntt sem kemur vart og anna vissi g, enda vitnar Snorri spart mig og mn fri. N er gott a f essa sgu bk. Vi erum mrg sem lengi hfum bei eftir essum opus Snorra um gyinga og tlendinga. Vi vitum a hann hefur unni a essu lengi og a ber bkin vott um. Hn er vel skrifu, yfirvegu og lsileg.

Fyrir utan a sem ljst var, a Hermann Jnasson vriandstyggilegur gyingahatari og a slkar kenndir hafi fylgt flokknum hans lengi, tel g n vst a Snorri hafi s ljsi og viti n a slkar kenndir voru einnig a finna meal annarra flokka, t.d. meal sjlfstismanna og krata. Snorri gefur dmi um tlendingahatur Vilmundar Jnssonar landlknis. a kemur mr ekki vart. g afrit af skjali sem g rakst hr Kaupmannahfn, fr Vilmundi, ar sem hann skrifar til danskra yfirvalda um htturnar sem stafa af v ef kalskir menn, erlendir, fi a reisa sptala slandi.

ar sem bk Snorra nr v miur aeins til 1940, f lesendur ekki upplsingar um gyingahatur sem gerjai slandi eftir sara str og sem framleitt var og dreift af flokksbundnum krata og ingmanni um tma, Jnasi Gumundssyni (sj t.d. hr).

Anna markvert bkinni, og ar er margt, er a Snorri gefur sterklega skyn a hfuskld jarinnar og nbelsverlaunahafi, Halldr Laxness hafa veri gyingahatari og hefur fundi texta ar sem hann talar af viringu um frnarlmb nasista og jafnai gyingaofsknum vi hundahatur. Af hverju voru Hannes (sem g finn v miur ekki nafnaskr bkar Snorra) og Halldr ekki me a bkum snum? Halldr skrifai Parsarbrfi snu jviljanum ri, . 31. oktber 1948:

Morngi Evrpu dr essa umkomulausu flttamenn sna hr uppi vori 1940 [vi hernm Frakklands]. g atti nokkra kunningja hpi eirra. eir voru plskir. Mr er sagt a eir hafi veri drepnir. eir hafa sjlfsagt veri fluttir austur til fngabanna svits (Oswiekim, Auschwitz) ar sem Hitler lt myra fimm milljnir kommnista og grunara kommnista runum 1940-1945, j og auvita gynga.

g tel a greining Snorra essum sma Laxness s fullkomlega hrrtt. g er akkltur Snorra fyrir a hafa ora a minnast etta, en g tel a afgreisla Laxness veru sinni Berln 1936 hafi einnig snt hugarfar hans gar gyinga, flks sem hann kynntist ekki neitt.g skrifai um r, m.a.hr og fkk Hannes Hlmsteinn a m.a. a lni ara bk sna um Laxness.

output_Bnlww8

essa myndin af Laxness (n mottu og kollu) er a finna bk Snorra. Eftir a hafa lesi kaflann um skoanir hans gyingum gat g ekki staist mti og brugi leik. Svipur er neitanlega me eim arsku frndum, Hjalta litla og Dra. Enda var Laxi velkominn til Berlnar ri 1936.


N er spurningin til allra eirra sem ekkja og unna Laxness, og sumir meira en arir. Hverjir voru essi plsku vinir hans? Hann tti lka a eigin sgn gyingavini sem skffuu honum mia nassku lympuleikana Berln? Er ekki kominn tmi til ess a gera sr grein fyrir v, a Laxness hafi veri miki skld og hafi fengi merk verlaun, a hann lka stundum a sem simenntaar angl-saxskar jir kalla "full of shit" - en fyrst og fremst var hann afsprengi jflags ar sem hrslan vi tlendinga var gfurleg. Slkt gerist oft fmennum jflgum og einangruum eyjum.

Mig langar a setja spurningarmerki vi eina greiningu Snorra Vilhjlmi Finsen ritstjra Morgunblasins. frsgn sinni af jverjanum Obenhaupt sem Finsen taldi vera gying en var a ekki (sj hr), lyktar Snorri a Vilhjlmur hafi lti tt til gyinga koma. a held g a s rng greining, v er jverjar hfu hraki Finsen, sem starfai danska sendirinu Osl, til Stokkhlms ri 1940, var hann beinn um a hjlpa gyingum Noregi vegna gra tengsla vi stjrnmlamenn og hrifaflk Noregi. Eftir str hlaut hann bi heiurspening snska Raua Krossins og Sct. lafsoruna fyrir framgang sinn vi a hjlpa flttamnnum fr Noregi Svj. Margir eirra voru einmitt gyingar.

Fjldi gyinga stti um landvist slandi en var hafna skriflega

Snorri Bergsson birtir bk sinni margar gar upplsingar r slenskumskjalasfnum um gyinga sem reynda a komast til sland me v a hafa samband brfleiis vi slensk yfirvld. Fst essa flk komst til slands. En einstaklingarnir voru miklu fleiri eins og kemur fram bls. 187 og 252, v enn meiri fjldi skrifai til Sendirs Dana Berln og rismanna. Dnsk yfirvld hfu samband vi sendiri Kaupmannahfn sem var a vsa llum beinum fr gyingum fr vegna stefnu Hermanns Jnassonar og flaga slandi. Menn reyndu alla mguleika. Flestir eir sem skrifuu og leituu sjr slenska yfirvalda enduu lf sitt trmingarbum nasista.

essu samhengi ber a hafa huga, a a virist ekki hafa hjlpa mnnum slandi a afneita tr snum ea uppruna. egar Edelstein hjnin komu til slands voru au bin a taka kalska tr. Charlotte Edelstein bar t.d. kross passamynd sinni. au lentu mikilli barttu vi fl Hermanns Jnassonar. Fjlskylda Rberts Abrahams (Ottssonar) hafi teki kristna tr egar 19. ld og lagi hann miki kapp a koma dnskum yfirvldum skilning um a ur en hann fkk vinnu slandi. Allt kom fyrir ekkert, hann fkk ekki a dvelja Danmrku til frambar, v yfirvld Danmrku og slandi fylgdu og virtu Nrnberg-lg nasista. Hann var vallt stimplaur sem gyingur slandi. Trskipti gyinga gettum sem nasistar lokuu hjlpuu einnig afar fum. Gyingahatri hafi fengi "lffrilegan" vinkil ar sem trin skipti engu heldur "bli".

Bkin Erlendur Landshornalur? tti eins og ur segir a vera skyldulesning lrum sklum. Hn gti jafnvel ori gagnlegt lyf gegn tlendingahatri sem enn geisar slandi. Bkin vri einnig holl lesning eim sem telja sig forsvarsmenn flttamanna slandi dag, sem einn daginn vaa trum yfir mefer eirra, en eru hemju fvisku sinni me stsvart gyingahatur daginn eftir. Gyingar eru sem betur fer ekki aalefni bkar Snorra og v engin sta til a skra Savk nverandi bsta Snorra Javk. Argh, essi var llegur.

Eitt a lokum sem betur hefi mtt fara, en sem ekki getur skrifast hfundinn. Papprinn sem bkin er prentaur er algjr sparnaarpappr og er a leitt. Svo eru 14 sur aftast bkinni sem eru alveg tmar og skrifaar. Grunar mig a ar hafi Snorri lauma inn stefnuskr Samfylkingarinnar ea "samfista" sem er helsta "aversjn" Snorra svona dags daglega arna fyrir vestan ar sem hann br undir llum snjnum.

En fari n a kaupa jlagjafirnar og muni a taka Erlendan Landshornal me. Bkin er t.d. tilvalin handa flum frndum ea frnkum sem hafa tlendinga hornum sr. Ekkert spurningamerki.

Erlendur Landshornalur? Flttamenn og framandi tlendingar slandi, 1853-1940. Almenna Bkaflagi 2017, ISBN 978-9935-486-28-8

Bkin fr 6 grafskeiar og hr er ekki hgt a f fleiri:

6_grafskei_ar_1180436_1260958


Blkldd kona en fkldd

blaklaedd_og_faklaedd.jpg

Ritdmur


Nlega fkk g hendur sningarritiBlkldda konan - N rannskn fornu kumli (2015, 72 bls.). Bkin, sem er "tvtyngd", slensk/ensk, tengist sningu jminjasafni slands endurrannsknum leifum r kumli konu sem fannst Litlu-Ketilsstum Hjaltastaaingh ri 1938. Bkin kom t meira en tveimur mnuum eftir a sningin var opnu. g hef ekki haft tk a sj sninguna, en n hef g lesi Blklddu Konuna.

dag, 29.8.2015, ermling um rannsknina jminjasafni slands. etta er innlegg mitt til ess. Fari og spyrji frimennina r spjrunum blu, en lesi fyrst etta tt langt s:

Embttismenn og frilegir rgjafar

Bkin hefst heldur hstemmdum inngangsorum embttismanns, Margrtar Hallgrmsdttur sagnfrings og jminjavarar. v miur tel g samlkingar jminjavarar essu kumli og rannsknum v vi leifar "mrarmannanna" Grauballe- og Tollundmannanna Danmrku algjrlega t htt. Margrt Hallgrmsdttir lkir einnig leifum konunnar fr Ketilsstum vi rannsknir tzi, "smanninum" sem fannst tlsku lpunum ri 1991. a er vst orum of auki, v mia vi allar r rannsknir sem menn hafa gert tzi ea mrarlkum Danmrku, eru rannsknir kjlka og andlitsholdi konunnar fr Litlu-Ketilsstum afar vivaningslegar og byggilegar.

Mia vi yfirlsingar jminjavarar blum fyrr r, ar sem bla konan var dregin inn umruna um 100 ra afmli kosningarrttar kvenna slandi (sj hr), ykja mr niursturnar mjg rrar og vel v a uppnefna blessaa konuna kumlinu fklddu konuna, vegna ess hve ltt bitastar niursturnar eru.

Eftir htleika embttiskonunnar kemur torteti gervi Steinunn Kristjnsdttir, sem Fornleifur skrifai um njustu grein sinni. Steinunn, sem er "frilegur rgjafi" vi ger bkarinnar (skv. upplsingu bkarkpu) er me stuttan inngang. Ekkert kemur frilega hugavert fram honum frekar en kafla Sndru Sifjar Einarsdttur sem tekur vi keflinu og lsir fundarsgu kumlsins. dist g a kafla Sndru um kyngreiningu t fr gripum. ar finn g essa setningu sem mr finnst betri ensku en slensku:

"Western ideas about two sexes- male and female - have often determined the interpretation of gender and gender identity in graves, where only the grave goods were taken into account:"

slenska gerin er ruvsi og hefur ori vestrnar (Western) a einhverjum stum veri fjarlgt:

"Hugmyndir um tv kyn,karlkyn og kvenkyn, hafa oft ri tlkunum kyni og kyngervi einstaklinga ar sem aeins hefur veri stust vi haugf grfum eirra".

Vissulega fll g karlfauskurinn essa "Western idea" gryfju, sem aeins sr tv kyn og geng nstum t fr v me vissu a sklaspennurnar kumlinu fr Ketilsstum hafi ekki tilheyrt karli. g hugsai ekki einu sinni til ess a arna hafi veri grafinn blkldd LBGT-persna (Lesbian, Bisexual, Gay, Transsexual). Eins er g svo modern hugsun, a egar g hef velt fyrir mr miklu fjlda perla kumlum slenskra karla er meiri en meal annarra norrnna karla vkingald, lyktai g ekki t fr "kveifarlegum" gripum eins og perlum, a karlarnir hafi veri bi, trans ea gay.g veit a perlur finnast einnig miklum mli grfum samskra karla og s meiri stu til a tengja a eim perluglei slenskra karla.

g reyni a varast a lta ekki menningarheima fyrir 1000 rum san me menningargleraugum mns eigin samtma. Er a greinilega komi r tsku. ess vegna tel g a vera gott a hgt s a kyngreina me ru en perlum. En rija kyni+ fornleifum verur vst seint fundi me lffrilegum aferum frekar en fjlda perla - enda skiptir a vst afar litlu mli, n egar vi vitum a einstaklingurinn grfinni Litlu-Ketilsstum var kona. ru mli hefi a gegnt hefi hn fengi sver me sr kumli. hefu runni mig tvr grmum. En a er samt fyndi, a um a bil 20 rum eftir a kynjafri fr r tsku ti heimi, eru sumir slenskir fornleifafringar kafi slku.

ketilsta_ir_skalaspennur_1268373.jpg

Klnaur og skart

Michle Hayeur Smith ritar mjg mikilvgan kafla um klna, skartgripi og textla. ar er lopinn v miur teygur meira en sta er til. Hva varar kopargripi, tvr sklanlur ogrblaa nlu, sem fundust kumlinu, er ljst, a vitekin, gerarfrileg aldursgreining eirra kemur ekki heim og saman vi geislakolsgreiningar (AMS-greininga) efnivii r kumlinu (sj near). Brjstnlurnar eru af ger sem mismunandi srfringar hafa me gri vissu og miklum samanburargreiningum aldursgreint til 10. aldar og frekast til mibiks aldarinnar og sari hluta hennar.

tt kaflinn eigi a sgn lka a fjalla um perlur er eftirfarandi setning allt og sumt sem um r er rita, en aftar bkinni er yfirlit yfir haugf, ar sem r eru einnig nefndar ennan htt:

" gti konan frKetilsstum hafa tt ttir a rekja til meginlands Evrpu. Hn bar reyndar perlufesti [Aths. Fornleifs: sem hr fyrrum var kalla srvi af Kristjni Eldjrn] sem hefur hangi milli brjstnlanna tveggja, og sumar benda til tengsla vi sunnanvert Mijararhafssvi."

Mr til mikillar furu er essi setning ruvsi enskunni:

"The woman from Ketilsstair may have had a family connection with continental Europe. She was actually adorned with beads that would have hung between her two brooches and some of these beads also suggest possible exchange with the southern Mediterranean".

essar upplsingar mismunandi. Af hverju? Svr skast.

blasu 65 er svo endurtekin upplsingin um a perlurnar su fr Suur-Evrpu og v er meira a segja haldi fram a arar su jafnvel enn lengra a komnar og sagt er a " aldursgreining perlnanna bendir til a r su fr 10. ld. Vitna er mastersritger vi H fr 2005 eftir Elnu sk Hreiarsdttur, sem ber heiti slenskar perlur fr Vkingald. ar krnar gamani fyrir mig, v s ritger er ekki agengileg netinu eins og margar MA ritgerir fornleifafri slandi. Rkin sem vitna er er ekki hgt a sj. a eru ekki g vsindi.

perlur_ketilssta_ir_1268393.jpg

Mynd r bkinni. Stra perlan svarta, er r tlgukoli (gagati, sem ensku kallast jet). Hn er mjg lklega komin fr Bretlandseyjum. myndinni sst ekki str perla r rafi sem fannst kumlinu. Hinar perlurnar eru r gleri. Sumar perlurnar voru gerar Norurlndum/Norur-Evrpu, en t.d. litla grna perlan og mlmlituu perlurnar (svk. "segmented metal foiled glass beads") eru ttaar fr botni Mijararhafs.

etta er auvita meinloka. g hef bori perlurnar undir fremsta srfring Dana perlum vkingald, Claus Feveile, og hann telur ekki a perlurnar gefi stu til a tengja r uppruna eirra sem bru r, vi vitum vel a mlynnuperlurnar og grnu perlurnar srvinu su komnar - j, milljaratali- fr Miausturlndum, og hafa aan borist allt austur til Indnesu, suur til Madagaskar og norur til slands, og ef g s rtt um daginn, alla lei til Amerku. r geta veri miklu eldri en fr 10. ld en hafa veri umfer lengi, ur en r brust til slands. a hefur ekkert me uppruna flks slandi a gera hvort perlurnar eru fr "Suur-Evrpu" ea "lengra a komnar", en a skilur Michle Hayeur Smith greinilega ekki. Perlur voru ein algengasta verslunarvaran Jrnld og Vkingald! sta ess a vitna MA ritger slensku, hefi hn tt a ekkja grundvallarverk Johans Callmers fr 1977 um glerperlur og greinar Claus Feveiles og annarra um perlur Danmrku. Hfundur kaflans um klna og skreyti hefur greinilega ekki grundvallarekkingu v sem hn ritar um.

g hafi einnig samband vi Elnu sk Hreiarsdttur til ess a sj, hvort etta rugl var fr henni komi. Svo er ekki. Haft hafi veri samband vi hana t af sningunni og bei um leyfi til a vitna mastersritger hennar og hn hins vegar bein um lit einhverju atrium essu vikomandi. a voru mismunandi ailar fr jminjasafni sem hfu samband vi hana oftar en einu sinni. Baust hn til ess a kkja aftur r upplsingar sem hn hafi undir hndum um perlurnar ea kkja lauslega perlurnar aftur og taka saman eitthva um efni fyrir sningu/bk, en a var ekki hugi slku. Henni var heldur ekki boi a lesa a sem endai sningu ea bk um perlurnar og henni ekki send bkin. a eru eru einfaldlega sttanleg vinnubrg og jminjaveri og safni henni til ltillar frgar!

rtt fyrir alltetta spin essum kafla bkarinnar um klna konunnar. a leikur enginn vafi v, a konan hafi veri blkldd og upplst er a a hafi einnig veri liturinn vefnai sem hefur fundist 65% kumla kvenna slandi. v miur er ekki upplst, hvort a s kumlum ar sem fundist hafa vefnaarleifar, ea 65% allra kumla. Litarefni er r plntu sem kallast Litunarklukka (Isatis tinctoria).

Aldurinn

Aldursgreininguna kumlinu kynnir eiginmaur Michle Heyeur Smith, Kevin Smith. Kevin er drengur gur sem er slenskum fornleifafringum vel kunnur. Ungur a rum lagi prfessor einn New York, Thomas H. McGovern hann einelti, ar sem McGovern taldi ekki sland vera big enough for both of them. a er nnur saga og ljtari, sem brlega verur sg.

Strax egar g s a greiningarnar hafa veri gerar hj Beta-laboratories, fer maur a efast. etta er fyrirtki sem selur greiningar og fru lngum ekki allt of gar sgur af v. En ar sem bi eru gerar δ13C mlingar og arar nausynlegar leirttingar fyrir viskiptavinina Beta dag og a etta er AMS greining, hljta a vera arir og betri tmar. a er ljst, a Kevin Smith fremur a sem g kalla elastic statistics (teygjutlfri). a er ekkert vi greiningarnar rjr sem g hef einnig rennt gegnum OX-forriti sem er hgt a gerast notandi a netinu, sem gefur stu til a lykta anna en a ullin sem greind hefur veri hafi vaxi rollum sem uppi voru 9. ld. Enn sur a tnnin (kollageni tnninnir blklddu konunni sem greind var hafi veri lfi og nst henni fram 10. ld, lkt og Kevin Smith vill halda fram. a er 90% rkleysa.

ketill_1.jpgketill_2.jpg

ketill_3.jpg

Samkvmt leirttum og kalbreruum AMS greiningunum er aeins 3,5% lkur v a konan hafi veri uppi byrjun 10. aldar lkt og Kevin Smith heldur fram a s lklegast a hafi veri s tmi sem hn lst . 89% lkur eru hins vegar v a hn hafi veri uppi 9. ld, skv. AMS-greiningunum.

Me aldursgreininguna nlunum kumlinu huga, tel g lklegast a vandamli s enn sem ur reianleiki C-14 greininga slensku efni, sem er miki vandaml fyrir slenska fornleifafri. Nlur kumlinu Litlu-Ketilsstum , sem m.a. er hgt a aldursgreina me samhengisgreiningum me dagssettri arabskri mynt, annarri mynt og gripum me ekktan aldur er a mnu mati reianlegri aldursgreining en essar rjr greiningar. Konan sem heyg var Ketilsstum d a mnu mati 10. ld, svo a tlfrilega su vi mlingu geislakols greinilega meiri lkur v a hn hafi ltist seinni hluta 9. ld. Kevin Smith hefur v miur ekki teki essum greinilega samrmi. Konan og ftin hennar uru til 9. ld, ef tra m AMS-greiningunum fr Beta-Lab, mean a skartgripir hennar voru tsku 10. ld. a er skrti, ekki satt?

Lkamsmannfrin

Svo kemur merkilegasta grein ritlingsins, en hn er eftir Joe W. Walser hinn rija, sem er me MSc gru fr Durham University Englandi noranveru, ar sem g vann veturlangt ri 1988-89 a doktorsverkefni mnu. Joe er einn essara manna sem leitar svara beinunum. t fr lengd lrleggs eirrar blu kemst hann a eirri niurstu, a hn hafi veri 44-50 kg. a yngd og 147-159 a h. Enginn mannfringur a viti, nema eir sem rannsaka mor, myndu tla lengd og yngd ennan htt. Maur verur a hafa nnur bein til a f rtta mynd. Hans Christian Petersen mannfri- og tlfriprfessor vi Syddansk Universitet i Oinsvum sem ri 1993 mldi bein r kumlum og kirkjugrum jminjasafni sland (sj hr), valdi t.d. ekki a lykta nokku um h konunnar kumlinu Litlu-Ketilsstum t fr einum lrlegg. Hann hefur upplst mig, a a s ekki hgt nema me mjg mikilli vissu. BMI (body mass index) konunnar er einfaldlega ekki hgt a reikna t fr einum lrlegg.


Strontum var a heillin

Strontum-greining er aal tskufyrirbri dag. Sitt snist hverjum og hefur t.d. Prfessor Kaare Lund Rasmussen ved Institut for.. fyrrverandi super-professor og forstumaur C-14 rannsknarstofu Danska jminjsafnsins tji mr nlega, a hann telji oft ekki vera tlfrileg rk til stunings ess a lykta um fingarsta, ann sta sem flk lst upp fyrstu 4-5 rin, og aan a sur uppruna flks t fr strontum-gyldum i greiningum tnnum ea ru lfrnu efni.

strontium_trelleborg_1268376.jpg

Vkingavirki Trelleborg vestanveru Sjlandi var rannsaka 5. ratug sustu aldar. ar fannst m.a. kirkjugarur fr 11. ld, ar sem grafnir voru hermenn Haraldar bltannar, a v a tali er. Fyrir nokkrum rum rust menn a rannsaka strontum gildi tnnum eirra sem lagir hafa veri til hinstu hvlu Trelleborg. Niurstaan var tlku ann veg, a meirihluti eirra sem ar lgju hefu veri erlendir mlaliar, v eir voru ekki me smu strontum gildin og mld hafa veri Trelleborg. lykta var, a eir hefu t.d. komifr Pllandi ea Noregi. Prfessor Kaare Lund Rasmussen elisfringur telur ekki a a s tlfrilegur grundvllur fyrir v a lykta ann htt (persnulegar uppl. 17.8.2015). Nlegar mlingar strontum-gildum Danmrku sna svi me miklu hrra strontum jru, vatni, grri sem og eim drum sem ar lifa en vi Trelleborg. Reyndar er svi, rtt hj Trelleborg, sem er me nrri v eins h gildi og sumir einstaklingarnir Trelleborg (rauu svin kortinu). En niurstaan um erlenda mlalia Haralds Bltannar er komin t "heimsbkmenntirnar", r su vgastsagt hpnar, og eir sem birt hafa essar niurstur virast eiga mjg erfitt me a taka gagnrni.

stronium_denmark_1268379.jpg

framme Stnu Blu

Fyrr sumar var v haldi fram fjlmilum, a blkldda konan vri fr Vestur-Skotlandi ea hefi ali manninn ar unga aldri. Eitthva hefur eirri niurstu veri breytt fyrir bkina, v n lyktar Joe Walser III, a stpagildi greiningarinnar su dmiger fyrir vestur- og suur England, rland, Wales og Skosku eyjarnar.

a, a Joe heldur a strontum-gildin konunni sni a hn hafi fyrstu r sn bi Skotlandi, Wales osfr., segir a ekkert um tterni hennar. Hn getur allt eins veri ttu r Noregi, hn hafi fst Skotlandi. Reyndar er a n svo, a Joe Walser III hefur ekki einu sinni haft fyrir v a upplsa lesendur, hvaa strontum-gildi konan hefur. En ef hann telur sig finna svipu gildi Bretlandseyjum og fundust tnn Ketilsstaakonunnar, gti hn alveg eins hafa fst og alist fyrstu r sn upp Noregi, v Noregi erustrontum gildi vast hvar ekki svipu eim sem mlast Bretlandseyjum. Ef Joe skoar essa grein, sr hann a mlingar Bretlandseyjum og Noregi gefa svipaar niurstur. S bla gti ess vegna vel hafa fst og alist upp i Noregi, og v ekki a?

Glsilegasta, en smuleiis vitlausasta yfirlsing bkarinnar kemur svo bls. 53., ar sem Walser skrifar:

"Sni var teki r hgra gagnaugabeini konunnar og sent til fornDNA greiningar hj slenskri erfargreiningu. Niurstur essara rannskna liggja ekki fyrir en r gtu veitt nnari upplsingar um tlit konunnar, uppruna og bsetu."

Nema a menn finni smvgilegan litningagalla sem t.d. veldur v a flk er rauhrt og hefur a v er okkur hinum finnst ramma svitalykt, er algjrlega t htt a lta a hgt s a kvea eitt ea neitt um " tlit" konunnar, nema a hn hafi veri haldin einhverjum erfagalla (syndrmi) sem t.d. hefur bkla hana. A sj mannfring sem ltur a fentpa (tlit flks) geti kvarast 100% af gentypunni (erfamenginu) er fjarstukennt. Vitaskuld geta DNA-rannsknir hugsanlega sagt eitthva til um, hvort konan kumlinu hafi veri t.d. negri ea fr Miausturlndum, en eins og perlurnar, snir DNA hennar ekki tlit hennar og aan af sur nokku um jerni (etnicitet).

Lokagrein ritsins er eftir Juliu Tubman, ungan forvr, og fjallar um forvrslu holdsleifum af andliti konunnar. ar sem mig skortir ekkingu forvrslu, ver g a sleppa mati mnu v, enda snist mr vinnuafer Tubmans vera mjg yfirvegu og nkvm t fr lsingum hennar.

essi annars rra tkoma, sem hefur veri sett upp sem sning jminjasafni slands, og lkt vi rannsknir tzi gamla lpunum. Kumlkonan hefur meira a segja veri dregin inn kvenrttindasgu slands, finnst mr rin sta til a skra bkina upp ntt: Fkldda konan er nafn me rentu eftir mefer frimannalisins henni. Efni er rrt og ri.meira_rugl.jpgessi einkennilega myndar fylgir grein Joe W. Walsers hins rija um beinin (bls. 48-9). Hvernig getur lkamsmannfringur me viringu fyrir sjlfum sr stt sig vi a hold og h s teiknu yfir tlnur hauskpuleifanna og n ess a listamaurinn geri sr grein fyrir v a ykkt mjkra vefja msum stum hfi hefur veri rannsaka skipulega af vsindamnnum um ratugaskei og nota menn r mlingar egar tlit flks er kvei t fr hfukpu, t.d. mormlum? Maurinn sem teiknar etta er vissulega ekki mannfringur heldur Snorri Freyr Hilmarsson, hnnuur sningarinnar um blu konuna, sem kannski er betur ekktur fyrir a vera einn a hugmyndasmiunum, samt Dr.in spe Sigmundi Dav Gunnlaugssyni forstisrherra slands, bak vi verkefni sem stefnir a v a byggja fornleifar, t.d. heilan leikmyndab gmlum stl Selfossi. a hefur fari fyrir konunni teikningum hans lkt og hinni hlfgmlu Selfoss hugarranna, a konan sem hann skp me blantinum er kaflega ekta. Mr snist a arna s komin landnmskerlingin mjlkurfernum hr rum ur.

Ein dnsk grafskei hltur a vera meira en ng fyrir etta miur glsilega framtak slenskri fornleifafri. Mr er meinilla vi a bta niur grafskeiar til a gefa minna. Skeiina fr hnnuur bkarinnar, Sigrn Sigvaldadttir hj Hunangi. Fornleifur gefur mest 6 skeiar.1_grafskei.jpg

A lokum syngur Leonard Cohen um the Famous blue Raincoat. Njti n snillinnar!


Gullfoss

gullfoss.jpg

t er komin Danmrku bkin Gullfoss. tt titillinn gti bent til ess, er etta hvorki bk um sgu okkar strstunttruperlu n deilurit innheimtu gjalds fyrir agengi a sameign jarinnar ea ara nttrulega nttruslumennsku.

Gullfoss er eitt af merkari sagnfriritum sari ra um 20. ldina slandi. Bkin er greinasafn um tengsl danskrar og slenskrar menningar. henni m finna gott yfirlit yfir sgu Dana slandi 20. ld. Birtar eru rannsknir barttu Dana me slenskuna og slenska menningu, sem og frsagnir af Dnum sem settust a slandi, sr lagi dnskum konum sem minnihlutahpi slandi sari hluta 20. aldar. Afstu slendinga, jkvri sem neikvri, er einnig lst og smuleiis mikilvgum hrifum danskrar menningar slenskan "kltr"; smuleii eirri menningarblndun sem tti sr sta og hvernig hn smitaist t ranghala jflagsins.

Bkinni er ritstrt af Aui Hauksdttur hj stofnun Vigdsar Finnboga, Gumundi Jnssyni sagnfriprfessor og strvini slands, Erik Skyum-Nielsen, og eru aujafnframt hfundar a efni samt yngra flki eins og ris Ellenberger, Christinu Folke Ax og ru Bjrk Hjartardttur. Nestor hfundanna er hins vegar Sigurur Pturssonfyrrverandi lektor latnu og grsku vi H. Grein hans ber af. Vigds Finnbogadttir ritai formla a bkinni.

gr var mr og konu minni, sem er ein af essum fallegu dnsku konum sem slenskir menn reyndu a draga me sr til slands 20. ld, boi hf sendiri slands Kaupmannahfn. stanfyrir v a eins menningarlegum manni og mr var boi var s, a g kom mflugumynd a tgfu bkarinnar. g tbj og skrifai svokalla peer-review, leitai uppi leiar villur og misskilning sem g stakk . Ekki svo a skilja a miki hafi veri a slku verkinu.

benedikt_jonsson_1260955.jpg skyum_nielsen_og_audur.jpg

T.v.Sendiherra slands Danmrku, Benedikt Jnsson, bur gesti velkomna. T.h. Auur Hauksdttir og Erik Skyum-Nielsen vi kynningu bkarinnar slenska sendirinu gr.

Eins og g sagi, bar ein greinanna af. a er ritger Sigurar Pturssonar eins mesta latnumanns okkar slendinga, enSigurur kenndi mr sgu Rmverska lveldisins fyrsta vetur minn Hskla. Sigurur fjallar um fjlskyldu sna. Greinin er skrifu eins konar gullaldardnsku og eins hefur maur tilfinningunni a Sigurur hafi lengi hugsa alla tti greinar sinnar aula. etta er greinilega saga, sem hann hefur lengi langa a segja og tmi var til kominn. Hn er rosinen i plseenden annars gri veislu.

Sigurur segir sgu slensk-danskrar fjlskyldu sem tengdi a besta slandi og Danmrku. Afi hfundar og nafni var fyrsti skipstjri Gullfossi Eimskipaflagsins og ar tengist greinin beint nafn bkarinnar - ea fugt. Danskur afi hans Olaf Paludan-Mller var httsettur Det stasiatiske Kompagni (K). Hann kvntist heldri konu Sam (eins og Tland ht fyrrum) Nang Lek Lot Channung a nafni og giftist dttir eirra Ebba (1912-2004) Ptri Sigurssyni forstjra Landhelgisgslunnar. Sigurur Ptursson gefur okkur innsn samspil riggja menningarheima, sem voru ef til vill lkir flestum eim fjlskyldubndum sem slendingar og Danir tengdust, en greinin hltur framtinni a veraskyldulesning kennslu slandi minnihlutum, nbum og minni httar culture-clash kenningum, ea hva sem a n heitir. ebba.jpg

Mir Sigurar Pturssonar Sam (fyrir miju me slaufu hrinu) mesystkinum snum og jnustuflkinu Leib og Tng. ri er 1917.

samt bk Gumundar Magnssonar um Thorsarana er bkin Gullfoss strsti fengurinn fyrir dansk-slenskra menningasgu sari rum. Vi sem lumst upp me slenska afa og mmur sem keyptu "n dnsk bl" strum stl og tluu um stikkontantinn (stikkontakten), ergelsi og fornermelsi (rgelse og fornrmelse), spuu forti (fortovet) og keyptu billettin (billetterne) ekkjum sguna a vissu marki. Greinasafni Gullfosssem hltur a vera gefin t slensku, veitir rum, sem ekki komufr svo "menningarsnauum" heimilum, nausynlega innsn. En jafnvel var ori of seint fyrir tgfu Gullfoss, a veita ga heildarmynd, v margt af v ga flki sem gti hafa sagt bestu sgurnar var di.

Gullfoss: Mdet mellem dansk og islandsk kultur i 1900-tallet. Redigeret af Auur Hauksdttir, Gumundur Jnsson og Erik Skyum-Nielsen. Forlaget Vandkunsten 2015.

Fornleifur gefur bkinni sex grafskeiar, danskar. Meira er ekki hgt a bija um, og meira f menn ekki hr.

6_grafskei_ar_1180436_1260958.jpg


Ondskab - ren ondskab

jurbarkas.jpg

Et dansk forlag, Ordenes by, som p forlagetshjemmeside prsenterer sig selv uden en eneste person eller ansvarshavende redaktr, har udgivet bogen Ondskab af Eirkur rn Nordahl. Ondskab var desvrre det bedste Island havde at byde p til nomineringen af Nordisk Rds Litteraturpris i 2014. Forlaget oplyser dog, at "det indtil videre har fokuseret p at udgive mesterlig, international litteratur."

Nr Sofie Oksanen ikke engang kan have en smmelig omgang med de lig som mange af hendes estiske slgtninge fjede til holocaustpuljen i Baltikum, uden at fordreje og forfalske historien, hvorfor skulle s en islandsk forfatter, som er barnebarn af mand som meldte sig ind i Waffen-SS som knapt 17 r, kunne levere et bedre produkt om grusomhederne i Litauen?

icebowlers_1249066.jpg

Hattedamer og hattemnd: Oksanen ifrer sig ofte lidt "goth" gevandter, men Nordahls hovedbekldning og varemrke, Bowlerhatten http://norddahl.org/dansk, batter slet ikke. Hallgrmur Helgason, som brndte en kvinde af i Tyskland ved 1000 grader poserer ogs med den slags og hans lille hoved egner sig meget bedre til den hattemode end Nordahls kmpeknold. Jeg tvivler p, at nogen hat kan sidde godt p Nordahls begavede pande.

Persongalleriet i Eirkur rn Noddahls bog er lige s utroligt som den islandske "virkelighed" som nogle yngre islandske forfattere, der ikke er kriminalromanforfattere, fremstiller i deres bger. At finde alle de grumme forbrydelser i Arnaldur Indriasons mesterlige bger, er dog mere sandsynligt end at genkende personerne i Nordahls Ondskab. Litauerne, Islands nye under-under arbejderklasse som desvrre begr sig godt i kriminalitetsstatistikken, har ikke produceret akademikere og forskere i holocausts som hovedpersonen i Ondskab. Lige s usandsynligt er det, at en person med jdisk baggrund ville forelske sig i en nynazist. Men det er jo fiktion, sdan som TV-serien om 1864.

Island har heldigvis ikke noget Nynazistisk parti, selvom der nok findes en flora af tatoverede galninge som onanerer i kor i et eller andet baglokale i Reykjavk eller safjrur, hvor bogens "intellektuelle nynazist" kommer fra. Sdanne typer fandtes der en gang i 1960erne Reykjavk. Nogle blev til fine mnd. Endnu finere blev medlemmer af Islands naziparti i 1930erne. n blev politimester, en anden direktr for flyvedirektoratet og en tredje bankdirektr i Nationalbanken, uden at have en afgangseksamen i konomi fra et af de tysk universiteter som han marcherede p i anden halvdel af 1930erne.

omar.jpg

Stakkels Omar, iflge Smagsdommeruniverset.

S har vi stakkels mar Arnarson, en af aktrerne i Ondskabens lidt uappetitlige trekant, som er islndingens nationalsport. mar er pure-islandsk, selvom researcherne p DR-smagsdommerne, fremstilledeham billedligt som indvandreren Omar. For kulturlse smagsdommere, som nok ikke har lst denne bog, kan oplyses at det hebraiske mandsnavn mar/Omer forekommer i Biblen og blev brugt som mandsnavn i Norge og p Island allerede i middelalderen. Man bor ndvendigvis ikke i en forstadsghetto i Island, hvis man hedder mar og det er mere sandsynligt at en islandsk nynazist hedder Omar end at et pizzabud i Reykjavk med rdder i Palstina gr det.

sa-fuhrerin_1249062.jpg

S bliver Pia lille Pia , som ikke er med i Ondskabens trekantseventyr, gjort til en moderne Oberste SA- Fhrerin i Eirkur rn Nordahls univers. Her kunne man have tnkt sig at det danske forlag friserede teksten en lille smule, sdan som forlaget Klett-Cotta i Tyskland fjernede alle Nazi-ubehageligheder fra Hallgrmur Helgasons roman Kvinde ved 1000 grader. Nej, man br ikke censurere noget i det 21. rhundrede. Man br ogs erindre sig, at rtier med Europas strengeste indvandrerpolitik, som gr "SA-Fhrerin Kjrsgrd" til skamme, har medfrt at pizzabuddene i Reykjavk ikke hedder Omar eller Mohammed. Den islandske flygtningepolitik udvet af alle partier i Altinget m da vre SA-Pias vde drm og store forbillede.

Hvorfor skrive romaner om nazister Island, nr virkeligheden er mere ljerlig? Antisemitismen i Island bliver i disse r frst og fremmest udvet af venstreorienterede mennesker. Island har ogs set en omskrelsesdebat (omskrelse af drenge). I den deltager de ventreorienteret meget ivrigt. De hilser moskeer og muslimer velkomne,sdan som forfatteren til denne artikel ogs gr det (han var den frste til at foresl en moske i Island), men jder og muslimer M ikke omskre iflge de nyhellige Islndinge. Hvem er Islands gimpenazister?

Jeg forstr faktisk godt, at menneskene som udgiver Ondskab i Danmark vlger at vre helt anonyme.

---

* For fremtidige generationer af islandske forfattere med tysk baggrund, som vil spege deres trekantsdramaer med lidt holocaust i Baltikum, anbefaler jeg dem at undg de statslige historieforfalskninger, men i stedet for orientere sig om den rigtige historie i disse lande p www.defendinghistory.com.Her er en artikel om hvad der kan ske med folk som mig og Nordahl, hvis man er s dum at bre hat i nutidens Litauen.

Hvis nogen vil vide, hvorledes det virkelig var i Jurbarkas, byen i Lithauen som er gjort til scene i Ondskab, s kan de f mere viden om dem som overlevede her: http://kehilalinks.jewishgen.org/yurburg/bathesis.html Antallet af myrdede der l mellem 1222 jder (som blev myrdet 3. juli 1941 og 2000 jder, De sidste tal prcenteres i Joel Alpersbog som Nordahl anvender som kilde.

Ls her omSaulius Berzhinis fantastiske film om Shoah i Jurbarkas, hvor vi mder Rita Mazeikaite , en vaskegte litauer som mindes jderne som blev myrdet i hendes land med dyb respekt. Berzhinisblev i 2014 forfulgt af myndihgederne i sit hjemland for sine afslringer af litauisk initiativ i slagtningen af jder i Jurbarkas i 1941.

verst ser man den smukke synagoge i Jurbarkas bygget i ca 1790. Den blev delagt da byens jder blev frt til en massegrav som andre af byens beboere havde gravet p den jdiske begravelsesplads. Her blev jderne henrettet.


Drlegur er Eldjrn - Ritdmur

Vnlandsdagbk

t er kominhj Forlaginu Vnlandsdagbk Kristjns Eldjrns, sem er dagbkfr tttku hans fornleifarannskninni L'Anse aux Meadows Nfundnalandi ri 1962.

g kynntist Kristjni ltillega ur en hann d, en hann bau mr fornleifafristdentnum risvar sinnum heim til sn sunnudagsmorgunkaffi, tt g vri hlfblautur bak vi eyrun og vart farinn a drekka kaffi. a var miki upplifun og g skalf buxunum alla leiina niur Sleyjargtu. Kristjn vildi vita allt af mnum hgum og meira a segja a sem var a gerast fornleifafrinni Danmrku. Hann fylgdist mjg vel me og gat sagt mr mislegt, en sndi fyrst og fremst, a hann hafi veri fornleifafringur allan tmann mean hann var forseti slenska lveldisins. urftu forsetar heldur ekki leika nnur hlutverk en forsetahlutverki, ea standa v a mra meri himnahaugfjr ea tala endalaust um slenska tungu.

Ein af eim rannsknum sem Eldjrn spuri mig um lit , var rannsknin sem hann tk tt Nfundnalandi, og um bkina sem Anne Stine Ingstad hafi gefi tum rannsknir snar ri 1977: The Discovery of a Norse Settlement in America. Excavatons at L'Anse aux Meadows, Newfoundland 1961-1968. Hann greindi mr fr vafa snum um msar niurstur ar og stirum samskiptum vi Ingstadshjnin, Helge og Anne Stine. Hann hafi einmitt or v a hann tti erfitt me a skrifa um a. g greindi honum fr eirri skoun minni, a g gti alls ekki fallist niurstu Anne Stine, a rstirnar L'Anse aux Meadows vru skyldar hsager eirri sem slandi kallast Stangargerin ea jafnvel jveldisbrinn, enda var g egar viss um a aldursgreiningin 1104 e. Kr.fyrir eyingu byggar jrsrdal stist ekki, eins og sar tti eftir a koma ljs vi rannsknir mnar.

Skemmtileg bk

En n er dagbkin fr Vnlandi loks komin t og engum er Eldjrn lkur. etta er skemmtileg frsgn og en engu er lkara a maur tali vi Eldjrn sjlfan aftur egar maur les textann. Srstaklega er gaman af lsingum Kristjns heimaflki vestur Nfundnalandi. Um landeigandann George Decker skrifai hann: Hann er gamall maur, svartur augum, og gti g hugsa mr a Gunnar Jnsson (lingur) Dalvk gti veri lkur honum sem gamall maur. Eins og ekta slendingum smir bru Kristjn Eldjrnog flagar hans allt saman vi eitthva heima slandi, helst fyrir Noran. En ekki voru karlarnir rr fr slandi algjrir heimalningar, v Kristjn greinir fr v a hann hafi ann 9. gst Raleigh frtt a kyntkni "Marilyn Monroe hefi drepi sig svefnlyfjum" og hrmuu eir flagar rlg hennar.

Bkin er fljtlesin og rugglega tilvalin jlagjf fyrir eldra flki og sem ykir gaman af fornum frum og jlegum eins og a er kalla. bkinni er fjldi mynda, litaskyggna, sem flestar hafa veri teknar af samstarfsmanni Kristjns um rabil, Gsla Gestsyni, sem einhverju stigi lentist jminjasafninu sem safnvrur, tt hann vri ekki menntaur frimaur ea fornleifafringur. En Gsli kunni svo sannarlega a taka ljsmyndir.

Kristjn Eldjrn Nfundnalandi

Hver er etta me auga pung,sem dregur djfulinn eftir sr, ea sixpensara? Fornleifafringur ea bndi noran r Svarfaardal? Mynd r bkinni.

Lengi ersan g komst eins skemmtilega dagbk og verk um fornleifafri felti (uppgreftri) slensku.Ja, lklegast eru engar arar til nema r jrsrdalnum, tt danskur fornleifafringur sem tk upp vi a gera eim skil hafi ekki fundi r allar.

v verur ekki neita, a a er vissan htt gaman a lesa um nuddi og spennuna milli slendinganna, Gsla, Kristjns og rhalls annars vegar og Helge Ingstads hins vegar, sem fr fyrir rannskninni sumari 1962, er kona hans fornleifafringurinn Inge Lise var a sna heim vegna veikinda.

Uppgreftrir geta oft veri mikil olraun og opinbera verstu slarhliar annars dagfarsprs flks, ef v kemur ekki vel saman og keman" er ekki g fr byrjun. g hef unni hj fornleifafringi sem ru hvoru tk upp v vanmtti snu a reka mann og annan t af smatrium, v hn var ekki me prf greininni, og hlt v a allir sem voru a hldu sig betri en hana. Kannski var a minnimttarkennd? En essi frsgn fr Vnlandi hljmar n i miki eins og frsagnir sem maur heyrir r sumum rannsknum, ar sem allt fer bl og brand vegna ess a flki kemur einfaldlega ekki vel saman. Kollegar mnir ekkja ettarugglega flestir.

Hver dagbkina?

Maur heggur eftir mrgum -merkjunum baki titilsu. g var jafnvel vafa um hvort g gti leyfti mr a skrifa ritdm. ar er upplst a erfingjar dr. Kristjns Eldjrns eigi "copyrti". Ekki er a miki ml sem g tla a draga efa, en var dr. Kristjni Eldjrn ekki boi til Vnlands" sem jminjaveri slands? etta er dagbk frimanns embttisgjrum og er v eign jminjasafns slands, ef allt vri elilegt. En etta var heldur ekki nein venjuleg dagbk r felti, heldur dultil perla sem ekki var tla a koma t fyrr enhugsanlega ri2012, v a er g regla fyrir venjulegar fornleifauppgraftardagbkur, a menn su ekki a skrifa eitthva persnulegt og ljtt um samverkamenn sna, tt a eir su hin verstu fl, besservisserar ea bara blvair nldrarar. En n er bkin svo komin t og allir geta lesi hva Eldjrn hugsai Nfundnalandi.

Um nldursama efasemdamenn

gtum eftirmla Adolfs Fririkssonar sem er skrifaur eins konar menntasklamli er svo greint fr leiindum milli fringanna L'Anse aux Meadows (bls. 153-54):

Kristjn var ekki s eini sem hlt dagbk uppgreftrinum sumari 1962. Helge Ingstad geri a nefnilega lka og hafa brot r henni veri ger agengileg.88 Frsgn Ingstads stafestir svo ekki veru um villst a samskipti eirra Kristjns voru flkin. Anne Stine fannst Kristjn vera me stla. Helge fannst hann kurteis en skorta gleina og eldminn. Kristjni fannst Helge ekki beint glasinna. slendingarnir eyilgu stemninguna fyrir Helge. Honum fannst eir flir og leiinlegir en gaf sr ann mgulega a svona vri bara ess j, ytra byri. En hvert sinn sem hann benti eitthva spennandi ea grandi brugust slendingarnir vi me leiinlegum sparatningi. eir unnu egjandi, hfu efasemdir um allt og tku helst aldrei afstu til neins. Kristjni fannst Helgi yfirgengilega yfirlsingaglaur. Helge fannst vera dnsk slagsa orum og gerum slendinganna. a vri n anna me hann Whitaker, eir tveir voru nefnilega smu bylgjulengd. slendingarnir vildu helst engu tra fyrr en eir fyndu skegg Leifs Eirkssonar og helst nafnspjaldi lka. Loks kveur Eldjrn upp r um a fundin vri smija en a vissum vi" reyndar allan tmann".

Sj einnig dagbkarbrot Helge Ingstads um komu slendinganna hr, ar sem m lesa a sem Adolf ritskoai heldur til miki:

Eldjarn er hflig og slikt, men for en mangel p gld og begeistring! Han har gropen med slagg arbeide i. Han virker nrmest litt trtt og sa fordi han enn ikke har full forklaring at det hele s "trsteslst" ut. Har aldrig hrt p maken. Klager sttt over myggen end det ikke er stort. Professoren [rhallur Vilmundarson] gnir sin rygg hele tiden, vi andre synes alt er vel. Gisli er mer av en mand. Hadde virkelig ventet mer av folk fra sagaya.

+++

Gaman vri n a vita, hva Eldjrn hefur frt dagbkur snar um mig er g hitti hann byrjun 9. ratugar sustu aldar. Ekki fannst mr hann vera nldurgjarn maur ea efasemdagjarn og ekki leyfi g mr a deila vi hann. Maur sem gat tala 4 klukkustundir vi ungstdent sunnudagsmorgni var ekki beint lokaur kreddukarl.

Kristjn Eldjrn var mjg opinn fyrir skoun minni v a jrsrdalur hefi ekki fari eyi ri 1104, sem var orinn vitekinn sannleikur", sem hann hafi settfingrafr sn . Hlustai hann rk mn og hvatti mig a tala vi Sigur rarinsson, sem bar byrg nju aldursgreiningunni, og smuleiis a skja um f til rannsknanna. a geri g, eftir a Kristjn var ltinn, og komst aldrei fund me Siguri rarinssyni sem d helgina ur en g tti a eiga fund me honum rijudegi, fund sem ritari hans, Gurn fr Prestbakka, hafi stafest.

Hins vegar kynntist g nldri og sparatningshugsunarhtti Gsla Gestssonar, sem tk mig eitt sinn tal ti horni vi stigaganginn mihinni jminjasafni, er hann hafi frtt a g tlai mr rannsknir Stng og vildi me mjg alvarlegri rdd tilkynna mr a g vri a vaa algjra villu. Hann sagi mrnrri v reiur, a Stng vri ekkert a finna nema bera klppina undir rstunum sem rannsakaar voru. Anna kom n ljs. ar var eldri skli, kirkja, smija undir kirkjunni, grafir og byggingarleifar allt niur hreyft Landnmslag, sem hefur falli nokkrum ratugum ur en bseta hfst Stng. Reyndar er engin klpp undir Stangarrstum, nema kannski dpra en 7 metra undiryfirbori. Elsa Gujnsson var lka fengin tiless a gera hi sama, .e. tala vi mig einslega,og hntaldi a g tti ekkert erindi jrsrdalinn og tti heldur a helga mig rannsknum Hollendingum slandi. g spuri hana, hvort hn hefi helga sig rannsknum Dnum slandi, sem var rkrtt spurning.

En nldri og vantrin var verri. Eysteinn Jnsson formaur jhtarsjs, sem ri 1983 veitti mr 300.000 krna styrk til a rannsaka fornleifar Stng, upplsti afa minn sem var kunnugur Eysteini, a stjrn sjsins hefi lti mig hafa styrkinn, v a jminjavrur og Gsli Gestsson hfu leita svo miki til sn til a lta sig vita, a ekki vrinokkur vitglra v a gefa mr styrk. Eysteini tti meira lagi einkennilegt, a r Magnsson, sem reyndar hafi gefi mr memli, hefi san veri a hallmla fyrirhuguum tlunum mnum.

Gir lesendur, g held a g skilji vel afstu Helga Ingstads til flla" slendinga me stla". Sumtflk a tila jarma helduruaaa?", egar skortir ekkingu, myndunarafl og innsi, ea a held g ekki", egar a er heltekiaf einhverri kreddu.

a er a mnu matiekki rtt sem sonur Eldjrns sagi nlega tvarpsvitali, a Ingstad hafi uppgtva hi rtta rngum forsendum. Ingstad leyfi sr a hafa a sem erlendu mli kallast intuition, sem vantar miki slenska jarsl. Innsi er kannski ekki ngu g ing orinu intuition. Bjartsnin og fantastismi er hins vegar rk slendingnum og birtingarmyndess voru trsarvkingarnir okkar, og til a mynda rugl eins orlksb Sklholti, vitleysa og sguflsun semhgt er a hrinda framkvmt tt alltmli gegn v.Innsi er sjaldgfari eiginleiki oger oft gt bland vi fagmennsku.

Kolefnisaldursgreiningar

Kristjn hvatti Helge Ingstad til ess a halda til haga eins miklu afkolum fyrir geislakolsaldursgreiningar. Athyglisvert er, a r aldursgreiningar sem gerar hafa veri,og sna einnig a Ingstad hjnin hfu rttu a standa, eru ekki rddar ni eftirmla bkarinnar eftir Adolf Fririksson fornleifafring, sem annars er gtt yfirlit yfir rannsknirnar og huga manna norrnumfornleifum Vesturheimi.

Aldurgreiningarnar voru geraraf Reidar Nydal geislakolsaldursgreiningarstofunni Niarsi (Trondhjem). Hann gaf t gagnrna endurskoun aldursgreiningum stofu sinnar tmaritinu Radiocarbon ri 1989 (sj hr). Mealtalsniurstaa aldursgreiningum viarkoli mannvistarleifumsem teljast norrnar,er1090+/-22 r(fyrir ntma, .e. 1950),sem hann hefur reikna t, ltur svona t grafi mia vi r leirttingar sem vi ekkjum dag.Niurstaan snir me gtum,a viursemvaxi hefur 10. ld hefur veri brenndur eldstum og smijum L'Anse aux MeadowsNfundnalandi.

Average of 13 charcoal samples from LAnse aux Meadows according to Nydal 1989
Klappi myndina me msinni til a sj grafistrra.

Fjldigeislakolsaldursgreininga hafa veri gerar efnivii fr L'Anse aux Meadows sanReidar Nydal greindi fyrstur sni aan.Niurstur eirra sna, svo ekki er um a villast, abygg norrnna manna, og jafnframt helsta bsetan stanum, var 11. ld.,en ekki 10. og 11.ld eins og Adolf skrifar. Viurinn, sem greindur hefur veri,er kannski fr 10. ld, en hann hefur vitaskuld einhvern eiginaldur egar hann erfelldur og notaurtil a elda me og til kolagerar vi jrnsmar.

Eins hafa au A.M. Davis, J.H., McAndrews og Birgitta Wallace gefi t athyglisvera skrslu tmaritinu Geoarchaeologogy (1988), ar sem einnig er komi inn geislakolsaldursgreiningar sem gerar voru Noregi og annars staar snum fr L'Anse aux Meadows (sj hr) .

Ein athyglisverasta greiningin sem g hef sgera efnivii fr rannsknunum L'Anse aux Meadows eru jaspissteinum fr Grnlandi ogslandi og sem Kevin P. Smith hefur greint. Kevin, sem hefur rannsaka fornleifar slandi, tt a bandarskir kollegar hans hafihatrammlega reynt a komast veg fyrira snum tma (meira um sklmldsar hr Fornleifi), hefur snt okkur a norrnir bsetar Nfundnalandium 1000 e. kr. hafivissulega veri fr slandi og Grnlandi. eir tku me sr jaspissteina fr heimahgunum (sj hr) til a nota lkt og tinnu til a sl eld eldjrn (eldstl).Miki hefi n veri gaman ef Kristjn hefi lifa lengur og hefi heyrt a. a hefi rugglegaslegi "efasemdamanninn".

*

A lokum verur maur einfaldlega a hrsa nnu Leplar fyrir fallega hnnun bkinni eins og g geri egar g skrifai ritdm um bkina Mannvist, en ar bar hn einnig byrg tlitinu eirri bk.

------

Titill: Kristjn Eldjrn 2012. Vnlandsdagbk. [Bkin er gefin t samvinnu vi jminjasafn slands og Fornleifastofnun slands]. Forlagi. Reykjavk.

6 grafskeiar

Einkunn: 6grafskeiar, rtt fyrir nuddi og kvartanir slenskum tttakendum me heimr L'Anse aux Meadows sumari 1962. 6 grafskeiar, danskar, verur hsta einkunnsem han frverur gefinfyrir n ritsem Fornleifur les ea fr send - ea nennir a skrifa um.


Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband