Frsluflokkur: Ritdmur

Sagnfrileg perla komin r skel fyrir Vestan

Erlendur Landshornalydur

Ritdmur:

Vestur Savk br tiltlulega ungur maur sem lengi hefur helga sig sgu tlendinga og eirra sem ekki voru velkomnir slandi. etta er Snorri G. Bergsson sagnfringur. Bk hans Erlendur Landshornalur? er nkomin bkaverslanir og kjrbir. Me essu ga og breia verki hefur Snorri gefi slensku jinni perlu og ntt grundvallarverk, sem tti a vera skyldulesning menntasklum.

slendingar eru a mnu viti enn upp til hpa tlendingahatarar ea haldnir oli ea fund gagnvart tlendu flki, jafnvel eir sem bja til landsins feramnnum sunda tali. tlistingar og yfirlit yfir skoanir slendinga tlendingum 18. og 19. ld er v krkominn fengur til a skilja essa blvuu rttu margra slandi, a kenna tlendingum um allt illt og lta tilflutt flk sem 2. flokks flk.

g er enn a lesa bk Snorra, og mjg margt ntt sem kemur vart og anna vissi g, enda vitnar Snorri spart mig og mn fri. N er gott a f essa sgu bk. Vi erum mrg sem lengi hfum bei eftir essum opus Snorra um gyinga og tlendinga. Vi vitum a hann hefur unni a essu lengi og a ber bkin vott um. Hn er vel skrifu, yfirvegu og lsileg.

Fyrir utan a sem ljst var, a Hermann Jnasson vriandstyggilegur gyingahatari og a slkar kenndir hafi fylgt flokknum hans lengi, tel g n vst a Snorri hafi s ljsi og viti n a slkar kenndir voru einnig a finna meal annarra flokka, t.d. meal sjlfstismanna og krata. Snorri gefur dmi um tlendingahatur Vilmundar Jnssonar landlknis. a kemur mr ekki vart. g afrit af skjali sem g rakst hr Kaupmannahfn, fr Vilmundi, ar sem hann skrifar til danskra yfirvalda um htturnar sem stafa af v ef kalskir menn, erlendir, fi a reisa sptala slandi.

ar sem bk Snorra nr v miur aeins til 1940, f lesendur ekki upplsingar um gyingahatur sem gerjai slandi eftir sara str og sem framleitt var og dreift af flokksbundnum krata og ingmanni um tma, Jnasi Gumundssyni (sj t.d. hr).

Anna markvert bkinni, og ar er margt, er a Snorri gefur sterklega skyn a hfuskld jarinnar og nbelsverlaunahafi, Halldr Laxness hafa veri gyingahatari og hefur fundi texta ar sem hann talar af viringu um frnarlmb nasista og jafnai gyingaofsknum vi hundahatur. Af hverju voru Hannes (sem g finn v miur ekki nafnaskr bkar Snorra) og Halldr ekki me a bkum snum? Halldr skrifai Parsarbrfi snu jviljanum ri, . 31. oktber 1948:

Morngi Evrpu dr essa umkomulausu flttamenn sna hr uppi vori 1940 [vi hernm Frakklands]. g atti nokkra kunningja hpi eirra. eir voru plskir. Mr er sagt a eir hafi veri drepnir. eir hafa sjlfsagt veri fluttir austur til fngabanna svits (Oswiekim, Auschwitz) ar sem Hitler lt myra fimm milljnir kommnista og grunara kommnista runum 1940-1945, j og auvita gynga.

g tel a greining Snorra essum sma Laxness s fullkomlega hrrtt. g er akkltur Snorra fyrir a hafa ora a minnast etta, en g tel a afgreisla Laxness veru sinni Berln 1936 hafi einnig snt hugarfar hans gar gyinga, flks sem hann kynntist ekki neitt.g skrifai um r, m.a.hr og fkk Hannes Hlmsteinn a m.a. a lni ara bk sna um Laxness.

output_Bnlww8

essa myndin af Laxness (n mottu og kollu) er a finna bk Snorra. Eftir a hafa lesi kaflann um skoanir hans gyingum gat g ekki staist mti og brugi leik. Svipur er neitanlega me eim arsku frndum, Hjalta litla og Dra. Enda var Laxi velkominn til Berlnar ri 1936.


N er spurningin til allra eirra sem ekkja og unna Laxness, og sumir meira en arir. Hverjir voru essi plsku vinir hans? Hann tti lka a eigin sgn gyingavini sem skffuu honum mia nassku lympuleikana Berln? Er ekki kominn tmi til ess a gera sr grein fyrir v, a Laxness hafi veri miki skld og hafi fengi merk verlaun, a hann lka stundum a sem simenntaar angl-saxskar jir kalla "full of shit" - en fyrst og fremst var hann afsprengi jflags ar sem hrslan vi tlendinga var gfurleg. Slkt gerist oft fmennum jflgum og einangruum eyjum.

Mig langar a setja spurningarmerki vi eina greiningu Snorra Vilhjlmi Finsen ritstjra Morgunblasins. frsgn sinni af jverjanum Obenhaupt sem Finsen taldi vera gying en var a ekki (sj hr), lyktar Snorri a Vilhjlmur hafi lti tt til gyinga koma. a held g a s rng greining, v er jverjar hfu hraki Finsen, sem starfai danska sendirinu Osl, til Stokkhlms ri 1940, var hann beinn um a hjlpa gyingum Noregi vegna gra tengsla vi stjrnmlamenn og hrifaflk Noregi. Eftir str hlaut hann bi heiurspening snska Raua Krossins og Sct. lafsoruna fyrir framgang sinn vi a hjlpa flttamnnum fr Noregi Svj. Margir eirra voru einmitt gyingar.

Fjldi gyinga stti um landvist slandi en var hafna skriflega

Snorri Bergsson birtir bk sinni margar gar upplsingar r slenskumskjalasfnum um gyinga sem reynda a komast til sland me v a hafa samband brfleiis vi slensk yfirvld. Fst essa flk komst til slands. En einstaklingarnir voru miklu fleiri eins og kemur fram bls. 187 og 252, v enn meiri fjldi skrifai til Sendirs Dana Berln og rismanna. Dnsk yfirvld hfu samband vi sendiri Kaupmannahfn sem var a vsa llum beinum fr gyingum fr vegna stefnu Hermanns Jnassonar og flaga slandi. Menn reyndu alla mguleika. Flestir eir sem skrifuu og leituu sjr slenska yfirvalda enduu lf sitt trmingarbum nasista.

essu samhengi ber a hafa huga, a a virist ekki hafa hjlpa mnnum slandi a afneita tr snum ea uppruna. egar Edelstein hjnin komu til slands voru au bin a taka kalska tr. Charlotte Edelstein bar t.d. kross passamynd sinni. au lentu mikilli barttu vi fl Hermanns Jnassonar. Fjlskylda Rberts Abrahams (Ottssonar) hafi teki kristna tr egar 19. ld og lagi hann miki kapp a koma dnskum yfirvldum skilning um a ur en hann fkk vinnu slandi. Allt kom fyrir ekkert, hann fkk ekki a dvelja Danmrku til frambar, v yfirvld Danmrku og slandi fylgdu og virtu Nrnberg-lg nasista. Hann var vallt stimplaur sem gyingur slandi. Trskipti gyinga gettum sem nasistar lokuu hjlpuu einnig afar fum. Gyingahatri hafi fengi "lffrilegan" vinkil ar sem trin skipti engu heldur "bli".

Bkin Erlendur Landshornalur? tti eins og ur segir a vera skyldulesning lrum sklum. Hn gti jafnvel ori gagnlegt lyf gegn tlendingahatri sem enn geisar slandi. Bkin vri einnig holl lesning eim sem telja sig forsvarsmenn flttamanna slandi dag, sem einn daginn vaa trum yfir mefer eirra, en eru hemju fvisku sinni me stsvart gyingahatur daginn eftir. Gyingar eru sem betur fer ekki aalefni bkar Snorra og v engin sta til a skra Savk nverandi bsta Snorra Javk. Argh, essi var llegur.

Eitt a lokum sem betur hefi mtt fara, en sem ekki getur skrifast hfundinn. Papprinn sem bkin er prentaur er algjr sparnaarpappr og er a leitt. Svo eru 14 sur aftast bkinni sem eru alveg tmar og skrifaar. Grunar mig a ar hafi Snorri lauma inn stefnuskr Samfylkingarinnar ea "samfista" sem er helsta "aversjn" Snorra svona dags daglega arna fyrir vestan ar sem hann br undir llum snjnum.

En fari n a kaupa jlagjafirnar og muni a taka Erlendan Landshornal me. Bkin er t.d. tilvalin handa flum frndum ea frnkum sem hafa tlendinga hornum sr. Ekkert spurningamerki.

Erlendur Landshornalur? Flttamenn og framandi tlendingar slandi, 1853-1940. Almenna Bkaflagi 2017, ISBN 978-9935-486-28-8

Bkin fr 6 grafskeiar og hr er ekki hgt a f fleiri:

6_grafskei_ar_1180436_1260958


Blkldd kona en fkldd

blaklaedd_og_faklaedd.jpg

Ritdmur


Nlega fkk g hendur sningarritiBlkldda konan - N rannskn fornu kumli (2015, 72 bls.). Bkin, sem er "tvtyngd", slensk/ensk, tengist sningu jminjasafni slands endurrannsknum leifum r kumli konu sem fannst Litlu-Ketilsstum Hjaltastaaingh ri 1938. Bkin kom t meira en tveimur mnuum eftir a sningin var opnu. g hef ekki haft tk a sj sninguna, en n hef g lesi Blklddu Konuna.

dag, 29.8.2015, ermling um rannsknina jminjasafni slands. etta er innlegg mitt til ess. Fari og spyrji frimennina r spjrunum blu, en lesi fyrst etta tt langt s:

Embttismenn og frilegir rgjafar

Bkin hefst heldur hstemmdum inngangsorum embttismanns, Margrtar Hallgrmsdttur sagnfrings og jminjavarar. v miur tel g samlkingar jminjavarar essu kumli og rannsknum v vi leifar "mrarmannanna" Grauballe- og Tollundmannanna Danmrku algjrlega t htt. Margrt Hallgrmsdttir lkir einnig leifum konunnar fr Ketilsstum vi rannsknir tzi, "smanninum" sem fannst tlsku lpunum ri 1991. a er vst orum of auki, v mia vi allar r rannsknir sem menn hafa gert tzi ea mrarlkum Danmrku, eru rannsknir kjlka og andlitsholdi konunnar fr Litlu-Ketilsstum afar vivaningslegar og byggilegar.

Mia vi yfirlsingar jminjavarar blum fyrr r, ar sem bla konan var dregin inn umruna um 100 ra afmli kosningarrttar kvenna slandi (sj hr), ykja mr niursturnar mjg rrar og vel v a uppnefna blessaa konuna kumlinu fklddu konuna, vegna ess hve ltt bitastar niursturnar eru.

Eftir htleika embttiskonunnar kemur torteti gervi Steinunn Kristjnsdttir, sem Fornleifur skrifai um njustu grein sinni. Steinunn, sem er "frilegur rgjafi" vi ger bkarinnar (skv. upplsingu bkarkpu) er me stuttan inngang. Ekkert kemur frilega hugavert fram honum frekar en kafla Sndru Sifjar Einarsdttur sem tekur vi keflinu og lsir fundarsgu kumlsins. dist g a kafla Sndru um kyngreiningu t fr gripum. ar finn g essa setningu sem mr finnst betri ensku en slensku:

"Western ideas about two sexes- male and female - have often determined the interpretation of gender and gender identity in graves, where only the grave goods were taken into account:"

slenska gerin er ruvsi og hefur ori vestrnar (Western) a einhverjum stum veri fjarlgt:

"Hugmyndir um tv kyn,karlkyn og kvenkyn, hafa oft ri tlkunum kyni og kyngervi einstaklinga ar sem aeins hefur veri stust vi haugf grfum eirra".

Vissulega fll g karlfauskurinn essa "Western idea" gryfju, sem aeins sr tv kyn og geng nstum t fr v me vissu a sklaspennurnar kumlinu fr Ketilsstum hafi ekki tilheyrt karli. g hugsai ekki einu sinni til ess a arna hafi veri grafinn blkldd LBGT-persna (Lesbian, Bisexual, Gay, Transsexual). Eins er g svo modern hugsun, a egar g hef velt fyrir mr miklu fjlda perla kumlum slenskra karla er meiri en meal annarra norrnna karla vkingald, lyktai g ekki t fr "kveifarlegum" gripum eins og perlum, a karlarnir hafi veri bi, trans ea gay.g veit a perlur finnast einnig miklum mli grfum samskra karla og s meiri stu til a tengja a eim perluglei slenskra karla.

g reyni a varast a lta ekki menningarheima fyrir 1000 rum san me menningargleraugum mns eigin samtma. Er a greinilega komi r tsku. ess vegna tel g a vera gott a hgt s a kyngreina me ru en perlum. En rija kyni+ fornleifum verur vst seint fundi me lffrilegum aferum frekar en fjlda perla - enda skiptir a vst afar litlu mli, n egar vi vitum a einstaklingurinn grfinni Litlu-Ketilsstum var kona. ru mli hefi a gegnt hefi hn fengi sver me sr kumli. hefu runni mig tvr grmum. En a er samt fyndi, a um a bil 20 rum eftir a kynjafri fr r tsku ti heimi, eru sumir slenskir fornleifafringar kafi slku.

ketilsta_ir_skalaspennur_1268373.jpg

Klnaur og skart

Michle Hayeur Smith ritar mjg mikilvgan kafla um klna, skartgripi og textla. ar er lopinn v miur teygur meira en sta er til. Hva varar kopargripi, tvr sklanlur ogrblaa nlu, sem fundust kumlinu, er ljst, a vitekin, gerarfrileg aldursgreining eirra kemur ekki heim og saman vi geislakolsgreiningar (AMS-greininga) efnivii r kumlinu (sj near). Brjstnlurnar eru af ger sem mismunandi srfringar hafa me gri vissu og miklum samanburargreiningum aldursgreint til 10. aldar og frekast til mibiks aldarinnar og sari hluta hennar.

tt kaflinn eigi a sgn lka a fjalla um perlur er eftirfarandi setning allt og sumt sem um r er rita, en aftar bkinni er yfirlit yfir haugf, ar sem r eru einnig nefndar ennan htt:

" gti konan frKetilsstum hafa tt ttir a rekja til meginlands Evrpu. Hn bar reyndar perlufesti [Aths. Fornleifs: sem hr fyrrum var kalla srvi af Kristjni Eldjrn] sem hefur hangi milli brjstnlanna tveggja, og sumar benda til tengsla vi sunnanvert Mijararhafssvi."

Mr til mikillar furu er essi setning ruvsi enskunni:

"The woman from Ketilsstair may have had a family connection with continental Europe. She was actually adorned with beads that would have hung between her two brooches and some of these beads also suggest possible exchange with the southern Mediterranean".

essar upplsingar mismunandi. Af hverju? Svr skast.

blasu 65 er svo endurtekin upplsingin um a perlurnar su fr Suur-Evrpu og v er meira a segja haldi fram a arar su jafnvel enn lengra a komnar og sagt er a " aldursgreining perlnanna bendir til a r su fr 10. ld. Vitna er mastersritger vi H fr 2005 eftir Elnu sk Hreiarsdttur, sem ber heiti slenskar perlur fr Vkingald. ar krnar gamani fyrir mig, v s ritger er ekki agengileg netinu eins og margar MA ritgerir fornleifafri slandi. Rkin sem vitna er er ekki hgt a sj. a eru ekki g vsindi.

perlur_ketilssta_ir_1268393.jpg

Mynd r bkinni. Stra perlan svarta, er r tlgukoli (gagati, sem ensku kallast jet). Hn er mjg lklega komin fr Bretlandseyjum. myndinni sst ekki str perla r rafi sem fannst kumlinu. Hinar perlurnar eru r gleri. Sumar perlurnar voru gerar Norurlndum/Norur-Evrpu, en t.d. litla grna perlan og mlmlituu perlurnar (svk. "segmented metal foiled glass beads") eru ttaar fr botni Mijararhafs.

etta er auvita meinloka. g hef bori perlurnar undir fremsta srfring Dana perlum vkingald, Claus Feveile, og hann telur ekki a perlurnar gefi stu til a tengja r uppruna eirra sem bru r, vi vitum vel a mlynnuperlurnar og grnu perlurnar srvinu su komnar - j, milljaratali- fr Miausturlndum, og hafa aan borist allt austur til Indnesu, suur til Madagaskar og norur til slands, og ef g s rtt um daginn, alla lei til Amerku. r geta veri miklu eldri en fr 10. ld en hafa veri umfer lengi, ur en r brust til slands. a hefur ekkert me uppruna flks slandi a gera hvort perlurnar eru fr "Suur-Evrpu" ea "lengra a komnar", en a skilur Michle Hayeur Smith greinilega ekki. Perlur voru ein algengasta verslunarvaran Jrnld og Vkingald! sta ess a vitna MA ritger slensku, hefi hn tt a ekkja grundvallarverk Johans Callmers fr 1977 um glerperlur og greinar Claus Feveiles og annarra um perlur Danmrku. Hfundur kaflans um klna og skreyti hefur greinilega ekki grundvallarekkingu v sem hn ritar um.

g hafi einnig samband vi Elnu sk Hreiarsdttur til ess a sj, hvort etta rugl var fr henni komi. Svo er ekki. Haft hafi veri samband vi hana t af sningunni og bei um leyfi til a vitna mastersritger hennar og hn hins vegar bein um lit einhverju atrium essu vikomandi. a voru mismunandi ailar fr jminjasafni sem hfu samband vi hana oftar en einu sinni. Baust hn til ess a kkja aftur r upplsingar sem hn hafi undir hndum um perlurnar ea kkja lauslega perlurnar aftur og taka saman eitthva um efni fyrir sningu/bk, en a var ekki hugi slku. Henni var heldur ekki boi a lesa a sem endai sningu ea bk um perlurnar og henni ekki send bkin. a eru eru einfaldlega sttanleg vinnubrg og jminjaveri og safni henni til ltillar frgar!

rtt fyrir alltetta spin essum kafla bkarinnar um klna konunnar. a leikur enginn vafi v, a konan hafi veri blkldd og upplst er a a hafi einnig veri liturinn vefnai sem hefur fundist 65% kumla kvenna slandi. v miur er ekki upplst, hvort a s kumlum ar sem fundist hafa vefnaarleifar, ea 65% allra kumla. Litarefni er r plntu sem kallast Litunarklukka (Isatis tinctoria).

Aldurinn

Aldursgreininguna kumlinu kynnir eiginmaur Michle Heyeur Smith, Kevin Smith. Kevin er drengur gur sem er slenskum fornleifafringum vel kunnur. Ungur a rum lagi prfessor einn New York, Thomas H. McGovern hann einelti, ar sem McGovern taldi ekki sland vera big enough for both of them. a er nnur saga og ljtari, sem brlega verur sg.

Strax egar g s a greiningarnar hafa veri gerar hj Beta-laboratories, fer maur a efast. etta er fyrirtki sem selur greiningar og fru lngum ekki allt of gar sgur af v. En ar sem bi eru gerar δ13C mlingar og arar nausynlegar leirttingar fyrir viskiptavinina Beta dag og a etta er AMS greining, hljta a vera arir og betri tmar. a er ljst, a Kevin Smith fremur a sem g kalla elastic statistics (teygjutlfri). a er ekkert vi greiningarnar rjr sem g hef einnig rennt gegnum OX-forriti sem er hgt a gerast notandi a netinu, sem gefur stu til a lykta anna en a ullin sem greind hefur veri hafi vaxi rollum sem uppi voru 9. ld. Enn sur a tnnin (kollageni tnninnir blklddu konunni sem greind var hafi veri lfi og nst henni fram 10. ld, lkt og Kevin Smith vill halda fram. a er 90% rkleysa.

ketill_1.jpgketill_2.jpg

ketill_3.jpg

Samkvmt leirttum og kalbreruum AMS greiningunum er aeins 3,5% lkur v a konan hafi veri uppi byrjun 10. aldar lkt og Kevin Smith heldur fram a s lklegast a hafi veri s tmi sem hn lst . 89% lkur eru hins vegar v a hn hafi veri uppi 9. ld, skv. AMS-greiningunum.

Me aldursgreininguna nlunum kumlinu huga, tel g lklegast a vandamli s enn sem ur reianleiki C-14 greininga slensku efni, sem er miki vandaml fyrir slenska fornleifafri. Nlur kumlinu Litlu-Ketilsstum , sem m.a. er hgt a aldursgreina me samhengisgreiningum me dagssettri arabskri mynt, annarri mynt og gripum me ekktan aldur er a mnu mati reianlegri aldursgreining en essar rjr greiningar. Konan sem heyg var Ketilsstum d a mnu mati 10. ld, svo a tlfrilega su vi mlingu geislakols greinilega meiri lkur v a hn hafi ltist seinni hluta 9. ld. Kevin Smith hefur v miur ekki teki essum greinilega samrmi. Konan og ftin hennar uru til 9. ld, ef tra m AMS-greiningunum fr Beta-Lab, mean a skartgripir hennar voru tsku 10. ld. a er skrti, ekki satt?

Lkamsmannfrin

Svo kemur merkilegasta grein ritlingsins, en hn er eftir Joe W. Walser hinn rija, sem er me MSc gru fr Durham University Englandi noranveru, ar sem g vann veturlangt ri 1988-89 a doktorsverkefni mnu. Joe er einn essara manna sem leitar svara beinunum. t fr lengd lrleggs eirrar blu kemst hann a eirri niurstu, a hn hafi veri 44-50 kg. a yngd og 147-159 a h. Enginn mannfringur a viti, nema eir sem rannsaka mor, myndu tla lengd og yngd ennan htt. Maur verur a hafa nnur bein til a f rtta mynd. Hans Christian Petersen mannfri- og tlfriprfessor vi Syddansk Universitet i Oinsvum sem ri 1993 mldi bein r kumlum og kirkjugrum jminjasafni sland (sj hr), valdi t.d. ekki a lykta nokku um h konunnar kumlinu Litlu-Ketilsstum t fr einum lrlegg. Hann hefur upplst mig, a a s ekki hgt nema me mjg mikilli vissu. BMI (body mass index) konunnar er einfaldlega ekki hgt a reikna t fr einum lrlegg.


Strontum var a heillin

Strontum-greining er aal tskufyrirbri dag. Sitt snist hverjum og hefur t.d. Prfessor Kaare Lund Rasmussen ved Institut for.. fyrrverandi super-professor og forstumaur C-14 rannsknarstofu Danska jminjsafnsins tji mr nlega, a hann telji oft ekki vera tlfrileg rk til stunings ess a lykta um fingarsta, ann sta sem flk lst upp fyrstu 4-5 rin, og aan a sur uppruna flks t fr strontum-gyldum i greiningum tnnum ea ru lfrnu efni.

strontium_trelleborg_1268376.jpg

Vkingavirki Trelleborg vestanveru Sjlandi var rannsaka 5. ratug sustu aldar. ar fannst m.a. kirkjugarur fr 11. ld, ar sem grafnir voru hermenn Haraldar bltannar, a v a tali er. Fyrir nokkrum rum rust menn a rannsaka strontum gildi tnnum eirra sem lagir hafa veri til hinstu hvlu Trelleborg. Niurstaan var tlku ann veg, a meirihluti eirra sem ar lgju hefu veri erlendir mlaliar, v eir voru ekki me smu strontum gildin og mld hafa veri Trelleborg. lykta var, a eir hefu t.d. komifr Pllandi ea Noregi. Prfessor Kaare Lund Rasmussen elisfringur telur ekki a a s tlfrilegur grundvllur fyrir v a lykta ann htt (persnulegar uppl. 17.8.2015). Nlegar mlingar strontum-gildum Danmrku sna svi me miklu hrra strontum jru, vatni, grri sem og eim drum sem ar lifa en vi Trelleborg. Reyndar er svi, rtt hj Trelleborg, sem er me nrri v eins h gildi og sumir einstaklingarnir Trelleborg (rauu svin kortinu). En niurstaan um erlenda mlalia Haralds Bltannar er komin t "heimsbkmenntirnar", r su vgastsagt hpnar, og eir sem birt hafa essar niurstur virast eiga mjg erfitt me a taka gagnrni.

stronium_denmark_1268379.jpg

framme Stnu Blu

Fyrr sumar var v haldi fram fjlmilum, a blkldda konan vri fr Vestur-Skotlandi ea hefi ali manninn ar unga aldri. Eitthva hefur eirri niurstu veri breytt fyrir bkina, v n lyktar Joe Walser III, a stpagildi greiningarinnar su dmiger fyrir vestur- og suur England, rland, Wales og Skosku eyjarnar.

a, a Joe heldur a strontum-gildin konunni sni a hn hafi fyrstu r sn bi Skotlandi, Wales osfr., segir a ekkert um tterni hennar. Hn getur allt eins veri ttu r Noregi, hn hafi fst Skotlandi. Reyndar er a n svo, a Joe Walser III hefur ekki einu sinni haft fyrir v a upplsa lesendur, hvaa strontum-gildi konan hefur. En ef hann telur sig finna svipu gildi Bretlandseyjum og fundust tnn Ketilsstaakonunnar, gti hn alveg eins hafa fst og alist fyrstu r sn upp Noregi, v Noregi erustrontum gildi vast hvar ekki svipu eim sem mlast Bretlandseyjum. Ef Joe skoar essa grein, sr hann a mlingar Bretlandseyjum og Noregi gefa svipaar niurstur. S bla gti ess vegna vel hafa fst og alist upp i Noregi, og v ekki a?

Glsilegasta, en smuleiis vitlausasta yfirlsing bkarinnar kemur svo bls. 53., ar sem Walser skrifar:

"Sni var teki r hgra gagnaugabeini konunnar og sent til fornDNA greiningar hj slenskri erfargreiningu. Niurstur essara rannskna liggja ekki fyrir en r gtu veitt nnari upplsingar um tlit konunnar, uppruna og bsetu."

Nema a menn finni smvgilegan litningagalla sem t.d. veldur v a flk er rauhrt og hefur a v er okkur hinum finnst ramma svitalykt, er algjrlega t htt a lta a hgt s a kvea eitt ea neitt um " tlit" konunnar, nema a hn hafi veri haldin einhverjum erfagalla (syndrmi) sem t.d. hefur bkla hana. A sj mannfring sem ltur a fentpa (tlit flks) geti kvarast 100% af gentypunni (erfamenginu) er fjarstukennt. Vitaskuld geta DNA-rannsknir hugsanlega sagt eitthva til um, hvort konan kumlinu hafi veri t.d. negri ea fr Miausturlndum, en eins og perlurnar, snir DNA hennar ekki tlit hennar og aan af sur nokku um jerni (etnicitet).

Lokagrein ritsins er eftir Juliu Tubman, ungan forvr, og fjallar um forvrslu holdsleifum af andliti konunnar. ar sem mig skortir ekkingu forvrslu, ver g a sleppa mati mnu v, enda snist mr vinnuafer Tubmans vera mjg yfirvegu og nkvm t fr lsingum hennar.

essi annars rra tkoma, sem hefur veri sett upp sem sning jminjasafni slands, og lkt vi rannsknir tzi gamla lpunum. Kumlkonan hefur meira a segja veri dregin inn kvenrttindasgu slands, finnst mr rin sta til a skra bkina upp ntt: Fkldda konan er nafn me rentu eftir mefer frimannalisins henni. Efni er rrt og ri.meira_rugl.jpgessi einkennilega myndar fylgir grein Joe W. Walsers hins rija um beinin (bls. 48-9). Hvernig getur lkamsmannfringur me viringu fyrir sjlfum sr stt sig vi a hold og h s teiknu yfir tlnur hauskpuleifanna og n ess a listamaurinn geri sr grein fyrir v a ykkt mjkra vefja msum stum hfi hefur veri rannsaka skipulega af vsindamnnum um ratugaskei og nota menn r mlingar egar tlit flks er kvei t fr hfukpu, t.d. mormlum? Maurinn sem teiknar etta er vissulega ekki mannfringur heldur Snorri Freyr Hilmarsson, hnnuur sningarinnar um blu konuna, sem kannski er betur ekktur fyrir a vera einn a hugmyndasmiunum, samt Dr.in spe Sigmundi Dav Gunnlaugssyni forstisrherra slands, bak vi verkefni sem stefnir a v a byggja fornleifar, t.d. heilan leikmyndab gmlum stl Selfossi. a hefur fari fyrir konunni teikningum hans lkt og hinni hlfgmlu Selfoss hugarranna, a konan sem hann skp me blantinum er kaflega ekta. Mr snist a arna s komin landnmskerlingin mjlkurfernum hr rum ur.

Ein dnsk grafskei hltur a vera meira en ng fyrir etta miur glsilega framtak slenskri fornleifafri. Mr er meinilla vi a bta niur grafskeiar til a gefa minna. Skeiina fr hnnuur bkarinnar, Sigrn Sigvaldadttir hj Hunangi. Fornleifur gefur mest 6 skeiar.1_grafskei.jpg

A lokum syngur Leonard Cohen um the Famous blue Raincoat. Njti n snillinnar!


Gullfoss

gullfoss.jpg

t er komin Danmrku bkin Gullfoss. tt titillinn gti bent til ess, er etta hvorki bk um sgu okkar strstunttruperlu n deilurit innheimtu gjalds fyrir agengi a sameign jarinnar ea ara nttrulega nttruslumennsku.

Gullfoss er eitt af merkari sagnfriritum sari ra um 20. ldina slandi. Bkin er greinasafn um tengsl danskrar og slenskrar menningar. henni m finna gott yfirlit yfir sgu Dana slandi 20. ld. Birtar eru rannsknir barttu Dana me slenskuna og slenska menningu, sem og frsagnir af Dnum sem settust a slandi, sr lagi dnskum konum sem minnihlutahpi slandi sari hluta 20. aldar. Afstu slendinga, jkvri sem neikvri, er einnig lst og smuleiis mikilvgum hrifum danskrar menningar slenskan "kltr"; smuleii eirri menningarblndun sem tti sr sta og hvernig hn smitaist t ranghala jflagsins.

Bkinni er ritstrt af Aui Hauksdttur hj stofnun Vigdsar Finnboga, Gumundi Jnssyni sagnfriprfessor og strvini slands, Erik Skyum-Nielsen, og eru aujafnframt hfundar a efni samt yngra flki eins og ris Ellenberger, Christinu Folke Ax og ru Bjrk Hjartardttur. Nestor hfundanna er hins vegar Sigurur Pturssonfyrrverandi lektor latnu og grsku vi H. Grein hans ber af. Vigds Finnbogadttir ritai formla a bkinni.

gr var mr og konu minni, sem er ein af essum fallegu dnsku konum sem slenskir menn reyndu a draga me sr til slands 20. ld, boi hf sendiri slands Kaupmannahfn. stanfyrir v a eins menningarlegum manni og mr var boi var s, a g kom mflugumynd a tgfu bkarinnar. g tbj og skrifai svokalla peer-review, leitai uppi leiar villur og misskilning sem g stakk . Ekki svo a skilja a miki hafi veri a slku verkinu.

benedikt_jonsson_1260955.jpg skyum_nielsen_og_audur.jpg

T.v.Sendiherra slands Danmrku, Benedikt Jnsson, bur gesti velkomna. T.h. Auur Hauksdttir og Erik Skyum-Nielsen vi kynningu bkarinnar slenska sendirinu gr.

Eins og g sagi, bar ein greinanna af. a er ritger Sigurar Pturssonar eins mesta latnumanns okkar slendinga, enSigurur kenndi mr sgu Rmverska lveldisins fyrsta vetur minn Hskla. Sigurur fjallar um fjlskyldu sna. Greinin er skrifu eins konar gullaldardnsku og eins hefur maur tilfinningunni a Sigurur hafi lengi hugsa alla tti greinar sinnar aula. etta er greinilega saga, sem hann hefur lengi langa a segja og tmi var til kominn. Hn er rosinen i plseenden annars gri veislu.

Sigurur segir sgu slensk-danskrar fjlskyldu sem tengdi a besta slandi og Danmrku. Afi hfundar og nafni var fyrsti skipstjri Gullfossi Eimskipaflagsins og ar tengist greinin beint nafn bkarinnar - ea fugt. Danskur afi hans Olaf Paludan-Mller var httsettur Det stasiatiske Kompagni (K). Hann kvntist heldri konu Sam (eins og Tland ht fyrrum) Nang Lek Lot Channung a nafni og giftist dttir eirra Ebba (1912-2004) Ptri Sigurssyni forstjra Landhelgisgslunnar. Sigurur Ptursson gefur okkur innsn samspil riggja menningarheima, sem voru ef til vill lkir flestum eim fjlskyldubndum sem slendingar og Danir tengdust, en greinin hltur framtinni a veraskyldulesning kennslu slandi minnihlutum, nbum og minni httar culture-clash kenningum, ea hva sem a n heitir. ebba.jpg

Mir Sigurar Pturssonar Sam (fyrir miju me slaufu hrinu) mesystkinum snum og jnustuflkinu Leib og Tng. ri er 1917.

samt bk Gumundar Magnssonar um Thorsarana er bkin Gullfoss strsti fengurinn fyrir dansk-slenskra menningasgu sari rum. Vi sem lumst upp me slenska afa og mmur sem keyptu "n dnsk bl" strum stl og tluu um stikkontantinn (stikkontakten), ergelsi og fornermelsi (rgelse og fornrmelse), spuu forti (fortovet) og keyptu billettin (billetterne) ekkjum sguna a vissu marki. Greinasafni Gullfosssem hltur a vera gefin t slensku, veitir rum, sem ekki komufr svo "menningarsnauum" heimilum, nausynlega innsn. En jafnvel var ori of seint fyrir tgfu Gullfoss, a veita ga heildarmynd, v margt af v ga flki sem gti hafa sagt bestu sgurnar var di.

Gullfoss: Mdet mellem dansk og islandsk kultur i 1900-tallet. Redigeret af Auur Hauksdttir, Gumundur Jnsson og Erik Skyum-Nielsen. Forlaget Vandkunsten 2015.

Fornleifur gefur bkinni sex grafskeiar, danskar. Meira er ekki hgt a bija um, og meira f menn ekki hr.

6_grafskei_ar_1180436_1260958.jpg


Ondskab - ren ondskab

jurbarkas.jpg

Et dansk forlag, Ordenes by, som p forlagetshjemmeside prsenterer sig selv uden en eneste person eller ansvarshavende redaktr, har udgivet bogen Ondskab af Eirkur rn Nordahl. Ondskab var desvrre det bedste Island havde at byde p til nomineringen af Nordisk Rds Litteraturpris i 2014. Forlaget oplyser dog, at "det indtil videre har fokuseret p at udgive mesterlig, international litteratur."

Nr Sofie Oksanen ikke engang kan have en smmelig omgang med de lig som mange af hendes estiske slgtninge fjede til holocaustpuljen i Baltikum, uden at fordreje og forfalske historien, hvorfor skulle s en islandsk forfatter, som er barnebarn af mand som meldte sig ind i Waffen-SS som knapt 17 r, kunne levere et bedre produkt om grusomhederne i Litauen?

icebowlers_1249066.jpg

Hattedamer og hattemnd: Oksanen ifrer sig ofte lidt "goth" gevandter, men Nordahls hovedbekldning og varemrke, Bowlerhatten http://norddahl.org/dansk, batter slet ikke. Hallgrmur Helgason, som brndte en kvinde af i Tyskland ved 1000 grader poserer ogs med den slags og hans lille hoved egner sig meget bedre til den hattemode end Nordahls kmpeknold. Jeg tvivler p, at nogen hat kan sidde godt p Nordahls begavede pande.

Persongalleriet i Eirkur rn Noddahls bog er lige s utroligt som den islandske "virkelighed" som nogle yngre islandske forfattere, der ikke er kriminalromanforfattere, fremstiller i deres bger. At finde alle de grumme forbrydelser i Arnaldur Indriasons mesterlige bger, er dog mere sandsynligt end at genkende personerne i Nordahls Ondskab. Litauerne, Islands nye under-under arbejderklasse som desvrre begr sig godt i kriminalitetsstatistikken, har ikke produceret akademikere og forskere i holocausts som hovedpersonen i Ondskab. Lige s usandsynligt er det, at en person med jdisk baggrund ville forelske sig i en nynazist. Men det er jo fiktion, sdan som TV-serien om 1864.

Island har heldigvis ikke noget Nynazistisk parti, selvom der nok findes en flora af tatoverede galninge som onanerer i kor i et eller andet baglokale i Reykjavk eller safjrur, hvor bogens "intellektuelle nynazist" kommer fra. Sdanne typer fandtes der en gang i 1960erne Reykjavk. Nogle blev til fine mnd. Endnu finere blev medlemmer af Islands naziparti i 1930erne. n blev politimester, en anden direktr for flyvedirektoratet og en tredje bankdirektr i Nationalbanken, uden at have en afgangseksamen i konomi fra et af de tysk universiteter som han marcherede p i anden halvdel af 1930erne.

omar.jpg

Stakkels Omar, iflge Smagsdommeruniverset.

S har vi stakkels mar Arnarson, en af aktrerne i Ondskabens lidt uappetitlige trekant, som er islndingens nationalsport. mar er pure-islandsk, selvom researcherne p DR-smagsdommerne, fremstilledeham billedligt som indvandreren Omar. For kulturlse smagsdommere, som nok ikke har lst denne bog, kan oplyses at det hebraiske mandsnavn mar/Omer forekommer i Biblen og blev brugt som mandsnavn i Norge og p Island allerede i middelalderen. Man bor ndvendigvis ikke i en forstadsghetto i Island, hvis man hedder mar og det er mere sandsynligt at en islandsk nynazist hedder Omar end at et pizzabud i Reykjavk med rdder i Palstina gr det.

sa-fuhrerin_1249062.jpg

S bliver Pia lille Pia , som ikke er med i Ondskabens trekantseventyr, gjort til en moderne Oberste SA- Fhrerin i Eirkur rn Nordahls univers. Her kunne man have tnkt sig at det danske forlag friserede teksten en lille smule, sdan som forlaget Klett-Cotta i Tyskland fjernede alle Nazi-ubehageligheder fra Hallgrmur Helgasons roman Kvinde ved 1000 grader. Nej, man br ikke censurere noget i det 21. rhundrede. Man br ogs erindre sig, at rtier med Europas strengeste indvandrerpolitik, som gr "SA-Fhrerin Kjrsgrd" til skamme, har medfrt at pizzabuddene i Reykjavk ikke hedder Omar eller Mohammed. Den islandske flygtningepolitik udvet af alle partier i Altinget m da vre SA-Pias vde drm og store forbillede.

Hvorfor skrive romaner om nazister Island, nr virkeligheden er mere ljerlig? Antisemitismen i Island bliver i disse r frst og fremmest udvet af venstreorienterede mennesker. Island har ogs set en omskrelsesdebat (omskrelse af drenge). I den deltager de ventreorienteret meget ivrigt. De hilser moskeer og muslimer velkomne,sdan som forfatteren til denne artikel ogs gr det (han var den frste til at foresl en moske i Island), men jder og muslimer M ikke omskre iflge de nyhellige Islndinge. Hvem er Islands gimpenazister?

Jeg forstr faktisk godt, at menneskene som udgiver Ondskab i Danmark vlger at vre helt anonyme.

---

* For fremtidige generationer af islandske forfattere med tysk baggrund, som vil spege deres trekantsdramaer med lidt holocaust i Baltikum, anbefaler jeg dem at undg de statslige historieforfalskninger, men i stedet for orientere sig om den rigtige historie i disse lande p www.defendinghistory.com.Her er en artikel om hvad der kan ske med folk som mig og Nordahl, hvis man er s dum at bre hat i nutidens Litauen.

Hvis nogen vil vide, hvorledes det virkelig var i Jurbarkas, byen i Lithauen som er gjort til scene i Ondskab, s kan de f mere viden om dem som overlevede her: http://kehilalinks.jewishgen.org/yurburg/bathesis.html Antallet af myrdede der l mellem 1222 jder (som blev myrdet 3. juli 1941 og 2000 jder, De sidste tal prcenteres i Joel Alpersbog som Nordahl anvender som kilde.

Ls her omSaulius Berzhinis fantastiske film om Shoah i Jurbarkas, hvor vi mder Rita Mazeikaite , en vaskegte litauer som mindes jderne som blev myrdet i hendes land med dyb respekt. Berzhinisblev i 2014 forfulgt af myndihgederne i sit hjemland for sine afslringer af litauisk initiativ i slagtningen af jder i Jurbarkas i 1941.

verst ser man den smukke synagoge i Jurbarkas bygget i ca 1790. Den blev delagt da byens jder blev frt til en massegrav som andre af byens beboere havde gravet p den jdiske begravelsesplads. Her blev jderne henrettet.


Drlegur er Eldjrn - Ritdmur

Vnlandsdagbk

t er kominhj Forlaginu Vnlandsdagbk Kristjns Eldjrns, sem er dagbkfr tttku hans fornleifarannskninni L'Anse aux Meadows Nfundnalandi ri 1962.

g kynntist Kristjni ltillega ur en hann d, en hann bau mr fornleifafristdentnum risvar sinnum heim til sn sunnudagsmorgunkaffi, tt g vri hlfblautur bak vi eyrun og vart farinn a drekka kaffi. a var miki upplifun og g skalf buxunum alla leiina niur Sleyjargtu. Kristjn vildi vita allt af mnum hgum og meira a segja a sem var a gerast fornleifafrinni Danmrku. Hann fylgdist mjg vel me og gat sagt mr mislegt, en sndi fyrst og fremst, a hann hafi veri fornleifafringur allan tmann mean hann var forseti slenska lveldisins. urftu forsetar heldur ekki leika nnur hlutverk en forsetahlutverki, ea standa v a mra meri himnahaugfjr ea tala endalaust um slenska tungu.

Ein af eim rannsknum sem Eldjrn spuri mig um lit , var rannsknin sem hann tk tt Nfundnalandi, og um bkina sem Anne Stine Ingstad hafi gefi tum rannsknir snar ri 1977: The Discovery of a Norse Settlement in America. Excavatons at L'Anse aux Meadows, Newfoundland 1961-1968. Hann greindi mr fr vafa snum um msar niurstur ar og stirum samskiptum vi Ingstadshjnin, Helge og Anne Stine. Hann hafi einmitt or v a hann tti erfitt me a skrifa um a. g greindi honum fr eirri skoun minni, a g gti alls ekki fallist niurstu Anne Stine, a rstirnar L'Anse aux Meadows vru skyldar hsager eirri sem slandi kallast Stangargerin ea jafnvel jveldisbrinn, enda var g egar viss um a aldursgreiningin 1104 e. Kr.fyrir eyingu byggar jrsrdal stist ekki, eins og sar tti eftir a koma ljs vi rannsknir mnar.

Skemmtileg bk

En n er dagbkin fr Vnlandi loks komin t og engum er Eldjrn lkur. etta er skemmtileg frsgn og en engu er lkara a maur tali vi Eldjrn sjlfan aftur egar maur les textann. Srstaklega er gaman af lsingum Kristjns heimaflki vestur Nfundnalandi. Um landeigandann George Decker skrifai hann: Hann er gamall maur, svartur augum, og gti g hugsa mr a Gunnar Jnsson (lingur) Dalvk gti veri lkur honum sem gamall maur. Eins og ekta slendingum smir bru Kristjn Eldjrnog flagar hans allt saman vi eitthva heima slandi, helst fyrir Noran. En ekki voru karlarnir rr fr slandi algjrir heimalningar, v Kristjn greinir fr v a hann hafi ann 9. gst Raleigh frtt a kyntkni "Marilyn Monroe hefi drepi sig svefnlyfjum" og hrmuu eir flagar rlg hennar.

Bkin er fljtlesin og rugglega tilvalin jlagjf fyrir eldra flki og sem ykir gaman af fornum frum og jlegum eins og a er kalla. bkinni er fjldi mynda, litaskyggna, sem flestar hafa veri teknar af samstarfsmanni Kristjns um rabil, Gsla Gestsyni, sem einhverju stigi lentist jminjasafninu sem safnvrur, tt hann vri ekki menntaur frimaur ea fornleifafringur. En Gsli kunni svo sannarlega a taka ljsmyndir.

Kristjn Eldjrn Nfundnalandi

Hver er etta me auga pung,sem dregur djfulinn eftir sr, ea sixpensara? Fornleifafringur ea bndi noran r Svarfaardal? Mynd r bkinni.

Lengi ersan g komst eins skemmtilega dagbk og verk um fornleifafri felti (uppgreftri) slensku.Ja, lklegast eru engar arar til nema r jrsrdalnum, tt danskur fornleifafringur sem tk upp vi a gera eim skil hafi ekki fundi r allar.

v verur ekki neita, a a er vissan htt gaman a lesa um nuddi og spennuna milli slendinganna, Gsla, Kristjns og rhalls annars vegar og Helge Ingstads hins vegar, sem fr fyrir rannskninni sumari 1962, er kona hans fornleifafringurinn Inge Lise var a sna heim vegna veikinda.

Uppgreftrir geta oft veri mikil olraun og opinbera verstu slarhliar annars dagfarsprs flks, ef v kemur ekki vel saman og keman" er ekki g fr byrjun. g hef unni hj fornleifafringi sem ru hvoru tk upp v vanmtti snu a reka mann og annan t af smatrium, v hn var ekki me prf greininni, og hlt v a allir sem voru a hldu sig betri en hana. Kannski var a minnimttarkennd? En essi frsgn fr Vnlandi hljmar n i miki eins og frsagnir sem maur heyrir r sumum rannsknum, ar sem allt fer bl og brand vegna ess a flki kemur einfaldlega ekki vel saman. Kollegar mnir ekkja ettarugglega flestir.

Hver dagbkina?

Maur heggur eftir mrgum -merkjunum baki titilsu. g var jafnvel vafa um hvort g gti leyfti mr a skrifa ritdm. ar er upplst a erfingjar dr. Kristjns Eldjrns eigi "copyrti". Ekki er a miki ml sem g tla a draga efa, en var dr. Kristjni Eldjrn ekki boi til Vnlands" sem jminjaveri slands? etta er dagbk frimanns embttisgjrum og er v eign jminjasafns slands, ef allt vri elilegt. En etta var heldur ekki nein venjuleg dagbk r felti, heldur dultil perla sem ekki var tla a koma t fyrr enhugsanlega ri2012, v a er g regla fyrir venjulegar fornleifauppgraftardagbkur, a menn su ekki a skrifa eitthva persnulegt og ljtt um samverkamenn sna, tt a eir su hin verstu fl, besservisserar ea bara blvair nldrarar. En n er bkin svo komin t og allir geta lesi hva Eldjrn hugsai Nfundnalandi.

Um nldursama efasemdamenn

gtum eftirmla Adolfs Fririkssonar sem er skrifaur eins konar menntasklamli er svo greint fr leiindum milli fringanna L'Anse aux Meadows (bls. 153-54):

Kristjn var ekki s eini sem hlt dagbk uppgreftrinum sumari 1962. Helge Ingstad geri a nefnilega lka og hafa brot r henni veri ger agengileg.88 Frsgn Ingstads stafestir svo ekki veru um villst a samskipti eirra Kristjns voru flkin. Anne Stine fannst Kristjn vera me stla. Helge fannst hann kurteis en skorta gleina og eldminn. Kristjni fannst Helge ekki beint glasinna. slendingarnir eyilgu stemninguna fyrir Helge. Honum fannst eir flir og leiinlegir en gaf sr ann mgulega a svona vri bara ess j, ytra byri. En hvert sinn sem hann benti eitthva spennandi ea grandi brugust slendingarnir vi me leiinlegum sparatningi. eir unnu egjandi, hfu efasemdir um allt og tku helst aldrei afstu til neins. Kristjni fannst Helgi yfirgengilega yfirlsingaglaur. Helge fannst vera dnsk slagsa orum og gerum slendinganna. a vri n anna me hann Whitaker, eir tveir voru nefnilega smu bylgjulengd. slendingarnir vildu helst engu tra fyrr en eir fyndu skegg Leifs Eirkssonar og helst nafnspjaldi lka. Loks kveur Eldjrn upp r um a fundin vri smija en a vissum vi" reyndar allan tmann".

Sj einnig dagbkarbrot Helge Ingstads um komu slendinganna hr, ar sem m lesa a sem Adolf ritskoai heldur til miki:

Eldjarn er hflig og slikt, men for en mangel p gld og begeistring! Han har gropen med slagg arbeide i. Han virker nrmest litt trtt og sa fordi han enn ikke har full forklaring at det hele s "trsteslst" ut. Har aldrig hrt p maken. Klager sttt over myggen end det ikke er stort. Professoren [rhallur Vilmundarson] gnir sin rygg hele tiden, vi andre synes alt er vel. Gisli er mer av en mand. Hadde virkelig ventet mer av folk fra sagaya.

+++

Gaman vri n a vita, hva Eldjrn hefur frt dagbkur snar um mig er g hitti hann byrjun 9. ratugar sustu aldar. Ekki fannst mr hann vera nldurgjarn maur ea efasemdagjarn og ekki leyfi g mr a deila vi hann. Maur sem gat tala 4 klukkustundir vi ungstdent sunnudagsmorgni var ekki beint lokaur kreddukarl.

Kristjn Eldjrn var mjg opinn fyrir skoun minni v a jrsrdalur hefi ekki fari eyi ri 1104, sem var orinn vitekinn sannleikur", sem hann hafi settfingrafr sn . Hlustai hann rk mn og hvatti mig a tala vi Sigur rarinsson, sem bar byrg nju aldursgreiningunni, og smuleiis a skja um f til rannsknanna. a geri g, eftir a Kristjn var ltinn, og komst aldrei fund me Siguri rarinssyni sem d helgina ur en g tti a eiga fund me honum rijudegi, fund sem ritari hans, Gurn fr Prestbakka, hafi stafest.

Hins vegar kynntist g nldri og sparatningshugsunarhtti Gsla Gestssonar, sem tk mig eitt sinn tal ti horni vi stigaganginn mihinni jminjasafni, er hann hafi frtt a g tlai mr rannsknir Stng og vildi me mjg alvarlegri rdd tilkynna mr a g vri a vaa algjra villu. Hann sagi mrnrri v reiur, a Stng vri ekkert a finna nema bera klppina undir rstunum sem rannsakaar voru. Anna kom n ljs. ar var eldri skli, kirkja, smija undir kirkjunni, grafir og byggingarleifar allt niur hreyft Landnmslag, sem hefur falli nokkrum ratugum ur en bseta hfst Stng. Reyndar er engin klpp undir Stangarrstum, nema kannski dpra en 7 metra undiryfirbori. Elsa Gujnsson var lka fengin tiless a gera hi sama, .e. tala vi mig einslega,og hntaldi a g tti ekkert erindi jrsrdalinn og tti heldur a helga mig rannsknum Hollendingum slandi. g spuri hana, hvort hn hefi helga sig rannsknum Dnum slandi, sem var rkrtt spurning.

En nldri og vantrin var verri. Eysteinn Jnsson formaur jhtarsjs, sem ri 1983 veitti mr 300.000 krna styrk til a rannsaka fornleifar Stng, upplsti afa minn sem var kunnugur Eysteini, a stjrn sjsins hefi lti mig hafa styrkinn, v a jminjavrur og Gsli Gestsson hfu leita svo miki til sn til a lta sig vita, a ekki vrinokkur vitglra v a gefa mr styrk. Eysteini tti meira lagi einkennilegt, a r Magnsson, sem reyndar hafi gefi mr memli, hefi san veri a hallmla fyrirhuguum tlunum mnum.

Gir lesendur, g held a g skilji vel afstu Helga Ingstads til flla" slendinga me stla". Sumtflk a tila jarma helduruaaa?", egar skortir ekkingu, myndunarafl og innsi, ea a held g ekki", egar a er heltekiaf einhverri kreddu.

a er a mnu matiekki rtt sem sonur Eldjrns sagi nlega tvarpsvitali, a Ingstad hafi uppgtva hi rtta rngum forsendum. Ingstad leyfi sr a hafa a sem erlendu mli kallast intuition, sem vantar miki slenska jarsl. Innsi er kannski ekki ngu g ing orinu intuition. Bjartsnin og fantastismi er hins vegar rk slendingnum og birtingarmyndess voru trsarvkingarnir okkar, og til a mynda rugl eins orlksb Sklholti, vitleysa og sguflsun semhgt er a hrinda framkvmt tt alltmli gegn v.Innsi er sjaldgfari eiginleiki oger oft gt bland vi fagmennsku.

Kolefnisaldursgreiningar

Kristjn hvatti Helge Ingstad til ess a halda til haga eins miklu afkolum fyrir geislakolsaldursgreiningar. Athyglisvert er, a r aldursgreiningar sem gerar hafa veri,og sna einnig a Ingstad hjnin hfu rttu a standa, eru ekki rddar ni eftirmla bkarinnar eftir Adolf Fririksson fornleifafring, sem annars er gtt yfirlit yfir rannsknirnar og huga manna norrnumfornleifum Vesturheimi.

Aldurgreiningarnar voru geraraf Reidar Nydal geislakolsaldursgreiningarstofunni Niarsi (Trondhjem). Hann gaf t gagnrna endurskoun aldursgreiningum stofu sinnar tmaritinu Radiocarbon ri 1989 (sj hr). Mealtalsniurstaa aldursgreiningum viarkoli mannvistarleifumsem teljast norrnar,er1090+/-22 r(fyrir ntma, .e. 1950),sem hann hefur reikna t, ltur svona t grafi mia vi r leirttingar sem vi ekkjum dag.Niurstaan snir me gtum,a viursemvaxi hefur 10. ld hefur veri brenndur eldstum og smijum L'Anse aux MeadowsNfundnalandi.

Average of 13 charcoal samples from LAnse aux Meadows according to Nydal 1989
Klappi myndina me msinni til a sj grafistrra.

Fjldigeislakolsaldursgreininga hafa veri gerar efnivii fr L'Anse aux Meadows sanReidar Nydal greindi fyrstur sni aan.Niurstur eirra sna, svo ekki er um a villast, abygg norrnna manna, og jafnframt helsta bsetan stanum, var 11. ld.,en ekki 10. og 11.ld eins og Adolf skrifar. Viurinn, sem greindur hefur veri,er kannski fr 10. ld, en hann hefur vitaskuld einhvern eiginaldur egar hann erfelldur og notaurtil a elda me og til kolagerar vi jrnsmar.

Eins hafa au A.M. Davis, J.H., McAndrews og Birgitta Wallace gefi t athyglisvera skrslu tmaritinu Geoarchaeologogy (1988), ar sem einnig er komi inn geislakolsaldursgreiningar sem gerar voru Noregi og annars staar snum fr L'Anse aux Meadows (sj hr) .

Ein athyglisverasta greiningin sem g hef sgera efnivii fr rannsknunum L'Anse aux Meadows eru jaspissteinum fr Grnlandi ogslandi og sem Kevin P. Smith hefur greint. Kevin, sem hefur rannsaka fornleifar slandi, tt a bandarskir kollegar hans hafihatrammlega reynt a komast veg fyrira snum tma (meira um sklmldsar hr Fornleifi), hefur snt okkur a norrnir bsetar Nfundnalandium 1000 e. kr. hafivissulega veri fr slandi og Grnlandi. eir tku me sr jaspissteina fr heimahgunum (sj hr) til a nota lkt og tinnu til a sl eld eldjrn (eldstl).Miki hefi n veri gaman ef Kristjn hefi lifa lengur og hefi heyrt a. a hefi rugglegaslegi "efasemdamanninn".

*

A lokum verur maur einfaldlega a hrsa nnu Leplar fyrir fallega hnnun bkinni eins og g geri egar g skrifai ritdm um bkina Mannvist, en ar bar hn einnig byrg tlitinu eirri bk.

------

Titill: Kristjn Eldjrn 2012. Vnlandsdagbk. [Bkin er gefin t samvinnu vi jminjasafn slands og Fornleifastofnun slands]. Forlagi. Reykjavk.

6 grafskeiar

Einkunn: 6grafskeiar, rtt fyrir nuddi og kvartanir slenskum tttakendum me heimr L'Anse aux Meadows sumari 1962. 6 grafskeiar, danskar, verur hsta einkunnsem han frverur gefinfyrir n ritsem Fornleifur les ea fr send - ea nennir a skrifa um.


Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband