Frsluflokkur: Sagnfri

Ftkleg minningaror um meistara r Skgum

rur Tmasson 3

rur Tmasson var maur sem seint gleymist samferamnnum snum, og a verur aeins endurtekning a fara t slma, ar sem svo margir hafa smu sgu a segja af ngjulegri komu sinni a Skgum; ar sem eir geta lst v hvernig rur gat veri me remur hpum mismunandi stum byggasafninu einu.

g kynntist eldhuganum ri Tmassyni fyrst egar Kristjn Eldjrn reddai mr sumarvinnu vi fornleifarannsknina a Struborg undir Eyjafjllum. Kristjn heyri af v banka Reykjavk vori 1981, a g hefi ekki geta fengi neina vinnu frunum. Eldjrn hringdi Mjll Snsdttur, sem hafi sem betur fer laust plss. egar vinnan bjarhlnum forna hfst, kom fljtt ljs a Straborg og rur voru askiljanlegar strir.

Enginn gat veri vafa um a rur elskai a sem hann geri Skgum og a fkk flk til a dst af honum. En vistarf hans var miklu meira en safni. Strf hans sem kennara voru rmu og samvinna hans vi Kristjn Eldjrn vi ger jhttaspurningalista jminjasafns slands byrjun 7. ratugar sustu aldar var strvirki sem margir njta gs af n og um kominn tma. a starf verur ekki endurteki.

rur sndi eirri fornleifanmu, sem rstirnar a Straborg voru, meiri viringu en eir sem stjrnuu fornleifamlum slandi. Brennandi hugi hans Struborg sndi sig sast fyrra, egar gir menn gfur t greinasafn eftir r um Struborgafundi tilefni af 100 ra afmli fraularins Skgum.

A mati Fornleifs geta menn veri fornleifafringar eir grafi ekki. a er vitaskuld gott a tengja etta tvennt saman og fgtum tilvikum ykir mr elilegt a kalla menn fornleifafringa, eir hafi ekki numi frin ea grafi upp rst. A mnu mati er einn fremsti nlifandi fornleifafringa landsins rur Tmasson Skgum. Honum hefur tekist a gera fortina vinslli en mrgum fornleifafringnum me meistarabrf upp vasann (Sj hr).

Sast egar g kom vi Skgum og hitti r var ri 2016. Hann tk konunglega mti mr og feraflgum mnum tveimur, Einari Jnssyni (frfluttum Skgarmanni) og Kristjni Sveinssyni. Vi vorum eins konar Gullskipsfer n ess a nota radar, flugvlar ea srfjrveitingu fr slenska rkinu til a grafa upp skan togara. Skgarsafn geymir einn helsta fjrsjinn r skipinu sem er merkilegri en mynda gull og geimsteinar (sj hrna) sem vintramenn og glpa me gullglampa augum langar a finna. Frimenn voru vallt velkomnir a leita sarp rar og njta visku hans, og komu ekki a tmum kofanum.

g fri ri bk eftir mig, grein og nokkur bl fr 19. ld a gjf, en rur leysti mig t me einum af snum merku bkum. ngja gamla mannsins yfir heimskninni skein t r frum augum hans og kef hans vi a mila og fra var engu minni en 36 rum fyrr, er hann tk fyrst mtum ungum fornleifafrinema Skgum me pomp ogprakt og af einstakri gestrisni. naut hann astoar systur sinnar, Gurnar og eiginmanns hennar, sem teki hafa mti fum gestinum kaffibo og mat heimili eirra og rar Skgum.

rur hj og reisti sr sinn glsilega bautastein sjlfur undir hinum fornu, grnu sjvarklettunum Skgum. Hann geta allir fari og skoa. vistarf hans var engu lkt. Geri arir betur. g votta astandendum hans sam mna sorginni, en gar minningar lsa allt tengt ri.

_or_ur_tomasson


Kosningasvindl og kosningasvik

Umslag lafs Ragnarssonar

Lri er afar vandmefarin str. Sumir fatta aldrei hva li er - jafnvel heilu rkin. Lengi hefur veri vita a kosningarlofor eru flest brotin.Stjrnmlamenn segja eitt en gera oftast anna. Lri breytir ekki endilega eli mannsins, en samt sttum vi okkur vi lygara lggjafaringi landsins. tt hellisbans, sem fyrstur laug, hefur haldi vldum san a fyrstu sannindin flugu yfir hlareldinn.

tt kosningasvik su rugglega lkleg slandi, er samt til flk sem bst vi v versta rum; t.d. stjrnmlamenn sem telja 7 kosningasela mun flokkum geta veri svik ea handvmm eirra sem vinna vi talningu.

Endurtalning Suurkjrdmi leiddi sem betur fer anna ljs. En jfar halda hvern mann stela er gmul en g greining.

Mefer kjrggnum er lst lgum, en samt virist ri erfitt fyrir kjrstjrnir a fylgja essum lgum. a arf ekki a vera tilraun til kosningasvika, heldur gamall og gildur slaskapur og afdalahttur.

Fyrir nokkrum rum var allt einu hgt a kaupa 30-40 ra gmul umslg utan afutankjrstaaatkvaselum slendinga erlendis Frmerkjaslum erlendis (Sj hr). Slkum ggnum tti fyrir lngu a hafa veri eytt.

grein minni um mli og umslgin sem g keypti sum, velti g fyrir mr hugsanlegum atburarrsum. Sama hva gerist, brugust kosningastjrnir og au embtti sem su um kosningar fyrr tmum. Einhver frmerkjasafnararotta komst umslg sem tilheyru kjsendum. Rottan kom eim ver. Ea var atburarrsin ruvsi?

Umslag Matthildar Steinsdttur 1991

eitt af umslgunum (sj efst), sem g keypti, sem hafi veri sent af slenskum farmanni, sem var staddur Aenu, v hann sigldi erlendu skipi. Einhver hj Kjrstjrninni hefur skrifa bkstafinn D me blanti bakhli ysta umslagsins sem sent var fr Aenu. Lklegt er a starfsmaur kjrstjrnar sem opnai umslagi slandi hafi forflokka atkvin eftir a hann hafi opna innra umslagi me kosningaselinum.

En hvernig st v a starfsmaur kjrstjrnar fr me umslg heim og setti au slu? a er er illa skiljanlegt, nema ef strir brestir hafi veri starfsemi kjrstjrnanna og sslumannsembttanna. Lri er vandmefari landi, ar sem lg eru stundum ltils viri.

Yfirvaldi slandi okkar tmum hefur ekki tali stu til a rannsaka ea tj sig um fund minn kjrumslgum sem til slu voru (og eru) erlendum frmerkjaslum, enda kosningarnar sem um rir um gar gengnar fyrir lngu. En au umslg sna, a brotalamir hafa veri tlkun kosningalaga slandi.

Fussusvei.


1) sland vex alltaf augum slendinga

Untitled-TrueColor-01

Stundum arf a sna sjnaukum slendinga alveg vi til a f smilega raunhfa mynd af slenskri atburarrs, og ann htt minnka r hir og ofurstr sem skoanir,umra og mat nr oft slandi - og a sjaldan vegna jernisrembu, naflaskounar ea minnimttarkenndar hj strum hluta landsmanna.

g talai einu sinni vi hollenska konu prfessors Bretlandseyjum, sem stundai norrn fri. Hn kvartai vi mig a fyrra bragi yfir slendingum sem henni fannst ekki geta tala um neitt anna en sjlfa sig. Hn gladdist egar g sagist vera smu skoun og hn. Henni hafi einu sinni veri boi veislu slenska sendirinu, ea voru a snittur og hanastl. a var henni "olandi", v slendingarnir vildu um ekkert anna tala en sland og slendinga. ahvarflai a henni a etta gti veri vegna ess a slendingar vru ekki enn ngu miklir heimsborgarar, en svo uppgtvai hn loks a meini var eintm sjlfsngja.

Eru slendingar ekki enn ornir sjlfsttt flk?

Undarleg rimma fer n fram Morgunblainu milli Bjrns Bjarnasonar og lnu Kjerlf orvarardttur. Sast svarai Bjrn bloggi snu (sjhr). En bi gtu au grtt tluvert v a f srkennslu heimildarni.

Rimma essi, sem n fjallar ori um smatrii bk lnu Kjerlf orvarardttur - inn heilaga Halldr Laxness - er erkigott dmi um ann jarsjkdm slendinga, egar eir sj sjlfa sig miri hringiu heimsstjrnmlanna, vi bor heimsfrgra manna, og jafnvel sleikjandi sig upp vi prfessora kennarastofu Oxford hr um ri. Anna or yfir etta er veruleikafirring. Menn hringsluu og bkuu pnnukkur til a komast ryggisr S og heimsttu eitt sumar moringjann Assad Srlandi eim tilgangi. i er ekki enn fari af mnnum, v s sem n situr hsti utanrkisruneytisins tlar vst a leika sama leikinn og Ingibjrg Slrn Gsladttir, sem tlai sr a leysa allar deilur fyrir botni Mijararhafs og koma annig heimsfrii.

Eiginnfnin Bjrk og jafnvel Vigds, svo og hugtaki Saga eru raun einu slensku orin sem menn lta sig vara ti heimi. Sumir klmast Eyjafjallajokel.

Allir arir en Bjrk og Vigds eru einungis "heimsfrgir" slandi og Hfi-House er timburkofi jari inaarhverfis, nema hfi slendinga. ar breyttist heimssagan, ef dma m t fr skoun sumra slendinga. Hfi var aldrei anna en svismynd heimssgunnar og a litlu leyti: etta var bara hs ar sem fangafundur var haldinn roki og rigningu. En sland var hvta hsi a hll friar. Hvergi nema slandi leikur etta hs anna eins hlutverk.

Svo, now its Laxness again.

laxness desk

Vissulega var Laxness mikill rithfundur. Hann hlaut fjandakorni Nbelsverlaunin.

En ar fyrir utan er ekking umheimsins essum manni afar takmrku. Drm sala bk Halldrs Gumundssonar um Laxness Danmrku snir a vissan htt. 800 bls. dorantur um slenskt skld 20. ld verur aldrei metslubk landi ar sem sumt flk er enn lst og einkum eigin sgu.

J, rimma Bjrns og lnu er harla hjktleg:

lna hefur skrifar og gefi t ritger sem ber hinn mikla titil Spegill fyrir Skuggabaldur: Atvinnubann og misbeiting valds. tt lna fari ansi va bk sinni, en mest r einu anna, annig a oft r veri margar hlfkvenar vsur, er bkin fyrst og fremst plitsk deila frekar en heimildarit, a henni s a finna heimildaskr.

deila Sjlfstisflokkinn, sem og ara fyrirgreisluflokka, eiga vitaskuld fullan rtt sr. Plitk slandi var lengi v marki brennd a hn var llum svium hreinrktu sveitastjrnarplitk, og varplitk Sjlfstisflokksins engin undantekning v allt fram 9. ratug 20. aldar, ar sem flokkurinn var allra flokka lengst vi vld og gat komi snum fyrir og ota snum tota, sem er hins vegar afar forn slenskur siur eirra sem vldin hafa.

Vi getum frast yfir v dag, n egar vi erum orin svo g og simenntu, en maur arf a vera smilega sguljs til a gera sr ekki grein fyrir v a arir flokkar stunduu einnig sama leik og haldi. Reyndar var a Sjlfstisflokkurinn sem braut t af venju og fr tmabili a ra alls kyns villinga me httulegarstjrnmlaskoanir stur, eir vru langt fr v a vera verkfri flokksins og aan a sur starfi snu vaxnir.

En egar lna svissar yfir Laxnessolgu kveri snu vera menn a fara a vara sig. lna tnir til tilgtuna um a Laxness hafi veri settur kaldan klaka af bkaforlaginu sem gefi hafi t bk hans Sjlfsttt Flk Bandarkjunum; og Bjarni Ben a hafa stai bak vi a Atmstin kmi ekki t. ess vegna er Bjrn Bjarnason vntanlega kominn vaktina - til a vernda heiur pabba sns, en einnig til a leirtta leiar villur hj lnu.

lna dregur fram tv brf sem ur hafa veri nefnd af Ingu Dru Bjrnsdttur og af Halldri Gumundssyni. Brfin sna huga Bjarna Bens v a f upplsingar um dollaratekjur Laxness af bkinni til a sna slendingum a etta ssalska skld stingi undan skatti.

Inga Dra Bjrnsdttir kemst a eirri makalausu niurstu, a brf Bjarna og agerir stjrnvalda BNA hafi valdi v a FBI setti pressu Alfred A. Knopf forlagi New York, annig a a kva ekki a birta Atmstina kjlfari "metslubkinni" Independent People. Samkvmt essari Grusagnfri, semstenst ekki skoun, tti J. Edgar Hoover a hafa rst forlagi til ess a thsa Laxness og a vegnastjrnmlaskoana hans.

danskri tgfu Laxness-bkar Halldrs Gumundssonar, ar sem g gegndi v merka hlutverki a f hugmynd a hnnum kpu bkarinn (sj hr) og sj um lista yfir ritverk Laxness, kemur greinilega fram, a haft var samband vi J. Edgar Hoover.

ar sem g ekki slenska ger Laxness-bkar Halldrs Gumundssonar, leyfi g mr a hafa eftir honum dnsku, a sem hann skrifar um brfaskrifin ar sem Bjarni Ben vildi me hjlp Trimble sendiherra BNA slandi f upplsingar um dollarareikninga Laxness utanrkisruneytinu Washington, svo hgt vri a vna stuningsmann slenskra ssalista um grgi og skattsvik. Halldr Gumundsson ritar:

Trimbles overordnede i Washington reagerede med forsigtighed p hans iver, men udenrigsministeriet sendte dog hans anmodning videre til FBI, og i september 1947 skrev dens chef, J. Edgar Hoover, til sine medarbejdere i New York, om man ikke diskret kunne undersge Knops betalinger til Laxness. Det blev ikke til noget, men State Department skrev til skattemyndighederne om efterret, og de blev bedt om at undersge Alfred Knopfs indbetalinger. I november var Trimble blevet temmelig utlmodig, og han skrev i et telegram til USA, at det hastede for den islandske udenrigsminister at f oplysningerne "i lyset af de intensiverede angreb, som Laxness retter mod regeringen for dens USA-venlige kurs og p grund af den mulighed, at det formentlig er Laxness som finansierer Den Patriotiske Forening [skring Fornleifs: jvarnarflagi], som atter har pbegyndt sin virksomhed." Men han fik det svar, at der ikke var blevet overfrt penge fra Knopf til Laxness i 1946, at man man mtte vente et helt r, fr der forel en opgrelse for 1947, og at der ikke ville blive gjort mere ved sagen forelbig. Derved blev undersgelsen forelbig lagt p hylden.

Sar, ea mars 1948 komst William Trimble loks upplsingar hj skattayfirvldum Vestanhafs sem sndu a Laxness hefi fengi greislu fr Knopf, 24.000 dali, en einnig kom greinilega ljs a 21.000 dalir af eirri greislu vru enn inni reikningi Laxness banka Manhattan. Laxness hafi v ekki borga fyrir kommnistarur me fjrmagni fyrir tgfu Sjlfsts flks Bandarkjunum eins og Sjlfstismenn mynduu sr. Og etta var vel fyrir daga sakana um Rssagull.

Laxness greiddi lka skatta

ma 1946 sendi bandarska utanrkisruneyti William Trimble aftur afar neikvar frttir. Laxness, ea tgfufyrirtki hans, hfu greinilega greitt alla nausynlega skatta BNA af tekjum hans. En skatturinn arf ekki a hafa veri nema smupph mia vi prsentustig skatta slandi dag og .

17_-_Bjarni_r__ir_vi__Eisenhower_yfirhersh_f_ingja_NATO__ri__1951_-_Lj_smyndari_P_tur_Thomsen_-_Einkaskjalasafn_Bjarna_BenediktssonarBjarni Benediktsson me Eisenhower sem staldrai vi slandi veturinn 1951. Danskur sendiherra, samtmamaur hans, bar honum afar illa sguna og taldi manninntreggfaan afturhaldssegg, en arir eins og amma mn, sem var me honum barnaskla, ar sem menntun flestra kvenna stvaist eim tma, tldu hann til drlinga, v hann var svo "gfaur" og "rtti alltaf upp bar hendur" egar kennarinn spuri um eitthva. Hvernig hann fkk flugu hausinn, a Laxness borgai fyrir starfsemi ssalista slandi, verur seint svara - en a lsir ekki gfulegri rkhugsun.

Herfer Bjarna Ben og vina hans misheppnaist algjrlega. Str, frg og eli skldsins hafi vaxi essum mnnum mjg svo augum.

Og egar allt kom til alls var Laxness heldur aldrei strangur hugsjnamaur. Hann vildi eins og allir njta eirra vaxta sem hann hafi rkta me vinnu sinni og list. Vi sjum t.d. feralagi hans til Berlnar ri 1936, a hann fr fer fyrst og fremst til a bjarga tekjum snum, ekki vegna ess a banna tti bkur hans vegna meint illmlis hans um skaland eins og haldi hefur veri fram sar og af Laxness sjlfum. Laxness tti erfileikum a f tekjur snar fr skalandi, v fyrirtki, sem gaf verk hans t. hafi a mestu veri eigu gyinga, og au hafi veri sett hft (sjhr). Hannesi HlmsteiniGissurarsyni m segja til hrss, a hann kom eim feraupplsingum a einni af bkum snu um Laxness (eftir a hafa s upplsingarnar fyrrnefndu bloggi mnu. Hins vegar hafi Halldr Gumundsson ekki upp v, og er hann me afar furulega og undirbygga skringu samningum Laxness vi dnsk og sk tgfufyrirtki.

knopf

Merki Alfred A. Knopf tgfunnar.

lna orvarardttir notar einstaklega gagnrnin skrif dr. Ingu Dru Bjrnsdttur Kalifornu, sem heldur v fram a Independent People tgfu Forlagsins Alfred A. Knopf hafi veri metslubk og a vileitni Bjarna Ben hafi veri a sna a skldi borgai fyrir "kommnistarur" slandi r eign vasa og a hann hafi sannfrt J. Edgar Hoovers um a koma vef fyrir a hafi Atmstin kmi t hj Alfred A. Knopf BNA .

Hfum a sem rttara reynist: Bkin Independent People, ingin Sjlfstu Flki, var valin Book of the Month Club sem var bkaklbbur sem var stofnaur af auglsingafyrirtki. Bkur mnaarins hj Book of the Month Club voru valdar mnaarlega af frekar fmennu dmarapaneli. Bkin var talin lkleg til slu, en a var mat dmaranna en ekki kaupenda. Bkin Independent People bandarskri tgfunni fr 1946 var v aldrei metslubk. Harla lleg sagnfri hj lnu Kjerlf orvarardttur.

Brfaskrif Bjarna Bens, sem leitai eftir upplsingum um aufi Laxness sem hann taldi ll fara "kommnistarur", voru aeinsrotinnboruleg afskipti slensk stjrnmlamanns, sem ofmetnast hafi stu sinni. Enau ollu v ekki a Alfred L. Knopf var neyddur til ess a gefa ekki t Atmstina, lkt og lna apar upp eftir Ingu Dru Bjrnsdttur. Sjlfsttt flk var einfaldlega aldrei metslubk Bandarkjunum. slenska skldi hafi vaxi augum manna. Hann borgai fyrirstjrnmlarur af tekjum snum og menn tldu greinilega lengi a s skun tengdist v a menn reyndu a koma veg fyrir tgfu bka hans.

En vitleysan fr svo vngi eins og msj hr.

new-knopf

Blanche og Alfred Knopf. Kannski lkai henni ekki stll Laxness og kom annig veg fyrir a Atmstin yri gefin t. Engin heimild er til fyrir v a J. Edgar Hoover hafi beitt rstingi Knopf-hjnin.

ess ber einnig a geta, a allsrandi tgfudmari A.L. Knopf var kona hans, Blanche (fdd Wolf). Hn bar betra skynbrag bkmenntir en Alfred. Alfred hafi fyrst og fremst peningavit. Vita er a FBI reyndi a hafa afskipti af bkavali Blanche Knopf, en oftast kom a fyrir ekki. Hn andaist ri 1966. egar eiginmaurinn andaist 9. ratug sustu aldar, voru afskipti FBI borin undir son eirra Alfred Knopf jr.

egar Knopf jr. heyri a FBI og illfygli og gyingahatarinn Hoover hefi haldi skr um fyrirtki foreldra sinna, og haft a undir eftirliti, sagi hann etta um fur sinn:

"He was the quintessential capitalist, but he published anybody he thought was worth publishing. He paid no attention to what their politics were."(heimild)

M vera a slkt s erfitt a skilja landi ar sem klkuskapur og tterni hefur lengi veri a mikilvgasta til a rsa til metora. Vera kann a vegna essa klkusamflags hafi Bjrk, Vigds og Saga veri a eina sem komst spjld sgunnar raun, j og ef til vill hann Snorri "norski". Og ess ber a geta a Laxness er ekki nefndur nafn Knopf-skr Hoovers. Heimurinn er nefnilega str og slendingar fyrst og fremst merkilegastir heima hj sjlfum sr.

slendingar eru samt gtasta j og upp til hpa gott flk, en misjafn sauur er oft smu hjr, eins og alls staar byggu bli.

800px-Director_Hoover_1940_Office

Mr finnst persnulega mjg ltill munur annars vegar v fasska Loyality check sem J. EdgarHoover beitti gegn eim sem grunair voru um kommnisma ea fyrir a vera "andstingar rkisins", og hins vegar eirri rttu slendinga a setja menn plitskan bs og byggja a aeins einhverju undirbyggu kjafti orpi hjara veraldar. John Edgar Hoover hefi lklega ori gur og gegn slendingur framvararsveit sama hvaa flokks sem vri vi stjrnvlin.

jnslund sumra manna er hafin yfir hugsjnir. Kjlturakkaeli er v miur bara sumu flki bl bori.

sigurdur_thorarinsson

Sjlfstisflokkurinn kom vitaskuld einnig upp kerfi um tma, sem satt best a segja lktist mest stjrnkerfi Austur-Evrpurkjum, sem eir hrddust sjlfir einna mest fyrir utan allar veislurnar sem eir sttu rssneska sendirinu.

Flokkurinn, ea lgregluyfirvld stjrnartmabili flokksins, lgust svo lgt a lta rannsaka slenska menntamenn erlendum lndum. T.d. hfu einhverjir "slensku leynijnustunni" sem suma menn hefur svo sem dreymt um endurreisn sari rum, samband vi Spo Svj. Ba eitthvert yfirvald slandi snsku leynijnustuna um a fylgjast me slendingum - t.d. stjrnmlalega algjrlega meinlausum manni eins og Siguri rarinssyni. Meira um a fyrir jlin. Og j a tkst ekki a brenna allt ruslatunnu eins eirra ltilmenna sem stunduu jnustu a njsna um landsmenn sna fyrir valdamenn. Sagan af rannskninni Siguri er ekki me gtri bk Guna forseta, vinir Rkisins, en hefi smt sr vel henni; svo lesendur Fornleifs geta fari a hlakka til jlanna. au vera vafalaust rau r.

Kalda stri var mjg sjkt tmabil og v verur ekki neita af sagnfringum Sjlfstisflokksins, a saga flokksins var ekki fgur eim tma.Bjrn Bjarnason verur a kyngja v - nema a hann hafi eitthva a fela.


slenskir lyflknar, sjklingar og sjmenn Amsterdam 17. og 18. ld

Rembrandt_-_The_Anatomy_Lesson_of_Dr_Nicolaes_Tulp 1

Fornleifur birti fyrir tpum remur rum pistil um Vsa-Gsla, Gsla Magnsson (1621-1696), sem stundai nm Leiden Hollandi. San hef g ori margs vsari og get til a mynda upplst a Gsli innritaist hsklann Leiden ann 13. aprl ri 1643. skrm hsklans stendur

Gislaus Magnus, yslandus, annos natus 20, studiosus medicinae, op Rapenburg apud Jacubum Winckel”.

Cogito ergo sum

descartes

Draumrar ea skhyggja slenskra srfringa ( essu tilfelli heimsspekinga), um a Gsli hafi hitt heimsspekinginn Rene Descartes Leiden, ea jafnvel seti hj honum tma hsklanum ar, hafa einnig reynst vera t htt. Slkar vangaveltur sna best leiu stareynd a slenskir hsklamenn sem leggja stund ri flu, sem sjlfu sr tti a framkalla lgmarks vrn gagnvart bbiljum, eiga n ori erfitt me a lesa sr til gagns latnu. Einnig snir etta a hi langstta er enn tsku slandi og er a vtkur vandi sem herjar arar greinar en heimsspekinga. Menn hugsa ekki lengur en stunda stainn yfirlsingar.

brfi Ole Worm, hins danska lrimeistara margra slendinga, til Gsla Magnssonar, ritar Worm aeins etta:

"ef hefur frttir af hverju vi gtum tt von varandi heimsspeki Descartes, lttu vita."

essi setning ir ekki a Gsli hafi ekkt Descartes, og enn sur a hann hafi stt tma hj honum, og engar heimildir hfum vi fyrir v a hann hafi lti Worm vita nokkurn skapaan hlut.

a eina sem tengir okkar vsa-Gsla og Descartes saman var, a eir bjuggu vi sama dki (gracht) Leiden, Rapensburger gracht, ar sem Gsli bj hj ( hsi) Jacobs Winckels og Descartes nmer 21.

Allt anna varandi samskipti Gsla vi Descartes eru draumrar slenskra rkisrekinna heimsspekinga kostna slenskra skattgreienda. essi tengin manna Vsa-Gsla vi Descartes minnir dlti grobb plitskum uppskafningum slandi sem telja slendingum a til hrss a eir hafi hugsanlega bora sama veitingasta og Hitler, svo teki s nrtktdmi.

Samkvmt skr hsklans Leiden lagi Gsli stund einhvers konar lknisfri, lklega aeins lyflkningar, og finnst mr a snu merkilegra en hugsanleg tengsl vi Descartes sem byggja bgri latnukunnttu og varasmum vangaveltum.

1132-jan_steen-fish_market_leyden-1646 lilleFiskmarkaurinn Leiden um a leyti sem orkell Arngrmsson bj borginni. Jan Steen mlai.

Thorchillus Arnegrimi Melstadius

Annar slendingur Leiden 17. ld, engu sur merkilegri en Vsi-Gsli, var orkell Arngrmsson fr Melsta, ea Thorchillus Arnegrimi Melstadius eins og hann er frur inn bkur vi skrningu hsklann Leiden.

orkell komst sem betur fer aldrei nlgt Descartes, svo slenskir afdalaheimsspekingar geta ekki hlja sr yfir slkum tengslum jernisminnimttarkennd sinni. En hann var sonur Arngrms lra, sem ekki var sur merkilegur en Descartes, en fyrir slendinga. Svo orkatli kippti kyni. Margir halda v fram a orkell hafi veri fyrsti slendingurinn sem lri einhvers konar lknisfri eftir a forfair minn Hrafn Sveinbjarnarson (1166?-1213) nam lkningalist talu 12. ld. En n vera menn a kyngja eirri stareynd a Gsli Magnsson stti tma lknisfri Leiden undan orkatli Arngrmssyni. a kemur fram skrningarggnum um Gsla (sj efst).

Hins vegar hfum vi af v reianlegar heimildir, a orkell starfai sem lknir stuttan tma Hollandi, a hafi aeins veri brot r ri ea ar um bil. ri 1652 vitjai hann nokkurra sjklinga Amsterdam, sem hann lsti lkningaskr sinni latnu, sem er til sari alda afritum sem lngu sar var gefin t ri 1949 me titlinumLKNINGAR - Curationes af Vilmundi Jnssyni landlkni.

Lsingu lkningu slenskum sjmanni Amsterdam var lst eftirfarandi htt:

Amsterdam, Anno 1652

Lkning III

Sjmaur a nafni Bogi (Boge) Finnsson (Finneson), veikur af Iliaca Passio [sking smrmum skum E-coli gerla a v er tali er]. [Hann] hafi ekki haft hgir 10 daga, og haft vivarandi unga verki undir nafla me hita. Um kvldi fyrirskipai geftirfarandi hgarlyf:

Lnola (Oleum Lini) 8 nsur

Klkvint (Trohiscorum alhandali) hlfnnur nsa*[Vibt Fornleifs: ess m geta fyrir sem eru mlingamenn a ein hollensk lyfjansa sem stundum var skilgreind me essu tkniScreenshot_2020-11-07 Stjrnbor - Bloggfrsla 17, ld svarai til 31.103 ntmagramma]. etta er soi vgt saman, og er hgarlyfi tilbi. a var gefi [sjklingnum], sem fkk miklar og fjlbreyttar hgir. Um morguninn fyrirskipai g, a teki vri bl af mijum hgri handlegg sjklingsins, en samt heilandi mtti slarinnar og skammti af styrkjandi fi, fkk g hann aftur ftur.

orkell lsir einnig lkningu Kristnu Ltingsdttur (Christina Litinga) Amsterdam, sem og einni sannri meyju (giftri) Chatarinu Johannis. Katrnu Jnsdttur, sem vi vitum ekki me vissu hvort hafi veri slensk, a s lklegt.

Mikill fjldi Dana og Normanna bj Amsterdam 17. ld. Njustu rannsknir veru Dana borginni benda til ess a 17 og 18 ld hafi bi a minnsta kosti 15-20.000 Danir i borginni. Danskir/Norskir karlar sem settust ar a stunduu sjmennsku af msu tagi, mean konurnar sem samkvmt sknarlistum voru um 40% eirra sem fr Danmrku fru jnustustlkur ea vottakonur, og voru r oftast giftar er r komu til Niurlanda. Flk sem kom til Hollands fr Danska konungsrkinu var verkalur heimsborginni Amsterdam - vinnuafl sem vantai tilfinnanlega alla 17 ldina umsvifamiklu Hollandi. Vegna srrar ftktar stunduu mjg margar konur fr Danmrku og Noregi vndi hafnarhverfum borgarinnar. Vndishs voru fjlmrg Amsterdam og fjldi danskra kvenna sem ar starfai var mjg mikill samkvmt njustu rannsknum, sem m.a. komu fram grein sem sett var fram vinnufundi vi hsklann insvum fyrra, ar sem g og dr. Ragnar Edvardsson tkum tt.

douMlverk eftir Gerrit Dou fr 1655. jnustustlka glugga.

Hvort slenskar konur, sem einn ea annan htt lentu Hollandi, hafi fengi ea vali smu rlg og kynsystur eirra fr Danmrku og Noregi, skal sagt lta. Flk fr Skandnavu bj ftkari hafnarhverfum borgarinnar, ar sem simenningin var lgu plani samkvmt velmegandi kaptalistum borgarinnar.

Kirkjuhald Dana og Normanna Amsterdam orkai tvmlis meal Hollendinga og ltu Norurlandajirnar illa egar eim ttilterska kirkjan Hollandi hundsa sig og ltilsvira. ur en egnar r Danska rkinu stofnuu sna eigin kirkju um tma lok 17. aldar,(en hn var til a byrja me tveimur pakkhsum), ltu eir heimamenn oft heyra ngju sna. Lsing er til v a Danir og Normenn hafi hent samankuluum mium hollensks mehjlpara kirkjunnar sem innihalda ttu skir um bnir. Mehjlparinn kvartai vi yfirboara sna yfir v a miunum vri kasta hann fr svlum kirkjunnar og a miarnirinnihldu skammaryri ogklmyri alls konar - sta ska um frmar bnir. Lklegt verur a teljast a slendingar hafi stt kirkjur konungsrkis sns lkt og arir og lti illa lka, eins og eim einum er lagi.

slenskir sjmenn Hollandi 17. og 18. ld

17th_century_plaque_to_Dutch_East_India_Company_(VOC),_Hoorn

Gar heimildir eru til um msa slenska sjmenn sem unnu Hollandi og voru siglingum 17. og einkum 18. ld. r eru a finna listum Austur-indska Verslunarflagsins VOC (Vereenigde Oostindische Compagnie), en skipum flagsins unnu slendingar. eir voru aeins nefndir til sgunnar, er eir du framandi lndum, ea af slysfrum um bor skipum VOC.

Fyrir rmum tveimur ratugum san gaukai hollenskur sagnfringur a hinum gta og afkastamikla sagnfringi Jni . r nfnunum tveimur slendingum sem voru jnustu VOC. Ritai Jn ltillega um grein sem birtist erlendu riti ri 1998.

g grf dpra en Jn og kollega hans og hr fyrir nean er listi sem g hef teki saman r skrslum VOC skjalasfnum Hollandi. Ekki er lklegt a einhverjir eirra slensku sjmanna sem frust jnustu VOC hafi bi Amsterdam, egar eir voru ekki sj.

VV slendingar hj VOC

Skr unnin af Vilhjlmi Erni Vilhjlmssyni r skjalasafni VOC.

Lfi var erfitt fyrir suma Gullld annarra. Kaptalisminn blmstrai og ftktin takt vi hann. Nrinn hr fyrir nean, sem Rembrandt mlai, gti v vel hafa veri af slendingi sem d ftkt erlendri strborg.Rembrandt_-_The_Anatomy_Lesson_of_Dr_Nicolaes_Tulp 2Dr. Nicolaes Tulp kryfur (Sj alt mlverki efst). Sem yfirlknir Amsterdamborgar hefur hann hugsanlega gefi orkatli leyfi til a stunda lyflkningar um skei borginni. En slkt leyfi hef g ekki fundi.Mlverk mla af Leidenbanum Rembrandt ri 1632, er hann var fyrir lngu fluttur til Amsterdam.

Eftir skamma dvl Amsterdam stundai Keli nm og lkningar Kaupmannahfn - en settist loks a Grum lftanesi, fingarsta fur sns. ar fkk orkell brau og hlt einhverjum mli fram lkningum snum til viloka.

reianleiki slenskra ttfringa

Ef athugu eru nfn eirra slendina sem orkell Arngrmsson lknai, og smuleiis nfn slendinga sem frust jnustu VOC, verur enn einu sinni ljst a ttfrsla slendinga a 17. og jafnvel 18. ld er miki til uppspuni og skhyggja. Vitneskja manna um slendinga essum ldum er eins og slitrtt net. g hef tt erfitt me a finna sem nefndir eru sem sjklingar orkels ea slensku sjmennina Hollandi leitarvl ttfringa sem ber nafni slendingabk. En vi ru bjst maur svo sem heldur ekki.


sjna konungs

Christian VI c

a verur vst aldrei hgt a halda v fram a sjna Kristjns 6. Danakonungs hafi veri gurfgur. Blessaur maurinn var svo heppinn a eiga fur, Fririk 4. (sjhr tmaritinu Skalk;6, 2015) sem einnig var venju frur.

Fririk 4. var afsprengi mjg svo skyldleikarktarar fjlskyldu,Aldinborgaranna (Hustet Oldenburg). Kona Fririks, var sk aalskona, Louise af Mecklenburg-Gstrow, var einnig smilega heimarktu. a var v a fara eins og a fr me Kristjn sjtta, sem sat konungsstli fr 1730 til 1746.

Ekki var drottning Kristjns, Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach minna spes. Dnsku hallirnar voru annig hans stjrnart fullar af blndum og hhluum skm og flki sem tiplai um langa gangana og talai bjagaa sku, ef a rak ekki rkynju nef sn niur kaffibollann - og a ekki fyrir slysni.

Mannseide detalje

Kngur hlt sig mest heima, og vi hallir snar, og sst srasjaldan meal flsins. er vita a hann br sr skemmtifer til Noregs. Hann fr "fjallgngu" lkt og tveir forfeur hans. Kona hans og tengdamir voru bornar burarstl upp fjalli Mannseidet. mlverkinu nest vi essa frslu m lklega sj norskt landslag - en a getur lka tilefni dagsins veri slenskt, konungur hafi aldrei til slands komi - en a gti mlarinn hugsanlega hafa gert.

800px-Christian_6 detalje

Ekki jk konungur frg sna er hann innleiddi vistarbandi Danmrku ri 1733 eftir rsting fr sgrugum landalinum

Ljsmyndina efst tk ritstjri Fornleifs sumar Frederiksborgarhll Hillerd Sjlandi, sem dag hsir Nationalhistorisk Museum. etta er vaxmynd sem geymd er ar glerkassa. Mun hn hafa snt konunginn mjg sanngjarnan htt. Hann var me svokallaan Habsborgara-kjlka, reyndar vgt tilfelli af honum. Habsborgarakjammi, lsir sr miklu undirbiti og er hann ein af afleiingum skyldleikarktar meal kngaflks og aals Evrpu og var, sem ekki gat hugsa sr a kvnast niur fyrir sig og valdi stainn a leggjast ungar frnkur snar - ef frndurnir uru ekki fyrir barinu.

J hann var a sem danir kalla arveligt belastet. Kristjn 6. var einnig me furulegt nef, langt mjtt og bogi, sem nest endai eins konar goggi. Slk nef eru einnig afleiing eirrar ealselunnar semtkaist hrri lgum jflaganna fyrr ldum.

Kristjni 6. er lst sem hldrgum manni, jafnvel feimnum stundum og framfrnum. Hann var v ekkert lkur fur snum hva a varar. Stundum er tala um hann sem unglyndan og innhverfan. Hann var vel mevitaur um vald sitt og efldi a me msum rum. Hva sland varar var hann hjlendunni ekki allt of miki til ama. Hann var hreintrarstefnumaur (petisti) en petisminn haslai sr vll ltherismanum eim tma sem Kristjn var uppi.

slandi hafi hreintrarstefnan m.a. fr me sr lgfestingu ferminga. r uru fr og me 1736 skylda. En petisminn hans t var einnig til ess a glein hvarf r rki konungs. Kristjn lt banna allar skemmtanir sunnudgum og ri 1735 gaf hann t helgidagtilskipun ar sem kirkjuskn var skylda. Gapastokkur bei eirra sem brutu ll essi helgilg.

Hallarbyggingarog nnur arfa eysla til lystisemda konungs tmdi danska rkiskassann (sem kngsi stjrnai a vild). Kristjn konungur lagi v miki kapp a krefja tolla af llum eim sem sigldu um Eyrarsund, en ar fyrir utan stofnai hann selabanka, Kurantbankann sem var forveri Nationalbanken (danska Selabankans). Framleisla papprspeningum hfst, og jkst mjg lkt og stundum gerist egar verblga skapast og menn leika sr me nllin. a m slendingum vera kunnugt.

Nr llurgreind hegun og afbrigilegheit, nema fjallgngur, gerir knga vinsla eins og vi vitum r vintrum. Kristjn barist ekki vi skrmsli Fjllum, svo vgi fjallgngu hans var lti. Ugglaust var hann me svima alla leiina upp.

Christian_VI_med_tjener

Trrknin rak hann vafalaust til ess a halda rla.

Einhverja bnuspunkta fr Kristjn me skffukjammann hr lokin fyrir a vera fyrsti danski einvaldurinn um langt skei, sem ekki st endalausum strsrekstri. Hann tlai sr reyndar str vi Sva ri 1743, en s a sr er Rssar blnduu sr erfaml snsku krnunnar.

Muni , a flag er oft undir fgru skinni. En sj, var hann ekki lka rlahaldari, blvaur? Niur me hann og brennum sjnu hans a fyrirmyndband-arskrar hmenningar ...

800px-Christian_6


DET FRSTE TRN ER FUNDET

Taflan Miklaholti lille

Foto V.. Vilhjlmsson

Af Vilhjlmur rn Vilhjlmsson

Hvis denne beretning skal begynde nogetsteds, er det p trapperne uden p Vor Frelsers Kirkes trnspir, en sensommerdag i 1971. En far havde trukket sin 11-rige sn (forfatteren) med p en trnvandring p Christianshavn. Det var p denne mde at nrvrende forfatters sygelige angst for hjder opstod.

Det var da ogs en udfrielse fra disse trnminder, da offeret for trnvandringen for nogle r siden opdagede, hvorledes det frste og indtil nu ukendte trn og spir p Vor Frelsers Kirke havde set ud. Det var intet i stil med arkitektens Lauritz de Thurahs myteomspundne spir, som man pbegyndte bygningen af i 1749. Det stod frdigt i 1752 og har siden da skrmt livet af mange.

I 1967, nogle f r inden den skrkkelige trnbestigning, aflagde pastoren for den islandske folkekirkemenighed i Kbenhavn, Nationalmuseet et besg. Han medbragte et sorthvidt fotografi, som han gav til samlingerne. P fotografiet kunne man se en lille altertavle som har hngt i forskellige kirkebygninger i Miklaholt i Vestisland siden 1728. Dog bortset fra en periode i 1960erne, da altertavlen blev konserveret. I den forbindelse bad konservatoren den islandske prst i Kbenhavn om at tage fotografiet med til Kbenhavn for at se om eksperter kunne tilfje oplysninger med hensyn til proveniensen eller en eventuel kunstner til tavlen. Man var dog klar over at motivet for alterbilledet var Vor Frelsers Kirke.

VOR FRELSERS KIRKE I 1728

Fotografiet blev sirligt limet p et kort i 2. afdeling fotokartotek, hvor man tilfjede disse beskedne oplysninger: Altertavle i Miklaholti k., Island med fremstilling af Vor Frelsers k. malet ca 1690-96 af Hans Jrgen Drost? . Man legede benbart med tanken om at kunstneren som malede tavlen i Island kunne have vret Hans Jrgen Drost. Drost var en meget strre kunstner end altertavlemaleren, og selvom han ganske vist var aktiv ved udsmykning af kirken, efter at den blev bygget, har han intet haft med tavlens tilblivelse at gre. Tavlen blev derimod malet i 1728, sikkert af en amatrmaler p et lille vrksted i Kbenhavn. Den lille altertavle blev sandsynligvis bestilt derfra og doneret af prsten i Miklaholt, Ptur Einarsson (1694-1778) og hans hustru Kristn Sigurardttir, sdan som der oplyses i indskriften p selve tavlen. Pastor Einarsson blev immatrikuleret ved Kbenhavns Universitet i 1720, hvor han studerede teologi. Muligvis havde han srlige minder fra Christianshavn eller Vor Frelsers Kirke, og har derfor bestilt en scene derfra til tavlen hjemme i sin lille kirke og sogn i Miklaholt.

Da Danmarks Kirkers bind om Vor Frelsers kirke udkom i 1965, havde dets forfatter, kunsthistorikeren Jens Steensberg, kendskab til et tidligere spir, men ikke den ringeste anelse om, hvorledes det njagtigt havde set ud. Desvrre indgik fotografiet af altertavlen i Island for sent i Nationalmuseets registranter til at kunne bidrage til Danmarks Kirkers bind om Vor Frelsers kirke. Originaltegninger af kirken, bortset fra grundplanen, er ikke bevarede.

DMR-49857 retstende 1682 renset

En slvmedalje fra 1682, prget ved lgningen af Vor Frelsers hjrnesten, viser van Havens trnplaner. Kgl. Mnt og Medaljesamling, Nationalmuseet. Foto Nationalmuseet.

VAN HAVENS TRN

P en slvmedalje, som blev prget i anledningen af lgningen af kirkens hjrnesten i 1682, kan man derimod tydeligt se hvilket trn van Haven havde tnkt sig. Christian d. 5. var i hvert fald henrykt over projektet og skrev p den eneste bevarede grundtegning: Vi er allerndigst tilfreds, at Christianshavns kirke efter denne afridsning vorder bygt. Skrevet p vort slot Kibenhavn d. 19 oktober. Anno 1682.

Vor Frelseres Kirkes bygmester var den hollandsk-norske Lambert van Haven (1630-96), som blev fdt i Bergen. Van Haven dde desvrre ret fr kirken stod frdig. Bygningen af hans planlagte etagespir trak ud efter kirkens og dens massive trnfljs fuldfrelse. Dels blev bygningen meget dyrere end planlagt, men der opstod ogs store problemer med vindueskonstruktionerne og fundamentet til bygningen. Van Havens bevarede tegninger af nogle trne og spir som han udfrdigede under et besg i Holland, viser ikke den lille trnhtte, som ses p altertavlen i Island, og som frst kom til sidde p kirketrnet efter van Havens dd.

Lambert_van_Haven

Lambert van Haven. Maleri er antageligt malet af Michael van Haven. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborgs slot: A765.

Man har leget med tanken, om at disse tegninger, som nu bevares p Statens Museum for Kunst, var udfrdiget som skitser til et trn p Vor Frelsers Kirke. Senere forskning har derimod med tydelighed vist, at de trne og spir som van Haven tegnede i Holland blandt andet var studier til en planlagt ombygning af Christiansborg.

Altertavlen i Miklaholt i Island har nu med al sandsynlighed givet os svaret p denne ulste gde i Vor Frelsers Kirkes bygningshistorie.

DEN HOLLANDSKE FORBINDELSE

Der kan ikke herske nogen tvivl om, hvorfra van Haven hentede sin inspiration til byggeriget af Vor Frelsers Kirke. Han gik p id-jagt i sit fdrenes land, Holland. Det er retteligt ppeget, at kirken er opfrt i den italiensk-prgede men spartanske, hollandske barok-stil.

Danmarks Kirkes redaktr njedes med at henvise til Nieuwe Kerk (Nykirke) i den Haag som en mulig inspiration til Vor Frelsers Kirke p Christianshavn. Men en langt mere sandsynlig inspiration til Vor Frelsers Kirke finder vi dog i Oosterkerk i Amsterdam, som blev bygget i rene 1669-1671. Oosterkerk ved Wittenburgergracht byggedes lige ud til Amsterdams befrdede havnekvarter fra 1600-tallet, hvorfra flere af Christianshavns kbmnd hentede mange af deres vigtigste varer. Kirken var ogs kun godt 200 meter fra det hollandske admiralitets hovedsde, som i dag huser Hollands sfartsmuseum, Schepsvaardsmuseum. Admiralitetet var af og til engageret i udln af skibe, materiel og mnd til danske krige mod svensken (se Skalk 2014:6) mens den dansk konge betalte for hjlpen med handels- og hvalfangerprivilegier ved udposterne af riget, for eksempel ved Island.

Oosterkeerk 2017 2b

Oosterkerk i Amsterdam i efterret 2017. Den var for von Haven en oplagt inspirationskilde til Vor Frelsers Kirke. Foto V. . Vilhjlmsson. 2017.

10019A000464 lilleOosterkerk ved Amsterdams havn i begyndelsen af det 20. rhundrede. Foto Amsterdam Stadsarchief.

Den vigtigste inspirationskilde for Christianshavn var p mange mder den nordhollandske storby Amsterdam, men ikke Sydhollands regeringsby, hvis bureaukrati blandt embedsfolk i regeringen, Generalstaten i den Haag, snarere skabte en evig irritation for Danmark.

Selvom Oosterkerk er s spartansk som tnkes kan, forsynet fra begyndelsen med en forholdsvis lille tagrytter med lanterne p tagets korsskring, kan vi med hjlp fra Vor Frelsers medalje fra 1682 se, at van Haven uden tvivl hentede inspiration til trn og spir til Vor Frelsers fra en anden kirke i Amsterdam. Trnet p medaljen er nsten identisk med trnet p Zuiderkerk (Sndre kirke) i den sydvestlige del af det gamle, befstede Amsterdam. Zuiderkerk blev bygget i rene 1603-11.

Kirke 1912 b

Zuiderkerks trn og spir i 1930erne sammenlignet med etagespiret p Vor Frelsers kirke sdan som von Haven planlagde det i 1682. Amsterdam Stadsarchief/Nationalmuseet.

Da Vor Frelsers kirke endelig blev erklret frdig i 1696, efter 14 rs byggearbejde, var der meget som endnu bar prg af det forelbige. Et hjt etagespir la Zuiderkerk i Amsterdam, sdan som van Haven havde tnkt sig det iflge medaljen fra 1682, mtte vente i et halvt rhundrede, indtil Lauritz de Thurahs srprgede trnspir knejsede i 1752. Indtil da mtte man njes med den "lave trnhtte".

Andre ting, som tydeligvis kder de hollandske aktiviteter og forbindelser p Christianshavn sammen med havnekirken Oosterkerk i Amsterdam, er de store messinglysekroner i Vor Frelsers Kirke, som er doneret af forskellige kbmnd med forbindelser til Holland. En af de ldste lysekroner, som i dag hnger i et af kirkens trnvrelser, er doneret af Islandskbmanden Jacob Nielsen i 1695.

DANMARKS FRSTE ELEVATOR

Christian 5 besgte i 1694 Vor Frue. Hovedformlet med besget var vistnok at nyde udsigten fra det nsten frdige trn. For at kongen kunne komme op i den ufrdige trnflj blev der til formlet konstrueret en slags elevator for monarken. Snedkeren Diderik Tegler afregnede senere p ret for den stol og lnestel til Hans Kgl. Majestt, som han skulde ophejses med udi trnet, og glarmesteren Morten Buhr forsynede elevatorkassen med tre vinduer. Den korpulente konge blev hejst op til det som i regnskaber fra 1693 beskrives som en stol udenom [klokkestolen], hvilket blev gjort af det store pommerske tmmer, hvor ved spiren p trnet skal fastgres...

Syrpa Vor Frelsers

Vor Frelsers Kirke i 2018 fra flere vinkler. Fotos V. . Vilhjlmsson.

gri.ark__13960_t9c58xj56-seq_285 b

Det psts i flere publikationer, at tegningen af van Havens planlagte trn og spir blev publiceret i Vitruvius Danicus af Laurids de Thurah (her i udgaven fra 1746). Dette er forkert. Van Havens planlagte trn og spir findes kun p indvielsesmnten fra 1682. Tegningen af Vor Frelses trn i Vitruvius Danicus er de Thurahs frste udkast til et trn til kirken. Det fuldfrte spir blev som bekendt helt anderledes end p indvielsesmnten eller spiret i Vitruvius Danicus.

Indtil fornylig mente man, at der ikke eksisterede kilder som kunne belyse, hvorledes Vor Frelsers frste spir s ud i den tidligste fase. Man pegede fejlagtigt p, at trnet fra 1690erne kunne ses p en radering fra 1740 af Christianshavn lavet af den schweiziske kunstner Barthlemy de La Rocque som havde sit virke i mange r i Danmark. Vyet er dog ikke fra 1740, men 1745, da forberedelserne til fuldendelsen af Lauritz de Thuras trnndringer og spir var godt i gang. De ndringer kan man se p de La Rocques radering. Det lavere trn med en stol-konstruktion af pommersk tmmer som kirken fik mellem 1694-96 var p dette tidspunkt vk.

1745 B.Roque

Udsnit af Barthlemy de La Rocques perspekt af Christianshavn, hvor man kan se status p trnbyggeriet p Vor Frelsers kirke i 1745. Her er der sket vsentlige ndringer siden det frste lave trn blev bygget samt fra de Thurahs frste udkast. Lg ogs mrke til statuen af Leda og Svanen som i 1611 blev placeret p en hj sandstenssjle og et fundament ude i Kbenhavns havn mellem Slotsholmen og Christianshavn. Det Kongelige Bibliotek.

DEN FJOGEDE ALTERTAVLE

I Miklaholt, hvor altertavlen som afslrer den tidligste trn og spir p Vor Frelsers kirke har hngt, har der stet kirker helt tilbage til 1181, og mske tidligere. Islands kirker blev bygget af mere uholdbart materiale end de danske. Enten byggede man dem af drivtmmer, eller en sjlden gang af importeret tmmer. Men oftest var tr-skelettet i islandske kirker omkapslet af en sten og trvemur samt et tag som var tkket med trv. Ved grden Miklaholt havde der sledes stet flere

IMG_8535 detalje lille

Altertavlen i Miklaholt kirke, detalje. Fotos V.. Vilhjlmsson 2017.

Gabriel Miklaholt VOV b

kirker siden 1100-tallet, da man i 1946 byggede en ny kirke af beton. Den lille altertavle fra Kbenhavn hang i mindst tre tidligere kirker i Miklaholt, inden den i 1940ernes slutning mtte vige for en ny altertavle malet af en tysk, politisk flygtning som fandt opholdt ly p Island. Man kom heldigvis ikke den tidligere tavle til livs, sdan som det ofte skete ved renoveringer i islandske kirker. Den kom til at hnge p vestvggen over dren ind til kirkeskibet, og der hnger den, den dag i dag.

Allerede i 1911 havde man forvist den gamle tavle til en ussel placering. Under et besg i kirken det r beskrev en islandsk rigsantikvar tavlen p flgende mde, her oversat til dansk:

7. VII. 1911 Kirken er meget arkaisk og ramt af rd og er et uimponerende hus. Her findes der en fjoget altertavle som er taget ned og som str ude i forkirken i et hjrne. Indramningen er et omfattende arbejde malet med et udvalg af farver. Selve billedet viser en kirke. Foran den ser man Kristus sammen med en samling af apostle. Johannes dberen og forskellige mennesker, hvoraf de fleste vifter med armene ud i luften. Foroven str flgende: Johannes og Johannis Baptist Kirke, sledes kaldt efter ham". Under billedet lser man i et separat felt: Hr. Peter Einersen: M. Christin Siverdsdatter. A[nn]o 1728.

P samme mde som den islandske rigsantikvar ikke kunne f je p, hvor smuk og oprigtig den lille tavle var i al sin enkelthed, forstod han heller ikke helt billedsproget. Den skglse lyshrede engel med glorien, til venstre for centerfiguren, er rkeenglen Gabriel. Alle menneskene vifter med armen, for i Biblen fortlles der flere gange om at alle frygtede Gabriel mest af alle engle. Sankt Peter og andre apostle str til hjre for en mand med en hjelm p hovedet.

Dette er antageligt den romerske centurion Kornelius, som iflge sagnet er den frste ikke-jde der tog kristen tro. Til hjre for ham str Sankt Peter med en mindre gruppe af disciple. Iflge Apostlenes Gerninger: kap. 10. mdte Kornelius rkeenglen, som bd ham at opsge apostlen Peter.

En lille ubetydelig altertavle i Island bevarede sledes en ganske interessant fortlling. Fjoget ville nogle mene at den var, men tavlen fortller en fremdeles vigtig historie som nu kan give et svar p sprgsml vedrrende Vor Frelsers kirkes ufuldendte trnhistorie som eksperterne lnge havde klet sig i hovedet over.

/ Vilhjlmur rn Vilhjlmsson

* Denne artikel - dette stykke Christianshavns-historie og bidrag til dansk trnhistorie - var oprindeligt tiltnkt tidsskriftet SKALK. Skalk gav det svar, efter nsten to rs ventetid fra artiklen blev indsendt, at man ikke ville bringe den fordi man modtog s mange artikler som omhandlede nyere tid. I vores Corona-tider, hber jeg dette nye blik p Vor Frelsers bygningshistorie her p FORNLEIFUR glder de sjle som er til den affejede nyere tid i Danmark.

Vor Frels 1890 b

Vor Frelsers kirke i 1890erne. Photochrome-tryk produceret og solgt af Detroit Publishing Co., catalogue J, foreign section; Print no. 6392. I forfatterens eje.


Fornleifur er lesinn var en ur var tali

_98297851_matahari

N veit Fornleifur fyrir vst a neftbaksfri hans um slenskt njsnakvendi eru lesin flugvllum fjarlgum lndum. Njsnakvendi slenska komst ekki me trnar ar sem Mata Hari (mynd) var me hu hlana.

Sastlina ntt hafi prfessor Hannes Hlmsteinn Gissurarson samband vi ritstjra Fornleifs tlvupsti. Hann var staddur einhvers staar tlndum milli kennslustunda. Hann kallai a smri, en margt smtt er strt. Hann var me r upplsingar a "sr hefi veri sagt", a slenska njsnakvendi, sem g skrifai um aventunni ri 2017, vri rangt feru af mr.

Sko, essi tindi r tlandinu glddu mig vitaskuld mjg, v g hef san 2017, egar g varpau framspurningu til lesenda minna tterni njsnakvendisins Kaupmannahfn, ekki fengi nein svr. N kom loks svar og a snir a auki, a menn eru a lesa Fornleif aljarflugvllum strum stl.

Reyndar "ferai" g sjlfur ekki konuna grein minni 2017, en tk hrtt eftir fyrrverandi ritstjra Morgunblasins, nafna mnum sem var Finsen a eftirnafni.

Vilhjlmur Finsen skrifai svo nkvmlega um slenska konu tygjum vi nasista, a g fkk lsingarnar aeins til a passa vi eina konu, Ll fegurards. Ll var jafnaldra njsnakvendisins Gurnar hj Vilhjlmi, hn var rauhr, dttir tgerarmanns, hn hafi veri leiklistarnmi skalandi og fkkst aeins vi leiklist Kaupmannahfn. Hver gat etta veri nnu en Ll?

g spuru v varkrni hvort njsnakvendi hj Vilhjlmi Finsen vri Ll s sem giftist inn Thorsttina (sj hr). Ekki kom svari fyrr en ntt og a lklegast alla lei fr Suur-Amerku og fr Hannesi Hlmsteini, sem hefur veri a vasast neftbaksfri Fornleifs.

Hannes hafi heyrt, a njsnakvendi Kben vri ekki Ll heldur systir Gumundar fr Midal. etta kom mr tluvert vart og fr g a vasast minnigargreinar um r Gurnu Steinru, Sigri Hjrdsi, Karlnu (Lbu) cand.mag. og InguValfri (Snllu) Einarsdtur. g tilokai egar Karlnu (f. 1912) og Ingu (f. 1918). Eftir a hafa rfrt mig vi srfring um Gumund fr Midal, sjlfan Illuga Jkulsson, taldi g vst a a vri heldur ekki Gurn, svo a njsnakvendi hefi veri kalla Gurn hj Vilhjlmi Finsen minningarbk hans Enn heimlei (1956)

var aeins eftir Sigrur Hjrds Einarsdttir, og v a mr var a ljst kom tlvupstur fr Hannesi ar sem hann sat flugvelli og var a fara t flugvl til a losa meiri koltvsring.

Hannes skrifai ur en hann fr flugvlina a upplsingar sem stafesti a njsnakvendi, sem Vilhjlmur Finsen kallai Gurnu, hafi raunheiti Sigrur Einarsdttir fr Midal og a kmi greinilega fram nrri tgfu bkar rs Whiteheads Styrjaldarvintri Himmlers.

Ekki var fr Sigrur, sem Vilhjlmur Finsen geri a innanstokkshlut hj nasistanjsnurum Kaupmannahfn, rauhr - tja nema a hn hafi lita hr sitt rautt um tma - lkt og Mata Hari geri. Samkvmt Vilhjlmi var njsnakvendi Gurn fyrst tygjum vi skan njsnara ri 1938. Kannski gat Finsen ekki einu sinni fari rtt me rtl. En minningargrein um fr Sigri fr Midal kemur fram a hn hafi gifst ekklinum Guna Jnssyni (menntasklakennara) sem ekktastur er fyrir tgfur snar slendingasgunum. au ltu pssa sig saman . 19. gst 1938.Sigridur fra Middal

r Whitehead birti ggn um a Sigrur Hjrds Einarsdttir fr Midal vri njsnakvendi sem Vilhjlmur Finsen fablerai um sem rauhra leikkonu ri 1956.

Heldur hefur fr Sigrur veri kvikk karlana, ef hn hefur vart yfirgefi ann ska fyrr en hn var komi heim slands og lt lti pssa sig saman vi Guna Jnsson, ekkjumann me fimm brn.

Svona a dma t fr myndinni af Sigri, er mr n nsta a halda a hugi skra nasista henni hafi nlgast hinn hrilega glp eirra herbum: Rassenschndung. Sigga er snilega dekkri h og hr en Mata Hari. En n er hins vegar vita a sem menn vissuekki ur: A Mata Hari var 100% Frslendingur og ekki af indnesskum ttum eins og margir tru hr fyrr rum.

N er g lklegast binn a f svar vi spurningu minni fr 2017, egar mr datt t fr upplsingum helst hug rauhr fegurards. Lsingar Finsens pssuu best vi hana Ll. Enginn Thorsari hefur greinilega tali stu til a leirtta a. Kannski lesa Thorsarar heldur ekki Fornleif eins fjlglega og prfessor Hannes.

lolo_5

En ef a var hn Sigga fr Midal sem lk sr Kaupmannahfn, frekar en einhver Gudda - og alls ekki Ll - er mr alveg sama. g bi alla Thorsara velviringar v a hafa yfirleitt lti mr detta hug ttartengslum vi nasskt njsnakvendi.

a sem skiptir mli er, a a s fari rtt me; hafa a sem rttara reynist. En ef ekki er einu sinni hgt a treysta fyrrverandi ritstjra Morgunblasins, lifum vi vlegum tmum. - Hins vegar, ef sumir heimsfrgir sagnfringar treysta Gunnari M. Magnss hva varar skoanir tlendingum slandi - skammast g mr ekkert fyrir a hafa tra Vilhjlmi Finsen. Enn verra er ef menn hafa einhvern htt leyft sr a tra Kurt Singer og verkum hans. Kurt Singer getur engan htt talist tranlegur um eitt ea neitt bkum snum um njsnara.

g arf hvorki lfsni r Siggu fr Midal nLl til stafestingar, en b n eftir snnunargagni fr Hannesi Hlmsteini r bk rs Whitehead, ar sem sannleikurinn um Siggu birtist samkvmt HHG annarri tgfu slandsvintris Himmlers en eirri sem g . g aeins gulna ljsrit af fyrstu tgfunni.nnur tgfan var ekki til flugvellinum ar sem Hannes var, svo hann gat ekki sent mr stafestingu..

Legg g a lokum til, aeinhver slenskur porn-director taki sig til og bi til ljsbla strmynd um slenska njsnakvendi Helgu X fr Ydal og tengsl hennar vi jverjann sem gekk jafnan leurkpu Kaupmannahfn og var me ljttskylmingar (rass)kinninni.

Fornleifur segir mr n, a sr hafi veri sagt, a bi s a framleia heila sjnvarpsttar um etta njsnakvendi og a fyrir lngu san. Hr koma brot r henni:


“A short stocky man with white hair and a bulldog-like appearance”

Thors Bjarni Fornleifur

annig lsti New York Times Bjarna Benediktssyni forstisrherra er hann kom til Bandarkjanna . 13. mars 1949. Engu er lkara en a veri s a lsa Al Capone. Bjarni var aeins 41 rs egar myndin hr a ofan er tekin og var greinilega engan htt samkeppnisfr vi nafna sinn ntmastjrnmlum hva varar sex-appeal, enda ekki me internet. tlit er ekki allt. Bjarni var annlaur gfumaur og a trekkir konur meira en of ltil jakkasett, get g upplst af eigin reynslu.

essi ljsmynd er n til Fornleifssafni sem vex fiskur um hrygg. Halda mtti a Thor Thors s a spyrja Bjarna, hvort bjgun og smri s ori drara slandi en ur var. Bjarni svarar hugsunum mnum. "ttann sjlfur".

Bjarni sagi hins vegar sannarlega eftirfarandi ru er hann undirritai varnarsamningNoruratlandshafsbandalagsins Washington ann 4. aprl 1949:

My people are unarmed and have been unarmed since the days of our Viking forefathers. We neither have nor can have an army… But our country is, under certain circumstances, of vital importance for the safety of the North Atlantic area.

etta var lklega alveg rtt hj Bjarna, en ekki er ritstjri Fornleifs viss um a Bjarni fjarfrndi minn hafi veri eins hrddur vi uppivslusemi nasista Norur-Atlantshafi fyrir 1940 eins og hann var vi kommnistana ri 1949. Hann fr m.a. til skaland ri 1939, lkt og margir slendingar, bi adendur 3. rkisins og arir. var hann prfessor lgum, sem maur gat ori mjg auveldlega essum tma, sr lagi ef menn voru vel gefnir en samt prflausir. Bjarni var hugsanlega binn a skrifa mikla lofru um skaland eftir utanlandsferina ri 1939, en hernm Breta hefur rugglega stva ll form Bjarna um birtingu slku efni. talai Bjarni um essa fer sna fundum slandi, en r rur eru lklega horfnar r skjalasafni hans jskjalasafni, sem fkk rosalegt General Motor make-over hr um ri.

Myndir segja vitaskuld margt, en ekki allt. egar Bjarni Benediktsson var utanrkisrherrakomst hann oft aeins opinberar utanlandsferir vegna ess a velunnari slendinga, C.A.C. Brun runeytisstjri Danska utanrkisruneytinu og fyrrum sendirsritari Reykjavk, s til ess a hann gleymdist ekki. etta gerist til dmis ri 1948 janar rstefnu norrnna utanrkisrherra. Brun reit dagbk sna:

"Vi tog imod paa Bristol. Dagen igennem ordinrt nordisk Udenrigsministermde, Island inkluderet. Bjarni Benediktsson spiller, imidlertid som sdvanlig, en aldeles ynkelig Rolle..."

C.A.C. Brun bjst vi einhverju? meiru af embttismnnum unga lveldisins, sem hann hafi stutt manna mest fingarhrunum. Hann var hins vegar strhrifinn af Thor Thors.

Vitaskuld er ekki hgt a bast vi v a ungt lveldi ltillar jar hefi jlfaa embttismenn og runeyti eins og Danir hfu ra. En a samt mjg athyglisvert til ess a hugsa a bensndlumaur r Skagafiri sem leggur fyrir sigbktal og tilfallandi dra- og mubluhlj, telja sig enn gjaldgengan fulltra lveldisins erlendum vettvangi. egar kona me BA prf og pstburarreynslu Kaupmannahfn getur sest stu embtti me cum laude vottor fr fyrirmennum slandi upp vasann - eftir a hn reyndi treka a komast ryggisr S me hjlp Assads og pnnukkubaksturs New York - , er slenska rki enn hlfgert bleyjubarn.

En samanburi vi manninn sem lt dluna ganga Klaustri og vinkonu Assads, var Bjarni Ben bara nokku klr plitkus. Blessu s minning hans.


Af DNA-vintrum og rangfrslum Gsla Plssonar

Bk GP 2
ri 2014 kom t bk Gsla Plssonar fyrrverandi prfessors vi H, sem ber heiti Hans Jnatan, maurinn sem stal sjlfum sr. San hefur bkin veri gefin t ensku, dnsku og sast frnsku, enda er efni vitaskuld hugavert.

egar bkin kom t slensku, reyndi g egar a vera mr t um eintak, ar sem g hef lengi haft huga sgu svartra manna slandi (i finni lesefni um a hr vinstri spssu Fornleifs).

ar fyrir utan hef g rnt skrif Gsla san hann vann me prfessor Paul Durrenberger, bandarskum flagsmannfringi sem var fyrst og fremst srfringur Tlandi og Melanesu.Durrenberger las eitt sinni kilju me slendingasgu flugvl og sneri sr a mannfrirannsknum slandi kjlfari – en me afar misjfnum rangri. Eftir a Gsli fr t fyrir sitt svi og gerist mikill hugamaur um DNA-rannsknir hef g lka fylgst me r fjarska. g hef hr ur Fornleifi lst gagnrni minni vinnubrg Gsla sastnefndu sviinu (sj hr).

egar vinur minn Reykjavk heyri af essum brennandi huga mnum bkinni, keypti hann hana egar sta og gaf mr nokkrum dgum sar er hann heimstti mig Danmrku. g hnaut egar um msar villur bkinni og undraist sar a r hefu ekki veri leirttar egar bkin var gefin t rum tungumlum.

FyrirlesturGsla Plssonar Kaupmannahfn 2015

ar sem sgusvi bkarinnar um HansJnatan er m.a. Kaupmannahfn, hlt Gsli Plsson erindi um innihald bkarinnar Kaupmannahfn janar 2015 mlstefnu tengslum vi gtasningu sem ar var haldin um efni sem g hef san einnig skrifa vibtur um atrii sem sninguna og sningarskr vantai (sj hr).

Erindi sitt janar 2015 kallari Gsli Plsson "Homo Islandicus: Black and white”. a var flutt hsakynnum Nordatlantens Brygge Kristjnshfn Kaupmannahfn. g fr til a hlusta, en endai me v a gagnrna Gsla fyrir villur og rangfrslur sem fram kom sningatexta sningarinnar sem hann fjallai um a hluta til.

v miur komst g ekki a til a ra nju bkina um Hans Jnatan vi Gsla. Ung dnsk kona sem stri mlinginu, og sem g tel nsta ruggt a hafi einhverju sinni veri nemandi Gsla slandi, reyndi eftir bestu getu a agga niur mr. Gagnrni var ekki vel s eim dagskrrli sem kllu var umra.a var v dulti slenskur fribragur yfir pakkhsinu Christianshavn ann daginn.

Fyrirlestur Gsla Reykjavk

Gagnrnivar greinilega heldur ekki vel s, egar Gsli Plsson (GP)hlt erindi um bk sna um Hans Jnatan strborginni Reykjavk. Eftir fyrirlesturinn reis upp prfessor Gsli Gunnarsson (GG) sagnfringur, og benti villur bk Gsla Plssonar um Hans Jnatan.

GP vitnar t.d. bls. 190-91 bkina ttir Austfiringa, egar hann birtir lsingu sonarsyni Hans Jnatans, Lvk Lvkssyni Karlstum Berufjararstrnd. r sal benti GG GP stareynd, a tilvsunin vri rng hj nafna snum; GG greindi fr v a lsinguna Lvk vri alls ekki a finna verkinu ttir Austfiringa og a GP hefi stt tilvitnunina um Lvk ttarvef afkomenda Hans Jnatans. a ttarvefnum sti skrum stfum: "Hfundur essarar lsingar er Gsli Sigursson, bndi og kennari a Krossgeri, Berufjararstrnd" hlirai GP af einhverjum stum stareyndum og sagi a lsingin Lvk vri komin r verki ar sem hana er ekki a finna. a eru vgast sagt furuleg vinnubrg bk sem ekki telur fleiri en 292 tilvitnanir 267 blasna bk.

GG er reyndar dttursonur Gsla Sigurssonar, og lt GG ttarvefnum upplsinguna sem GP misnotai t.

Gsli Gunnarsson tti einnig stkustu erfileikum me a rekja garnirnar r Gsla fundinum, v nokkrir r klapplii nemanda GP og arir vildarmenn hfu frammi hvr mtmli vi llum efasemdum sem fram komu sambandivi bkina. GP st pontu fastur eim sannindum a frsgnin vri komin r ttum Austfiringa. GG geri hins vegar sar grein fyrir essi villurfi GP tmaritinu SGU 2015:2. Orrtt segir ar:

" aaltexta er sagt a tiltekin ummli ( bls. 190-191 bkinni su fengin r bkinni TTIR AUSTFIRINGA. etta tti mr undarlegt og leit v tilvsanaskr bkarinnar. ar er sagt a ummlin su af TTARVEF HANS JNATANS...ar, ( ttarvefnum) stendur skrum stfum: "Frsgn essi er eftir Gsla Sigursson, bnda og kennara Krossgeri. Hn fkkst fr dttursyni hans, Gsla Gunnarssyni"".


Nlega hlt GP vsmeykur fram Facebook GG, a GG vildi kvei hafa Lilju sem hann sjlfur orti me tgfu bkarinnar um Hans Jnatan. Gaf GP skyn a GG vri a fundast t verk sitt. etta voru heldur kln vibrg vi gangrni sem GG hafi hreyft aftur vi tilefni a sningu leikinnar heimildarmyndar um HansJnatan Sjnvarpinu (RV).

g er persnulega viss um a GG hefi, sem byrgur og virtur sagnfringur, gert hluta af v efni sem bkin inniheldur betur skil en GP geri. bk GP eru einfaldlega of margar villur til a taka verki alvarlega. N vera sumar eirra tlistaar:

Getur GP lesi frumheimildir?

kirkebogen Christiansted VOV Ljsm. V..Vilhjlmsson

bk sinni Hans Jnatan: Maurinn sem stal sjlfum sr, er GP me mynd af v sem hann kallar skrnarvottor Hans Jonathans.a er rangt; Um er a ra kirkjubk Lterska safnaarins Christiansted Sanct Croix 1780-1794, sem varveittar eru Rkisskjalasafninu (Rigsarkivet) Kaupmannahfn, sem GP kallar ranglega "jskjalasafn".

greinileg svarthvt mynd ltilli str bls. 31 bk Gsla er vitaskuld ekki skrnarvottor, heldur mynd af blasu kirkjubk. Rtt heiti kirkjubkarinnar sem ber a vitna er: Den Evangeliske Menighed p Sankt Croix: Enesteministerialbog for evangelisk menighed p Skt. Croix. GP kann v greinilega ekki listina a vitna rtt heimildir. arrir mjg verk hans.

Ekki er ng me a rangt s vitna kirkjubkina, GP les einnig textann ranglega og frir stlinn. ljsri ljsmynd sem hann birtir bls. 31, ir hann ori Faddere sem Votta. a er frekar nkvm ing. Fadder er skrnarvottur. SkrnarvottarHans Jnatans voru Herra og fr Testmann og Hr. Delgart, sem Gsli les sem Delpach.

Hva prfessor sem ekki getur lesi frumheimildir sr til gagns a vera a vasast ritheimildum fr 18. ld? Aldrei voru til neinir Delpach Sankt Croix, fingaeyju Hans Jnatans, en Delgart voru melimir safnaarins. kirkjubkinni stendur greinilega Delgart. texti kirkjubkarinnar s a mestu rtt tlkaur vandari bk blaamannsins Alex Frank Larsens, Slavernes Slgt (2008), tekst GP ekki a nta sr a, s bk hafi veri honum kunnug.

Hfundur essa pistils tk sr sjlfur fer fyrirhendur til a lesa frumskjali sem varveitt er Rkisskjalasafninu Kaupmannahfn og tk af v ljsmyndir til a f betri sn blasuna kirkjubkinni.

GP heldur v fram, a a "skrnarvottorinu" sem hann hefur greinilega ekki haft milli handanna s hgt a lesaeftirfarandi (g hef leyft mr a setja inn raua bkstafi egar GP fer me fleipur):

"Hinn 20. jn, annan mnudag eftir trinitatis. Skrt hr kirkjunni 1 skilgeti mlattabarn, nefnt Hans Jnatan, mirin [hans] er negrakonan Regna sem tilheyrir General Major Schimmelmann. [og] Fur ekki geti skriflega en hermt er a hann s ritarinn."

Ef Gsli Plsson hefi geta lesi skjl essa tma sr til gagns, hefi hann lklega frekar lesi etta:

Den 20de Juni2den Sndag efter Trin. dbt her i Kirken -/ et ugte mulatte-Barn, kald.. Hans Jonathan. Hans Moder var Negerinden Regina, tilhrer Gen: Major Schimmelmann, og Fader blev ingenskriftlig ud[lagt?], men erindrer mundtlig sagt at vre Secretairen.

ingin slensku tti vfrekar a hlja annig:

Hinn 20. jn., annan sunnudag eftir Trin[itatis]. Skrt hr i kirkjunni - / skilgeti Mlattabarn, kalla Hans Jonathan. Mir hans var negrakonan Regina, sem tilheyrir Generalmajor Schimmelmann, og fair var enginn til [greindur??] skriflega, en [mig] minnir a a hafi veri sagt munnlega a vri ritarinn.

grundvelli essarar frekar ljsu og bjguu dnsku kirkjubkarfrslunni, m ef til vill lykta a ritarinn vri upphaflega skumlandi.

GP hafi ekki geta nttsr frumheimildir til hltar, tlar GP, lti fr rithendur 18. aldar, a leita a afkomanda ritarans sem Gsli frir rk fyrir a hafi veri maur a nafni Hans Gram. a ekki a gerast me heimildaleit, heldur me asto beinagrindar Hans Benjamin Burch Grams, sonar Hans ritara, sem GP telur a hgt s a finna kirkjugari einum Brooklyn New York.

Nsta vintri Gsla Plssonar: Leitin af Hans Benjamin Burch Gram kirkjugarinum

bifandi ofurtr GP DNA-greiningum n a leysa spurninguna um faerni Hans Jnatans, rlsins sem fli r murlegri vist Kaupmannahfn og settist a slandi ri 1802.

ur var Hans Jnatan talinn vera sonur Schimmelmanns, eiganda sns, en GP er eiginlega binn a afskrifa generamajorinn, v "alhvtir" afkomendur Schimmelmanns Danmrku, vilja ekki gefa Gsla sni r sr svo hgt veri a rannsakaskyldleikann me v a bera nijar Schimmelmanns saman vi genamengi afkomenda Hans Jnatans slandi. rija ttin, Moltke,sem gti ef til vill fera Hans Jnatan, er af einhverjum skrum stum ekki svo miki til umru lengur, v GP hefurfengi flugu hfui a enginn annar en ritarinn, sem tilgreindur er beint ofangreindri kirkjubk, komi til greina.

Vi lesturfrttar mbl.is sem og frttar dnskusjnvarpsstinni TV2 s g a bandarsk kona, Kirsten Pflomm a nafni, sem telur sig vera afkomanda Hans Jnatans, vilji lta grafa upp bein Hans Benjamin BurchGrams upp kirkjugari Brooklyn.

En a list n a manni s grunur a Eirkur prfastur og magister Helgi su lka farnir a astoa prfessor Gsla. Pflomm, sem yngri rum starfai fyrir Bill Clinton og Pentagon, en br n og vinnur Kaupmannahfn, tlar me Gsla a freista ess a n beinum Hans Benjamns r fjldagrf Brooklyn.

Hans Burch Gram (1786-1840) var sonur Hans Grams ritara organista og tnsklds, sem GP telur a s s ritari sem gefi er skyn a hafi veri fairinn kirkjubkinni. Eftir rin Christiansted settist Hans Gram a Boston.ar er sonur hans, Hans Burch Gram, sem GP langar a grafa upp. Sonurinn er talinn vera fyrsti hompatinn Bandarkjunum. Hann lst ri 1840 mikilli ftkt.

g rannsaka mli betur bandarskum ggnum og get hr upplst a Hans Burch Gram var ekki upphaflega borinn til grafar Greenwood-kirkjugari Brooklyn (sj t.d. hr).

etta kemur einnig vel fram bls. 180-81 bk GG, ar sem Gsli vitnar ekki fyllilega heimild sna og er mest upptekinn af huga manna hauskpu Hans Burch Gram, er meint bein hans voru flutt. Hann var upphaflega greftraur St. Marks Burial Ground, milli 11. og 12. strtis New York City.

Hinn 4. september 1862, ea 22 rum eftir daua Hans Burch Grams lt vinur hans og nemandi John Franklin Gray grafa upp jarneskar leifar Hans, sem lgu undir minnismerki ea grafsteini (sj lsingu bk Thomas Lindsey Bradfords um bandarska hmpata, hr bls, 295). Leifarnar voru fluttar grafreit Gray ttarinnar Green-Wood Cemetery Brooklyn n steins.Reyndar voru allar arar grafir St. Marks Burial Ground fluttar til The Evergreens Cemetery ri 1864, sem er rum sta Brooklyn, 8 km austur af Green-Wood kirkjugari. Miklu sar en 1862 var svo settur nr steinn ofan hi nja leii Hans Burch Gram. ar undir vill Gsli samkvmt frttamilum leita hlfbrur Hans Jnatans. Er Bein hans voru flutt fr Manhattan lyktuu menn a hr hans grfinni vru svart. a hafi ekki veri svart lifanda lfi heldur rauleitt.

st-marks-dripps-1852Kort fr 1852 sem snir stasegningu St. Marks Cemetery Manhattan. ar var hugsanlegur hlfbrir Hans Jnatans borinn til grafar. 1862 voru bein hans flutt.

Hans Burch

Teikningar af Hans Burch Gram lifanda lfi. Hann var me kastanurautt hr upplsa heimildir, en var orin svarthrur grfinni. Var etta maurinn me svarta hri sem grafinn var upp St. Marks kirkjugari Manhattan? Svart hr getur ori rauleitt eftir dauan, en ekki fugt.

Hvaa ryggi er fyrir v a rtt bein hafi veri tekin Manhattan og a grafsteinn hafi veri lagur rtt leii? v m GP gjarnan svara vi tkifri, v lklega vill hann ekki gera a opinberum fundum.

ll essi fyrirhugaa og umfangsmikla lkleit er vitaskuld ekki s sennilegasta til a gera sr vonir um "match", sem snt gti skyldleika. Eying erfaefnis getur veri umtalsver vi beinaflutninga. Svo er s spurning opin, hvort grafin hafi veri upp rtt bein Marks Burial Ground ea legsteinninn settur sar yfir rtt leii Green-Wood. Stundum frast legsteinar lka til skum rasks vi arar greftranir. Me svo miklu vissu tlar bandarks kona bsett Kaupmannahfn a hjlpa srfringnum autra slandi a finna hlfbrur Hans Jnatans, rlsins sem settist a slandi. Velkominn heystakkinn sagi nlin.

En ef GP langar lkkrukk New York me meintum afkomanda Hans Jonathans, byggir a enn einni veilu GP vi a kynna sr ekki ngu vel heimildir og fara ekkifyllilega rtt me. v felst kannski aferafri flagsmannfringa? Af hverju greini Gsli ekki fr v bk sinni a svarthrur maur grf hafi veri rauhrur lifanda lfi. g kann ekki a meta slk vinnubrg.

Er Gsli Plsson upphafsmaur tilgtunnar um a Hans Gram s fair Hans Jnatans?

Samkvmt bk Gsla er etta alfari hans hugmynd. En er a n rtt? Alex Frank Larsen sem skrifai bkina Slavernes Slgt (2008) um danska rla, m.a. um Hans Jnatan, og geri san fjra mjg ga samnefnda sjnvarpstti, segir mr allt ara sgu.

Hann upplsir, a Svend E. Holsoe mannfriprfessor Bandarkjunum (1939-2017) hafi veri fyrstur til a stinga upp Hans Gram og segja GP fr essari skoun sinni fundi Bandarkjunum ar sem vistdd var kollega GP sem Rannveig heitir. Larsen er fullviss um a a var Svend E. Holsoe sem tti hugmyndina. GP gerir v miur ekki grein fr essu og gerir hugmyndina a sinni. Maur sem tla a leita a beinum kirkjugari Brooklyn og sem ekki veit a au hafa ur veri greftru Manhattan vlir greinilega engu fyrir sr.

GP vitnar einum sta bk sinni Holsoe, eftir esum orum: ”tt kirkjubkur fari ekki alltaf me rtt ml og margar stur geti veri fyrir v a skrsetjarinn beini sjnum manna anna, geta lka veri gildar stur fyrir v a taka eigi fullyringar eirra bkstaflega”. etta kemur fram tlvupsti fr Holsoe til Gsla dags. 22. gst 2013. Kannski skrir essi pstur Holsoe forsgu mlsins.

Hins vegar er a n svo, og stareynd, a eim tmum sem um er a ra voru um 8-10% allra manna rangferair, sama hva stendur kirkjubkum.

Fyrri vintri Gsla Plssonar me DNA og upprunaleit

GP hefur sari rum ori eins konar tortet svii DNA- rannskna, tt ljst s vi lestur a ekking hans v efni s harla ltil og mestmegnis komin fr samstarfsmnnum hans hj slenskri Erfagreiningu.

Ekki er a svo, a Gsli Plsson hafi vallt veri eins glaur yfir niurstum r DNA ragreiningum og hann er n ori.

Eitt sinn geri hann t tilgtur Vilhjlms Stefnssonar landknnuar og tlai sr a sanna r me DNA greiningum. Fkk hann til ess flgur r opinberum sjum og notai spart af snum akademska tma mli - sem var ekkert anna en della runnin undan grillufangaratilgtum Vilhjlms Stefnssonar og dansks samtmamanns hans.

Vilhjlmur Stefnsson greindi um 1922 fr intum me ljst hr meal intaVirginu-eyju nyrst Kanada.Lti var um snnunarggn. Vilhjlmur ljsmyndai ekki alltaf til a fra uppgtvunum snum fyllilegar sannanir. Vilhjlmur taldi essi einkenniintanna ljsu vru til komin vegna blndunar vi Evrpumenn, sr lagi vi norrna menn fr Grnlandi.

Gsli Plsson gekk li me nemanda snum r flagsmannfri, Agnary Helgasyni, sem farinn var a stundaDNA rannsknir fyrir slenska Erfagreiningu, eftir a hann hafi ur gagnrnt deCode/E harlega. tlun GP var a sannreyna tiltu Vilhjlms, en vintri a endai me v aintar eyjunni voru rskurair hreinirintar og blandair. annig fr um DNA show-fer , sem var vitaskuld skemmtun frekar en fri.

ess m svo geta, svo a menn haldi ekki a GP s einn um a tra kjafti, a a var ekki Vilhjlmur Stefnsson sem fyrstur velti fyrir srljshrum ea koparhrumintum (skv. skilgreiningu Vilhjlms) slum. Hugmyndina fkk Vilhjlmur fr dnskum hvalfangara og vintramanni sem Christian Klengenberg ht.

egar Gsli kynnti niurstur ragreiningarinnar intunum, var ekkert minnst upphaflegan tilgang me rannskninni. En egar upp var stai og engin gen Grnlendinga fundust flki Virginu-eyju,hlt GP v fram a Vilhjlmur hefi vntanlega bi til sguna til a n styrki.

Fyrrverandi nemandi Gsla, Agnar Helgason hj E, lt a hins vegar flakka blaamannafundi egar niursturnar voru kynntar, a framhaldandi samanburarrannsknir intum Grnlandi og Virginu-eyju "could reveal a new chapters in the history of humanity". - Ekki meira n minna.

Hinn merka kafla sgu mannkyns, sem boaur var, hef g enn ekki s.

Er ekki lngu kominn tmi fyrir Agnar a segja okkur fr essum frbru niurstum sem hann vnti ri 2003, ea var etta kannski bara beita fyrir umskn sem hann hafi bger til a hala nokkrum milljnum inn me?

g b enn, v etta verur a tskra betur …


Uppruni forfera Hans Jnatans

Samkvmt nlegri grein hinu virtatmariti Nature eftir hp erfafringa mt starfsmenn slenskrar Erfagreiningar, sem rannsaka hafa afrskan uppruna afkomenda Hans Jnatans, me v a ragreina slenska afkomendur hans, er v slegi fstu a eir su upprunnir Benin, Ngeru ea Kamern.

Reyndar kemur s fjltti uppruni rlti vart, v nokku vel var vita, hvaan Danir sttu rla sna, sem eir fluttu til Vesturindu.a vill svo til a allar rlaslustvar Dana eru ekktar og aulrannsakaar. Allar voru verslunarstvar og rlamistvar Dana nverandi Ghana. Brinn Kumais Norurhluta Ghana var hins vegar mist rlaverslunarinnar. Ashanti-flki sem ar ri rkum hneppti ngranna sna nau, stundum samfloti vi arabska rlasala. Fr Kumais voru rlar seldir til verslunarstva vi strndina. En ekki voru rlar mrkuum Ghana sttir til Benin,Ngeru ea Kamern.

afkomendur Hans Jnatans

Afkomendur Hans Jnatans. Myndin fengin a lni ttarvef Hans Jnatans.

A uppruni a HansJnatans s n heimfrur upp nnur landssvi fjarri Ghana, sem sum eru sunda klmetra fjarlg fr Ghana, snir nokku vel a DNA-rannsknir eru enn unglingablustiginu, ar sem getgtur ra ferinni. a brennur einnig vi a eir sem stunda essa etnogenetsku rannsknir me DNA ntmamanna, skauti hratt yfir sagnfrilegar stareyndir og almenna vitneskju.

ar a auki upplsir greinin Nature, a engir Afrkumenn ea afkomendur eirra hafi skila sr inn erfamengi slendinga fyrir komu Hans Jnatans og telur hpurinn a smuleiis vst a afrskt genamengi eirra 182 einstaklinga sem deCode hefur greint, og semsem fddir voru 1880-1930 og sem komnir eru af Hans Jnatan eigi ekkert skylt vi 320 einstaklinga sem deCode hefur gert ragreiningar , sem fddir eru eftir 1930 og eru einnig me "afrskar" genotpur. Sari hpurinn er vntanlega helst kominn t af flki sem eru afkomendur flks fr Norur-Afrku, bandarskra hermanna og hugsanlega einhverra sem ekki hafa hugmynd um "afrskan" uppruna sinn fyrr en eir f a vita a haplotpa (setr ea einlitna arfger) eirra s venjuleg fyrir slendinga. etta sastnefnda er vissulega hugavert, en kemur ekki vart.

Aeins ein grafskei

1_grafskei.jpg

N er ekki anna a gera en a ba olinmur eftir v a GP og Kirsten Pflomm grafi upp tvgrafin bein Hans Burch Grams Brooklyn. anga til f g mr rlegur marga kaffibolla, sem vi getum lka akka henni Afrku lkt og gtt genamengi Hans Jnatans. g akka tryggum hangendum Fornleifs fyrir lesturinn a sinni, ef einhver hefur n alla lei hinga. a er sjlfu sr afrek. Kannski tti maur a ragreina slkt afreksflk.

Ritstjrn Fornleifs gefur vallt bkum sem rnt er stafrnar grafskeiar. g er hrddur um a aeins ein slitin grafskei s vi hfi fyrir bkina Hans Jnatan, Maurinn sem stal sjlfum sr. Grafskei verur rugglega ekki hgt a nota til a grafa upp Hans Burch Gram.

* Vibt 25.1.2019: Ritdm prfessors Ulrik Langens bk GP Weekendavisen,7. aprl 2017, er hgt a sj hr


Fullveldisldin stendur hlsinum RV og frimnnum

Veit ekkiFullveldisldin heitir ttar tu hlutum sem n er snd Rkissjnvarpinu. Mr var heldur brugi eftir rj fyrstu ttina. Fyrsta ttinum var hleypt af stokkunum me mynd af Kristjni IX, sem ulan kallai Kristjn X. Vinur minn einn sagi mr fr essu og tti ekki miki til koma. Ekki uppgtvaist essi vitleysa fyrir sningu ttanna.

Varla Fullveldi

Mynd fr 1908 sem notu er fyrst tti "Fullveldisaldar" vi frsgn af hrslu slendinga vi a skipakomur yru far sem engar vegna strstaka ri 1917.

Fyrst hlt g, lkt og vinur minn sem sagi mr fr ruglinu Kristjnunum, a a vri lklega einsdmi og ergileg byrjunarmistk. En egar g hlustai og horfi fyrstu rj ttina fannst mr slysin harla mrg.

Myndir pssuu t.d. ekki allar vi tmann sem tala var um. frsgn um herna Evrpu og tta slendinga vi a eir fengu ekkingilegar nausynjar til landsins ri 1917 vegna kafbtahernaar, er birt mynd (3 mntur og 7 sekndur inni fyrsta ttinum). Myndin er hins vegar ekki fr 1917, heldur er hn tekin af mannfjlda fundi um sambandslg vi Mibjarsklann 2. jn ri 1908. Myndin snir undrandi og jafnvel hyggjufullan mann. En maurinn myndinni var vitaskuld ekkert a hugsa um str ea skipakomur ri 1908. Slk handvmm mefer heimilda er kannski heldur ekki neitt strml, en a versta er a alls kyns meinloka og kredda list inn annan hvern kaptula, egar menn reyna a lkja fullveldisferlinu vi ntmann frekar billegan htt sta ess a lsa honum t fr eim tma sem samningurinn var til . Ef a hefi veri gert hefi kannski ekki urft nema rj ea fjra tti til a gera "Fullveldisldinni" skil.

Gumundur Hlfdnarson sagnfringur tekur fram rija tti, a slendingar hafi lengi liti sgu sna sem umstur erlendra manna. etta er vitaskuld rtt lyktun, en ekki er alveg sama hvernig maur notar a mat. Hann hafi vart sleppt orinu fyrr en ttagerarmenn geru etta a samlkingu vi nokku margt, enginn skyldleiki vri. Sar ttinum var hoppa fram ntmann og v haldi fram a slk hrsla, nnar tilteki tlendingahrsla og jerniskennd vri skoun sem rkti meal eirra sem andsnnir eru ESB. essir ttir eru eins og gott sklabkadmi um a sem ensku er kalla "the blaming game", sem er olandi fyrirbri a Vestan (en jafnvel einnig alslenskt). a trllrur mrgum frigreinum ntmanum en ekki bara brjlaa forsetanum BNA.

g man n ekki betur en a tilraunir til a lta alla slendinga borga fyrir afhro einstaklinga, glpamanna bankaleik, hafi sr lagi ori til ess a slendingar uru frhverfir ESB. ESB-sinnar slandi var a finna mrgum flokkum, en huginn meal flestra flokka nema Samfylkingarinnar minnkai egar slendingum var ljst me hvaa htti ESB tlai sr a ra okkur til bls. Ef sland hefi egar veri komi essi samtk fyrir hrun, hefu landi ekki fari eins vel t r hruninu og a geri raun, t.d. me hjlp Aljarbankans og sumra ngrannaja okkar, sem sumum slendingum tti algjrlega andsnir okkar j - v er haldi fram ttinum a svo hafi veri. Atburarrsin var vitaskuld ekki svo svart-hvt. 10 rum tkst mnnum a mistlka hruni. v er kannski ekki mjg einkennilegt a Fullveldi standi mnnum. En urftu urftu starfsmenn RV a blanda hruninu ri 2008 vi Fullveldi ri 1918?

Leitt er a sj slk vinnubrg, og sagnfringar su innan handa fyrir sem ba essa ttar til, er greinilegt a eim hefur ekki tekist a bjarga ttarhfundum fr httuna af a nota kjnalegar samlkingar (anolgur) milli alls og jafnvel einskis, v flestum tilfellum eiga r samlkingar sem g hef s ttunum engan rtt sr. r eru rugl vegna ess a menn eru me of ykk samtmagleraugu nefinu.

Vitaskuld hafa margar httur gna slendingum sustu 100 rum fullveldisins, en flestar hafa r n veri a vldum slendinga sjlfra. Hruni var algjrlega slenskt, mennirnir sem ollu v vkingar, konurnar eirra star og vatni trt. essum "fra hpi" hafi tekist a fullvissa sig um a hann hefi hlutverk meal janna og vri fremstu r. Menn keppast enn vi a setja hruni samhengi vi erlenda atburi og einstaka menn, jafnvel gyinga sr lagi, ef einhverjum skal kennt um.

Blessu nttran og nttran

egar er bi a gera miki r gn nttrunnar ttarinni, en hn hefur n sannast sagna veri minnsta vandaml slendinga sl. 100 r. Ltilfjrleikiaulindanna og ltill stugleiki eirra vegna missa tta hafa veri helstu rlagavaldar slendinga,

slendingar hafa alla t veri kanti uppgjafar. v kemur ESB-lngun eftir sjlfskaparvti byrjun nverandi aldar ekkert vart. Peningaviti, hin nja atvinnugrein sumra slendinga, reyndist algjrlega hf aulind og ljs kom a eir sem unnu vi hana voru alls ekki eir snillingar sem flestir virtust halda og eir hlutu a lokum jafnmrg r steininum, og fullveldi sem eir settu nstum sjlfheldu, hefur vara.

eim harindum sem "hruni" var, var gmlu flki ekki skipa a ganga fyrir bjrg (en nstum) eins og fyrr ldum, heldur l lausnin einhverri myndari tpusn sem sumir hafa ESB, n ess a nokku s hft draumnum. Enn sr maur essa skhyggju hj flki sem sjlft segist verafrhverft kaptalisma og jerniskennd. En hvar eru nasistaflokkarnir sem vi sjum alls staar ESB-Evrpu og jernisflokkarnir - slandi? eirra er ekki rf. Smvsir a eim hefur reyndar myndast kjlfar hrunsins me herslu tlendingahrslu, sem er raun ekkert minni meal eirra sem vilja lmir ganga ESB um lei og eir thrpa annan hvern mann sem rasista ef eir eru ekki sammla.

Fullveldi og innilokunarstefna

icelandic_stone_age_1248936.jpg
j sem sem fkk fullveldi eftir stuttan krfukafla sem var hafna ri 1908, lt utanrkisml sn a mestu liggja hndum Dana ar til 1940. a var fyrst og fremst mlamilun.

steytingarsteina eins og fnann og hlutleysi slendinga stri fengu slendingar 1918 me v a fallast a a Danir fru me utanrkismlin umboi slendinga. En smu menn, msum flokkum , sem lentu samningnum, settu samt fram tillgur um a Danir skyldu ekki hafa smu rttindi landinu og slendingar, t.d. til veia, nema ef eir hefu fasta bsetu landinu. Smuleiis settu smu stjrnmlamennirnir sem fengu fullveldi innflutningsbann til a styrkja krnuna ri 1924. Gengi krnunnar var lka hkka. etta var ri 1924. Umheimurinn stari hi fullvalda land sem furufyrirbri og tldu a slendingar skuu sr a fara aftur steinaldarstig me einangrunartilburum snum. Betri kunntta heimsins andarpollinum slandi, hefi leitt hins vegar leitt alheim skilning um, a me tollalgum og verslunarhindrunum voru "sannir slendingar" a reyna a gera t af vi tlendinga sem stunduu verslun og viskipti slandi. eim var a mestu bola r landi me steinaldaraferum.

San hafa slkar hundaknstir slenskri plitk oft veri stundaar me msum tilbrigum. En vallt egar mnnum ykir allt fara rskeiis er a allt saman rum a kenna, meira segja eim sem tldu s manns i a vaa inn hi helsjka ESB til a bta fyrir afleiingar hrunsins, sem a hluta til var tta aan samkvmt sama flki sem svo fjlglega vildi ganga sambandi. J, a hefur margt furulegt gerst slandi sl. 100 r. Mtsagnirnar voru margar.

sannleika sagt, hafa slendingar aldrei haft srlega mikinn ea djpan huga v sem gerist ri 1918 og ess vegna er a kannski svo erfitt fyrir sagnfringa ntmans a gera sig skiljanlega ttar RV og sr lagi egar ttageramennirnir eru uppteknir af ruglingslegum og tilgangslausum samlkingum milli byrjunar 20. aldar og eirrar 21.

1. desember hvarf fljtlega skuggann 17. jn eftir lveldisstofnun, enda kalt og leiinlegt a fara skrgngur um mijan vetur. Krakkar fengu fr sklum, og maur gat Mogganum lesi sama vitali vi smu konurnar me 5 ra millibili, ar sem r voru spurar um hvernig eim tti a vera fddar 1.desember ri 1918. a var n ll minningin. Upp r 1980 fru reyndar a birtast betri greinar um sambandsslitin fyrir almenning.

Hva hugaleysi sambandsslitasamningnum og fullveldinu varar, var svo komi 9. ratug sustu aldar, a samningurinn gi fr 1918 hafi tnst Dmsmlaruneytinu. Daualeit var sett a sta og fannst samningurinn loks frumritinu. A v tilefni sagi Jn Helgason, dmsmlarherra vi htlega athfn ri 1984: „a ykir ekki hla a skjl essi sem svo mikla sgulega ingu hafa fyrir slensku jina su geymd me rum almennum skjlum, og geti annig horfi og gleymst skjalamerg ratuga skjalavrslu.“ En aldrei birtist v skring af hverju samningurinn fr vergang. a heyrist s Grusaga a embttismaur runeytinu hefi lti setja samninginn gullramma og hafi fari me hann heim til sn. Ef rtt er, er a ekki sland hnotskurn?

Af hverju var Scavenius ekki nefndur?

Kannski er a eftir a koma fram ttarinni a Erik Scavenius var utanrkisrherra Danmrku ri 1918. Scavenius, melimur stjrnmlaflokksins Radikale Venstre, var mun um a ljka samningum vi slendinga ri 1918 einfaldlega vegna ess a hann ttaist a landi fri undir yfirr Breta fyrri heimsstyrjld, en einnig er mgulegt a hann hafi haft hlisjn af framt Slesvkur/Suur-Jtlands Danska konungsrkinu. Um a var fyrst kosi ri 1920, svo maur getur veri vafa um hvort Scavenius hafi nokku veri a velta Wilsonianisma (sj hr) og Suur-Jtlandi fyrir sr sambandi vi sland.

Scavenius-Best-300x296

J, sama ltilfjrlega kenndin sem fr menn til setja samlkingar milli hrunsins ri 2008 og sambandslaganna var einnig til staar hj Dnum. Scavenius var sar mest ekktur fyrir samvinnuplitk (sem sumir kalla svo fnt "forhandlingspolitik" , kollaboration s efa eina, rtta ori) sna vi nasista sara stri.

Viti menn: Til eru sagnfringar Danmrku dag, sem telja samvinnu vi nasista a besta sem komi gat fyrir Dani sara stri. Vegna ess a Danir grddu og jverjar voru blari vi . neitanlega var Scavenius hrifnari af jverjum en Bretum, bum strum. Smu dnsku sagnfringar nefna hins vegar ekki bkum snum a essi samvinnuplitk Scaveniusar leiddi til ess a Danir vsuu gyingum og ru flttaflki r landi runum 1940-43, ska setulii fru flestum tilvikum ekki fram slkt. ar a auki veita eir essum manni ogplitk hans heiurinn af v a a tkst a bjarga flestum dnskum gyinga til Svjar. En a er reyndar ekkert anna en tlsn sem bin hefur veri til sari rum.

7557545-saxo-photo

Var essi maur, Erik Skavenius, sem hr sst ra vinarlega vi Hitler, rlagavaldur sambandsslitinna, ea var almenn tortryggni hans gar Breta strsta hyggjuefni hans ri 1918?

tilefni 100 ra afmlis Fullveldisins verur haldin riggja tma rstefna morgun lagadeild Hafnarhskla. ar vera msir merkismenn fr slandi me allt of stuttan tma fyrir framsgn ensku en einnig kemur einnessara dnsku sagnfringa, Jes Fabricius Mller, sem heira mun Scavenius og flokkinn Radikale Venstre. N tengslum vi Sambandsslitin. Fabricius Mller er einn eirra dnsku sagnfringa sem gjarnan thrpar ara sagnfringa sem leyfa sr a minnast gyinga sem frna var altari hinnar frbrlega gu dansk-sku samvinnu eim rum a Danmrk var hersetin. Hann kallar "mralista" (vandltara) n ess a undirbyggja a.

Hann byrjai v jn 2005, egar sagfringur sem skrifai ritdma fyrir Politiken hrkk upp af ann 19. aprl 2005 er hann las njar uppgtvanir sem sndu a dnsk yfirvld hfuvsa saklausu flki r landi hendur nasista. Fabricius Mller var fenginn til a taka vi keflinu og eftir a allir fjlmilar hfu keppst vi a lofa verki sem sndi fram essa slagsu danskrar sgu, hljp Fabricius Mller fram og skeit bkina t n nokkurra raka og hlt v fram a bkin vri skrifu af manni sem vri a leita a skudlgum og sekt. a fjallai bkin sem hann hataist t alls ekki um, heldur um lf einstakra frnarlambaessara algjrlega tilhfulausu brottvsanna sem er lst smatrium. Fabricius Mller hafi greinilega alls ekki lesi bkina ur en hann dmdi hana. Hann er einn af essum Dnum sem kippir sr ekki upp vi gyingar hafi veri sendir fr Danmrku dauann. a veldur engum rispum vellakkari sgu dansk-skra samskipta sari heimsstyrjld. En brottvsun gyinga og annarra til skalands nasismans var frn sem algjrlega var byrg danskra stjrnvalda sjlfra. sgu vilja Danir helst ekki heyra og gleyma henni sfellt.

Stundum vri skandi a menn eins og Jes Fabricius Mller, en srstaklega essu tilfelli slenskir sagnfringar, sem rita bkur um Fullveldi, sambandsslit og fnamli, noti meiri tma dnskum skjalasfnum en a ta dogmur og kreddur upp eftir hvorum rum.

Mr snist a a s frekar sjaldgft a slenskir sagnfringar sem vinni me 20. ldina geri sr fer til Danmerkur. Gaman vri a menn kynntu sr hva menn Utanrkisruneytinu danska voru a hugsa Danmrku egar eir skutluust til slands jl 1918; Ea hva Scavenius hugsai, ef hann hugsai yfirleitt nokku anna en a blka jverja sem hann, lkt og str elta Danmrku, hafi trllatr . N er hgt a komast mikinn hluta nefndarskjala Utanrkisnefndar danska ingsins sem stofna var ri 1923. Sjaldan sr maur slenska sagnfringa nta sr upplsingar um "murlandi" sem a lt stjrna utanrkismlum snum fram til 1940. Menn virast halda a allan sannleikann um framhald Fullveldisaldarinnar fram til 1944, s a finna Reykjavk ea jafnvel Bandarkjunum. eir gleyma v a Danir voru aal mtleikarinn.

Rkisskjalasafni danska er opi alla daga nema sunnudaga og mnudaga, en reyndar er loka laugardgum yfir sumartmann. Sjn er stundum sgu rkari.


Nsta sa

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband