En lille arkæologisk sensation

Foto: Ole Harpøth.

I Danmark er brugen af metaldetektorer tilladt for menigmand og der er skabt et godt samarbejde mellem museerne og dem som går rundt på markerne i al slag vejr - og ofte tilføjer ny og vigtig viden.

I en FB-gruppe som jeg tilhører og som hedder Middelalderarkæologi i Danmark, som er en blandet gruppe af læge og lærde, lagde jeg mærke til en kommentar fra en mand, lidt ældre end mig, at dømme ud fra billedet - hvis navn jeg ikke umiddelbar kendte fra det faglige miljø. Hans kommentar interesserede mig, så jeg kiggede lidt ind på hans væg for at se, hvem han var. Han hedder såmænd Ole Harpøth og er en af mange glade metaldetektor-entusiaster som hjælper arkæologerne i Danmark. Dem har vi ikke i Island, hvor menigmand ikke må gå rundt med detektorer - for vi har ikke så mange pløjemarker som storebrødrene i Skandinavien, og desuden en meget kortere historie og færre fund.

Foto:Ole Harpøth.

Denne snagen inde på Ole Harpøths facebook fik min kæbe til at falde mere end sædvanligt. Øverst på Harpøths side tronede en genstand (se de øverste billeder) som han har fundet og som jeg kan nikke genkendende til.

Jeg ringede kort til Ole, for jeg havde ærlig talt ikke forventet at finde denne genstand i Danmark. Men alt var i fineste orden; Han havde fundet genstanden i Norge, nbt i Ringsaker Kommune i Hedmark, som nu er slået sammen med Opplands fylke og betegnes som et nyt fylke, Innlandet fylke; Der havde nogle få danske metaldetektor-eksperter i 2019 fået lov til at søge på pløjemarker ved en gård.

Det drejer sig om et hængesmykke a la korset fra Foss i Island (se her samt billedet herunder), som jeg for mange år siden lokaliserede en ældre parallel til fra Huse i Romedal - som også er i Hedmarken i Norge. Det norske kors var dog uden dragehovedet som korset fra Foss har.

Jeg skrev om korset fra Foss og det lignede Kors fra Norge i  vikingekatalogerne for de store Vikingeudstillinger i 1992-93 i Paris, Berlin og København. Ole Harpøth mente, at der tidligere var fundet to lignende kors i Oppland som en gang hed Christians Amt. Men det er længe siden. Den ene har jeg fået oplyst er fra Huse i Romedal i Stange Kommune, Hedmark og den anden, som jeg endnu ikke har set, er fundet i samme kommune (Stange i Hedmark). Så nu er korsene af Foss-typen fire, dog kun ét med et dyrehoved.

 

Kors fra Foss í Hrunamannaafréttur, S-Island. Foto: V.Ö.Vilhjálmsson.

Kors fra Huse i Romedal, Hedmarken, Norge. Foto: Oldsaksamlingen i Oslo.

Med tilladelse fra Ole Harpøth har jeg fået lov til at bringe to af hans hans fine fotos af hans enestående detektorfund i Hedemarken i Norge. Fundet har han indleveret til Fylkesmuseet i Oppland.

Nu kan vi vel tale om en genstandstype, når vi refererer til korset fra Foss. Jeg mener der er tale om et kors, (muligvis en form for Sct. Peterskors foreslår en af læserne). Andre, som ikke har noget at have det i, påstår stadig at det er en slags overgangs-Thorshammer. Men periodemæssigt ligger vi sikkert i anden halvdel af 1000-årene, som er lidt sent for Thorshamre.

Athugasemdir

[Jón Steinar Ragnarsson, 19.10.2020 kl. 23:45]

Er þetta ekki bara Péturskross? Pétur postuli var krossfestur á hvolfi og táknið er algengt í kaþólskunni. Páfinn ber það stundum. Ef fyrir þúsund, getur það alveg stemmt, held ég.

[Jón Steinar Ragnarsson, 19.10.2020 kl. 23:56]

Tákn Péturs (Símon Pétur) var líka lykill enda kallaður lyklapétur. Kannski er þetta líka einhverskonar lykill.

[FORNLEIFUR, 20.10.2020 kl. 06:52]

Jú, Jón Steinar, það getur vel verið; hangandi krossar voru til fyrr á miðöldum og nokkrir á Íslandi. Nú er þessi krossagerð og hinir gegnboruðu jafnarma, svo erfitt er að sjá hvað upp er eða niður. Svona krossar héngu um hálsinn eða í talnabandi og þegar menn tóku um vargstrjónuna og kysstu hann þá sneri krossinn rétt.