Afi 120 ára í gćr

Villi 2b

Í gćr voru liđin rétt 120 ár síđan ađ afi minn, Vilhelm Kristinsson fćddist í Reykjavík.

Afi var mér ávallt góđur og ţar ađ auki var hann gjafmildasti mađur sem ég hef ţekkt á lífsleiđinni, bćđi viđ sína nánustu fjölskyldu, en líklega enn meira viđ ađra sem meira ţurftu á ţví ađ halda.

Afi ólst ólst sjálfur upp í fátćkt í Skuggahverfinu. Hann hafđi ekki tök á ţví ađ mennta sig, ţótt ţađ hefđi veriđ hans ćđsta ósk. Menntun annarra var honum ţví ávallt mikiđ hjartans áhugamál.

Hann átti langa starfsćvi, ţó skemur á sjó en á landi. Lengst af sem vatnsvörđur hjá Reykjavíkurhöfn og var ţekktur sem Villi-Vatns. Á sjó var hann best ţekktur sem góđur kokkur. Eftir ađ hann komst á eftirlaunaaldur vann hann einnig í um áratug sem sendimađur hjá RÚV á Skúlagötunni, ţađan sem einhverjir muna líklega enn eftir honum.

Ég hef áđur ritađ um afa (sjá hér og hér og hér). Blessuđ sé minning hans.

Teikninguna af honum, hér ađ ofan, teiknađi međ rauđkrít áriđ 1975 (ţá á 15. ári) í sumarbústađ í Munađarnesi. Ţá var afi enn starfsmađur RÚV og heldur ţarna á einu af Grundig City-Boy tćkjunum sínum, sem fađir minn gaf honum. Halda mátti ađ tćkiđ vćri stundum samgróiđ afa. Ég gaf afa gulan Walkman-Sport frá Sony áriđ áđur en hann dó. Ţađ ţótti honum frábćr nýjung, og hann hlustađi fram í andlátiđ m.a. á spóluna međ Jussi Björling sem ég gaf honum einnig.

Síđasta daginn sem ég heimsótti hann, ţar sem hann lá á Borgarsjúkrahúsinu, bađ hann mig um ađ skipta um batteríin í tćkinu og hann hlustađi svo á Jussa eins og afi kallađi hann. Hálfum öđrum degi síđar var hann allur. Ég man alltaf hve full Fríkirkjan var af ţakklátu fólki, ţegar hann afi var jarđsunginn - full út úr dyrum. Allir komust ţó ađ, en margir ţurftu ađ standa međfram veggjum.


Nýtt um dýradjásniđ frá Skipholti

Skipholt b

Margir ţekkja vafalaust gullnćluna sem fannst í Skipholti í Hrunamannahreppi á seinni hluta 19. aldar.

Á síđustu öld ritađi ég um ţennan dýrindisgrip, og meira en menn höfđu gert áđur. Grein mín um gullnćluna birtist í afmćlisbók starfsmanna Ţjóđminjasafnsins, Gersemar og Ţarfaţing (1994), og birti ég greinina aftur á Fornleifi áriđ 2011 međ smávćgilegum viđbótum (sjá hér).

Skipholt 5

Ljósm. Ívar Brynjólfsson, Ţjóđminjasafn Íslands.

Ég iđka stundum klausturlifnađ. Ţó ekki međ sjálfspíningu, algjöru skírlífi eđa öđru sjálfmeiđandi.

Nei, Řrslev Kloster (Skive Kommune, Fjends herred), sem var nunnuklaustur á miđöldum er í dag kyrrlátt athvarf refugium fyrir einstaka fornleifafrćđinga, frćđimenn, listamenn, háskólanema sem skrifa lokaritgerđir og annađ skapandi fólk sem ekki gefur frá sér mikil hljóđ. Nú er veriđ ađ betrumbćta byggingarnar á Řrslev-klaustri á  svo ég hef ekki dvalist ţar síđan fyrir Cóviđ. Í cóvinu hafa, fyrir utan viđgerđir, fariđ fram fornleifarannsóknir, í og utan klausturbyggingarinnar. Ţá kemur sér vel ađ forstöđukona klaustursins, Janne Fruerlund Kayes er miđaldafornleifafrćđingur líkt og sá sem ţetta ritar. Ţađ er írskur eiginmađur hennar, Gary Kayes líka, og hefur međ miklum myndarbrag stýrt rannsóknunum í tengslum viđ viđamiklar umbćtur á klausturbyggingunum. Starf ţeirra hjóna er einstakt. 

286398258_10160040373438987_4638557784922308009_n

Hringurinn sem fannst á Řrslev ber safnnúmeriĺ SMS-1591 i Skive Museums Samlinger. Foto. Řrslev Kloster.

Áriđ 2022 fannst forláta biskupahringur úr gulli sem á var festur safírsteinn. Fingurhringinn fundu málmleitartćkjamenn sem fengnir voru til ađ rannsaka svćđi ţar sem iđnađarmenn voru í einhverjum skurđaframkvćmdum fyrir norđan klausturbygginguna.

Nýlega sá ég betri mynd af sjálfum baugnum, og gerđi mér ţá grein fyrir ţví ađ viss líkindi voru međ skreytinu á hringnum og skreytinu á gullnćlunni frá Skipholti.

Hringurinn í Řrslev er bara svo lygilega vel varđveittur. Biskup hefur vćntanlega týnt honum nýjum í ölćđi. Hlustiđ á Gary Kayes fornleifafrćđing lýsa fundi hringsins hér.

Oerslev

Hringurinn sem fannst viđ Řrslev Kloster er aldursgreindur til

sama tíma og nćlan frá Skipholti.

Dýriđ sem skreytir báđa gripi er furđudýriđ Amphisbaena, sem er vel ţekktur dreki úr furđudýrafrćđi miđalda. Hann hafđi fyrir siđ ađ eltast viđ halann á sér sem gat talađ, og samkjafti stundum af litlu viti, svo ađ vísari framendanum ţótti um of. Ţađ var langur eltingarleikur, og hringsnerist ţví dreki ţessi mikiđ og hvađa dýr er meira viđeigandi ađ hafa á hringnćlu eđa á hring?

Hringurinn er talinn vera frá Frakklandi, líklegast frá Lyon (sjá hér) og er frá 12. öld. Svipađir hafa fundist víđar í gröfum biskupa, ađ sögn Garry Kayes, sem var staddur í Dyflini ađ halda upp á St. Patricks-day, ţegar ég náđi í hann í síma. Skreytiđ á einum hringa af ţessari gerđ, baugs sem kom upphaflega á British Museum á 19. öld frá Verdun, er jafnvel líkari skreytingu á nćlunni frá Skipholti.

Gary Kayes hefur orđiđ margs vísari um hringa ţessa, en ţađ verđur ađ bíđa til útgáfu á rannsóknum hans og samstarfsmanna hans viđ rannsóknirnar á Řrslev, sem ég hlakka mjög til. Áđur hefur Garry skrifađ lokaritgerđ um byggingarsögu klaustursins, sem er ein af bestu kandídatsritgerđum frá gömlu miđaldadeildinni minni í Árósum, sem ég hef lesiđ. Ţađ er ekki ađ spyrja ađ ţessum Írum. Ţeir eru meira eđa minna allir snillingar.

BM hringr b

Hringur ćttađur frá Verdun í Frakklandi; BM AF1866; Ljósm. British Museum, London (sjá frekar hér).

colmar2

Baugur sem fannst í sjóđ sem komi hafđi veriđ fyrir í húsvegg í bćnum Colmar áriđ 1863. Sjóđurinn var keyptur til Cluny safnsins í París áriđ 1923.

Brúđhlauphringar gyđinga

Ţegar ég sá betri ljósmynd af skreytinu á baugnum frá Řrslev, var mér einnig hugsađ til brúđkaupshringa gyđinga sem fundist hafa í niđurgröfnum sjóđum í Alsace (Colmar) og í borgum viđ Rín, frá ţeim slóđum sem Sćmundur fróđi sótti gyđinglega skóla (sjá hér). Einn slíkur hefur fundist í Colmar í Alsace, ţar sem blómleg byggđ gyđinga var á miđöldum.

Ţó höfuđ hringsins beri ekki stein,er ţar í stađinn laglega gert hús, sem táknar hina himnesku Jerúsalemborg. Á ţaki hússins stendur Mazel Tov, sem ţýđir til Hamingju á hebresku.

Mazal

Svipađir hringir hafa fundist víđar, m.a. í sjóđ sem fannst í Erfurt áriđ 1998, og enn annar sem varđveittur er á Thüringisches Landesamt für Denkmalpflege und Archäologie í Weimar

Screenshot 2023-03-22 at 12-40-52 Jewish Wedding Ring German The Metropolitan Museum of Art

Brúkaupshringur sem fannst í Erfurt í Ţýskalandi áriđ 1998. 

Ljósm. Thüringisches Landesamt für Denkmalpflege und Archäologie í Weimar.

Frekari lesning um brúđhlauphringa gyđinga má finna veglegri sýningarskrá: Savants et Croyants; Les Juifs d´Europe Nord au Moyen Age. (Sour la direction de Nicolaus Hatot et Judith Olszowy-Schlanger. Snoeck/Métropol Rouen Normandie 2018. (Sjá einnig hér). Sýningin var endurtekin 2019-20 í New York. og vera má ađ sýningarskráin hafi veriđ gefin út í enskri ţýđingu ađ ţví tilefni.

Hermitage St Petersborg b

Brúđkaupshringur Gyđinga sem varđveittur er í Hermitage safninu í Sankti Pétursborg.

Ef vel er ađ gáđ er drekinn Amphisbaena á brúđkaupshringunum líkt og á nćlunni frá Skipholti og á hringnum frá Řrslev. og ef hringurinn frá Colmar i Alsace er borinn saman viđ biskupshringinn sem einhver biskupanna í Viborg týndi í Řrslev, má ljóst vera ađ ţessi gripir eru allir af sama menningarsvćđinu.

Amphibaena TUTTI

Amphisbaena-dreki á nćlu frá Skipholti, á hring Řrslev-klaustri, á hring frá Verdun í Frakklandi og á hring sem varđveittur er í Erimitage-safninu í Sankti Pétursborg.

Amphisbaena - Wikipedia

Loeveansigt

Andlit drekans á biskupshringnum sem fannst í Řrslev (tv) boriđ saman viđ drekann á brúkaupshring gyđinga frá Colmar (th.).

 


Er ekki hćgt ađ treysta bandarískum stjórnvöldum, Magnús Ţorkell?

Magnús og forsetinn

Ath. Ţessi fćrsla birtist ekki á matseđli Moggabloggsins, líkt og ađrar greinar Fornleifs hafa gert frá upphafi. Ţví er líklegt ađ hún fari fram hjá mörgum, sendiđ hana áfram til vina ef ţiđ eru sammála mér. Ég móđgađi nefnilega klön á bak viđ Moggann um daginn og ţeim er nú mjög heitt í hamsi segir mér mađur ţar innandyra úti í móa. Valdaklönin á Íslandi ţola ekki ađ heyra sannleikann um sjálf sig og ćttfeđurna. Ísland er í raun ekki ósvipađ Írak ... og ţó.

Ekki kaupi ég allt ţađ sem Magnús Ţorkell Bernharđsson segir eđa skrifar. Heldur ekki ţađ sem kemur fram í viđtali á RÚV í gćr (21.3.2023) Í ćttgarđi móđur hans hefur kaupmennska haturs komiđ illilega fyrir, ţó heilagleikinn sé samt oftast beintengdur ţví fólki. 

Afi Magnúsar, sem var biskup Íslands, hafđi reyndar afar brenglađa skođun á hlutunum á yngri árum (sjá hér bls 77). Trúfólk á nefnilega dálítiđ bágt međ ađ sjá hlutina í réttu ljósi. Misskiljiđ mig ekki, ég trúi ekki á ađ syndir feđranna erfist, en ţar gerist ađ mađur verđur stundum smeykur um dómgreind fólks í sumum "klönum".

Lygatćkni Bandaríkjanna í utanríkismálum, sem fór úr böndunum međ Trumpi, í landi sem Magnús Ţorkell hefur ţrátt fyrir allt valiđ ađ búa, sást vitaskuld mćtavel í stríđsrekstrinum í Írak. En ekki vildi ég sjá Írak áfram undir ţví oki sem Saddam lagđi á alla íbúana fyrir utan nokkrar vinveittar ćttir. Landhreinsun varđ og ţađ tekur tíma ađ lćkna sárin eftir Saddam - og fyrst og fremst Saddam. Ţađ er t.d. ţess vegna ađ danskt herliđ hefur um tíma veriđ í Írak til ađ kenna lögreglumönnum og öđrum hvađ lýđrćđi gengur út á. Ţrátt fyrir fall Saddams, eru menn ekki enn búnir ađ höndla ţađ "fyrirbćri", frekar en fólk víđa annars stađar í heiminum.

Ađ leitađ hafi veriđ eftir sérfrćđiţjónustu Magnúsar fyrir 20 árum síđan, og ađ yfirvöld hafi einnig reynt fá hann til liđs viđ sig, á ég ósköp erfitt međ ađ trúa, en ef satt er ţá sést ţađ eftir 30-50 ár, er opnuđ verđa skjöl bandarískra stofnanna sem ljúga. Sjáum til.

Nú er Magnús Ţorkell vitaskuld alls ekki sérfrćđingur í Úkraínu, líkt og annar hver mađur á Íslandi er orđinn. Gaman vćri ţó ađ vita, hvort hann telur ađ stjórnvöld í BNA séu međ lygaherferđ í gangi í stríđsbrölti sínu nú.

Nýlega sá ég ađ háskólablađ Williams College í Massachusetts, sem kallast Williams Record skrifađi eftirfarandi málsgrein í viđtali viđ Magnús Ţorkel, ţegar var greint frá rannsóknum Magnúsar og annarra á flóttamönnum á Íslandi. Magnús Ţorkell skrifađi blađamanninum tölvupóst og lét bćta ţessu um flóttamenn á Íslandi viđ greina um styrkinn sem hann fékk:

“... Further, being mostly Arab and/or Muslim, their experiences of resettlement are not independent of the general landscape of racism and Islamophobia in Europe.”

Jćja, Magnús Thorkell heldur greinilega ađ rasismi og islamófóbía séu alls ekki vandi á Íslandi. Ći og ó. Ţvílíkur sérfrćđingur og önnur eins víđsýni! Hann ţarf víst ađ leita sér ađ nýjum gleraugum á tilbođi, blessađur prófessorinn á Williams College.

Íslendingar eru einstakir... 


Jelling calling - endnu en gang

296789660_2587958268004998_3468577897054700828_nEn Anmeldelse af DR-dokumentaren Gĺden om Odin.

Af Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson

Jeg har altid vćret vćldig interesseret i og knyttet til Jelling. Min hustru er fřdt og opvokset lige udenfor Jelling. Min svigerfar Kurt, selv en fritids-vikingehřvding i Jelling Vikingelav (se her) i sin pensionisttilvćrelse, blev lagt til hvile i 2021 lige ved foden af Jelling sydhřj - kun fĺ meter fra Jellingstenene.

Derfor er jeg naturligvis ikke ikke ligeglad med stedet eller dets forhistorie. Ovenikřbet fřrer min salige islandske morfars slćgtstavle, som en overtoldmester og fritidsslćgtsforsker i  Reykjavík, nedskrev i et kladdehćfte for min morfar, en fjerdedel af min arvemasse direkte tilbage til fřrkristne danske konger som Harald Blĺtand delvist nedstammede fra - efter sigende. Urgammel adel forpligter ogsĺ.

Jellingstenen

Jeg er nćsten bedrřvet efter at have set samtlige episoder af DRs nye dokumentar Gĺden om Odin, hvori Jellingestenen fĺr en tur i fantasitumbleren. Stenen er skrumpet ind i den medfart. Udsendelserne var blandt det vćrste spind jeg nogen sinde har oplevet i en "historisk" serie i komakassen. 

TV-historiker Cecilie Nielsen tager seerne pĺ en fantasitur - fra Jelling-stenen for at ovrebevise sig selv og andre om at det ikke er Jesus som er afbilledet pĺ Jellingstenen, men derimod Odin (Óđinn). Nielsen tager op til Island, efter at have vćret forbi slemt smuldrende tekstiler i Oslo. Derefter frem i tid til Heinrich Himmler, Danmarks tidligere allierede; For sĺ at ende i Romerriget og Tacitus´ Germania og til ret uforklaret benćvnelse af gudinden Nerthus, kun nćvnt hos Tacitus, som nogle har řnsket at kćde sammen med den nordiske mytologis han-gud Njörđur eller tidligere som en romantisk prinsesse Herta - men uden střrre held. For til sidste at forsřge at kćde Odin sammen med hunnernes hřvding, Attila (Atli). Meget i udsendelsen var usćdvanligt sřgt efter min aldrende mening.

Nogle af de kloge, der optrĺdte i udsendelserne, sĺ efter mit skřn ud til at mene at de just havde opfundet den dybe tallerken, og endnu andre forekom mig at vćre med i et livligt rollespil ude i en skov.

Cecilie Nielsen, med alle de sćdvanlige arm-gestikulationer som hendes slags ĺbenbart lćrer pĺ et dyrt kursus, fřrud for jobbet som en TV-historiker, overbeviste bestemt ikke mig med sin tidsrejse. Mest af alt forekom den mig at vćre en rapport fra hendes vilde sřgning pĺ alle de forkerte steder pĺ www.

Som ganske traditionel og surrřvet middelalderarkćolog fra Island (den samme ř, som alle sagaerne, Eddaerne de andre hĺndskrifte, som jeg er sĺ heldig at kunne lćse pĺ originalsproget), fik jeg det nćsten dĺrligt, nĺr en forhistorisk arkćolog blandt de intervievede eksperter pĺstĺr at man ikke kan se sĺr eller nagler pĺ Jesus hćnder og fřdder (stigmata) pĺ Jesus-fremstillingen pĺ Jellingstenen. Det viser mig kun én ting. Den arkćolog kender intet til middelalderlig kirkelig ikonografi og de ćndringer der sker i fremstillingen af Jesus pĺ korset gennem tiden. I sĺdanne tilfćlde kan man kun anbefale en snarlig genskoling.

De forskere i seriens episoder, som ikke fabulerede, eller viste lodret uvidenhed, var fřrst og fremmest min gamle professor Else Roesdahl samt dr. Peter Pentz ved Nationalmuseet, som ikke gjorde sig kloge pĺ noget andet end fakta. Men havde man klippet i deres udsagn? Det forekommer mig at vćre tilfćldet.

Blandt de medvirkende i Nielsens fćrd i tidsmaskinen, var en religionshistoriker, der var nogenlunde fornuftig. Men jeg ved ikke hvad andre fagkyndige synes. Jeg fik den fornemmelse, at der mĺtte vćre blevet kippet voldsomt i det som eksperterne sagde. Det er et kendt fćnomen, som forskere břr gřre sig klar, at kan hćnde, hvis de indleder et forhold til medierne.

Jeg studsede ogsĺ over fravćret af Jeannette Varberg, som ellers er meget fremme i vores tid nĺr det drejer sig om formidling og tolkningen af Vikingetidens/Jernalderens mange og indviklede aspekter. Varberg skrev for nogle ĺr siden en udmćrket artikel i Kristelig Dagblad som hun kaldte Den krigeriske Odin og den milde Jesus spredte sig samtidig i Europa. I den henviste hun ogsĺ til Lotte Hedeagers arbejde og hendes (og andres) opfattelse af sagnet om Asernes vandring, i virkeligheden er en reference til folkevandringstidens sceneri. Kristus-fremstilling i Jelling med evt. brudstykker fra en ćldre religionstradition er derfor ikke helt sĺ underlig. Mig forekom det ogsĺ, at Hedeager var blevet brugt lidt selektivt i udsendelsen.

Jelling-Jesus´ lillebror i Durham

Men hvor finder vi sĺ en fremstilling af Jesus (undskyld jeg sidder fast i "dogmer") der mest ligner Jesus pĺ Jellingestenen. Sĺdan en mĺ der vel findes i en eller anden form? Den finder i det kristne England, nbt i bispebyen Durham i Northumberland, ikke sĺ langt syd for Newcastle. Jeg var et af min ĺr i mit ph.d. studium pĺ den arkćologiske afdeling i Durham.

1_0217

1_0219

Billeder og tekster. Billedet allerřverst i denne essay, er taget af forfatteren i 2022. De to fotos herover stammer fra Rosemary Cramp´s (et al.) megavćrk Corpus of Anglo-Saxon Stone Sculpture i tretten bind (1984-2018), som ikke en gang findes i sin helhed i Danmark; Det mĺ vist skyldes spareknivene.

Korset i Durham, som blev fundet i 1891 ĺrene da kapitelhuset i Domkorskangen ved den nu UNESCO-Verdensarv beskyttede Durham-domkirkekompleks blev undersřgt ved renovationer som dengang fandt sted, er den tćtteste beslćgtede fremstilling med den Jesus-figur sem vi ser pĺ Jellingstenen har TV-historikeren Cecilie Nielsen ikke kendt til, for historikere er jo som bekendt mest til skriftlige kilder, selvom nogle mener at have forstand pĺ andre sĺkaldte "hjćlpefag", sĺsom arkćologien nogle gange bliver defineret af historikere.

Korset i Durham viser Jesus pĺ forsiden og guds lam pĺ bagsiden. En majestćtisk Jesus i slyngornamentik med lige udstrakte arme, langt ansigt uden stigmata, er hugget ca 50 ĺr efter at Jellingstenen blev hugget.

Men hov, ved den korsfćstedes hoved pĺ Durham-korseet er der placeret to fugle, som med deres kropsform danner Jesus mandorla (glorie). Nu vil nogen straks pĺpege, at vi her Odin hćngende pĺ asken Yggdrasill, med sine spionravne Huginn og Muninn. Men fřr man fĺr sig en tur pĺ fantasi-rutchebanen, břr man lćse de det Ny Testamente lidt bedre, f.x. Matthćusevangeliet, kapitel 8, v. 18-22.  Henvisning til Jesus som dyrenes beskytter og Herre over alle dyrene (kan ogsĺ hřres i en tekster af Bob Dylan da han en overgang blev kristen) og ved nćrmere eftertanke, sĺ tror jeg (som en from ikke kristen) at Matthćus, kapitel 10, v. 16, bedst forklarer Jesusfremstillingen pĺ Jellingstenen og isćr Jesus-fremstillingen pĺ korset i Durham; Jesus sagde til sine disciple: 

Se, jeg sender jer ud som fĺr blandt ulve. Vćr derfor snilde som slanger og enfoldige som duer.

Den gang var livet jo en tegneserie, mens den i dag er en TV-serie. Folk mĺ stadig skefodres med budskaber og propaganda.

Durham 3

Jellingstenene er naturligvis en enestĺende kilde, jfr. danskerne, og som pryder indersiden af smudsbindet pĺ deres EU-pas.

Men den store Jellingsten viser ikke "en Odin" som en krigergud med en Sutton-Hoo hjelm magiske krćfter (som blot var et billigt synsbedrag) interesserer mere.

Weekeend-pĺklćdningslege er en gammel middelklasse-hobby i England. Den engelsk historiske transvestisme overbeviser mig ikke om at hjćlmen fra Sutton Hoo eller lignende hjćlme fra Sverige, har vćret et "outfit" til Odin-forestilling i langhuset kl. fem PM. Jellingestenen viser heller ikke en mand som har hćngt sig selv. Den som mener at kunne se det, mĺ sřge efter et godt tilbud i en brillebutik eller fĺ en hastig operation for svćr nethindelřsning. En anden lřsning vill vćre at finde sig i, at ordet hypotese faktisk findes i det danske sprog, og at en hypotese som regel er til diskussion fřr de  bliver gjort til den endegyldige sandhed af en ungprofessor i Ĺrhus.

For, ifřlge mine nćsten alt-vidende islandske forfćdre, som har fortalt os det mest af det som vi i grunden ved om Óđinn, sĺ viste Óđinn sig pĺ jorden som en gammel, enřjet vandremand, ifřrt en kappe og en meget bredskygget hat eller en hćtte (den magiske Hulinshattur som kunne gřre Óđinn usynlig som nutidens superhelte). Han gik ikke rundt med en hjelm blandt menneskene. Han kunne have hamskifte (ćndre ham/ĺsyn) nĺr det passede ham og endda optrćde som forskellig dyr, alt afhćngig af lejligheden og problemet der skulle ledes af den oldnordisk gude-chef.

web2-odin-with-horns-and-birds-museum-east-fyn.jpg

Pĺ Mesinge pĺ Fyn blev der i 2016 fundet en lille figur, som menes at vćre en fremstilling af Odin, med sine ravne. Jeg skrev en kommentar, hvor jeg argumenterede for, at hvis det i det hele taget skulle vise Odin, sĺ var det i hvert fald Odin med sin store hat (se her).

Misforstĺ mig ikke, jeg gĺr 110% ind for bred- og tvćrfaglighed, men man skal i det mindste kende det man arbejder med og kunne lćse kilderne pĺ originalsproget og lade vćre med at udtale sig om kristen ikonografi, nĺr man intet aner om den.

Hvis man mener man har bevist at et brudstykke af en metalskinne fundet pĺ ringborgen Borgring stammer fra en omvandrendes vřlves svenske dĺsespćnde som er fundet i hendes grav pĺ Fyrkat, betyder det ikke at man kan se helt bort fra en kemisk analyse af metallet eller sporene efter vćrktřj.  Eftersom den slags analyser ikke blev nćvnt i serien, er jeg overbevidst om at de analyser ikke har fundet sted. Lignende beslag er fundet andre steder i Danmark.

300165189_2344855522348067_5980049065202424049_n

Professor Sřren Sindbćk (Aarhus Universitet) har ikke fĺet foretaget en kemisk analyse (rřntgen fluorescens analyse) af beslagene pĺ dĺsespćndet fra Fyrkat for at sammenligne den med samme slags analyse af beslaget fra Borgring. Alligevel pĺstĺr han frejdigt i den bedste sendetid pĺ DR, at en slags omrejsende "militćrvölva" som stillede trćskoene og blev begravet pĺ Fyrkat har mistet et beslag fra sit spćnde pĺ Borgring. Siden hvornĺr er řnsketćnkning blevet arkćologi? Er arkćologien blevet Circus Barnums?

Mĺske var den svenske dĺse, som vřlven (Völvan) pĺ Fyrkat (Virkiđ) ejede, noget vćrre bras fra datidens Ikea? Deduktionen foretaget af professor S. Sindbćk (Ĺrhus Universitet), som blev hentet i en sřlvgrĺ bil fra Jylland til Brede, var derimod intet mindre end et fagligt overkill eller showmanship, som det vistnok kaldes pĺ engelsk.

Fřr Sindbćk, som ikke er den der oprindeligt opdagede Borgring, selvom han gerne pĺstĺr det, fĺr lavet de analyser som jeg foreslĺr, er hans postulat om vřlven med det skrřbelige dĺsespćnde indholdslřst og ret selvhřjtideligt gćtteri, som desvćrre giver et meget forkert billede af den mĺde en rigtig arkćolog burde arbejde. Det er fint at tćnke vidt og bredt og lave vilde Gedankenexperimenten, men tanken břr kunne verificeret - ellers bliver det kun ved tanken, selvom den mĺske synes god. Verifikation og forstĺelse er det som det meste af videnskab gĺr ud pĺ. Hvis man ikke synes det, arbejder man med fiktion.

I seriens 5 og 6 episoder jagter man brakteater, en mulig hunner forbindelse, hvor det endda bliver fantaseret med at Atli (Atilla) hunnernes konge er identisk med Óđin. Den fantasi kommer Cecilie Nielsen ingen vegne med, hvorefter hun kaster sig over fundet af guldbrakteater fra 500-tallet fra Vindelev tćt pĺ Jelling.

Brakteaternes nedgravning kćdes sammen med en rćkke katastrofeĺr vedr. klima i 530erne som skyldtes vulkansk aktivitet pĺ den nordiske halvkugle. De nćsten vedvarende vintre som udbruddene skabte  vintre kendte man til fra mĺlinger af iskerner fra Grřnland samt ved hjćlp af dendrokronologiske undersřgelser, bl.a. i Danmark. Den begivenhed forsřger historikeren Cecilie Nielsen ogsĺ at kćde med Óđins opstĺen og fćnomenet Fimbulvetur (den mćgtige vinter efter Ragnarök), som beskrives i den islandske middelalderlitteratur.

Det senest nćvnte argument er jeg meget ĺben overfor; Men at nedgravninger af guldsmykker i 530erne fandt sted for at "frede guderne" i kulden og elendigheden křber jeg ikke.

Den brakteat fra Vindelev som forskere mente at bar runeindskriften "den Hřje" (et af Odins navne) viser sig ved Nationalmusets runolog og en ung norsk sprogforskers nćrmere granskning at vćre en uheldig fejltolkning. Derimod fremhćver de en indskrift pĺ en anden brakteat fra Vindelev som de med etymologiske argumenter daterer til 400-ĺrene. Det er den indskrift som Nationalmuseets runemestre lancerede pĺ museets hjemmeside og FB i sidste uge. Blandt mange kommentarer pĺ Nationalmuseets FB kan finde mit bidrag (se her). Jeg křber ikke tolkningen af runerne.

Hvad ville man egentlig gřre, hvis man ikke havde de islandske Eddaer og Snorri Sturlusons beskrivelse af verdensbilledet flere ĺrhundrede fřr han levede? Snorri er stadig den, der er referencerammen. Nordmćndene kan ikke lćse sine ćldste runer mens danskerne overtolker deres - Det eneste der kan lćses pĺ en pĺlidelig mĺde er Snorri.

Jeg konstaterer, desvćrre, at der igen er lřbet en led neo-nationalisme i historieforskningen. Danmarks riges dannelse skal fřres tilbage til Arrilds tid, koste vad det koste vil. Sidste gang man var i de tanker fik vi kort tid efter en Verdenskrig. Den er der tilsyneladende ogsĺ mange der vil ha i dag! Velbekomme.

Rejsen fra den store Jellingsten, tilbage til en ordentlig fimbulvetur i 500-tallet og den yngre Edda, samt lysten til at gřre Óđinn til en fćllesnćvner for det danske riges opstĺen - lćnge fřr andre riger opstod - er lige lovligt for spekulativ for min smag. Og endnu mere spekulativ, end nĺr visse andre historikere forsřger at gřre bĺde Thor (Ţór) og Óđinn til homoseksuelle eller transgender skikkelser. Begge to ville (efter min mening) nok have vist sine lćngste ansigter hvis de blev mřdt med den pĺstand. Thor havde muligvis grebet til hammeren, rřdmet og brřlet: Hvađ, má mađur ekkert, haaa? Men Snorri... Snorri han ejede en jacuzzi.

Den sřgen som DR har brugt seks episoder pĺ, fordi nogen fandt Jellingstenen for gĺdefuld, er mere prćget af samtidens modediller og vildfarelse pĺ WWW end faglig kvalitet - og dét er synd.

18. marts 2023, Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson

 


Skíthćl

Manfrak d mindre

Nasistavertíđinni er enn ekki lokiđ á Fornleifi. Finna má heilmikinn fróđleik um ást Íslendinga á nasismanum á dálkinum til vinstri.

Nýlega skaut nasistaskríbent Moggans á mig úr baunabyssu sinni (sjá hér). Hann hitti auđvitađ ekki, en lofađi mér ađ skrifa alveg helling um ađaláhugamál sitt á blađsíđum Moggans - eingöngu til ađ angra mig. Mađurinn gerir sjálfan sig ađ fífli, ef hann er ţađ ekki fyrir.

Heyrt hef, og sel ţađ ekki dýrara en ég keypti ţađ, ađ ţetta hernađarblćti sonar fyrrv. Reichpolezeiforingjans á Íslandi - í vinnunni - hafi orđiđ til ţess ađ nokkur ţúsund Friđsemdaríslendinga hafi sagt upp áskrift sinni ađ Mogganum. Er ekki of dýrt ađ hafa slíkan mann í vinnu á virtu og gömlu dagblađi? Davíđ veit líklegast einn hvar hann keypti erfđaöliđ.

4 b

Nasistatískan í Reykjavík 1944

Mig langar hér ađ sýna nashestaexpert Moggans og öđrum áhugamönnum um Íslandssöguna, hvernig Kanar "spottuđu" nasista á fćri á Íslandi í gamla daga.

Fyrir nokkrum árum komst ég yfir blađamynd af ţýskum fanga á Íslandi (sjá hér, sem og myndina efst, sem er hluti af blađaljósmyndinni sem ég keypti fyrir nokkrum árum). Fanginn var var kynntur til sögunnar sem Manfrak liđţjálfi, sem Kanar Bandaríkjamenn kölluđur svo, en sem reyndar hét Anton Mynarek, og var í áhöfn flugvélar sem skotin hafđi veriđ niđur nćrri Vatsleysuströnd snemma voriđ 1943.

Fyrir skömmu síđan fann ég svo á netinu skyldar myndir, sem sýna okkur hvernig hermönnum á Íslandi var kennt ađ ţekkja mismunandi herbúningum Ţjóđvera. Myndirnar voru teknar snemma árs 1944, nánar tiltekiđ í mars, af ljósmyndaranum Ralph Morse, sem var gyđingur ađ trú og uppruna. Hann dvaldist á Íslandi í nokkra mánuđi í kulda og sagga í bragga Vestur í bć og skaut alla, kerlingar sem kalla - međ myndavélinni sinni. Myndirnar sem Morse tók međan á dvöl hans stóđ eru sumar frábćrar ţjóđlífslýsingar á Íslendingum, ţví glöggt var hans gests auga.

Ţessi nasistatískusýning og kennsla í búningum í mars 1944 var líklega einhvers konar tiltak, ef vera kynni ađ Ţjóđverjar gerđu strandhögg á Íslandi.

1 c

OK guys, this is the Luftwaffe. Reykjavík 1944. Ralph Morse.

Miklu síđar var til einhver nasistaklúbbur á Stórreykjavíkursvćđinu, fullur af hálfbrengluđum drengjum, sumum međ Suđurdönsk, norsk og ţýsk ćttarnöfn, sem höfđu einkar góđ sambönd vestur um haf. Einhverjir ţessara kúkalabba náđu sér í búninga erlendis, til ađ mynda á SM-klúbbum eđa leđurhommabörum sem sumir ţeirra munu hafa sótt. Ţegar ţeir voru komnir í átfittiđ voru ţeir ekkert minna en Obersturmbannführer ađ ofan, líkt og sonur forsetans, en í netsokkum međ blóđrauđar rasskinnar ađ neđan, eins og .. .. . Zóz were ze Days les Boys, ef manni leyfist ađ vitna í texta Mark Knopflers. 

Og ekki má gleyma ribbaldanum George Lincon Rockwell, eftirstríđsnasistaforingja BNA, sem kvćntist inn í Thorsćttina um tíma. Ţađ var eitt af mörgu sem var ritskođađ í burtu í bók um Thorsarana. Sannleikurinn er nefnilega vandamál fyrir Íslendinga.

Enn síđar fóru nokkrir punkarar í einhvers konar nasistadrag. Ţađ voru félagar í hljómsveitinni Ţeyr, sem má upplifa í frábćrri kvikmynd Friđriks J. Friđrikssonar Rokk í Reykjavík, sem ég sá fyrst í fullri lengd í fyrradag (10.3.2023) og meistari Friđrik var mćttur í Kóngsins Kaupmannahöfn og varđ ađ svara einhverjum Dana sem lék forvitni á ađ vita um ţessa "nasista" í myndinni. Líklega var ţađ einhvers konar glímuskjálfti ungra manna í andspyrnu viđ sumt í íslensku ţjóđfélagi eđa fjölskyldum ţeirra. Margfrćgt er einnig er Jón Gnarr brá sér í gervi Hitlers sjá hér. Yfir ţví var reyndar einstakur stíll. Gnarr er alveg fćddur í hlutverk Hitlers.

Lincoln Rockwell

Ţessi bandaríski skíthćll, George Lincoln Rockwell, var um tíma tengdasonur Sjálfstćđisflokksins. Hann kvćntist inn í fjöldkyldu sem íslenskir nasistar töldu og trúđu lengi ađ vćri gyđingar frá Danmörku. Ţađ voru engir gyđingar í ćttinni og bróđir Thors Jensen, stofnađi samtök/flokk sem velti sér upp úr hatri á gyđingum. Ţađ eru ekki bara Bandaríkjamenn sem eiga erfitt međ ađ fara yfir lágmarks IQ strikiđ í viđurkenndum greindarprófum. Ef menn vilja skilja bandarískt Ţjóđfélag í dag mćli ég međ ţessari grein. Frú Rockwells, Ţóra, flýđi á tímabili heim til Íslands og Björgólfur gerđist uppeldisfađir barnanna.

Rockwell US lady puff piece crop

Áđur en frú Margrét Ţóra Hallgríms (Thors) yfirgaf manninn sinn. Lincoln Hallgrímur heitir sá sem er lengst til hćgri og er friđsemdarmađur ađ ţví er best er vitađ. Vandamál erfast sem betur fer aldrei.

Páll Heiđar Jónsson und das Mirinda auf Skúlagata 4

Svo kemur stóra spurningin: Í hvađa flokk flykktust íslenskir "synir" Hitlers eftir ađ ćvintýrinu á grímuballinu lauk og tugmilljónir manna lágu í valnum? Ja, sumir fór bara í nýjan flokk til hćgri (og einn eđa tveir til vinstri) og einn fór huldu höfđi í suđur-Ameríku. Ný kynslóđ fór fljótlega í nasistabúningaleik eftir stríđ; t.d. Páll Heiđar Jónsson.

Pall og haelarnir c

Páll Heiđar Jónsson, međ sólgeraugu, ađ minnast fallinna ţýskra hermanna sem liggja í Fossvogskirkjugarđi á sumardaginn fyrsta 1961. Fáni ţriđja ríkisins sýnir ađ ţarna voru ekki skátar á ferđ.

Ég lenti ískyggilega í honum, og var nćrri sendur sem fangi vestur á Búđarsand.

Páll Heiđar bókstaflega ćrđist, ţegar ég vildi ekki sćkja fyrir hann gosdrykki fyrir vćntanlega gesti hans í útvarpssal. Hann gat ekki notađ gosvél sem búiđ ađ setja upp á 4. hćđ á Skúlagötu 4. Ég var  ţá unglingur og sendill hjá RÚV á Skúlagötunni  á laugardagsvakt sem ég fékk margar, ţví hinir krakkarnir höfđu ekki tíma etc. Vinnutíma mínum var lokiđ ţann daginn, og ég ţurfti ađ fara heim til mín og sinna öđru, en nasistann vantađi Mirinda og ađra gosdrykki fyrir gesti sína í útvarpssal, hvorki meira né minna. Gvendarbrunnavatniđ, kaffi og te dugđi ekki. Ég neitađi mjög kurteislega beiđni Páls Heiđars. Ég upplifđi ţá sprellinasista fara hamförum, og ţađ ókeypis - en var ekki skemmt.

Ekki vissi ég ţá ađ útvarpsmađurinn međ flagararöddina, og öll börnin innan og utan hjónabands, hefđi veriđ međ Hitlersást á yngir árum. Ţegar ég las um ţađ í frábćrri nasistabók Illuga og Hrafns heitins Jökulssona, skildi ég betur hegđunarvandamál Páls Heiđars.

Spyrja mćtti, hvađa kikk fá menn út úr slíku brćđikasti gagnvart unglingi? Ég skildi Mirinda-fíknina betur en hefđi ekki veriđ meira viđeigandi ađ biđja um Fanta? Gamli Nasistagosdrykkurinn Fanta var líklega ekki kominn á ţessum tíma á Íslandi, ţó ég hafi fengiđ drykkinn suđur á Velli (Dr. Gunni (f.1965) veit ţađ kannski ef hann er ekki á gosfylleríi). 

Fanta

Ţađ er svo margt sem er ofar mínum skilningi í fari sumra Íslendinga. En nasistar eru líka íslensk saga, ţótt "kinky" sé og á köflum ógeđsleg, ef mađur má segja sína meiningu. Hugsiđ ykkur, viđ höfum t.d. haft yfir okkur nćr ómenntađan nasista sem var gerđur ađ Seđlabankastjóra. 

Eitt sinn skrifađi ég grein međ dönskum sagnfrćđingi, Bent Blüdnikow, sem birtist i dagblađinu Politiken. Ţó ég hefđi í raun skrifađ alla greinina, valdi ég ađ nafn mitt vćri ekki međ, ţví greinin fjallađi um ađgerđarleysi íslenskra stjórnvalda í máli fyrrverandi stríđsglćpamanns frá Eistlandi, sem var í miklum metum á Ísland - ţangađ sem hann hafđi lent fyrir hálfgerđa tilviljun. Eistinn hafđi nuddađ sig inn í feitan hrygg fremstu flokksbroddana á Íslandi. Mig langađi ekki ađ foreldrar mínir yrđu fyrir ađkasti, ţannig ađ ég var skuggapenni í ţetta skiptiđ.

Greinin vakti mikla athygli og vitanlega fyrst og fremst á Íslandi; Og viti menn, kemur ekki dóttir fyrrnefnds bankastjóra og fćr viđtal viđ vin minn, sem er gyđingur. Honum varđ ţađ ţví miđur á í messunni ađ segja henni, hver hefđi skrifađ greinina (međ honum). Ţá komst ég á Kaldastríđslista yfirvalda á Íslandi - og hef líklega aldrei veriđ tekinn af honum síđan.

En blađakonan sagđi auđvitađ ekki gyđingnum, ađ fađir hennar hefđi veriđ íslenskur erkinasisti. Íslendingar eru alltaf svo fjandi dannađir inn viđ beiniđ.

Heil ykkur öllum. Davíđ ÓlafssonFyrrgreindur Reichsbankastjóri


Umsókn um stöđur generáls eđa marskálks hjá íslenska hernum

WILLEM FLOKKUR A fćrdigreduceret mindre skćrpet

Ţađ hefur borist mér til eyrna, reyndar eftir flóknum krókaleiđum, ađ Prjónastofa Kötu og Ţórdísar Braun, sem og Partíkökugerđ Bjarna B 101, sé ađ leita ađ yfirmanni alls herafla Íslands fyrir utan hjálprćđisherinn og sćnsku mafíuna. Ég tel ađ ég sé einmitt sá einstaklingur sem leitađ er ađ í stöđurnar.

Óskir um íslenskan her eru ekki alveg nýjar af nálinni. En nú eru ţćr vitaskuld fram komnar á ný af eintómri mannúđ gagnvart grćnklćddum leikaragarmi í Kív, grátt leiknum af örlögunum og sem hvorki veit hvađ hann er, né hver hann er á hvínandi kúpunni. Hann er hins vegar svo heppinn ađ eiga fulla skúffu af grćnum sokkum frá Prjónastofu Kötu og Ţórdísar sem og glćsihýsi og sundlaug í Miami.

 

Hergrćnn sokkur. Brandiđ heitir "Ragnarökkur" og er frá prjónastofu Katrínar og Ţórdísar. Ţessar sokkar hafa reynst vel í Úkraínu.

Ég tel mig vera tilvalinn í störfin sem nú eru í bođi, og helst báđar stöđurnar, ef ađeins eru borguđ laun í grćnum sokkum frá Kötu og Ţórdísi og grćnum kökum frá Bjarna bakara.

Kermit for sale | This is the danish version of the

Bjarna kökur Benediktssonar ganga í íslenskum takt.

Ég er komin af ćtt harđskeyttra málaliđa, sem síđan nokkrum árum eftir dauđa falsspámannsins Jesús van Nasahret hafa barist fyrir afkomu sinni og lífi og jafnvel löngu fyrir ţann tíma.

Síđustu grćnu greinarnar á hermannlegu ćttartré mínu voru afi minn og fađir, sem báđir voru hermenn. Afi minn var sćmilega háttsettur og var yfir sjálfum sér og nokkrum lötum Hollendingum sem stćkka áttu Holland án hernađar. Slíkur sparnađur gengur auđvitađ ekki.

Fađir menn reyndist ekki eins góđur hermađur og afi. Hann gat hvorki gengiđ í takt, né burstađ skóna sína. Hann rústađi loks trukki sem var veriđ ađ kenna honum á í konunglega hollenska hernum (sjá hér). Hann var einnig sjúklega hrćddur viđ byssustingi síđan úr síđasta stríđi ţegar hollenska lögreglan sem starfađi međ Ţjóđverjum stakk ţeim niđur í gegnum gólf ţar sem móđir hans og hann földu sig undir. Ţá sögu sagđi hann mér ungum og var eitt af ţví fáa sem hann talađi um úr stríđinu, sem hann vildi ekki rćđa.

Rob Kroon 1996 b

Mađurinn lengst til hćgri á ţessari mynd, Rob Kroon, kom í heimsókn til Íslands i lok septembermánađar áriđ 1996 ásamt konu sinni og mágkonu. Ţá var fađir menn ekki lengur á lífi. Móđir Kroons ađvarađi ömmu mína og pabba viđ ţví ađ hollenska löggan vćri ađ tina saman fólk til brottflutnings áriđ 1942. Herra Kroon sagđi mér sömu söguna frá sínu sjónarhorni og fađir minn hafđi sagt mér af byssustingjunumm gegnum gólfiđ er ég var yngri. Rob Kroon greindi okkur frá ţví ađ hann hafđi séđ, hvernig hollenska löggan stakk byssustingjum sínum gegnum rífur í gólfinu innan viđ anddyriđ, ţar sem Rob stóđ forvitinn og horfđi á fyrir utan. Í byrjun stríđs lék Hr. Kroon sér međ föđur mínum ţó Kroon vćri yngri en pabbi. Eitt sinn varđ Rob Kroon vitni ađ ţví er fađir minn barđi fauta úr nágrenninu sem var sonur nasista. Fautinn hafđi vinum sínum stoliđ ítölskum ís af föđur mínum og Rob Kroon, sem unniđ höfđu vel fyrir ísnum viđ ađ safna gömlum tuskum og selja í prentsmiđju.

Örlögin í stríđi eru oft furđuleg og ađeins ţeir sannir (hreinrćktađir) Íslendingar, sem misst hafa nána ćttingja vegna sprengjuárása Ţjóđverja á skip og skipalestir, vita í raun um hvađ um er ađ rćđa. Ritstjóri Fornleifs er annar frá vinstri. Kona Hr. Kroons, Hetty, tók myndina. Systir hennar situr á milli mín og Rob Kroons. Hollendingarnir voru í stoppi á leiđ til BNA ađ heimsćkja ćttingja, og ég sótti ţau á hótel Esju. Ţau höfđu fengiđ upplýsingar um föđur minn sem íslensk yfirvöld mega strangt tiltekiđ ekki gefa. Ég fyrirgaf yfirvöldunum í ţađ skiptiđ.

Ef vel er ađ gáđ má sjá Fornleif inn unga í marskálksbúningi á málverkinu lengst til hćgri. Herbúningar hafa alltaf fariđ honum vel.

Eftir stríđ reyndist pabbi hins vegar laghentari á hríđskotaritvél en á byssur og hertrukka, og var fluttur í nokkra mánuđi á skrifstofu hermálafulltrúans í hollenska sendiráđinu í París. 

Fast vegabréf á Völlinn

Fađir minn gekk inn og út af Keflavíkurflugvelli eins og heimangangur á 6. áratugnum. Hann var međ fast gestavegabréf nr. 10. Svona vegabréf fengu íslenskar kanamellur og sjálfstćđismenn ekki. Kanar treystu íslenskum krötum betur en sjálfstćđismönnum. Ćtt föđur míns hafđi veriđ kratar síđan á 2. öld fyrir 0,-

Ég ólst upp viđ fjölmargar ferđir međ föđur mínum suđur á Völl (Keflavíkurvöll). Ţćr ferđir voru hvorki hernađarlegar né tengdar smygli og ţađan ađ síđur vćndi sem sumir sannir Íslendingar stunduđu. Leigubílsstjóri/rithöfundur einn, sem sumir segja ađ hafi veriđ í smyglinu, taldi ađ fađir minn vćri CIA-njósnari.

Áđur ég fćddist hafđi pabbi fast vegabréf á völlinn, međan ađ hann var skráđur til heimilis í Njarđvík. Ţar ţurfti hann ađ vera, vegna ţess ađ íslensku bankanasisti vildi ekki veita honum lán ef pabbi vćri međ innflutningsverslun sína í Reykjavík. Pabba líkađi vel á vellinum, enda ţjónustuđu ţar nokkrir menn sem höfđu lifađ af stríđ í Evrópu, stríđ sem sumir vilja óđir fá aftur yfir sig.

Ćttgarđur minn er ţví yfirfullur af hermönnum, og ég er vitaskuld afar herskár sjálfur. Svo er ég ađ hluta til kominn af víkingum og fallegum körlum ţeirra í móđurćttina. Ţó hef ég einnig veriđ svo lengi í varnarstöđu, ađ ég er líka orđinn einkar varkár og sparsamur á skotfćri. Ég tel ađ frekar eigi ađ slá andstćđinginn međ blómi eđa stinga ţeim í byssuhlaup ţeirra.

Fyrri starfsreynsla mín gerir einnig ađ verkum, ađ ég hef haldbćra ţekkingu á alls konar skurđavinnu, sem nýst gćti vel viđ skotgrafagerđ. Svo langar mig mjög mikiđ ađ aka brynvörđum Hummer - og ég hata fyrrverandi komma. Af hverju ađ vera fyrrverandi, ţegar mađur getur veriđ núverandi? eru líklega einkunnarorđ mín.

Ég er á virđulegum aldri, en ekki öldungur eins og trillukarlinn úr Engey, hann Björn, sem lengi dreymdi um ađ verđa fimm-stjörnu hershöfđingi á Fróni. Viđ erum reyndar eitthvađ fjarskyldir ég og hann majór Bjössi og gefur hann mér nú vonandi góđ međmćli ađ ţjóđlegum siđ, ćttartengsla vegna. Sýndu nú dug Björn frćndi.

Hernađarmálaráđuneytiđ sagđi mér ađ skrifa mjög persónulega umsókn. Hér fenguđ ţiđ hana.

Međ alla ţessa augljósu kosti mína, sćki ég hér um stöđu hershöfđingja, og/eđa marskálks, í íslenska heraflanum.

Peace Man

Stefnum heldur ađ sjálfstćđri íslenskri utanríkisstefnu sem styđur friđarviđrćđur um allan heim í stađ ţess ađ gera allt sem BNA segir okkur ađ gera. Er Ísland ekki sjálfstćtt ríki?

Ykkar einlćgur Fornleifur


Pĺ Hotel Ansgar sammen med Olsen Banden

ANSGAR 1980

Her er sĺ endnu en lille anekdote til min kommende bestsćllert af en selvbiografi, og dette udkast er meget passende pĺ dansk. Den vil gřre sig godt i den dansk-internationale udgave...

Da Fornleifurs redaktřr stak af hjemmefra til udlandet, efter flere ĺrs planer om at gřre alvor af det, gjorde han det med en vis form for stil. Helt fra de blřde barnsben af havde den underlige ungersvend haft planer om at uddanne sig som arkćolog og forlade barndommens djćvleř for at fremme sine akademiske drřmme.

I forĺret og sommeren 1980 gik han stille med dřrene og rřbede intet om sine hemmelige planer, bortset fra at han sřgte optagelse pĺ universiteterne i Uppsala, Lund, Ĺrhus, Oslo, Amsterdam og Leiden og to steder i England. 

Ĺrhus Universitet svarede fřrst af alle. Sĺ Ĺrhus "vandt" i lotteriet. Men grundet en lumsk fejl begĺet af en snu lektor ved Afdeling for Forhistorisk-arkćologi ved Aarhus Universitet, oplyste studiehĺndbogen, som jeg kopierede de relevante sider fra pĺ Universitetsbiblioteket i Reykjavík, at man ikke kunne pĺbegynde studier pĺ afdeling for Middelalder-arkćologi, med mindre man havde taget bifag pĺ Forhistorisk-arkćologi. Det var det rene vrřvl.

Pĺ et ruskursus pĺ Moesgĺrd syd for Ĺrhus, hvor tre arkćologiske afdelinger (minus klassisk-arkćologi) og afdeling for etnografi lĺ, fandt jeg pĺ anden-dagen ud af, at der mĺtte vćre grove fejlinformationer i den vejleder jeg fotokopierede i Island.

Middelalder-afdelingens lćrere blev ogsĺ noget chokerede da de erfarede det og salig Ole Schiřrring, som jeg straks opsřgte, inviterede mig straks op i Middelalderen pĺ en enkeltbillet. Der var der kun fĺ studerende, hĺndplukkede, og lćngere mellem piger med overskćg og fyre der lignede efterladenskaber fra stenalderen i fodformede sko. Sĺdan var moden pĺ Forhistorisk afdeling i de dage. Det er ingen hemmelighed, at lille Danmark sakkede enormt meget bagud efter det kosmopolitiske Island i de ĺr.

Kopi Copenhagen 1980 sh b

Con mamma mia nella piazza del municipio di Copenaghen, ultimo Augosto 1980.

Den omvandrende og husvilde islćnding

Mens alt dette foregik, var jeg slemt husvild. I min naivitet og en sprogforvirring mente jeg, at Kollegiekontoret mĺske kunne vente med en tilbagemelding fra mig over en weekend. Min far var hos sin mor i Holland, min mor og min ćldste sřster pĺ Rhodos, og min yngste sřster blev nu passet af mine bedsteforćldre da jeg havde pakket en gammel kuffert og var fesen af sted med gamle gode Icelandair til Křbenhavn. Vulkanen Hekla kom samtidigt i udbrud. Island fejrede min afgang med stil.

Da jeg sĺ troppede op i Kollegiekontoret i Ĺrhus for at hente en anvisning til mit vćrelse, havde jeg desvćrre mistet min plads pĺ et eller andet kollegie ude i Viby Joj. Ved det var der intet at gřre, andet end at lćse private opslag som lĺ hulter til bulter pĺ et lille bord pĺ kontoret.

Olsen_Banden

Skidegodt, jeg havde da osse en plan

Jeg var allerede flyttet ind pĺ Missionshotellet Ansgar, Banegĺrdsgade 14, og bestilte to yderligere nćtter. Nu tćnker nogle af jer: Havde Islćndingen rřven fuld af penge?

Sĺ rig var jeg nu ikke, men lidt havde jeg da pĺ kistebunden. For hver sommer siden jeg fyldte 12 ĺr havde jeg arbejdet; Eftersom skoleferien i Island var lćngere end i Danmark, var det bleven til en god sćk skillinger. Fřr afrejsen til Danmark havde jeg dels ombyttet min formue til rejsechecks, men jeg tog ogsĺ den valuta med mig, som jeg havde vćret dygtig at křbe af min far, som altid havde lidt af den slags pĺ lager.

I skulle have set det grĺpuritanske ansigt pĺ den meget stramtandede fru Lose ved kassen i Handelsbanken ved Rĺdhuspladsen, da jeg fřrst forsřgte at indlřse en af min 1000 Schweizerfrancs, som vistnok gik under řgenavnet "dřrmĺtter" pĺ grund af sedlernes kolonorme střrrelse. Jeg mĺtte udfylde et par ansřgningsskemaer og blev behandlet som en potentiel bankrřver eller terrorist. Langt om lćnge blev jeg clearet. Fřrst derefter fik jeg tilladelse til at leje en bankboks, sĺ jeg ikke bar hele min formue pĺ mig eller i mine kufferter. 

Ansgar Missions Hotel var faktisk ikke sĺ dyrt. I mit fřrste brev til min far og sřster, som jeg skrev pĺ mit vćrelse, oplyste jeg:

"Men hotellet er som sagt 1. klasses og meget pćnere end alle de missionshoteller jeg fřr har vćret pĺ [en pćn hentydning til de hoteller som jeg havde boet pĺ med mine forćldre pĺ Vesterbro, Kbh], og der findes billigere hoteller, hvis jeg bliver lćngere uden et sted at bo; I sĺ fald flytter jeg ned pĺ Hotel Royal. Der koster natten 100 kr. men her koster den 171 kr. [som svarede til 509 kr. i 2020] -- I aften vil jeg for fřrste gang spise aftensmad her pĺ hotellet, for det er slet ikke dyrt. Man fĺr et mĺltid for 25 kr [74 kr omregnet til 2020]."

Mens jeg boede pĺ Ansgar, var Olsen-Banden pĺ hotellet. Der var vist Ĺrhus Festuge, som jeg fřrst hřrte om da jeg kom til Ĺrhus. Jeg synes jeg havde set de fyre fřr, men nu var det ogsĺ lćnge siden jeg sĺ danske spillefilm i den eneste islandske biograf som specialiserede sig i Dirch Passer-film og Far til fire etc., nemlig det lćngst hedengangne Kópavogsbío syd for Reykjavík.

Jeg var sikker pĺ, at jeg havde set en af disse mćnd med hřjtviftende hćnder, ved bordet ved siden af. Senere gik det op for mig, at én af dem var selveste Ove Sprogř, som jeg som barn havde grint sĺ meget af, at jeg pissede i bukserne.

Jeg begyndte at ringe til private udlejere af vćrelser i nćrheden af Moesgĺrd - Skĺde Bakker og Marselisborg-kvarteret. Jeg skrev til min far og lillesřster om et sted som jeg besřgte og kiggede pĺ:

"... og da jeg kom pĺ kollegiekontoret var der kun et tilbud som kom pĺ tale, selvom jeg var fřrst til mřlle.  Vćrelset kostede 800 kr. om mĺneden [2380 kr. hvis man omregner til 2020 priser] og jeg tog ud for at se pĺ det, fordi det ligger meget tćt pĺ det sted hvor undervisningen finder sted. Det var i et villakvarter. To kćllinger i et stort hus, den ene gammel enke efter en skuespiller og hendes pebermř af en datter, en slag overklassehippie som havde boet i Schweiz og nćrmest i hele verden. Eftersom jeg kun ville tage vćrelset i ca tre mĺneder [indtil jeg havde fundet et kollegievćrelse], kunne udlejningen desvćrre ikke lade sig gřre, fordi fru skuespiller og hendes alkoholiserede datter lejede vćrelset mindst et ĺr ad gangen. " 

Jeg fortsatte og til trods for al modvinden i Ĺrhus ville jeg mřdes med moar og og min ćldste sřster. De kom fra Grćkenland til Křbenhavn og overnattede et par nćtter pĺ et missionshotel [lige som de fleste Islćndinge gjorde nĺr de var i Kbh.] ved Istedgade. Jeg havde et par gode dage med dem og sĺ skete miraklet, da jeg vendte tilbage til Ĺrhus fra Křbenhavn. Det hjalp bestemt ogsĺ, at min mor sagde, at hun ville bede for mig.

f3434478-ce1b-4981-9b17-37fc661e2104_1_90_0_0_1454_966_1440_957_3a889b7aFoto Aarhus Stifts-Tidende.

Alt lřser sig med kammeraternes hjćlp

En morgen, fřr jeg tog bus nr. 6 til Moesgĺrd [i dag tager man nr. 18, jadak], fik jeg mig en fransk hotdog pĺ Ĺrhus Banegĺrd. Da jeg kom ud af Banegĺrden mćt og salig, hřrte jeg en yngre kvinde sćlge Arbejderen; RETTELSE: en stemme fra fortiden har rettet. Det var Klassekampen hun solgte. Mit sprogřre tydede en tyk islandsk accent hos den rřde blad-sćlgerske, sĺ jeg henvendte mig straks og talte med hende.

Denne flotte islandske pige hed Heiđbrá. Hún forbarmede sig over mig da hun hřrte om min boligsituation. Hun foreslog at jeg enten kunne jeg bo i det kollektiv som hun og hendes islandske mand (psykologen Einar Baldvin) boede i, eller at hun kunne kontakte nogle gode islandske venner som lige havde et vćrelse de gerne ville leje ud.

Da jeg imidlertid var skideangst for kollektiver, gruppesex og hash, skyndte jeg mig nćsten grćdende af glćde at takke ja til at udveksle informationer. Det medfřrte sĺ at jeg i nogle mĺneder boede hos Sigurlaug (Sara) og Gylfi, pragtfulde mennesker som boede i et hus nederst pĺ Paludan Müllersvej. Derfra har jeg kun gode minder.

Man sřgte trřst pĺ KFC i Nřrre Alle, hvor maden var "fingerslikkende lćkker"

Jeg behřv derfor aldrig at flytte mig ovre til Hotel Royal (som den gang fřr ansigtslřftningen og casinovirksomhed, fřrst og fremmes var et bosted for luddere og lommetyve).

Jeg křbte mig en cykel som jeg brugte til komme til visninger i Studenternes filmklub eller til de forskellige etniske restauranter som jeg ransagede nřje da der ikke var med i den islandske madklub pĺ Paludan Müllersvej. Pĺ min cykelfart gennem Ĺrhus střdte jeg ind i en meget speciel afdeling af Kentucky Fried Chicken, vistnok den fřrste nogen sinde i Danmark. Den var i Nřrre-Alle.

e38a3716-d4ed-40ad-bf3d-9707d27e611b_1_90_0_0_1934_1265_1440_942_1d3d18fe Alfred og Hr. Sven Uldall, ejeren af KFC Ĺrhus. Fingerslikkende lćkkert?! Jeg fik i hvert fald aldrig ondt i maven. Men Ejeren kom jćvnligt til skade grundet bavianens temperament. Alfred, som fik en nekrolog i Ĺrhus Stiftstidende, endte sine dage pĺ et husmandssted i nćrheden af Brande, hvor han efter sigende trivedes bedre end pĺ stenbroen i Ĺrhus. Ĺrhus-ĺrene for ham var det rene dyreplageri.Foto Aarhus Stifts-Tidende.

I en sidegĺrd ved spisestedet KFC boede en vaskećgte kappebavian, kaldet Alfred, i et stort bur oven pĺ en garage. Men en parlerende krage, som hed Grethe, hvis jeg husker korrekt, var derimod hovedattraktionen i restauranten, bortset fra hendes fjerne, plukkede slćgtninge i frituren.

Beostćren Grethe, som jeg kaldte smudsfinken dengang, kunne křnsbestemme gćster som kom ind pĺ restauranten. Nogle gange, hvis der kom midaldrende kvinder uden et antikapitalistisk sindelag, skreg den nćrmest bitter: "Din fiiiinkke". Jeg sĺ mange sulten en kvinde flygte ud af lokalet pĺ grund af denne "uforskammede" gřje.

Som flertallet af danskerne er det, var denne usćdvanligt sjofle fugl mest interesseret i sex og lir - og dennes store vokabular prćgedes mest af slibrige ord. Af smudsspćtten lćrte jeg ordet fisse og pik. Danskundervisningen i Island havde ikke budt pĺ den slags vigtige ord. Min store kćrlighed til kyllinger i betragtning, blev dette sted blandt mine bedst  besřgte frokostrestauranter i mine fřrste 2-3 Ĺrhusĺr og der lćrte jeg alt det grimme jeg siden har sagt pĺ dansk, hverken mere eller mindre. 

Mens jeg stadig boede hos mine landsmćnd Gylfi og Sara, var Gylfi travlt optaget ved af at fuldende sine studier pĺ Geofysisk institut ved Aarhus Universitet som knejsede pĺ bjerget et eller andet sted over Nřrre Alle og lavkulturrestauranten Kentucky Fried Chicken.

Men een gang kom jeg og Gylfi Páll helt samtidigt ind i Kentucky Frieds lokaler. Det var yderst pinligt for Gylfi, som faktik var partitro Trotskist. Blandt alle sine voldsomt politiske venner gik han for at vćre veganer, eller i hvert fald vegetar.

Nĺr vi sĺ stĺr der og venter pĺ vores ben, bryst og vinger fra friturebadet, siger Gylfi: "du siger ikke et eneste ord til Sara". "Hvad???" spřrger jeg med et skćvt smil; "at jeg spiser pĺ KFC". Det lovede jeg hřjtidligt, hvortil Gylfi svarede, "men det smager sĺĺĺĺ godt - mums!". "Sĺdan er kapitalismen", svarede jeg. Nu kan jeg altsĺ ikke holde hemmeligheden lćngere. Revolutioneen kom aldrig, sĺdan som min udlejer ellers lovede, og jeg mangler godt stof til dette udkast af min biografi.

Den fattige studerende fra Island havde sřreme andre stamsteder (af den třrre slags) i det smukke Ĺrhus. En af dem var restaurant Falafel, hvor personalet troede jeg var en landsmand fra Palćstina eller et naboland.

En anden var restaurant Peking og Peking Grill, tćt pĺ hjřrnet af Sřnder Alle og Sřndergade (Strřget), hvor man kunne fĺ den verdensberřmte Peking-tarrelken (sĺledes udtalt).

Jeg frekventerede ogsĺ restaurant Napoli i Vestergade, ikke sĺ meget for pizzaens skyld; Den var dog ikke dĺrlig. Det som man betalte form var det show som indehaveren gav, da han skćldte den stakkels kok ud, for hvad som helst -  og hvér gang man var der. Det mĺ have vćret inkluderet i prisen, selvom det ikke fremgik af kvitteringen. Jeg havde haft et ĺr italiensk i gymnasiet ved min enestĺende latinlćrer Teitur Benediktsson, sĺ jeg nřd forestillingen til det fulde. Restauratřrens hĺnd- og armbevćgelser studerede jeg til det fulde.

Jeg tog senere, midt i det fřrste semester i Ĺrhus, efter en ulykkelig forelskelse i en underskřn dansk pige, til Perugia i Italien. Jeg havde fĺet tildelt et stipendium til at tage derned. Det skulle udbetales af det islandske undervisningsministerium, efter at jeg havde pĺbegyndt studiet. Stipendiet skulle gĺ til at lćse italiensk pĺ et bestemt sproguniversitet per gli Stranieri. Jeg indlogerede mig pĺ et billigt albergo, men gav op efter mindre end en uge hovedsageligt pga af den ubehagelige kulde i byen, diverse sexlarm pĺ albergoen, samt ikke mindst de stupide amerikanere pĺ instituttet, der ville lćre italiensk, uden at have den tilstrćkkelig hjernemasse til forehavendet.

Efter prćcis en uge i Perugia tog jeg toget om natten tilbage over Alperne til Hamborg og var i Ĺrhus aftenen efter. Mine medbeboere pĺ Spobjergvej 87 havde knapt nok kunnet undre sig over, hvor jeg havde vćret i godt en uge. Derefter nřjedes jeg tilfreds med Skjoldhřjkollegiet i Ĺrhus-forstaden Brabrand i de nćste ca. 12 ĺr. Kollegiet havde, underligt nok, et dĺrligt rygte bland danskere - nok grundet mange historier der verserede ude i samfundet, om masseselvmord derude i Brabrand. Indvandrere i Brabrand irriterede ogsĺ mange danskere den gang, som nu - og som ogsĺ fřr anden Verdenskrig. Mange danskere er nemlig inkarnerede fremmedhadere i al deres pĺstĺede venskabelighed og jovialitet.

Dengang var Skjolhřjkollegiet fřrste klasses - om man ville begĺ selvmord eller ej. Sřrgelige ting sker nok pĺ alle kollegier, lige som i selve livet. For mig var Skjoldhřjkollegiet langt bedre og billigere end Hotel Ansgar. Jeg boede fřrst pĺ Spobjergvej 87, sĺ i en lejlighed pĺ nr. 37 og i nogle ĺr sammen med Irene i en af de store lejligheder pĺ nr. 221, fřr vi i 1993 flyttede til Djćvleřen for en kort bemćrkning.

Livet udviklede sig mere lyst efter den ulykkelige kćrlighed, og sĺmćnd halvanden til, men sĺ břd Danmark pĺ det bedste den kan byde pĺ: Min dejlige Irene. Siden forĺret 1984 har vi vćret sammen og jeg har egentlig aldrig forstĺet hvad hun egentlig sĺ i mig. Der er heller ikke sĺ meget jeg forstĺr jfr. Irene.

Man ta´r det sure med det sřde. Jeg er nok lidt af en kraftidiot - som, vel at mćrke, var et af de fornemme danske ord som jeg lćrte af smudsfinken pĺ KFC i efterĺret 1980. Ćret vćre finkens minde! Spćtten var faktisk meget bedre til sprog end de hjernelamme amerikanske studernde i Perugia.

Jadak, jadak og jaaaadak, som kontrollřrerne hos Ĺrhus Sporveje plejede at sige i bus 15 ud til Skjoldhřjkollegiet, dengang linjen bar řgenavnet "Hvidlřgsekspressen". Nu huser Skjoldhřj bl.a. ukrainske flygtninge og bussen derud hedder vistnok noget sĺ kedeligt som linie 4A.

I skal sřreme betale i automaten bagerst i bussen, hvis I vil ha´ flere eller mere saftige bidder af mit spćndende og fingerslikkende dejlige liv. Livet er nemlig ikke kun lĺr, bryster og vinger pĺ KFC, og nu hersker kapitalismen i en voldsom skyttegravskrig; Alt smelter og vi bliver nok ramt af en rřdglřdende helvedeskugle fra det ydre rum fřr vi aner det. Sĺ er det fandme dejligt at vćre fćrdig med at publicere det overstĺende.

Hvis denne min historie filmatiseres, sĺ mĺ van Morrison, Bob Dylan og Lou Reed akkompagnere, i levende live, dřde - eller begge dele.


Innskráning

Ath. Vinsamlegast kveikiđ á Javascript til ađ hefja innskráningu.

Hafđu samband