The first Mezuzah in Iceland?

Mezuz di familia Jesus 2

Once in a while a serious researcher of all things Medieval as well as few things Jewish, has to loosen up and present a silly hypothesis, just like most other archaeologists in Iceland. Mostly not-present in Iceland, I am technically not an Icelandic archaeologist and clinically my gene-pool supports that fact.

In the most resent years the stray Jews who have been cast ashore in Iceland - of all places - have most likely been affixing kosher mezuzoth on their doorposts with the help of a Chabad Rabbi. Thats what Jews are supposed to do, I presume. For my non-Jewish readers, who havent got the faintest idea what a mezuzah (Plur. Mezuzoth) is, I will give the X-short version. Look for more information on the 3xW:

Mezuzah (Lit. “doorpost”) is a small parchment scroll upon which the Hebrew words of the Shema Israel (a central part of the daily Jewish prayer) are handwritten by a scribe. Mezuzah scrolls are rolled up and put into a container (case) and affixed to the doorposts of Jewish homes, designating the home as Jewish and reminding those who live there of their connection to G-d and their heritage.

A couple of days ago, after I had posted my short essay on the Mli-Madonna (a late 13th century statue in a tabernacle) erroneously dubbed the Madonna from "Mule" - Tabernacle Madonna from the now non-existent church at Mli in Aaldalur (N-Iceland), I was struck by what I thing is a great idea. The idea has now evolved into the fragile form of hypothesis, a phase many Icelandic scholar-colleagues seem to be less acquainted to than the ultimate Icelandic theories (kenningar) which can never be discussed as it seems. In my mind the process from an idea to a theory is very long, but now I am eager to make me a personal dispensation.

Alterskab_08 3c

Alterskab_02c

Is it a Mezuzah or a miniature turret on the right sight of the cottage of the Holy Mother, and the left turret is missing?

The Madonna statue is normally kept in the National-Museum of Denmark. Some Danes bought the Madonna from a drunken reverend for a bottle of booze in 1859. Presently, however, the late 13th century Madonna from Iceland is at an exhibition at the Episcopal Museum in Vic/Barcelona, which due to the Corona-pandemic was closed less than a week after it opened.

Art-historians in Spain refer to a newly discovered Madonna statue in the Arran-valley in Catalonia, which should have great similarities to the Madonna from Mli. Without have seen the sister-Madonna from Arran, I would not have bought any direct comparisons made between alter-pieces in Spain and Iceland. Norwegian art-historians would most likely argue that the Madonna from Mli was made in Norway, simply because she is carved out of one log of pine-tree. The pine-tree has for a long time be the only criteria for some art-scholars to decide a Scandinavian origin. Thus early Norwegian art-historians argued that every other relic from Catholic-Iceland 1000-1500 AD was Norwegian. But we also know that local patriotism often makes the wisest of people blind.

However, Pine (Pinus) trees and Spruce (Picea) also grow in the Arran-valley and Spain, and pine is a material easier to work with and considerably lighter to carry, when the icons are carried around in procession. The Madonna from Mli is a brown-eyed bella, in contrast to the Norwegian ones, who are blue-eyed like most present day-Norwegians as well as most Icelanders.

Alterskab_08 mezuza fra siden 2

During a close-up investigation of some high resolutions photographs of the Mli-Madonna, I discovered a small detail, no-one has bothered to mention in previous descriptions of the Madonna from Mli. This is a small half-cylinder wooden piece affixed over the right door-side of the Mli-Madonna tabernaculum (which literally means a small hut in Latin). A closer look at this vertically placed cylinder, gave me the idea that the artist was trying to show a mezuzah. Mary (of course originally being a true Jew) would have had such a sign on her door-post in the heavenly Jerusalem. In medieval Spain Jews affixed the mezuz in a vertical position, opposite to the the method of it by the Ashkenazim, who placed it on a door-post with the top end slanting inwards in to the house of Jews (position 11 o clock).

Mez uzah Yislandiah

Like the Torah-cases of the Sephardim-Jews, the their mezuzoth were cylindrical to indicate the vertical position of the Torah-scrolls in the Aron Hagodesh (the Torah Ark). On the Torah-shaped addition on top of the right-side door post of the tabernacle of the Mli-Madonna, there is painted a white tablet in the traditional medieval form of depicting Moses tablets of stones (luchot), which quite often are shown as only one tablet in medieval art.

Torun_sw_Janow_popiersie_Mojzesza

Inside a Mezuzah there is a blessing on a piece of specially prepared parchment, called the Klaf. The contents of the legend on a klaf is carefully prescribed in various Rabbinic literature of different eras and places in Europe and elsewhere. In the Sefer Maharil, a collection of various halakhic statements by Rabbi Jacob ben Moses of Mulin (Mlln in Holstein) we read the following*:

And our teacher Rabbi Jacob Segal said he had affixed a mezuzah in the opening/gate of his yard, even if it is a place of filth [and ] urine and the like; only He covers the mezuzah on all sides. And also the cavity, because it is usual to leave an opening [in order] to see there the word Shaddai. Shaddai ["Almighty"] is on of the biblical names of the Lord, but possibly also serves in the Klaf of the Mezuzah as an acronym for Shomer Daltot Yisrael, (Guardian of Israels doors). Many mezuzah cases are also marked with the Hebrew letter Shin, an abbreviation of Shaddai.

Also the phrase Adonai Eloheino Adonai, the fourteen letter name of God was written on the back of the klaf, which could bee seen through an opening.

14-letter-name1

The fourteen letter Name

Thus I prepose that the tablet-like opening on the affixed Thorah-like wooden item affixed to the shrine of the Mli-Madonna, is a an opening to be able to see the klaf and the word Shaddai - or merely the the letter Shin.

Well, believe me or not. My hypothesis is that the Madonna from Mli might very well show us some Iberian influences after all. The issue is now open to discussion.

Mezuzan ben Albert

Here is my own front-door mezuzah, modern and childish like myself. It is made from Jerusalem-limestone and wonder-clay. The letter shin, which cannot be shown in the type-set of this blog, can bee seen above Noah and his two animals - which opens still another important question: Did Noah have a mezuzah and can one affix a mezuzah on ones house-boat or ones yacht, or is that a new-business opportunity?

Author: Vilhjlmur rn Vilhjlmsson, Ph.D.

* The reference to the above rabbinic prescriptions for the Mezuzoth, I have nicked from the exceptionally interesting and well written doctoral thesis by Eva-Maria Jansson: The Message of a Mitsvah; The Mezuzah in Rabbinic Literature, defended at the University of Lund in Sweden, an published in the series Skrifter Utgivna av Sllskapet fr Judaistisk Forskning 8, Lund 1999. Janssons work should really be read by all serious rabbis engaged in the business of affixing mezuzoth.


Alein Spni me son sinn eingetinn

Nrmynd 1b

Fyrr ldum tru slendingar ogarar jir bila mtt lkneskja, ea mtt bna manna vi helgimyndir. a var aftur ppsku egar primus ius noctis olli v a flestir slendingar dag eru komnir undan smu grejuprestunum - jafnvel bandum munkum sem hldu drykkju- og kynsvallveislur (orgiae carnis) moldarklaustrunum slensku. Horfi spegil og sji helgisvipinn v til jarteikna a i su afkomendur slkra heiursmanna.

ekkt var fyrrum, aftur ppsku, a flk teldi sig lkna af alls kyns kvillum eftir innilegar bnir vi kvein lkneski ea helga gripi. a tti jafnvel heppilegra til rangurs en a grafa upp hvannarrtur sem menn tru a hefu lkningarmtt. Sumir menn me autrargenin tra v enn a sr-slenskar rtur og grs geti jafnvel hnsett veirur fr Kna.

Alterskab_08 3b

Drlingar skpum (tabernacula)

Ekki var algengt kalsku si, a blti afdrlingum vru hf litlum skpum sem stu stalli ea hngu veggjum til hliar vi altari, ea vi langveggi kirkjuskips strri kirkjum. mldgum var greint frhelgimyndum hsum ea hurum. Reyndar er s venja ekki horfin kalskum lndum eins og flestir vita. Slkar myndir voru og eru ti framandi lndum kallaar Tabernacles*.

* Tabernacula mega menn ekki rugla saman vi tjaldmusteri gyinga (sem hebresku var kalla Mishkan, sem orrtt ir dvalastaur). Tjaldi (mishkan) var nota fyrir helgihald flttanum fr Egyptalandi. latnu var a tt me me orinu tabernaculum (sem orrtt ir ltill kofi latnu) en latnuingin var lleg ing grsku ingunni orinu Mishkan biblu gyinga (Tanach), sem var ori skete, sem ir tjald. Frumtexti bka Gamla testamentisins og jafnvel grskan fyrstu ingum eim hefur oft vafist fyrir kristnum endum eins og kunnugt er.

egar heilagra mannamyndir voru geymdar skpum (lat. plur. tabernacula) var einnig auvelt a flytja drlingana til innan kirkju ea fara me t vorgrnkuna prsessur. Sumar slkar myndir stu oft utan kirkju veurslli lndum en slandi. r drlingamyndir, sem venjulega komu ekki miki t r skpnum, voru ein bestu hjlpartkin vonleysi og voli fyrri alda, fyrir utan hvalreka og fyrrnefnd lkningagrs.

Ein margra helgimynda sem vafalaust bjargai slendingum andlega gegnum pestir, blur og arar kreppur hafnai Kngsins Kaupmannahfn, og a rugglega skiptum fyrir brennivnsflsku ea tbak ri 1859. Hn var send me haustskipi til Kaupmannahafnar. a var Marumynd skp sem kom r kirkjunni Mla (Mlasta) Aaldal. Kirkjan ar var lg af um 1890. Marumyndin mun a llum lkindum vera fr sari hluta 13. aldar ea byrjun eirar 14.

Hva segja mldagar um lkneski Mla

mldgum lafs biskups Rgnvaldssonar Hlum fr 1461 er fyrst meal innanstokksmunakirkjunnar nefnt: etta jnnan kirkiu; Mariulkneski me einu gullnistu...

eldri mldagaskr viVsitasuger Jns biskups Vilhjlmssonar ri 1429 er lkneski Marukirkjunni Mla hins vegar ekki nefnt frekar en flestir arir helgir gripir kirkjunnar.

͠elsta mldagaskr Hlabiskupsdmi, Auunarmldaga er nefnt Mariu skript., sem hugsanlega gti veri Mara s sem n hkir einmana spnsku safni Barcelona, en viss getum vi ekki veri ar sem ekki er tala umlkneskju j hurum ea j husi.

Eftir a lkneski var selt r landi hefur Mara me Jessbarni fr Mla san hangi Kaupmannahfn, en reyndar lengst af geymslu danska jminjasafnsins, Nationalmuseet, og gengi undir heitinu Alterskab, Island - Mule (inv. nr. 19014, DM & R).

a sastnefnda, a Danir rjskist enn vankunnttu sinni og fyrirlitningu slenskri tungu og kalli Mla Mule, snir hve miki t htt a er, a slensk handrit og nnur menningarvermti su yfirletti enn varveitt og a slenskukennsla s stundu hsklastigi landinu flata - enda er fyrir v enginn hugi hj yfirvldum n nmsmnnum. Danir hafa sannast sagna afar takmarkaan sem engan huga sgu slands og halda eir almennt a eir su ornir mlsmetandi j Hansarkinu ESB. egar slenskar fornbkmenntir eru gefnar t ndnsku okkar tmum eru endur ofuruppteknir af a notakjnalegt gtuml fr Norurbr ntmans til inga jararfi slendinga. mislegt hefur samt fari betur en eldri ingum, en stundum rennur nlin t af pltunni; dmi: a sem ur var kalla fragmenter (brot) dnsku, samanber brot af handritum af kveinni sgu, er n kalla "totter" - tv venligst en tot!

N er Mara fr Mule komin til Spnar

Alterskab_02 b

Maruskpurinn fr Mla er 140-145 sm har og 52 sm a breidd. a er tali vera fr 1250 ea sari hluta 13. aldar, mgulegt s a myndin gti einnig hafa ori til eftir 1300.

N er Mara og Jess fr "Mule" orin strandaglpar Spni. Danir lnuu lkneski t helgigripasningu til Hollands sninguna North & South Museum Catharijne Convent i Utrecht (haldin 25. oktber 2019 til og me 26. janar 2020. fr sningin a mestu til Museu Episcopal de Vic/Barcelona Spni (sj hr oghr myndstubbur um sninguna). ar lokai sning, sem ber heiti Nord & Sud. Art medieval de Noruega i Catalunya 1100-1350 nokkrum dgum eftir a hn opnai - vegna blvas Krnufaraldursins. Mara og Jess fr Mla dvelja n Spni n ess a flki ar, sem au trir, geti reynt lkningarmtt eirra.

Vri n ekki tilvali a bija um Maru og einkason hennar aftur til slands eftir a Covi er um gar gengi - a bjarga henni heim me fyrsta flugi til slands. Danir geta ekki einu sinni stafa nafn kirkjunnar ar sem hn lifi af tskusveiflur heimsins margar aldir.

Bakhli

Bakhli altarisskpsins fr Mla

Fum Maru heim

Fyrir um 20 rum san kjlfar greinar Lesbk Morgunblasins eftir fyrrv. settan jminjavr Gumund Magnsson, heyrust raddir um a sland tti a fara fram a f gripi fr slandi sem enn eru danska jminjasafninu. Talsmenn jminjasafnsins danska tldu vitlum vi slenska fjlmila slkar skir fr slandi vera einhverja "politik" slandi. a var bara kjafti og trsnningur og jafnvel dnaskapur. Heyrt hef g a nverandi jminjavrur slandi hafi selskaplegheitum og upp eigin reikning falli fr llum frekari krfum um heimsnning gripa r danska jminjasafninu. Ef a er rtt er a vitaskuld hi versta ml fyrir slensku jina.

N vill svo til a Normenn hafa lengi vel tali etta lkneski r Mla vera norskt me stru N-i. jararfur Noregs er greinilega svo ltilfjrlegur, a eir urfa a eigna sr annan hvern grip slandi og jafnvel var. Heimfrsla Mla-Maru til Noregs er allsendis huldu, svo a lkneski s skori r furu. Lklegra er einnig a lkneski s r Norur-skalandi ea Niurlndum.

Ngu slmt er a Normenn vilji eiga allan heiminn. N vill svo til a Spnverjar sj spnskan svip og segja Maru skpnum svipa til lkneskis Aran-dalnum vestanverri Katalnu. Lkneski a var nlega "enduruppgtva" og telja menn Spni a eiga einhverja taugar lkneski fr 13. ld slandi. Fyrir nokkrum rum san skrifai listfringur Noregi, Elisabeth Andersen a nafni, hugavera grein umskpsdrlinga Evrpu, Madonna Tabernacles in Scandinavia ca. 1150- ca.1350 mislegt ntt kom fram henni um skpsdrlinga Norur-Evrpu, ekki vri nein heimfrsla lkneskja skpum til afdals Katalnu. Gott hefi veri ef spnsku listfringarnir sem ttala hafa sig um Marumyndina fr Mla hefu a minnsta lesi greinina norsku.Farandsningar eru ekki til mikils ef srfringarnir eru heimalningar frunum.

Auga

Vissulega er Mara Aaldal ekki bleyg, en lkneski er krtta, og mla andlit hennar minnir mjg Marur Suur-Evrpu. En ekki er einu sinni vst a vi sjum upphaflega lag mlningar andlitinu, v greinilega hefur veri mla yfir upphaflega andliti einhverju stigi, t.d. egar vngjair englar (kerbar, eins og eir heita lauslegri slenskri ingu Gamla testamentisins, voru mlair svipuum lit hurarblin sari hluta 17. aldar ea fyrst eirri 18. S sem a geri hefur kunna og lesi bibluna sna betur en listfringar sari tma.

v m bta vi, fyrir sem n ori nenna a lesa og frast, a mikil kerbamerg hefur veri Mla. n mjg haldbrra raka hafa vindskeiin fr Mla veri eignu rarni myndskera Einarssyni, n sast annars gtri bk ru Kristjnsdttur, Mynd ili (2005).

vindskeium kirkjunnar Mla, sem n eru varveitt jminjasafni slands m sj tskornar myndir af kerbum (rttara sagt englum sem kallai voru Ofanim hebresku) sem eru fr sama tma og kerbinn sem mlaur var hur lkneskjuskpsins. slenskir listfringar hafa rembst vi a skra myndmli vindskeiunum fr Mla, en ekki tekist - meira um a nstu frslu - me lausn myndmlsins. Pattaralegir kerbar sem blsa framan mann, eins og s skpshurinni, voru algengir skreytilist 17. aldar.

Fisiputi 2

Stundum er eins og listfringar uppgtvi sannleikann upp ntt me srhverri nrri kynsl af slkum fringum. Skplkneski fr Mla er vitanlega heldur ekkert svipu Marumyndum fr sama tma, sem varveist hafa Niurlndum og Norur-skalandi. Straumar listanna og tska barstsannarlega oftast r suri en fru sr hgar en eir gera dag. Eitthva sem var tsku ri 1200 Spni ea talu var a ekki fyrr en um 1250 Noregi. Stundum brust straumarnir hina ttina, t.d. fr Niurlndum til Spnar.

Nrmynd

  1. a sem mnum huga er hugaverast vi Marumyndina fr Mla Aaldal, er a Mara og Jesbarni sem voru kirkjunni Mla fram til 1859, eru greinilega skorin eru t r sama boltrnu. Myndin af eim hefur ugglaus ekki tilheyrt skpnum sem hn er n.
  2. Skpurinn, tabernakli, er sannleika sagt hin mesta hrkasm mia vi handverki sjlfu lkneskinu. Stlfrilega ykir mr lklegt a lkneski hafi veri keypt fr Niurlndum og skpur san smaur utan um a Noregi ea slandi. Mldagar kirkjunnar Mlasta Aaldal fram til 1461, nefna engan skp. Strangt til teki arf a ekki a a, a skpurinn hafi ekki veri til staar.
  3. Einnig er enn og aftur ljst a tskornar helgimyndir hafa vi svo kallaa sibt slandi ekki veri settar bli eins og ppsk skurgo voru rum lndum. au voru notu fram til kristnihalds ftkra bnda litlum torfkirkjum landsins. Menn hafa t.d. 17 ld eajafnvel eirri 18. mla ltinn kerbaengil versptu hurarblainu nst lkneskinu til vinstri, egar skpurinn var farinn a lta sj.
  4. fjra lagi tel g algjrlega ruggt a tskornar myndir afdrlingum sem sumir listfringar, t.d. Ellen Marie Mageroy (sj hr), halda a hafi hangi hurunum a innanveru, s myndun ein. Ekkert bendir til a styttur hafi stai ea hangi innan hurum skapsins. Hvorki finnast gt ea tappar eftir festingar hurarblainu, n unnum syllum henni sem bent geta til ess a tskornar myndir hafi veri festar ar. Miklu frekar m tla a hurarblin hafi aeins veri mlaar drlingamyndir. r hafa allar a mestu veri afmar og ljst er a s run hefur haldi fram jminjasafni Dana. Ef borin er saman mynd af lkneskinu fr 1962 og njar myndir er greinilegt a leifar mlningar dyrablum og lkneskinu hafa flagna tluvert af eim 58 rum sem liin eru milli ljsmyndanna. J, a er enn frekari sta til a f arf fyrri alda aftur heim til slands.

Fum n Maru heim fr Danmrku, og frum fram a. Hn hvorki heima ar sem menn halda v fram algjru hugaleysi, a hn s fr "Mule", n einsemd Spni, anga sem hn var lnu t og tt pestin haldi henni ar um sinn.

Kannski vri vit a krefjast hennar me undirskriftarlista?

Lok lok

Allar ljsmyndir essari grein eru opi myndefni af vef Nationalmuseet Kaupmannahfn.

Vilhjlmur rn Vilhjlmsson er hfundur greina blogginu Fornleifi. Greini fr hfundi og setji hlekk essar og arar greinar Fornleifi, ef vitna er a sem g hef rita. Anna er vst jfnaur.


Birtir n til Stng? Eg er mjg efins

1204093 Stng breytingar ri 2020

Miki er n hgt a koma mrgu rngu fr sr einni frtt. En g veit vitaskuld ekki, hvort a er vi blaamanninn a sakast, ea sem tla n a reisa einhvers konar grurhs yfir sklarstir Stng.

Tveir sklar, en ekki einn lkt og segir frttinni, eru undirnverandi aki yfir rstum Stng jrsrdal. g hef rannsaka bar rstir a hluta til me gu astoarflki og ekki v manna best stand rstanna. riji sklinn, s elsti, liggur a hluta til undir sklinu fr 1957, og nr undir rstir smiju og kirkju sem eru austan vi sklann.

Lenging byggingarinnar fr 1957 til austurs kemur hugsanlega veg veg fyrir vatnsstraum inn aalrstina. Vandamli me vatnslekann inn rstina er a austurgaflinn sklinu hefur veri ttur, gluggar opnir og brotnir af mnnum og rum skepnum, og ekjan lek. ar sem jminjasafni kva sustu rum rs Magnssonar, me beinni fyrirskipun hans, a htta vi vigerir sklunum og verndun rstunum sem skiluu gum rangri, hefur standi ekki batna. Aldrei var loki vi viger austurgaflsins, sem var bi a gefa velyri fyrir ri 1994. ess vegna lekur ar enn inn, mean a vandamli hefur strbatna annars staar eftir endurbtur undir stjrn minni og Gumundar Lters Hafsteinssonar arkitekts.Hr m lesa um vigerir Stng 1994 og 1996.

Brinn Stng lagist ekki eyi ri 1104

Frttinupplsir a brinn Stng hafi fari undir sku ri 1104. etta er alrangt. Minjastofnun fer me rangt ml. Askan, ea rttara sagt vikurinn t 1104-gosinu hefur veri talsverur en bar fjarlgu hann. Bi var fram Stng fram yfir aldamtin 1200. Yngstur sklanna tveggja, sem undir sklinu eru, var reistur eftir gos Heklu ri 1104. Vikur og gjska r gosinu finnst veggjum og glfi sklans. Furu m sta a Minjastofnun viti aeins um einn skla.

gtt er a loki s vi ahlynningu rstunum sem hfst ri 1992, en hugmyndin um a setja plast aki er t htt. g veit ekki hvort a ngilega sterkt bylgjuplast s til, til a halda snjunga sem oft gat veri nokku mikill urheimshlnun var. En g vona a yfirmaur Minjastofnunar s ekki farin a hugsa og sj eins og Greta litla Thunberg. Veri er ekki ori svo miklu betra en fyrir 25 rum san. Plastak mun hins vegar rugglega skapa grurhsahrif Stng og ll fr munu spra vel undir gegnsju plastaki. Skli yri a eins konar grurhsi. Minjastofnun yru ll a fara rlegan burknaskur. a verur a halda jafnvgi raka rstarinnar og a gerist ekki me plastaki. mjg heitum sumrum munu ( frri) feramenn sj hlfskrlnaar rstirnar Stng undir gegnsju plastaki.

Myndin sem tbin hefur veri me framkvmdatlun er me bakgrunn r Google Earth. Grurfar Stng dag er allt anna en sst hugmyndinni. Allt er a kafna birkihrslum, sem menn hafa veri a planta alveg upp a hlai Stng jrsrdal, mean eir beita sauf og hestum laun uppgrslu Landgrslunnar, sem tugmilljnir krna hafa veri settar , m.a.flugsningu og burardreifingu.

94643070_10222132050068427_5190437272494800896_n

Stng er a hverfa haf af grursetningartaki heimamanna, sem hefur fari algjrlega r bndunum. Planta hefur veri rstir umhverfis bjarhlinn og lg v brotin. Ljsm. Hulda Bjrk Gumundsdttir fornleifafringur og drnaflugkappi (2018).

95151639_10222132050868447_7637207148056805376_n

samrmi og rangfrslur eru skilti Minjastofnunar vi rstir Stng. Ljsm. Hulda Bjrk Gumundsdttir fornleifafringur og drnaflugkappi (2018).

Ljsi punkturinn

a ngjulegasta fyrir essa nju vileitni Minjastofnunar fyrir Stng, n egarferamannainaurinn er dinn af Krnaveiru, er a stofnunin hefur greinilega slaka draumsnum snum. ri voru menn taumlausu fyrirhrunsi og tluu a reisa Snobbhillvillu ofan rstunum. a var strkostuleg skemmtisaga sem lesa m umhr oghr Efnt var til samkeppni og kostnaurinn var tlaur - haldi ykkur reipfast: 700.000.000 krnur. Ef jin hefi veri rukku fyrir arfavitleysu, tti a standa sjhundrumilljnkrna vsuninni fr slenskum skattgreiendum, sj hr. Mr var sagt a a tti ekki a vera feramannainaurinn sem borgai fyrir r framkvmdir. S inaur verur vntanlega heldur ekki aflgufr vi btur Stng n, anga s beitt tugsundum feramanna, rtu eftir rtu eftir rtu eftir rtu...

Vonandi kemst framkvmdartlunin n fyrir strri pappr en tvo papprsmia sem tlunin fyrir 700.000.000 krna framkvmdinni var skrifu . Og vonandi get g fengi a sj nju tlunina svo ekki veri r v n upplsingamlskra eins og sast egar mr var synja um agang a framkvmdartlun (sj hr og hr)

horft_til_nor_urs

Slin skein r norri kvenutmabili slandi. Hr sst vinningstillagan a vigerum Stng. Hvergi er minnst hana lengur, en fyrir verlaunin hefi reyndar veri hgt a gera mislegt fyrir rstir Stng.

A lokum tvr spurningar sem mig langar a f svr vi:

Hva miki borgar hinn blmlegi feramanninaur fyrir fyrirhugaar framkvmdir Stng n? Fer ekki mest af ari eim inai eigin vasa sem lklega tmast rt n? J, kru landar - hvorki sland n slendingar taka breytingum frekar blessu saukindin. Minjastofnun jarmar eins og arar stofnanir beit og hugsar ekki langt fram tmann.


mbl.is Endurbyggja Stangarsklann
Tilkynna um vieigandi tengingu vi frtt

Neanderthalsmenn slandi, hva er ntt?

15neanderthals1-videoSixteenByNineJumbo1600-v2

a hefur lengi veri vita a gfnafar og vinna vi frttamennsku fer ekki endilega saman.

Frttastofa RV, sem langan tma hefur hst verstu fbjna blaamannasttt, eiga rugglega slandsmeti bjnahtti.

dag er RV mefrtt um enn einn landvinning snillingsins Kra Stefnssonar, sem samkvmt eigin greiningu er sapiens sapientissimus maximus.

slendingar eru samkvmt rannskn Kra komnir af Neanderthalsmnnum.

a kemur n lti vart, ar sem arar jir Evrpu tilheyra einnig ttgari Neanderthalsmanna einhverjum mli.

Stjrnmlamenn

Margirstjrnmlamenn og leitogar viskiptalfinu geta akka forferum snum og mrum af ttblknum Neanderthal Sapiens einhvern hluta af eramengi snu.

Hins vegar er v haldi fram RV, a Neanderthalsmenn su ekki Sapiens. a er alrangt. Tegundaheiti Neanderthalsmanna er Homo Sapiens Neanderthalensis og flest ntmaflk er kalla Homo Sapiens Sapiens.

a13c99621b0344e6a09a4898a0019d4d essi er nr rugglega me nokkur gen r Neanderthalsmanni, og aldrei hefur a komi a sk. Sapiens er hann.

thor_saari_sh

Einnig essi, ekki vitlaus. essi forni arfur er til llum stjrnmlaflokkum. a arf ekki einu sinni a ragreina. a ngir a mta ingpalla.

Einnig er til alvarlega galla genamengi sem finnst helst Efstaleiti. a kllum vi Homo Ruvensis og hefur eim enn ekki tekist a f sapiens-titilinn. Ekki srstaklega frumsttt li, en sum hver heldur leiinleg. ess vegna er gtt a Bogi gstsson hafi enn stjrn eim.

Ef essi vitleysa umgfnafar Neanderthalsmanna er fr Kra Stefnssyni komin, kmi a ekki mjg vart.

Myndin efst er af Neander-talsmanni LGBT-samtakanna slandi.


g tla a mla allan heiminn, elsku mamma

selardalur_ljosmynd_jo_minjasafn_slands-Colorized

Eftir a MyHeritage.com geri flki kleift a lita gamlar svarthvtar ljsmyndir, hefur veri miki a gera sunni. g prfai apparati tvr gamlar ljsmyndir Matthasar rarsonar jminjavarar sem hann tk Selrdalskirkju ri 1913. Myndirnar eru varveittar jminjasafni.

Myndirnar tvr voru frbrar snum upphaflega fjlbreytileika grmyglunnar, sem getur veri afar fallegur. Hr sni g ykkur hva leiktki a sem MyHeritage hefur upp a bja getur gert. a er gaman af essu fndri, sem i geti reynt myndir ykkar sjlfra. g held hins vegar fast upphaflegu litina. Lklegast er hgt a gera a sama gum ljsmyndaforritum. En g ekkert slkt og fitla sjaldan vi myndir, nema til a gefa eim sm skerpu.

g hef skrifa um forna ljsahjlma slandi nokkrum greinum sem menn geta fundi nearlega hgri spssu bloggsins Fornleifs, Fyrsta greinin heitirFiat Lux.

Selardalur 1913 lille colorized

Ljsahjlmurinn sem hkk Selrdalskirkju er einstakur heiminum. Hjlmurinn hangir n einhvers staar bakdyramegin jminjasafninu og er ekki sndur almenningi, enda var hann tekinn r kirkjunni kk sumra heimamanna fyrir vestan. En vi getum lklegast ll veri sammla um a hjlmurinn best heima jminjasafninu. a ri g v ekki frekar.


Til hamingju me daginn, jhildur

jhildur og grindinHans htign Fornleifur leyfir sr a ska jhfingjanum Danmrku til hamingju ttrisafmlinu dag.

M. jhildur Regina Danmrku er eins konar kollega okkar fornleifafringa, hn s aeins me pungaprf greininni. Hn getur samt kalla sig grafhund - alveg eins og flestir slenskir fornleifafringar - sem vitaskuld eru lka flestir hlfgerar drottningar.

Einhver spyr vafalaust, af hverju g skai ekki Vigdsi til hamingju. v felst engin karlremba. g ska einfaldlega aldrei fyrrverandi og kosnum jhfingjum til hamingju. eirra tmi er liinn. g s mr til ngju a feitir sjir slandi, en fyrst og fremst Danmrku, ltu nokkur hundru milljna sj nafni Viggu og jhildar, svo a ungt vsindaflk gti liti nnar til loftslags og umhverfis. Peningarnir fara sem sagt einnig til rannskna ntmatrarbrgum. Af eim peningum mun fljtt verast mikill aur og ur en menn og drottningar vita, vera eir foknir t veur og vind. stulaust a ska nokkrum manni til hamingju me a.

Myndin efst var tekin egar jhildur fkk sr reykpsu yfir vkingi Borgundarhlmi er hn var yngri. jhildur er v greinilega httuhpnum margumrdda. Margrt tk tt rannskninni Borgundarhlmi lngu ur en Vigds endurtk allt me Geirhari greifa af Votey RV ... forum.


DET FRSTE TRN ER FUNDET

Taflan Miklaholti lille

Foto V.. Vilhjlmsson

Af Vilhjlmur rn Vilhjlmsson

Hvis denne beretning skal begynde nogetsteds, er det p trapperne uden p Vor Frelsers Kirkes trnspir, en sensommerdag i 1971. En far havde trukket sin 11-rige sn (forfatteren) med p en trnvandring p Christianshavn. Det var p denne mde at nrvrende forfatters sygelige angst for hjder opstod.

Det var da ogs en udfrielse fra disse trnminder, da offeret for trnvandringen for nogle r siden opdagede, hvorledes det frste og indtil nu ukendte trn og spir p Vor Frelsers Kirke havde set ud. Det var intet i stil med arkitektens Lauritz de Thurahs myteomspundne spir, som man pbegyndte bygningen af i 1749. Det stod frdigt i 1752 og har siden da skrmt livet af mange.

I 1967, nogle f r inden den skrkkelige trnbestigning, aflagde pastoren for den islandske folkekirkemenighed i Kbenhavn, Nationalmuseet et besg. Han medbragte et sorthvidt fotografi, som han gav til samlingerne. P fotografiet kunne man se en lille altertavle som har hngt i forskellige kirkebygninger i Miklaholt i Vestisland siden 1728. Dog bortset fra en periode i 1960erne, da altertavlen blev konserveret. I den forbindelse bad konservatoren den islandske prst i Kbenhavn om at tage fotografiet med til Kbenhavn for at se om eksperter kunne tilfje oplysninger med hensyn til proveniensen eller en eventuel kunstner til tavlen. Man var dog klar over at motivet for alterbilledet var Vor Frelsers Kirke.

VOR FRELSERS KIRKE I 1728

Fotografiet blev sirligt limet p et kort i 2. afdeling fotokartotek, hvor man tilfjede disse beskedne oplysninger: Altertavle i Miklaholti k., Island med fremstilling af Vor Frelsers k. malet ca 1690-96 af Hans Jrgen Drost? . Man legede benbart med tanken om at kunstneren som malede tavlen i Island kunne have vret Hans Jrgen Drost. Drost var en meget strre kunstner end altertavlemaleren, og selvom han ganske vist var aktiv ved udsmykning af kirken, efter at den blev bygget, har han intet haft med tavlens tilblivelse at gre. Tavlen blev derimod malet i 1728, sikkert af en amatrmaler p et lille vrksted i Kbenhavn. Den lille altertavle blev sandsynligvis bestilt derfra og doneret af prsten i Miklaholt, Ptur Einarsson (1694-1778) og hans hustru Kristn Sigurardttir, sdan som der oplyses i indskriften p selve tavlen. Pastor Einarsson blev immatrikuleret ved Kbenhavns Universitet i 1720, hvor han studerede teologi. Muligvis havde han srlige minder fra Christianshavn eller Vor Frelsers Kirke, og har derfor bestilt en scene derfra til tavlen hjemme i sin lille kirke og sogn i Miklaholt.

Da Danmarks Kirkers bind om Vor Frelsers kirke udkom i 1965, havde dets forfatter, kunsthistorikeren Jens Steensberg, kendskab til et tidligere spir, men ikke den ringeste anelse om, hvorledes det njagtigt havde set ud. Desvrre indgik fotografiet af altertavlen i Island for sent i Nationalmuseets registranter til at kunne bidrage til Danmarks Kirkers bind om Vor Frelsers kirke. Originaltegninger af kirken, bortset fra grundplanen, er ikke bevarede.

DMR-49857 retstende 1682 renset

En slvmedalje fra 1682, prget ved lgningen af Vor Frelsers hjrnesten, viser van Havens trnplaner. Kgl. Mnt og Medaljesamling, Nationalmuseet. Foto Nationalmuseet.

VAN HAVENS TRN

P en slvmedalje, som blev prget i anledningen af lgningen af kirkens hjrnesten i 1682, kan man derimod tydeligt se hvilket trn van Haven havde tnkt sig. Christian d. 5. var i hvert fald henrykt over projektet og skrev p den eneste bevarede grundtegning: Vi er allerndigst tilfreds, at Christianshavns kirke efter denne afridsning vorder bygt. Skrevet p vort slot Kibenhavn d. 19 oktober. Anno 1682.

Vor Frelseres Kirkes bygmester var den hollandsk-norske Lambert van Haven (1630-96), som blev fdt i Bergen. Van Haven dde desvrre ret fr kirken stod frdig. Bygningen af hans planlagte etagespir trak ud efter kirkens og dens massive trnfljs fuldfrelse. Dels blev bygningen meget dyrere end planlagt, men der opstod ogs store problemer med vindueskonstruktionerne og fundamentet til bygningen. Van Havens bevarede tegninger af nogle trne og spir som han udfrdigede under et besg i Holland, viser ikke den lille trnhtte, som ses p altertavlen i Island, og som frst kom til sidde p kirketrnet efter van Havens dd.

Lambert_van_Haven

Lambert van Haven. Maleri er antageligt malet af Michael van Haven. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborgs slot: A765.

Man har leget med tanken, om at disse tegninger, som nu bevares p Statens Museum for Kunst, var udfrdiget som skitser til et trn p Vor Frelsers Kirke. Senere forskning har derimod med tydelighed vist, at de trne og spir som van Haven tegnede i Holland blandt andet var studier til en planlagt ombygning af Christiansborg.

Altertavlen i Miklaholt i Island har nu med al sandsynlighed givet os svaret p denne ulste gde i Vor Frelsers Kirkes bygningshistorie.

DEN HOLLANDSKE FORBINDELSE

Der kan ikke herske nogen tvivl om, hvorfra van Haven hentede sin inspiration til byggeriget af Vor Frelsers Kirke. Han gik p id-jagt i sit fdrenes land, Holland. Det er retteligt ppeget, at kirken er opfrt i den italiensk-prgede men spartanske, hollandske barok-stil.

Danmarks Kirkes redaktr njedes med at henvise til Nieuwe Kerk (Nykirke) i den Haag som en mulig inspiration til Vor Frelsers Kirke p Christianshavn. Men en langt mere sandsynlig inspiration til Vor Frelsers Kirke finder vi dog i Oosterkerk i Amsterdam, som blev bygget i rene 1669-1671. Oosterkerk ved Wittenburgergracht byggedes lige ud til Amsterdams befrdede havnekvarter fra 1600-tallet, hvorfra flere af Christianshavns kbmnd hentede mange af deres vigtigste varer. Kirken var ogs kun godt 200 meter fra det hollandske admiralitets hovedsde, som i dag huser Hollands sfartsmuseum, Schepsvaardsmuseum. Admiralitetet var af og til engageret i udln af skibe, materiel og mnd til danske krige mod svensken (se Skalk 2014:6) mens den dansk konge betalte for hjlpen med handels- og hvalfangerprivilegier ved udposterne af riget, for eksempel ved Island.

Oosterkeerk 2017 2b

Oosterkerk i Amsterdam i efterret 2017. Den var for von Haven en oplagt inspirationskilde til Vor Frelsers Kirke. Foto V. . Vilhjlmsson. 2017.

10019A000464 lilleOosterkerk ved Amsterdams havn i begyndelsen af det 20. rhundrede. Foto Amsterdam Stadsarchief.

Den vigtigste inspirationskilde for Christianshavn var p mange mder den nordhollandske storby Amsterdam, men ikke Sydhollands regeringsby, hvis bureaukrati blandt embedsfolk i regeringen, Generalstaten i den Haag, snarere skabte en evig irritation for Danmark.

Selvom Oosterkerk er s spartansk som tnkes kan, forsynet fra begyndelsen med en forholdsvis lille tagrytter med lanterne p tagets korsskring, kan vi med hjlp fra Vor Frelsers medalje fra 1682 se, at van Haven uden tvivl hentede inspiration til trn og spir til Vor Frelsers fra en anden kirke i Amsterdam. Trnet p medaljen er nsten identisk med trnet p Zuiderkerk (Sndre kirke) i den sydvestlige del af det gamle, befstede Amsterdam. Zuiderkerk blev bygget i rene 1603-11.

Kirke 1912 b

Zuiderkerks trn og spir i 1930erne sammenlignet med etagespiret p Vor Frelsers kirke sdan som von Haven planlagde det i 1682. Amsterdam Stadsarchief/Nationalmuseet.

Da Vor Frelsers kirke endelig blev erklret frdig i 1696, efter 14 rs byggearbejde, var der meget som endnu bar prg af det forelbige. Et hjt etagespir la Zuiderkerk i Amsterdam, sdan som van Haven havde tnkt sig det iflge medaljen fra 1682, mtte vente i et halvt rhundrede, indtil Lauritz de Thurahs srprgede trnspir knejsede i 1752. Indtil da mtte man njes med den "lave trnhtte".

Andre ting, som tydeligvis kder de hollandske aktiviteter og forbindelser p Christianshavn sammen med havnekirken Oosterkerk i Amsterdam, er de store messinglysekroner i Vor Frelsers Kirke, som er doneret af forskellige kbmnd med forbindelser til Holland. En af de ldste lysekroner, som i dag hnger i et af kirkens trnvrelser, er doneret af Islandskbmanden Jacob Nielsen i 1695.

DANMARKS FRSTE ELEVATOR

Christian 5 besgte i 1694 Vor Frue. Hovedformlet med besget var vistnok at nyde udsigten fra det nsten frdige trn. For at kongen kunne komme op i den ufrdige trnflj blev der til formlet konstrueret en slags elevator for monarken. Snedkeren Diderik Tegler afregnede senere p ret for den stol og lnestel til Hans Kgl. Majestt, som han skulde ophejses med udi trnet, og glarmesteren Morten Buhr forsynede elevatorkassen med tre vinduer. Den korpulente konge blev hejst op til det som i regnskaber fra 1693 beskrives som en stol udenom [klokkestolen], hvilket blev gjort af det store pommerske tmmer, hvor ved spiren p trnet skal fastgres...

Syrpa Vor Frelsers

Vor Frelsers Kirke i 2018 fra flere vinkler. Fotos V. . Vilhjlmsson.

gri.ark__13960_t9c58xj56-seq_285 b

Det psts i flere publikationer, at tegningen af van Havens planlagte trn og spir blev publiceret i Vitruvius Danicus af Laurids de Thurah (her i udgaven fra 1746). Dette er forkert. Van Havens planlagte trn og spir findes kun p indvielsesmnten fra 1682. Tegningen af Vor Frelses trn i Vitruvius Danicus er de Thurahs frste udkast til et trn til kirken. Det fuldfrte spir blev som bekendt helt anderledes end p indvielsesmnten eller spiret i Vitruvius Danicus.

Indtil fornylig mente man, at der ikke eksisterede kilder som kunne belyse, hvorledes Vor Frelsers frste spir s ud i den tidligste fase. Man pegede fejlagtigt p, at trnet fra 1690erne kunne ses p en radering fra 1740 af Christianshavn lavet af den schweiziske kunstner Barthlemy de La Rocque som havde sit virke i mange r i Danmark. Vyet er dog ikke fra 1740, men 1745, da forberedelserne til fuldendelsen af Lauritz de Thuras trnndringer og spir var godt i gang. De ndringer kan man se p de La Rocques radering. Det lavere trn med en stol-konstruktion af pommersk tmmer som kirken fik mellem 1694-96 var p dette tidspunkt vk.

1745 B.Roque

Udsnit af Barthlemy de La Rocques perspekt af Christianshavn, hvor man kan se status p trnbyggeriet p Vor Frelsers kirke i 1745. Her er der sket vsentlige ndringer siden det frste lave trn blev bygget samt fra de Thurahs frste udkast. Lg ogs mrke til statuen af Leda og Svanen som i 1611 blev placeret p en hj sandstenssjle og et fundament ude i Kbenhavns havn mellem Slotsholmen og Christianshavn. Det Kongelige Bibliotek.

DEN FJOGEDE ALTERTAVLE

I Miklaholt, hvor altertavlen som afslrer den tidligste trn og spir p Vor Frelsers kirke har hngt, har der stet kirker helt tilbage til 1181, og mske tidligere. Islands kirker blev bygget af mere uholdbart materiale end de danske. Enten byggede man dem af drivtmmer, eller en sjlden gang af importeret tmmer. Men oftest var tr-skelettet i islandske kirker omkapslet af en sten og trvemur samt et tag som var tkket med trv. Ved grden Miklaholt havde der sledes stet flere

IMG_8535 detalje lille

Altertavlen i Miklaholt kirke, detalje. Fotos V.. Vilhjlmsson 2017.

Gabriel Miklaholt VOV b

kirker siden 1100-tallet, da man i 1946 byggede en ny kirke af beton. Den lille altertavle fra Kbenhavn hang i mindst tre tidligere kirker i Miklaholt, inden den i 1940ernes slutning mtte vige for en ny altertavle malet af en tysk, politisk flygtning som fandt opholdt ly p Island. Man kom heldigvis ikke den tidligere tavle til livs, sdan som det ofte skete ved renoveringer i islandske kirker. Den kom til at hnge p vestvggen over dren ind til kirkeskibet, og der hnger den, den dag i dag.

Allerede i 1911 havde man forvist den gamle tavle til en ussel placering. Under et besg i kirken det r beskrev en islandsk rigsantikvar tavlen p flgende mde, her oversat til dansk:

7. VII. 1911 Kirken er meget arkaisk og ramt af rd og er et uimponerende hus. Her findes der en fjoget altertavle som er taget ned og som str ude i forkirken i et hjrne. Indramningen er et omfattende arbejde malet med et udvalg af farver. Selve billedet viser en kirke. Foran den ser man Kristus sammen med en samling af apostle. Johannes dberen og forskellige mennesker, hvoraf de fleste vifter med armene ud i luften. Foroven str flgende: Johannes og Johannis Baptist Kirke, sledes kaldt efter ham". Under billedet lser man i et separat felt: Hr. Peter Einersen: M. Christin Siverdsdatter. A[nn]o 1728.

P samme mde som den islandske rigsantikvar ikke kunne f je p, hvor smuk og oprigtig den lille tavle var i al sin enkelthed, forstod han heller ikke helt billedsproget. Den skglse lyshrede engel med glorien, til venstre for centerfiguren, er rkeenglen Gabriel. Alle menneskene vifter med armen, for i Biblen fortlles der flere gange om at alle frygtede Gabriel mest af alle engle. Sankt Peter og andre apostle str til hjre for en mand med en hjelm p hovedet.

Dette er antageligt den romerske centurion Kornelius, som iflge sagnet er den frste ikke-jde der tog kristen tro. Til hjre for ham str Sankt Peter med en mindre gruppe af disciple. Iflge Apostlenes Gerninger: kap. 10. mdte Kornelius rkeenglen, som bd ham at opsge apostlen Peter.

En lille ubetydelig altertavle i Island bevarede sledes en ganske interessant fortlling. Fjoget ville nogle mene at den var, men tavlen fortller en fremdeles vigtig historie som nu kan give et svar p sprgsml vedrrende Vor Frelsers kirkes ufuldendte trnhistorie som eksperterne lnge havde klet sig i hovedet over.

/ Vilhjlmur rn Vilhjlmsson

* Denne artikel - dette stykke Christianshavns-historie og bidrag til dansk trnhistorie - var oprindeligt tiltnkt tidsskriftet SKALK. Skalk gav det svar, efter nsten to rs ventetid fra artiklen blev indsendt, at man ikke ville bringe den fordi man modtog s mange artikler som omhandlede nyere tid. I vores Korona-tider, hber jeg dette nye blik p Vor Frelsers bygningshistorie her p FORNLEIFUR glder de sjle som er til den affejede nyere tid i Danmark.

Vor Frels 1890 b

Vor Frelsers kirke i 1890erne. Photochrome-tryk produceret og solgt af Detroit Publishing Co., catalogue J, foreign section; Print no. 6392.


Covid-19 setur sumt flk ljta helgrmu

Pestdoktorinn

Krnufaraldurinn virist kalla fram a besta sumu flki, en v miur draga a versta fram rum. Sumir segja svo sem ekki neitt og ra aeins sjlfi, og enn arir sna engar tilfinningar. a sastnefnda getur jafnvel veri hugnanlegra en sum hatursran sem rfst kfi og vissunni kringum ennan veirufjanda sem hrjir slina okkur llum um essar mundir.

Pestir og gyingahatur

Lngum hefur einum jflokki veri kennt um flestar pestir, og a er gyingum. Syndhafurinn me blrabggulinn er dreginn fram vi slk tkifri svo ltilmtlegar slir geti upphafi sjlfar sig. Gyingar vera oft fyrir barinu alls kyns umru. a er einnig tilfelli n - lka slandi.

Menn eins og Egill Helgason, sem hr um ri notai ll tkifri til a klna einhverju gyinga, hefur alls ekki gert neitt slkt eftir a veiran fr stj slandi. a voru eir tmar a honum var ekki sjlfrtt, t.d. egar hann kallai fyrirtki Mossach-Fonseca Panama oft og iulega Mossad-Fonseca ri 2016 (sj hr). Hva vakti fyrir Agli?

aulkunnugir menn vita a g er venju rrisull og morgun sat g klsettinu og skoai skoanir FB-vina minna, sem eru allir hi besta flk, upp til hpa. a furai mig nokku a sj, a gamall sklaflagi minn, Einar Grndal, var me skitukast heilbrigisrherra sraels, sem er einn af essum svrtu herrum sem tra beinstringu a ofan. Einsi Grndal hafi falli fyrir lygafrtt um manninn og birti hana - og trir eins og nslegnum tskildingi. Best a vera ekki a vfilengja a sem g las klinu;hr geti i lesi a - og a smitar ekki, en er slmt g hafi spritta a tvisvar.

Hatursntur hj Gsla Gunnarssyni

miri heimspestinni gera menn sr mislegt til dgradvalar og huggunar. Flest er a uppbyggilegt og menn bera viringu fyrir frnarlmbum og ttingjum eirra. En v miur virist Covid-19 hafa mjg annarleg hrif einsaka mann svo a eir su ekki smitair.

Nokkrir slenskir karlar hafa lengi safnast saman, stundum 5 og stundum fleiri en 10, og hanga nturlangt FB su fyrrverandi prfessors vi H. a hafa eir gert lengi. eir smita ekki hvorn annan me Covid-19 veirunni enda eru eir allir smitair fyrir af rum lknandi vrus sem ekkert virist vinna . egar sundir manna deyja Kna, talu og Spni er essum mnnum mest hugsa til gluverkefnis sem sameinar mismunandi htt. eir telja sig vera helstu stuningsmenn Palestnuaraba slandi. Nturgestir Gsla Gunnarsson telja enga la meira en Palestnumenn. Einatt flgur gyingahatur su Gsla.

"jverjar voru a hugsa um fuflun egar trmingarnar byrjuu"

Fyrrverandi formaur flags mslma slandi fer me stalausa stafi um helfrina gegn gyingum tengslum vi umru um fanga srael og Covid-19. Einn nturgesta Gsla skrifai eftirfarandi sguflsun sem athugasemd hj Gsla Gunnarssyni umru um Covid-19 veiruna sem fr fram fyrr vikunni FB Gsla:

"jverjar voru a hugsa um fuflun egar trmingarnar byrjuu - fyrst nokkrar milljnir rssneskra strsfanga svo gyingar, Sgaunar, fattlair og svo hfust skipulegar trmingar gyingum egar anna var bi." (sj afrit af FB Gsla hr, me umsgn Sverris Agnarssonar).

stan fyrir essari meira ea minna rngu yfirlsingu um "fuflun" jverja, var nturumra um COVID-19 hj Gsla Gunnarssyni.

a s, sem skrifar essa bannsettu sguflsun s slendingur a nafni Ibrahim Sverrir Agnarsson (fyrrum formaur Flags mslma slandi), tla g ekki a brega t af skoun minni slenskum mslmum og tttku eirra gyingahatri sem kemur fram grein minni bkinni Antisemitism in the North (sj bls. 78-79 hr).

v miur hefur mr oft snst a hinn gamli hippi Sverrir Agnarsson, er ungur og vintragjarn gerist hestasveinn og geitahiri moringjans Ghaddafis, s greinilega mjg illa a sr sgu og sr lagi sgu mslma (sjhr). Vonandi er a eina stan fyrir essum gefelldu skrifum hans. Annars gerir hann sig sekan um lmska hatursru og heimildaflsun.

reianleika Sverris er rlti btavant eins og alj m vera kunnugt um. ri 2017 var Sverri dmdur skilorsbundnum dmi og miklar sektir fyrir grft skattalagabrot (sj hr). N notar hann nturnar 1001 til a fremja nnur brot me Gsla Gunnarssyni sem veitir honum plss til ess. Vsvitandi flsun sgu helfararinnar er ein margra tegunda gyingahaturs, en gyingahatur er einnig lgbrot slandi.

90696927_10157326114133299_7054886986619813888_o

Hver er eiginlega drifkrafturinn nturvinnu Gsla Gunnarssonar fyrir hrjar jir?

Hin furulega sguuppstilling Ibrahims S. Agnarssonar vall t r honum eftir a Gsli Gunnarsson hafi birt gefelldarursgrein r vefriti sem kallast Middleeastmonitor, sem ekki er frgast fyrir sannsgli ea sanngirni. ar birtist eina af mrgum myndum eirrar bylgju sem n trllrur lndum mslma, ar sem gyingum, srael og Bandarkjunum er kennt um krnavrusinn.

Gsli Gunnarsson er mjg lunkinn vi a skaffa slkar greinar handa hangendum snum og svo virist sem heimildarni sagnfrinnar s horfinn t veur og vind hj ldungnum og singur mgsins fi a ra FB-martrinni. Ekki vantai heldur fgafullar athugasemdirnar ann 20 mars sl. er Gsli birti fyrrgreinda rursgrein (sj hr). v er haldi fram a COVID-19 veiran s runnin undan rifjum gyinga og a veiran hafi jafnvel veri bin srstaklega til af sraelsmnnum til a losna vi kvenar jir, en einna helst Palestnumenn.

Gsli gerir sjaldan athugasemdir vi nturvini sna sem bta enn meir skapnai vi a rugl sem Gsli hefur fundi. Aftur mti lokar Gsli og lsir menn sem vinsemd benda honum me rkum a hann s a dreifa lygum og rri, og a hann espi menn upp til andgyinglega athugasemda eins og eirrar sguflsunar sem t.d. Ibrahim Sverrir setur fram.

Hr gauka g einnig a lesendum efni, ar sem fyrir utan frttina fr Gaza m sj og og heyra miki safn hatursru heimi mslma tengslum vi krnaveiruna og arar pestir. ar er gyingum kennt um krnaveiruna og msar pestir einn ea annan htt. Fjlmargir mslmar sem sest hafa a Evrpu seinni rum eru v miur farnir a vira smu rkin.

Sumt af v sem Gsli Gunnarsson dundar sr vi nttinni FB sinni er lst vel af Felix Klein formanni rs skra yfirvalda sem berst gegn gyingahatri (sj hr). Klein segir a hatursra kjlfar Covid-19 faraldursins s fyrst og fremst beint gyingum.

Gsli Gunnarsson er v greinilega me ntunum. En t fr fyrri misstkum Gsla og augljslegri vanekkingu hans sgu gyinga sem hann geri sig a "srfringi" , a eim spurum og fr mikinn Vsindavef H, er ekki lklegt a hann vai enn einu sinni villu, tt honum yki mlstaur sinn gur. Meali hjlpar v miur ekki alltaf. Ef menn muna ekki hva gerist fyrra egar "gyingafri" Gsla voru vegin og lttvg fundin, m lesa um au essari grein (bls. 89-90) essari bk. Svo langar mig a benda Gsla Gunnarssyni essa grein, sem Gsli telur ugglaust a s rur. Greinin inniheldur engar lygar lkt og a sem s gamli tyggur hrtt upp r dllum illrmdra rursrita netinu.

Mlverki efst er eftir laghentan, talskan kitsch-mlara og fgajerniskalikka sem tilheyrir smu samtkunum og kalskur prestur slandi (sem greint var fr hr). Listamanninum tti a vieigandi a nota nargfu sna til a mla gamalt minni gyingahatara miju krnukfinu heimalandi snu. Ef til eru talir sem halda a hrmungar eirra n su gyingum a kenna, er vitaskuld ekkert furulegt vi a a nokkrir slendingar blandi veirum stuning sinn vi "vinnuna" vi gluverkefnin, sem fer fram um mijar ntur egar arar slir sofa saklausum svefni. En a er samt sjkt. a tti a vera ori mnnum eins og Gsla Gunnarssyni ea Sverri Agnarssyni kunnugt, a eir styja Palestnujina akkrat ekki neitt me llum hamaganginum sr um mijar ntur. a vri, held g, hollara fyrir karlana a sofa um ntur.


RENSDYRENES RENSSANCE

Fig 1 med tekst forslag b

Titelbillede: Illustrationen stammer fra Unterhaltungen aus der Naturgeschichte af Gottlieb Tobias Wilhelm Augsburg fra 1808. Forfatterens egen samling.

Af Vilhjlmur rn Vilhjlmsson

Rensdyrtiden kalder man perioden for cirka 15.000 til 11.500 r siden, da det flade danske land l bent og nyformet efter den seneste istid. Trbevoskningen var sparsom. I denne periode indvandrede der rensdyr, men ogs bjrne, jrve, harer og vildheste, for ikke at glemme ulve og urdanskeren. De frste forekomster af rensdyr i Danmark falder sammen med de frste tegn p menneskers aktivitet efter den sidste istid. Der er fundet rensdyrknogler i affaldsdynger ved bopladsen p Slotseng i Snderjylland som var i brug for 14.500 r siden (Holm, J. 2002. ldre end ldst. Skalk nr. 3 juni 2002, 27–30), ved boplader som er undersgt ved Slbjerg p Vestlolland samt i forbindelse med motorvejsbyggeri ved Tyrsted, syd for Horsens hvor arkologerne i 2017 fandt en 13.000 r gammel rasteplads for rensdyrsjgere.

Nr zoologer, arkologer og miljmennesker oplyser os om rensdyrets historie i Danmark, m de erkende, at rensdyrene forsvandt fra den danske scene for omtrent 11.500 r siden. Dyrene jagtede kulden op til Nordskandinaviens vidder. Man m derfor drage op til samernes land for at finde disse smukke dyr i dag, mske besge dem i den ulidelige sommervarme en zoologisk have, eller som en poetisk sjl rder til p Miljstyrelsens hjemmeside: sidde ude med en kikkert julenat! En tur til Grnland er ogs en mulighed, men der er dyrene af en anden stamme end de dyr, som omhandles her.

SCHWEIZERBAGERE, SAMER OG CIRKUSFOLK

Lnge efter jgerstenalderens slutning, fik rensdyrtiden en lille renssance. Af alle steder var det i Kongens Kbenhavn, at det fandt sted. I 1832 kom en flok rensdyr p et kort visit i Danmark. En Schweizerbager i Malm havde fet den smarte forretningsid at flytte rensdyr og samer fra Sveriges Lapmark til sydligere strg, for at vise dem frem mod betaling. Bag foretagendet var den grisonisk-schweiziske og retoromansk-talende Johan de Capretz som havde bosat sig i Kbenhavn i 1818, mens han i en periode forestod ledelsen af Schweizercafeen Soltani. Senere rejste de Capretz til Gvle i Nord-Sverige, hvor han stod i lre hos sin landsmand og senere svoger, sukker- og pastisbageren Christiano Grischotti, for i 1828 at bne sit eget bageri og caf i Malm, hvor han deltog i mange forskellige forlystelsesaktiviter. Under en vinterrejse til sin sster og svoger i Gvle i 1832, kbte han 150 rensdyr og hyrede to attenrige samiske piger. Et af Kbenhavnerbladene berettede sledes: En kbmand og en anden spekulant – skrives der fra Gvle – har i al stilhed, i lenets nordligste strkning, opkbt 150 rensdyr - og taget nogle lapper i tjeneste - der skulle sendes til Ystad, og derfra, over Stralsund, til Berlin.

Planen om opvisninger af samer og rensdyr i Berlin blev af ukendte grunde opgivet og rensdyrene og de to samiske piger ankom i stedet for til Kbenhavn i december 1832. Da var flokken af rensdyr allerede reduceret til 90 dyr. Dyrene kunne nemlig ikke tle sejladsen. Med det forml at vise rensdyrene og de samiske piger frem, lejede De Capretz sig ind p en grund i Sankt Peders Strde, som i dag brer husnummeret 19, men dengang blev refereret til ved numrene p matriklen, som No. 111 og 112. Her havde der vret en tomt siden Englndernes bombardement af Kbenhavn i 1807 knuste huset p stedet. Der blev ikke bygget p grunden frend i 1884, da det nuvrende hus p grunden blev rejst. 2 b

Sankt Peders Strde i 1880ernes frste halvdel. Rensdyrene blev vist inde p tomten som ses til venstre i billedet og i baggrden bag denne. Foto Oluf W. Jrgensen. Det Kongelige Bibliotek.

Det lykkedes de Capretz at presse de 90 dyr, som overlevede turen fra Gvle, ind p matriklen samt i baggrden. Iflge en annonce i Kjbenhavns-Posten i december 1832, kunne man mod en betaling af 1 mark for voksne og det halve, det vil sige 8 skillinger, for brn, i perioden fra kl. 9 om formiddag til 4. eftermiddag se de skjnne dyr og deres foreviserinder de tvende unge laplnderinder fra svensk Lapmarken i deres laplandske nationaldragt. Kjbenhavns-Posten berettede ligeledes, at der var planer om at fre rensdyrflokken videre mod syd til udlandet. Nyheden om denne begivenhed blev ogs rapporteret i bybladene i Skanderborg, rhus og Viborg.

RENSDYR P STENBROEN

I begyndelsen af 1833 havde en anden herre med italienske rdder, en signore Philippo Pettoletti (1783/4-1845), overtaget fremvisningerne af rensdyrene og de to samiske piger. Pettoletti var en kendt person i Kbenhavns forlystelsesliv, sdan som flere medlemmer af hans familie, artister og restauratrer, der var ankommet til Kbenhavn fra Venedig i r 1800. Flere medlemmer af familien Pettoletti var aktive i Kbenhavns forlystelses- og restaurationsbranche , og i navnlig cirkusverdenen som blomstrede p dette tidspunkt, overtaget rensdyrene og de to samiske piger. Da Pettoletti overtog rensdyrene, viste han dem frem i haven syd for Blgrd p Nrrebro. Blgrd var oprindeligt en kongelig residens uden for murene med en stor tilhrende have. Hurtigt mistede regenterne dog interessen i denne udenbys residens og den forfaldt. Den blev solgt vk af staten i 1828. Kberen var Mathias Anker Heegard, der byggede store smedjer og et jernvrk p grunden, men hovedbygningen blev kbt af en bagermester Schur, som lejede den ud til teatervirksomhed. I 1828 lejede Pettoletti bygningen af Schur og stiftede det som han kaldte Circus Gymnasticus, hvor der i fem r blev budt p cirkusforestillinger, spillet pantomimer og opfrt marionetteater. Dr, i resterne af pragthaven syd for Blgrd, langs Nrrebrogade, blev rensdyrene vist frem i en kortere periode i februar 1833.

Den 28. februar 1833 annoncerer Pettoletti i Kjbenhavns Kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger, at man for allersidste gang vil kunne se rensdyrene. Nu i den aflange baggrd mellem Thotts Pal ved Kongens Nytorv og det omrde, hvor Palgade senere blev anlagt. Nu skulle de indskibes, for at bortsendes. Samme sted kunne man ogs kbe et stort, tilberedt udstoppet rensdyr med smukt gevir i complet stand. Det stakkels dyr havde nok ikke kunnet tle Kbenhavns stress og larm.

Dette var dog ikke endnu engang afslutningen p rensdyrfeberen, som ramte hovedstaden. Den 28. marts 1833 kunne man finde en annonce i frnvnte byblad som ld: Dersom nogen skulde vre i besiddelse af eet eller to rensdyr, og vilde afste samme, de bedes en billet desangende aflagt p Adressecomptoiret mrkt. A.B. 78 snarest muligt.

TUREN GR SYDP

De resterende dyr og pigerne som var blevet fremvist i den store baggrd bag Store Kongensgade 26, rejste nu sammen med endnu en italiener til Hamborg. Avis for Roskilde Bye og Omegn, rapporterede d. 16 april 1833 at rensdyrene var net til Hamburg, men at flokken nu var yderligere reduceret til kun 14 dyr: Som bekendt dde her en mngde af dem, nogle blev solgt og en deel have ikke kunne udholde Rejsen. Fremvisningen fortsatte i forlystelsesparken p Hamburgerberg og omtales to gange i Hamburger Nachrichten i april 1833. I Danmark oplystes der til og med at: Det er ejernes agt at fre dem lngere sydp, og af en Notits i franske blade erfarer man, at endog Parisernes nyfigenhed er blevet vakt efter at se dem.

Den notits har det ikke vret muligt at opspore. Mske havde pariserne allerede fet stillet deres nysgerrighed for lapper og rensdyr, for i midten af december 1832 kunne man lse i Wiener Theater-Zeitung, at en ung lappe med to rensdyr om sider var net til Paris. Avisen beretter, at handyret skulle have spist s meget nybagt franskbrd, at det dde. Lappen var 6,4 fod hj og derfor en kmpe blandt sine dvrgagtige landsmnd, sdan som Wieneravisen udtrykte det: Hans jne minder om kinesernes, i srdeleshed ud mod tindingen, men hans evner synes at st p det laveste niveau.

3 b

Rensdyr. Radering, n.b. stregstning af Christian Holm fra 1833. Statens Museum for Kunst, Kbenhavn.

RENSDYRENE BLEV FOREVIGET

Desvrre var Kbenhavnerbladene ikke illustrerede i den tid samerne og deres rensdyr besgte Kbenhavn. Men vi har heldet med os. I april 1833 viste den danske dyremaler Christian Holm (1804-1886) sin kunst p Kunstakademidets udstilling. Heriblandt var to raderinger som Kjbenhavnerposten skrev yderst rosende om. n forestillede en hnsehund og den anden bar titlen Gruppe af tamme Rendyr. Begge raderinger og pladerne er i dag opbevaret p Statens Museum for Kunst. Det er vel at mrke to meget magre rensdyr Holm har foreviget. Christian Holm rejste s vidt vides aldrig til det nordlige Skandinavien, og det m anses for at vre meget sandsynligt at Holm, sammen med mange andre Kbenhavnere, har observeret rendyrene og "laplnderinderne" som vistes frem i Sankt Pedersstrede, eller senere p Blgrd og i Store Kongens gade.

4 b

Christina Catharina (Stina Kajsa). Et stik fra 1839. Nordiska Museet, Stockholm.

KMPEN STINA KAJSA

Kbenhavnerne mistede afgjort ikke lysten til at se flere rensdyr og lapper efter forestilligerne i 1832 og -33. Allerede i 1834 annoncerede man fremvisninger af lplnderen A. N. Halling med familie. Impressario denne gang var en vis conditor Monigatti, som havde sin forretning i en bygning verd Kongens Nytorv nr. 353 (I dag brer en nyere bygning p denne matrikel nummer 26 ). Forestillingerne fandt sted fra slutningen af oktober, og i november 1834 p Frederiksbergs-Alle. Man kunne mod betaling kre i en slde op og ned ad alleen og laplnderne vore kldte i deres nationaldragt. Under krslen, som begyndte ved den lille Runddel (St. Thomas Plads), blev alleen sprret for ikke betalende, der ikke boede i omrdet.

I 1838 var der igen samisk besg, men denne gang uden rensdyr. Philippo Pettoletti, som nu drev Vesterbro Ny Theater, efter at Circus Gymnasticus p Blgrd nedbrndte i 1833, havde benbart en utrttelig interesse for det Nordskandinaviske.

Hovedattraktionen var nu den 18-rige samiske pige, Christina Catharine Larsdatter elle Stina Kajsa (1819-1854) som hun ogs blev kaldt, samt hendes syv familiemedlemmer fra Pite-Lapmark - for ikke at glemme bjrnehunden Tjapp. Christine Cathrine udmrkede sig med sine hjde p 78 danske tommer (knap 2,04 m.) at vre en kmpe blandt sine samtidige. I slutningen af juni og nogle dage frem residerede samerne p Hotel du Nord i Vingrdstrde 1, som stod p den grund, hvor Magasin du Nord str i dag. Dette hotel blev nedrevet 1889. H. C. Andersen boede i flere perioder mellem 1837 og 1848 p Hotel du Nord, hvor han bl.a. skrev Den Grimme lling, Ole Lukje og Hyrdinden og Skorstensfejeren. Ud fra hans brevvekslinger, dagbger og almanakker kan man se, at han var bortrejst i den periode hvor samerne logerede p hotellet. Men havde H.C. vret der, havde eftertiden nok hrt mere om besget fra det hje nord og den kmpestore laplnderinde. Lapperne fremviste, ifrt deres farverige dragter, deres samiske skikke, deres kta (telt) og gav eksempler p joiken, den samiske sang.

Stina Kajsa, kom fra Brnnes i Syd-Lapand, og var ogs kendt som Lnga lappflickan eller Stor-Stina. Hun rejste Europa tynd fra 1837 og kom sledes til Sverige, Danmark, Frankrig, Rusland og England. Senere i karrieren tog hun sig kunstnernavnet The Lapland Giantess - Tallest Woman in the World. Kristina holdt aldrig op med at vokse og ved sin alt for tidlige dd p grund af koldbrand, var hun hele 2,18 meter hj.

DE DLE VILDE

Nr man i flere europiske lande fik et gensyn med rensdyrene efter deres flere tusinde rs fravr, s var dette var dette et biprodukt af oplysningstidens og senere romantikkens interesse for de dle vilde (Noble Sauvages). Allerede i 1789 blev to samiske piger, Sigrid og Anea, bragt til England under yderst ordentlige forhold af Sir H.G. Liddel. Pigerne var vandret med rensdyrene helt oppe fra Pite i Norrbotten ned til Gteborg, og derfra var de blevet sejlet til England. Derimod fandt de frste fremvisninger af samer og rensdyr for et betalende publikum frst sted i London i 1822. Dertil blev de hentet fra Norge for at vise dem frem for nysgerrige storbyboere .

Inden det blev muligt at opleve de vilde europere som levende udstillingsobjekter til oplysende fremvisninger, havde man udelukkende kunnet lse om samer, eller lapper, som de normalt kaldtes i den tid, i rejseskildringer, som indeholdt mere eller mindre unjagtige fremstillinger af, hvorledes samer og rensdyr s ud. Allerede i 1600-tallet beskftigede europiske forfattere sig med diverse ldre kilders mytiske og mystiske fremstillinger af samer (finner/lapper), men i de 18. og 19. rhundrede fremstilledes samerne som den dle vilde; Man s samerne som mennesker, der ikke var blevet korrumperet af civisationen. Under romantikken var samerne sledes for beborne i de store og beskidte, europiske byer med deres elendige sociale forfald, symbolet p menneskehedens medfdte renhed, en renhed som man ellers kun s i brn. Forskere i Norden s dem, som efterkommere efter de tidligste beboere i Skandinavien. 5 b

Showmanden William Bullocks udstilling af en norsk samerfamilie fra Rros i London i 1822. Nasjonalbiblioteket Oslo. 6 b b

Det samiske gtepar Jen Thomassen Holm og Karen Christiansdatter vender hjem fra deres lykkelige tur til London i 1822, beriget af gaver fra deres udstiller og velynder William Bullock. Udsnit fra et samtidigt, engelsk tryk. Nasjonalbiblioteket Oslo.

Fremvisningerne af samer og deres rensdyr i Europas storbyer bar til at begynde med prg af denne fascination. Dette var tilfldet i 1830ernes Kbenhavn. Ogs i 1800-tallets slutning, da opvisninger af samer og rensdyr blev mere almindelige i circkusser og zoologiske haver, blev de aldrig en fuldbyrdet del af freak-showet og der herskede altid en vis mystik og respekt med hensyn til samerne, nr man viste dem frem som udstillingsobjekter. De blev fremstillet som naturbrn og det var egentlig frst da den tyske zoo-magnat Carl Hagenbeck i 1870erne begyndte at udstille lapper som antropologiske-zoologiske objekter, at den negative og racistiske holdning til samer tog til. Hagenbeck bragte samer fra deres hjemstavn til stenbroen i Europa, udstillede dem som sm, usknne med smudsig gul hud, rundt hoved bevokset med stride, sorte hr, skr jne og en lille, flad nse. Ogs videnskabsfolk, som prgedes af nationalismen og racebiologiske teorier i anden halvdel af 1800-rene, havde en stor trang til at distansere sig fra de "primitive" lapper. Sledes stod visse danske arkologer som Worsaae og senere Sophus Mller, stejlt i holdningen om at forfdrene til finnerne/lapperne ikke kunne have vret Danmarks og Skandinaviens tidligste befolkning efter isalderen.7 b

Samer fremstillet som brn p et kort som fulgte med i kaffepakker af mrket Den Rde Pelikan fra firmaet van Leckwyck i Rotterdam. Fra 1898. Fra forfatterens samling.

RENSDYRENE FR ET NYT HJEM I ISLAND

Fortllingen om de skandinaviske rensdyrs rejsehistorie i det danske kongedmme ville ikke vre fuldendt uden en lille udstikker over havet. Omtrent et halvt rhundred inden de 90 rendyr og de to samerpiger blev vist frem i Sankt Petersstrde, havde man et helt et andet sted i kongeriget, hvor der heller ikke naturligt fandtes rensdyr, haft lyst til at anskaffe disse vidunderlige dyr. Der var tanken dog ikke at vise dem frem for offentligheden som et kuriosum. P Island ptnkte man istedet import og avl af rensdyr, en tanke der var opstet allerede i slutningen af 1600-rene. Rensdyrstransporter til Island blev dog frst realiseret efter en kongelig anordning i 1700-renes anden halvdel. De blev sejlet fra Finnmark til Island i rene 1771-87 som en slags krisehjlp til en befolkning hrget af vulkanske udbrud og sult. Dyrene blev sat i land forskellige steder p en.

Alle de steder dyrene blev sat ud, med untagelse af det stlige Island og det sydvestlige Island, uddde de sm flokke rensdyr inden 1860. De fleste af rensdyrene bukkede under i de enorme vulkanudbrud i Laki-omrdet i 1783-85, hvis aske menes at vre medvirkende til drligere vejr og hst i Europa i de flgende r, og menes endda af nogle at vre en af hovedfaktorerne til at den Franske revolution udspillede sig nogle r senere. Udbruddene gik naturligvis ogs hrdt udover f og folk p Island og truede en overgang med at affolke en.

8 b

Vilde rensdyr i SV-Island. Litografi af A. Joly og Bayot p grundlag af en tegning af Auguste Mayer fra 1838.

Et hold rener, bestende af 30 ker og 5 hanner, som blev skibet til handelsstedet Vopnafjrur i Nordstisland i 1787, overlevede turen til Island. Efterkommerne af den hjord vandrer endnu vilde rundt p det islandske hjland samt i de stislandske fjorde. Nutidens omtrent 4000 dyr i Island, som nedstammer fra rentransporterne fra Finmark i slutningen af de 1700-tallet, udnyttes kun til reguleret jagt. Den udves af mennesker, hvoraf enkelte helt sikkert er efterkommere efter rensdyrsjgerne i Danmark for 14.000 r siden og endog efter samer som ogs kom med til Island da landet frst blev bosat i slutningen af 800-tallet.

/ Vilhjlmur rn Vilhjlmsson

* Denne artikel var tiltnkt tidsskriftet SKALK. Skalk gav det svar, efter nsten to rs ventetid fra artiklen blev indlveveret, at man ikke ville bringe den fordi man modtog s mange artikler som omhandlede "nyere tid". I vores Korona-tider, hber jeg dette tilbageblik p rensdyrenes historie glder sjle som er til den affejede "nyere tid".

Litteratur:

Baglo, Catharine (2017). P Ville Veger? Levende Utstillinger av Samer i Europa og Amerika. Orkana Akademisk, Stamsund: [Dette interessant vrk nvner alt der er vrd at vide om Samer-interessen i 1800- og 1900-tallet, borset fra de tidlige forestillinger i Kbenhavn].


Konum stillt upp vi vegg

IMG_9086 c

essum sustu og verstu veirutmum, egar fjljakenndin rrnar neitanlega heldur geyst eftir yfirvegu sktaferalg ltilla mannvitsbrekka, er um a gera a fara brttustu brekkuna og hefja beisla mansal og annan sma sem hgt er a hella yfir jina hr Moggablogginu. Vi verum nefnilega a vera samstga um "fordervelsi" heimsins.

Fornleifur hefur n fengi veirurnar margar og er n lka kominn me slma bakteru fyrir grnlenskum konum og stlkum. ur en Fornleifur verur grttur og settur gapastokk tel g rttara a afhjpa a veikleiki Fornleifs er einvrungu fyrir grnlenskum konum sem hann kaupir, og helst fyrir slikk, ar hann nr r, stundum netinu en annars mrkuum heimsins. egar hann dregur r hs kastar hann eim upp vegg og dist a fegur eirra og glsileika vi mefer.5 groenlandske piger ved en vg b copyright FornleifurLjsmyndin var seld sem Laterna Magica skyggna hj fyrirtkinu Newton og Co. Ltd. Covent Garden Lundnum. Fyrirtki var ar til hsa tmabilinu 1912-25. Myndin er lklega fr v fyrir 1920. Frtt flk Grnlandi og Danmrku vinnur n a v fyrir Fornleif a f r v skori hvar myndin var tekin, en a var vafalaust Vestur-Grnlandi. v miur hefur hvorki varveist heilsera me myndum fr Grnlandi fr Newton & Co Ltd., n skr yfir slkar myndir.

Vst m n telja, a rennusteinsdmarar Raufarhafnar dmi Fornleif sem Vnsteinsdna og setji hann gngugrind. v langar mig a taka a greinilega fram a aeins er um kaup ljsmyndum a ra af grnlenskum konum, alls konar stellingum, en kappklddar. Eins og allir vita er Fornleifur me sterk sfnunargen, en aftur mti veika litninga gagnvart fegur kvenna hvers konar. safnar karlinn myndum af slenskum karlmnnum fr 19. ld. a verur a vera sm ljtleiki veruleikanum.

Fornleifur hefur ur greint fr grnlenskum kvenpeningi geymslum hans, sem eru miklu upphaldi hj honum. Sj t.d. myndina og sguna af Sofie litlu Upernavik hr.

IMG_6429 detail

N miri veiruplgu eirri sem Drottinn hefur lagt herar janna, leyfi Fornleifur sr a vera gur vi sjlfan sig og kaupa sm gott handa sjlfum sr laugardegi. Hann keypti fimm grnlenskar stlkur fti. urfti ekki einu sinn a stthreinsa r. Hann kenndi svo brjsti um r ar sem r hfu ori mins og afvegalagar einhvers staar Englandi fyrri hluta 20. aldar, jafnvel rtt eftir spnsku veikina. N eru essar fimm konur komnar bs hj Fornleifi. Hann strkur eim mjg en kastar eim anna slagi vegginn.

En ar sem karlinn er dni eins og allir kallar - og dnar eiga a til a vilja deila glei sinni me rum, kva Fornleifur, eftir mrg varnaaror og fjlmrgammen fr mr ritstjranum, a brega konunum fimm upp vegginn hr von um a a veitti glei miju krnafaraldrinu. Lekur n neftbaki r nsum sumra smekkmanna, tla g.


Fyrri sa | Nsta sa

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband